Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 258
Offentligt
2192113_0001.png
Enhed
Valgenheden
Sagsbehandler
Anna Nystrup
Sagsnr.
2019 - 1635
Doknr.
146675
Dato
15-05-2020
Bekendtgørelse om anvendelse af en digital løsning til
brug for indsamling af vælgererklæringer
I medfør af § 12 b, nr. 1-4, 6 og 7, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse
nr. 137 af 7. februar 2019, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 62 af 28. januar
2020, og § 11 b, nr. 1-4, 6 og 7, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 7. februar 2019, med de ændringer, der
følger af § 2 i lov nr. 62 af 28. januar 2020, fastsættes:
Kapitel 1
Digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer og anmeldelse af et nyt
parti
§ 1.
Social- og indenrigsministeren stiller en digital løsning til brug for indsamling
af
vælgererklæringer
til
rådighed
umiddelbart
for
vælgerne
via
www.vaelgererklaering.dk efter § 12, stk. 6, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget og § 11,
stk. 6, 1. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 2.
Indsamling af de vælgererklæringer, der skal følge med en anmeldelse for
social- og indenrigsministeren af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf.
§ 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 1, i
lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal ske ved brug af den
digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter stk. 1, jf.
dog stk. 3 og §§ 7-10.
Stk. 3.
Stk. 2 gælder ikke for det tyske mindretals parti.
§ 2.
Anmeldelse for social- og indenrigsministeren af et nyt parti, der ønsker at
deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, eller i Europa-
Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, skal ske ved henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet.
Stk. 2.
Vælgererklæringerne, der skal følge med anmeldelsen efter stk. 1, skal efter §
12, stk. 1, 3. pkt., i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 1, 3. pkt., i lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet være registreret som vælgererklæringer
for partiet i den digitale løsning, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 3.
En vælgererklæring er efter § 12, stk. 6, 4. pkt., i lov om valg til Folketinget og
§ 11, stk. 6, 4. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet kun
gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.
Stk. 4.
Har et parti anmeldt sig efter stk. 1, kan der ikke registreres nye
støttetilkendegivelser eller vælgererklæringer for partiet til den pågældende
indsamling.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2192113_0002.png
Kapitel 2
Oprettelse og nedlæggelse af indsamlinger i den digitale løsning
§ 3.
Snarest efter at et nyt parti har fået sit navn godkendt af Valgnævnet, jf. § 12,
stk. 2-4, i lov om valg til Folketinget, eller § 11, stk. 2-4, i lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, opretter Social- og Indenrigsministeriet partiet i
den digitale løsning.
Stk. 2.
Ved registreringen efter stk. 1 angiver Social- og Indenrigsministeriet
følgende oplysninger om partiet, der offentliggøres i den digitale løsning:
1) Partiets navn.
2) Partinavneindehaverens fulde navn, som det er registreret i Det Centrale
Personregister (CPR), medmindre indehaveren har udpeget en repræsentant.
3) Repræsentantens fulde navn, som det er registreret i Det Centrale
Personregister (CPR), såfremt indehaveren har udpeget en sådan.
4) Kontaktoplysninger på partiet, herunder som minimum en e-postadresse eller
en fysisk postadresse.
5) Hvis partiet ønsker det, et link til en side på internettet om partiet.
Stk. 3.
Social- og Indenrigsministeriet kan ændre de i stk. 2 angivne oplysninger
med henblik på en retvisende gengivelse heraf.
§ 4.
Ønsker et parti endeligt at afbryde en indsamling af vælgererklæringer, skal
partiet meddele dette til Social- og Indenrigsministeriet. Afbrydelse af en indsamling
af vælgererklæringer efter 1. pkt. kan alene ske, hvis partiet giver afkald på
godkendelsen af partinavnet.
Stk. 2.
Social- og Indenrigsministeriet afbryder endvidere endeligt eller midlertidigt
en indsamling, hvis Valgnævnet har truffet afgørelse efter § 12 a i lov om valg til
Folketinget eller § 11 a i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 3.
Social- og Indenrigsministeriet afbryder endvidere endeligt et partis
indsamling af vælgererklæringer ved udløbet af Valgnævnets godkendelse af
partinavnet efter § 12, stk. 2-4, i lov om valg til Folketinget eller § 11, stk. 2-4, i lov om
valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, medmindre partiet har søgt om og
efterfølgende opnår forlængelse efter § 12, stk. 3, i lov om valg til Folketinget eller § 11,
stk. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 4.
Social- og Indenrigsministeriet kan endvidere i andre tilfælde afbryde et
partis indsamling endeligt eller midlertidigt, såfremt partiet har samtykket hertil.
Stk. 5.
Når Social- og Indenrigsministeriet afbryder et partis indsamling endeligt
eller midlertidigt efter stk. 1-4, kan der ikke registreres nye støttetilkendegivelser eller
vælgererklæringer for partiet til den pågældende indsamling. Afbrydes et partis
indsamling midlertidigt efter stk. 2 og 4, kan vælgerne dog fortsat trække deres
støttetilkendegivelse og vælgererklæring tilbage efter §§ 6 og 10.
Stk. 6.
Når Social- og Indenrigsministeriet afbryder et partis indsamling endeligt
efter stk. 1-4, bliver alle støttetilkendegivelser, vælgererklæringer og oplysninger om
partiet og vælgerne i den digitale løsning slettet efter reglerne i kapitel 5, og alle
papirformularer, hvorpå vælgererklæring er afgivet, tilintetgøres efter reglerne i
kapitel 5.
Kapitel 3
Afgivelse og tilbagetrækning af digitale vælgererklæringer
Afgivelse af digital vælgererklæring
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2192113_0003.png
§ 5.
En vælger, der ønsker at afgive en vælgererklæring ved brug af den digitale
løsning, skal først afgive en støttetilkendegivelse til partiet.
Stk. 2.
Er vælgeren tilmeldt Digital Post, vil vælgeren 7 dage efter registreringen af
støttetilkendegivelsen modtage en besked fra løsningen via Digital Post om, at
vælgeren kan afgive vælgererklæring for partiet. Vælgeren kan alene afgive
vælgererklæring for partiet, hvis der mindst 7 dage forinden er registreret en
støttetilkendegivelse for samme parti fra vælgeren.
Stk. 3.
Afgivelse af støttetilkendegivelse efter stk. 1 og afgivelse af vælgererklæring
efter stk. 2 kan kun ske, hvis vælgeren begge gange logger ind i den digitale løsning og
identificerer sig gennem løsningen ved brug af et elektronisk identifikationsmiddel.
Stk. 4.
En vælgererklæring efter stk. 2 kan kun registreres i løsningen, hvis
1) det er den samme person, der har afgivet støttetilkendegivelse efter stk. 1, som
har afgivet vælgererklæring efter stk. 2, og
2) der er forløbet en periode på mindst 7 dage mellem afgivelse af
støttetilkendegivelse efter stk. 1 og afgivelse af vælgererklæring efter stk. 2.
Stk. 5.
Støttetilkendegivelse efter stk. 1 og vælgererklæring efter stk. 2 kan kun
registreres i løsningen, hvis vælgeren som fastsat i § 12, stk. 8, i lov om valg til
Folketinget og § 11, stk. 8, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
ved registreringen i den digitale løsning opfylder betingelserne for valgret til
Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Ved kontrol af vælgerens valgret
indhenter løsningen oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 6.
Har vælgeren fået registreret en støttetilkendegivelse, som efter § 13 ikke skal
slettes, til et andet parti, der ønsker at stille op til samme type valg, kan en ny
støttetilkendegivelse ikke registreres i løsningen. Har vælgeren fået registreret en
vælgererklæring, som efter § 14 ikke skal slettes, for det pågældende parti eller et
andet parti, der ønsker at stille op til samme type valg, kan en ny vælgererklæring ikke
registreres i løsningen.
Stk. 7.
Kan støttetilkendegivelsen ikke registreres i løsningen efter stk. 5 eller 6, 1.
pkt., eller kan vælgererklæringen ikke registreres i løsningen efter stk. 4, 5 eller 6, 2.
pkt., modtager vælgeren en meddelelse i løsningen med oplysning om årsagen hertil.
Stk. 8.
En støttetilkendegivelse, der kan afgives efter stk. 3, 5 og 6, 1. pkt., eller en
vælgererklæring, der kan afgives efter stk. 3-5 og stk. 6, 2. pkt., registreres i den
digitale løsning.
