SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 204
Offentligt

Sagsnr.

2020 - 3121

Doknr.

225739

Dato

22-03-2020

Orienteringsnotat til kommuner og regioner om

bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af

regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i

disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom

(COVID-19)

Ved ovennævnte bekendtgørelse udnytter social- og indenrigsministeren

bemyndigelsen i § 12 d, stk. 2, i lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov om

foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven).

1. Formål

Regeringen har iværksat en række initiativer for at mindske risikoen for smitte med

coronavirus. Dette omfatter bl.a. initiativer og regler vedrørende forsamlinger af

personer og anbefalinger om fysisk afstand mellem personer. Senest er disse regler og

anbefalinger skærpet med virkning fra den 18. marts 2020.

Kommunerne og regionerne varetager opgaver, som er af helt afgørende betydning for

borgerne. Derfor er det vigtigt, at kommuner og regioner også i den nuværende

situation kan udføre deres opgaver, og at kommunalbestyrelserne og regionsrådene, så

vidt det er muligt, kan udøve deres ledelse.

Ovennævnte bekendtgørelse har til formål at sikre, at kommunalbestyrelser og

regionsråd og disses udvalg i forbindelse med afholdelsen af deres møder kan

medvirke til at forebygge og inddæmme COVID-19, og at de kan afholde deres møder

under overholdelse af tiltag til at forebygge eller inddæmme COVID-19.

bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

De fravigelser fra lovgivningen, som bekendtgørelsen giver mulighed for, kan ikke ske

ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse formål.

Se bekendtgørelsens § 1, stk.

2. Grundlæggende betingelser for anvendelsen af bekendtgørelsens

bestemmelser

I overensstemmelse med epidemilovens § 12 d, stk. 2, forudsætter anvendelsen af

bekendtgørelsens bestemmelser, at der foreligger et af følgende tilfælde:

1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19

her i landet.

2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme

udbredelsen af COVID-19 her i landet, og de pågældende forpligtelser og

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19), fra social- og indenrigsministeren

rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet

betydning.

3) Opfyldelse af lovgivningens forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller

uforholdsmæssigt vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været

nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19 her i landet.

Se bekendtgørelsens § 2.

Bekendtgørelsen giver på en række punkter det kompetente organ, typisk

borgmesteren/regionsrådsformanden eller en udvalgsformand, mulighed for, at træffe

beslutninger efter bekendtgørelsen. Dette kan ske, når der foreligger et af de under

pkt. 1-3 tilfælde, og når eventuelle yderligere betingelser fastsat i den enkelte

bestemmelse herudover er opfyldt.

I den nuværende situation, herunder efter gennemførelsen af regeringens seneste

anbefalinger og regler for at mindske risikoen for smitte med coronavirus, kan der i

den enkelte kommune eller region foreligge et eller flere af de under pkt. 1-3 tilfælde.

Som allerede nævnt følger det af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at fravigelser efter

bekendtgørelsen ikke kan ske ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet.

Det betyder bl.a., at der, når en fravigelse efter bekendtgørelsen af de almindeligt

gældende regler er nødvendig, skal formanden altid vælge den mindst vidtgående

fravigelse. Eksempelvis er det mindre vidtgående at flytte et fysisk møde til et andet

lokale end at ændre det til et video- eller telefonmøde. Dette princip er også udtrykt i

bekendtgørelsens § 4, hvorefter der, så vidt det er muligt, skal ske elektronisk

offentliggørelse af møder, hvortil offentligheden ikke har adgang. Det er også udtrykt i

bekendtgørelsens § 9, stk. 1, hvorefter nødstyre kun kan indføres, hvis de i kapitel 3

nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Se herom nærmere afsnit 4 nedenfor.

Det vil bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder

forholdene i den enkelte kommune eller region og forholdene vedrørende det

kollegiale organ, hvis møde det drejer sig om, hvorvidt en beslutning efter

bekendtgørelsen kan træffes. Se også nedenfor vedrørende de enkelte beslutninger

efter bekendtgørelsen.

3. Fravigelse af de kommunale og regionale styrelsesregler

I bekendtgørelsens kapitel 3 gives borgmesteren/regionsrådsformanden eller en

udvalgsformand mulighed for, i de i afsnit 2 under pkt. 1-3 nævnte tilfælde at træffe

visse beslutninger, som fraviger den styrelsesretlige lovgivning.

