Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 278
Offentligt
2205174_0001.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
24. april 2020
J.nr. 20-15701
Svar på anmodning om redegørelse om servicelovens § 100
Social- og Indenrigsministeriet har i mail fra 26. marts 2020 i forlængelse
af ministerens svar på spørgsmål nr. 378 (SOU alm. del) anmodet
Ankestyrelsen om en redegørelse for, om styrelsen i sin sagsbehandling
har kunnet konstatere en praksisglidning i relation til servicelovens § 100
om hjælp til dækning af merudgifter som beskrevet i en artikel af 20.
februar 2020 fra Dansk Handicap Forbund.
Det fremgår af artiklen, at et antal af Dansk Handicap Forbunds
medlemmer i foråret 2019 har svaret, at de på kort tid har mistet en
hidtidig tildelt ret til merudgifter efter § 100.
En rundspørge har vist, at 63 medlemmer har mistet retten til merudgifter,
fordi de ikke længere vurderes omfattet af personkredsen for § 100. 70
medlemmer har mistet retten til ydelsen efter § 100, fordi deres
nødvendige merudgifter ikke længere overstiger det i loven fastsatte
minimumsbeløb for udbetaling af merudgifter.
I artiklen peges der særligt på personer med rygmarvsskader som dem,
der har mistet retten til merudgiftsydelsen. Dernæst fremgår det, at en
større gruppe af de berørte har modtaget merudgiftsydelse i mange år.
Ankestyrelsen forstår ministeriets forespørgsel således, at der er tale om
en redegørelse for, om Ankestyrelsen kan bekræfte, at der skulle være
sket en praksisglidning i kommunernes bevilling af merudgiftsydelser på
baggrund af de indkomne klagesager om servicelovens § 100.
Cpr.nr. 33962452
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Redegørelse fra Ankestyrelsen om servicelovens § 100, fra social- og indenrigsministeren
2205174_0002.png
Ankestyrelsen kan oplyse, at der i klagesagerne på servicelovens § 100 er
sket en stor stigning i omgørelsesprocenten fra 31 procent i 2018 til 49
procent i 2019. Tabellen viser, at en stor del af sagerne bliver hjemvist.
Ankestyrelsen kan ikke umiddelbart pege på bestemte årsager til
stigningen. En nærmere redegørelse for årsagerne til omgørelserne i de
enkelte sager vil kræve en gennemgang af alle sagerne.
Vi har nedenfor redegjort for reglerne og styrelsens praksis, og i hvilke
situationer Ankestyrelsen vil stadfæste, ændre eller hjemvise kommunens
afgørelse om personkredsen for merudgiftsydelse og bagatelgrænsen.
Antallet af sager om merudgiftsydelse og udfaldet af sagerne
2018
807
2019
667
Realitetsbehandlede
klagesager om
servicelovens § 100
Stadfæstelser
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Omgørelsesprocent
554
58
195
31
340
62
265
49
Ankestyrelsen bemærker, at der er en tidsmæssig forskydning i sagerne,
da der går tid, fra sagen er sendt ind af kommunen, til Ankestyrelsen afgør
sagen. Det betyder, at sager afgjort i Ankestyrelsen i foråret 2019 typisk
vil have været afgjort i kommunen i slutningen af 2018.
Ankestyrelsen registrerer ikke, hvor mange sager, der henholdsvis har
handlet om personkredsen og udmålingen af merudgiftsydelsen, ligesom
sager om frakendelse af en hidtidig tildelt merudgiftsydelse ikke kan
udskilles fra de øvrige sager.
Klagesagerne registreres heller ikke, efter hvilken funktionsnedsættelse der
er tale om i den enkelte sag. Ankestyrelsen har derfor ikke data på,
hvorvidt personer med rygmarvsskader har været særligt repræsenteret i
klagesagerne, og hvilket udfald disse sager har haft.
Betingelserne for at være berettiget til dækning af merudgifter
Ankestyrelsen bemærker, at der efter lovgivningen er en række
betingelser, der skal være opfyldt, før en person er berettiget til dækning
af merudgifter efter § 100.
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Redegørelse fra Ankestyrelsen om servicelovens § 100, fra social- og indenrigsministeren
Ankestyrelsen har de senere år offentliggjort en række principmeddelelser
om § 100, der har gjort det klarere, hvilke betingelser der gælder for at
kunne få dækket merudgifter, og hvordan betingelserne skal forstås.
Ankestyrelsen har særligt haft fokus på at øge klarheden over
betingelserne for, hvornår en udgift kan indgå som en nødvendig merudgift
i en samlet opgørelse over merudgifter
–
også kaldet udmålingen af
merudgiftsydelsen.
Principmeddelelserne har særligt dækket over betydningen af sektoransvar
og subsidiaritet foruden betingelserne om nødvendighed, og at der er tale
om udgifter, der overstiger udgifter, andre uden funktionsnedsættelse ville
have.
Reglen om sektoransvar betyder, at en udgift, der efter sin art hører
hjemme i en anden sektor end den sociale sektor, ikke kan dækkes efter
reglerne i den sociale lovgivning. Det gælder også, selvom den anden
sektor dækker udgiften på anden vis eller slet ikke dækker den.
Subsidiaritetsprincippet betyder i forhold til § 100, at hvis en udgift dækker
over et hjælpebehov, som er reguleret i en anden bestemmelse i
serviceloven eller den sociale lovgivning i øvrigt, så skal udgiften/hjælpen
vurderes efter denne anden bestemmelse og ikke efter § 100. Det gælder,
selvom udgiften måtte opfylde alle øvrige betingelser i § 100. Det gælder
også, selvom man ikke opfylder betingelserne for hjælp efter den anden
bestemmelse.
