Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 210
Offentligt
2169087_0001.png
Att.: Social- og Indenrigsudvalget
Den 25. marts 2020
Kære medlem af Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Den COVID-19 relaterede nedlukning, herunder suspenderingen af den
aktive beskæftigelsesindsats, rammer socialøkonomiske leverandører af
sociale, uddannelses- og beskæftigelsesydelser hårdt økonomisk.
Derudover har nedlukningen personlige konsekvenser for udsatte borgere,
der isoleres i deres hjem.
Vi har derfor d. 24. marts rettet henvendelse til hhv. beskæftigelses-
ministeren og social- og indenrigsministeren og opfordret til, at det fra
statsligt hold pålægges kommunerne at fortsætte betalingen for
igangværende tilbud, herunder tilbud under LAB, Serviceloven og Lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Henvendelsen er
vedhæftet dette brev.
Fortsat betaling for igangværende tilbud vil give trængte socialøkonomiske
leverandører en økonomisk sikkerhed, og muliggøre at disse vil stå klar med
den nødvendige kapacitet til at hjælpe udsatte borgere, når nedlukningen
er ovre.
Herudover vil en fortsat betaling give leverandørerne de bedst mulige
forudsætninger for at kunne tage vare på de borgere, de har i forløb, mens
disse er i eget hjem. Der kan her være tale om personer, der er selvmords-
truede, på vej ud af misbrug, har været socialt isolerede i lange perioder,
har angst, har behov for struktur og hjælp til hverdagsmestring mv., og
hvor løbende støtte og opfølgning derfor kan være af helt afgørende
betydning.
På socialområdet er mange socialøkonomiske virksomheder leverandører af
tilbud om beskyttet beskæftigelse (§103) til kommunerne. Der er her tale
om specialiserede (og formålsdrevne) virksomheder, der tilbyder helt
særlige og skræddersyede trykke miljøer og socialfaglig ekspertise til
borgerne. Og derfor også virksomheder, hvor en betydelig del af økonomien
baserer sig på levering af netop disse ydelser.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 210: Henvendelse af 25/3-20 fra Kooperationen om "Betaling for tilbud på social og beskæftigelsesområdet under COVID-19 nedlukningen"
2169087_0002.png
Dette gør virksomhederne særligt sårbare i denne tid. En sårbarhed der
forstærkes af, at:
De er leverandører på områder, hvor der opereres med et lavt
dækningsbidrag
og der derved er begrænsede muligheder for at
”lægge fra til dårlige tider”.
At virksomhederne grundet deres not-for-profit karakter ofte har
dårligere adgang til at rejse risikovillig kapital, da de ikke kan stille
en høj forrentning af kapitalen i udsigt.
De socialøkonomiske leverandører afventer i disse dage med stor
usikkerhed, hvordan kommunerne vil reagere på forlængelsen af
nedlukningen frem til 13. april. Såfremt at kommuner eksempelvis begynder
at reducere takster for §103-tilbud, hvor borgeren er sendt hjem, frygter vi,
at dette kan blive det skub, der tipper nogle leverandører ud over kanten.
Vi håber, at udvalget vil være lydhørig over for ovenstående bekymringer -
og arbejde for at undgå et scenarie, hvor vi vil skulle håndtere en række
konkurser blandt socialøkonomiske og not-for-profit leverandører på social-
og beskæftigelsesområdet.
Med venlig hilsen
Susanne Westhausen
Direktør