Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 234
Offentligt
Vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v.
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1
Om vejledningen
Indledning
Formål
Hvem yder vejledning?
Regelgrundlag
Kapitel 2
Den sociale stofmisbrugsbehandling
Formål
Målgruppe
Behandlingsintensitet
Differentieret indhold
Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling
Snitflader til sundhedsområdet og andre sektorer
Lægelig stofmisbrugsbehandling
Indberetning og statistik på stofmisbrugsområdet
Handlekommune og behandlingsansvar
Tilsyn
Kapitel 3
Forløb for borgere i stofmisbrugsbehandling
Samarbejde med borgeren
Behandlingsgaranti
Anden relevant lovgivning
Helhedsorienteret afdækning
Afgørelse om behandling
Frit valg
Anvendelse af gavekort i behandlingen
Anvendelse af gavekort og frit valg
Behandlingsplan
§141 Handleplan
Mål for behandlingen
Udskrivning og opfølgning
Kapitel 4
Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug
Kvalitetsstandardens anvendelsesområde
28
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
1
2
3
4
1
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Formålet med kvalitetsstandarden
Proces for udarbejdelse af kvalitetsstandarden
Kvalitetsstandardens tilgængelighed
Revision af kvalitetsstandarden
Aftaler med andre kommuner m.fl.
Indholdet af kvalitetsstandarden
De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet
Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling
Det overordnede mål for indsatsen
Visitationsproceduren
Behandlingsgaranti
Muligheden for frit valg
Udarbejdelse og opfølgning på borgerens behandlingsplan
Målsætning for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner
Hvordan brugerinddragelsen sikres
Reglerne for betaling for kost og logi m.v.
Information om sagsbehandling og klageadgang
Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling
Monitorering af indsatsen
Kommunens retningslinjer for anvendelse af gavekort
Opmærksomhed på hjemmeboende børn til personer med et stofmisbrug
Den fremtidige indsats på stofmisbrugsbehandlingsområdet
Kvalitetskravene til døgnbehandlingstilbud
Opfølgning på kvalitetsstandarden
Kapitel 5
Anonym stofmisbrugsbehandling
Vejledning om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling
Tilbud om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling
Målgruppen
Afgørelse om behandling
Personer uden for målgruppen
Delegation af afgørelseskompetence samt overdragelse af andre opgaver
Anonymitet
Opmærksomhed på hjemmeboende børn
Behandlingen
Tilsyn med leverandører af tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling
Kapitel 6
Tilbageholdelse af personer med stofmisbrug i behandling
Vejledning om tilbageholdelse af personer med stofmisbrug i behandling
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Baggrund for lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
Lovens formål
Målgrupper
Behandlingssteder
Domstolsprøvelse
Tilsyn og krav til indberetning
Kapitel 7
Tilbud om kontrakt til gravide med et stofmisbrug
Tilbud om kontrakt
Klage over manglende tilbud om kontrakt
Indgåelse af en kontrakt
Den gravides adgang til bisidder, rådgivning m.v.
Kontraktens varighed og indhold
Opsigelse af en kontrakt
Kriterier for tilbageholdelse
Beslutning om tilbageholdelse
Tilbageholdelse (hvordan og hvor længe)
Socialfaglig opfølgning
Familieambulatorier
Afdækning af graviditet
Opfølgning
Særlig støtte til barnet/familien
Kapitel 8
Tilbud om kontrakt til øvrige personer med et stofmisbrug (ikke-gravide)
Tilbud om kontrakt
Klage over manglende tilbud om kontrakt
Indgåelse af en kontrakt
Borgerens adgang til bisidder, rådgivning m.v.
Kontraktens indhold og varighed
Opsigelse af en kontrakt
Kriterier for tilbageholdelse
Beslutning om tilbageholdelse
Tilbageholdelse (hvordan og hvor længe)
Socialfaglig opfølgning
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Kapitel 1
Om vejledningen
Indledning
1.
I denne vejledning uddybes reglerne i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august
2019 med senere ændringer (herefter serviceloven), om kommunernes mulighed for og forpligtelse til at
tilbyde behandling til personer med et stofmisbrug samt anonym stofmisbrugsbehandling. Herudover
vejledes der om reglerne om kvalitetsstandarder for den sociale stofmisbrugsbehandling samt om
tilbageholdelse af personer med stofmisbrug, herunder tilbud om kontrakt til gravide og øvrige personer med
stofmisbrug.
Vejledningen afløser vejledning nr. 10327 af 14. december 2017. Opdateringen af vejledningen sker som
følge af Folketingets vedtagelse af lov nr. 1421 af 17. december 2019 om ændring af lov om social service
og ligningsloven.
Vejledningen omhandler den sociale stofmisbrugsbehandling og er målrettet kommunale myndigheder samt
ledere og medarbejdere på de behandlingstilbud, der efter aftale med den visiterende kommune behandler
borgere med et stofmisbrug i henhold til servicelovens bestemmelser herom.
Formål
2.
Formålet med vejledningen er at give et samlet overblik over og vejledning om servicelovens regler om
tilbud på stofmisbrugsområdet efter servicelovens §§ 101-101 a og reglerne i lovbekendtgørelse nr. 972 af
8. august 2017 om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling samt tilhørende bekendtgørelse.
Vejledningen skal ses i sammenhæng med de øvrige vejledninger til serviceloven. Alle vejledninger kan
findes på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside www.sim.dk.
Seneste version findes altid på www.retsinformation.dk. Men det er vigtigt at være opmærksom på, om der
er sket ændringer af eksempelvis lovgivning og Ankestyrelsens praksis, eller om Ankestyrelsen har truffet
nye afgørelser efter offentliggørelsen af denne vejledning. Ankestyrelsens principmeddelelser kan findes på
www.ast.dk.
Det vil fremgå af Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside www.sim.dk eller på Retsinformations
hjemmeside www.retsinformation.dk, om der er sket ændringer af lovgivningen, og om der er udarbejdet
nye og opdaterede vejledninger.
Hvem yder vejledning?
3.
I forhold til vejledning og spørgsmål vedrørende servicelovens regler er det som udgangspunkt
kommunerne, der yder vejledning over for borgerne.
Ankestyrelsen vejleder kommunernes medarbejdere (skriftligt og mundtligt) om lovgivning under Social- og
Indenrigsministeriets ressort på områder, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. Undtaget herfra er
vejledning om ny lovgivning, hvor Social- og Indenrigsministeriet i de første 3 måneder efter en ny lovs
ikrafttræden har vejledningspligten over for kommunerne.
Regelgrundlag
4.
Vejledningen er udarbejdet på baggrund af følgende regelgrundlag:
4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0005.png
–
Bekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 af lov om social service (herefter serviceloven) med senere
ændringer.
–
Bekendtgørelse nr. 1477 af 17. december 2019 om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social
behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
–
Bekendtgørelse nr. 972 af 8. august 2017 af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
–
Bekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019 af lov om socialtilsyn med senere ændringer.
Lov om social service
§ 101.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde social behandling til personer med et stofmisbrug.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om social behandling efter stk. 1 på baggrund af en
helhedsorienteret afdækning af personens problemer og behov.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækning af personens
problemer og behov, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 5.
En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat
behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 6.
Fristen efter stk. 4 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat
behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 7.
Retten til at vælge efter stk. 5 kan begrænses, hvis hensynet til personen taler for det.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at behandlingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en
behandlingsplan, der har til formål at sikre sammenhæng mellem de problemer og behov, der er afdækket, jf.
stk. 2, og den behandling, der iværksættes.
Stk. 9.
I forbindelse med tilbud om behandling efter stk. 1 og under behandlingsforløbet kan
kommunalbestyrelsen anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i behandling. Med et gavekort
forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning.
Stk. 10.
Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et
stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør af stk. 12 eller er i et tilbud efter § 52, stk. 3.
Stk. 11.
Gavekort, jf. stk. 9, kan modtages, uden at værdien heraf fradrages i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser.
Stk. 12.
Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 4 af børn og unge under
18 år med et stofmisbrug i særlige tilfælde.
Stk. 13.
Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om afdækningen af personens problemer og
behov efter stk. 2 og om anvendelsen af gavekort efter stk. 9
Lov om social service
§ 101 a.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer, der har
et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter
afsnit V.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen indgår aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant
behandling af stofmisbrug, jf. stk. 1, hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen.
5
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0006.png
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en person, der ønsker at modtage anonym, ambulant
stofmisbrugsbehandling, jf. stk. 1, kan henvende sig til kommunen anonymt via hjemmeside eller telefonisk og
indgå aftale om en afklarende samtale om behandlingsbehovet. Den afklarende samtale skal tilrettelægges på en
sådan måde, at formålet med anonymitet opnås.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling efter stk. 1 på baggrund af en afklarende samtale,
jf. stk. 3, hvorefter personen henvises til de behandlingstilbud, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med
efter stk. 2.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, jf. stk. 2, skal
behandle henvendelser, jf. stk. 3, og træffe afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale.
Stk. 6.
Afgørelser om behandling efter stk. 4 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7.
Behandlingen efter stk. 1 skal foregå adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at
formålet med anonymitet opnås.
Stk. 8.
Behandlingen efter stk. 1 skal udgøre et afgrænset behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde
gruppebehandling og mulighed for en individuel, afsluttende samtale.
Kapitel 2
Den sociale stofmisbrugsbehandling
5.
Kommunalbestyrelsen skal ifølge servicelovens § 101 tilbyde social behandling til personer med et
stofmisbrug. Kommunen skal i sin kvalitetsstandard for social stofmisbrugsbehandling informere om,
hvordan den vil opfylde behandlingsansvaret, jf. servicelovens §§ 138 og 139 (se desuden kapitel 5 om
kvalitetsstandarder for den sociale stofmisbrugsbehandling).
Indsatsen på stofmisbrugsområdet omfatter forebyggelse, behandling og skadesreduktion.
Formål
6.
Målet med den sociale stofmisbrugsbehandling er enten at bringe et stofmisbrug til ophør, at reducere
eller stabilisere forbruget og/eller reducere skaderne af stofmisbruget. Indsatsen bør sigte mod at give
borgeren en bedre social og personlig funktion med henblik på at højne livskvalitet og borgerens samlede
funktionsniveau.
Målgruppe
7.
En person med et stofmisbrug har et vedvarende og skadeligt brug af rusmidler i en sådan grad, at det
medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående personer samt samfundet.
Skaderne vedrører personens psykiske og fysiske tilstand samt sociale funktion. Rusmidler omfatter her ikke
alkohol, men alkohol kan indgå i det samlede misbrug, der kan omfatte rusmidler som opioider og
opioidlignende stoffer (f.eks. morfin, heroin, ketogan, metadon), kokain, amfetaminlignende stoffer (f.eks.
ecstasy), hallucinogener (f.eks. lsd og visse svampearter), cannabispræparater (f.eks. hash og marihuana)
samt benzodiazepiner (f.eks. stesolid).
Servicelovens tilbud om behandling omfatter også afsonere af en frihedsstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens §
78.
6
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0007.png
Ankestyrelsens principafgørelse 23-18
Personkreds
En stofmisbruger er en person, som er fysisk og/eller psykisk afhængig af et eller flere
bevidsthedsændrende stoffer (rusmidler) i en sådan grad, at det medfører skader eller problemer for
vedkommende selv og/eller nærtstående samt samfundet. Personkredsen for tilbud om behandling er
personer, hvis misbrug har et sådant omfang, at borgeren ikke kan klare sin dagligdag på grund af
misbruget.
Stofmisbrug er et forbrugsmønster, der består af et uautoriseret forbrug af psykoaktive stoffer. Det
betyder, at brugen af lægeordineret substitutionsmedicin indtaget efter forskrifterne ikke betragtes som
et stofmisbrug, så længe det ikke fører til problemer eller skader for borgeren. Afhængighed af
lægeordineret medicin, som har ført til sociale, psykiske og/eller fysiske problemer eller skader for
borgeren, er omfattet af servicelovens bestemmelser om behandling af stofmisbrug.
Indsatsen i forhold til stofmisbrugere efter serviceloven retter sig mod den nedsatte fysiske og især
psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, som følger af misbruget.
Behandlingsintensitet
8.
Social behandling af stofmisbrug er en socialpædagogisk eller terapeutisk funderet indsats. Behandlingen
beror på motivation og frivillighed og kan have stor variation og forskellige grader af intensitet.
Behandlingsintensiteten er bl.a. afhængig af omfanget og kompleksiteten af borgerens misbrug og de
fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for borgerens funktionsniveau. Social behandling bør omfatte
ambulant, dag- og døgntilbud med differentierede målsætninger, krav og tilbud. Der skal altid ske en
helhedsorienteret afdækning af borgerens problemer og behov, inden kommunen træffer afgørelse om
behandling, herunder om borgerens problemer og behov bedst modsvares af et tilbud om ambulant, dag-
eller døgnbehandling.
Intensiteten kan veksle gennem et behandlingsforløb afhængigt af ændringer i borgerens situation. Det
betyder, at der f.eks. forud for et døgntilbud kan være en periode med ambulant eller dagbehandling.
Ligeledes kan et døgntilbud med fordel følges op af et ambulant tilbud eller dagtilbud.
Man kan typisk opdele behandlingsindsatsen i
a) Den ambulante behandling, der kan karakteriseres som et lavintensitets-tilbud, hvor målet både kan være
skadesreduktion og stoffrihed. Ydelsen leveres som regel 2-8 gange om måneden og tilpasses den enkelte
borgers situation og behov. Kontakten kan variere i både intensitet og varighed. Ambulant behandling er i
modsætning til døgnbehandling karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til personens
nærmiljø. Centrale elementer i ambulant behandling er rådgivning, individuelle samtaleforløb og
gruppebehandling.
b) Dagbehandling, der ofte omhandler en skemalagt indsats, hvor borgeren typisk møder minimum 8 gange
om måneden fra mandag til fredag i 5-8 timer pr. dag. I dagbehandling støttes borgeren i de individuelle
mål med en kombination af aktiviteter, projektforløb, individuelle samtaler og gruppesamtaler.
Dagbehandling kan være det primære behandlingsforløb, men kan også anvendes før eller efter et
døgnbehandlingsforløb
c) Døgnbehandling, der som oftest indbefatter et behandlingsophold, der skærmer borgeren fra sit vante
miljø med tæt tilknytning til personale. Det giver borgeren mulighed for tid og ro til at koncentrere sig om at
arbejde målrettet mod stoffrihed, reduktion eller stabilisering af misbruget. Tilbuddet retter sig generelt mod
de mest belastede borgere med stofmisbrug. Der bør tilbydes relevant behandling efter endt
døgnbehandling for at fastholde borgeren i den positive udvikling.
7
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0008.png
d) En omsorgs- og fællesskabsorienteret indsats, der særligt retter sig mod de mest belastede personer med
et stofmisbrug, som for langt de flestes vedkommende har eller har haft et massivt misbrug af
opioider/heroin.
Ankestyrelsens principmeddelelse 23-18
I
sag nr. 1
vurderede Ankestyrelsen, at borgeren ikke havde ret til misbrugsbehandling som
døgnbehandling. Borgeren havde et misbrug med hash og rygeheroin. Det forhold, at borgeren var
boligsøgende og boede på et herberg, kunne ikke i sig selv, føre til, at han opfylder betingelser for
døgnbehandling. Det var ikke oplysninger om, at borger havde psykiske eller sociale problemer, som
hindrede ham i at modtage ambulant behandling.
I
sag nr. 2
vurderede Ankestyrelsen, at borgeren ikke havde ret til misbrugsbehandling som
døgnbehandling. Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren profiterede af et ambulant forløb gennem A
Rusmiddelcenter, idet han havde formået at reducere sit misbrug.
I forhold til kommunens genvurderingsafgørelse bemærkede vi, at kommunen ikke kunne lægge vægt
på, at en tidligere iværksat døgnbehandling ikke bidrog til stoffrihed, når kommunen ikke nærmere
havde konkretiseret baggrunden for ophøret.
Kommunen skulle ud fra en helhedsvurdering af borgerens situation tage stilling til andre muligheder for
at hjælpe borgeren i forhold til oplysninger om andre problemer i hverdagen, i forhold til strukturering
og rammer og hans mors situation, og i forhold til eventuelt behov for hjælp til at søge egen bolig.
I
sag nr. 3
vurderede Ankestyrelsen, at borgeren havde ret til misbrugsbehandling som
døgnbehandling. Borgeren var mangeårig stofmisbruger og til trods for forskellige ambulante forløb,
oplevede han at få tilbagefald efter ca. 50-60 dage. Der var beskrevet konkurrerende problemer i form
af antisocial adfærd og behandling/kontrol efter nyretransplantation. Ankestyrelsen vurderede, at et
ambulant forløb ikke var tilstrækkeligt til at få borger stoffri.
I
sag nr. 4
vurderede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde taget stilling til, om borgeren konkret
kunne tilbydes døgnbehandling for sit stofmisbrug på et egnet sted, som både kunne dække borgerens
behandling for stofmisbrug og borgerens særlige behov for hjælp som følge af sin funktionsnedsættelse.
Ankestyrelsen vurderede desuden, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at det kunne afgøres, om
borgerens behov for hjælp var af en sådan karakter, at det ikke kunne tilgodeses ved et
døgnbehandlingstilbud, og om et egnet tilbud for borgeren af den grund var ophold i et midlertidigt
botilbud, samtidig med, at borgeren fik ambulant misbrugsbehandling. Ankestyrelsen hjemviste derfor
sagen til ny behandling i kommunen.
Der forudsættes ikke fastsat betaling for behandling efter servicelovens § 101, og det samme gælder for
behandling efter sundhedslovens § 142, men hvis der i forbindelse med behandlingen ydes midlertidigt
ophold i en boform efter servicelovens § 107, stk. 2, fastsættes betaling efter bekendtgørelse nr. 1387 af 12.
december 2006 om betaling for botilbud efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med
botilbud efter § 108 med senere ændringer. For nærmere vejledning om betalingsreglerne henvises til
Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven.
Differentieret indhold
9.
Social behandling af stofmisbrug er en socialfaglig eller terapeutisk funderet indsats, som bl.a. kan bestå
af individuelle samtaleforløb og gruppebehandling. Det er den enkelte kommune, der tilrettelægger den
8
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
lokale behandlingsindsats, herunder om psykologer indgår i behandlingsindsatsen. Det kan enten ske i
konkrete behandlingsforløb som fx individuelle samtaler eller som videnspersoner i organisationen,
eksempelvis som supervisor.
Indsatsen på behandlingsområdet bør være indrettet med tilstrækkelig variation i tilbuddene, så der er tilbud
til alle typer af borgere med et stofmisbrug. Behovet for variation kan være begrundet i forskellige forhold
hos den behandlingssøgende borger, såsom alder, eller om personen er omfattet af målgruppen for anonym
stofmisbrugsbehandling. Desuden bør der være en særlig opmærksomhed på behandlingsindsatsen til
følgende målgrupper med et stofmisbrug:
–
–
–
–
–
–
Gravide
Forældre
Personer med psykiske vanskeligheder
Personer med HIV/AIDS
Etniske minoritetsgrupper
Personer med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse.
Behandlingen bør omfatte en helhedsorienteret indsats, der
–
ud over behandling af borgerens afhængighed
–
også retter sig mod at reducere barrierer, der kan vanskeliggøre et succesfuldt behandlingsforløb.
Barriererne kan f.eks. omhandle borgerens:
–
–
–
–
psykiske og følelsesmæssige forhold
forhold vedrørende uddannelse, beskæftigelse, økonomi, bolig o.l.
sociale færdigheder
helbredsmæssige forhold.
En række ydelser kan være knyttet til løsningen af behandlingsforpligtelsen f.eks.:
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Individuelle samtaleforløb med fx rådgiver, terapeut eller psykolog
Gruppebehandling og selvhjælpsgrupper. Gruppeforløbene kan enten være centreret om aktiviteter,
undervisning eller behandling
Substitutionsbehandling
Medicinsk afgiftning og nedtrapning
Aktivitetstilbud, med henblik på at udvikle borgerens sociale færdigheder. Aktivitetstilbuddet kan enten
være beskæftigelsesrettet eller med et socialt og omsorgsmæssigt sigte
Inddragelse af pårørende, herunder familieorienteret behandling
Individuel rådgivning, der kan gå forud for et egentlig behandlingsforløb
Koordinering af borgerens behandlingsforløb med andre indsatser, borgeren modtager
Gradvis udfasning af behandlingskontakten
Opfølgende kontakt efter behandlingsforløbet. Den opfølgende kontakt kan være med til at fastholde
borgerens behandlingsresultater og understøtte genindskrivning i behandling ved evt. tilbagefald
Tilbud om rådgivning/støtte til pårørende
Anonym behandling (jf. § 101 a).
Vedrørende indholdet af substitutionsbehandling efter sundhedslovens § 142 henvises til vejledningens pkt.
12 og til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10375 af 28. december 2016 til læger, der behandler
opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin.
For yderligere vejledning om organisering og indhold af den sociale stofmisbrugsbehandling henvises til de
nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling på Socialstyrelsens hjemmeside:
www.socialstyrelsen.dk.
9
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Nationale Retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling
10.
Vejledningen om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde har til formål at give juridisk
vejledning om lovgivningen på stofmisbrugsområdet, mens de nationale retningslinjer har til formål at give
kommuner og behandlingstilbud et fælles grundlag for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den sociale
stofmisbrugsbehandling. Retningslinjerne kan bruges som grundlag for at tilrettelægge en
behandlingspraksis, der baserer sig på aktuel lovgivning, nyeste forskning og gode erfaringer fra praksis.
Retningslinjerne indeholder syv overordnede principper, der understøtter en systematisk og vidensbaseret
stofmisbrugsbehandling, som er helhedsorienteret og centreret om mål for behandlingen, der er opstillet i et
samarbejde mellem borger og behandler.
