SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 214
Offentligt

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Svar på anmodning om redegørelse

–

jeres sagsnr. 2019-5943

Social- og Indenrigsministeriet har den 13. januar 2020 bedt

Psykolognævnet om en redegørelse for:

1) hvordan og i hvilke situationer nævnet anvender psykologlovens

sanktionsmuligheder over for autoriserede psykologer,

2) hvor hurtigt nævnet skrider ind over for autoriserede psykologer,

der ikke opfylder deres pligter m.v. efter psykologloven og

3) hvilke dilemmaer nævnet ser i praksis i øvrigt.

Psykolognævnets svar i det følgende vil tage udgangspunkt i nævnets

praksis fra den 1. juli 2017, hvor den gældende psykologlov trådte i

kraft.

7. februar 2020

J.nr. 20-1749

Psykolognævnet

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

www.ast.dk

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

1. Anvendelsen af psykologlovens sanktionsmuligheder

Siden den 1. juli 2017 har psykologloven indeholdt

sanktionsmulighederne kritik, alvorlig kritik, skærpet tilsyn, fagligt

påbud, egnethedspåbud samt midlertidig og varig fratagelse af

autorisation.

I perioden fra den 1. juli 2017 til udgangen af 2019 har Psykolognævnet

afgjort i alt 313 tilsynssager.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Figur 1. Antal afgjorte tilsynssager

Afgjort på

nævnsmøde

Afgjort af

formanden

Afsluttet af

sekretariatet

I alt

2. halvår 2017

2018

2019

101

164

Som det fremgår af figur 1, behandles de fleste tilsynssager på et

nævnsmøde. Alene nævnet kan træffe beslutning om at iværksætte

tilsynsforanstaltninger over for en autoriseret psykolog. Der redegøres

for nævnets praksis herfor i de følgende afsnit.

1.1.

Kritik

Efter psykologlovens § 2c, stk. 1, kan Psykolognævnet træffe afgørelse

om at udtale kritik, hvis en autoriseret psykolog har tilsidesat eller ikke

levet op til sine forpligtelser efter kapitel 2.

Lovens kapitel 2 indeholder en række nærmere angivne pligter for

autoriserede psykologer. Ifølge § 12 er en autoriseret psykolog under

udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed. Efter § 16 skal en autoriseret psykolog desuden

udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, som den

pågældende afgiver i sin egenskab af autoriseret psykolog. Endelig

indeholder § 14 regler for en autoriseret psykologs journalføring og

behandling af anmodninger om aktindsigt.

Formanden kan træffe afgørelse på vegne af nævnet, hvis det må anses for åbenbart, at

der ikke er anledning til at iværksætte tilsynsforanstaltninger, og i beslutninger om ikke at

iværksætte en tilsynssag, fordi sagens genstand eller det forhold, som sagen vedrører,

ligger mere end 5 år tilbage.

Et antal tilsynssager afsluttes af nævnets sekretariat, f.eks. fordi en henvendelse

vedrører en ikke-autoriseret psykolog, som ikke er undergivet nævnets tilsyn.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Figur 2. Antal nævnsafgørelser med kritik

2. halvår 2017

2018

2019

Udtalelse af kritik er den mest anvendte af nævnets

sanktionsmuligheder. Psykolognævnets afgørelser om kritik fordeler sig

på en række meget forskelligartede situationer.

I det følgende er angivet en række typeeksempler for at illustrere,

hvornår Psykolognævnet har fundet anledning til at udtale kritik. Det

bemærkes, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af

typetilfælde.

1.1.1.

Eksempel 1

–

mangelfuld opbevaring af journal

Det vil som altovervejende hovedregel medføre kritik, hvis en autoriseret

psykolog ikke har opbevaret dele af eller hele sin journal i de 5 år, som

kræves efter psykologlovens § 14, stk. 2.

Som eksempel kan nævnes Psykolognævnets afgørelse af 26. juni 2019 i

sagsnr. 18-1878, hvor nævnet udtalte kritik af, at en autoriseret

psykolog ikke havde opbevaret sin journal i forbindelse med

udfærdigelsen af en forældreevne- og samspilsundersøgelse af de

undersøgte.

1.1.2.

Eksempel 2

–

hildethed

Hvis en autoriseret psykolog udviser hildethed (partiskhed) ved

udfærdigelsen af en erklæring, som afgives i vedkommendes egenskab

af autoriseret psykolog, vil det som udgangspunkt give anledning til at

udtale kritik efter psykologlovens § 16.

Til eksempel udtalte Psykolognævnet i afgørelse af 21. november 2018 i

sagsnr. 2017-6430-51807 kritik af, at en autoriseret psykolog fremstod

hildet ved udfærdigelsen af en børnesagkyndig undersøgelse.

I undersøgelsen havde psykologen foretaget en vurdering af forholdene

omkring morens opholdstilladelse. Psykologens vurderinger gav efter sit

indhold det indtryk, at psykologen ikke havde forholdt sig tilstrækkeligt

neutral og uhildet under udførelsen af undersøgelsen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

1.1.3.

Eksempel 3

–

manglende inddragelse af relevante

baggrundoplysninger

Det kan give anledning til kritik for manglende omhu efter

psykologlovens § 16, hvis en autoriseret psykolog ikke i tilstrækkeligt

omfang har inddraget væsentlige baggrundsoplysninger i en erklæring.