I forhold til spørgsmålet om personkredsen for § 100 har Ankestyrelsen i
den nylige principmeddelelse 84-19 lavet en sammenskrivning af stort set
alle tidligere principmeddelelser om personkredsen for § 100. Der er tale
om en ren sammenskrivning af praksis, hvor der således ikke er sket en
ændring i den udmeldte praksis. Der er alene tale om en mere overskuelig
fremstilling af, hvilke forhold der skal ses på, når det vurderes, om en
person er omfattet af personkredsen for § 100.
Ankestyrelsens sagsbehandling
Ankestyrelsen vurderer de indkomne klagesager om § 100 ud fra gældende
lovgivning og de i sagen foreliggende aktuelle oplysninger. Det betyder, at
hvis en udgift tidligere fejlagtigt har indgået i opgørelsen over de samlede
merudgifter, kan denne udgift ikke fortsat indgå.
På samme måde fastholder Ankestyrelsen ikke en vurdering af, at en
person fortsat er omfattet af personkredsen, hvis personen ud fra de
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Redegørelse fra Ankestyrelsen om servicelovens § 100, fra social- og indenrigsministeren
aktuelle oplysninger i sagen ikke opfylder betingelserne for at være
omfattet af personkredsen efter gældende lovgivning og praksis.
Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 er ikke en livslang ydelse. Det
vil sige, at en person, der i en årrække har modtaget ydelsen, kan komme
ud for ikke længere at være berettiget til den. Kommunen er berettiget til
løbende at følge op på, om man opfylder betingelserne for at modtage
merudgiftsydelsen.
En frakendelse af merudgiftsydelsen kan skyldes, at ydelsesmodtagerens
forhold har ændret sig
–
enten i forhold til funktionsniveauet eller i forhold
til den samlede opgørelse af de nødvendige merudgifter.
Der kan dog godt være tilfælde, hvor der ikke er sket en ændring i
modtagerens forhold, men hvor det viser sig, at modtageren alligevel ikke
opfylder betingelserne for at få merudgiftsydelse.
Der er her tale om situationer, hvor kommunen på tilkendelsestidspunktet
ikke har været opmærksom på alle betingelserne for at modtage
merudgiftsydelse og derfor i sin tid har vurderet sagen anderledes.
Når kommunen frakender en person en hidtidig modtaget
merudgiftsydelse, skal kommunen give en udvidet begrundelse herfor. Det
vil sige, at det i afgørelsen skal beskrives, hvorfor merudgiftsydelsen
frakendes. Det skal stå klart for ydelsesmodtageren, om frakendelsen
skyldes ændret funktionsniveau eller ændring i udgifterne, eller om
frakendelsen skyldes, at kommunen ikke tidligere har vurderet sagen
korrekt i forhold til alle de gældende betingelser.
Ankestyrelsen er opmærksom på, når der er tale om en person, der
tidligere har modtaget merudgiftsydelsen. Ankestyrelsen ser i disse tilfælde
særligt på, om der er sket ændringer i funktionsniveau eller i opgørelsen
over merudgifter i forhold til tidligere. Hvis dette ikke er tilfældet
bedømmer Ankestyrelsen sagen ud fra de aktuelle oplysninger i sagen. Det
betyder, at Ankestyrelsen ser på, om de aktuelle oplysninger i sagen
understøtter, at personen ikke er omfattet af personkredsen, eller de
samlede nødvendige merudgifter, der kan dækkes efter § 100, ikke
overstiger minimumsbeløbet.
Hvis en frakendelse af en hidtidig merudgiftsydelse ikke kan begrundes ud
fra sagens aktuelle oplysninger, og der ikke er oplysninger, der
understøtter en ændring i funktionsniveau eller de samlede merudgifter i
forhold til tidligere, vil Ankestyrelsen enten ophæve kommunens afgørelse
4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Redegørelse fra Ankestyrelsen om servicelovens § 100, fra social- og indenrigsministeren
med den virkning at den hidtidige ydelse fortsætter eller hjemvise sagen til
kommunen.
Ankestyrelsen bemærker, at udmålingssystemet blev ændret med virkning
fra 1. januar 2018, hvorefter kommunerne skulle revurdere alle
merudgiftsbevillinger.
Merudgiftsydelsen er en økonomisk uafhængig ydelse. Det betyder, at en
persons økonomiske forhold ikke kan indgå i vurderingen af, om ydelsen
skal tildeles.
Ankestyrelsen kan samlet oplyse, at Ankestyrelsen ikke har ændret praksis
i forhold til den tidligere udmeldte praksis om merudgiftsydelse. Herudover
kan det oplyses, at Ankestyrelsen på det foreliggende grundlag hverken
kan af- eller bekræfte, at der skulle været sket en kommunal
praksisglidning i forhold til servicelovens § 100. Ankestyrelsen kan ud fra
ankestatistikken om servicelovens § 100 således alene oplyse, at antallet
af hjemvisninger er steget væsentligt fra 2018 til 2019, men kan ikke
umiddelbart identificereårsagerne til stigningen. En nærmere redegørelse
for årsagerne til omgørelserne i de enkelte sager ville således forudsætte
en ressourcekrævende manuel gennemgang af alle sagerne.
Venlig hilsen
Pernille Fejfer
5