Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 200
Offentligt
2164860_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2020 - 1815
Doknr.
210106
Dato
17-03-2020
Ny bekendtgørelse om den stedlige mandatfordeling ved folketingsvalg
Til Social- og Indenrigsudvalgets orientering fremsendes hermed Social- og Inden-
rigsministeriets bekendtgørelse nr. 203 af 3. marts 2020 om den stedlige mandatfor-
deling. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. marts 2020 og vil således gælde ved
næste folketingsvalg.
Den nye stedlige mandatfordeling er i overensstemmelse med folketingsvalglovens
regler fastsat på grundlag af beregninger foretaget for ministeriet af Danmarks Stati-
stik på grundlag af folketallet pr. 1. januar 2020 opgjort på kommuner og offentliggjort
af Danmarks Statistik den 11. februar 2020, vælgertal ved sidste folketingsvalg (5. juni
2019) og arealet af storkredsene pr. 1. januar 2020.
I forhold til den hidtidige stedlige mandatfordeling, der var gældende ved folketings-
valget den 5. juni 2019, er der sket forskydninger i den stedlige mandatfordeling på
landsdele. Fordelingen af tillægsmandater på landsdele er den samme som ved seneste
beregning, men der flyttes 1 kredsmandat fra Sjælland-Syddanmark til Hovedstaden.
Af de 135 kredsmandater tilfalder herefter 40 Hovedstaden, 49 Sjælland-Syddanmark
og 46 Midtjylland-Nordjylland.
Det kredsmandat, der flyttes fra landsdelen Sjælland-Syddanmark til Hovedstaden,
kommer fra Sydjyllands Storkreds og går til Københavns Storkreds. Antallet af kreds-
mandater er herefter 17 i både Københavns Storkreds og Sydjyllands Storkreds mod
henholdsvis 16 og 18 ved sidste folketingsvalg.
Med venlig hilsen
Astrid Krag