Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 265
Offentligt
Socialudvalget
Randers 20/5 2020
Profit på manglende støtte til børn med handicaps
Som vi har kunne læse de seneste uger i Ekstra Bladet, så er der blevet unddraget anbragte børn
med handicaps, adgang til den nødvendige støtte. Det beviser, at de nuværende
kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige. Vi forældre til anbragte børn med handicaps må ingen
dialog have med dem som drager omsorg for vores børn. Derved kan vi ikke sikre os at vores børn
får den nødvendige støtte til deres handicaps. Da det er et gennemgående tema, at forældre til
anbragte børn ikke må være en del af indsatsen overfor barnet, så har vi som forening en række
spørgsmål til Social- og Indenrigsministeren.
1) Vil Social- og Indenrigsministeren vælge en anden aktør til at vurdere kommunernes indsats
overfor barnet med handicaps? (Ankestyrelse og Socialtilsyn kræver en ressourcestærk forælder,
hvilket ikke altid giver barnet støtte. Det skal være en opsøgende aktør, der skal sikre barnets
støttebehov, som er uvildig fra kommunen.)
2) Hvilken specialiseret faglige kompetence har Socialtilsynene og Ankestyrelsen til at vurdere om
et barn får den nødvendige specialiserede støtte til barnets handicap?
3) Vil Social- og Indenrigsministeriet forpligte tilsynet til at lade sig vejlede af de fagpersoner, der
har udredt barnet før en anbringelse, for at sikre børn den specialiserede og nødvendige indsats til
deres handicaps?
4) Vil Social- og Indenrigsministeriet udfærdige retningslinjer om mere kontakt/dialog mellem
barn/pleje/skole/institution og forældrene, når et barn mistrives i anbringelsen? (Al evidens fra
VIVE viser at dette hjælper barnets trivsel.)
5) Vil Social- og Indenrigsministeren sikre tryghed for det anbragte barn, ved at gøre dialog mellem
forældre og plejere/institution/skole/fagpersoner til en rettighed for barnet?
6) Vil Social- og Indenrigsministeren sikre tryghed for forældrene til et anbragt barn, ved at indføre
ret til udøvelse af forældermyndigheden ved dialog mellem plejere/institution/skole/fagpersoner?
7) Vil Social- og Indenrigsministeren sikre at anbragte børn ikke får frataget hjælpemidler og
specialiseret støtte til deres handicaps under anbringelsen?
Eksempel på negligering af barnets støttebehov
Vi fremsender et eksempel på fratagelse af ovenstående rammer, som et privat dokument, bilag A.
Årsagen til tvangsadskillelsen var at forælderen var stresset, hvilket vi ønsker en generel
stillingtagen til om anbringelsesgrundlag er proportionalt med forælderens indskrænkning af
rettigheder?
Vi fremsender også et eksempel på en sagsbehandler, der afskriver et barns sjældne handicaps under
påskud om at det har fagligheder uden den specialiserede indsigt udtalt, som bilag B. Dette kan
forælderen ikke tjekke, jf. rammerne i bilag A. Ved aktindsigtsanmodning om disse fagligheders
udtalelser, så fandtes disse udtalelser ikke. Dog fortsætter sagsbehandleren i sagerne ofte som har
barnet ikke disse diagnoser og foranstalter derfor ikke støtte hertil. Dette oplever mange af vores
medlemmer ske med deres anbragte børn, der sammen med den manglende specialiserede støtte
mistrives og går tilbage i udvikling. Herefter misbruges mistrivslen hos barnet til at argumentere for
fortsat adskillelse af barn og forældre.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 20/5-20 fra Foreningen Klip - Forældre til anbragte børn v/Kristina Kiettelmann Jensen om anbragte børn med handicaps' støttebehov
Kommuner skal ikke kunne fjerne støtten til et barns handicaps under en anbringelse af barnet. De
børnefaglige undersøgelser er ingen sikring, da denne udfærdiges af samme forvaltning, der
afskriver barnets diagnoser. Vil Social- og Indenrigsministeren sikre børns specialiserede
støttebehov ved at forpligte forvaltningerne på, at de skal samarbejde med barnets speciallæge og
øvrige fagligheder under anbringelsen?
40 procent af anbragte børn får ikke deres 9. klasses afgangseksamen, og vi som forening kan se en
sammenhæng med, at mange af disse unge har ubehandlede handicaps. Det økonomiske råderum til
børnenes handicaps går til mennesker med profit for øje, på ryggen af sårbare børn med handicaps.
Vi anbefaler forældre til børn med handicaps at søge støtte via netværk, fonde eller kirken. Det er
alt for farligt at søge hjælp via kommunerne. Kommunerne vil meget gerne bestemme hvad børn
skal fejle, hvilken behandling de skal tilbydes og makker forældrene ikke ret, så får de tvangsadskilt
deres barn fra sig.
Stigmatiserende omtale fra Social- og Indenrigsministeren
I forhold til at høre Social- og Indenrigsministeren gentage forfærdelige historier om uegnet
forældre til anbragte børn, så vil vi som forening gerne have tal på hvor mange sager, hvor:
- En forælder i Danmark har sat et barn på en kogeplade og årstal herfor?
- En forælder i Danmark har fyldt køleskabet med øl i stedet for mad og årstal herfor?
Hvis Social- og Indenrigsministeren ikke kan fremkomme med disse eksempler, som Social- og
Indenrigsministeren fremsagde den 13/5 2020 i Folketingssalen, så vil vi som forening gerne have
en undskyldning for injurier, der udelukkende skaber fjendebilleder og gør det svært for forældre til
anbragte børn at være en del af samfundet.
Vi kender i foreningen ingen forældre, der har gjort disse horrible ting. Men vi hører mange sager
omhandle at forvaltningen vil styre hvad forældrene skal synes, føle, tænke og gøre. Vi bidrager
gerne Socialudvalget med hvad 90 procent af sagerne omhandler, hvilket ikke er de sager Social- og
Indenrigsministeren nævner. At fremhæve sjældne sager og ville skabe en horribel retstilstand for
danske familier, er vildledende, stigmatiserende, dæmoniserende og ikke en Socialminister værdig.
En Socialminister taler de svage i samfundets sag. Havde vi en reel opposition, så ville
Socialordførerne kalde Social- og Indenrigsministeren ud på disse grimme stigmatiserende historier
og minde om hvad flertallet af anbringelser omhandler. Det har Kommunerne Landsforening
opgjort.
Sammenfattende
Vi vil som forening anbefale alle partier i Socialudvalget til at indkalde til et åbent samråd om dette
vigtige emne, for at gennemgå ovenstående. Vi kan ikke helt forstå, at der ikke er blevet indkaldt til
samråd herom med barnets støttebehov i fokus. Der er tale om sårbare børn med handicaps, som
spekulanter har misbrugt som en handelsvare og omsorgssvigtet i statens varetægt. Altså ikke en
tøddel bedre end Godhavnsdrengenes horrible historier om vanrøgt, misbrug, mishandling og
uværdig opbevaring. Det er nemlig de ting det afføder, ikke at have de rette redskaber til børn med
handicaps.
Vi ser i Foreningen Klip – Forældre til anbragte børn frem til svar fra Social- og
Indenrigsministeren.
Venlig hilsen
Kristina Kiettelmann Jensen
Bestyrelsesmedlem i Foreningen Klip – Forældre til anbragte børn