I Psykolognævnets afgørelse af 27. september 2019 i sagsnr. 18-26489

udtalte nævnet for eksempel kritik af, at en autoriseret psykolog i en

børnesagkyndig erklæring ikke havde refereret de for undersøgelsen

relevante oplysninger fra sagsakterne.

Erklæringen henviste flere gange til henholdsvis en børnesamtale i retten

og en underretning fra politiet, som dog ikke var gengivet i erklæringen.

Derved fremstod informationsgrundlaget i erklæringen utilstrækkeligt.

1.1.4.

Eksempel 4

–

mangler i en erklæring

Det vil også kunne give anledning til kritik for manglende omhu efter

psykologlovens § 16, hvis en autoriseret psykologs konklusioner og

vurderinger i en erklæring ikke fremstår tilstrækkeligt underbyggede.

Som et eksempel kan nævnes Psykolognævnets afgørelse af 5. april

2018 i sagsnr. 2017-6430-33505. I denne sag udtalte nævnet kritik af,

at en autoriseret psykolog i en forældrekompetenceundersøgelse ikke

havde beskrevet baggrunden for sagen tilstrækkeligt i erklæringen, ikke

havde beskrevet sit kliniske indtryk af forældrene, og ikke havde

redegjort tilstrækkeligt for de gennemførte tests, herunder for indholdet

af testene.

Nævnet fandt det endvidere kritisabelt, at psykologen ikke havde

sammenfattet sine testresultater med de øvrige oplysninger i

undersøgelsen. Psykologen burde således have sammenfattet

testresultaterne med baggrundsoplysningerne, psykologens vurdering af

forældrene ud fra sine samtaler med dem og psykologens kliniske

indtryk af forældrene. Da en sådan sammenfatning ikke fremgik af

erklæringen, fremstod psykologens konklusioner ikke tilstrækkeligt

underbyggede.

Afhængigt af karakteren og omfanget af manglerne i en erklæring, vil

alvorlig kritik også kunne komme på tale, jf. nærmere herom i afsnit 1.2.

nedenfor.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

1.1.5.

Eksempel 5

–

anbefalinger ud over opdraget

Efter Psykolognævnets praksis bør en autoriseret psykolog i en erklæring

ikke komme med anbefalinger om konkrete foranstaltninger, medmindre

den pågældende specifikt er blevet bedt om det i sagens opdrag.

Hvis en autoriseret psykolog i en erklæring går ud over sit opdrag,

medfører det derfor som udgangspunkt kritik for manglende omhu efter

psykologlovens § 16.

Som eksempel kan nævnes Psykolognævnets afgørelse af 12. december

2019 i sagsnr. 19-57038, hvor nævnet udtalte kritik af en autoriseret

psykologs anbefalinger uden for opdraget.

Psykologen havde ifølge opdraget til opgave at foretage en psykologisk

undersøgelse af et barn og i den forbindelse afdække barnets ressourcer

og eventuelle vanskeligheder samt beskrive barnets tilknytning til sin far

og mor, herunder ressourcer og begrænsninger i denne.

Erklæringen indeholdt dog også psykologens vurdering af, at barnets

følelsesmæssige og sociale vanskeligheder var af et sådant omfang og

karakter, at det fordrede en professionel døgnbehandlingsindsats.

Erklæringen indeholdt således anbefalinger om iværksættelse af

konkrete foranstaltninger, som ikke var en del af opdraget, hvilket

udløste kritik.

1.1.6.

Eksempel 6

–

sammenblanding af roller

Efter Psykolognævnets praksis kan det medføre kritik for manglende

omhu og samvittighedsfuldhed efter psykologlovens § 12, hvis en

autoriseret psykolog ikke holder sig inden for den rolle, psykologen har i

en sag.

Til eksempel udtalte Psykolognævnet i afgørelse af 21. november 2018 i

sagsnr. 2017-6430-51807 om en børnesagkyndig undersøgelse kritik af,

at den autoriserede psykolog i rollen som undersøgende børnesagkyndig

psykolog gav en mor råd om, hvordan hun kunne opføre sig over for

barnet. Psykologens opgave var imidlertid som neutral undersøger at

skildre det aktuelle billede af forholdene og foretage vurderinger på

baggrund af undersøgelsen, og nævnet udtalte derfor kritik for

manglende omhu.

1.1.7.

Eksempel 7

–

mangelfuld gennemgang af en erklæring

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Det kan efter Psykolognævnets praksis medføre kritik for manglende

omhu efter psykologlovens § 16, hvis den autoriserede psykolog ikke

giver den undersøgte tilstrækkelig mulighed for at gennemgå indholdet

af en erklæring, inden psykologen sender erklæringen til opdragsgiver.

Formålet med at gennemgå en erklæring med en undersøgt er at rette

faktuelle fejl og graverende misforståelser. En gennemgang bidrager

væsentligt til den undersøgtes retssikkerhed, da undersøgte ved

gennemgangen bliver bekendt med undersøgelsens konklusion.

Som eksempel på, at manglende gennemgang af en erklæring kan

medføre kritik, kan nævnes Psykolognævnets afgørelse af 12. december

2017 i sagsnr. 2017-6430-25512.

