SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 198
Offentligt

Indsatsen for at sikre

digitaliseringsklar

lovgivning

Årsrapport 2019

Marts

2020

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Indhold

Indsatsen med digitaliseringsklar lovgivning ...............................

Hovedkonklusioner......................................................................

Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning ..........................

Implementeringskonsekvenser ...................................................

Er lovgivningen digitaliseringsklar? ............................................. 10

Status på ministeriernes arbejde med digitaliseringsklar

lovgivning .................................................................................... 17

Udviklingstiltag ........................................................................... 26

Bilag:

Ministeriernes arbejde med digitaliseringsklar lovgivning .......... 29

Vil du vide mere .......................................................................... 34

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Indsatsen med

digitaliseringsklar lovgivning

Alle Folketingets partier besluttede i januar 2018, at ny lovgivning

skulle forenkles med henblik på at udnytte digitale muligheder

på bedst mulig og ansvarlig vis. Hensigten er at skabe et

regelgrundlag, der er let at forstå og let at administrere, så der

i sagsbehandlingen kan frigives ressourcer, der kan veksles til

velfærd og varme hænder. En måde at opnå dette på er bl.a.

ved at forebygge, at nye komplekse og uhensigtsmæssige regler

opstår i lovgivningen, og at konsekvenser af ny lovgivning for

fx borgeren, for den offentlige anvendelse af borgernes data

og i forhold til nye it-systemer er kendte og gennemarbejdede,

før lovgivningen bliver endelig besluttet i Folketinget.

Med aftalen om digitaliseringsklar lovgivning forpligtede et enigt

Folketing sig derfor til at følge syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning og til at beskrive implementeringskonsekvenser, når

der indgås politiske aftaler og vedtages ny lovgivning i Folketings-

salen.

Aftalen betyder, at ministerierne fra den 1. juli 2018 har været

forpligtet til at foretage en vurdering af, om lovgivningen er

digitaliseringsklar ved blandt andet at fokusere på, at ny lov-

givning er enkel, forståelig, sikrer ensartede begreber og giver

mulighed for at anvende relevante, digitale sagsbehandlings-

muligheder. Det har tilmed været et opmærksomhedspunkt,

at digitaliseringsklar lovgivning skal bidrage til borgernes rets-

sikkerhed samt til tryg og sikker databehandling.

Samtidig har ministerierne været forpligtet til at undersøge

og beskrive de implementeringskonsekvenser, som nye love

og politiske aftaler forventes at få. Det omfatter fx beskrivelse

af, om der skal oprettes nye sagsgange eller ske tilretning af

it-systemer. Det er et supplement til den obligatoriske vurdering,

som ministerierne allerede foretager af økonomiske og admini-

strative konsekvenser for det offentlige og for erhvervslivet.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Hovedkonklusioner

Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning for Folketingets lovsamling

2018/2019.

Vanskeligheder med at

beskrive implementerings-

konsekvenser

Ministerierne oplever flere udfor

dringer med at opfylde kravene

i aftalen om digitaliseringsklar

lovgivning. Der er særligt udfordrin

ger knyttet til at få lovforslagenes

implementeringskonsekvenser

beskrevet på tilstrækkelig vis.

Ministerierne angiver manglende

tid som væsentligste årsag hertil

og efterspørger flere konkrete

eksempler på, hvordan implemen

teringskonsekvenser kan beskrives

tilstrækkeligt.

Ministerierne har godt

kendskab til digitaliseringsklar

lovgivning

Samlet set er digitaliseringsklar

lovgivning blevet en integreret del

af ministeriernes lovforberedende

arbejde. Ministerierne har et

godt kendskab til vejledning og

principperne for digitaliseringsklar

lovgivning.

Digitaliseringsklar lovgivning

i hele beslutningskæden

Der er et betydeligt potentiale

for i højere grad at indarbejde

tankegangene fra konceptet om

digitaliseringsklar lovgivning tidligt

i beslutningsprocessen, herunder

ved indgåelse af politiske aftaler.

Det vil øge muligheden for, at

også den lovgivningsmæssige

implementering af politiske aftaler

er digitaliseringsklar.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Tilpasset organisering

understøtter ministeriernes

arbejde med digitaliseringsklar

lovgivning

Ministerierne har organiseret arbejdet

med at gøre lovgivningen digitalise

ringsklar forskelligt. Nogle anvender

projektorganisering, hvor jurister

og itspecialisters viden inddrages

tidligt og på projektkritiske tids

punkter. Et tæt samarbejde mellem

forskellige faggrupper understøtter,

at konsekvenser af politiske aftaler

og lovgivning for borgerne, fx med

hensyn til databeskyttelse, overvejes

grundigt fra forskellige perspektiver

tidligt i processen.

Det fremadrettede

arbejde skal imødegå

identiﬁcerede barrierer

I det kommende år arbejdes der

derfor i højere grad på, at digitalise

ringsklar lovgivning inkorporeres

så tidligt i den policyformulerende

proces som muligt. Der afholdes

fx informationsmøder for og løbende

dialog med medarbejdere i ministeri

erne. Tilsvarende arbejdes der med

at tilvejebringe konkrete værktøjer

til at understøtte, at konsekvenser

af nye initiativer belyses tidligt

i lovprocessen. Som led heri ses

der på mulighederne for øget digital

understøttelse af lovgivningsproces

sen. Dels med formål om at sikre

smidigere og hurtigere processer,

men ligeledes for at sikre højest

mulig kvalitet i det lovforberedende

arbejde.

Endelig er det hensigten, at

ministerierne i højere grad modtager

høringssvar med forslag til konkret,

retningsanvisende handling samt

generelt en målsætning om at øge

dialogen med relevante parter i

lovprocessen.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning

Vurdering af principper.

