26.02.2020
INDSATSER PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I FINLAND
Finlands regering har lagt op til en ny strategi på børne- og familieområdet, som skal
sikre et mere lige og børnevenligt Finland. I dag har Finland udfordringer med en me-
get lav fødselsrate, fattigdom i familier med børn og inter-generationel social eksklu-
sion. Derudover ønsker regeringen at styrke rettigheder for
”utraditionelle”
familier,
som i dag udgør 1/3 af alle familier i Finland. Det er særligt sammenbragte familier og
regnbuefamilier, som de seneste år er steget i antal.
Strategien udarbejdes af en parliamentarisk nedsat komité, som vil basere strategien på
FN’s børnekonvention. Strategien vil spænde over flere regeringsperioder. Det over-
ordnede fokus vil være at styrke børns tarv og styrke inklusionen i samfundet.
I regeringsprogrammet lægges der op til at styrke den sociale støtte til udsatte børn, og
afsætte flere midler til området. Derudover vil regeringen frem mod 2024 ansætte flere
socialarbejdere ved at indføre minimumsnormeringer pr. klient i systemet. Således vil
normeringen i 2022 justeres til 24 klienter pr. ansat og i 2024 hæves denne til 30 klienter
pr. ansat. Der vil ligeledes blive oprettet teams med professionelle fra flere fagområder,
som vil sikre service for familier med særlige behov.
Tilpasning til nye familieformer
Den traditionelle familiekonstellation er blevet suppleret med nye familieformer de
senere år. Regeringen vil derfor også reformere børne- og familieområdet for at sikre,
at det kan imødekomme behovene for nye familiekonstellationer.
Social- og Sundhedsministeriet har allerede præsenteret en ny reform om barselsorlov.
Med reformen øger man barselsorloven til lidt over 14 mdr. Hver forælder vil få 164
dage mens moderen vil kunne påbegynde sin barsel én måned før fødslen. Det bliver
ligeledes tilladt for én forælder at overføre 69 af sine dage til den anden. Enlige forældre
vil have fuld barselsorlov. I dag er barselsorloven tilrettelagt således, at moderen har
4,2 mdr. og faren har 2,2 mdr.’s barsel. Derudover har man seks mdr., som frit kan
fordeles mellem forældrene. I dag bliver alle seks mdr. i langt de fleste tilfælde taget af
moderen. Med den nye barselsreform ønsker regeringen at få flere fædre til at tage
mere barsel, og derudover ønsker regeringen at sikre rettighederne for alternative fa-
miliekonstellationer ved blandt andet ikke at bestemme orloven ud fra forældrenes
køn.
Det forventes. at forøgelsen af barselsorloven vil koste 100 mio. euro. Reformen vil
tidligst blive udrullet ultimo 2021.
Ud over dette har regeringen lagt op til at lave individualiserede forløb til børn, som
hverken identificerer sig som pige eller dreng og til deres familier.
DANMARKS AMBASSADE I HELSINKI