I sagen udtalte nævnet kritik af, at en autoriseret psykolog sendte en

forældrekompetenceundersøgelse til opdragsgiver inden den aftalte

gennemgang af erklæringen med den undersøgte, og at psykologen

heller ikke tog kontakt til den undersøgte for at få erklæringen

gennemgået med hende, da den undersøgte udeblev fra den aftalte

gennemgang.

1.2.

Alvorlig kritik

Har en autoriseret psykolog i væsentligt omfang tilsidesat eller ikke levet

op til sine forpligtelser efter kapitel 2, kan Psykolognævnet træffe

afgørelse om at udtale alvorlig kritik, jf. psykologlovens § 2 c, stk. 2.

Psykolognævnet har årligt fundet anledning til at udtale alvorlig kritik i et

mindre antal sager.

Figur 3. Antal afgørelser med alvorlig kritik

2. halvår 2017

2018

2019

Både det samlede antal faglige mangler og en enkelt grov tilsidesættelse

af en autoriseret psykologs pligter kan føre til, at der udtales alvorlig

kritik.

I det følgende er angivet en række eksempler på sager, hvor

Psykolognævnet har fundet anledning til at udtale alvorlig kritik.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Alene de sager, som har været offentliggjort i medfør af

offentliggørelsesordningen

, er medtaget som eksempler. Der er således

ikke tale om en udtømmende opregning af sager med alvorlig kritik.

1.2.1.

Eksempel 1

–

sletning af journal og omfattende mangler

ved erklæring

I Psykolognævnets afgørelse af 17. december 2019 i sagsnr. 18-31069

udtalte nævnet alvorlig kritik af en autoriseret psykologs virke i en

konkret sag, idet nævnet vurderede, at psykologen i væsentligt omfang

ikke havde levet op til sine forpligtelser som autoriseret psykolog.

Psykologen havde slettet den journal, han havde ført over sit arbejde i

forbindelse med den psykologiske udredning, som tilsynssagen vedrørte.

Derudover fremstod psykologens erklæring om udredningen

ustruktureret, ufærdig og usammenhængende. Opdraget var ikke

beskrevet i sin helhed i erklæringen, og der var heller ikke redegjort

tilstrækkeligt for sagens baggrund. Psykologen var i erklæringen kommet

med anbefalinger om iværksættelse af konkrete foranstaltninger, uden at

han var blevet bedt om det af opdragsgiver, ligesom han havde givet

anbefalinger til opdragsgivers sagsbehandling. Endelig var

undersøgelsens opdrag ikke tilstrækkeligt belyst i erklæringen, ligesom

dennes vurderinger og konklusioner ikke fremstod underbyggede.

Psykolognævnet udtalte derfor alvorlig kritik for manglende omhu og

samvittighedsfuldhed efter § 12, jf. § 14, stk. 2, og for manglende omhu

ved udfærdigelsen af erklæringen efter § 16.

Derudover iværksatte Psykolognævnet ved afgørelse af samme dato

skærpet tilsyn med den pågældende psykolog, jf. nærmere herom

nedenfor under pkt. 1.3.1.

1.2.2.

Eksempel 2

–mangelfuld

journalføring, manglende

neutralitet og omfattende mangler ved erklæring

Ved afgørelse af 17. december 2019 i sagsnr. 18-28287 udtalte

Psykolognævnet alvorlig kritik af en autoriseret psykologs faglige virke

på baggrund af både karakteren af de enkelte kritikpunkter og den

samlede mængde af kritikpunkter.

Alene sager oprettet fra den 1. januar 2018 er omfattet af offentliggørelsesordningen

efter psykologlovens § 11 b (offentliggørelse af afgørelser om alvorlig kritik, skærpet tilsyn

og fagligt påbud).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Sagen drejede sig om psykologens opdaterede vurdering af et

forældrepars forældrekompetencer.

Nævnet vurderede, at psykologen ikke havde forholdt sig neutral under

samværsobservationerne i sagen, ligesom der ikke var ført en

fyldestgørende journal over undersøgelsesforløbet.

Derudover var væsentlige oplysninger ikke inddraget i erklæringen, og

der var i erklæringen givet anbefalinger om konkrete foranstaltninger,

uden at dette var en del af opdraget. Der var i erklæringen ikke

redegjort tilstrækkeligt for sagsakter, valg af tests og testresultatet,

ligesom erklæringens konklusion var kortfattet og ikke belyste opdraget

tilstrækkeligt. Undersøgelsens opdrag var heller ikke beskrevet i sin

helhed i erklæringen, og erklæringen fremstod desuden partisk til fordel

for de undersøgte. Endelig var erklæringen ikke gennemgået med den

ene af de undersøgte, ligesom den ikke indeholdt oplysninger om

gennemgang af erklæringen.

Psykolognævnet udtalte derfor alvorlig kritik for manglende omhu og

samvittighedsfuldhed efter § 12, jf. § 14, stk. 1, og for manglende omhu

og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen efter § 16.

1.2.3.

Eksempel 3

–

manglende journalisering og omfattende

mangler ved erklæring

Ved afgørelse af 25. april 2019 i sagsnr. 18-10321 udtalte

Psykolognævnet alvorlig kritik af, at en autoriseret psykolog i væsentligt

omfang ikke havde levet op til sine forpligtelser som autoriseret psykolog

i forbindelse med udfærdigelsen af en erklæring om en kognitiv-

neuropsykologisk undersøgelse af et barn.