Principperne udfoldes i en række retningslinjer og anvisninger til, hvordan behandlingstilbud kan yde god
social stofmisbrugsbehandling i det enkelte borgerforløb, generelt i de tilbudte indsatser og ydelser samt i de
organisatoriske forudsætninger for behandlingen.
Retningslinjerne beskriver også den sociale behandlings sammenhænge til lægelig stofmisbrugsbehandling.
Retningslinjerne er udarbejdet af Socialstyrelsen første gang i 2016 og i en opdateret version i 2020. De er
udarbejdet med involvering af en række aktører og eksperter på stofmisbrugsområdet.
De nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside:
www.socialstyrelsen.dk. Her findes desuden redskaber og inspiration til anvendelse af retningslinjerne til
kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af daglig praksis. Socialstyrelsen understøtter implementeringen og
forankringen af de nationale retningslinjer i kommuner og behandlingstilbud gennem forskellige aktiviteter.
Snitflader til sundhedsområdet og andre sektorer
11.
Sundheds- og Ældreministeriet har ansvaret for de statslige opgaver vedrørende den forebyggende
indsats og den lægelige stofmisbrugsbehandling (substitutionsbehandling). Social- og Indenrigsministeriet
har på det statslige niveau ansvar for den sociale behandlingsindsats. Justitsministeriet har
–
såvel lokalt
som centralt
–
et hovedansvar for den kontrol- og politimæssige indsats og for indsatsen over for personer
med et stofmisbrug i fængslerne. Koordinationen af den statslige indsats på stofmisbrugsområdet varetages
af Sundheds- og Ældreministeriet.
Flere myndigheder på centralt niveau samt de regionale og kommunale myndigheder bidrager til den
samlede indsats mod stofmisbrug, og det er vigtigt, at der tilstræbes koordination med henblik på en
helhedsorienteret behandling. Dette gælder både ved koordinationen mellem den sociale og den lægefaglige
behandling, men også en række tilstødende områder, herunder for eksempel beskæftigelsesområdet,
undervisnings- og uddannelsesområdet samt kriminalforsorgen.
Kommunen har ansvaret for den sociale stofmisbrugsbehandling og den generelle, sundhedsmæssige
forebyggelsesindsats, som ofte vil kunne ydes i tilknytning til kommunale behandlingstilbud. Den sociale
behandling kan i tilfælde af afhængighed af heroin eller andre opioider ofte foregå parallelt med eller i
forlængelse af en lægelig stofmisbrugsbehandling (substitutionsbehandling) efter sundhedslovens § 142.
For borgere med svære psykiske lidelser og samtidigt misbrug kan der udarbejdes en koordinerende
indsatsplan, såfremt en borger vurderes at have behov for støtte for at kunne modtage en koordineret
indsats (se Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner).
Borgerne skal have klar vejledning om klagemuligheder. Klagesystemerne er adskilte afhængigt af, om
afgørelsen er af social- eller sundhedsfaglig karakter (se kapitel 5 om kvalitetsstandarder).
Lægelig stofmisbrugsbehandling
10
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
12.
Lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbehandling, hvor sidstnævnte i praksis vil sige
substitutionsbehandling til personer med et stofmisbrug, er reguleret i lovgivning, som henhører under
Sundheds- og Ældreministeriet. Grundlaget for lægesamtaler og substitutionsbehandling af personer med et
stofmisbrug fremgår af bestemmelserne i § 142 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august
2019 med senere ændringer, § 41 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed (autorisationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 samt Sundhedsstyrelsens
vejledning nr. 10375 af 28. december 2016 til læger, der behandler opioidafhængige patienter med
substitutionsmedicin, vejledning nr. 10377 af 28. december 2016 om den lægelige behandling af misbrug af
kokain og andre centralstimulerende stoffer og vejledning nr. 9507 af 17. september 2013 om ordination af
diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed.
Det fremgår af bestemmelsen i sundhedslovens § 142, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilbyder en
vederlagsfri lægesamtale til personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens
§ 142 eller servicelovens § 101. Af stk. 2 fremgår det, at en samtale i henhold til stk. 1 skal finde sted senest
inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142 eller servicelovens § 101.
Med indførelsen af en ret til en lægesamtale for alle, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, senest
inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandlingen, vil alle
–
uanset om de skal i social
stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101, i lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens §
142 eller begge dele
–
have mulighed for på et tidligt tidspunkt i forløbet at få foretaget en lægelig
undersøgelse for misbruget og afhængigheden såvel som for de fysiske og psykiske problemstillinger, der
måtte knytte sig hertil.
Det fremgår af sundhedslovens § 142, stk. 3, at kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som har et
stofmisbrug, vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til personer med et
stofmisbrug (substitutionsbehandling). Efter stk. 4 kan kommunalbestyrelsen tilvejebringe tilbuddet om
lægelig behandling i henhold til stk. 3 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved
indgåelse af aftaler herom med andre kommuner, regionsråd eller private institutioner. Efter bestemmelsens
stk. 5 er regionsrådet forpligtet til efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen at stille
behandlingstilbud m.v. til rådighed for kommunerne og yde faglig bistand og rådgivning. Af
autorisationslovens § 41 fremgår bl.a., hvilke læger der må foretage ordination af afhængighedsskabende
lægemidler som led i behandling af personer med et stofmisbrug.
Det fremgår af sundhedslovens § 142, stk. 6, at behandling efter sundhedslovens § 142, stk. 3 skal
iværksættes senest 14 dage efter, at en person, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, har
henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i substitutionsbehandling
–
ligesom det gør sig
gældende for behandling efter servicelovens § 101. Af sundhedslovens § 142, stk. 8, fremgår det dog, at
fristen i henhold til stk. 6 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet på en anden offentlig eller
privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, jf. sundhedslovens § 142, stk. 7. Af stk. 7
fremgår det, at en person, som er visiteret til behandling i henhold til stk. 3, kan vælge at blive behandlet på
en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, medmindre der er
tale om lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin).
En institution kan afvise at modtage en person, som har valgt institutionen. En offentlig institution kan dog
kun afvise at modtage en person, som har valgt institutionen, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige
hensyn. Ved frit valg efter sundhedslovens § 142, stk. 7, gælder der ikke en bestemmelse svarende til
servicelovens § 101, stk. 6, om, at retten til at vælge kan begrænses, hvis hensynet til personen med et
stofmisbrug taler for det.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10375 af 28. december 2016 til læger, der behandler
opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, at udgangspunktet er, at den lægelige behandling ikke
bør stå alene, men bør være en integreret del af den samlede indsats for den enkelte person med et
stofmisbrug. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge den samlede behandlingsindsats.
11
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0012.png
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling
og den hermed forbundne psykosociale indsats og indsatsen rettet mod de sociale problemer, som personen
med et stofmisbrug i øvrigt måtte have.
Det er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed. En
kommune kan derfor ikke uden en lægefaglig vurdering foretage visitation af den enkelte patient, der
formodes at have behov for abstinens- eller substitutionsbehandling.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en særlig vejledning om ordination af injicerbar heroin til
opioidafhængige, som ikke profiterer af konventionel, peroral metadonbehandling, jf. Sundhedsstyrelsens
vejledning nr. 9507 af 17. september 2013 om ordination af diacetylmorphin (heroin) ved
opioidafhængighed.
Indberetning og statistik på stofmisbrugsområdet
13.
Danmarks Statistik offentliggør på vegne af Social- og Indenrigsministeriet data om bl.a. antallet af
personer i stofmisbrugsbehandling samt status ved endt behandling. Data baserer sig på kommunernes
indberetninger til Stofmisbrugsdatabasen.
Danmarks Statistik offentliggør kun data, der vedrører personer i social stofmisbrugsbehandling, og derved
personer, der er omfattet af § 101 i lov om social service. Social- og Indenrigsministeriet anvender data til
bl.a. at følge op på overholdelse af behandlingsgarantien, udviklingen i antallet af personer i
stofmisbrugsbehandling, antallet af gengangere samt antallet, der helt eller delvist opnår stoffrihed.
Derudover udarbejder Sundhedsstyrelsen årligt en statistik over personer, der bliver behandlet for et
stofmisbrug efter sundhedslovgivningens § 142. For oplysninger herom henvises til Sundhedsstyrelsens
hjemmeside:
www.sst.dk.
Dataindberetninger på stofmisbrugsområdet bliver samlet i en fælles stofmisbrugsdatabase, der indsamler
oplysninger fra både sundhedsområdet og det sociale område. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1094 af
22. oktober 2019 om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) på det sociale område,
hvilke statslige indberetningskrav kommunerne og tilbuddene er forpligtede til at indberette i forhold til den
sociale stofmisbrugsbehandling. Bekendtgørelsen opdateres hvert halve år, pr. 1. januar og pr. 1. juli,
således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret
med nyeste lovgivning. Databekendtgørelsen kan derfor anvendes som opslagsværk i henhold til
indberetningskrav vedr. den sociale stofmisbrugsbehandling. I bekendtgørelsen har Social- og
Indenrigsministeriet forpligtet sig til at varsle kommende ændringer af indberetningskrav mindst seks
måneder før, de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de
nødvendige tilpasninger. For så vidt angår oplysninger på sundhedsområdet, har Sundheds- og
Ældreministeriet udstedt indberetningsbekendtgørelser, hvoraf kravene fremgår.
Handlekommune og behandlingsansvar
14.
Borgerens opholdskommune er som hovedregel også handlekommune, dvs. den kommune, der har pligt
til at træffe afgørelser om og yde hjælp efter lov om social service, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).
I nogle tilfælde bevarer en tidligere opholdskommune dog pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Det
gælder efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, hvis borgeren ved medvirken fra den oprindelige
opholdskommune har fået ophold i et botilbud i en anden kommune. I disse tilfælde er denne således den
oprindelige opholdskommune, der fortsat er handlekommune for borgeren med hensyn til ydelser efter
serviceloven. Bestemmelsen omfatter følgende botilbud m.v.:
–
boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,
12
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
–
boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
–
institutioner under sygehusvæsenet,
–
institutioner under Kriminalforsorgen eller
–
boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4.
Den oprindelige opholdskommunes pligt til fortsat at være handlekommune for ydelser efter serviceloven
består, så længe borgeren har ophold i det pågældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et
veterantilbud efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 9. Dette er fastsat i retssikkerhedslovens § 9, stk. 8. For
nærmere vejledning om reglerne om opholdskommune henvises til vejledning om retssikkerhed og
administration på det sociale område, se vejledning nr. 9330 af 21. marts 2019.
Retssikkerhedsloven omfatter ikke ydelser efter sundhedsloven. Med hensyn til substitutionsbehandling efter
sundhedslovens § 142 er det borgerens bopælskommune, som er ansvarlig for tilvejebringelse af
behandlingstilbud. Bopælskommunen er den kommune, hvori borgeren er tilmeldt Folkeregisteret.
Tilsyn
15.
Socialtilsynet har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med såvel kommunale og
regionale som private tilbud, herunder stofmisbrugsbehandlingstilbud efter servicelovens §§ 101 og 101 a,
jf. § 4 i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019 med senere ændringer.
For en gennemgang af reglerne om godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med tilbud efter §§ 5 og 7 i lov
om socialtilsyn henvises der til Vejledning om socialtilsyn.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med den sundhedsfaglige behandling på behandlingstilbud på
stofmisbrugsområdet, jf. sundhedslovens § 213, stk. 1, og kan i den forbindelse gennemføre risikobaserede
tilsyn, jf. sundhedslovens § 213, stk. 2, jf. lovbekendtgørelsen nr. 903 af 26. august 2019 med senere
ændringer.
Kapitel 3
Forløb for borgere i stofmisbrugsbehandling
Samarbejde med borgeren
16.
Som led i behandlingen undersøges det sammen med den enkelte borger, om der er særlige forhold at
tage hensyn til, så borgerens ressourcer styrkes, og belastningerne ved stofmisbruget reduceres eller
fjernes. Behandlingen bør være helhedsorienteret og sammenhængende, og samarbejdet med borgeren kan
fremkalde væsentlig viden om forskellige forhold i borgerens liv, der understøtter behandlingsmålet.
Behandlingen bør være baseret på borgerens frivillige medvirken, herunder vedkommendes udtrykte tilsagn
ved anvendelse af tilbageholdelse efter lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 972 af 8. august 2017 (se kapitel 7).
Behandlingen skal foregå på en respektfuld måde og må ikke udsætte borgeren for umyndiggørelse eller
nedværdigende behandling. For yderligere vejledning om respektfuld behandling i forbindelse med
substitutionsbehandling efter sundhedslovens § 142 henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10375 af
28. december 2016.
Behandlingsgaranti
17.
Efter bestemmelsen i § 101, stk. 1, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde social behandling til
personer med et stofmisbrug. Tilbuddet skal iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig
til kommunen med anmodning om at komme i behandling.
13
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0014.png
Behandlingsgarantien indebærer en ret for personen med et stofmisbrug til at modtage og en pligt for
kommunen til at iværksætte social behandling inden for fristen på 14 dage.
Når en borger henvender sig med en anmodning om at komme i behandling for et stofmisbrug, træder
behandlingsgarantien i kraft. Det betyder, at der indenfor 14 dage skal foretages en helhedsorienteret
afdækning med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om behandling og visitere
borgeren til et effektivt behandlingstilbud, så borgeren kan påbegynde behandling inden for
behandlingsgarantiens frist.
Personen med et stofmisbrug har en ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte
behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til. Se mere om frit valg i pkt. 21
Anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 a er ikke omfattet af
behandlingsgarantien.
Ankestyrelsens principmeddelelse 23-18
Tilbud inden for 14 dage
Stofmisbrugeren har ret til at modtage og kommunen pligt til at tilbyde sociale behandlingstilbud inden
for en kort tidsfrist (14 dage). Et tilbud om forbehandling kan opfylde servicelovens krav om, at der skal
tilbydes behandling til en stofmisbruger senest 14 dage efter henvendelsen, hvis den tilbudte
forbehandling indholdsmæssigt og omfangsmæssigt opfylder servicelovens krav om tilbud af behandling.
Hvis kommunen ikke kan iværksætte det besluttede behandlingsforløb på kommunens egne
behandlingstilbud eller på de godkendte, private behandlingstilbud, kommunen sædvanligvis benytter, er
kommunen forpligtet til at sørge for, at personen med et stofmisbrug kan blive indskrevet i et andet
offentligt eller godkendt behandlingstilbud, der kan realisere det besluttede behandlingsforløb inden for den
fastsatte frist på 14 dage fra henvendelsen.
Fristen for tilbud inden for 14 dage gælder kun i forhold til de behandlingsmuligheder, kommunen tilbyder.
Vælger personen med et stofmisbrug at blive behandlet i et andet godkendt behandlingstilbud, vil det ikke
altid være muligt for kommunen at iværksætte en behandling inden for fristen. Der vil kunne være ventetid
til andre ønskede behandlingstilbud, som kommunen ikke har indflydelse på.
Kommunen skal informere om
muligheden for at vælge mellem offentlige og private behandlingstilbud af
tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.
Med hensyn til behandlingsgaranti i forbindelse med substitutionsbehandling efter sundhedslovens § 142
henvises til vejledningens pkt. 12 og til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10375 af 28. december 2016 til
læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin.
Anden relevant lovgivning
18.
I medfør af § 101, stk. 12, fastsætter social- og indenrigsministeren nærmere regler om behandling
efter § 101, stk. 1 og 4 af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige tilfælde. Reglerne findes i
bekendtgørelse nr. 714 af 19. juni 2013 om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år
i særlige tilfælde. Der henvises til Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres
familier.
For indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, der under indsættelsen ikke er omfattet af
servicelovens regler om social behandlingsgaranti, henvises til lov nr. 1333 af 9. december 2019 om
fuldbyrdelse af straf m.v. med senere ændringer, som hører under Justitsministeriet.
14
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0015.png
Servicelovens §§ 83 og 85 vedrører ydelser, som kan have betydning for behandlingsindsatsen, nemlig
hjælp, omsorg og støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder, som der ud over den sociale
stofmisbrugsbehandling kan være behov for i forbindelse med et behandlingsforløb.
Endelig er der i servicelovens § 102 adgang til at yde tilbud af speciel behandlingsmæssig karakter, som
ligger uden for tilbuddet efter §§ 83, 85 og 101, og som ikke kan tilbydes efter anden lovgivning. Der kan
f.eks. være tale om psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysioterapeutisk eller anden
behandling.
Ankestyrelsens principmeddelelse 28-17
En borger, der har behov for behandling, skal benytte det sædvanlige behandlingssystem efter
sundhedslovgivningen. Der kan dog være borgere, der har så alvorlige handicap, sindslidelser eller
lignende, at det kræver en særlig indsats eller indretning af behandlingstilbuddet, som ikke kan tilbydes i
det sædvanlige behandlingssystem.
Personkredsen for tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven er borgere med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Tilbud om behandling efter serviceloven er betinget af, at borgeren har behov for en ganske særlig
behandling, og at der ikke er et relevant behandlingstilbud inden for det sædvanlige behandlingssystem.
Det gælder situationer, hvor borgeren efter en konkret vurdering er afskåret fra at benytte de
sædvanlige behandlingstilbud fx på grund af utilstrækkelig specialviden eller ekspertise. Eventuel
egenbetaling for behandlingen og eventuel ventetid kan ikke begrunde tilbud efter serviceloven, da det
er et vilkår for alle.
Tilbuddet er desuden betinget af, at behandlingen er nødvendig for at bevare eller forbedre borgerens
fysiske, psykiske eller sociale funktioner.
I den konkrete sag var Ankestyrelsen enig med kommunen i, at der ikke kunne bevilges hjælp til
laserbehandling efter serviceloven med det formål at få fjernet tatoveringer i ansigtet. Mulighederne for
behandling inden for det sædvanlige behandlingssystem var ikke udtømte, og borgeren skulle på lige fod
med andre borgere benytte de almindelige behandlingstilbud.
Helhedsorienteret afdækning
19.
Servicelovens tilbud til personer med et stofmisbrug retter sig som udgangspunkt mod den nedsatte
fysiske og især psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, som følger af misbruget.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbud om social behandling af stofmisbrug på baggrund af en
helhedsorienteret afdækning af borgerens problemer og behov. Afdækningen skal understøtte, at
kommunens afgørelse om den konkrete indsats, borgeren tilbydes, tager udgangspunkt i en konkret
individuel vurdering af borgerens behov og har til formål at sikre, at borgeren får den behandling af sit
stofmisbrug, der bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket.
Afdækningen vil også kunne bidrage til en vurdering af, om borgeren har behov for anden hjælp og støtte
efter serviceloven eller anden lovgivning, f.eks. ved at opspore behov for yderligere udredning af en ikke
diagnosticeret eller ubehandlet psykisk diagnose i behandlingspsykiatrien, jf. servicelovens §§ 10 og 12.
Afdækningen skal ligge til grund for kommunens afgørelse om behandling, og skal derfor foretages, før
kommunen træffer afgørelse. Afdækningen skal således foretages inden for behandlingsgarantiens 14 dage
15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0016.png
med henblik på, at borgeren kan visiteres til et behandlingstilbud og påbegynde sin behandling inden for
behandlingsgarantiens frist. Tidsfristen regnes fra borgerens første henvendelse med ønske om behandling.
Social stofmisbrugsbehandling efter § 101 hviler således på en beslutning om et individuelt forløb, hvor
borgeren med et stofmisbrug på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret behandlingstilbud.
Det forudsættes, at borgerens egne ønsker til behandlingsforløbet tillægges stor betydning, og der stilles
krav om, at der udarbejdes en behandlingsplan for den sociale stofmisbrugsbehandling.
Hvis borgerens behov i behandlingsforløbet ændrer sig, er kommunalbestyrelsen forpligtet til på ny at træffe
afgørelse om det rette behandlingstilbud på baggrund af borgerens aktuelle behov.
Ankestyrelsens principmeddelelse 23-18
Hvilken behandling?
Behandling kan ske ved ambulant behandling (herunder dagtilbud) eller døgnbehandling.
Kommunens tilbud om behandling skal være relevant og hensigtsmæssig i forhold til borgerens konkrete
situation. Det betyder, at det skal være afstemt efter de konkrete behov og være tilstrækkelig og
nøjagtig så omfattende, at det er effektivt nok til at bringe borgeren ud af sit misbrug.
Hvis borgeren kan hjælpes ud af sit misbrug med et ambulant tilbud, har borgeren ikke ret til et
døgntilbud. En borger, der ikke kan hjælpes tilstrækkeligt med et ambulant tilbud, har derimod ret til et
døgntilbud.
Omfanget og kompleksiteten af borgerens stofmisbrug og konkurrerende problemer skal indgå i
helhedsvurderingen af borgerens behov, og afgørelsen af, hvilken behandling der er nødvendig. Er der fx
behov for intensiv behandling med tæt tilknytning af personale, er det oplysninger der peger i retning af
behov for døgnbehandling.
Det er derfor væsentligt, at kommunen i sagen får beskrevet det konkrete misbrug og borgerens øvrige
livssituation, blandt andet om der er behov for støtte på grund af adfærdsmæssige problemer, og om
der er behov for støtte på grund af særlige sociale og/eller psykiske problemer.
Den konkrete indsats i stofmisbrugsbehandlingen og anden støtte
Kommunens tilbud om døgnbehandling skal være egnet og tage hensyn til stofmisbrugerens eventuelle
psykiske funktionsnedsættelse. Hvis det er en forudsætning for, at borgeren kan deltage i behandlingen,
skal kommunen samtidig tilbyde socialpædagogisk støtte. Kommunen skal sørge for, at der er personale
i behandlingstilbuddet, som har kompetencer til at støtte og behandle stofmisbrugeren.