Stk. 9.
Er vælgeren tilmeldt Digital Post, modtager vælgeren en kvittering fra den
digitale løsning via Digital Post, når en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring
er registreret i løsningen.
Stk. 10.
Støttetilkendegivelser, vælgererklæringer og oplysninger om vælgerne, der
er registreret i den digitale løsning, slettes efter reglerne i kapitel 5.
Tilbagetrækning af digital støttetilkendegivelse eller vælgererklæring
§ 6.
En vælger kan trække en støttetilkendegivelse afgivet efter § 5, stk. 1 og 3, eller
en vælgererklæring afgivet efter § 5, stk. 2 og 3, tilbage gennem den digitale løsning,
medmindre partiet har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren som
opstillingsberettiget efter § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget eller § 11, stk. 1, i lov
om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Ved tilbagetrækning af en
støttetilkendegivelse eller af en vælgererklæring skal vælgeren logge ind i den digitale
løsning og identificere sig gennem løsningen ved brug af et elektronisk
identifikationsmiddel. Ellers kan tilbagetrækning ikke ske.
3
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2192113_0004.png
Stk. 2.
Er vælgeren tilmeldt Digital Post, modtager vælgeren herefter en kvittering
fra den digitale løsning via Digital Post, når en støttetilkendegivelse eller en
vælgererklæring er trukket tilbage.
Stk. 3.
Støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der er trukket tilbage, samt
oplysninger om vælgerne, der er registreret i den digitale løsning, slettes efter reglerne
i kapitel 5.
Kapitel 4
Afgivelse og tilbagetrækning af papirbaserede vælgererklæringer
Afgivelse af papirbaseret vælgererklæring
§ 7.
Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som
er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5,
stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan afgive vælgererklæring over for
social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og
indenrigsministeren, jf. § 12, stk. 7, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 7, 1.
pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 2.
En vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret vælgererklæring efter stk. 1,
skal først afgive en støttetilkendegivelse ved at rette henvendelse til Social- og
Indenrigsministeriet pr. e-mail eller brev eller via telefonen. Vælgeren skal oplyse de
fornødne identifikationsoplysninger, herunder sit CPR-nummer, til ministeriet. Har
vælgeren herved identificeret sig over for ministeriet, registrerer ministeriet
støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, såfremt støttetilkendegivelsen opfylder
betingelserne i stk. 8 og 9.
Stk. 3.
Når der er forløbet en periode på mindst 4 dage fra registreringen af
støttetilkendegivelsen, jf. stk. 2, afsendes med almindelig post en papirbaseret
formular til brug for afgivelse af vælgererklæringen påtrykt vælgerens navn og CPR-
nummer til vælgerens adresse som registreret i Det Centrale Personregister (CPR)
sammen med en dagsaktuel oversigt over de partier, der indsamler vælgererklæringer
til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 4.
Vælgeren udfylder papirformularen med navnet på det parti, vælgeren
ønsker at afgive vælgererklæring til, og daterer og underskriver formularen. Vælgeren
sender herefter papirformularen til Social- og Indenrigsministeriet.
Stk. 5.
Når Social- og Indenrigsministeriet har modtaget den i henhold til stk. 4
indsendte papirformular til brug for afgivelse af vælgererklæringen, registrerer
ministeriet vælgererklæringen i den digitale løsning, såfremt vælgererklæringen
opfylder betingelserne i stk. 6-9.
Stk. 6.
Kan Social- og Indenrigsministeriet ikke med tilstrækkelig sikkerhed
fastlægge, til hvilket parti vælgeren ønsker at afgive vælgererklæring, eller har
vælgeren ikke underskrevet eller dateret vælgererklæringen, jf. stk. 4, 1. pkt., eller er
den angivne periode i stk. 7, nr. 2, ikke overholdt, sender ministeriet en ny formular til
vælgeren efter stk. 3.
Stk. 7.