Enkle og klare regler

Lovgivningen skal være enkel og klar, så den er let at forstå

for borgere og virksomheder samt let at administrere.

Digital kommunikation

Lovgivningen skal understøtte, at der kan kommunikeres

digitalt med borgere og virksomheder.

Muliggør automatisk sagsbehandling

Lovgivningen skal understøtte, at administrationen af

lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og under hensyntagen

til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Sammenhæng på tværs

– ensartede begreber og genbrug af data

Begreber og data skal genbruges på tværs af myndigheder. Hvis der

allerede findes data, som understøtter lovens begreber, bør lovgivningen

udformes, så det bliver muligt at anvende disse data.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Tryg og sikker datahåndtering

Tekniske løsninger skal bygges på en måde,

så alle led i administrationen understøtter en sikker

og tryg datahåndtering, og at der sikres transparens

i den offentlige datahåndtering.

Anvendelse af offentlig infrastruktur

Offentlige myndigheder skal anvende eksisterende

offentlig itinfrastruktur, så der sikres størst muligt

genbrug og sammenhæng på tværs.

Forebygger snyd og fejl

Lovgivningen skal udformes, så den giver mulighed

for effektiv itanvendelse i kontroløjemed.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Implementeringskonsekvenser

Konsekvenser af ny lovgivning skal vurderes.

Det omfatter følgende fire elementer.

It-styring og risiko

Hvad er konsekvenserne i forhold til eksisterende itsystemer,

kræves der udvikling af nye og indebærer det væsentlige risici

fx i forhold til, hvornår lovgivningen kan træde i kraft?

Organisatoriske forhold

Er der væsentlige ændringer i forhold til organisering og

kompetencedeling mellem myndigheder, og er der risici

forbundet hermed?

Databeskyttelse

Er lovgivningen og den foreslåede administration af loven i overensstemmelse

med databeskyttelseslovgivningen? Er der taget de rette forholdsregler ved

eventuel datadeling og udveksling af data mellem offentlige myndigheder.

Betydning for borgerne

Bidrager lovgivningen til større gennemsigtighed, bedre tilgængelighed for

borgere og virksomheder samt en mere ensartet sagsbehandling? Sikres det,

at digitaliseringen respekterer borgerens rettigheder i national lovgivning?

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning

For at understøtte indsatsen med at gøre ny lovgivning digitaliseringsklar blev Sekretariatet

for digitaliseringsklar lovgivning etableret under Digitaliseringsstyrelsen primo 2018.

Det er blandt sekretariatets hovedopgaver at afgive præhøringssvar på lovforslag med

implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder. Høringssvarene og dialog med

ministerierne skal sikre vejledning og sparring om, hvordan lovgivningen kan leve op til

aftalen om digitaliseringsklar lovgivning. Det er således de enkelte ministeriers ansvar at

sikre, at lovgivningen lever op til kravene om digitaliseringsklar lovgivning. Til at understøtte

formålet udvikler sekretariatet værktøjer, som kan anvendes af ministerierne i arbejdet med

at gøre lovgivning digitaliseringsklar.

Sekretariatets opgaver

• Kvalificere ministeriernes vurdering af principper og implementerings

konsekvenser gennem dialog med ministerierne og afgivelse af høringssvar.

• Udvikle værktøjer til understøttelse af ministeriernes arbejde med at gøre

lovgivning digitaliseringsklar.

I sekretariatets første år er det prioriteret at gennemføre en omfattende kommunikations

indsats over for ministerier og styrelser for at oplyse om, hvad konceptet om digitaliserings

klar lovgivning omfatter, og hvilke nye krav det stiller til lovarbejdet. Indsatsen har samlet

set ført til, at ministerier, branche og interesseorganisationer mv. har fået kendskab til

indsatsen om digitaliseringsklar lovgivning, og at ministerierne har kendskab til de krav,

der følger af den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Er lovgivningen digitaliseringsklar?

Aftalen om digitaliseringsklar lovgivning skal bidrage til at synliggøre konsekvenser af ny

lovgivning. Med det formål for øje modtager ministerier præhøringssvar på alle lovforslag

med offentlige implementeringskonsekvenser

. Høringssvarene kan indeholde anbefalinger

til ministerierne.

Dette kapitel gør status på ministeriernes arbejde med at gøre lovgivningen digitaliserings

klar.

Digitaliseringsklar lovgivning – fra beslutningsoplæg til lovforslag

Det følger af den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning, at både politiske aftaler,

beslutningsoplæg samt lovgivning skal være digitaliseringsklare. Det betyder, at kravet

om digitaliseringsklar lovgivning for ministerierne er gennemgående i hele processen for

et lovforslag.

Præhøringssvar

Ministerierne skal i lovforslaget belyse, hvilke implementeringskonsekvenser lovforslaget

forventes at få, samt om det efterlever principper for digitaliseringsklar lovgivning. Af den

politiske aftale for digitaliseringsklar lovgivning fremgår det desuden, at lovforslag med

implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder bør sendes i præhøring hos

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning senest seks uger før lovforslagets udsendelse

i offentlig høring. Baggrunden for seks ugers fristen er todelt. Dels skal den sikre, at

høringssvaret til ministeriet er dybdegående og solidt, og dels skal den sikre, at ministeriet

har tilstrækkelig tid til at indarbejde eventuelle ændringer.

Fristen har imidlertid vist sig vanskelig at overholde for ministerierne, da kun 22 pct. af

lovforslagene, der er modtaget i præhøring, har overholdt fristen.

I lovsamlingen 2018/19 havde 52 pct. af lovprogrammet (118 ud af 222 lovforslag)

implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder og skulle derfor i præhøring.