3.1. Fravigelse af krav om offentlighed ved kommunalbestyrelses- og

regionsrådsmøder

Borgmesteren/regionsrådsformanden kan i de i afsnit 2 under pkt. 1-3 nævnte tilfælde

træffe beslutning om, at offentligheden ikke tillades adgang til et

kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmøde.

Se bekendtgørelsens § 3,

der fraviger §

10, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, i

lov om kommunernes styrelse.

Når der er truffet beslutning om, at offentligheden ikke tillades adgang til et

kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmøde, skal der så vidt muligt streames video

eller lyd fra mødet, eller en video- eller lydoptagelse af mødet skal så vidt muligt

offentliggøres snarest efter mødet. Det samme gælder, hvis et kommunalbestyrelses-

eller regionsrådsmøde afholdes som telefon- eller videomøde.

Se bekendtgørelsens § 4.

Bestemmelsen giver mulighed for at undlade streaming eller efterfølgende

offentliggørelse af en video- eller lydoptagelse af mødet, hvis det f.eks. ikke er teknisk

muligt, eller det er forbundet med store tekniske vanskeligheder.

3.2. Fravigelse af krav om beslutningsprotokol ved møder

Borgmesteren/regionsrådsformanden/udvalgsformanden kan i de i afsnit 2 under pkt.

1-3 nævnte tilfælde træffe beslutning om, at der ikke føres beslutningsprotokol ved et

møde.

Se bekendtgørelsens § 5, 1. pkt.,

der fraviger § 8, stk. 7, § 13 og § 20, stk. 3, 3.-6.

pkt., i lov om kommunerne styrelse og regionslovens § 10, stk. 2, jf. § 8, stk. 7, i lov om

kommunernes styrelse, regionsloven § 12, stk. 1, jf. § 13 i lov om kommunerne styrelse

og regionslovens § 15, stk. 1, jf. § 20, stk. 3, 3.-6. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen kan være relevant for video- eller telefonmøder, hvis der ikke findes en

elektronisk beslutningsprotokol og tilsvarende for fysiske møder, hvis nogle

medlemmer deltager pr. video eller telefon.

Det er en betingelse, at formanden i givet fald på anden måde sørger for

dokumentation for beslutningerne på mødet, og for hvilke medlemmer der er

ansvarlige for beslutningerne.

Se bekendtgørelsens § 5, 2. pkt.

Dokumentation kan

f.eks. være, at formanden eller forvaltningen noterer beslutningen og de enkelte

medlemmers stillingtagen til sagerne i et skriftligt dokument, der for så vidt angår

møder i kommunalbestyrelser og regionsråd så vidt muligt offentliggøres.

bekendtgørelsens § 5, 3. pkt.

3.3. Fravigelse af reglerne om mødeplaner

3.3.1. Beslutning om at flytte et fysisk møde

Borgmesteren, regionsrådsformanden eller udvalgsformanden kan i de i afsnit 2 under

pkt. 1-3 nævnte tilfælde beslutte, at et møde flyttes til et andet lokale eller en anden

adresse end den, der fremgår af mødeplanen.

Se bekendtgørelsens § 7.

Beslutningen

kan være en fravigelse af § 8, stk. 1, og § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og

regionslovens § 10, stk. 1, og § 15, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Efter disse regler kræver en ændring af mødeplanen, herunder en ændring af det i

mødeplanen angivne mødested, enten, at medlemmerne er enige herom, at et flertal

finder det nødvendigt, eller at der foreligger tungtvejende grunde. Bekendtgørelsens

§ 7 giver borgmesteren, regionsrådsformanden eller udvalgsformanden mulighed for i

de i afsnit 2 under pkt. 1-3 nævnte tilfælde at træffe beslutningen uden at vurdere, om

disse betingelser er opfyldt. Beslutning om at flytte et møde må træffes og meddeles

medlemmerne med et sådant varsel, at de har mulighed for at indrette sig herpå.

3.3.2. Beslutning om at afholde møde ved video- eller telefonmøde

Borgmesteren, regionsrådsformanden eller udvalgsformanden kan i de i afsnit 2 under

pkt. 1-3 nævnte tilfælde beslutte, at et møde gennemføres ved video- eller

telefonmøde.

Se bekendtgørelsens § 6.

Beslutningen kan være en fravigelse af § 8, stk.