En vælgererklæring afgivet efter stk. 5 kan kun registreres i løsningen, når
1) det er den samme person, der har anmodet om at afgive vælgererklæring efter
stk. 2, 1. pkt., som har afgivet endelig vælgererklæring efter stk. 5,
2) der er forløbet en periode på mindst 7 dage mellem afgivelse af
støttetilkendegivelse efter stk. 2, 3. pkt., og datoen for underskriften af
vælgererklæringen efter stk. 4, 1. pkt., og
4
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2192113_0005.png
3) der ikke er forløbet mere end 12 måneder fra afgivelse af støttetilkendegivelse
efter stk. 2, 3. pkt., til ministeriet modtager papirformularen til brug for
afgivelse af vælgererklæringen fra vælgeren, jf. stk. 5.
Stk. 8.
En støttetilkendegivelse afgivet efter stk. 2 og en vælgererklæring afgivet
efter stk. 5 kan kun registreres i løsningen, hvis vælgeren som fastsat i § 12, stk. 8, i lov
om valg til Folketinget og § 11, stk. 8, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet ved registreringen i den digitale løsning opfylder betingelserne for valgret
til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Til brug for kontrol af vælgerens
valgret indhenter løsningen oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 9.
Har vælgeren fået registreret en vælgererklæring, som efter § 14 ikke skal
slettes, for det pågældende parti eller et andet parti, der ønsker at stille op til samme
type valg, kan en ny støttetilkendegivelse eller vælgererklæring ikke registreres i
løsningen.
Stk. 10.
Kan støttetilkendegivelsen ikke registreres i løsningen efter stk. 2, 8 eller 9,
eller kan vælgererklæringen ikke registreres i løsningen efter stk. 7, 8 eller 9, giver
Social- og Indenrigsministeriet vælgeren oplysning om årsagen hertil.
Stk. 11.
Når der er registreret en gyldig vælgererklæring i løsningen, sendes der en
kvittering til vælgerens adresse i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 12.
Støttetilkendegivelser, vælgererklæringer og oplysninger om vælgerne, der
er registreret i den digitale løsning, slettes efter reglerne i kapitel 5.
§ 8.
Vælgere, der er omfattet af § 2 i lov om valg til Folketinget eller § 3, stk. 1, nr. 2,
§§ 3 a eller 3 b, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og som er
optaget på valglisten, kan afgive vælgererklæring over for social- og
indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og
indenrigsministeren, jf. § 12, stk. 7, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 7,
2. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 2.
En vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret vælgererklæring efter stk. 1,
skal først afgive en støttetilkendegivelse ved at rette henvendelse til Social- og
Indenrigsministeriet pr. e-mail eller brev eller via telefonen. Vælgeren skal oplyse de
fornødne identifikationsoplysninger, herunder sit CPR-nummer, til ministeriet. Har
vælgeren herved identificeret sig over for ministeriet, registrerer ministeriet
støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, såfremt støttetilkendegivelsen opfylder
betingelserne i § 7, stk. 8 og 9.
Stk. 3.
Når der er forløbet en periode på mindst 4 dage fra registreringen af
støttetilkendegivelsen, jf. stk. 2, afsendes med almindelig post en papirbaseret
formular til brug for afgivelse af vælgererklæringen påtrykt vælgerens navn og CPR-
nummer til vælgerens udlandsadresse sammen med en dagsaktuel oversigt over de
partier, der indsamler vælgererklæringer til folketingsvalg henholdsvis Europa-
Parlamentsvalg.
Stk. 4.
Når der er registreret en gyldig vælgererklæring i løsningen, sendes der en
kvittering til vælgerens udlandsadresse.
Stk. 5.
§ 7, stk. 4-10 og 12, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på afgivelse af
vælgererklæring efter stk. 1.
§ 9.
Statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har
opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeriets
protokol, kan afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en
papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, jf. § 11, stk. 7, 3. pkt.,
i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
5
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2192113_0006.png
Stk. 2.
En vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret vælgererklæring efter stk. 1,
skal først afgive en støttetilkendegivelse ved at rette henvendelse til Social- og
Indenrigsministeriet pr. e-mail eller brev eller via telefonen. Vælgeren skal oplyse de
fornødne identifikationsoplysninger, herunder sit CPR-nummer, til ministeriet. Har
vælgeren herved identificeret sig over for ministeriet, registrerer ministeriet
støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, såfremt støttetilkendegivelsen opfylder
betingelserne i stk. 4 og 5.
Stk. 3.