118

lovforslag

med konsekvenser

for det offentlige

1 Offentlige implementeringskonsekvenser kan i bred forstand beskrives som ændringer i aktiviteter og drift

af den offentlige administration og deles op i omstillingskonsekvenser, der er kendetegnet ved at være af

midlertidig karakter, og driftskonsekvenser, der sædvanligvis vil være af varig karakter. Offentlige implemente-

ringskonsekvenser kan være positive eller negative.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Proces for arbejdet med digitaliseringsklar lovgivning

Ny lovgivning

igangsættes

Ministerierne tager initiativ til udarbejdelse

af ny lovgivning på baggrund af politiske aftaler

og beslutningsoplæg.

Tidlig vurdering

af lovforslag

Ministerierne undersøger og vurderer tidligt,

om forventede lovforslag har implementerings-

konsekvenser for offentlige myndigheder og følger

principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning

bistår ministerierne i vurderingen.

Lovforslag

udarbejdes

Ministerierne udarbejder lovforslag og har ansvar

for, at fremsatte lovforslag lever op til kravene i den

politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning.

Det indebærer, at implementeringskonsekvenserne

er vurderet, og at lovforslaget følger principper for

digitaliseringsklar lovgivning.

Tilrettelse

af lovforslag

Ministerierne tilretter lovforslag på baggrund

af høringssvar og dialog med sekretariatet.

Ministeriet tilføjer eksempelvis risikovurdering

ift. anskaffelse af nyt it-system.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Bemærkninger i præhøringssvar

Det varierer, hvordan og hvorvidt digitaliseringsklar lovgivning er relevant i de enkelte

lovforslag. Når ministerierne modtager bemærkninger fra sekretariatet, vedrører bemærk

ningerne typisk efterlevelsen af specifikke principper for digitaliseringsklar lovgivning

og ministeriets vurdering af lovforslagets implementeringskonsekvenser. En relativt stor

del af ministerierne forholder sig imidlertid til principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Der skelnes mellem lovgivning, hvor ministeriet ikke har modtaget specifikke bemærkninger

og lovgivning, hvor ministeriet anbefales at uddybe lovforslagets implementeringskonse

kvenser og principefterlevelse.

Bemærkninger kan fx bestå af anbefalinger om, at ministerierne tilføjer konkrete tids

estimater for et itsystems ikrafttrædelse eller skærper sin beskrivelse af konsekvenserne

af en omorganisering eller flytning af en konkret opgave, der udspringer af et lovforslag.

Der kan også kan være tale om, at ministeriet bør fremhæve beskrivelsen af et konkret

princip. Fx om, hvordan elementer i et lovforslag kan gøre brug af digital kommunikation.

Tilsvarende kan det blive anbefalet, at forslagets implementeringskonsekvenser konkreti

seres, fx i forhold til den måde som lovforslaget påvirker borgere eller datasikkerhed på.

Der er afgivet bemærkninger til fire ud af fem lovforslag.

Bemærkninger til lovforslag med

offentlige implementeringskonsekvenser

Ingen bemærkninger

Implementerings-

konsekvenser

Princip-

efterlevelse

Både implementerings-

konsekvenser og

principefterlevelse

Statistikken er baseret på de 118 lovforslag, som Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget

i præhøring i perioden fra 1. maj 2018 til 20. marts 2019 og har afgivet høringssvar på.

Bemærkningerne omhandler i 60 pct. af lovforslagene ministeriernes efterlevelse af

principper for digitaliseringsklar lovgivning. Tilsvarende har 62 pct. af lovforslagene fået

bemærkninger vedrørende vurderingen af lovforslagets implementeringskonsekvenser.

For de 19 pct. af lovforslagene, som ikke har modtaget bemærkninger, gælder det typisk,

at lovforslaget kun i meget begrænset omfang har offentlige implementeringskonsekvenser.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Hvert andet lovforslag fremhæves positivt

Lovforslagene bliver i præhøringen vurderet i forhold til, om de efterlever principperne,

og om beskrivelse af implementeringskonsekvenser er fyldestgørende.

Halvdelen af alle lovforslag demonstrerer tilfredsstillende efterlevelse af principperne for

digitaliseringsklar lovgivning eller fyldestgørende vurdering af implementeringskonsekvenser.

Det er særligt lovforslagenes principefterlevelse, der har givet anledning til fremhævelser.

Tilsvarende omhandler 45 pct. (26 pct. + 19 pct.) af anbefalingerne til ministerierne,

hvordan implementeringskonsekvenserne kan beskrives mere fyldestgørende.

Dette understreger, at der er et betragteligt potentiale for at forbedre vurderingerne

og beskrivelsen af implementeringskonsekvenser i lovforslagene.

Fordeling af lovforslag med tilstrækkelig eller mangelfuld

efterlevelse af digitaliseringsklar lovgivning

Tilstrækkelig efterlevelse

Anbefaling om justering

22%

33 %

50 %

26%

14%

19%

33%

Ingen fremhævelse

Fremhæver impl. konsekvenser

og principefterlevelse

Fremhæver principefterlevelse

Fremhæver beskrivelse af impl. konsekvenser

Ingen anbefalinger

Anbefalinger til både impl. konsekvenser

og principper

Anbefalinger til impl. konsekvenser

Anbefalinger til principefterlevelse

Statistikken er baseret på de 118 lovforslag, som Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget

i præhøring og skrevet høringssvar til i perioden fra 1. maj 2018 til 20. marts 2019.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Lovforslagene er enkle, klare og muliggør automatisk sagsbehandling

Der er typisk flere principper, der er relevante for det enkelte lovforslag. Det er dog særligt

principperne om automatisk sagsbehandling, enkle og klare regler, tryg og sikker data

håndtering samt sammenhæng på tværs, der har vist sig relevante. Derimod er princippet

om forebyggelse af snyd og fejl samt anvendelse af offentlig infrastruktur i mindre grad

relevante i lovforslagene.

