Hjemløshed
–
endnu et kæmpe svindelnummer, iscenesat af vores politikere
Af Carl Henrik Rørbeck, fraud examiner, journalist
Da privatiseringsbølgen begyndte i 90'erne, fik vi ørerne tudet fulde af alle mulige løfter om
billigere ydelser, idet private interesser påstodes at kunne drive de traditionelle offentlige funktioner
–
såsom transport, energiforsyning, varmeforsyning og televirksomhed - betydelig mere effektivt,
når kapitalistiske principper og metoder rådede, når ydelserne blev udsat for konkurrence i et
frit
marked
(det borgerlige Danmarks endeløst gentagne mantra, et mantra, der har lige så lidt at gøre
med virkeligheden som nadverens oblater med Kristi legeme
–
vi har stort set ikke noget, der
minder om frie markeder længere) og når den rette MOTIVATION drev de ansatte.
Det stik modsatte er sket, som de fleste danskere vil vide. I transportsektoren er busbilletter mellem
2000 og 2014 steget 102% mere end pristallet og togbilletter 42% mere. Fra 1998 til 2016 er prisen
på en kilowattime steget 4,8 gange mere end pristallet!
På boligområdet har vores politikere tilladt og faciliteret, at huslejerne i hovedstaden har kunnet
stige med ca. 5 gange pristallet siden 1985, (som jeg har dokumenteret andetsteds) hvilket er en af
de væsentligste årsager til hjemløshed. Samtidig har det offentlige fralagt sig ansvaret for
opfyldelsen af menneskerettighederne, dvs. retten til en bolig, således som det fremgår af FN's
Menneskerettighedscharter fra 1948's artikel 25, stk 1, ved at nægte at betale huslejer for sociale
klienter over 2.000 kr. (Dette skete mig bekendt omkring 1997. Tidligere bestod kontanthjælpen af
huslejen + et beløb til at leve for.)
Men da problemet voksede til et omfang, der fik Danmark til at ligne et U-land, fandt vores
politikere heldigvis en løsning. En ægte plattenslagerløsning, ligesom alle de andre. Nu skulle der
indrettes herberger til de hjemløse, og det skulle private aktører stå for. Og det er sket. Ganske vist
er der kun ca. 2.000 herbergspladser til 10.000 hjemløse, men Rom blev jo ikke drukket på én dag.
(Der er blevet spædet godt op fra natpotten, som det vil fremgå af det følgende.) Og disse
initiativrige og hjertensgode mennesker, som har påtaget sig at hjælpe samfundets bærme, (som
ikke engang kan finde ud af at tjene nok til at betale 15-17.000 for en toværelses) skal selvfølgelig
have noget ud af deres ulejlighed. Derfor er der fastlagt en række tilskud til disse uegennyttige
virksomheder. De varierer lidt fra kommune til kommune, men taksterne fremgår af
socialministeriets hjemmeside. Dér kan enhver overbevise sig om, at det ikke er forfatteren til denne
artikel, der har drukket af natpotten.
Hjemløs = retsløs.
Men først vil jeg skildre de vilkår, som herbergerne byder hjemløse. Der er i de nye herberger (og
de ombyggede gamle) indrettet kosteskabe på 8-15 m2, uden bad og toilet; disse luksusfaciliteter
deler de som regel med ca. 20 andre, og det er oftest en del af vilkårene, at de selv skal gøre rent,
også på fællesarealerne. For denne herlighed betaler den hjemløse ml. 2.745 og 4.200 pr. måned.
Der er ikke andet inkluderet. Der er ingen lejekontrakt. Den hjemløse kan
–
uden nogen
begrundelse -smides ud med omgående varsel, og kan endda risikere ikke at få lov til at tømme sit
”værelse”. Der foregår jævnlige og ofte uvarslede
inspektioner, ganske som i et fængsel. Vores
politikere er fuld bekendt med situationen, men drømmer ikke om at skride ind overfor disse grove
menneskerettighedskrænkelser. Personalet er fåtalligt og oftest mindre end venligt.
DET går dine skattekroner til
Men nu kommer jeg til det mest vanvittige. Man skulle tro, at det kunne lade sig gøre at drive en