Når der er forløbet en periode på mindst 4 dage fra registreringen af
støttetilkendegivelsen, jf. stk. 2, afsendes med almindelig post en papirbaseret
formular til brug for afgivelse af vælgererklæringen påtrykt vælgerens navn og CPR-
nummer til den adresse, hvor vælgeren har sin private bolig, sammen med en
dagsaktuel oversigt over de partier, der indsamler vælgererklæringer til Europa-
Parlamentsvalg.
Stk. 4.
En støttetilkendegivelse afgivet efter stk. 2 og en vælgererklæring omfattet af
stk. 1 kan kun registreres i løsningen, hvis vælgeren som fastsat i § 11, stk. 8, i lov om
valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet ved registreringen i den digitale
løsning opfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. Til brug for kontrol
af vælgerens valgret indhenter Social- og Indenrigsministeriet oplysninger fra Det
Centrale Personregister (CPR) og fra Udenrigsministeriets protokol.
Stk. 5.
Har vælgeren fået registreret en vælgererklæring, som efter § 14 ikke skal
slettes, for det pågældende parti eller et andet parti, der ønsker at stille op til valg til
Europa-Parlamentet, kan en ny støttetilkendegivelse eller vælgererklæring ikke
registreres i løsningen.
Stk. 6.
Kan støttetilkendegivelsen ikke registreres i løsningen efter stk. 2, 4 eller 5,
eller kan vælgererklæringen ikke registreres i løsningen efter stk. 4 eller 5, eller § 7,
stk. 7, giver Social- og Indenrigsministeriet vælgeren oplysning om årsagen hertil.
Stk. 7.
Når der er registreret en gyldig vælgererklæring i løsningen, sendes en
kvittering til den adresse, hvor vælgeren har sin private bolig.
Stk. 8.
§ 7, stk. 4-7 og 12, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på afgivelse af
vælgererklæring efter stk. 1.
Tilbagetrækning af en papirbaseret vælgererklæring
§ 10.
Ønsker vælgeren at trække en vælgererklæring omfattet af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1,
eller § 9, stk. 1, tilbage, skal vælgeren rette henvendelse til Social- og
Indenrigsministeriet pr. e-mail eller brev eller via telefonen. Vælgeren skal oplyse sit
CPR-nummer til ministeriet.
Stk. 2.
Ministeriet registrerer herefter vælgerens anmodning efter stk. 1 i den
digitale løsning. Den digitale løsning sender herefter en formular til erklæring om
tilbagetrækning af vælgererklæringen påtrykt vælgerens navn, CPR-nummer og det
parti, vælgeren har afgivet vælgererklæring til, med almindelig post. For
tilbagetrækning af vælgererklæring omfattet af § 7, stk. 1, sendes formularen til
erklæring om tilbagetrækning til vælgerens adresse i Det Centrale Personregister
(CPR). For tilbagetrækning af vælgererklæring omfattet af § 8, stk. 1, sendes
formularen til erklæring om tilbagetrækning til vælgerens udlandsadresse. For
tilbagetrækning af vælgererklæring omfattet af § 9, stk. 1, sendes formularen til
erklæring om tilbagetrækning til den adresse, hvor vælgeren har sin private bolig.
Stk. 3.
Vælgeren daterer og underskriver papirformularen og sender formularen til
Social- og Indenrigsministeriet.
6
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2192113_0007.png
Stk. 4.
Når Social- og Indenrigsministeriet har modtaget den i henhold til stk. 1-3
indsendte formular til erklæring om tilbagetrækning af vælgererklæringen fra
vælgeren, registrerer ministeriet erklæringen i den digitale løsning.
Stk. 5.
Har vælgeren ikke underskrevet eller dateret erklæringen, jf. stk. 3, sender
ministeriet en ny formular til vælgeren efter stk. 2.
Stk. 6.
Når tilbagetrækningen af vælgererklæringen er registreret i den digitale
løsning, sendes der fra løsningen en kvittering til vælgeren, til den adresse, der er
angivet i stk. 2, 3-5. pkt.
Stk. 7.
Erklæringer om tilbagetrækning af vælgererklæringer og oplysninger om
vælgerne registreret i den digitale løsning slettes efter reglerne i kapitel 5.