1, og § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og regionslovens § 10, stk. 1 og § 15,

stk. 1, jf. § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Efter disse regler kræver en

ændring af mødeplanen, herunder en ændring af et planlagt fysisk møde til et video-

eller telefonmøde, enten, at medlemmerne er enige herom, at et flertal finder det

nødvendigt, eller at der foreligger tungtvejende grunde. Bekendtgørelsens § 6 giver

borgmesteren, regionsrådsformanden eller udvalgsformanden mulighed for i de i

afsnit 2 under pkt. 1-3 nævnte tilfælde at træffe beslutningen uden at vurdere, om

disse betingelser er opfyldt. Beslutning om at gennemføre et møde ved video- eller

telefonmøde må træffes og meddeles medlemmerne med et sådant varsel, at de har

mulighed for at indrette sig herpå.

3.4.Næstformanden

De ovenfor nævnte beføjelser, som borgmesteren og regionsrådsformanden har efter

bekendtgørelsen, varetages under vedkommendes forfald af næstformanden eller

–

hvis der er to næstformænd

–

af næstformændene i den rækkefølge, hvori de er valgt.

Se bekendtgørelsens § 8,

der supplerer de almindelige regler om næstformændenes

virke ved borgmesterens eller regionsrådsformandens forfald.

Har udvalgsformanden forfald, følger det af de almindelige kommunalretlige regler, at

næstformanden, hvis udvalget har en sådan, indtræder i formandens sted.

4. Nødstyre og muligheden for at aflyse møder

4.1. Nødstyre efter bekendtgørelsens § 9

4.1.1. Betingelserne for indførelse af nødstyre

Efter et begrundet forslag fra borgmesteren eller regionsrådsformanden kan

kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i de i afsnit 2 under pkt. 1-3 nævnte tilfælde,

når de fravigelser, som §§ 3-7 i bekendtgørelsen giver mulighed for at gennemføre,

ikke er tilstrækkelige, beslutte, at økonomiudvalget, magistraten eller

forretningsudvalget varetager ledelsen af kommunen.

Se bekendtgørelsens § 9, stk. 1,

der giver mulighed for at indføre en slags nødstyre i kommunen, der overtager både

kommunalbestyrelsens eller regionsrådets og udvalgenes funktioner. Dette kan ske i

de i afsnit 2 under pkt. 1-3 nævnte tilfælde, når fravigelserne i kapitel 3 ikke er

tilstrækkelige.

Kravet om, at nødstyret kun kan indføres, når fravigelserne i kapitel 3 ikke er

tilstrækkelige, skal navnlig ses i lyset af, at alle de beføjelser, som tilkommer

kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, flyttes til et underordnet politisk organ, der

overtager ledelsen af kommunen og det medfølgende ansvar. Økonomiudvalget,

magistraten eller forretningsudvalget træffer også alle de beslutninger, der ellers ville

blive truffet af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, uanset om disse er omfattet af

et delegationsforbud.

Ved vurderingen af, om betingelserne for at indføre nødstyre er opfyldt i de i afsnit 2

under pkt. 1-3 nævnte tilfælde, er det afgørende, om det som alternativ til indførelse af

nødstyre vil være muligt at afholde møde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet,

hvis det sker under anvendelse af en eller flere af de fravigelser af styrelsesloven, som

bekendtgørelsens §§ 3-7 giver mulighed for. Det skal således vurderes, om møder kan

holdes som fysiske møder på betryggende måde, herunder f.eks. hvis møderne flyttes

til et andet og større lokale end det sædvanlige, og uden offentlighedens adgang. Det

skal også vurderes, om møder kan holdes som video- eller telefonmøder, herunder om

der er eller kan etableres de fornødne tekniske faciliteter hertil, og om medlemmerne

har det fornødne udstyr og de fornødne muligheder i øvrigt herfor. Hvis møderne

trods fravigelser efter §§ 3-7 ikke kan afholdes, kan kommunalbestyrelsen eller

regionsrådet efter formandens begrundede forslag træffe en beslutning efter

bekendtgørelsens § 9, stk. 1.

4.1.2. Fremgangsmåden for indførelse af nødstyre

Efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kun

indføre nødstyre efter et begrundet forslag fra borgmesterens eller

regionsrådsformanden. Der gælder ingen formkrav til formandens forslag eller

begrundelsen herfor, men sagen, der forelægges kommunalbestyrelsen eller

regionsrådet, skal være tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes beslutning på et

forsvarligt grundlag. Det indebærer, at grundlaget for, at betingelserne for at indføre

nødstyre efter formandens opfattelse er opfyldt, må fremgå. Beslutningen vedrører

kommunens eller regionens overordnede styrelsesmæssige forhold, hvorfor forslaget

stilles af formanden, og der ikke er krav om udvalgsbehandling heraf.

Kommunalbestyrelsen afgør sagen med simpelt flertal, jf. § 11, stk. 3, i lov om

kommunernes styrelse.

Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet træffer beslutning om borgmesterens eller

regionsrådsformandens forslag om at indføre nødstyre på skriftligt grundlag, og

beslutningen offentliggøres snarest sammen med det begrundede forslag til

beslutningen og medlemmernes stemmeafgivning.

Se bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Nødstyre kan kun indføres, hvis de i bekendtgørelsens §§ 3-7 nævnte fravigelser ikke

er tilstrækkelige til, at der kan afholdes møde i kommunalbestyrelsen eller

regionsrådet. Derfor træffes beslutning om indførelse af nødstyre på skriftligt

grundlag. Dette indebærer, at det begrundede forslag skriftligt forelægges

medlemmerne, der skriftligt meddeler deres stemmeafgivning. Formanden sætter en

rimelig frist herfor. Den skriftlige udveksling mellem formanden (forvaltningen) af

forslaget og medlemmernes stemmeafgivning kan ske elektronisk via e-mail eller på

anden måde. Formanden kan drøfte forslaget med medlemmerne eller korrespondere

med dem om det, inden de tilkendegiver deres stillingtagen, ligesom medlemmerne

også kan gøre dette indbyrdes.

Indholdet af en beslutning om nødstyre er, at der indføres nødstyre, således at

økonomiudvalget,

magistraten

eller

forretningsudvalget

varetager

kommunalbestyrelsens og regionsrådets samt udvalgenes funktion, som anført i

bekendtgørelsens § 9, stk. 1. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan hverken på

forslag fra formanden eller fra nogen af medlemmerne ændre indholdet af nødstyret

efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, dvs. sætte vilkår for økonomiudvalgets, magistratens

eller forretningsudvalgets ledelse af kommunen eller regionen. Medlemmerne kan

derfor ikke foreslå indholdsmæssige ændringer af formandens forslag om nødstyre,

men tilkendegive, om de stemmer ja eller nej til forslaget om at indføre nødsstyre. Når

nødstyret er vedtaget, er det økonomiudvalget, magistraten eller forretningsudvalget,

der træffer nærmere bestemmelse om, hvordan nødstyret skal fungere, jf. også

bekendtgørelsens § 9, stk. 4, om fravigelse af styrelseslovgivningen.

Når der er indført nødstyre, skal beslutningen, det begrundede forslag til beslutning og

medlemmernes stemmeafgivning snarest offentliggøres. Ved offentliggørelse af

medlemmernes stemmeafgivning skal det fremgå, hvordan alle medlemmer har stillet

sig til forslaget. Borgmesteren eller regionsrådsformanden har som formand for nød-

styret og øverste daglige leder af forvaltningen ansvaret for, at der sker

offentliggørelse. Der er ingen formkrav til offentliggørelsesmåden. Offentliggørelse

kan f.eks. ske på kommunens hjemmeside.

4.1.3. Retsvirkningen af indførelse af nødstyre

Når der er indført nødstyre efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, finder bestemmelserne i

§§ 4, 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 841 af 11. november 1997 om kommunernes styrelse

under krise og krig tilsvarende anvendelse. Det er bestemmelser om næstformandens

varetagelse af formandens funktioner under dennes forfald, om medlemmernes pligt

til at varetage de funktioner, de pålægges af økonomiudvalget, magistraten eller

forretningsudvalget, og om regnskab og budgetter og budgetoverslag vedrørende

perioden under nødretsstyre. Der henvises til bekendtgørelse nr. 841 af 11. november

1997:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=86076.

bekendtgørelsens § 9, stk. 3.

Indførelsen af nødstyre efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, indebærer, at flere af de

styrelsesretlige regler nødvendigvis må fraviges. Det gælder reglerne om

kommunalbestyrelsens og regionsrådets kompetence, om udvalgenes beføjelser og i et

vist omfang også om medlemmernes rettigheder. Derfor indeholder bekendtgørelsen

en bestemmelse, hvorefter styrelsesreglerne under nødstyre kan fraviges i det omfang,

det er nødvendigt.

Se bekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Bestemmelsen indrømmer

økonomiudvalget magistraten og forretningsudvalget et vist skøn med hensyn til,

hvilke styrelsesretlige regler det er nødvendigt at fravige, og giver således også

–

begrænset adgang

–

til at indrette nødstyret efter forholdene, herunder f.eks. efter, om

man ønsker at gøre brug af de stående udvalg eller ikke. Men den giver ikke mulighed

for at fravige alle styrelsesretlige regler, herunder regler, der ikke direkte berører de

politiske organer og deres funktioner og møder. F.eks. kan nogle medlemsrettigheder,

som f.eks. retten til sagsindsigt, ikke fraviges, mens andre medlemsrettigheder som

f.eks. initiativretten eller retten til at tage ordet i kommunalbestyrelsen ikke kan

gennemføres, så længe kommunalbestyrelsen ikke mødes.

4.1.4. Ophævelse af nødstyre

Når betingelserne for, at nødstyre efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, ikke længere er

opfyldt, er borgmesteren eller regionsrådsformanden forpligtet til at ophæve den.

bekendtgørelsens § 9, stk. 5.

4.1.5. Underretning af tilsynet om nødstyre

Borgmesteren eller regionsrådsformanden skal snarest give Ankestyrelsen meddelelse

om indførelse og ophævelse af nødsstyre.

Se bekendtgørelsens § 9, stk. 6.

4.2. Muligheden for at aflyse møder

Bekendtgørelsen fraviger ikke reglerne om, hvornår ordinære møder i

kommunalbestyrelser, regionsråd og disses udvalg kan aflyses. Disse regler må

imidlertid fortolkes i lyset af bekendtgørelsen, så længe den gælder og i de tilfælde,

hvor de grundlæggende betingelser for at anvende den, jf. afsnit 2, er opfyldt.

Det følger af Social- og Indenrigsministeriets forståelse af § 8, stk. 1, og § 20, stk. 1, i

lov om kommunernes styrelse og regionslovens § 10, stk. 1, og § 15, stk. 1, jf. § 20, stk.

1, i lov om kommunernes styrelse om mødeplaner, at et ordinært møde kan aflyses,

når der ingen sager er på dagsordenen, når medlemmerne er enige herom, når et

flertal finder det nødvendigt, eller når borgmesteren eller regionsrådsformanden

finder, at der foreligger tungtvejende grunde hertil. Tilsvarende gælder for udvalg, jf. §

22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse og regionslovens 15, stk. 2, jf. § 22, stk. 2, i

lov om kommunernes styrelse.

Træffes beslutning om at aflyse et møde, kan formanden træffe afgørelse på vegne af

kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller udvalget i sager, der ikke kan udsættes. Dette

følger af § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og regionslovens § 16, jf. § 31, stk.

1, i lov om kommunernes styrelse. Tilsvarende gælder for udvalg, jf. § 22, stk. 2, i lov

om kommunernes styrelse og regionslovens 15, stk. 2, jf. § 22, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse. Samtidig betyder aflysning af et møde, at beslutninger i andre

sager, som skal behandles af kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller udvalget, må

udsættes, indtil der kan holdes et møde. Det samme gælder sager, hvor afgørelsen

efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller udvalget,

selv om sagerne ikke kan udsættes. Derfor er beslutning om at aflyse et møde, hvor der

foreligger sager på dagsordenen, og hvor der ikke er enighed om det, en meget

indgribende beslutning for den politiske styring af kommunen eller regionen. Det er

samtidig en beslutning, der kan have stor betydning for ledelsen af kommunen eller

regionen og dermed for varetagelsen af dens opgaver.

På denne baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets retsopfattelse, at der i den

nuværende situation i de i afsnit 2 under pkt. 1-3 nævnte tilfælde, og hvor

bekendtgørelsen åbner mulighed for fravigelser efter §§ 3-7 eller 9, alene er

tungtvejende grunde for borgmesteren eller regionsrådsformanden til at aflyse

ordinære møder, hvis de nævnte fravigelser ikke er tilstrækkelige til at undgå aflysning

af mødet. Det er også kun nødvendigt for flertallet i kommunalbestyrelsen eller

regionsrådet at aflyse et møde, hvis de nævnte fravigelser ikke er tilstrækkelige til at

undgå aflysning af mødet. For så vidt angår aflysning af udvalgsmøder skal § 9 om

nødstyre dog ikke inddrages.