Når der er tale om implementeringskonsekvenser, er det tydeligt, at konsekvenser i forhold

til itunderstøttelse og itstyring og risiko er væsentlig for en meget stor del af lovforslag.

Lovforslags relevans for principper for digitaliseringsklar

lovgivning og implementeringskonsekvenser

Princip

Enkle og klare regler

Digital kommunikation

Muliggøre automatisk sagsbehandling

Sammenhæng på tværs

– ensartede begreber og genbrug af data

Tryg og sikker datahåndtering

Anvendelse af offentlig infrastruktur

Forebygge snyd og fejl

Implementeringskonsekvens

It-understøttelse, it-styring og risiko

Organisatoriske og administrative konsekvenser

Databeskyttelse

Betydning for borgerne

Bemærkning

42 pct.

26 pct.

46 pct.

32 pct.

38 pct.

19 pct.

18 pct.

Bemærkning

71 pct.

50 pct.

6 pct.

3 pct.

Statistikken vedr. principper for digitaliseringsklar lovgivning er baseret på de 74 lovforslag, som er modtaget

i præhøring, og hvor sekretariatet har fremsat bemærkninger vedrørende principefterlevelse.

Statistikken vedr. beskrivelse af implementeringskonsekvenser er baseret på de 70 lovforslag modtaget i præhøring,

for hvilke sekretariatet har fremsat bemærkninger vedrørende ministeriets vurdering af implementeringskonsekvenser.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Knap hver fjerde lovforslag (24 pct.) anerkendes for at efterleve princippet om enkle og

klare regler. I 14 pct. af lovforslagene beskriver ministerierne princippet om sammenhæng

på tværs tilfredsstillende, mens det i 13 pct. af lovforslagene er princippet om tryg og sikker

datahåndtering, der er beskrevet på tilstrækkelig vis.

Det bemærkes, at ikke alle principper er relevante for alle lovforslag.

Fordeling af lovforslag, der efterlever principper

for digitaliseringsklar lovgivning

Andel af lovforslag

hvor dette fremhæves

24 pct.

8 pct.

9 pct.

14 pct.

13 pct.

6 pct.

8 pct.

Princip

Enkle og klare regler

Digital kommunikation

Muliggøre automatisk sagsbehandling

Sammenhæng på tværs

– ensartede begreber og genbrug af data

Tryg og sikker datahåndtering

Anvendelse af offentlig infrastruktur

Forebygge snyd og fejl

Statistikken er baseret på de 118 lovforslag modtaget i præhøring for hvilke, sekretariatet har fremsat

anbefalinger vedrørende principefterlevelse. Et lovforslag kan fremhæves for efterlevelse af ét eller flere principper.

Tabellen kan anvendes som en indikation på, hvilke principper ministerierne er relativt bedst til at inddrage i lovgivningen.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

EKSEMPEL

Nemmere adgang til efteruddannelse

med digitaliseringsklar lovgivning

Som led i trepartsaftalen på Undervisningsministeriets område ønsker parterne at

gøre det enklere at ansøge om godtgørelse, når man tager en voksen-, efter- og videre-

uddannelse. Eksemplet demonstrerer god efterlevelse af en række af principperne

for digitaliseringsklar lovgivning.

Princip #1 om enkle og klare regler

Med loven blev administrationen af godtgørelse samlet i Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag. Samtidig overtog Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ansvaret for admini-

stration af bidrag til kost og logi, så alle de arbejdsgiverfinansierede ordninger på det

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde fremover administreres samlet.

Princip #2 om digital kommunikation

Med loven blev det muligt at opbevare uddannelsesbeviser digitalt for gennemført

voksen-, efter- og videreuddannelse, så oplysningerne er tilgængelige online for

arbejdsgivere og arbejdstagere efter behov.

Princip #3 om automatiske afgørelser baseret på objektive kriterier

Fremadrettet vil udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring ske automatisk

til virksomheden, idet det som udgangspunkt antages, at deltagerne får løn under

uddannelse og transportudgifter godtgjort herfra.

Princip #4 om sammenhæng på tværs

Lovens samling af administrationen er en forenkling af ansøgnings-

og udbetalingsprocessen, der indebærer, at der søges om

godtgørelse og tilskud til befordring i samme arbejdsgang som

tilmeldingen til kurset. Tidligere skulle der søges særskilt inden

for en tidsfrist på fire uger, hvilket mange borgere glemte.

Lov om Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen

m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Status på ministeriernes arbejde

med digitaliseringsklar lovgivning

Den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning forudsætter en ny tilgang til

lovprocessen, hvor de praktiske konsekvenser for administration af nye lovforslag skal

overvejes grundigt allerede fra lovprocessens start.

Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning har foretaget en undersøgelse af ministeriernes

kendskab til digitaliseringsklar lovgivning og de udfordringer, ministerierne oplever i forhold

til at gøre lovgivningen digitaliseringsklar. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en spørge

skemaundersøgelse og en række interviews med lovskrivere og lovchefer.

Undersøgelsen viser, at:

• Ministerierne generelt har godt kendskab til digitaliseringsklar lovgivning og

er fagligt klædt på til at arbejde med det i udformningen af nye lovforslag.

• Ministerierne har gjort brug af informationsmøder, videndeling mv. om

digitaliseringsklar lovgivning.

• Ministerierne efterspørger flere konkrete eksempler og gode råd som

inspiration til at beskrive et lovforslags implementeringskonsekvenser.

• Ministerierne benytter forskellige metoder til at vurdere, om nye lovforslag

indeholder implementeringskonsekvenser. Ministerier, hvis ressort tradi

tionelt kræver en høj grad af skønsmæssig lovgivning, har vanskeligere

ved at inkorporere en fast procedure for adressering af de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning.

