Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 251
Offentligt
2191285_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019
9177
Doknr.
249709
Dato
15-05-2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov
om socialtilsyn (Indførelse af ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed
om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov om social service
i form af et kontant tilskud)
Social- og Indenrigsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af
lov om social service og lov om socialtilsyn (Indførelse af ret til overvågning og støtte i
forbindelse hermed om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov om
social service i form af et kontant tilskud) i høring.
Lovforslaget udmønter den del af finanslovsaftalen for 2020, som omhandler
overvågning om natten i eget hjem til unge med svære handicap.
Med udkastet til lovforslag foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i
serviceloven, hvorefter kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten
til unge i alderen fra 18 år til og med 23 år, som har behov herfor, og som modtager
hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, i form af et kontant tilskud. Det foreslås
endvidere, at det i bestemmelsen fastsættes, at hvis den unge ved det fyldte 24. år efter
en lægelig vurdering lider af en aktuelt livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen
fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning
og støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i to år.
Det foreslås desuden, at det i bestemmelsen fastsættes, at tilskuddet til ansættelse af
hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed skal udbetales til samme
nærtstående, forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskuddet efter
servicelovens § 95, stk. 3. Endelig foreslås det, at den unges forældre ikke må ansættes
som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed.
Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet
til lovforslag senest fredag den 22. maj 2020, kl. 12.00.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til
[email protected]
med kopi til
p-
[email protected].
Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke
fremsendes både pr. brevpost og pr. mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Tina Hansen på telefon 4185 1023
eller mail
[email protected].
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Indførelse af ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov om social service i form af et kontant tilskud), fra social- og indenrigsministeren
2191285_0002.png
Med venlig hilsen
Tina Hansen
2