Kapitel 5
Gyldighed, opbevaring, sletning og tilintetgørelse
Gyldigheden af partinavnegodkendelser, vælgererklæringer og partianmeldelser
§ 11.
Efter § 12, stk. 2, i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 2, i lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet gælder godkendelsen af et partis navn i tre
år regnet fra godkendelsens dato. Efter § 12, stk. 4, i lov om valg til Folketinget og § 11,
stk. 4, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet kan Valgnævnet
efter ansøgning forlænge godkendelsen af et partinavn for et år regnet fra udløbet af
den tidligere godkendelse, og forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange.
Indgives ansøgning om forlængelse inden udløbet af den tidligere godkendelse,
opretholdes godkendelsen, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse om forlængelse.
Stk. 2.
Efter § 12, stk. 10, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, og § 11, stk. 10, 1. pkt., i
lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er en vælgererklæring
gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning. Dette gælder
dog med de undtagelser, der er fastsat i 2.-5. pkt. i de nævnte lovbestemmelser.
Stk. 3.
Efter § 12, stk. 11, i lov om valg til Folketinget er en anmeldelse af et nyt parti
til deltagelse i folketingsvalg gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg,
dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato. Efter § 11, stk. 11, i lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet er en anmeldelse af et nyt parti til
deltagelse i Europa-Parlamentsvalg gyldig indtil afholdelse af førstkommende Europa-
Parlamentsvalg.
Stk. 4.
Efter § 12, stk. 12, i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 12, i lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet kan et parti, der er anmeldt efter § 12, stk.
1, i lov om valg til Folketinget eller § 11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, få partiets
navn godkendt med henblik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer.
Opbevaring og sletning af støttetilkendegivelser, vælgererklæringer og
papirformularer, hvorpå en vælgererklæring er afgivet
§ 12.
Støttetilkendegivelser og vælgererklæringer og papirformularer, hvorpå en
vælgererklæring er afgivet, opbevares digitalt i den digitale løsning, indtil de skal
slettes efter §§ 13-15.
§ 13.
Støttetilkendegivelser, der er afgivet digitalt efter § 5, stk. 1 og 3, slettes i den
digitale løsning, når
1) der er forløbet 12 måneder siden afgivelsen efter § 5, stk. 1 og 3,
7
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2192113_0008.png
2) godkendelsen af partiets navn og en eventuel forlængelse af denne, som der er
ansøgt om inden udløbet af den tidligere godkendelse, er udløbet, jf. § 11, stk.
1,
3) partiet bliver godkendt som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg efter § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget
henholdsvis § 11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet,
4) Social- og Indenrigsministeriet endeligt afbryder partiets indsamling efter § 4,
stk. 1-4, eller
5) vælgeren har trukket sin støttetilkendegivelse tilbage efter § 6.
Stk. 2.
Støttetilkendegivelser slettes på det tidligste af de tidspunkter, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
For en ny indsamling efter § 11, stk. 4, gælder tidspunkterne i stk. 1 og 2
alene i forhold til den nye indsamling og uafhængigt af den allerede godkendte
indsamling.
§ 14.
Såvel digitalt afgivne som papirbaserede vælgererklæringer slettes i den
digitale løsning, når
1) godkendelsen af partiets navn og en eventuel forlængelse af denne, som der er
ansøgt om inden udløbet af den tidligere godkendelse, er udløbet, jf. § 11, stk.
1,
2) gyldigheden af vælgererklæringen er udløbet, jf. § 11, stk. 2, 1. pkt.,
medmindre erklæringen er afgivet for et parti, der er anmeldt for social- og
indenrigsministeren,
3) gyldigheden af partiets anmeldelse som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg
eller Europa-Parlamentsvalg er udløbet, jf. § 11, stk. 3,
4) Social- og Indenrigsministeriet endeligt afbryder partiets indsamling efter § 4,
stk. 1-4, eller
5) vælgeren har trukket sin vælgererklæring tilbage efter §§ 6 og 10.
Stk. 2.
Vælgererklæringer slettes på det tidligste af de tidspunkter, der er nævnt i
stk. 1. Er partiet anmeldt til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg,
slettes vælgererklæringerne dog først i løsningen på det tidspunkt, der er nævnt i stk.
1, nr. 3.
Stk. 3.