Digitaliseringsstyrelsen har gennemført surveyet og interviews. Der er foretaget interviews med 10 ministerier,

og surveyet er sendt til 78 personer og besvaret af 22 (svarrate: 28 pct.).

Når der skrives ”ministerierne”, henvises der til surveyets respondenter og/eller interviewpersonerne.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Kendskab til digitaliseringsklar lovgivning

I det første år er ministerierne blevet tilbudt forskellige former for uddannelse i form af

undervisning, informationsmøder, vejledning mv. Disse tilbud er i stort omfang blevet

benyttet.

Alle respondenter har således gjort noget aktivt for at imødekomme kravene for digitalise

ringsklar lovgivning.

Størstedelen af medarbejdere i ministerierne angiver at have kendskab til digitaliseringsklar

lovgivning (96 pct. angiver, at de er meget enige eller enige). Over halvdelen angiver

samtidig, at de er fagligt kvalificerede til at arbejde med at gøre lovforslag digitaliseringsklar.

Det samlede billede er, at lidt mere end halvdelen af ministerierne angiver, at de aktivt

tænker digitaliseringsklar lovgivning ind i det lovforberedende arbejde.

Ministeriernes brug af vejledningstilbud

Deltaget i

informationsmøder

Læst

vejledningen

Sparret med

kolleger

Andet

Intet gjort for at

opnå kendskab

Ministerierne giver endvidere udtryk for, at de finder principperne meningsfulde og anvende

lige i deres arbejde med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar. Dog pointerer nogle af

ministerierne, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning i sig selv ikke har ændret

på ministeriernes lovforberedende arbejde.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Kendskab og kvalificering til at arbejde med digitaliseringsklar

lovgivning

Jeg er fagligt kvali ceret

til at arbejde med

digitaliseringsklar

lovgivning

Jeg har kendskab

til konceptet om

digitaliseringsklar

lovgivning

Vi har arbejdet aktivt

med at tænke muligheder

for digitaliseringsklar

lovgivning ind tidligt i

det lovforberedende arbejde

Hverken eller

Uenig

Jeg har adgang til

tilstrækkelig information

Meget enig

Enig

Ved ikke

Tal rundet til nærmeste hele og derfor summen af alle svarmuligheder ikke 100 pct.

Ministeriernes lovproces og høringsprocedurer

Implementeringen af indsatsen om digitaliseringsklar lovgivning medfører, at lovgivnings

processen er under forandring, da ministerierne i højere grad end tidligere er formelt

forpligtet til at vurdere konsekvenserne af ny lovgivning, herunder at sikre så enkel

lovgivning som muligt. For at imødekomme de nye krav har nogle ministerier igangsat

tiltag, der forankrer digitaliseringsklar lovgivning i de interne arbejdsgange.

Størstedelen af ministerierne arbejder struktureret med at implementere digitaliseringsklar

lovgivning i det lovforberedende arbejde. Ministerierne deler desuden deres erfaringer

i et nyligt etableret netværk, som drives af Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Anvendte metoder i udarbejdelsen af forslag.

Ministeriet har:

Udpeget en ansvarlig til

at beskrive lovforslagets

implementeringskonsekvenser

Implementeret digital lov-taskforce

eller anden projektorganisering

Vurderet lovforslagets

implementeringskonsekvenser

efter en fast metode

Implementeret tjekliste til

vurdering af, hvordan lovforslaget

efterlever principper for

digitaliseringsklar lovgivning

Ikke anvendt nogle af

de ovenstående metoder

Effekt af præhøringssvar

Digitaliseringsklar lovgivning fører til konkrete ændringer i lovforslagene. En fjerdedel af

de adspurgte medarbejdere i ministerierne tilkendegiver, at præhøringssvarene har ledt

til ændringer i det pågældende lovforslag. I de tilfælde, hvor ministerierne angiver at være

uenige i udsagnet, skyldes det næsten entydigt, at præhøringssvaret ikke indeholdt forslag

til konkrete ændringer.

Det påpeges af ministerierne, at det særligt er det uformelle samarbejde og den løbende

vejledning, der giver anledning til ændringer i lovforslagene.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

Ved ikke

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Ministeriernes vurdering af, om sekretariatets høringssvar

har givet anledning til ændringer i lovforslag

Meget enig

Enig

Hverken eller

Uenig

Meget uenig

Udfordringer med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

Lidt over halvdelen af ministerierne tilkendegiver, at de oplever konkrete udfordringer

i forhold til at gøre lovgivning digitaliseringsklar. Flere faktorer gør sig gældende,

herunder manglende inddragelse af interessenter eller en oplevelse af bundne rammer

fra politiske aftale.

Udfordringer for at opfylde digitaliseringsklar lovgivning

46%

36%

27%

23%

Bundne rammer fra

politisk aftale/direktiv

Manglende tid til at

afdække implementerings-

konsekvenser

Lovforslaget er en del af

eksisterende lovkompleks og

dermed afhængig af dette

Manglende viden om

afdækning af implementerings-

konsekvenser

46%

Manglende inddragelse

af relevante interessenter

Manglende inddragelse af

specialister/fagpersoner

i udarbejdelsen af lovforslag

Andre forhold

Ingen oplevede udfordringer

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

Ved ikke

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

EKSEMPEL

Lov om bedre vilkår for vækst og korrekt

skattebetaling i dele- og platformsøkonomien

Det bliver stadig mere almindeligt for borgere at udleje deres bolig, sommerhus

eller lignende via digitale platforme for deleøkonomi.