Psykologen havde ikke journaliseret opdraget i sagen, og der var heller

ikke overensstemmelse mellem det opdrag, som var beskrevet i

erklæringen, og det opdrag, som nævnet havde modtaget fra

opdragsgiver.

Der var i erklæringen ikke redegjort tilstrækkeligt for sagens baggrund

og baggrundsinformation, og i erklæringen var det kliniske indtryk af

barnet og psykologens samtale med barnets mor desuden meget

kortfattet og overfladisk beskrevet. Der var ikke redegjort for

oplysninger fra samtaler med barnet, og beskrivelsen af de psykologiske

tests af barnet var svært forståelige, ligesom den beskrevne

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

undersøgelse efter nævnets vurdering ikke var tilstrækkelig til at

anvende en diagnose på barnet. Dertil kom, at moderens oplysning om

barnets mulige misbrug ikke var inddraget i de faglige overvejelser om

et misbrugs eventuelle betydning for resultatet af de gennemførte

undersøgelser.

Erklæringen indeholdt også anbefalinger om konkrete foranstaltninger,

uden at dette var en del af opdraget, ligesom anbefalingerne ikke

fremstod underbyggede i erklæringen. Endelig fremstod erklæringens

sprogbrug irrelevant og usaglig.

Psykolognævnet udtalte derfor alvorlig kritik for manglende omhu og

samvittighedsfuldhed efter § 12, jf. § 14, stk. 1, og for manglende omhu

ved udfærdigelsen af erklæringer efter § 16.

Ved afgørelse af samme dato iværksatte Psykolognævnet også skærpet

tilsyn over for den pågældende psykolog, jf. nærmere herom nedenfor

under pkt. 1.3.2.

1.2.4.

Eksempel 4

–

vurderinger af andre end den autoriserede

psykologs klient mv.

I afgørelse af 18. marts 2019 i sagsnr. 18-54240 udtalte

Psykolognævnet alvorlig kritik af en autoriseret psykologs udfærdigelse

af en erklæring om en klient og af psykologens virke ved sagens

behandling i Psykolognævnet.

Psykologen havde i sin erklæring til opdragsgiver udtalt sig om klientens

forældreevner, selvom dette ikke var en del af opdraget, ligesom

psykologens vurdering af klientens forældreevner ikke fremstod

underbygget i erklæringen i øvrigt.

Derudover havde psykologen i erklæringen foretaget en vurdering af

klientens ekskones psykiske tilstand, selvom dette heller ikke var en del

af opdraget. Vurderingen af klientens ekskone, som udelukkende var

baseret på oplysninger fra psykologens egen klient, fremstod i øvrigt

heller ikke som underbygget i erklæringen.

Under sagens behandling for Psykolognævnet havde psykologen endelig

fremsat oplysninger om klientens ekskone, som udelukkende havde til

formål at sætte hende i et bestemt lys i forbindelse med nævnets

behandling af sagen, hvilket ikke var relevant for at belyse den konkrete

sag eller psykologens arbejde i den forbindelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Psykolognævnet fandt derfor grundlag for at udtale alvorlig kritik for

manglende omhu og samvittighedsfuldhed efter § 12, og for manglende

omhu og uhildethed ved udfærdigelse af en erklæring efter § 16.

1.2.5.

Eksempel 5

–

manglende professionel distance til klient

Ved Psykolognævnets afgørelse af 4. juli 2019 i sagsnr. 19-10431

udtalte nævnet alvorlig kritik af en autoriseret psykologs samtaleforløb

og e-mail-korrespondance med en klient.

Psykologen havde slettet sin e-mail-korrespondance med klienten, som

ifølge hans oplysninger var en del af behandlingsforløbet og dermed det

faglige virke. Han havde derved tilsidesat reglerne om journalføring.

Nævnet vurderede herudover, at de konkrete formuleringer og udtalelser

i e-mail-korrespondancen fremstod uprofessionelle, ubalancerede og

grænseoverskridende i relation til klienten. Korrespondancen i sin helhed

var udtryk for, at psykologen ikke havde formået at bevare en

professionel distance til sin klient.

Nævnet fandt på den baggrund anledning til at udtale alvorlig kritik for

manglende omhu og samvittighedsfuldhed efter § 12.

Ved afgørelse af samme dato traf Psykolognævnet desuden afgørelse om

skærpet tilsyn med den pågældende psykolog, jf. nærmere herom pkt.

1.3.3. nedenfor.

1.3.

Skærpet tilsyn

Psykolognævnet kan efter psykologlovens § 2 d, træffe afgørelse om

skærpet tilsyn, hvis nævnet finder, at en autoriseret psykolog har udvist

alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. Det skærpede tilsyn

gælder for en fastsat periode, der kan forlænges af nævnet.

Figur 4. Antal afgørelser om skærpet tilsyn

2. halvår 2017

2018

2019

Ved Psykolognævnets vurdering af, om der er grundlag for at iværksætte

skærpet tilsyn, indgår både grovheden af tilsidesættelsen af pligterne

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

som autoriseret psykolog i den konkrete tilsynssag og tidligere afgørelser

om kritik og alvorlig kritik mod samme psykolog.

I det følgende er angivet en række eksempler på sager, hvor

Psykolognævnet har fundet anledning til at iværksætte skærpet tilsyn.