Denne vurdering betyder navnlig, at formanden forinden et møde aflyses, først skal

vurdere, om det er muligt at afholde mødet under anvendelse af de fravigelser, som

§§ 3-7 giver mulighed for at indføre, jf. om vurderingen heraf ovenfor i afsnit 4.1.1.

Hvis dette ikke er muligt, skal borgmesteren eller regionsrådsformanden vurdere, om

der i stedet for aflysning kan indføres nødstyre efter bekendtgørelsens § 9. Det sidste

indebærer en vurdering af, om det er muligt at få kommunalbestyrelsens eller

regionsrådets tilslutning til, at økonomiudvalget, magistraten eller forretningsudvalget

styrer kommunen efter bestemmelsen om nødstyre, og om dette rent faktisk er muligt

–

eventuelt således at møderne i nødstyrets kompetente organ afvikles under

anvendelse af fravigelserne i bekendtgørelsens §§ 3-7.

Den samme vurdering skal anvendes, selv om et flertal i kommunalbestyrelsen eller

regionsrådet ønsker at aflyse et møde. Det er således ikke nødvendigt at aflyse et

møde, hvis der kan indføres nødstyre efter § 9.

For så vidt angår aflysning af udvalgsmøder er det dog ikke nødvendigt at vurdere, om

der kan indføres nødstyre efter § 9.

Det skal for hvert møde, der aflyses, selvstændigt vurderes, om betingelserne er

opfyldt for at aflyse mødet.

Møder vil som altid kunne aflyses, hvis der ikke er sager på dagordenen, eller hvis der

er enighed om det.

5. Underretning

Bekendtgørelsen fastlægger, at borgmestre, regionsrådsformænd og udvalgsformænd,

der træffer afgørelser eller beslutninger efter bekendtgørelsen, snarest skal underrette

kommunalbestyrelsens,

bekendtgørelsens § 10.

regionsrådets

eller

udvalgets

medlemmer

herom.

6. Klage og tilsyn

Bekendtgørelsen

fastlægger,

kommunalbestyrelsernes,

regionsrådenes,

borgmestres, regionsrådsformænds og udvalgsformænds afgørelser eller beslutninger

efter bekendtgørelsen ikke kan indbringes for nogen klagemyndighed.

bekendtgørelsens § 11.

Dette betyder, at borgmestres, regionsrådsformænds og udvalgsformænds afgørelser

eller beslutninger efter bekendtgørelsen ikke efterfølgende kan påklages f.eks. af et

kommunalbestyrelses-

eller

regionsrådsmedlem

til

kommunalbestyrelsen,

regionsrådet eller udvalget, således at dette organ kan tilsidesætte eller ændre

afgørelsen eller beslutningen.

Bekendtgørelsen fastlægger, at overholdelsen af bekendtgørelsen er omfattet af det

almindelige kommunale og regionale tilsyn, og at tilsynsmyndighederne kan anvende

deres sanktionsmuligheder over for kommunalbestyrelser, regionsråd, borgmestre,

regionsrådsformænd og udvalgsformænd i sager efter bekendtgørelsen.

bekendtgørelsens § 12.

7. Kommunale fællesskaber

Bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for kommunale fællesskaber.

bekendtgørelsens § 13.

Dette indebærer navnlig, at formænd for de styrende organer i

kommunale fællesskaber i de i afsnit 2 under pkt. 1-3 nævnte tilfælde kan træffe

afgørelser og beslutninger, der svarer til dem, borgmestre og regionsrådsformænd kan

træffe efter bekendtgørelsen, når de eventuelle yderligere betingelser herfor efter

bekendtgørelsen er opfyldt. Under tilsvarende betingelser kan et flertal af bestyrelsen i

et kommunalt fællesskab træffe beslutning om indførelse af nødstyre, hvor bestyrelsen

overtager et eventuelt repræsentantskabs beføjelser.

8. Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende og ophæves den 1. juli

2020.

Se bekendtgørelsens § 14.