Dette kan på længere sigt blive en udfordring for skatteopkrævningen, når de

deleøkonomiske platforme udbydes af udenlandske selskaber, som overlader

indberetningen til den enkelte borger. For at dæmme op for en potentiel erosion

af skatteprovenu, giver ny, digitaliseringsklar lovgivning de deleøkonomiske plat-

forme et incitament for at indberette deres brugeres indtægter til skattevæsenet.

Det udspringer af, at enhver borger, som gør brug af en tjeneste, der har indvilget

i at indberette oplysninger til skattevæsenet, nyder godt af et øget fradrag i forhold

til indtægter opnået via platformen.

Denne foranstaltning er en fordel for brugerne, for platformene og for staten, idet

det ansporer platformene til at indberette brugernes indtægter og sikre brugerne

et højere skattefradrag. I sidste ende giver det myndighederne det fornødne data-

grundlag til at foretage effektiv skattekontrol.

Eksemplet demonstrerer god efterlevelse af princippet om intelligent it-anvendelse

i kontroløjemed.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Generelle udfordringer med at indarbejde

digitaliseringsklar lovgivning i lovforslag

Op mod halvdelen af ministerierne beskriver, at bundne rammer fra politiske aftaler eller

fra EUdirektiver opleves som en barriere for at udforme digitaliseringsklar lovgivning.

Det påpeges blandt andet, at når politiske aftaler udformes meget specifikt, og dermed

indeholder konkrete anvisninger for, hvordan lovgivningen og implementeringen af

lovgivningen efterfølgende skal håndteres, er der behov for, at ikke blot lovgivning,

men også politiske aftaler, lever op til digitaliseringsklar lovgivning.

Ministerierne påpeger derfor, at man i selve udformningen af politiske aftaler i højere grad

bør tænke digitaliseringsklar lovgivning ind, hvis man ønsker, at ministerierne skal have

mulighed for at lave konkrete ændringer i lovforslagene i forlængelse af sekretariatets

høringssvar. Det følger sekretariatet op på i sekretariatets fremadrettede arbejde.

Manglende tid til at afdække implementeringskonsekvenser i det enkelte lovforslag opleves

ifølge ministerierne ligeledes som en betydelig barriere for at leve op til kravet om digitalise

ringsklar lovgivning. Dette underbygges af, at ministerierne hyppigst bliver anbefalet at

uddybe lovforslagets implementeringskonsekvenser for fx borgere, databeskyttelse eller

itsikkerhed. I den sammenhæng nævnes det af ministerierne, at eksisterende lovgivning

kan være udformet i sammenhængende lovkomplekser, hvor revisioner af enkelte elementer

af lovgivningen kan vanskeliggøre at indarbejde principperne for digitaliseringsklar lov

givning.

Ministerier, hvis ressort traditionelt kræver en høj grad af skønsmæssig lovgivning, har

tilkendegivet, at de finder det vanskeligt at inkorporere en fast procedure for adressering

af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning i det lovforberedende arbejde. Det er

et fremadrettet fokusområde at have yderligere dialog med disse ministerier om, hvordan

digitaliseringsklar lovgivning også kan anvendes i lovgivning, der indeholder skønsmæssig

vurdering.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Interne barrierer for at indarbejde digitaliseringsklar lovgivning i lovforslag

Et fåtal af ministerierne peger på, at de oplever barrierer i forhold til den interne organise

ring. Det kan fx være en udfordring ikke at have tid eller mulighed for at få faglig kvalificering

af lovforslagene ved at inddrage relevante specialister eller fagpersoner i det pågældende

lovforslag. Det er imidlertid samtidig erfaringen, at tæt koordination mellem relevante

fagligheder bidrager til velbelyste lovforslag.

Af samme årsag organiserer flere ministerier sig på nye måder, hvor nye strukturer samler

forskellige fagligheder om selve lovformuleringen, så lovforslagene både gennemses af

faglige specialister, eventuelle itspecialister og administrative medarbejdere. En sådan

organisering kan være med til at nedbryde barrierer og muliggøre, at digitaliseringsklar

lovgivning kan tænkes ind tidligere i lovgivningsprocesserne.

EU-lovgivnings betydning for digitaliseringsklar lovgivning

Mange ministerier peger på, at EUlovgivning giver en smal ramme for national tilpasning

i forbindelse med implementering af direktiver, hvilket efterlader mindre rum til efterlevelsen

af kravene for digitaliseringsklar lovgivning. Det samme gør sig naturligt gældende med

EUforordninger, der er umiddelbart gældende efter vedtagelse på EUniveau. Ministerierne

efterspørger derfor, at der er mulighed for at påvirke EUlovgivning tidligere i processen

med henblik på også her at fremme tankerne om digitaliseringsklar lovgivning.

Digitaliseringsstyrelsen samarbejder med Erhvervsstyrelsen om en række langsigtede

initiativer for at imødekomme dette.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

EKSEMPEL

Brug af lov taskforces i Erhvervsstyrelsen

I Erhvervsstyrelsen har man arbejdet aktivt med at bygge bro mellem medarbejdere

med lovforberedende opgaver og medarbejdere med ansvar for digital understøttelse

af lovgivning. Det sker blandt andet ved nedsættelse af en taskforce for digitalisering

i tilknytning til relevante lovforslag.

Når Erhvervsstyrelsen nedsætter en taskforce for digitalisering sker det i samråd mellem

styrelsens enheder for jura og digitalisering. Taskforcen har blandt andet fokus på at

sikre, at en eventuel ikrafttrædelsesdato for regulering giver plads til systemtilpasninger.

Konkret har Erhvervsstyrelsen etableret et ”single point of entry”, som medarbejdere

med lovforberedende opgaver kan kontakte, når de vurderer, at et lovforslag har behov

for digital understøttelse. Herved sikres det, at der udpeges medarbejdere med de rette

kompetencer til deltagelse i kvalificering af lovforslagets implementeringskonsekvenser.