Alene de sager, som har været offentliggjort i medfør af

offentliggørelsesordningen, er medtaget som eksempler. Der er således

ikke tale om en udtømmende opregning af sager om skærpet tilsyn.

Fælles for de tre eksempler er, at der i alle sagerne er truffet afgørelse

om iværksættelse af skærpet tilsyn i forbindelse med en afgørelse om

alvorlig kritik. Alle tre sager om alvorlig kritik er gennemgået ovenfor.

1.3.1.

Eksempel 1

–

skærpet tilsyn

–

tilrettelæggelse af

psykologiske undersøgelser og indsendelse af journal

I sagen om alvorlig kritik nævnt under punkt 1.2.1. traf Psykolognævnet

den 17. december 2019 under sagsnr. 19-40992 tillige afgørelse om

skærpet tilsyn i tre måneder.

Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at nævnet samtidig havde udtalt

alvorlig kritik for manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved

udøvelsen af det faglige virke i forbindelse med en psykologisk udredning

og ved udfærdigelse af erklæringen herom og for i væsentligt omfang

ikke at have levet op til sine forpligtelser som autoriseret psykolog.

Psykolognævnet fastsatte som vilkår for det skærpede tilsyn, at

psykologen, når han påtog sig opgaver om psykologiske undersøgelser,

skulle sende kopi af opdraget til Psykolognævnet, inden han gik i gang

med undersøgelsen. Derudover skulle han udarbejde og sende en

redegørelse til Psykolognævnet for, hvordan han havde tænkt sig at

tilrettelægge undersøgelsen for at undgå, at han fremover begik de

samme fejl, som der var udtalt alvorlig kritik for. Endelig blev psykologen

pålagt at sende en kopi af den færdige erklæring om undersøgelsen til

Psykolognævnet efter undersøgelsens afslutning samt sende kopi af sin

journal én gang om måneden.

1.3.2.

Eksempel 2

–

skærpet tilsyn

–

tilrettelæggelse af

psykologiske undersøgelser

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

I sagen om alvorlig kritik omtalt under punkt. 1.2.3 ovenfor, traf

Psykolognævnet den 25. april 2019 under sagsnr. 19-16164 samtidig

afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn i en periode på et år.

Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at den autoriserede psykolog

havde udvist alvorlig og gentagen kritisabel faglig virksomhed.

Nævnet lagde herved vægt på, at nævnet havde behandlet fem sager

om psykologens faglige virksomhed, hvoraf nævnet havde udtalt kritik i

tre af sagerne og alvorlig kritik i to af sagerne.

Nævnet lagde også vægt på, at der var udtalt kritik og alvorlig kritik af

flere af de samme forhold, uden at psykologen havde rettet op på sin

praksis. Nævnet havde således gentagne gange udtalt kritik for

manglende redegørelse for sagens baggrund og baggrundsinformation.

Nævnet havde også gentagne gange udtalt kritik for det forhold, at

erklæringerne om de foretagne undersøgelser fremstod fagligt tyndt

funderede, da de primært var baseret på testresultater, uden at disse

var blevet sammenholdt med andre oplysninger i sagen, som for

eksempel oplysninger fra samtaler med de undersøgte eller

observationer.

Psykolognævnet fastsatte som vilkår for det skærpede tilsyn, at

psykologen, når han påtog sig opgaver om psykologiske undersøgelser,

skulle sende kopi af opdraget til Psykolognævnet, inden han gik i gang

med undersøgelsen, og sende kopi af eventuel korrespondance med

opdragsgiver om undersøgelsen. Derudover skulle psykologen udarbejde

og sende en redegørelse til Psykolognævnet for, hvordan han havde

tænkt sig at tilrettelægge undersøgelsen for at undgå, at han fremover

begik de samme fejl, som nævnet gentagne gange havde udtalt alvorlig

kritik for. Endelig skulle psykologen sende en kopi af færdige erklæringer

om forældrekompetenceundersøgelser til Psykolognævnet efter

undersøgelsens afslutning.

1.3.3.

Eksempel 3

–

skærpet tilsyn

–

kopi af journal og

korrespondance med klienter

I sagen om alvorlig kritik under punkt 1.2.5. ovenfor traf

Psykolognævnet den 4. juli 2019 samtidig afgørelse om skærpet tilsyn i

en periode på et år.

Nævnet lagde herved vægt på, at nævnet havde udtalt alvorlig kritik for

manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved udøvelsen af det faglige

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

virke og for i væsentligt omfang at have tilsidesat sine forpligtelser som

psykolog. Psykologen havde således ikke bevaret den professionelle

distance til en klient under et behandlingsforløb, ligesom psykologen ikke

havde journaliseret sin mailkorrespondance med klienten, som efter

psykologens oplysninger var et led i behandlingen af klienten.

Som vilkår for det skærpede tilsyn skulle psykologen løbende sende

Psykolognævnet kopi af sin journal over samtaleforløb samt kopi af sin

korrespondance med klienter.

1.4.

Fagligt påbud

Efter psykologlovens § 2 e, stk. 1, kan Psykolognævnet give et fagligt

påbud til en autoriseret psykolog om ændring af dennes faglige

virksomhed, hvis nævnet finder, at psykologen har udvist alvorlig eller

gentagen kritisabel faglig virksomhed.