Selvom en stofmisbrugers behov for behandling peger på døgnbehandling, er det ikke sikkert, at det er
den rette behandling. Der kan være oplysninger, fx lægefaglige oplysninger, som taler imod
døgnbehandling, som den rette behandlingsindsats. Kommunen skal i det tilfælde tilbyde
stofmisbrugeren den nødvendige hjælp på anden vis, herunder eksempelvis ved ophold i midlertidigt
botilbud samtidigt med tilbud om ambulant misbrugsbehandling.
En kommunes tilbud om behandling af stofmisbrugere, herunder spørgsmålet om visitation til
døgnbehandling, skal ske efter servicelovens § 101, jf. § 107, stk. 2, nr. 2.
Afdækningen skal anlægge en helhedsbetragtning og omfatte personens
1. forbrug af rusmidler, herunder både stoffer og alkohol,
2. sociale forhold, herunder sociale netværk og familiemæssige forhold,
3. fysiske og psykiske helbred,
16
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
4. arbejde og/eller uddannelse,
5. boligforhold og
6. andre relevante forhold, herunder anden hjælp, som personen modtager.
Viser afdækningen, at borgeren har behov for anden støtte eller hjælp, skal kommunalbestyrelsen tilbyde
rådgivning herom efter §§ 10 og 12 i lov om social service.
Som led i afdækningen skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, jf. § 4 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I det omfang afdækningen medfører behov
for indhentning af oplysninger fra andre offentlige myndigheder, læger m.v., skal kommunalbestyrelsen
indhente samtykke fra borgeren, jf. § 11 a, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Hvis borgeren ikke er i stand til at give et informeret samtykke, skal kommunen overveje værgemål
(se også Ankestyrelsens principmeddelelse 60-17).
Afdækningen af borgerens problemer og behov vil ligge til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om,
hvorvidt der er grundlag for at iværksætte behandling, og hvad behandlingen bør indeholde ud fra de
problemer og behov, der er afdækkede. Afdækningen er således en del af kommunens sagsbehandling.
Kommunen kan anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækningen af borgerens problemer og
behov. Kompetencen til at træffe afgørelse om behandling fastholdes hos kommunalbestyrelsen. Det er
derfor vigtigt, at afdækningen alene indeholder faktuelle beskrivelser og faglige vurderinger og således ikke
f.eks. indstillinger om behandling, der er en del af myndighedsafgørelsen.
Hvis en borger henvender sig til et behandlingstilbud i stedet for til kommunen med ønske om at komme i
behandling, skal behandlingstilbuddet kontakte borgerens handlekommune, jf. §§ 9 og 9 b i
retssikkerhedsloven med henblik på, at kommunen kan anmode behandlingstilbuddet om at foretage
afdækningen af borgerens problemer og behov. Kommunen kan indgå aftaler med et eller flere
behandlingstilbud om at udføre afdækningen.
Hvis afdækningen ikke kan færdiggøres, inden kommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse og iværksætte
behandling inden for behandlingsgarantiens frist, skal afdækningen færdiggøres snarest muligt efter
iværksættelsen af behandlingen. Dette kan bero på særlige forhold hos borgeren eller behov for at indhente
oplysninger fra andre.
Der stilles ikke krav om, at der skal benyttes et bestemt redskab til at afdække borgerens problemer og
behov. Der findes i dag flere validerede redskaber, som er udviklet til formålet, og som er målrettet flere
forskellige målgrupper med rusmiddelproblematikker, herunder ASI, UngMAP, VoksenMAP, MATE m.v. Disse
redskaber kan med fordel benyttes i tilrettelæggelsen af den lokale behandlingsindsats.
Center for Rusmiddelforskning har til opgave at stille forskellige, digitale redskaber til rådighed for
kommunerne til at afdække borgerens problemer og behov samt understøtte kommunerne i brugen af disse
redskaber, f.eks. gennem rådgivning og undervisning. Afdækningsredskaberne kan findes på
Behandlingsportalen.dk. Her kan også findes undervisnings- og træningsmateriale.
Afgørelse om behandling
20.
Kommunen træffer afgørelse om tilbud efter § 101 på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af
borgerens problemer og behov.
Efter servicelovens § 3, stk. 2, pålægges kommunalbestyrelsen, når der træffes afgørelse om tilbud efter
bl.a. § 101 i serviceloven, at beskrive den indsats, der iværksættes, og formålet hermed. Hvis den konkrete
indsats ændres væsentligt, finder forvaltningslovens kapitel 3-7 anvendelse, jf. servicelovens § 3, stk. 2.
Beslutninger om væsentlige ændringer kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
17
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0018.png
Afgørelsen skal jf. servicelovens § 3, stk. 2, indeholde en kort beskrivelse af, hvordan afgørelsen vil blive
udmøntet i praksis, og hvad formålet med indsatsen er. Afgørelsen kan f.eks. indeholde oplysninger om,
hvorvidt indsatsen leveres som ambulant eller døgntilbud, om afgørelsen f.eks. indeholder ret til
psykologbistand m.v. Herudover skal afgørelsen indeholde en beskrivelse af det faglige indhold, f.eks.
hvilken boform der anses for egnet, om evt. behov for særlig støtte, om hensigten er at støtte borgerens
mulighed for sociale kontakter, eller at en borger med et stofmisbrug får mulighed for at afbryde kontakten
med misbrugsmiljøet m.v.
Frit valg
21.
Efter bestemmelsen i servicelovens § 101, stk. 5, har personer med et stofmisbrug, der er visiteret til
behandling, ret til at vælge mellem offentlige behandlingstilbud og private behandlingstilbud, som er
godkendt af socialtilsynet og registreret i Tilbudsportalen, jf. servicelovens § 14, stk. 2. Det valgte tilbud skal
være af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.
Der vil derfor ikke være frit valg mellem ambulant, dag- og døgnbehandling, og det vil heller ikke
nødvendigvis være alle godkendte behandlingssteder, som er relevante for det planlagte behandlingsforløb.
Efter gældende ret er det i dag Ankestyrelsen, der kan efterprøve en kommunes afgørelse om tilbud om
ambulant behandling for stofmisbrug og i stedet bevilge døgntilbud.
Godkendte private, ambulante behandlingstilbud er også omfattet af det frie valg. Det frie valg er således
ikke indskrænket til de lokale tilbud eller til tilbud, som kommunen normalt anvender. Det frie valg gælder
alle tilbud, forudsat at der er tale om tilsvarende tilbud, der kan opfylde det, som borgeren er visiteret til.
Det er afgørelsen på baggrund af afdækningen, der danner rammen for de valg, der kan foretages. En
kommune kan ikke afvise valg af et andet tilbud med den begrundelse, at der er tale om et for dyrt tilbud. Et
afslag vil kunne indbringes for Ankestyrelsen.
Er der visiteret til ambulant behandling, vil personer med et stofmisbrug kun kunne vælge at blive behandlet
på et andet offentligt, ambulant tilbud eller godkendt privat, ambulant behandlingstilbud. Retten til at vælge
gælder for alle visiterede personer med et stofmisbrug.
Imidlertid kan der ikke ses bort fra, at der kan være forhold, der i enkelte tilfælde gør det nødvendigt at
fravige dette udgangspunkt. Efter bestemmelsen i servicelovens § 101, stk. 7, kan retten til at vælge
begrænses, hvis hensynet til personer med et stofmisbrug taler herfor. Med undtagelsesbestemmelsen er
der taget hensyn til situationer, hvor personer med et stofmisbrug, der også har svære psykiatriske lidelser, i
nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe et rationelt valg i en sådan grad, at personen med et
stofmisbrugs valg ikke tilgodeser behandlingsbehovet. Det samme gælder ikke efter sundhedslovens § 142,
stk. 7, om frit valg i forbindelse med substitutionsbehandling, jf. pkt. 12.
Retten til at vælge et andet behandlingstilbud omfatter ikke kommunens afdækning efter § 101, stk. 2, af
borgerens problemer og behov.
Ankestyrelsens principmeddelelse 23-18
Det frie valg
Det er en forudsætning for, at en stofmisbruger kan gøre brug af det frie valg i servicelovens
bestemmelse om misbrugsbehandling i forhold til en konkret døgnbehandlingsinstitution, at kommunen
har visiteret stofmisbrugeren til døgnbehandling efter servicelovens § 101, jf. § 107, stk. 2, nr. 2.
Der er ikke frit valg mellem dag- og døgntilbud.
Anvendelse af gavekort i behandlingen
18
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
22.
Kommunen har mulighed for at anvende gavekort i behandlingen af personer med et stofmisbrug, jf. §
101, stk. 9. Gavekort kan anvendes i forbindelse med tilbud om behandling og under behandlingsforløbet
med henblik på at fastholde personen med et stofmisbrug i behandling.
Gavekort er et element i behandlingsmetoden MOVE, og det har vist sig som et effektivt redskab til at
medvirke til at fastholde unge i behandling. I MOVE får den unge udleveret et gavekort på 200 kr. ved hvert
andet fremmøde til behandlingssamtale. Den unge og behandleren drøfter i fællesskab, hvordan den unge
bedst kan bruge gavekortet med henblik på at belønne og gøre noget godt for sig selv.
Med gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb, der kan bruges til at købe
varer i en forretning. Gavekortet kan f.eks. anvendes til personlige fornødenheder, fritidsinteresser og
fornøjelser.
Anvendelse af gavekort er en mulighed og ikke en forpligtelse for den enkelte kommune, og kommunerne
har selv mulighed for at tilrettelægge den lokale behandlingsindsats og fastlægge det generelle
serviceniveau. Således kan kommunen beslutte at anvende gavekort til alle personer, der er i behandling
efter servicelovens § 101, eller beslutte at målrette brugen til f.eks. unge eller andre afgrænsede
målgrupper. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter omfang af og retningslinjer for brugen af gavekort,
herunder hvorvidt alle eller en afgrænset gruppe af borgere i behandling skal modtage gavekort.
For at gavekortet har en behandlingsfastholdende effekt, kan det med fordel udleveres i
behandlingstilbuddet og i tæt tilknytning til behandlingsaftalerne.
Kommunalbestyrelsen har også mulighed for at anvende gavekort som led i behandlingen af børn og unge
under 18 år med et stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør af § 101, stk. 12, eller er i
et behandlingstilbud efter § 52, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal som led i beslutningen om at anvende gavekort i behandlingen af stofmisbrug
fastlægge retningslinjer for anvendelsen af gavekort samt beløb på gavekortet, jf. bekendtgørelse nr. 1477
af 17. december 2019 om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug
efter § 101 i lov om social service. Det gælder ligeledes, hvis kommunalbestyrelsen som en del af
kommunens generelle serviceniveau beslutter at anvende gavekort i behandling af børn og unge under 18 år
med et stofmisbrug efter reglerne i § 101, stk. 10.
Det er kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til, hvorvidt den enkelte kommune skal have mulighed for
at anvende gavekort som led i behandling af personer med et stofmisbrug. Dermed betragtes muligheden
for at kunne anvende gavekort også som en del af det generelle serviceniveau. Det følger af § 60, stk. 3, i
retssikkerhedsloven, at beslutninger om det generelle serviceniveau ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Det er den enkelte kommune, der beslutter generelt, om den vil anvende gavekort som led i
misbrugsbehandlingen. Beslutningen knyttes således ikke til de enkelte tilbud. Det er således uden
betydning, om borgeren vælger et andet behandlingstilbud efter § 101, stk. 5.
For at sikre gavekortets effekt skal værdien af gavekortene ikke fradrages i offentlige ydelser som f.eks.
kontanthjælp eller i andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Det betyder, at der ved tildeling af
offentlige sociale ydelser skal ses bort fra værdien af gavekort. Der vil tillige skulle ses bort fra værdien af
gavekort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger om behovsbestemte enkeltydelser efter kapitel 10 i lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelsen nr. 981 af 23. september 2019. Gavekortene er ligeledes
skattefritaget.
Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge, hvordan gavekortene rent praktisk udstedes.
Træffer kommunen beslutning om at anvende gavekort i behandlingen af stofmisbrug, skal retningslinjerne
herfor indarbejdes i kvalitetsstandarden for stofmisbrugsbehandling i forbindelse med beslutningen.
19
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Gavekort har vist sig mest effektivt i kombination med øvrige elementer i samtalemetoden MOVE, herunder
systematisk afdækning med UngMap, behandlingsplaner, trivsels- og effektmonitorering, påmindelses-sms’er
og jævnlig skriftlig feedback. Derfor kan kommuner med fordel implementere gavekort i kombination med
de øvrige behandlingselementer som MOVE består af, og som samlet set har vist sig særdeles effektive. Læs
mere herom på Socialstyrelens hjemmeside og på Behandlingsportalen.
Anvendelse af gavekort og frit valg
23.
Det er den enkelte kommune, der beslutter generelt, om den vil anvende gavekort som led i
misbrugsbehandlingen. Beslutningen knyttes således ikke til de enkelte behandlingstilbud. Det er således
uden betydning, om borgeren vælger et andet behandlingstilbud efter § 101, stk. 5.
En borger fra en kommune, der ikke anvender gavekort, kan således ikke vælge et andet behandlingstilbud
efter § 101, stk. 5, og på den måde få gavekort. Samtidig kan en kommune, der anvender gavekort, ikke
fastlægge, at gavekort kun skal gives til de borgere, der anvender kommunens egne tilbud, da det vil være i
strid med bestemmelsen om frit valg.
Om gavekort er en del af en borgers behandling er således udelukkende et spørgsmål om, hvorvidt
borgerens handlekommune har truffet en generel beslutning om at anvende gavekort, og om borgeren er
omfattet af kommunens retningslinjer for anvendelse af gavekort i øvrigt.
Kommunen skal informere borgeren om muligheden for frit valg, og kan i forbindelse hermed også informere
om konkrete behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den behandling, kommunen tilbyder,
herunder om anvendelse af gavekort.
Behandlingsplan
24.
Det fremgår af servicelovens § 101, stk. 8, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for, at
behandlingstilbuddet udarbejder en behandlingsplan ved behandlingens start. Behandlingsplanen har til
formål at sikre sammenhæng mellem de problemer og behov, der er afdækket, jf. § 101, stk. 2, og den
behandling, der iværksættes. Behandlingsplanen skal understøtte borgerens motivation og ejerskab til
behandlingen samt sikre en systematisk, målrettet og sammenhængende tilrettelæggelse af
behandlingsforløbet.
Når kommunalbestyrelsen har henvist borgeren til et konkret behandlingstilbud, skal der umiddelbart efter
indskrivning på behandlingstilbuddet og ved behandlingens start udarbejdes en behandlingsplan i
samarbejde med borgeren med henblik på at modsvare dennes behandlingsbehov og -ønsker.
Med en behandlingsplan for den sociale stofmisbrugsbehandling forstås en nedskrevet, individuel plan for et
behandlingsforløb, der kan fungere som et aktivt værktøj for behandlingsindsatsen. Behandlingsplanen skal
indeholde en beskrivelse af mål og indhold i behandlingen, herunder forventet varighed og intensitet,
sammenhæng mellem behandlingen og de problemer og behov, der er afdækket, jf. § 101, stk. 2, i
serviceloven, samt eventuelt hvordan der følges op på borgerens behandlingsplan senest 1 og 6 måneder
efter, at behandlingsforløbet er afsluttet, jf. bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for
social behandling af stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Det forudsættes, at behandlingsplanen løbende vurderes og justeres efter behov sammen med borgeren
med henblik på at sikre den hjælp og støtte, som bedst modsvarer borgerens problemer og behov. Se de
Nationale Retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling for yderligere information om behandlingsplanen.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at indsatsen i behandlingstilbuddene er i overensstemmelse med
formålet med at tilbyde social behandling af stofmisbrug efter serviceloven, herunder at der ved
behandlingens start udarbejdes en behandlingsplan.
20
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Den behandlingsplan, som efter Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, der behandler opioidafhængige
patienter med substitutionsbehandling, skal udarbejdes i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling, jf.
sundhedslovens § 142, bør tænkes sammen med behandlingsplanen for den sociale stofmisbrugsbehandling
med henblik på at sikre en sammenhæng i indsatsen.
§141 Handleplan
25.
Såfremt der er udarbejdet en handleplan, jf. servicelovens § 141, vil behandlingsplanen med fordel
kunne koordineres med denne, så der sikres sammenhæng mellem de forskellige indsatser, borgeren
modtager.
Efter § 141 skal kommunalbestyrelsen, når der ydes hjælp til voksne efter afsnit V i serviceloven, skønne,
om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen. Det er lovpligtigt at tilbyde
en handleplan, når hjælpen ydes til borgere med betydelig nedsat fysisk elle psykisk funktionsevne eller
borgere med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen
bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder jf. §
141 i serviceloven. Dette gælder dog ikke for personer, der tilbydes anonym ambulant behandling af
stofmisbrug efter § 101 a, da disse er undtaget § 141, stk. 1-5, jf. § 141, stk. 6.
Handleplanen har til formål at koordinere forskellige indsatser, som borgeren modtager. Udarbejdelse af en
handleplan skal ske i en kontinuerlig proces, hvor mål og indsats løbende følges og justeres efter behov. Se
Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser for yderligere information om handleplaner.
Som del af den samlede handleplan efter § 141 bør der indgå en beskrivelse af behandlingsforløbet, hvor
det private eller offentlige behandlingstilbud sammen med borgeren, den visiterende myndighed og
eventuelt andre samarbejdspartnere fastlægger målene med behandlingen og de behandlingsmæssige faser
og metoder.
Efter servicelovens § 141, stk. 5, gælder endvidere, at når en person visiteres til et behandlingstilbud efter
servicelovens § 101, skal de relevante og nødvendige dele af handleplanen, som er udarbejdet om den
konkrete, valgte indsats til borgeren, udleveres til tilbuddet. Udleveringen af disse nærmere oplysninger om
borgerens konkrete forhold sker med henblik på at sikre, at det tilbud, som borgeren visiteres til, får det
bedst mulige grundlag for at påse, at borgeren får den nødvendige og rette indsats.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at handleplanen, jf. stk. 1 og 2, kan erstattes af en helhedsorienteret
plan, når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal
udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Borgeren
skal give samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Erstattes handleplanen med
en helhedsorienteret plan, skal kravene i stk. 3 og 4 fortsat opfyldes.
Det bemærkes, at kommunen for visse persongrupper har en pligt til at koordinere handleplaner efter
servicelovens § 141 med Kriminalforsorgen, jf. bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2006 om kommunernes
pligt til at koordinere handleplaner med Kriminalforsorgen for visse persongrupper. Kommunen har desuden
ansvaret for løbende at sikre sig, at kommunens støtteforanstaltninger og indsatser i øvrigt koordineres med
Kriminalforsorgens tiltag, og at evt. andre relevante samarbejdsparter inddrages i arbejdet. Formålet er at
understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet. Målgruppen for de koordinerede
handleplaner er blandt andet personer, som er indsatte i fængsler og arresthuse, er under tilsyn af
Kriminalforsorgen eller er idømt en foranstaltningsdom efter straffelovens §§ 68 og 69. Kommunen skal
tilbyde disse personer en handleplan. Initiativet til koordinering af handleplaner påhviler Kriminalforsorgen.
Mål for behandlingen
21
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
26.
Behandlingsmålet for hovedparten af personer med et stofmisbrug må være stoffrihed, mens det for
andre vil være at stabilisere eller reducere misbruget og højne livskvaliteten gennem en bevidst
skadesreduktionsstrategi.
Social stofmisbrugsbehandling udføres med det overordnede formål at styrke den enkelte borgers egne
muligheder for at udvikle sig og udnytte egne potentialer samt hjælpe borgeren til et bedre funktionsniveau,
øge livskvaliteten og begrænse komplikationer relateret til misbruget. Derudover er formålet at mindske de
skader, som livet med et misbrug påfører vedkommende selv, nærtstående personer og samfundet samt at
forbedre borgerens funktionsevne og udviklingsmuligheder, jf. servicelovens § 81.
Indsatser af skadesreducerende karakter kan f.eks. være substitutionsbehandling, opsøgende
gadeplansarbejde, væresteder for personer med et aktuelt misbrug (lavtærskeltilbud), udlevering af sterilt
injektionsudstyr, stofindtagelsesrum og social støtte i hjemmet.
Der bør i samarbejde med borgeren opstilles konkrete og individuelt differentierede mål, så behandlingen
understøtter det overordnede behandlingsmål.
Følgende er eksempler på individuelt differentierede mål i behandlingen, der sigter mod et overordnet
behandlingsmål:
–
Sikre sammenhæng mellem misbrugsbehandling og anden behandling af somatiske og psykiske lidelser
–
Løsning af ægteskabelige og familiære problemer
–
Løsning af bolig-relaterede problemstillinger gennem f.eks. bostøtte efter servicelovens § 85
–
Ophør eller begrænsning af misbrugsrelateret kriminalitet.
Udskrivning og opfølgning
27.
Afslutning og udskrivning fra et behandlingstilbud kan betragtes som en kritisk overgang for mange
borgere. Det gør sig gældende, uanset om borgeren har været i ambulant behandling, dag- eller
døgnbehandling. Perioden efter et behandlingsforløb er en central del af borgerens samlede forløb, og en
indsats kan være afgørende for at fastholde behandlingsresultater, undgå tilbagefald eller at stabilisere et
forbrug af rusmidler.
Det er vigtigt at forberede afslutningen af forløbet og udfase behandlingskontakten, så der ved afslutning af
behandlingsforløbet lægges en plan sammen med borgeren for tiden efter udskrivning. Her skal det sikres,
at borgeren har kontakt til relevante indsatser, som kan yde borgeren støtte efter afsluttet behandling. Det
kan f.eks. dreje sig om personlig støtte, bostøtte, aktivitets- og samværstilbud samt aktivering og
revalidering. Den koordinerede handleplan efter servicelovens § 141 rækker ind i fasen efter et
behandlingsforløb, og de aktuelle mål her kan understøtte borgenes motivation for at fastholde de positive
forandringer.