En taskforce kan blandt andet bestå af en procesejer og lovskriver, en it-arkitekt,

en medarbejder med speciale i brugervenlighed, en medarbejder med speciale i regler

og begreber for it-løsninger, en såkaldt ”product owner”, som har ansvar for at bygge

bro og oversætte mellem fagområde og digitalisering samt medarbejdere fra kunde-

service, som har en god fornemmelse for slutbrugernes behov og ønsker.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en række tjeklister

og et interaktivt selvevalueringsværktøj, der

understøtter medarbejdere med lovforberedende

opgaver i at identificere og vurdere relevante

opmærksomhedspunkter i relation til

digital understøttelse af lovgivning.

Eksemplet illustrerer, hvordan ministerierne

arbejder aktivt med organisering af

processen for det lovforberedende

arbejde for blandt andet at gøre

lovgivningen digitaliseringsklar.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Udviklingstiltag

På baggrund af undersøgelserne er der igangsat en række indsatser, som skal imøde

komme de udfordringer, ministerierne oplever.

Udfordringer og udviklingstiltag for samlingen 2019/2020

Udfordring

Fokus på tidlig vurdering af

implementeringskonsekvenser

i politiske aftaler

Udviklingstiltag

Informationsmøder og vejledning for

medarbejdere i ministerierne mv.

Uddannelse og vejledning af nye

medarbejdere

Digitaliseringsklar lovgivning indgår

i Digitaliseringsakademiets kurser

Efterspørgsel på konkrete

erfaringer og eksempler på

digitaliseringsklar lovgivning

Case-bank med eksempler på effektiv

brug af digitaliseringsklar lovgivning

Erfaringsnetværk til videndeling mellem

alle lovchefer

Sikre tidlig dialog, fortsat samarbejde

og tidlig koordinering om lovforslag

Undersøge mulighed for at understøtte

kortlægning af lovgivningsprocessen digitalt.

Fortsat dialog med EU-Kommissionen om

regulering og digitalisering på EU-niveau

Efterspørgsel på tidlig

sparring i lovprocessen

Begrænset efterlevelse

af tidsfrister for præhøring

EU-lovgivning sætter grænser

for graden af principefterlevelse

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Vejledning- og uddannelsestiltag til medarbejdere

Der er et væsentligt udviklingspotentiale for i højere grad at indtænke digitaliseringsklar

lovgivning på det politiske niveau og i politiske aftaler. Dette vil understøtte, at også

lovforslag enklere kan gøres digitaliseringsklare.

På den baggrund øges indsatsen med at gøre opmærksom på indholdet af aftalen om

digitaliseringsklar lovgivning. Med uddannelse og vejledning af medarbejdere i ministerierne,

sigtes der mod, at digitaliseringsklar lovgivning kan forankres og blive en del af fundamentet

for de embedsmænd, der forbereder oplæg til ny policy og politiske aftaler.

Som et yderligere undervisningstiltag planlægges det at inddrage digitaliseringsklar

lovgivning i Digitaliseringsakademiet, der blev nedsat med strategien Et solidt itfundament

– strategi for itstyring i staten til at løfte kompetencerne inden for it og digitalisering hos

generalister staten.

Konkrete erfaringer og eksempler på digitaliseringsklar lovgivning

Ministerierne efterspørger flere konkrete eksempler på, hvordan digitaliseringsklar lovgivning

kan indgå i udformningen af nye lovforslag.

På den baggrund får ministerierne fremover stillet eksempler til rådighed, der demonstrerer

anvendelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning i konkrete lovforslag.

Det er desuden hensigten at udvikle en række hjælpeværktøjer til lovskrivere, som kaldes

lovkomponenter. En lovkomponent kan eksempelvis være en skabelon for en ikraft

trædelse eller territorialbestemmelse, der går på tværs af mange lovforslag. Formålet er,

at lovkomponenter skal fungere som guides til, hvordan ny lovgivning på effektiv vis kan

gøres digitaliseringsklar ved, at den bliver enklere og mere ensartet på tværs.

Tilsvarende er der etablereret et erfaringsnetværk med lovchefer og lovskrivere på tværs

af alle ministerierne til videndeling om digitaliseringsklar lovgivning.

Tidlig dialog, fortsat samarbejde og tidlig koordinering om lovforslag

Som nævnt er det ifølge ministerierne ofte gennem uformel sparring mellem ministerierne

og sekretariatet, at der skabes størst nytte i det lovforberedende arbejde. Derfor er det

også ambitionen fremover at vedligeholde og udvide den gode dialog med ministerierne

og opprioritere den uformelle sparring.

Procesunderstøttelse af lovgivningsprocessen

Det undersøges desuden, hvorvidt der er mulighed for at understøtte lovgivningsprocessen

digitalt. Formålet hermed er dels at understøtte en smidig og hurtigere lovproces, så

juridiske og faglige ressourcer kan anvendes på den komplicerede lovformulering frem

for processuelle opgaver, samt at understøtte bedre fristoverholdelse og høj lovkvalitet

generelt.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Dialog med EU-Kommissionen om regulering og digitalisering på EU-niveau

Ministerierne påpeger, at EUlovgivning kan forekomme så specifik og konkret, at der

ikke overlades råderum til, at ministerierne kan revidere ny lovgivning efter principperne for

digitaliseringsklar lovgivning. Derfor arbejder Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning

i samarbejde med Erhvervsstyrelsen på, at EUretsakter fremadrettet skal give gode

rammebetingelser for ministeriernes arbejde med at udforme digitaliseringsklar lovgivning.

Sekretariatet arbejder med en række langsigtede initiativer for at imødekomme dette.

De konkrete initiativer indeholder blandt andet formidling af engelsksprogede case

beskrivelser, der anskueliggør anvendelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Indsatsen indebærer også etableringen af netværk af ligesindede aktører på tværs af

medlemsstaterne, bestående af medlemsstater, der særligt prioriterer offentlig digital

udvikling. Denne indsats forventes på længere sigt også at bære frugt i form af øget

potentiale for bilateral erfaringsudveksling.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Bilag

Ministeriernes arbejde med

digitaliseringsklar lovgivning

Bilaget præsenterer udvalgte oversigter og nøgletal om arbejdet med digitalise

ringsklar lovgivning fordelt på ministerier. Ministerierne er benævnt med gældende

navn i perioden for Folketingets lovsamling 2018/2019. Tallene er udarbejdet af

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning på baggrund af tal fra Folketinget.dk

og intern statistik.

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Lovforslag med implementeringskonsekvenser

Nedenstående tabel viser antallet af fremsatte lovforslag per ministerium i samlingen

2018/19 samt hvor mange af disse, som sekretariatet på baggrund af en indledende

screening har vurderet at indebære implementeringskonsekvenser for offentlige myndig

heder. Der er stor variation mellem ministerier i andelen af lovforslag, som vurderes at

have implementeringskonsekvenser.

Tabel 1

Antal fremsatte lovforslag med implementeringskonsekvenser

per ministerium, 2018-19

Antal som

Antal vurderes at have

fremsatte implementerings-

konsekvenser

lovforslag

Ministerium

Skatteministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Undervisningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Børne- og Socialministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Finansministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Forsvarsministeriet

Kulturministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kirkeministeriet

Gennemsnit

Andel

i pct.

32 pct.

24 pct.

38 pct.

30 pct.

21 pct.

80 pct.

40 pct.

57 pct.

38 pct.

9 pct.

25 pct.

33 pct.

40 pct.

20 pct.

25 pct.

50 pct.

0 pct.

0pct.

33 pct.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Lovforslag modtaget i præhøring

Nedenstående tabel viser antallet af lovforslag, som sekretariatet har modtaget i præhøring

sammenholdt med antallet af lovforslag, som sekretariatet indledningsvist har vurderet

at have implementeringskonsekvenser. Som det fremgår af tabellen, har størstedelen af

ministerierne sendt flere lovforslag i præhøring hos sekretariatet, end det var forventet på

baggrund af screeningen af lovprogrammet for 2018/2019.

Tabel 2

Antal lovforslag modtaget i præhøring

per ministerium, 2018-19

Antal som

Antal

lovforslag vurderes at have

modtaget implementerings-

konsekvenser

i præhøring

Ministerium

Skatteministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Undervisningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Børne- og Socialministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Finansministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Forsvarsministeriet

Kulturministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kirkeministeriet

Gennemsnit

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Antal høringssvar med anbefalinger

Nedenstående tabel viser antallet af høringssvar, hvor sekretariatet har fundet anledning

til at fremsætte egentlige anbefalinger til sikring af lovforslagets principefterlevelse eller

til beskrivelsen af lovforslagets implementeringskonsekvenser.

Tabellen viser, at sekretariatet giver anbefalinger til lovgivningens udformning i et flertal

af høringssvarene. Der er dog relativt stor spredning mellem de enkelte ministerier i forhold

til, hvor stor en andel af høringssvarene, der indeholder anbefalinger til justeringer.

Tabel 3

Antal høringssvar med anbefalinger

per ministerium, 2018-19

Antal

lovforslag

modtaget

i præhøring

Antal

høringssvar

med

anbefalinger

Ministerium

Skatteministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Undervisningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Børne- og Socialministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Finansministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Forsvarsministeriet

Kulturministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kirkeministeriet

Gennemsnit

Andel

i pct.

52 pct.

83 pct.

60 pct.

70 pct.

75 pct.

81 pct.

83 pct.

13 pct.

100 pct.

66 pct.

100 pct.

50 pct.

100 pct.

0 pct.

66 pct.

0 pct.

57 pct.

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Fristefterlevelse

Nedenstående tabel viser, hvor mange dage forud for lovforslagets udsendelse

i offentlig høring det enkelte ministerium i gennemsnit indsender lovforslag i præhøring

hos sekretariatet. Det skal bemærkes, at gennemsnitsberegningen vil være mere sårbar

for ”outliers” jo færre lovforslag det enkelte ministerium har sendt i høring.

Som det fremgår af tabellen, er der stor variation, i forhold til hvor tidligt det enkelte

ministerium i gennemsnit sender lovforslag i præhøring, og dermed i hvor høj grad de

opfylder fristen om at sende lovforslag med implementeringskonsekvenser i præhøring

seks uger før lovforslagets udsendelse i offentlig høring.

Tabel 4

Ministeriernes efterlevelse af kravet om at sende lovforslag

i præhøring seks uger før høring per ministerium, 2018-19

Antal

lovforslag

modtaget

i præhøring

Gns. antal

dage før

offentlig

høring

-8

-3

Ministerium

Skatteministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Undervisningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Børne- og Socialministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Finansministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Forsvarsministeriet

Kulturministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kirkeministeriet

Gennemsnit

Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019 ·

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Vil du vide mere

Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning står til rådighed for yderligere dialog

og vejledning om digitaliseringsklar lovgivning. Det kan både være i form af rådgivning

og videndeling på møder eller ved oplæg.

Kontakt Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning på

[email protected]

Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen

Marts

2020

ISBN

78-87-93073-27-2 (tryk)

978-87-93073-28-9 (web)

Design BGRAPHIC

Tryk

Rosendahls

· Indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning · Årsrapport 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Årsrapport om digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren

digst.dk