Figur 5. Antal afgørelser om fagligt påbud

2. halvår 2017

2018

2019

Som det fremgår af figur 5, har Psykolognævnet alene truffet afgørelse

om fagligt påbud i en enkelt sag. Afgørelsen om fagligt påbud blev truffet

sammen med en samtidig afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn.

1.4.1.

Fagligt påbud om efterlevelse af specifikke faglige normer

Ved Psykolognævnets afgørelse af 13. december 2019 i sagsnr. 19-

52821 traf nævnet afgørelse om at pålægge en autoriseret psykolog et

fagligt påbud og iværksætte skærpet tilsyn, begge for en periode på to

år.

Det faglige påbuds indhold bestod i, at psykologen skulle efterleve de

specifikke faglige normer for udarbejdelse af erklæringer, der fremgår af

Psykolognævnets vejledende retningslinjer for autoriserede psykologer

2017, afsnit 6.1. Generelt om erklæringer.

Baggrunden herfor var, at Psykolognævnet tidligere havde behandlet

seks sager om den pågældendes faglige virksomhed, hvoraf nævnet

havde udtalt kritik i to af sagerne og alvorlig kritik i to af sagerne.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Der var udtalt kritik og alvorlig kritik for flere af de samme forhold, uden

at psykologen havde rettet op på sin praksis. Nævnet havde således

gentagne gange udtalt kritik for, at han ved udarbejdelsen af

undersøgelser ikke havde været tilstrækkelig neutral i sine

undersøgelser, da han blandt andet ikke havde beskrevet udfordringer

og vanskeligheder hos de undersøgte.

Nævnet havde også gentagne gange udtalt kritik for det forhold, at

psykologens erklæringer om undersøgelser, han havde foretaget,

fremstod fagligt tyndt funderede, da der ikke var foretaget tilstrækkelige

faglige overvejelser. Vurderinger og konklusioner i erklæringerne havde

ikke været underbyggede, ligesom alle væsentlige og nødvendige

oplysninger fra samtaler, observationer og testninger ikke fremgik. Der

havde også manglet beskrivelser samt oplysninger om, hvorpå

psykologen byggede sine vurderinger og konklusioner.

Psykolognævnet havde derfor tidligere truffet afgørelse om skærpet

tilsyn i forhold til psykologens virke med forældrekompetence-

undersøgelser. Det skærpede tilsyn var efterfølgende blevet forlænget.

Psykologen havde imidlertid overtrådt vilkårene for det skærpede tilsyn.

Psykolognævnet vurderede på den baggrund, at der på grund af

gentagen kritisabel psykologfaglig virksomhed var grundlag for at

pålægge psykologen et tidsbegrænset fagligt påbud.

Det bemærkes i den forbindelse, at autorisationen efter § 3, stk. 2, kan

fratages, hvis den pågældende overtræder et fagligt påbud.

Ud over det faglige påbud blev der samtidig iværksat et skærpet tilsyn

med nærmere angivne vilkår i forhold til alt skriftligt arbejde samt vilkår

om løbende indsendelse af journal.

1.5.

Egnethedspåbud

Når der er begrundet mistanke om, at en autoriseret psykolog er uegnet

til udøvelsen af erhvervet som følge af forhold nævnt i psykologlovens §

3, stk. 1, nr. 1 og 2, kan Psykolognævnet i medfør af § 2 e, stk. 2, give

psykologen påbud om at lade sig underkaste en lægelig eller anden

sagkyndig undersøgelse og medvirke ved kontrolforanstaltninger

(egnethedspåbud).

Som med et fagligt påbud, kan autorisationen fratages efter § 3, stk. 2,

hvis et egnethedspåbud ikke efterkommes.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Figur 6. Antal afgørelser om egnethedspåbud

2. halvår 2017

1.5.1.

2018

2019

Psykolognævnets praksis om egnethedspåbud

Som det fremgår af figur 6, har Psykolognævnet i 2018 og 2019 i to

sager truffet afgørelse om påbud om deltagelse i en lægelig

undersøgelse og medvirken ved kontrolforanstaltninger efter § 2 e, stk.

Herudover har Psykolognævnet i starten af 2020 truffet afgørelse om

egnethedspåbud i en tredje sag.

I alle sager er egnethedspåbuddet meddelt på baggrund af begrundet

mistanke om, at den autoriserede psykolog som følge af sygdom er

uegnet til udøvelsen af hvervet.

Som eksempel på indholdet af egnethedspåbud hidtil udstedt af

Psykolognævnet kan nævnes påbud om konsultation hos egen læge med

nærmere angivne intervaller, medvirken til speciallægeundersøgelse,

påbud om indsendelse af lægelige oplysninger og løbende indsendelse af

psykologens ordnede optegnelser (journal).

1.6.

Autorisationsfratagelse

Efter psykologlovens § 3, stk. 1, kan en autoriseret psykolog fratages sin

autorisation, hvis psykologen må antages at være til fare for andre

mennesker på grund af 1) en lidelse, der gør den pågældende uegnet til

udøvelse af hvervet, 2) sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende,

der bevirker, at psykologen varigt eller med mellemrum befinder sig i en

mangelfuld sjælstilstand, eller 3) udvist grov forsømmelighed ved

udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.