En støtteperson eller medhjælper efter servicelovens § 85 kan knyttes til såvel borgere på boformer som
borgere i eget hjem. Der kan eventuelt være tale om en person, som borgeren kender fra et tidligere forløb.
Støttepersonen eller medhjælperen kan støtte med rådgivning og vejledning om almindelige daglige
funktioner som rengøring, personlig hygiejne og økonomi, men også bistå med deltagelse i beskæftigelses-
og fritidsaktiviteter. I støttefunktionen kan der også indgå etablering af kontakter til omverden, familie,
bekendte, foreningsliv samt offentlige eller private tilbud, herunder også til behandling for fysiske og
psykiske lidelser samt for misbrug.
I nogle tilfælde kan kommunalbestyrelsen også yde hjælp og støtte efter servicelovens § 83 til borgere, som
har behov for hjælp i en kortvarig og tidsafgrænset periode.
22
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Som støttende foranstaltning for personer med et stofmisbrug efter et behandlingsforløb kan aktivitets- og
samværsaktiviteter efter servicelovens § 104, f.eks. i form af væresteder, danne rammen om forskellige
selvstyrende aktiviteter samt netværksarbejde. Den støtte, personer med et tidligere stofmisbrug her kan
yde hinanden, kan eksempelvis også ske i egentlige selvhjælpsgrupper og øvrige netværk med fokus på
støtte i relation til stoffrihed/stabilisering.
Desuden kan borgere modtage gruppebaseret hjælp og omsorg eller gruppebaseret optræning og hjælp til
udvikling af færdigheder efter servicelovens § 82 a, og borgere kan blive tildelt individuel tidsbegrænset
hjælp og støtte efter servicelovens § 82 b. §§ 82 a og 82 b kan etableres i samarbejde med frivillige
organisationer.
Personer med et stofmisbrug, som oplever tilbagefald, og som ikke har eller er i stand til at have kontakt til
myndighederne, er omfattet af målgruppen for servicelovens § 99 om støtte- og kontaktpersoner (SKP).
Ordningen er kendetegnet ved længerevarende opsøgende og kontaktskabende arbejde, som følges op af
hjælp til løsning af borgerspecifikke og borgerdefinerede problemstillinger, herunder umiddelbar hjælp i
dagligdagen, (gen)opbygning af sociale netværk og (gen)etablering af kontakt til de sociale myndigheder.
SKP-ordningen er en indsats uden myndighedsudøvelse, og borgeren har mulighed for at være anonym. Se
nærmere herom i Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven.
Har borgeren været i døgntilbud, kan udslusningsprocessen bestå af midlertidigt ophold i en overgangsbolig,
inden borgeren flytter i selvstændig bolig. Botilbuddet kan indgå som en afslutning på et døgntilbud eller
bevilges af kommunen som et særligt beskyttet botilbud i form af en lejlighed eller botilbud, hvor der bor
flere personer med et stofmisbrug, og hvor der er mulighed for kontakt til personale. Tilbud om midlertidigt
ophold på en boform kan bevilges inden for rammerne af servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, om midlertidigt
ophold til personer med særlige sociale problemer og nedsat funktionsevne. Tilbuddet kan suppleres med
dagtilbud i form af f.eks. aktivering, revalidering mv.
Nogle personer med et stofmisbrug og andre socialt udsatte kan efter et behandlingsforløb vanskeligt
rummes eller selv finde sig til rette i traditionelle boligformer på trods af sociale støttetilbud. For at
imødekomme disse borgeres behov er der etableret permanente boliger efter almenboligloven, kaldet
»skæve boliger«, jf. § 149 a i bekendtgørelse nr. 119 af 1. februar af lov om almene boliger m.v.
Dertil kommer »alternative plejehjem«, som er botilbud, jf. servicelovens § 108, der er målrettet til bl.a.
personer med et stofmisbrug, der ikke kan klare sig i eget hjem, og/eller som ikke kan rummes på
almindelige plejehjem for ældre borgere på grund af misbrug, demens eller problematisk adfærd. De
»alternative plejehjem« kan etableres af kommunen (evt. i samarbejde med private aktører), ofte i
tilknytning til et forsorgshjem.
Kommunalbestyrelsen skal sikre en opfølgning på borgerens behandlingsplan senest en måned efter, at
behandlingsforløbet er afsluttet, og igen seks måneder efter, at behandlingsforløbet er afsluttet, jf. § 4, stk.
2, i bekendtgørelse om nr. 1477 af 17. december 2019 om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for
social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Nogle borgere når deres behandlingsmål om at blive stoffrie eller opnå et reduceret eller stabiliseret forbrug
efter at have gennemført et behandlingsforløb. Andre oplever tilbagefald. Hvis der sker tilbagefald, skal der
på ny træffes afgørelse om behandling på baggrund af borgerens aktuelle behov, der bygger på erfaring hos
borgere og behandlingstilbud fra tidligere behandlingsforløb.
Kapitel 4
Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Kvalitetsstandardens anvendelsesområde
23
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0024.png
28.
Kvalitetsstandardens anvendelsesområde fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 1477 af 17. december
2019 om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om
social service.
Bekendtgørelsen
§ 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter en kvalitetsstandard for kommunens tilbud om social behandling for
stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Stk. 2.
Kvalitetsstandarden skal indeholde en samlet information til borgerne om de tilbud og ydelser,
kommunalbestyrelsen tilbyder borgere, der ønsker social behandling for stofmisbrug. Kvalitetsstandarden skal
beskrive det serviceniveau på stofmisbrugsbehandlingsområdet, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om,
herunder de politiske målsætninger og prioriteringer, som ligger bag beslutningen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard og kommunalbestyrelsens opfølgning og revision på
kvalitetsstandarden gøres alment tilgængelig for borgerne i kommunen, herunder som minimum på internettet.
Formålet med kvalitetsstandarden
29.
Kvalitetsstandarden skal omfatte de målsætninger, som kommunalbestyrelsen beslutter sig for
vedrørende indhold, omfang og udførelse af tilbud om behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101.
Kvalitetsstandarden skal være en konkretisering af, hvilke tilbud borgerne kan forvente, når de ønsker social
behandling for stofmisbrug, og hvilke rettigheder de har. Beskrivelsen af kvalitetsstandarden anbefales at
følge den systematik og opstilling, som fremgår af bekendtgørelsens § 4, som gennemgås nedenfor i punkt
34ff. Herved er det muligt at sikre gennemskuelighed og overblik over kommunens samlede beskrivelse af
kvalitetsstandarderne.
Tilbud om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 a er ikke omfattet af
bekendtgørelsen. Kommunen skal via hjemmeside informere om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling
og skabe adgang til, at borgerne kan henvende sig nemt og diskret via mail eller telefon, hvis de ønsker at
modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling.
Proces for udarbejdelse af kvalitetsstandarden
30.
Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter
serviceloven samt følge op på disse beslutninger (kvalitetsstandarder). Dette følger af servicelovens §§ 138
og 139. De nærmere regler om kvalitetsstandardens indhold for stofmisbrugsområdet er fastsat i
bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter §
101 i lov om social service
Det forudsættes, at bruger- og evt. pårørendeorganiseringer inddrages i udarbejdelse og revision af
kvalitetsstandarden. Herudover bør relevante samarbejdspartnere inddrages.
Udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden fremmer dialogen mellem det politiske niveau og borgere
med henblik på at opnå gennemsigtighed og forståelse for de konkrete tilbud og kvaliteten heri.
Kvalitetsstandarden skal omfatte en beskrivelse af den konkrete organisering af kommunens
misbrugsbehandling, således at borgerne og deres pårørende kan få informationer om, hvor de kan få
behandling, og hvilke typer af behandling kommunen tilbyder.
Samarbejdes der med eksterne behandlingstilbud
–
f.eks. i form af køb af enkeltpladser i eller uden for
kommunen
–
skal det fremgå af kvalitetsstandarden, hvilke kvalitetskrav kommunalbestyrelsen stiller til de
behandlingstilbud, kommunen anvender til løsning af opgaverne efter servicelovens § 101.
24
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0025.png
Kommunalbestyrelsen skal derfor sørge for, at der også informeres om kvalitet m.m. i de behandlingstilbud,
kommunen benytter, jf. bekendtgørelsens § 5, ligesom kommunalbestyrelsen skal påse, at forholdene i disse
behandlingstilbud er i overensstemmelse med kvalitetsstandarden og de stillede kvalitetskrav.
Kvalitetsstandardens tilgængelighed
31.
Der kan peges på tre målgrupper for information om tilbud til personer med stofmisbrug:
–
Personer med et misbrug, herunder personer med et aktivt misbrug og personer med et misbrug, der
helt eller delvist tidligere har gennemført behandlinger.
–
Deres pårørende.
–
Samarbejdspartnere internt og eksternt.
Personer med et stofmisbrug og deres pårørende har et stort informationsbehov. De har brug for en hurtig
og let adgang til opdateret information, så de er i stand til at få den bedste rådgivning. Der er behov for
viden om, hvem de skal kontakte, hvor og hvornår, hvilke muligheder der er for behandling, politiske
rammer og mål samt indhold i behandlingen. De pårørende har desuden behov for at få viden om, hvor de
selv kan få hjælp til deres egne personlige problemer, og om der er særlige tilbud til pårørende, om der er
kurser m.v.
Kvalitetsstandarden skal gøres nemt tilgængelig for offentligheden. Kvalitetsstandarden samt informationer
om indholdet i de behandlingstilbud, kommunen benytter, skal som minimum være tilgængelig på
internettet, f.eks. på kommunens hjemmeside, evt. med link til behandlingstilbuddenes hjemmeside.
Der kan overvejes andre former for tilgængelighed af kvalitetsstandarden, eventuelt i samarbejde med
bruger- og pårørendeorganiseringer.
Revision af kvalitetsstandarden
32.
Indholdet af kvalitetsstandarden bør løbende, målrettet og systematisk vurderes og justeres i
samarbejde med bruger- og evt. pårørendeorganiseringer. Kommunalbestyrelsen skal revidere
kvalitetsstandarden mindst hvert 2. år.
Aftaler med andre kommuner m.fl.
33.
De aftaler, som kommunalbestyrelsen måtte have indgået med andre kommunalbestyrelser, regionsråd
eller private om samarbejdet om indsatsen for personer med et stofmisbrug, skal beskrives i
kvalitetsstandarden, herunder særligt tilrettelæggelsen af udslusningsfase og efterbehandling.
Indholdet af kvalitetsstandarden
34.
Indholdet af kvalitetsstandarden fremgår af § 4 i bekendtgørelse om afdækning, gavekort og
kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Bekendtgørelsen
§ 4.
Kvalitetsstandarden for stofmisbrugsbehandling, som er nævnt i § 3, skal som minimum omfatte en
beskrivelse af følgende:
1) De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet.
2) Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling.
3) Det overordnende mål for indsatsen, herunder de værdier og normer, som indsatsen bygger på.
4) Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene, herunder en beskrivelse af de konkrete
typer af behandlingstilbud, der tilbydes.
25
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0026.png
5) Visitationsproceduren.
6) Behandlingsgaranti.
7) Muligheden for frit valg.
8) Udarbejdelse af og opfølgning på personens behandlingsplan efter § 101, stk. 8, i lov om social service, jf.
stk. 2.
9) Hvilken målsætning der er for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner.
10) Hvordan brugerinddragelsen sikres.
11) Reglerne for betaling for kost og logi m.v.
12) Information om sagsbehandling og klageadgang.
13) Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling.
14) Monitorering af indsatsen, jf. stk. 3.
15) Kommunens retningslinjer for anvendelse af gavekort, jf. § 2.
Stk. 2.
Opfølgning, jf. stk. 1, nr. 8, på personens behandlingsplan efter § 101, stk. 8, i lov om social service
skal ske senest 1 måned og igen 6 måneder efter, et behandlingsforløb er afsluttet. De personer, som er omfattet
af opfølgningen, er personer, der har afsluttet et behandlingsforløb med status som »færdigbehandlet«,
udskrevet til et »andet tilbud«, udskrevet til »hospital« eller udskrevet med »anden årsag« til afsluttet
behandling.
Stk. 3.
Monitorering af indsatsen, jf. stk. 1, nr. 14, skal omfatte opstilling af måltal for:
1) Andelen af personer med et stofmisbrug, der efter afsluttet behandling er stoffri, samt andelen af personer
med et stofmisbrug, der efter afsluttet behandling har reduceret deres stofmisbrug.
2) Andelen af personer med et stofmisbrug i behandling, der efter afsluttet behandling vender tilbage til
stofmisbrugsbehandling inden for 12 måneder.
Stk. 4.
Det skal desuden beskrives i kvalitetsstandarden, hvordan der i forbindelse med social behandling for
stofmisbrug efter § 101 i lov om social service sikres opmærksomhed på forholdene for personens eventuelle
hjemmeboende børn under 18 år.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere oplyse om den fremtidige indsats på
stofmisbrugsbehandlingsområdet.
Der er med § 4 i bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social behandling for
stofmisbrug efter § 101 i lov om social service fastsat en minimumsramme for, hvilke områder der skal
omfattes af en kvalitetsstandard. Bestemmelsen er ikke udtømmende, og kommunalbestyrelsen kan således
fastsætte yderligere standarder. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for indholdet af standarden på
de enkelte punkter. I det nedenstående er det nærmere indhold af kvalitetsstandarden for
stofmisbrugsbehandling beskrevet.
De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet - § 2, stk. 1, nr. 1
35.
Kommunalbestyrelsen skal beskrive de opgaver, som kommunalbestyrelsen tilbyder på området for
behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101. Kommunalbestyrelsen skal oplyse om aktiviteter, mål
og indsatsområder for stofmisbrugsbehandlingen.
Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte prioritering af opgaver, kvalitetsmål og de afsatte
ressourcer på baggrund af udviklingen indenfor området, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om afdækning,
gavekort og kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling - § 4, stk. 1, nr. 2
36.
Kommunalbestyrelsen skal beskrive målgrupperne for tilbuddene for stofmisbrugsbehandling, herunder
om der er specifikke behandlingstilbud til særlige målgrupper, f.eks. unge under 18 år, borgere med misbrug
26
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
af hash, etniske minoriteter, gravide med et stofmisbrug, personer med psykiske lidelser og samtidigt
misbrug.
Det overordnede mål for indsatsen - § 4, stk. 1, nr. 3 og 4
37.
Kommunalbestyrelsen skal beskrive det overordnede mål for indsatsen. Det skal oplyses, hvordan
kommunen skaber mulighed for, at den enkelte person med et misbrug kan arbejde med at ændre sit
misbrugsmønster med den hensigt at skabe bedre livskvalitet og kan ændre de eventuelle livsforhold, som
er medvirkende til udviklingen af misbrugsmønstret, jf. målsætningen om at forebygge forværring af
borgerens problemer, forbedre borgerens udviklingsmuligheder og livsudfoldelse og yde en
helhedsorienteret indsats, som beskrevet i servicelovens § 81.
Det beskrives i kvalitetsstandarden, hvorledes borgere med misbrugsproblemer tilbydes behandling med
udgangspunkt i den enkeltes situation, og på hvilken måde borgeren inddrages i såvel planlægningen som
udformningen af tilbuddet.
Kommunalbestyrelsen skal informere om de værdier og normer, som kommunalbestyrelsen har fastsat for
det samlede indhold af stofmisbrugsbehandlingen. Informationen kan f.eks. tage udgangspunkt i
formålsbestemmelsen i servicelovens § 81.
Derudover skal den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene beskrives, herunder en
beskrivelse af de konkrete typer af behandlingstilbud der tilbydes. Kommunalbestyrelsen skal beskrive,
hvordan den organisatoriske struktur er tilrettelagt, således at der sikres en vifte af tilbud, som tilgodeser
forskellige borgere. Kommunalbestyrelsen skal beskrive de konkrete tilbud, der kan forventes ved
henvendelse om at komme i behandling for stofmisbrug, herunder tilbud der kan reducere de fysiske og
sociale skader. Tilbuddene skal være differentierede med hensyn til borgernes livssituation og borgernes mål
for behandling. Kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvad der skal ske, hvis en behandling afbrydes eller skal
genoptages
Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsstandarden beskrive de konkrete typer af kommunens behandlingstilbud
(f.eks. skadesreduktion, stabilitet, motivation, forbehandling, omsorgstilbud, dag- og ambulant behandling,
døgntilbud, stedlige godkendte private døgntilbud, familiebehandling, udslusning og rådgivning til brugere,
pårørende og samarbejdspartnere).
Visitationsproceduren - § 4, stk. 1, nr. 5
38.
Kommunalbestyrelsen skal beskrive retningslinjerne for den procedure, der anvendes i kommunen ved
visitation til social behandling for stofmisbrug. Det skal fremgå, at kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse om behandling på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af personens problemer og behov.
Behandlingsgaranti - § 4, stk. 1, nr. 6
39.
Kommunalbestyrelsen skal informere om, at der skal iværksættes tilbud om behandling 14 dage efter
henvendelse til kommunen fra personen med et stofmisbrug med anmodning om behandling, jf.
servicelovens § 101, stk. 4. Når en borger henvender sig med en anmodning om at komme i behandling for
et stofmisbrug, træder behandlingsgarantien i kraft. Det betyder, at der indenfor 14 dage skal gennemføres
en helhedsorienteret afdækning med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om
behandling og visitere borgeren til et effektivt behandlingstilbud, så borgeren kan påbegynde behandling
inden for behandlingsgarantiens frist.
27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Muligheden for frit valg - § 4, stk. 1, nr. 7
40.
Kommunalbestyrelsen skal informere om muligheden for at vælge mellem offentlige og private
behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.
Kommunen kan informere om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den behandling,
kommunen tilbyder.
Det skal fremgå af kvalitetsstandarden, at kommunen vil være personen med et stofmisbrug behjælpelig
med at søge relevant information i tilknytning til muligheden for frit valg.
Udarbejdelse og opfølgning på borgerens behandlingsplan - § 4, stk. 1, nr. 8
41.
Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsstandarden beskrive, at behandlingstilbuddet ved behandlingens
start skal udarbejde en behandlingsplan, jf. § 101, stk. 8, i lov om social service. Det skal fremgå, hvordan
behandlingsplanen udarbejdes, og hvad den skal indeholde. Såfremt der er udarbejdet en handleplan, jf.
servicelovens § 141, vil behandlingsplanen med fordel kunne koordineres med denne, så der sikres
sammenhæng mellem de forskellige indsatser, borgeren modtager.
Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsstandarden beskrive, hvordan der laves en opfølgning på borgerens
behandlingsplan, jf. § 4, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for
social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvem
der udfører de enkelte opgaver.
Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal sikre en opfølgning på borgerens
behandlingsplan senest en måned efter, at behandlingsforløbet er afsluttet, og igen seks måneder efter, at
behandlingsforløbet er afsluttet.
Det er kun de borgere, der afslutter deres behandlingsforløb på følgende måder, som er omfattet af
ovenstående lovgivning:
–
Færdigbehandlet
–
Udskrevet til et
andet tilbud
–
Udskrevet til
hospital
–
Udskrevet med
anden årsag
til afsluttet behandling
Anden årsag henviser til, at borgeren ikke kan indplaceres i én af de mulige svarkategorier, der vedrører
spørgsmålet om endt behandling i stofmisbrugsdatabasen.
Det skal beskrives, hvordan kommunen tilrettelægger opfølgningen på behandlingsplanen. Typisk vil det
være det pågældende behandlingstilbud, hvor borgeren har været i behandling, der forestår den konkrete
opfølgning. Den konkrete opfølgning bør som minimum bestå af en samtale med borgeren om status på
borgerens situation, herunder om borgeren fortsat opretholder målet med behandlingsplanen.
Når borgeren indskrives i behandling, kan der samtidig anføres i behandlingsplanen, at der følges op senest
en måned efter behandlingsforløbet afsluttes, og igen seks måneder efter behandlingsforløbet er afsluttet.
Herved bliver borgeren gjort opmærksom på opfølgningen, og der sikres en systematik og tydelighed i
processen for opfølgning. Borgeren informeres også om dette mundtligt. Det anbefales, at kommunen i den
sammenhæng indarbejder en praksis for løbende at følge status på opfølgningen.
Der kan indarbejdes en registreringspraksis, hvor status på borgerens situation og behandlingsplan efter
henholdsvis en måned og seks måneder, efter behandlingsforløbet er afsluttet, angives. I den sammenhæng
28
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
kan kommunen angive, hvis det ikke har været muligt at kontakte borgeren, hvis borgeren er flyttet fra
kommunen eller på ny er indskrevet i behandling.
Kommunens opfølgende kontakt til borgeren bidrager til forebyggelse af tilbagefald. Det bliver muligt at
tilbyde borgeren hjælp tidligt i forløbet, hvis der er sket et tilbagefald. Denne hjælp kan være henvisning til
et efterbehandlingstilbud, som matcher borgerens behov, eller det kan være henvisning tilbage i behandling
eller til øvrige sociale indsatser.
Samtalen med borgeren kan således også bidrage til viden om problemer, der ligger ud over stofmisbruget.
Det er derfor væsentligt, at beskrivelsen af kommunens opfølgning på behandlingsplanen samtidig har fokus
på, hvordan der koordineres på tværs af kommunale forvaltninger i forhold til problemer, der ligger ud over
stofmisbruget. Altså, at centrale aspekter koordineres i den sociale handleplan efter § 141.
I forhold til at kunne henvise borgeren til et aktuelt tilbud om efterbehandling skal kommunen sikre en
målrettet beskrivelse af efterbehandlingstilbud, der ligger i forlængelse af behandlingen, herunder hvilken
indsats, intensitet og målgruppe tilbuddene omfatter. Herved er der mulighed for at tydeliggøre forskellige
typer af efterbehandlingstilbud og mulighed for at sikre det rette match for borgeren, både på behandlings-
og efterbehandlingssiden.
