Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 243
Offentligt
2188168_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
KLAUSULERET INDTIL DEN 7. MAJ 2020 KL. 20.00
Sagsnr.
2020 - 4885
Doknr.
247053
Dato
07-05-2020
Fremsendelse af Danmarks Nationale Reformprogram 2020
Til udvalgets underretning fremsendes Danmarks Nationale Reformprogram 2020, der
er udarbejdet som led i det europæiske semester og Europa 2020-strategien.
Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsproces-
ser i EU og skal blandt andet ses i sammenhæng med Europa 2020-strategien
(EU’s
strategi for vækst og beskæftigelse). I henhold til det europæiske semester skal med-
lemslandene hvert år senest i april aflevere et nationalt reformprogram.
Det Nationale Reformprogram for 2020 redegør for Danmarks opfølgning på EU’s lan-
despecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019.
Den første
anbefaling drejer sig om at
målrette investeringstiltag inden for den økonomiske politik mod uddannelse og
færdigheder, forskning og innovation for at udvide innovationsgrundlaget, så det
omfatter flere virksomheder, samt mod bæredygtig transport for at afhjælpe
trafiktætheden på vejene.
Den anden
anbefaling drejer sig om at sikre et effektivt tilsyn
og håndhævelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge.
Programmet redegør ligeledes for den nationale udmøntning af EU’s vækststrategi (Eu-
ropa 2020), og fokuserer på de danske EU-mål og tiltag, der bidrager til opfyldelsen af
fem overordnede mål på EU-niveau for henholdsvis beskæftigelse, forskning og udvik-
ling, klima og energi, uddannelse samt social inklusion i 2020. Programmet berører
endvidere en række af de emner og problemstillinger, der er omhandlet i EU-Kommis-
sionens landerapport om Danmark, som blev offentliggjort i februar 2020.
Endvidere indeholder programmet en oversigt over erhvervs- og jobrettede tiltag, som
er foretaget i lyset af COVID-19.
Interesseorganisationer og repræsentanter for lokale og regionale myndigheder, der alle
indgår i Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien, er i marts måned blevet hørt og
har haft mulighed for at afgive bemærkninger til udkastet, som så vidt muligt er indar-
bejdet.
Danmarks Nationale Reformprogram offentliggøres på Finansministeriets og regerin-
gens hjemmeside den 7. maj 2020 kl. 20.00 og oversendes til EU. Reformprogrammet
er klausuleret til offentliggørelsestidspunktet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag