Et velfungerende udsatte område
Udsatte området dækker i denne sammenhæng kvindekrisecentre og herberger etableret i overensstemmelse
med servicelovens §§ 109 og 110.
Udsatte området i Danmark bygger på en lang historie, hvor organisationerne som selvejende organisationer
med afsæt i civilsamfundet, har udviklet sig op gennem det 20. århundrede, mange med en historie gående
tilbage til tiden mellem 1900 og 1930´erne.
De selvejende organisationer har i den periode udviklet sig til ikke blot at være konkrete tilbud for voldsramte
kvinder og hjemløse, til også at være videnscentre, tilbyde undervisning i Danmark og i udlandet, have
talsmandsfunktioner, og være aktive i politiformuleringen som f.eks. Danners aktive indsats i forhold til
kriminalisering af psykisk vold.
Den aktuelle udfordring
KL har peget på at udsatte området er vanskeligt at styre økonomisk da området dels er omfattet af det
nødvendige selvhenvender princip samtidig med at der er fri etableringsret.
Selveje Danmark er enig i at der er behov for en regulering af området. Ikke af hensyn til den kommunale
styring, men af hensyn til behovet for fastholdelse af kvaliteten, den anstændige anvendelse af offentlige midler
og en langt bedre sikring af at mennesker ikke fastholdes i et §§ 109 eller 110 tilbud, men hjælpes videre i livet.
Løsningsforslag
Selveje Danmark vil for at skabe en positiv udvikling af området pege på fire områder:
En national aftale mellem KL, regeringen og de selvejende organisationer om samspillet på området. Det
handler om kvalitet, om gennemsigtighed og om, hvordan parterne i fællesskab sikre, at borgere, der visiteres
ind på et 109 eller 110 tilbud, hurtigt kommer videre til egen bolig eller et andet passende tilbud (f.eks. et tilbud
efter servicelovens §§ 107 eller 108).
En national etableringsmodel hvor man en gang om året afdækker behovet for tilbud efter §§ 109 og 110, tilbud.
Herefter kunne organisationer indenfor rammen søge om etablering/godkendelse, noget der ville blive givet ud
fra en samlet vurdering baseret på bl.a. geografisk placering, kvalitet og viden om området.
Der kunne med inspiration i reglerne om hospice eller friskoleområdet stilles krav om, at §§ 109 og 110 tilbud
kun kan etableres som selvejende organisationer, det vil sikre at de økonomiske midler bliver i området.
En gennemgang og løsning af de forhold der er medvirkende til at skabe de aktuelle udfordringer. Der kan
særligt peges på refusionsordningernes betydning i forhold til at kommuner fastholder borgere, der er visiteret
til f.eks. 108 i et 110 tilbud, mangel på egnede boliger og på det manglende eller modsatrettede
”samspil”
mellem typisk kommunale forvaltningsenheder.
En styrkelse af socialtilsynets rolle i forhold til at sikre kvaliteten af arbejdet og gennemførsel af det økonomiske
tilsyn. Det sidste både i forhold til offentlige og ikke offentlige tilbud, da der begge steder har været eksempler
på misbrug, der skulle have været fundet og stoppet.
1