Målsætning for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner - § 4, stk. 1, nr. 9
42.
Det skal fremgå af kvalitetsstandarden, hvilke målsætninger kommunalbestyrelsen har for brugen af
handleplaner.
Det beskrives, hvilke forhold kommunens behandling efter servicelovens § 101 dækker, og hvordan
tilrettelæggelsen af indsatsen koordineres med handleplanen efter servicelovens § 141. Koordineringen skal
sikre en sammenhæng mellem den lægelige og sociale behandling og indsatsen over for de sociale
problemstillinger, der i øvrigt kan være aktuelle for personen med et stofmisbrug. Endvidere skal det sikres,
at der er en gennemskuelig og faglig kvalificeret overgang mellem de forskellige tilbud. Hensigten er, at det
skal være muligt for personen med et stofmisbrug og pårørende at følge med i, om planerne anvendes som
forudsat/aftalt mellem parterne og får den betydning, der er forudsat i loven. Da handleplaner er en
fremadrettet plan for behandling og rehabilitering, bør der også i handleplanen indgå overvejelser om tiltag
ved evt. tilbagefald.
Det skal derfor fremgå af kvalitetsstandarden, hvordan og hvornår handleplanen revideres, og hvilke interne
og eksterne samarbejdspartnere der indgår i samarbejdet om handleplanen. På denne måde kan der følges
op på, hvilke tilbud brugeren har fået, hvilken betydning indsatsen har haft for brugerens situation, og hvilke
mål som er nået.
Hvordan brugerinddragelsen sikres - § 4, stk. 1, nr. 10
43.
Retningslinjer for brugerindflydelse skal beskrives i kvalitetsstandarden. Retningslinjerne skal være i
overensstemmelse med servicelovens § 16, der omhandler adgangen for brugerne af tilbud efter
serviceloven til at få indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af tilbuddene.
Reglerne for betaling for kost og logi m.v. - § 4, stk. 1, nr. 11
44.
Kommunen skal i kvalitetsstandarden informere om reglerne for betaling for kost og logi m.v. i
forbindelse med døgnbehandling eller efterbehandling/udslusning i døgnophold i kommunale boformer efter
servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2. Det skal fremgå i kvalitetsstandarden, at forsørgelsesgrundlag og
opholdsbetaling vil blive fastsat inden opholdets begyndelse og indarbejdet i handleplanen efter § 141.
Information om sagsbehandling og klageadgang - § 4, stk. 1, nr. 12
29
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
45.
Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsstandarden informere om muligheden for at klage til Ankestyrelsen
over afgørelser om afslag på behandling efter servicelovens § 101, herunder manglende iværksættelse af
tilbud senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Der henvises til reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10.
Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling - § 4, stk. 1, nr. 13
46.
Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsstandarden beskrive personalesammensætningen og deres faglige
baggrund, herunder kompetenceniveau og efter-/videreuddannelse med henblik på udvikling og
vedligeholdelse af personalets faglige kvalifikationer.
Det beskrives, hvordan det sikres, at den nødvendige faglige ekspertise er til stede i organisationen gennem
en tværfagligt sammensat personalegruppe.
Monitorering af indsatsen - § 4, stk. 1, nr. 14
47.
Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 14, i bekendtgørelsen om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for
social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service, at kommunalbestyrelsen skal
monitorere indsatsen vedrørende personer i social stofmisbrugsbehandling.
Bekendtgørelsen forpligter kommunerne til at opstille måltal for andelen af personer med et stofmisbrug, der
bliver stoffri efter afsluttet behandling samt andelen af personer med et stofmisbrug, som opnår en
reduktion i deres forbrug efter afsluttet behandling. Derudover er der krav om at opstille måltal for andelen
af gengangere i behandling. Opstilling af måltal betyder, at den enkelte kommune skal opstille et mål for den
udvikling, kommunen ønsker på området, herunder for de helt specifikke grupper af misbrugere, som
angivet under § 4, stk. 3.
Baggrunden for, at kommunerne skal monitorere indsatsen, er bl.a., at den enkelte kommune opnår en
konkret og detaljeret information og viden om indsatsen. En viden, der kan handles på og anvendes i
planlægningen og styringen af indsatsen lokalt. Samtidig giver det dels mulighed for, at den enkelte
kommune kan igangsætte uddybende analyser af, hvordan tallene kan påvirkes med konkrete indsatser, og
dels kan et styrket fokus på monitorering i kommunerne bidrage til, at kommunernes anvendelse af data
bliver mere handlingsorienteret både i forhold til opfølgning og behandlingsindsatsen.
Kommunalbestyrelsen og tilbuddene indberetter løbende statistik og oplysninger om personer med et
stofmisbrug efter § 101 i serviceloven til Stofmisbrugsdatabasen (SMDB). På baggrund af data i SMDB kan
staten løbende følge udviklingen i borgergruppen ud fra de gældende variabler, som kommunerne og
tilbuddene efter databekendtgørelsen på det sociale område er forpligtet til at indberette efter § 4 stk. 3, i
bekendtgørelsen om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter §
101 lov om social service.
Kommunens retningslinjer for anvendelse af gavekort - § 4, stk. 1, nr. 15
48.
Kommunalbestyresen skal som led i beslutningen om at anvende gavekort i behandlingen af stofmisbrug
fastlægge retningslinjer for anvendelsen af gavekort samt beløb på gavekortet, jf. § 2, stk. 1, i
bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter §
101 i lov om social service.
Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsstandarden informere om kommunens retningslinjer for anvendelse af
gavekort. Retningslinjerne skal indarbejdes i kvalitetsstandarden i forbindelse med beslutningen om
anvendelse af gavekort, jf. § 7, stk. 3 i bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for
social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
30
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Opmærksomhed på hjemmeboende børn til personer med et stofmisbrug
49.
Kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvordan man sikrer, at der tages hånd om personer med et
stofmisbrugs eventuelle hjemmeboende børn under 18 år, når forældrene går i gang med behandling for
deres stofmisbrug, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social
behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Kommunalt ansatte og private, der udfører opgaver for kommunen, er ligesom alle andre omfattet af
servicelovens regler om underretningspligt efter servicelovens §§ 153 og 154. Den skærpede
underretningspligt efter § 153 for fagpersoner indtræder, hvis en person, som led i sit arbejde eller hverv,
får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte, kan
have behov for støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller har været udsat for
overgreb. Den skærpede underretningspligt gælder i situationer, hvor der er kendskab til eller grund til at
antage, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende
forældres forhold. Underretningspligten efter § 154 gælder for alle borgere, der får kendskab til, at et barn
eller en ung udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling, omsorgssvigt eller andre forhold, der bringer
dets sundhed eller udvikling i fare.
Kvalitetsstandarden skal således beskrive den praktiske udmøntning af denne forpligtelse, herunder hvilke
rutiner der er for at spørge til eventuelle hjemmeboende børn, og for hvordan man håndterer
underretningen til kommunen, hvis en sådan skønnes nødvendig.
For nærmere beskrivelse af reglerne om underretning henvises til Vejledning om indsatser og særlig støtte til
børn og unge og deres familier.
Den fremtidige indsats på stofmisbrugsbehandlingsområdet
50.
Efter § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social behandling for
stofmisbrug efter § 101 i lov om social service skal kommunalbestyrelsen oplyse om den fremtidige indsats
på området.
Her er der tale om mere overordnede politiske tilkendegivelser, der ikke har den samme konkrete karakter
som de standarder for kvaliteten, der skal beskrives ud fra bekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Med udgangspunkt i de forhold, der er nævnt i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
beskrive de mål, som kommunalbestyrelsen måtte have fastlagt om den fremtidige indsats på
stofmisbrugsbehandlingsområdet, f.eks. beslutninger om fokus på specifikke målgrupper for
behandlingstilbuddene og evt. tidsrammer for, hvornår målene forventes opfyldt.
Kvalitetskravene til døgnbehandlingstilbud
51.
Kommunalbestyrelsen sørger for i kvalitetsstandarden at informere borgerne om de kvalitetskrav m.m.,
som kommunalbestyrelsen stiller til de døgnbehandlingstilbud, som kommunen anvender til løsning af
opgaver efter § 101, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social
behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Det skal fremgå af kvalitetsstandarden, hvilke døgnbehandlingstilbud der samarbejdes med
–
i eller uden for
kommunen
–
og hvilke kvalitetskrav kommunen stiller til disse behandlingstilbud. Kommunen skal derfor
sørge for, at der også informeres om kvalitet m.m. i disse behandlingstilbud, ligesom kommunen skal påse,
at forholdene i disse behandlingstilbud er i overensstemmelse med kvalitetsstandarden.
Kommunen skal sørge for, at de døgnbehandlingstilbud, kommunen anvender, informerer om kvalitet m.v.
på baggrund af den kvalitetsstandard, som kommunen har besluttet.
31
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0032.png
De enkelte døgnbehandlingstilbud skal give en kort beskrivelse af dem selv (adresse, telefon, mail,
behandlingsform, antal medarbejdere, uddannelse/erfaring, antal pladser, krav til personen med et misbrug,
regler på stedet). Informationen skal være en beskrivelse af indholdet i det enkelte behandlingstilbud og de
særlige forhold, der gælder for behandlingstilbuddet.
Informationen skal være alment tilgængelig for borgerne. Dette kan f.eks. ske på internettet, ved pjecer e.l.
Af beskrivelsen om de enkelte behandlingstilbud bør fremgå:
–
Behandlingstilbuddets målgrupper
–
Behandlingstilbuddets indhold, metoder, muligheder og begrænsninger
–
Evt. bruger- og pårørendeinddragelse
–
Personalets sammensætning, uddannelsesmæssige baggrund, anciennitet m.m.
–
Den personalemæssige dækning på forskellige tidspunkter af døgnet
–
Fysiske forhold (f.eks. om der er enkelt- eller dobbeltværelser, husregler m.m.).
Informationerne vedrørende de døgnbehandlingstilbud, kommunen anvender til løsning af opgaver efter
servicelovens § 101, skal revideres mindst hvert andet år i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen
reviderer kvalitetsstandarden, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard
for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service. Formålet er at skabe en dynamisk
udvikling i kvaliteten i behandlingstilbuddene med respekt for de erfaringer, der er gjort, herunder af b
rugere, pårørende, samarbejdspartnere m.fl. Det er et led i tilsynet, at kommunen påser, at denne revision
finder sted.
Kun stofmisbrugsbehandlingstilbud efter § 101, der er godkendt af socialtilsynet og registreret i
Tilbudsportalen, kan indgå i kommunens forsyningsforpligtigelse, jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 2, og
servicelovens § 14, stk. 3, jf. § 4, stk. 3.
Kommunen har efter retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver
løses.
Opfølgning på kvalitetsstandarden
52.
Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden skal kommunalbestyrelsen inddrage repræsentanter
for personer med stofmisbrug og eventuelt deres pårørende.
Bekendtgørelsen
§ 6.
Kommunalbestyrelsen reviderer kvalitetsstandarden mindst hvert andet år.
Stk. 2.
Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden inddrages repræsentanter for stofmisbrugerne og
eventuelt deres pårørende.
Kapitel 5
Anonym stofmisbrugsbehandling
Vejledning om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling
53.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 101 a tilbyde anonym, ambulant behandling af
stofmisbrug til personer, som har et behandlingskrævende stofmisbrug.
Serviceloven
32
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0033.png
§ 101 a.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et
behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit
V.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen indgår aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant
behandling af stofmisbrug, jf. stk. 1, hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en person, der ønsker at modtage anonym, ambulant
stofmisbrugsbehandling, jf. stk. 1, kan henvende sig til kommunen anonymt via hjemmeside eller telefonisk og
indgå aftale om en afklarende samtale om behandlingsbehovet. Den afklarende samtale skal tilrettelægges på en
sådan måde, at formålet med anonymitet opnås.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling efter stk. 1 på baggrund af en afklarende samtale,
jf. stk. 3, hvorefter personen henvises til de behandlingstilbud, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med
efter stk. 2.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, jf. stk. 2, skal
behandle henvendelser, jf. stk. 3, samt træffe afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale.
Stk. 6.
Afgørelser om behandling efter stk. 4 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7.
Behandlingen efter stk. 1 skal foregå adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at
formålet med anonymitet opnås.
Stk. 8.
Behandlingen efter stk. 1 skal udgøre et afgrænset behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde
gruppebehandling og mulighed for en individuel, afsluttende samtale.
Tilbud om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling
54.
Efter bestemmelsen i servicelovens § 101 a er kommunen forpligtet til at tilbyde anonym, ambulant
stofmisbrugsbehandling til personer, der har behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre
sociale problemer, hvortil der gives hjælp efter servicelovens afsnit V. Det anonyme behandlingstilbud skal
indeholde:
–
Mulighed for nem og diskret adgang til behandling for stofmisbrug via hjemmeside og telefonisk
henvendelse
–
Tilbud om anonymitet ved såvel den indledende henvendelse som den afklarende samtale samt
igennem hele behandlingsforløbet
–
Gruppebehandling og mulighed for en individuel, afsluttende samtale.
Der er ikke som ved behandling efter servicelovens § 101 krav om, at behandling af anonym, ambulant
stofmisbrugsbehandling skal iværksættes indenfor 14 dage efter henvendelse til kommunen. Det følger
imidlertid af retssikkerhedsloven, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt
med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i givet fald hvilken, jf. lovens § 3, stk. 1.
Efter bestemmelsen i servicelovens § 101 a, stk. 2 skal kommunen indgå aftale med to eller flere
leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, hvoraf mindst ét tilbud skal være
beliggende uden for kommunen. Der skal indgås aftaler på en sådan måde, at det sikres, at borgeren har
mulighed for at benytte mindst ét tilbud, som er beliggende uden for hjemkommunen. Der kan f.eks.
oprettes egne tilbud eller indgås aftale med en anden kommunes eller regionernes behandlingstilbud eller
med et privat behandlingstilbud under forudsætning af, at leverandøren af tilbuddet kan sikre, at borgerens
ønske om anonymitet i forbindelse med behandlingen, herunder mulighed for nem og diskret adgang til
behandlingsstedet, kan imødekommes. Der vil herunder kunne oprettes tilbud, der organisatorisk hænger
sammen med f.eks. den kommunale stofmisbrugsbehandling efter § 101 under forudsætning af, at
behandlingen foregår adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at formålet med
anonymitet opnås. Det vil for blandt andre kommuner med få borgere i målgruppen kunne være
hensigtsmæssigt at samarbejde med omkringliggende kommuner om tilbud og indgåelse af aftaler med
leverandører heraf med henblik på at opnå fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud.
33
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Målgruppen
55.
Efter bestemmelsen i servicelovens § 101 a, stk. 1 skal kommunen tilbyde anonym, ambulant
stofmisbrugsbehandling til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre
sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V i serviceloven. Det er kommunalbestyrelsen, der
træffer afgørelse om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af, om borgeren er i målgruppen og kan profitere af tilbuddet. Af forarbejderne til lovforslaget
fremgår det, at personer, der modtager hjælp efter afsnit V givet alene på baggrund af fysisk
funktionsnedsættelse og personer, der modtager midlertidig husly anvist mod betaling efter § 80 i
serviceloven er omfattet af målgruppen for anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling. Borgere med psykisk
funktionsnedsættelse, som modtager hjælp efter serviceloven i relation hertil, er ikke omfattet af tilbuddet.
Målgruppen er karakteriseret ved at have en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelsessystemet og ved, at personerne typisk har et forsørgelsesgrundlag som lønindtægt, SU,
arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, og ved, at personerne typisk ikke tidligere har været i
misbrugsbehandling. Kommunen eller behandlingstilbuddet vil, hvis afgørelsen om behandling efter
delegation træffes af tilbuddet, kunne benytte det internationale stofmisbrugsbelastningsindeks ASI
(European Addiction Severity Index) eller andre validerende redskaber, herunder UngMAP, VoksenMAP,
MATE m.v., til at vurdere den pågældende borgers sociale belastningsgrad. Redskaberne kan i samspil med
øvrige vurderingsfaktorer være med til at bestemme, om borgeren er omfattet af målgruppen og kan
modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter § 101 a. Center for Rusmiddelforskning stiller
forskellige digitale validerede redskaber til rådighed på Behandlingsportalen.dk.
En vigtig forudsætning for at kunne profitere af tilbuddet er, at personen ikke har andre sociale problemer,
og at personen kan indgå i det gruppebehandlingsforløb, som er et centralt element i tilbuddet. Det er
samtidig vigtigt, at stofmisbrugsproblematikken er af en sådan karakter, at den vurderes mulig at imødegå i
et korterevarende behandlingsforløb.
Afgørelse om behandling
56.
Borgere, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, skal have mulighed for at
henvende sig via hjemmeside eller telefon og uden at opgive navn og cpr-nummer indgå aftale om en
afklarende samtale om behandlingsbehovet. I forbindelse med den afklarende samtale skal borgeren oplyse
sin hjemkommune. Hvis det vurderes, at borgeren kommer fra en anden kommune, skal borgeren
eksempelvis fremvise sit sundhedskort uden visning af cpr-nummer og navn synligt eller på anden vis
dokumentere sin hjemkommune.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling på baggrund af den afklarende samtale med
personen, der henvender sig. Det er således de oplysninger, som frembringes på baggrund af samtalen med
personen, der ligger til grund for afgørelsen. Formålet med samtalen er at afdække, om personen tilhører
målgruppen for tilbuddet om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, herunder om personen har et
behandlingskrævende stofmisbrug, men ikke har andre sociale problemer. Heri indgår en afdækning af, om
borgeren har behov for at modtage hjælp og støtte efter servicelovens afsnit V og herunder bør omfattes af
servicelovens § 141.
Personer uden for målgruppen
57.
Hvis personen vurderes at have sociale problemer ud over stofmisbruget, og det derfor vurderes, at
personen ikke tilhører målgruppen for det anonyme tilbud om stofmisbrugsbehandling efter § 101 a, skal
behandlingstilbuddet henvise den pågældende til sin hjemkommune for yderligere vejledning.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre personen rådgivning og vejledning om øvrige tilbud, jf.
servicelovens §§ 10 og 12 om kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligtigelse. I det konkrete tilfælde
er det væsentligt, at behandlingstilbuddet kan informere om eksempelvis muligheden for den almindelige
34
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
kommunale, anonyme rådgivning. Kommunalbestyrelsen skal efter § 5 i retssikkerhedsloven foretage en
helhedsvurdering, når en borger henvender sig med ansøgninger eller spørgsmål om hjælp.
Generelt gælder det, at kommunen og leverandøren af behandlingstilbuddet, jf. servicelovens § 10, stk. 3,
skal være opmærksomme på, om personer, der henvender sig eller deltager i behandlingen, har eller får
behov for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning.
Afgørelse om behandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. servicelovens § 101 a,
stk. 6, da borgeren for det første ønsker at være anonym og for det andet vil kunne modtage behandling
efter § 101, hvis det vurderes, at borgeren ikke falder inden for målgruppen efter § 101 a. Afgørelser om
behandling efter § 101 a truffet på baggrund af en delegation fra kommunalbestyrelsen vil dog kunne
indbringes for den delegerende kommunalbestyrelse, som har tilsynet med delegationens udøvelse, jf.
næste afsnit.
Delegation af afgørelseskompetence samt overdragelse af andre opgaver
58.
Efter bestemmelsen i servicelovens § 101 a, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at de
leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, skal varetage opgaven med at behandle henvendelse via
hjemmeside og telefon og selv skal træffe afgørelse om behandling. Dette giver mulighed for, at den enkelte
kommune kan beslutte, at borgeren alene skal i kontakt med en leverandør af tilbud om anonym, ambulant
behandling forud for og i forbindelse med, at der skal træffes afgørelse om behandling, og dermed ikke skal
i kontakt med kommunen.
Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at de leverandører, der er indgået aftale med, også driver
hjemmeside og har den eventuelle indledende telefoniske kontakt med borgere, der ønsker at modtage
anonym, ambulant behandling. Endvidere kan kommunalbestyrelsen vælge at delegere
afgørelseskompetence til leverandører, der er indgået aftale med, hvorefter leverandøren gennemfører den
afklarende samtale med borgeren og beslutter, om borgeren falder inden for målgruppen og dermed kan
påbegynde et behandlingsforløb.
Selv om kommunalbestyrelsen beslutter at lade opgaven med at tage imod henvendelser fra borgere overgå
til en leverandør og at delegere sin afgørelseskompetence, påhviler det fortsat kommunalbestyrelsen at tilse,
at såvel den indledende kontakt med borgeren, den afklarende samtale, afgørelse om og gennemførelse af
behandlingen lever op til formålet med at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter § 101 a.
Anonymitet
59.
Borgere, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling skal kunne være anonyme
gennem hele forløbet. Med anonymitet forstås, at en borger i målgruppen har mulighed for at henvende sig,
gennemføre en afklarende samtale og indgå i et behandlingsforløb uden at skulle identificere sig selv ved
eksempelvis fulde navn og cpr-nummer, og at borgeren har mulighed for diskret adgang til behandling, så
vedkommende ikke kan identificeres af f.eks. arbejdsgiver, familiemedlemmer eller andre i lokalområdet.
Borgeren skal have nem adgang til at indgå aftale om en afklarende samtale og diskret adgang til såvel den
afklarende samtale som til selve behandlingsstedet, så borgeren ikke vil kunne blive identificeret i
forbindelse med behandlingen. Efter bestemmelsen i servicelovens § 101 a, stk. 3 skal borgeren kunne
henvende sig via hjemmeside eller telefon og indgå aftale om en afklarende samtale om
behandlingsbehovet.
Den afklarende samtale skal tilrettelægges på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Konkret
vil dette kunne sikres ved, at den afklarende samtale med borgeren f.eks. finder sted på det lokale bibliotek,
på Borgerservice eller hos selve behandlingstilbuddet, og at indgangen til behandlingsstedet ikke er den
samme som til et behandlingstilbud efter § 101. Anvendelse af f.eks. eksisterende lokaler i eksempelvis
sundhedshuse og i andre kommunale bygninger kan sikre borgeren diskret adgang til behandlingen.
35
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Behandlingsforløbet vil typisk foregå uden for almindelig arbejdstid, hvorfor lokaler på eksempelvis skoler
eller lignede steder med fordel kan anvendes til behandling.
Efter bestemmelsen i servicelovens § 101 a, stk. 2 har borgeren endvidere mulighed for at vælge at benytte
et tilbud, der er beliggende uden for borgerens hjemkommune, hvilket også kan understøtte anonymiteten.
Hvis borgeren ikke ønsker at være anonym under behandlingsforløbet, skal dette også være muligt, så
længe borgeren opfylder kriterierne for målgruppen for tilbuddet efter den foreslåede § 101 a. Hvis borgeren
i konkrete tilfælde ikke ønsker at være anonym, men har oplyst f.eks. navn og cpr-nummer, vil behandling
af den pågældendes personoplysninger skulle ske efter reglerne i §§ 5-8 i databeskyttelsesloven, jf. lov nr.
502 af 23. maj 2018.
Opmærksomhed på hjemmeboende børn
60.
Den skærpede underretningspligt i servicelovens § 153 gælder alle ansatte i det ambulante
behandlingstilbud. Efter denne bestemmelse skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv,
underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at
antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11.
Underretningspligten er personlig i disse tilfælde, og påhviler således alle ansatte, der er i kontakt med
borgeren. Hvis en ansat hos det, ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud får kendskab til eller har grund til
at antage, at en borger i det anonyme behandlingstilbud har hjemmeboende børn, der kan have behov for
særlig støtte efter servicelovens kapitel 11, har vedkommende således pligt til at underrette kommunen,
selvom dette kan indebære et brud på borgerens anonymitet i forhold til kommunen. Der henvises til
Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, hvori der findes vejledning til
servicelovens § 153.
Kommunalt ansatte er ligeledes forpligtet til at reagere, hvis der er anledning til bekymring for et barns
sikkerhed og udvikling, uanset om denne opstår i forbindelse med en anonym henvendelse.
Behandlingen
61.
Efter bestemmelsen i servicelovens § 101 a, stk. 8 skal behandlingen bestå af et afgrænset forløb af
kortere varighed med gruppebaseret behandling som metodisk tilgang, sådan som det kendes fra Projekt
Anonym Stofmisbrugsbehandling.
Endvidere skal der gives mulighed for en individuel, afsluttende samtale.
Erfaringerne fra evalueringen af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling viser, at et forløb på 16 uger som
udgangspunkt har været dækkende for behandlingsbehovet hos denne målgruppe, som forslaget henvender
sig til.
Kommunalbestyrelsen beslutter som en del af den aftale, der indgås med tilbuddet, serviceniveauet for
behandlingen, herunder rammer for tilbuddets fastsættelse af åbningstider, inden for hvilke deres borgere
kan deltage i sessioner.
Tilsyn med leverandører af tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling
62.
Tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling er omfattet af socialtilsynenes godkendelses- og
tilsynskompetence, jf. lov om socialtilsyn, på lige fod med behandlingstilbud efter § 101. Det betyder, at
behandlingstilbud skal godkendes af socialtilsynet som generelt egnede for at kunne indgå i kommunernes
forsyning, og at de vil blive underlagt driftsorienteret tilsyn fra socialtilsynet. Godkendelse og tilsyn foretages
på baggrund af centralt fastlagte retningslinjer om økonomi, organisation og faglig kvalitet. Tilbuddene bør
foretage registreringer af antal borgere i behandling, gruppebehandlingsforløb m.v. i det omfang, det er
36
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0037.png
nødvendigt for at kunne imødekomme socialtilsynets behov for information i forbindelse med
tilsynsvirksomheden.
Kapitel 6
Tilbageholdelse af personer med stofmisbrug i behandling
Vejledning om tilbageholdelse af personer med stofmisbrug i behandling
63.
Dette kapitel har til formål at vejlede om lov om tilbageholdelse af personer med stofmisbrug i behandling,
jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 8. august 2017:
Bekendtgørelse af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
§ 1.
I forbindelse med tilbud om støtte til gravide stofmisbrugere i form af døgnophold i henhold til § 107,
stk. 2, nr. 2, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen tilbyde den gravide stofmisbruger at indgå en
kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse.
Stk. 2.
For andre stofmisbrugere beslutter kommunalbestyrelsen, om kommunen vil benytte sig af denne
lovs bestemmelser.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke giver tilbud efter stk. 1, kan der klages til Ankestyrelsen, jf. lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område kapitel 10.
§ 2.
Hvis der er truffet beslutning efter § 1, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilbud om
støtte til andre stofmisbrugere end gravide stofmisbrugere i behandling i henhold til § 107, stk. 2, nr. 2, i
lov om social service, træffe beslutning om at tilbyde at indgå en kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afslag på tilbud efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 3.
Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om behandling efter § 1, stk. 1, eller § 2, stk. 1, kan
stofmisbrugeren og kommunalbestyrelsen indgå en kontrakt om behandlingen. Kontrakten skal indgås, før
behandlingen påbegyndes. Hvis stofmisbrugeren ikke ønsker at indgå en kontrakt om behandling for
stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, har stofmisbrugeren fortsat adgang til de øvrige eksisterende
behandlingstilbud.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence til at indgå kontrakt med stofmisbrugeren, jf.
stk. 1, til botilbuddet.
§ 4.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af stofmisbrugeren kan indgås for en
periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide stofmisbruger skal
indgås for perioden frem til fødslen.
Stk. 3.
Stofmisbrugeren kan til enhver tid opsige en kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse, når betingelserne for tilbageholdelsen efter § 5 ikke er opfyldt.
§ 5.
Tilbageholdelse kan ske, når der er en begrundet formodning om, at stofmisbrugeren vil afbryde den
aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi
37
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2185291_0038.png
1) udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive
væsentligt forringet,
2) stofmisbrugeren frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv andre, eller
3) den gravide stofmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.
Stk. 2.
Tilbageholdelse kan kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger er utilstrækkelige.
§ 6.
Afgørelse om tilbageholdelse træffes af botilbuddets leder og skal snarest muligt meddeles til
stofmisbrugeren.
Stk. 2.
Lederens afgørelse, jf. stk. 1, skal straks forelægges for kommunalbestyrelsen, som senest 3
hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om
den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Stofmisbrugeren skal straks have meddelelse om
kommunalbestyrelsens afgørelse, som skal være skriftlig.
§ 7.
Tilbageholdelsen, jf. § 5, skal ophøre, når betingelserne i § 5 ikke længere er til stede. Den enkelte
tilbageholdelsesperiode kan ikke vare over 14 dage fra afgørelsen i henhold til § 6, stk. 2, og den samlede
tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige 2 måneder inden for 6 måneder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For en gravid stofmisbruger kan den enkelte tilbageholdelsesperiode ikke vare over 21 dage fra
afgørelsen i henhold til § 6, stk. 2, og den samlede tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige 3 måneder
inden for kontraktperioden.
Stk. 3.
Afgørelse om ophør af en tilbageholdelse træffes af botilbuddets leder og skal meddeles
kommunalbestyrelsen. Stofmisbrugeren skal straks have meddelelse om ophøret af tilbageholdelsen.
§ 8.
Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra stofmisbrugeren indbringe en afgørelse om
tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 2.
Stofmisbrugeren skal både i forbindelse med indgåelse af kontrakten, jf. § 3, og i forbindelse med
at den pågældende får meddelelse om en afgørelse efter § 6, vejledes om muligheden for at få afgørelsen
indbragt for retten.
§ 9.
Børne- og Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om tilbageholdelse og om
indberetning. Isolation og fiksering er ikke tilladt. Fysisk magtanvendelse er tilladt i det omfang, det er
nødvendigt for at afværge, at stofmisbrugeren udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide
skade på legeme eller helbred.
Baggrund for lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
64.
Stofmisbrugsbehandling skal ifølge serviceloven være tilrettelagt sådan, at der kan gives differentierede
tilbud efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for behandling m.v.
Behandlingstilbuddene bør tage højde for, at personer med stofmisbrug har forskellige målsætninger og
behov, og tilbuddene bør omfatte døgntilbud, dagtilbud og ambulante tilbud. Nogle personer med stofmisbrug
kan have behov for at komme væk fra deres sædvanlige miljø og relationer for at kunne koncentrere sig om
behandlingen og derigennem opnå stoffrihed. Et døgnbehandlingstilbud med mulighed for kontrakt om
tilbageholdelse kan derfor gives, når ambulant behandling eller almindelig dag- og døgnbehandling ikke
vurderes at være dækkende.
Når det gælder gravide med et stofmisbrug, der har brug for døgnbehandling, skal der samtidig gives tilbud
om kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Et døgnbehandlingstilbud med mulighed for
tilbageholdelse bør som øvrige behandlingstilbud være helhedsorienteret og sikre, at målet med behandlingen
38
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
tilpasses den enkelte borgers situation, ressourcer og ønsker, og bør planlægges i samarbejde med den
enkelte, jf. punkterne 70-72 og 84-86 om indgåelse af en kontrakt samt 73-75 og 87-89 om borgerens adgang
til bisidder, rådgivning m.v. ved kontraktens indgåelse.
I de tilfælde, hvor en person med et stofmisbrug er gravid, har stofmisbruget ikke alene betydning for den
gravides eget helbred og livssituation. Hvert år fødes børn med alvorlige helbredsproblemer og varige skader
som følge af, at den gravide har haft et stofmisbrug under graviditeten.
Stofmisbrugets indvirkning på skader og komplikationer hos den gravide og fosteret afhænger af en række
faktorer, herunder typen, mængden og tidspunktet for stofmisbruget under graviditeten samt den gravide og
fosterets sårbarhed i forhold til skadevirkningerne af stofmisbruget. Et stofmisbrug under graviditeten udgør
en risiko for fosteret igennem hele graviditeten på grund af overførsel til fosteret gennem moderkagen. Der
kan således være øget risiko for blandt andet spontan abort, svangerskabsforgiftning, abstinenser hos barnet,
lav fødselsvægt m.v. Barnet kan derudover senere i livet få kognitive udfordringer herunder blandt andet
indlæringsvanskeligheder, funktionsforstyrrelser, nedsat hukommelse, dårligt syn og nedsat opmærksomhed
Lovens formål
65.
Som supplement til den generelle sociale indsats over for personer med et stofmisbrug er der i lov om
tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling opstillet en række regler om kommunalbestyrelsens pligt til og
mulighed for at tilbyde personer med et stofmisbrug i døgnbehandling en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse.
Formålet med loven er at støtte borgere med et stofmisbrug, herunder særligt gravide, i at fastholde
behandlingen og dermed undgå at genoptage stofmisbruget i situationer, hvor vedkommende har trang hertil.
Det er ligeledes et formål med loven at nedbringe antallet af børn, der fødes med helbredsproblemer og
skader, og derved sikre, at flere børn får en god start på livet. For gravide med et stofmisbrug er det således
ikke mindst hensigten at undgå, at fosteret tilføres skader som følge af en gravids stofmisbrug.
Målgrupper
66.
Som konsekvens af de ovenfor nævnte konsekvenser af et stofmisbrug for den gravide og fosteret er
der i loven opstillet særlige regler for tilbud om en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse
til gravide med stofmisbrug, jf. § 1, stk. 1. For andre borgere med stofmisbrug beslutter
kommunalbestyrelsen, om kommunen vil benytte sig af lovens regler herom, jf. § 1, stk. 2.
Dette betyder, at der i loven kan identificeres to forskellige målgrupper: Gravide med et stofmisbrug og
personer i øvrigt med et stofmisbrug. Der gælder forskellige regler for de to målgrupper. Der er således forskel
på kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde en sådan kontrakt og på bestemmelserne om kontraktens
varighed samt betingelserne for en faktisk tilbageholdelse.
For begge målgrupper gælder det, at der er tale om personer med et stofmisbrug, der modtager
døgnbehandling for deres stofmisbrug efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2. Tilbuddet om en kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse er et supplement til den øvrige stofmisbrugsbehandling, som
personen modtager i døgnbehandlingstilbuddet.
Gravide med stofmisbrug under 18 år er ikke omfattet af reglerne om tilbageholdelse af stofmisbrugere i
behandling. Denne målgruppe er omfattet af de almindelige regler på området for udsatte børn og unge.
Det gælder blandt andet servicelovens regler om anbringelse uden for hjemmet samt reglerne i lov nr. 764
af 1. august 2019 om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Se nærmere om tilbud om kontrakt til gravide med stofmisbrug i denne vejlednings kapitel 7.
39
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Om tilbud om kontrakt til øvrige personer med et stofmisbrug se denne vejlednings kapitel 8.
Døgnbehandlingstilbud
67.
Lovens bestemmelser om kontrakt og tilbageholdelse finder alene anvendelse på døgnbehandlingstilbud
efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, for personer, der her modtager behandling for et stofmisbrug efter
servicelovens § 101. Døgnbehandlingstilbuddet kan have en kommunal, regional eller privat driftsherre.
Det er en betingelse, at socialtilsynet har godkendt det konkrete tilbud til målgruppen.
Lov om socialtilsyn fastlægger otte temaer, som tilbuddenes kvalitet skal vurderes ud fra:
–
Uddannelse og beskæftigelse
–
Selvstændighed og relationer
–
Målgrupper, metoder og resultater
–
Sundhed og trivsel
–
Organisation og ledelse
–
Kompetencer
–
Økonomi
–
Fysiske rammer.
Tilbuddet skal således være egnet til målgruppen og herunder have personale, der har de nødvendige
professionelle kompetencer til at yde en faglig velkvalificeret behandling.
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvilke eller hvilket tilbud kommunen ønsker at
anvende til behandling af borgere med et stofmisbrug, der har indgået en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse. For yderligere information henvises til Vejledning om Socialtilsyn.
Domstolsprøvelse
68.
Efter § 8 i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling skal kommunalbestyrelsen indbringe
beslutningen om tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kap. 43 a, jf. lovbekendtgørelse
nr. 938 af 10. september 2019, hvis den enkelte borger anmoder om det.
Personen med et stofmisbrug skal både i forbindelse med indgåelse af kontrakten og samtidig med, at
personen får meddelelse om afgørelsen om tilbageholdelse efter lovens § 6, vejledes om muligheden for at få
afgørelsen indbragt for retten. En afgørelse om tilbageholdelse omfatter også selve måden, hvorpå borgeren
tilbageholdes. Dvs., at en borger, der er utilfreds med måden en tilbageholdelse udføres på, kan anmode om
at få dette indbragt for retten.
Retsplejelovens kap. 43 a rummer reglerne om prøvelse af administrativ frihedsberøvelse, dvs.
frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed.
Efter retsplejelovens § 469, stk. 1, er det ikke kun den frihedsberøvede, men også den, der handler på dennes
vegne, f.eks. en værge, en advokat eller anden partsrepræsentant, som kan begære frihedsberøvelsens
lovlighed prøvet af retten.
Foreligger en sådan begæring, skal kommunalbestyrelsen forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den
frihedsberøvede har bopæl. Sagen forelægges derfor ikke nødvendigvis retten på det sted, hvor botilbuddet
ligger.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 469, stk. 2 og 4, at kommunalbestyrelsen skal bringe sagen for
domstolene inden 5 søgnedage efter begæringens fremsættelse og inden 4 uger efter frihedsberøvelsens
ophør.
40
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Tilsyn og krav til indberetning
69.
Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med botilbud efter servicelovens § 107, stk. 2,
nr. 2, jf. § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn. For yderligere information se lov om socialtilsyn med tilhørende
bekendtgørelse og vejledning.
Samtidig fører den enkelte kommunalbestyrelse et personrettet tilsyn med de borgere, der opholder sig på det
enkelte botilbud, jf. servicelovens § 148. Se mere herom i Vejledning om servicelovens formål og generelle
bestemmelser i loven.
Der er i bekendtgørelse nr. 1677 af 16. december 2016 om magtanvendelse og indberetning ved
tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling fastsat krav til indberetningen af anvendelsen af magt samt
evt. nødværge i forbindelse med tilbageholdelse som led i en kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 3, stk. 4, at den eller de implicerede medarbejdere straks og senest
dagen efter, at magtanvendelsen er iværksat, skal afgive skriftlig indberetning om magtanvendelsen til
botilbuddets leder. Botilbuddets leder skal derefter med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der
har overværet episoden, straks og senest på 3. dagen videresende indberetningen til den kommunalbestyrelse,
der har ansvaret for stofmisbrugerens ophold på botilbuddet, jf. ovenfor.
Indberetningen skal så vidt muligt ledsages af borgerens egen redegørelse for episoden.
Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:
1) De særlige forhold, der begrunder indgrebet
2) Tidspunktet for den handling, der har givet anledning til indgrebet
3) Tidspunktet for indgrebet
4) Indgrebets varighed
5) Beskrivelse af indgrebets art
6) Beskrivelse af indgrebets formål
7) Hvem, der foretog indgrebet
8) Stofmisbrugerens tilstand i den periode, indgrebet fandt sted.
Den kommunalbestyrelse, der tilbyder personen med et stofmisbrug at indgå en kontrakt, skal årligt pr. 1.
oktober indberette følgende til Socialstyrelsen:
1) Antallet af tilbudte kontrakter til gravide med stofmisbrug
2) Antallet af indgåede kontrakter med gravide med stofmisbrug
3) Antallet af kontrakter opsagt af en gravid med stofmisbrug
4) Antallet af konkrete tilbageholdelser af gravide med stofmisbrug
5) Om der er truffet beslutning om at tilbyde andre borgere med stofmisbrug kontrakt om behandling for
stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse
6) Antallet af tilbudte kontrakter til med andre borgere med stofmisbrug
7) Antallet af indgåede kontrakter med andre borgere med stofmisbrug
8) Antallet af kontrakter opsagt af andre borgere med stofmisbrug
9) Antallet af konkrete tilbageholdelser af andre borgere med stofmisbrug
10) De anvendte døgnbehandlingsinstitutioner.
Magtanvendelse og anvendelse af nødværge skal indberettes til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret
for stofmisbrugerens ophold på botilbuddet (handlekommunen), og til det socialtilsyn, der fører det
driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om magtanvendelsen eller anvendelsen af nødværge giver anledning til
ændring af indsatsen i forhold til den pågældende borger.
41
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Socialtilsynet skal vurdere, om magtanvendelsen eller anvendelsen af nødværge giver anledning til generelle
tilsynsmæssige overvejelser.
Hvis der er tale om et kommunalt eller regionalt tilbud, skal magtanvendelse samt anvendelse af nødværge
endvidere indberettes til den kommunale eller regionale driftsherre.
Driftsherren skal vurdere, om magtanvendelsen eller anvendelsen af nødværge giver anledning til
iværksættelse af tiltag med henblik på begrænsning af brugen af magtanvendelse i tilbuddet.
Databeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf skal iagttages i forbindelse med behandlinger af
personoplysninger.
Kapitel 7
Tilbud om kontrakt til gravide med et stofmisbrug
Tilbud om kontrakt
70.
I forbindelse med, at en gravid med et stofmisbrug tilbydes eller modtager døgnbehandling for sit
stofmisbrug på et tilbud efter servicelovens § 107, skal hun samtidig have et tilbud om at indgå en indgå en
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Dette følger af § 1 i lov om tilbageholdelse af
stofmisbrugere i behandling.
Det er kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, der er ansvarlig for, at borgeren får et sådan tilbud.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse
omfatter alene gravide, der tilbydes eller modtager døgnbehandling for deres stofmisbrug. Typisk vil den
gravide være karakteriseret ved at have et betydeligt stofmisbrug og være i en særlig sårbar og udsat
livssituation og ved ikke at kunne fastholdes i den specialiserede svangreomsorg, der finder sted i de regionale
familieambulatorier, jf. punkt 80 nedenfor, og i den kommunale stofmisbrugsbehandling i øvrigt.
Denne målgruppe udgør dermed de ganske få borgere, som det trods betydelig indsats fra det regionale
familieambulatorium, det almindelige kommunale misbrugsbehandlingstilbud og andre kommunale indsatser
ikke lykkes at fastholde i et kontinuerligt behandlingsforløb med risiko for betydelige skader på fosteret til
følge.
De gravide, der tilhører målgruppen, vil have behov for at modtage en specialiseret helhedsorienteret indsats
under døgnbehandling, hvor de kan blive støttet i at modstå trangen til at anvende rusmidler, blive skærmet
mod belastende livsomstændigheder og få ro til at forholde sig til deres samlede situation i et terapeutisk miljø
med andre gravide i tilsvarende situation. Tilbud om kontrakt med mulighed for tilbageholdelse kan ikke stå
alene som behandlingsmetode, men anvendes som element i en specialiseret helhedsorienteret
døgnbehandlingsindsats til gravide med et stofmisbrug.
Klage over manglende tilbud om kontrakt
71.
Gravide med et stofmisbrug, der i forbindelse med tilbud om støtte i form af døgnophold i henhold til §
107, stk. 2, nr. 2 i lov om social service ikke får tilbud om at indgå en kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse, kan påklage dette til Ankestyrelsen, jf. lovens § 1, stk. 3.
Dette indebærer, at en gravid med et stofmisbrug, der modtager tilbud om døgnbehandling for sit stofmisbrug,
men ikke tilbydes kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, kan klage til Ankestyrelsen.
42
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Det er den gravide selv, der er klageberettiget, da kommunens eventuelle tilbud om kontrakt om behandling
alene gives til den gravide, og i den forbindelse vil den gravide skulle give samtykke til behandling med
mulighed for tilbageholdelse. Personer, som repræsenterer den gravide, som afgørelsen vedrører
–
f.eks. en
værge, en advokat eller anden partsrepræsentant
–
vil kunne klage over afgørelsen på vegne af den gravide.