For en ny indsamling efter § 11, stk. 4, gælder tidspunkterne i stk. 1 og 2
alene i forhold til den nye indsamling og uafhængigt af den allerede godkendte
indsamling.
§ 15.
Social- og Indenrigsministeriet opbevarer papirformularer, hvorpå en
vælgererklæring er afgivet efter §§ 7-9, indtil de skal tilintetgøres efter stk. 2.
Stk. 2.
Social- og Indenrigsministeriet tilintetgør papirformularer, hvorpå en
vælgererklæring er afgivet efter §§ 7-9, på det tidligste af de tidspunkter, der er nævnt i
§ 14, stk. 1. Er partiet anmeldt til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-
Parlamentsvalg, tilintetgøres papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet
efter §§ 7-9, dog først på det tidspunkt, der er nævnt i § 14, stk. 1, nr. 3. Har vælgeren
trukket vælgererklæringen tilbage efter § 10, tilintetgøres papirformularen, hvorpå
vælgererklæringen er afgivet efter §§ 7-9, og formularen til erklæring om
tilbagetrækning af vælgererklæringen efter § 10 dog først seks måneder efter
registreringen af erklæringen efter § 10, stk. 4.
8
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2192113_0009.png
Opbevaring og sletning af oplysninger om vælgerne og partierne i den digitale
løsning
§ 16.
Alle oplysninger om vælgerne, som behandles i forbindelse med afgivelse af
støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, slettes 6 måneder efter det seneste af de
tidspunkter, hvor støttetilkendegivelsen, vælgererklæringen eller papirformularen,
hvorpå en vælgererklæring er afgivet, skal slettes efter §§ 13-15. I tilfælde, hvor et
partis indsamling endeligt afbrydes efter § 4, stk. 1-4, slettes alle oplysninger om
vælgerne, der er registreret i tilknytning til det pågældende parti, dog samtidig med
afbrydelsen af partiets indsamling.
Stk. 2.
De oplysninger om partiet, som er nævnt i § 3, stk. 2, nr. 2-5, slettes i den
digitale løsning, når
1) godkendelsen af partiets navn og en eventuel forlængelse af denne, som der er
ansøgt om inden udløbet af den tidligere godkendelse, er udløbet, jf. § 11, stk.
1,
2) gyldigheden af partiets anmeldelse som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg
eller Europa-Parlamentsvalg er udløbet, jf. § 11, stk. 3,
3) et partis indsamling endeligt afbrydes efter § 4, stk. 1-4, eller
4) partiet af andre grunde end nævnt i nr. 1 ikke længere er optaget i
partinavneregistret, jf. § 13, stk. 4, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 3.
De oplysninger om partiet, der er nævnt i stk. 2, slettes på det tidligste af de
tidspunkter, der er nævnt i stk. 2. Er partiet anmeldt til deltagelse i folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg, slettes oplysningerne dog først i løsningen på det tidspunkt,
der er nævnt i stk. 2, nr. 2.
Kapitel 6
Midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af
vælgererklæringer
§ 17.
I tilfælde, hvor den digitale løsning ikke er funktionsdygtig, eller hvor de
fremgangsmåder, der er fastsat i §§ 5-10, helt eller delvist ikke kan gennemføres
hensigtsmæssigt, kan social- og indenrigsministeren, hvis afgørende hensyn taler
herfor, bestemme midlertidigt at suspendere de fremgangsmåder, der er fastsat i §§ 5-
10, eller dele heraf, og fastsætte en helt eller delvis anden fremgangsmåde end fastsat i
§§ 5-10 for afgivelse og tilbagetrækning af vælgererklæringer.
Stk. 2.
Den efter stk. 1 fastsatte fremgangsmåde kan benyttes, indtil social- og
indenrigsministeren bestemmer, at den digitale løsning er funktionsdygtig, og at de
fremgangsmåder, der er fastsat i §§ 5-10, kan gennemføres hensigtsmæssigt.
Stk. 3.
Vælgererklæringer, der afgives eller tilbagetrækkes efter den i stk. 1 fastsatte
fremgangsmåde, er gyldigt afgivne henholdsvis tilbagetrukne.
Stk. 4.