Herudover kan en autoriseret psykolog fratages sin autorisation, hvis den

pågældende overtræder et påbud udsted i medfør af § 2 e (fagligt påbud

og egnethedspåbud), jf. § 3, stk. 2.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Endelig kan Psykolognævnet i påtrængende tilfælde, hvor den fortsatte

virksomhed frembyder overhængende fare, midlertidigt fratage udøveren

af hvervet autorisationen. Det fremgår af psykologlovens § 5.

Figur 7. Antal afgørelser om autorisationsfratagelse

2. halvår 2017

2018

2019

Herudover har Psykolognævnet i starten af 2020 truffet afgørelse om

midlertidig autorisationsfratagelse over for endnu en psykolog.

1.6.1.

Fratagelse i anledning af seksuelt forhold til klient

Psykolognævnet traf den 16. maj 2018 i sagsnr. 18-6607 afgørelse om

midlertidig fratagelse af autorisationen i 6 måneder efter § 5, idet

nævnet vurderede, at psykologens fortsatte virksomhed som autoriseret

psykolog frembød overhængende fare.

Baggrunden herfor var, at den pågældende var sigtet for overtrædelse af

straffelovens § 220, jf. til dels § 225, ved i perioden fra den 6. december

2016 til den 6. marts 2017 at have haft et seksuelt forhold til sin klient.

Psykolognævnet har efterfølgende forlænget perioden for den

midlertidige fratagelse til den 16. marts 2020.

1.6.2.

Fratagelse i anledning af overhængende fare

Psykolognævnet traf den 4. februar 2020 i sagsnr. 18-18705 afgørelse

om midlertidig fratagelse af autorisationen i 6 måneder efter § 5, da

nævnet vurderede, at psykologens fortsatte virksomhed som autoriseret

psykolog frembød overhængende fare.

Det bemærkes, at kun en del af afgørelsen er offentliggjort, da

begrundelsen i afgørelsen indeholder følsomme personoplysninger.

2. Psykolognævnets indgriben over for psykologer, der ikke

opfylder deres pligter efter loven

De fleste af Psykolognævnets tilsynssager bliver oprettet på baggrund af

henvendelser fra borgere eller myndigheder.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Hovedparten af nævnets tilsynssager vedrører autoriserede psykologers

faglige virke i forbindelse med eksempelvis udarbejdelse af

forældrekompetenceundersøgelser, børnesagkyndige undersøgelser og

andet skriftligt virke. En mindre andel af tilsynssagerne vedrører

behandlingsforløb eller den autoriserede psykologs egnethed til at udøve

hvervet.

Ved modtagelsen af en henvendelse om en tilsynssag vurderer

Psykolognævnets sekretariat, om tilsynssagen skal hastebehandles. Det

beror på en konkret vurdering af henvendelsens karakter og indhold, om

der er grundlag for at hastebehandle en tilsynssag.

Det kan for eksempel være tilfældet, hvis der er begrundet tvivl om den

autoriserede psykologs egnethed til at udøve erhvervet, eller hvis der på

baggrund af henvendelsen er mistanke om grænseoverskridende adfærd

over for en klient eller grov forsømmelse i forbindelse med et

behandlingsforløb.

Det kan også være tilfældet, hvis den autoriserede psykolog, som

henvendelsen vedrører, er undergivet skærpet tilsyn, har fået meddelt et

fagligt påbud eller egnethedspåbud, eller hvis den pågældende flere

gange inden for en kortere årrække har fået kritik af nævnet.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for Psykolognævnets tilsynssager

var i 2019 omkring 12 måneder. De sager, som hastebehandles, vil

derimod

–

afhængig af varigheden af sagsoplysningsprocessen

–

kunne

afgøres inden for få måneder.

For så vidt angår sager om autoriserede psykologer, der virker inden for

sundhedsvæsenet, suppleres Psykolognævnet af Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn, som behandler klager over konkrete

sundhedspersoners faglige virksomhed.

Det fremgår af de gældende retningslinjer for autoriserede psykologer,

pkt. 3.1.3., at Psykolognævnet som tilsynsmyndighed vil afvente en

afgørelse fra en klageinstans, inden nævnet tager stilling til, om der er

grundlag for at rejse en tilsynssag.

På trods af de gældende retningslinjer har Psykolognævnet i enkelte

tilfælde efter en konkret vurdering af sagens karakter indledt en

tilsynssag uden at afvente Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns

behandling af en klagesag.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Psykolognævnet bemærker hertil, at det i forbindelse med en

igangværende revision af Psykolognævnets vejledende retningslinjer for

autoriserede psykologer vil blive præciseret, at Psykolognævnet som

tilsynsmyndighed kan beslutte efter en konkret vurdering ikke at afvente

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns behandling af en klagesag i sager

om faglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet.

Det kan for eksempel være tilfældet, hvis Psykolognævnet på baggrund

af indholdet af en henvendelse vurderer, at det kan komme på tale at

anvende psykologlovens muligheder for at meddele påbud, iværksætte

skærpet tilsyn eller fratage autorisationen midlertidigt eller varigt.

3. Nævnets overvejelser om dilemmaer på tilsynsområdet

Det er efter Psykolognævnets opfattelse et grundlæggende dilemma ved

de gældende tilsynsregler på psykologområdet, at hvis nævnet fratager

en autoriseret psykologs autorisation, kan den pågældende fortsat lovligt

praktisere som psykolog, blot uden at være undergivet tilsyn.