Klager til Ankestyrelsen skal, jf. retssikkerhedslovens § 67, indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at tilbyde den gravide kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse.
Indgåelse af en kontrakt
72.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse indgås mellem den gravide og kommunen.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere sin kompetence til at indgå kontrakt med den gravide til
døgnbehandlingstilbuddet. Dette følger af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling § 3, stk. 2.
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om man vil benytte sig af muligheden for at delegere
kompetencen til at indgå kontrakt. F.eks. kan kommunalbestyrelsen finde det mest hensigtsmæssigt at
uddelegere indgåelsen af kontrakten ud fra et hensyn om, at døgnbehandlingstilbuddet kan sikre en god
sammenhæng med den gravides behandlingsplan.
Kontrakten skal indgås, før behandlingen med mulighed for tilbageholdes påbegyndes.
Der er ikke krav om, at en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse skal indgås på et bestemt
tidspunkt i graviditeten. Kontrakten kan indgås på ethvert tidspunkt i graviditeten forudsat, at den gravide i
øvrigt opfylder betingelserne, herunder at hun tilbydes eller modtager tilbud om stofmisbrugsbehandling i form
af døgnophold efter servicelovens § 107, stk. 2.
I den forbindelse bemærkes det, at en gravid, der måtte have opsagt en kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse, men senere ønsker at komme tilbage i behandling med mulighed for tilbageholdelse, vil
kunne blive tilbudt en ny kontrakt.
Indgåelsen af en kontrakt skal altid ske på et oplyst grundlag, og det er altid frivilligt for den gravide.
Der er tale om et tilbud, som den gravide er i sin ret til at takke nej til, uden det har konsekvenser for dennes
adgang til øvrige eksisterende behandlingstilbud, herunder misbrugsbehandling i form af døgnophold. Det er
således også vigtigt at sikre sig, at der ikke i forbindelse med tilbuddet om en kontrakt lægges pres på den
gravide f.eks. under henvisning til, at det er det eneste eller sidste tilbud om behandling, der gives den
pågældende.
Det er en forudsætning for indgåelsen af en kontrakt, at den gravide er velinformeret og forstår kontraktens
indhold og rækkevidde, herunder at den gravide vil kunne tilbageholdes mod sin vilje, hvis betingelserne
herfor er opfyldt, og at den gravide har mulighed for at opsige kontrakten undervejs. Betingelser for
tilbageholdelse specificeres i punkt 76.
Det er ligeledes en forudsætning, at den gravide er i en tilstand, hvor vedkommende er i stand til at forstå,
hvad det pågældende behandlingstilbud omfatter og de konsekvenser, det kan indebære i form af
tilbageholdelse m.v.
Den gravide skal i forbindelse med indgåelse af kontrakten vejledes om muligheden for at få en afgørelse om
en tilbageholdelse indbragt for retten, jf. lovens § 8, stk. 2. Se mere herom i punkt 66.
Kontrakten bør være skriftlig og underskrevet af den gravide.
43
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Den gravides adgang til bisidder, rådgivning m.v.
73.
Der er ikke i loven fastsat særlige regler om beskikkelse af en personlig rådgiver eller bisidder til den
gravide f.eks. i forbindelse med iværksættelse af en kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse eller i forbindelse med iværksættelsen af en konkret tilbageholdelse, således som det kendes
fra lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.
Det følger dog af forvaltningslovens § 8, at en borger, der ønsker det, har ret til at lade sig bistå af andre, når
forvaltningen behandler en sag. Det er borgeren selv, der vælger, hvem borgeren ønsker som bisidder, og det
kan således både være borgerens nære pårørende/familie eller andre personer i borgerens netværk, som
borgeren føler tillid til.
Der er ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen selv etablerer en rådgiverordning i
døgnbehandlingstilbuddet, f.eks. hvis en gravid anmoder om det.
Der er ligeledes ikke i loven fastsat bestemmelser om vidner i forbindelse med indgåelse af en kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at man via tilstedeværelsen af vidner
–
det kan eksempelvis være
et familiemedlem
–
i forbindelse med kontraktindgåelsen f.eks. forsøger at sikre sig en bekræftelse på, at den
gravide er ved sin fornufts fulde brug og frivilligt underskriver kontrakten.
Kontraktens varighed og indhold
74.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse mellem kommunalbestyrelsen og en gravid
indgås for hele perioden frem til fødslen. Dvs., at kontrakten altid gælder fra det tidspunkt, kontrakten
indgås, og frem til det tidspunkt, hvor den gravide har født barnet. Dette følger af lov om tilbageholdelse af
stofmisbrugere i behandling § 4, stk. 2.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse skal således vare hele den resterende del af
graviditeten uanset, hvornår i graviditeten den gravide modtager tilbuddet om kontrakt med mulighed for
tilbageholdelse. Kontrakten bør indeholde klare oplysninger om planen for opholdet samt oplysninger om, at
den gravide ved indgåelsen af kontrakten giver døgnbehandlingstilbuddet adgang til at tilbageholde den
gravide, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Ifølge serviceloven § 101, stk. 8, udarbejdes en behandlingsplan for borgere indskrevet i social
stofmisbrugsbehandling. Det er ligeledes gældende for gravide, der tilbydes en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse.
Kontrakten bør ligeledes indeholde oplysninger om betingelserne for, hvornår og hvordan tilbageholdelse kan
ske, jf. lovens § 5 samt §§ 1 og 2 i bekendtgørelse om magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse
af stofmisbrugere i behandling. Kontrakten bør endvidere indeholde oplysninger om, under hvilke betingelser
tilbageholdelse kan ske, jf. lovens §§ 6 og 7. Disse oplysninger kan evt. fremgå som bilag til kontrakten.
Derudover bør kontrakten indeholde oplysninger om, at den gravide til enhver tid kan opsige en kontrakt, når
betingelserne for tilbageholdelse efter lovens § 5 ikke er opfyldt, jf. også punkt 75.
Endelig bør kontrakten indeholde oplysninger om, at den gravide kan begære at få en afgørelse om
tilbageholdelse indbragt for domstolene, jf. punkt 68.
Opsigelse af en kontrakt
44
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
75.
Den gravide kan til enhver tid opsige kontrakten om behandling med mulighed for tilbageholdelse, når
betingelserne for tilbageholdelse som beskrevet i lovens § 5 ikke er opfyldt. Dvs. såfremt der ikke er en
begrundet formodning om, at den gravide vil afbryde den aftalte behandling, og det ikke vil være
uforsvarligt ikke at tilbageholde hende under hensyn til
1) risikoen for en væsentlig forringelse af udsigten til ophør af misbruget og en betydelig og afgørende
bedring af den gravides tilstand,
2) at den gravide ikke frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre, og
3) at den gravide ikke frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.
Se mere om betingelserne for tilbageholdelse i punkt 76.
Det vil sige, at den gravide ikke har mulighed for at opsige kontrakten i de perioder, pågældende aktuelt er
tilbageholdt eller er i en situation, hvor betingelserne for tilbageholdelse efter lov om tilbageholdelse af
stofmisbrugere i behandling § 5 i øvrigt aktuelt er til stede.
Den gravide kan f.eks. opsige kontrakten, hvis pågældende, eventuelt i samarbejde med
døgnbehandlingstilbuddets personale, vurderer, at denne form for behandling ikke er egnet, eller af
familiemæssige eller andre personlige årsager.
Det er døgnbehandlingstilbuddets leder, der vurderer, om der er betingelser til stede, der gør, at kontrakten
ikke kan opsiges i den aktuelle situation. Den gravide kan klage over afgørelsen, jf. punkt 68 om
domstolsprøvelse.
En opsigelse af en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse ændrer ikke på den gravides
adgang til øvrige behandlingstilbud, herunder også fortsat misbrugsbehandling på et døgnbehandlingstilbud.
En gravid, der måtte have opsagt en kontrakt, og som senere ønsker at komme tilbage i behandling med
mulighed for tilbageholdelse, skal tilbydes en ny kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse,
såfremt den gravide får tilbud om støtte i form af døgnophold i henhold til § 107, stk. 2, nr. 2, i lov om social
service.
Kriterier for tilbageholdelse
76.
En række betingelser skal være til stede, før en tilbageholdelse kan iværksættes. Hensigten med disse
betingelser er, at tilbageholdelse af en gravid med et stofmisbrug kun kan finde sted i tilfælde, hvor
vedkommende ellers vil befinde sig i en situation, hvor det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde
pågældende.
Der skal først og fremmest være en begrundet formodning om, at den gravide med stofmisbrug vil afbryde
den aftalte behandling. Det er i den forbindelse ikke nok, at der er en generel formodning om, at personer
med et stofmisbrug erfaringsmæssigt afbryder behandlingsforløb i en bestemt periode, ligesom det heller ikke
er tilstrækkeligt, at der er en svag mistanke om, at vedkommende vil afbryde behandlingen.
Tilbageholdelse forudsætter således en aktuel formodning om, at den gravide afbryder behandlingsforløbet
begrundet i vedkommendes adfærd inden for et kortere tidsrum. En sådan vurdering forudsætter ud over
kendskab til adfærden hos personer med et misbrug generelt tillige et kendskab til den gravide og dennes
adfærd.
Derudover skal det være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi
45
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil
blive væsentlig forringet, jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 1,
den gravide med stofmisbrug frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre,
jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 2, eller
den gravide med stofmisbrug frembyder nærliggende fare for at skade fosteret, jf. lovens § 5,
stk. 1, nr. 3.
Alle tre kriterier skal ikke være til stede samtidigt. Det er tilstrækkeligt, at et af de tre oplistede kriterier er
opfyldt, og at der i tilknytning hertil er begrundet formodning om, at den gravide vil afbryde den aftalte
behandling. Dvs., en formodning om, at behandlingsforløbet afbrydes begrundet i vedkommendes adfærd
inden for et kortere tidsrum og kendskab til den pågældendes adfærd.
Det første kriterium, der vil kunne begrunde en tilbageholdelse er, at udsigten til ophøret af stofmisbruget
eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet. Det kan f.eks. være
tilfælde, hvor den gravide med en høj grad af sandsynlighed uden tilbageholdelse vil påbegynde eller fortsætte
et stofmisbrug som følge af, at behandlingen afbrydes, således at der vil opstå de ovenfor nævnte betingelser
for tilbageholdelse.
Vurderingen af, om udsigten til ophøret af stofmisbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden
vil blive væsentligt forringet, hvis der ikke sker tilbageholdelse, er meget individuel i forhold til den enkelte
gravide. Vurderingen vil typisk være afhængig af, hvor langt i behandlingsforløbet den pågældende er, og den
gravides fysiske og psykiske tilstand.
Endvidere kan udsigten til ophør afhænge af, hvor langt og massivt et stofmisbrug den gravide har haft. Det
må også tillægges betydning, hvilket socialt miljø den gravide må forventes at vende tilbage til ved ophør af
den aftalte behandling, i hvilket omfang der eksisterer et socialt netværk, og den betydning disse forhold
umiddelbart må forventes at få for den gravides situation. Det afgørende er vurderingen af den samlede
situation for den enkelte gravide med et stofmisbrug.
Det andet kriterium, der vil kunne begrunde en tilbageholdelse er, at den gravide frembyder nærliggende og
væsentlig fare for sig selv eller andre. Det vil typisk dreje sig om få, men meget akut opståede krisesituationer,
hvor situationen er blevet tilspidset.
Det kan f.eks. være de tilfælde, hvor der er fare for personen selv, f.eks. risiko for selvmord, eller hvor den
gravide bliver voldsom og truende i sin adfærd over for andre.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er en fjern risiko for, at der kan opstå en fare for den gravide eller
andre. Fare for andre kan f.eks. vise sig i trusler om vold eller lignende, som man med rimelighed forventer,
at vedkommende når som helst vil bringe i udførelse. Faren skal foreligge her og nu eller dog være
overhængende, og der skal foreligge en aktuel fare for vold, der truer liv eller legeme.
Fare for personen selv foreligger f.eks., når vedkommende truer med at begå selvmord, eller der er en
overhængende fare for, at vedkommende i forbindelse med, at pågældende forlader behandlingen, vil indtage
en overdosis, der medfører alvorlig og overhængende fare for den gravides liv eller helbred.
Det tredje kriterium er, at den gravide med stofmisbrug frembyder nærliggende fare for at skade fosteret. En
tilbageholdelse med henvisning til dette kriterium vil være berettiget, hvis det skønnes, at den gravide vil
påbegynde eller fortsætte sit stofmisbrug som følge af, at behandlingen afbrydes, og der derved er meget
stor sandsynlighed for, at den gravide vil indtage stoffer i mængder, der skaber en risiko for at skade fosteret.
Den gravide med stofmisbrug skal i den konkrete situation udvise en adfærd, som gør, at det må formodes,
at hun vil forlade behandlingsstedet for at indtage stoffer.
46
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Der kan ligeledes være tale om, at den gravide selv beder om at blive tilbageholdt, idet denne erkender, at
trangen til stoffer kan få pågældende til at forlade døgnbehandlingstilbuddet.
Det vil i den forbindelse være naturligt, at døgnbehandlingstilbuddet rådfører sig med familieambulatoriet i
regionen om, hvilke særlige forhold om den enkelte gravide, som døgnbehandlingstilbuddet bør være
opmærksom på, herunder i hvilket omfang en genoptagelse af stofmisbruget frembyder nærliggende fare for
at skade fosteret. Der skal således efter Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 49 af 30. juni 2009 om etablering
af regionale familieambulatorier etableres et tæt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om gravide med
et stofmisbrug, der som led i stofmisbrugsbehandlingen i form af døgnophold, har indgået kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse.
For sammenhængen mellem indtag af stoffer og risikoen for skader på fosteret, se punkt 64.
Derudover gælder det, at tilbageholdelse kun kan ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger er
utilstrækkelige. Dette følger af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling § 5, stk. 2.
Det er således en forudsætning, at døgnbehandlingstilbuddet forud for en tilbageholdelse forsøger sig med
mindre indgribende foranstaltninger. Det vil bl.a. sige, at de socialpædagogiske og andre relevante
terapeutiske tiltag, døgnbehandlingstilbuddet normalt griber til i forbindelse med en krisesituation,
intensiveres, således at den gravide ad den vej søges motiveret til at fortsætte den aftalte behandling. Det
kan f.eks. være psykologiske og pædagogiske samtaler, gruppemøder, en intensiv støtte fra personalets side,
herunder om natten, m.m.
Beslutning om tilbageholdelse
77.
Den konkrete afgørelse om tilbageholdelse, herunder vurderingen af om betingelserne er opfyldt,
træffes af døgnbehandlingstilbuddets leder, jf. lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling § 6.
Der er tale om en skønsmæssig vurdering baseret på døgnbehandlingstilbuddets faglige viden og kendskab til
den gravides adfærd i øvrigt.
Lederens afgørelse om en tilbageholdelse skal snarest muligt meddeles den gravide, som samtidigt skal
vejledes om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten, jf. lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i
behandling § 8, stk. 2.
Der er ikke fastsat særlige formkrav til afgørelsen, men hvis situationen tillader det, bør meddelelsen om
afgørelsen til den gravide også ske skriftligt og med begrundelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at den, der har fået en afgørelse meddelt mundligt efter forvaltningslovens
§ 23, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den
pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter,
at parten har modtaget underretning om afgørelsen.
Det følger desuden af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til.
Lederens afgørelse skal straks forelægges for kommunalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter
iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om denne skal opretholdes eller ophøre, såfremt den ikke
allerede er ophørt, jf. lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling § 6, stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelse skal straks meddeles den gravide. Meddelelsen herom skal være skriftlig og
begrundet. Den gravide skal samtidig vejledes om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten, jf. lov
om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling § 8, stk. 2.
47
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Tilbageholdelse (hvordan og hvor længe)
78.
Det påhviler lederen af døgnbehandlingstilbuddet til stadighed at påse, at tilbageholdelse ikke anvendes
i videre omfang end nødvendigt. Det fremgår af § 7, stk. 1 i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i
behandling, at tilbageholdelsen skal ophøre, når betingelserne for tilbageholdelse efter lovens § 5 ikke
længere er til stede.
Det forudsættes, at døgnbehandlingstilbuddets leder løbende vurderer, om betingelserne for tilbageholdelsen
er opfyldt. I langt de fleste tilfælde vil det kunne være nødvendigt at tilbageholde i meget korte perioder, indtil
borgerens tilstand er stabil, og denne er motiveret til at fortsætte behandlingsforløbet.
Man bør således under tilbageholdelsesperioden til stadighed være opmærksom på, om den begrundede
formodning, om at den gravide vil afbryde behandlingen, fortsat er til stede, og om det fortsat vil være
uforsvarligt ikke at tilbageholde den gravide, jf. § 5 i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.
Herudover er der fastsat maksimumsbegrænsninger for, hvor længe en tilbageholdelsesperiode kan vare, og
hvor lang den samlede tilbageholdelsesperiode i kontraktperioden kan være. Med kontraktperioden menes
perioden fra kontraktens indgåelse frem til fødslen eller til kontrakten er opsagt, jf. punkt 74.
Det følger af lovens § 7, stk. 2, at den enkelte tilbageholdelsesperiode ikke kan vare over 21 dage fra
afgørelsen om at iværksætte en tilbageholdelse, jf. lovens § 6, stk. 2. Det vil sige fra det øjeblik
døgnbehandlingstilbuddets leder har truffet afgørelse om en konkret tilbageholdelse. Afgørelsen skal straks
forelægges kommunalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør,
om tilbageholdelsen skal opretholdes.
Tilbageholdelsen skal dermed ophøre efter udløbet af 21 dage, også selvom betingelserne for tilbageholdelse
eventuelt fortsat måtte være er til stede.
En tilbageholdelsesperiode på op til 21 dage skal sikre, at der i den konkrete situation er tid til at arbejde med
at motivere den gravide til at fortsætte sin behandling med henblik på at sikre, at barnet fødes med færrest
mulige helbredsproblemer og skader som følge af et stofmisbrug under graviditeten.
Efter en ophørt tilbageholdelsesperiode kan der dog iværksættes en ny tilbageholdelse, såfremt betingelserne
herfor er opfyldt, jf. lovens § 5, og der er truffet en ny beslutning herom, jf. lovens § 6, stk. 2.
Når betingelserne for at tilbageholde den gravide ikke længere er til stede, og tilbageholdelsen således skal
ophøre, vil den gravide kunne opsige kontrakten om behandling med mulighed for tilbageholdelse, med mindre
der i den pågældende situation er grundlag for igen at træffe beslutning om tilbageholdelse.
Den samlede tilbageholdelsesperiode for en gravid med et stofmisbrug kan ikke overstige 3 måneder inden
for kontraktperioden. Dette følger ligeledes af lovens § 7, stk. 2.
Det er en forudsætning, at døgnbehandlingstilbuddet forud for en tilbageholdelse forsøger sig med mindre
indgribende foranstaltninger. Tilbageholdelse kan således kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger
ikke er tilstrækkeligt.
Hvordan en tilbageholdelse i praksis vil foregå afhænger meget af den konkrete situation. De nærmere
regler for magtanvendelse i forbindelse med en tilbageholdelse fremgår af bekendtgørelse om
magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.
Det fremgår af lovens § 9, at isolation og fiksering ikke er tilladt. Ved isolation forstås afsondring i aflåst rum,
mens der ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme,
livstykke eller anden form for mekanisk fastspænding.
48
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Derimod er fysisk magtanvendelse i forbindelse med, at en borger med stofmisbrug tilbageholdes på et
botilbud efter lovens § 5, tilladt i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at den pågældende udsætter
sig selv, et evt. foster eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Dette følger
af § 2 i bekendtgørelse om magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af borgere med stofmisbrug
i behandling. Ved fysisk magtanvendelse forstås eksempelvis fysisk fastholdelse af en person, eller at man
forsøger at blokere personens passage til udgangsdøren.
Magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke forekomme ud over det
strengt nødvendige.
I forbindelse med tilbageholdelsen af en gravid, herunder eventuelt anvendelse af fysisk magt, skal der tages
særligt hensyn til, at magtanvendelsen sker på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, så den gravide eller
fosteret ikke påføres skade og/eller abstinenser som følge af magtanvendelsen.
Bestemmelserne i bekendtgørelsen regulerer alene situationer på døgnbehandlingstilbuddet.
Bekendtgørelsen giver således ikke hjemmel til at bringe en person med en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse, der har forladt døgnbehandlingstilbuddet, tilbage i behandling. Heller ikke med
hjælp fra politiet. Der er heller ikke i bekendtgørelsen hjemmel til at overføre pågældende til et andet
døgnbehandlingstilbud med henblik på at fortsætte behandlingen her.
Socialfaglig opfølgning
79.
Der bør efter en tilbageholdelse sikres en socialfaglig opfølgning på den faktiske tilbageholdelse med
henblik på at undgå, at en lignende situation opstår igen.
Efter gennemførelse af en fysisk magtanvendelse skal det vurderes, om magtanvendelsen kan have
indebåret en risiko for skade på den gravide, herunder om der kan være risiko for skade på fosteret. I
sådanne tilfælde skal den gravide hurtigst muligt sikres obstetrisk vurdering og/eller anden relevant lægelig
vurdering. Således må akut henvisning til obstetrisk og/eller anden relevant lægelig vurdering bero på en
konkret vurdering af den enkelte situation, hvor magtanvendelse har fundet sted.
Familieambulatorier
80.
De fem regionale familieambulatorier tilbyder gravide, der har eller har haft et indtag af rusmidler en
specialiseret indsats med fokus på graviditeten og de skader, et eventuelt indtag af rusmidler kan påføre
fosteret. Kernen i familieambulatoriets struktur og funktion er det tværfaglige sammensatte team, der
arbejder sammen om at styrke en tidlig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt
i den enkelte gravides, barnets eller familiens situation og behov. Familieambulatorierne skal supplere den
kommunale indsats.