Social- og indenrigsministeren kan træffe bestemmelse om, hvorvidt og på
hvilken måde vælgererklæringer, der afgives eller tilbagetrækkes efter den i stk. 1
fastsatte fremgangsmåde, registreres i den digitale løsning, når denne på ny er
funktionsdygtig.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 18.
Bekendtgørelsen træder i kraft den [dato indsættes].
9
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2192113_0010.png
Stk. 2.
Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af
en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af
vælgererklæringer.
§ 19.
Partier, hvis partinavn er godkendt før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som
ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før bekendtgørelsens ikrafttræden,
kan uanset § 3, stk. 1, kun oprettes i den i § 1 nævnte digitale løsning, hvis
partiindehaveren eller, hvis denne er umyndig, dennes værge, anmoder herom. Ved
registreringen efter 1. pkt. angiver Social- og Indenrigsministeriet de i § 3, stk. 2,
nævnte oplysninger om partiet, der offentliggøres i den digitale løsning.
Stk. 2.
Social- og Indenrigsministeriet registrerer partinavn for partier, der er
anmeldt for social- og indenrigsministeren før bekendtgørelsens ikrafttræden, i den i §
1 nævnte digitale løsning, så længe partianmeldelsen er gyldig.
Stk. 3.
Registreringen af partinavn efter stk. 1 gælder kun, så længe godkendelsen af
partiets navn gælder i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.
§ 20.
Social- og Indenrigsministeriet registrerer vælgererklæringer, der før
bekendtgørelsens ikrafttræden endeligt er afgivet til et parti, der ikke er anmeldt for
social- og indenrigsministeren før bekendtgørelsens ikrafttræden , som efter § 19, stk.
1, har fået registreret sit partinavn i den digitale løsning, og som før fristen den [dato
indsættes], som er fastsat efter § 4, stk. 3, i lov nr. 62 af 28. januar 2020, har anmodet
om at få partinavnet registreret i den i § 1 nævnte digitale løsning med henblik på
fortsat indsamling af vælgererklæringer.
Stk. 2.
Vælgererklæringer, der er afgivet på en papirformular efter de hidtil
gældende regler, kan endvidere kun registreres efter stk. 1, hvis partiet, der ikke er
anmeldt for social- og indenrigsministeren før bekendtgørelsens ikrafttræden, før
fristen den [dato indsættes], som er fastsat efter § 4, stk. 4, i lov nr. 62 af 28. januar
2020, har indleveret den papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, til
Social- og Indenrigsministeriet.
Stk. 3.
Social- og Indenrigsministeriet registrerer vælgererklæringer, der er afgivet
til et parti, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før bekendtgørelsens
ikrafttræden, i den i § 1 nævnte digitale løsning, så længe partianmeldelsen er gyldig.
Stk. 4.
Ved registrering af vælgererklæringer i den digitale løsning efter stk. 1-3
foretages ikke en fornyet vurdering af, om vælgeren opfylder betingelserne for
afgivelse af vælgererklæring.
Stk. 5.
Vælgererklæringer, der før bekendtgørelsens ikrafttræden er endeligt afgivet
til et parti, og som ikke er registreret i den digitale løsning efter stk. 1-3, er herefter
ikke gyldige, jf. § 4, stk. 5, jf. stk. 3 og 4, i lov nr. 62 af 28. januar 2020.
Stk. 6.
Vælgererklæringer, der registreres efter stk. 1, kan trækkes tilbage efter § 6
eller § 10. Vælgererklæringer kan dog kun trækkes tilbage efter § 10, hvis vælgeren på
tidspunktet for anmodningen efter § 10, stk. 1, er omfattet af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller
§ 9, stk. 1.
Stk. 7.
Vælgererklæringer, der registreres efter stk. 1, forbliver registreret i den
digitale løsning, indtil de skal slettes efter reglerne i kapitel 5. Vælgererklæringer, der
registreres efter stk. 3, forbliver registreret i den digitale løsning, så længe
partianmeldelsen er gyldig, jf. § 11, stk. 3. Papirformularer som nævnt i stk. 2
opbevares af Social- og Indenrigsministeriet, indtil de skal tilintetgøres efter reglerne i
kapitel 5.
10
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2192113_0011.png
Social- og Indenrigsministeriet, den [dato indsættes]
/
11