Som betingelserne for fratagelse af autorisation er udformet, kræver

dette

–

bortset fra fratagelse som følge af overtrædelse af fagligt påbud

eller egnethedspåbud

–

at den pågældende er til fare for andre

mennesker. Selvom nævnet har vurderet, at autorisationen skal

fratages, fordi den pågældende er til fare for andre, kan vedkommende

lovligt fortsat virke som psykolog og herunder behandle klienter, hvilket

forekommer paradoksalt.

Derudover medfører den eksisterende lovgivning i praksis flere

begrænsninger for Psykolognævnets muligheder for at føre et effektivt

tilsyn med autoriserede psykologer.

3.1.

Begrænsninger ved skriftlig sagsbehandling

Sager om tilsyn med autoriserede psykologer afgøres på skriftligt

grundlag, jf. forretningsordenen for Psykolognævnet § 5, stk. 1.

Hvis der i en tilsynssag er afgivet modstridende skriftlige oplysninger fra

eksempelvis en klient og den autoriserede psykolog, som sagen

vedrører, og der ikke i øvrigt er oplysninger i sagen, som understøtter

den enes oplysninger frem for den andens, vil nævnet ikke have

bevismæssigt grundlag for at iværksætte tilsynsforanstaltninger i

anledning af forholdet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

Der er ikke hjemmel til i en tilsynssag at afholde indenretligt forhør af

den autoriserede psykolog og andre, eksempelvis en klient. En

indenretlig forklaring afgives under strafansvar, jf. retsplejelovens § 181,

og der vil under en mundtlig forklaring for retten være mulighed for at

danne sig et indtryk af de afhørtes troværdighed.

Hvis der var mulighed for at foranstalte indenretlige forklaringer i en

tilsynssag, ville nævnet have det bevismæssige grundlag for at vurdere,

om der er grund til at iværksætte tilsynsforanstaltninger i sager, hvor

der ikke er andre beviser end parternes forklaring. Det vil f.eks. kunne

være tilfældet i sager om en psykologs grænseoverskridende adfærd

over for en klient, hvor der typisk ikke vil være andre beviser i sagen

end de involveredes forklaringer.

Uden denne mulighed kan Psykolognævnet derimod være henvist til at

fastslå, at der som følge af parternes modstridende skriftlige oplysninger

ikke er tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for at iværksætte

tilsynsforanstaltninger.

3.2.

Vanskeligheder ved indhentelse af oplysninger i

tilsynssager

En autoriseret psykolog er forpligtet til på begæring af Psykolognævnet

at afgive alle oplysninger, som nævnet finder er nødvendige for

gennemførelse af tilsynet, jf. psykologlovens § 2 b, stk. 1.

Psykolognævnet kan også anmode arbejdsgivere for autoriserede

psykologer om at afgive de oplysninger, som nævnet finder er

nødvendige for gennemførelse af nævnets tilsyn, jf. § 2 b, stk. 2.

Indhentelse af oplysninger fra andre myndigheder er reguleret ved

forvaltningslovens §§ 28-31.

Det fremgår af forvaltningslovens § 31, at en forvaltningsmyndighed

–

det omfang den er berettiget til at videregive en oplysning

–

på

begæring af en anden forvaltningsmyndighed skal videregive en

oplysning, hvis oplysningen er af betydning for myndighedens

virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Psykolognævnet har imidlertid erfaring for, at offentlige myndigheder er

tilbageholdende med at udlevere oplysninger om en autoriseret psykolog

til brug for en tilsynssag med den pågældende. Det gælder navnlig

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 214: Orientering om midlertidige tiltag på psykologområdet, fra social- og indenrigsministeren

lægelige oplysninger om en autoriseret psykologs egnethed fra

eksempelvis et sygehus.

Også domstolene er i praksis tilbageholdende med efter anmodning fra

Psykolognævnet at udlevere oplysninger om en autoriseret psykologs

skriftlige virke, idet hverken retsplejeloven eller psykologloven

indeholder klar hjemmel herfor. Selvom en autoriseret psykolog har

udarbejdet skriftligt virke efter anmodning fra retten, er retten ikke den

pågældendes arbejdsgiver i ansættelsesretlig forstand, hvorfor

psykologlovens § 2 b ikke indeholder tilstrækkelig sikker hjemmel for

rettens udlevering af oplysningerne.

Derudover har Psykolognævnet erfaring for, at privatpraktiserende

sundhedspersoner

–

uanset et samtykke fra den autoriserede psykolog

–

er tilbageholdende med at udlevere lægelige oplysninger om en

autoriseret psykolog, idet psykologloven ikke indeholder en særskilt

bestemmelse, som forpligter private sundhedspersoner hertil.

Med de gældende regler i psykologloven om indhentelse af oplysninger

fra andre end den autoriserede psykolog kan det derfor i praksis være

vanskeligt at tilvejebringe det fornødne oplysningsgrundlag i en

tilsynssag.

Navnlig i sager om en autoriseret psykologs egnethed er det afgørende

for et effektivt tilsyn, at Psykolognævnet har mulighed for at få adgang

til lægelige oplysninger om den pågældende, og at dette kan ske med

den fornødne hurtighed.

Venlig hilsen

Sanne Bager

Formand for Psykolognævnet