Familieambulatorierne skal således ikke erstatte eksisterende tilbud og relationer mellem den gravide og øvrige
tilbud på området, f.eks. tilbud om stofmisbrugs- eller alkoholbehandling eller den kommunale børne- og
familieafdeling. I stedet skal den sociale og behandlingsmæssige indsats fra de øvrige tilbud suppleres med
den specialiserede indsats med fokus på graviditeten og barnet efter fødslen, som familieambulatorierne kan
tilbyde. Med henblik på at sikre denne praksis blandt både de regionale og kommunale aktører anbefaler
Sundhedsstyrelsen, at der indgås lokale samarbejdsaftaler mellem de regionale familieambulatorier og øvrige
relevante regionale parter samt med hver kommune i regionen.
Afdækning af graviditet
81.
Den almene svangreomsorg ved egen læge og jordemoder spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre
afdækning
–
så tidligt som overhovedet muligt i graviditeten
–
af gravide med et rusmiddelforbrug. Den
49
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
almene svangreomsorg har således en væsentlig opgave i at sikre, at de gravide henvises til den rette
støtte, indsats og behandling, herunder at de gravide henvises til de regionale familieambulatorier.
Afdækning af graviditet hos borgere i den fertile alder med indtag af rusmidler bør imidlertid også foregå
gennem andre kommunale og regionale tilbud med kontakt til borgere, som er i øget risiko for at udsætte et
eventuelt foster for rusmidler. Det gælder eksempelvis misbrugsbehandlingstilbud og psykiatriske afdelinger,
der bør sikre afdækning og viderehenvisning til relevant indsats i f.eks. familieambulatorierne så tidligt som
muligt i graviditeten.
Opfølgning
82.
Perioden efter et behandlingsforløb er en central del af borgerens samlede forløb, og en indsats kan
være afgørende for at fastholde behandlingsresultater, undgå tilbagefald, bibeholde stoffrihed eller et
stabiliseret forbrug af rusmidler.
Se mere om efterbehandling i vejledning om særlig støtte til voksne. Se de Nationale Retningslinjer for social
stofmisbrugsbehandling for yderligere information om udskrivning og opfølgning.
Særlig støtte til barnet/familien
83.
Hvis de kommende forældres forhold er af en sådan karakter, at der er grund til at antage, at et barn
kan have behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen, skal kommunalbestyrelsen iværksætte en
børnefaglig undersøgelse af de kommende forældres forhold, jf. servicelovens § 50, stk. 9. Undersøgelsen
skal afdække problemer og ressourcer hos forældrene og netværket, så den tilstrækkelige indsats kan
vælges fra starten. Som led i undersøgelsen skal kommunen inddrage eksempelvis familieambulatoriet,
lægen, misbrugsbehandlingsinstitutionen og andre professionelle, der har viden om familiens forhold.
Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, hvilke indsatser der skal iværksættes. Såfremt
der iværksættes indsatser, skal der udarbejdes en handleplan for indsatsen over for forældrene og det
kommende barn, jf. servicelovens § 140.
Servicelovens § 52, stk. 4 forpligter kommunerne til at iværksætte indsatser over for kommende forældre
allerede under graviditeten, såfremt den børnefaglige undersøgelse viser et behov herfor. Der kan med
samtykke fra forældrene træffes afgørelse om støtte i hjemmet, familiebehandling, døgnophold for de
kommende forældre, udpegning af kontaktperson eller anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning,
behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
Kommunalbestyrelsen kan herudover give forebyggende indsatser efter servicelovens § 11, der blandt andet
omfatter familieorienteret rådgivning og forældrekurser til udvikling af forældrenes forældreevne, allerede
inden barnet fødes.
Se mere om støtte og forebyggelse i Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier
Kapitel 8
Tilbud om kontrakt til øvrige personer med et stofmisbrug (ikke-gravide)
Tilbud om kontrakt
84.
I modsætning til gravide med et stofmisbrug, der modtager døgnbehandling, så har øvrige personer
med et stofmisbrug ikke krav på et tilbud om en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
50
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
For denne målgruppe gælder, at kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune i første omgang skal
beslutte, om kommunalbestyrelsen vil benytte sig af bestemmelser i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere
i behandling. Dette følger af lovens § 1, stk. 2.
Hvis dette er tilfældet, og kommunalbestyrelsen altså har besluttet at følge lovens bestemmelser,
kan
kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at tilbyde en person med et stofmisbrug en kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse, når vedkommende får tilbud om eller modtager døgnbehandling
for sit misbrug efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, og når borgeren vurderes at kunne profitere af tilbuddet
og selv ønsker at indgå kontrakt.
Klage over manglende tilbud om kontrakt
85.
Der kan ikke klages over et manglende tilbud om en kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse efter lovens § 2, stk. 1.
Det vil sige, at selvom kommunalbestyrelsen har besluttet at anvende lovens bestemmelser, men i en
konkret sag beslutter ikke at tilbyde en kontrakt om behandling, kan der ikke klages over det manglende
tilbud.
Indgåelse af en kontrakt
86.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse indgås mellem personen med et
stofmisbrug og kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere sin kompetence til at indgå kontrakten til
døgnbehandlingstilbuddet. Dette følger af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling § 3, stk. 1.
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om man vil benytte sig af muligheden for at delegere
kompetencen til at indgå kontrakt. F.eks. kan kommunalbestyrelsen finde det mest hensigtsmæssigt at
uddelegere indgåelsen af kontrakten ud fra et hensyn om, at døgnbehandlingstilbuddet kan sikre en god
sammenhæng med borgerens behandlingsplan.
Kontrakten skal indgås, før behandlingen påbegyndes.
Indgåelsen af en kontrakt skal altid ske på et oplyst grundlag, og det er altid frivilligt for borgeren.
Der er tale om et tilbud, som borgeren har ret til at takke nej til, uden det har konsekvenser for borgerens
adgang til øvrige eksisterende behandlingstilbud, herunder misbrugsbehandling i form af døgnophold.
Det er således også vigtigt at sikre sig, at der ikke i forbindelse med tilbuddet om en kontrakt lægges pres på
borgeren f.eks. under henvisning til, at det er det eneste eller sidste tilbud om behandling, der gives den
pågældende.
Det er en forudsætning for indgåelsen af en kontrakt, at borgeren er informeret om og forstår kontraktens
indhold og rækkevidde, herunder at vedkommende vil kunne tilbageholdes mod sin vilje, hvis betingelserne
herfor er opfyldt, og at personen har mulighed for at opsige kontrakten undervejs.
Det er ligeledes en forudsætning, at borgeren skal befinde sig i en tilstand, hvor vedkommende er i stand til
at forstå, hvad det er for en type behandlingstilbud, han eller hun går ind i, og de konsekvenser dette kan
indebære i form af tilbageholdelse m.v.
Personen skal i forbindelse med indgåelse af kontrakten vejledes om muligheden for at få en afgørelse om en
tilbageholdelse indbragt for retten, jf. lovens § 8, stk. 2.
51
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Kontrakten bør være skriftlig og underskrevet af borgeren med et stofmisbrug.
Borgerens adgang til bisidder, rådgivning m.v.
87.
Der er ikke i loven fastsat særlige regler om beskikkelse af en personlig rådgiver eller bisidder til
borgeren f.eks. i forbindelse med iværksættelse af en kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse eller i forbindelse med iværksættelsen af en konkret tilbageholdelse, således som det kendes
fra lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, hvorefter der skal beskikkes en patientrådgiver for
enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling.
Det følger dog af forvaltningslovens § 8, at en borger, der ønsker det, har ret til at lade sig bistå af andre, når
forvaltningen behandler en sag. Det er borgeren selv, der vælger, hvem han eller hun ønsker som bisidder.
Der er ikke noget til hinder for, at kommunen selv etablerer en rådgiverordning i døgnbehandlingstilbuddet,
f.eks. hvis en borger anmoder om det.
Der er ligeledes ikke i loven fastsat bestemmelser om vidner i forbindelse med indgåelse af en kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at man via tilstedeværelsen af vidner i forbindelse med
kontraktindgåelsen f.eks. forsøger at sikre sig en bekræftelse på, at borgeren er ved sin fornufts fulde brug
og frivilligt underskriver kontrakten.
Kontraktens indhold og varighed
88.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af borgeren med stofmisbrug kan indgås
for en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen, jf. lovens § 4, stk. 1.
Kontrakten bør indeholde klare oplysninger om en fastlagt plan for behandlingen i forbindelse med opholdet
samt oplysninger om, at borgeren ved indgåelsen af kontrakten giver botilbuddet adgang til at tilbageholde
pågældende i botilbuddet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Kontrakten bør ligeledes indeholde oplysninger om betingelserne for, hvornår og hvordan tilbageholdelse kan
ske, jf. lovens § 5 samt §§ 1 og 2 i bekendtgørelsen. Se mere herom i punkt 90 og 91.
Ligesom kontrakten bør indeholde oplysninger om, under hvilke betingelser tilbageholdelse kan ske, jf. lovens
§ 6 og 7. Disse oplysninger kan evt. fremgå som bilag til kontrakten.
Derudover bør kontrakten indeholde oplysninger om, at borgeren til enhver tid kan opsige en kontrakt, når
betingelserne for tilbageholdelse efter lovens § 5 ikke er opfyldt, jf. også punkt 89.
Endelig bør kontrakten indeholde oplysninger om, at borgeren kan begære at få en afgørelse om
tilbageholdelse indbragt for domstolene, jf. punkt 68.
Opsigelse af en kontrakt
89.
Borgeren kan til enhver tid opsige kontrakten om behandling med mulighed for tilbageholdelse, når
betingelserne for tilbageholdelsen, som de er beskrevet i lovens § 5, ikke er opfyldt. Dvs. såfremt der ikke er
en begrundet formodning om, at vedkommende vil afbryde den aftalte behandling, og det ikke vil være
uforsvarligt ikke at tilbageholde vedkommende under hensyn til:
1) risikoen for en væsentlig forringelse af udsigten til ophør af misbruget og en betydelig og afgørende
bedring af borgerens tilstand
52
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
2) at vedkommende ikke frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.
Se mere om betingelserne for tilbageholdelse i punkt 90.
Det vil sige, at borgeren ikke har mulighed for at opsige kontrakten i de perioder, han eller hun aktuelt er
tilbageholdt, eller er i en situation, hvor betingelserne for tilbageholdelse efter lovens § 5 i øvrigt aktuelt er til
stede.
Borgeren kan f.eks. opsige kontrakten, hvis vedkommende, eventuelt i samarbejde med
døgnbehandlingstilbuddets personale, vurderer, at denne form for behandling ikke er egnet, eller af
familiemæssige eller andre personlige årsager.
Det er døgnbehandlingstilbuddets leder, der vurderer, om der er betingelser til stede, der gør, at kontrakten
ikke kan opsiges i den aktuelle situation. Borgeren kan klage over afgørelsen, jf. punkt 68 om
domstolsprøvelse.
En opsigelse af en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse ændrer ikke på borgerens adgang
til øvrige behandlingstilbud, herunder også fortsat misbrugsbehandling på et døgntilbud.
Ligeledes vil en borger, der måtte have opsagt en kontrakt, og som senere ønsker at komme tilbage i
behandling med mulighed for tilbageholdelse, kunne blive tilbudt en ny kontrakt herom.
Kriterier for tilbageholdelse
90.
En række betingelser skal være til stede, før en tilbageholdelse kan iværksættes. Hensigten med disse
betingelser er, at tilbageholdelse af en person med et misbrug kun vil kunne finde sted i tilfælde, hvor
vedkommende ellers vil befinde sig i en meget alvorlig situation, hvor det vil være uforsvarligt ikke at
tilbageholde pågældende.
Der skal først og fremmest være en begrundet formodning om, at borgeren med stofmisbrug vil afbryde den
aftalte behandling. Det er i den forbindelse ikke nok, at der er en generel formodning om, at personer med et
stofmisbrug erfaringsmæssigt afbryder behandlingsforløb i en bestemt periode, ligesom det heller ikke er
tilstrækkeligt, at der er en svag mistanke om, at vedkommende vil afbryde behandlingen.
Tilbageholdelse forudsætter således en aktuel formodning om, at personen afbryder behandlingsforløbet
begrundet i vedkommendes adfærd inden for et kortere tidsrum. En sådan vurdering forudsætter ud over
kendskab til adfærden hos personer med et misbrug generelt tillige et kendskab til den pågældende person
og dennes adfærd.
Derudover skal det være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi
udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil
blive væsentlig forringet, jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller
borgeren med stofmisbrug frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre, jf.
lovens § 5, stk. 1, nr. 2.
Det er tilstrækkeligt, at et af de oplistede kriterier er opfyldt, samt at der i tilknytning hertil er begrundet
formodning om, at borgeren vil afbryde den aftalte behandling. Dvs., en formodning om, at personen afbryder
behandlingsforløbet begrundet i vedkommendes adfærd inden for et kortere tidsrum samt kendskab til den
pågældendes adfærd.
Et af de kriterier, der kan begrunde en tilbageholdelse er, at udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig
og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor den
53
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
pågældende borger med en høj grad af sandsynlighed uden tilbageholdelse vil påbegynde eller fortsætte et
stofmisbrug som følge af, at behandlingen afbrydes, således at der vil opstå de ovenfor nævnte
risikosituationer.
Vurderingen af om udsigten til ophøret af stofmisbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden
vil blive væsentligt forringet, hvis der ikke sker tilbageholdelse, må i høj grad bero på en konkret og individuel
faglig vurdering i forhold til den enkelte borger og den aktuelle situation. Den vil typisk være afhængig af,
hvor langt i behandlingsforløbet den pågældende borger er, samt borgerens fysiske og psykiske tilstand.
Det kan endvidere afhænge af, hvor langt og massivt et stofmisbrug den pågældende har haft. Det må også
tillægges betydning, hvilket socialt miljø borgeren med stofmisbrug må forventes at vende tilbage til ved ophør
af den aftalte behandling, i hvilket omfang der eksisterer et socialt netværk, og hvilken betydning disse forhold
umiddelbart må forventes at få for borgerens situation. Det afgørende er vurderingen af den samlede situation
for den enkelte borger.
Det andet kriterium, der vil kunne begrunde en tilbageholdelse, er, at borgeren frembyder nærliggende og
væsentlig fare for sig selv eller andre. Det vil typisk dreje sig om få, men meget akut opståede krisesituationer,
hvor situationen er blevet tilspidset.
Det kan f.eks. være de tilfælde, hvor der er fare for personen selv, f.eks. risiko for selvmord, eller hvor
personen med et stofmisbruge bliver voldsom og truende i sin adfærd over for andre.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er en fjern risiko for, at faren vil manifestere sig. Fare for andre kan
f.eks. vise sig i trusler om vold eller lignende, som man med rimelighed må frygte, at vedkommende vil bringe
i udførelse når som helst. Faren skal foreligge her og nu eller være overhængende, og der skal foreligge en
aktuel fare for vold, der truer liv eller legeme.
Fare for personen selv foreligger f.eks., når vedkommende truer med at begå selvmord, eller der er en
overhængende fare for, at vedkommende i forbindelse med, at pågældende forlader behandlingen, vil indtage
en overdosis, der medfører alvorlig og overhængende fare for personens liv eller helbred.
Der kan ligeledes være tale om, at borgeren selv beder om at blive tilbageholdt, idet han eller hun erkender,
at vedkommendes trang til stoffer, kan få vedkommende til at forlade døgnbehandlingstilbuddet.
Derudover gælder det, at tilbageholdelse kun kan ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger er
utilstrækkelige. Dette følger af lovens § 5, stk. 2.
Det er således en forudsætning, at døgnbehandlingstilbuddet forud for en tilbageholdelse forsøger sig med
mindre indgribende foranstaltninger. Det vil bl.a. sige, at de socialpædagogiske og andre relevante
terapeutiske tiltag, botilbuddet normalt griber til i forbindelse med en krisesituation, intensiveres, således at
borgeren ad den vej søges motiveret til at fortsætte den aftalte behandling. Det kan f.eks. være psykologiske
og pædagogiske samtaler, gruppemøder, en intensiv støtte fra personalets side, herunder støtte om natten,
m.m.
Beslutning om tilbageholdelse
91.
Den konkrete afgørelse om tilbageholdelse, herunder vurderingen af om betingelserne er opfyldt,
træffes af døgnbehandlingstilbuddets leder, jf. lovens § 6.
Der er tale om en skønsmæssig vurdering baseret på døgnbehandlingstilbuddets faglige viden og kendskab til
borgerens adfærd i øvrigt. Lederens afgørelse om en tilbageholdelse skal snarest muligt meddeles borgeren,
som samtidig skal vejledes om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten, jf. lovens § 8, stk. 2. Der
54
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
er ikke fastsat særlige formkrav til afgørelsen, men hvis situationen tillader det, bør meddelelsen om afgørelsen
til borgeren ske skriftligt og med begrundelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at den, der har fået en afgørelse meddelt mundligt efter forvaltningslovens
§ 23, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den
pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter,
at parten har modtaget underretning om afgørelsen.
Det følger desuden af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til. Lederens afgørelse skal straks forelægges for
kommunalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om denne
skal opretholdes eller ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal straks
meddeles borgeren. Meddelelsen herom skal være skriftlig og begrundet. Borgeren skal samtidig vejledes om
muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten, jf. lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
§ 8, stk. 2.
Tilbageholdelse (hvordan og hvor længe)
92.
Det påhviler lederen af døgnbehandlingstilbuddet til stadighed at påse, at tilbageholdelsen ikke
anvendes i videre omfang end nødvendigt. Det fremgår af lovens § 7, stk. 1, at tilbageholdelsen skal ophøre,
når betingelserne for tilbageholdelse efter lovens § 5 ikke længere er til stede.
Det forudsættes, at døgnbehandlingstilbuddets leder løbende vurderer, om betingelserne for tilbageholdelsen
er opfyldt. I langt de fleste tilfælde vil det kunne være nødvendigt at tilbageholde i meget korte perioder, indtil
borgerens tilstand er stabil, og borgeren er motiveret til at fortsætte behandlingsforløbet.
Man bør således under tilbageholdelsesperioden til stadighed være opmærksom på, om den begrundede
formodning om, at borgeren med stofmisbrug vil afbryde behandlingen, fortsat er til stede, og om det fortsat
vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde vedkommende, grundet de i lovens § 5 oplistede grunde. Herudover
er der i loven fastsat maksimumsbegrænsninger for, hvor længe en tilbageholdelsesperiode kan vare, og hvor
længe den samlede tilbageholdelsesperiode i kontraktperioden. Se mere herom i punkt 78.
Det følger af lovens § 7, stk. 1, at en tilbageholdelsesperiode ikke kan vare over 14 dage fra afgørelsen om
at iværksætte den enkelte tilbageholdelse jf. lovens § 6, stk. 2. Det vil sige fra det øjeblik, lederen af
døgnbehandlingstilbuddet har truffet afgørelse om en konkret tilbageholdelse. Afgørelsen skal straks
forelægges kommunen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om
tilbageholdelsen skal opretholdes. Tilbageholdelsen skal dermed ophøre efter udløbet af 14 dage, også
selvom betingelserne for tilbageholdelse eventuelt fortsat måtte være til stede.
Efter en ophørt tilbageholdelsesperiode kan der dog iværksættes en ny tilbageholdelse, såfremt betingelserne
herfor er opfyldt, jf. lovens § 5, og der er truffet en ny beslutning herom, jf. lovens § 6, stk. 2. Når betingelserne
for at tilbageholde borgeren ikke længere er til stede, og tilbageholdelsen således skal ophøre, vil borgeren
kunne opsige kontrakten om behandling med mulighed for tilbageholdelse, med mindre der i den pågældende
situation på ny er grundlag for at træffe beslutning om tilbageholdelse.
Den samlede tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige 2 måneder inden for 6 måneder. Dette følger af lovens
§ 7, stk. 1. Det er en forudsætning, at døgnbehandlingstilbuddet forud for en tilbageholdelse forsøger sig med
mindre indgribende foranstaltninger. Tilbageholdelse kan således kun ske, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Se mere herom i punkt 90.
Hvordan en tilbageholdelse i praksis vil foregå afhænger af den konkrete situation. De nærmere regler for
magtanvendelse i forbindelse med en tilbageholdelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1677 af 16. december
2016 om magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.
55
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 234: Udkast til opdateret vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., fra social- og indenrigsministeren
Det fremgår af lovens § 9, at isolation og fiksering ikke er tilladt. Ved isolation forstås afsondring i aflåst rum,
mens der ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme,
livstykke eller anden form for mekanisk fastspænding.
Derimod er fysisk magtanvendelse i forbindelse med, at en borger med stofmisbrug tilbageholdes på et
døgnbehandlingstilbud efter lovens § 5, tilladt i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at den
pågældende udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Dette
følger af § 2 i bekendtgørelsen. Ved fysisk magtanvendelse forstås eksempelvis fysisk fastholdelse af en
person. Magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over, hvad
der er strengt nødvendige.
Bestemmelserne i bekendtgørelsen regulerer alene situationer på botilbuddet. Bekendtgørelsen giver således
ikke hjemmel til at bringe en person med en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, der
har forladt botilbuddet, tilbage i behandling. Heller ikke med hjælp fra politiet. Der er heller ikke i
bekendtgørelsen hjemmel til at overføre pågældende til et andet botilbud med henblik på at fortsætte
behandlingen her.
Socialfaglig opfølgning
93.
Der bør efter en tilbageholdelse sikres en socialfaglig opfølgning på den faktiske tilbageholdelse med
henblik på at undgå, at en lignende situation opstår igen.
Social- og Indenrigsministeriet,
den xx
Astrid Krag
/ Mie Henriette Eriksen
56