SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 191
Offentligt

Februar 2020

Evaluering af den

politiske aftale fra

2014 om et nyt

adoptionssystem

Del 2:

Adoptivfamiliens

forhold

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1

INDLEDNING

1.1 Formål og fremgangsmåde

KAPITEL 2

KAPITEL 3

SAMMENFATNING

GODKENDELSE AF KOMMENDE ADOPTANTER

3.1 Generel godkendelsesramme

3.2 Sammenhængen mellem ansøgernes alder og barnets alder

3.3 Godkendelses- og undersøgelsesforløbets tilpasning

3.4 Vurdering af ansøgernes personlige ressourcer i fase 1

3.5 Delkonklusion

KAPITEL 4

STØTTE TIL ADOPTIVFAMILIEN

4.1 Obligatorisk rådgivning (fase 4)

4.2 Temaeftermiddage og landemøder

4.3 Udvidet adgang til PAS-rådgivning i adoptivfamilien

4.4 Åbenhed og kontakt med biologisk slægt i PAS-rådgivningen

4.5 Rådgivning til voksne adopterede

4.6 Organiseringen af den samlede støtte til adoptivfamilien

4.7 Delkonklusion

KAPITEL 5

ÅBENHED OG ADOPTION

5.1 Fokus på at sikre tilgængeligheden af oplysningerne om den

adopteredes baggrund

5.2 Viden om den adopteredes opvækst til biologisk slægt

5.3 Temaaftener om åbenhed og kontakt til biologisk slægt

5.4 Forskning i betydningen af åbenhed for den adopterede

5.5 Delkonklusion

KAPITEL 6

INDSAMLING OG FORMIDLING AF VIDEN

6.1 Videndeling med fagprofessionelle

6.2 Understøttende initiativer til den eksisterende

vidensopsamling

6.3 Undersøgelser og vidensindsamling i VIVE

6.4 Viden fra PAS-rådgivningen

6.5 Delkonklusion

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 1

Indledning

Den 2. oktober 2014 indgik den daværende regering (Socialde-

mokraterne og Det Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socia-

listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti en aftale om det fremtidige adoptionssystem i Danmark

Som en del af aftalen var der enighed blandt aftalepartierne

om, at der efter en treårig periode skulle gennemføres en eva-

luering af aftalens samlede konsekvenser. Hovedparten af af-

talen blev implementeret den 1. januar 2016, og evalueringen

er efterfølgende blevet iværksat i 2019.

Med udgangspunkt i den bagvedliggende helhedsanalyse fra

2014 af det danske adoptionssystem er evalueringen opdelt i

to publikationer.

Det hovedspor, som handler om de strukturelle rammer for

den internationale adoptionsformidling og tilsynet hermed, er

beskrevet i en evaluering, som er offentliggjort i forbindelse

med Ankestyrelsens undersøgelse af, hvilke alternativer der

findes til den eksisterende formidlingsstruktur for international

adoption

Denne publikation handler om det hovedspor, der vedrører

adoptivfamiliens forhold, og kan opdeles i fire delelementer:

•

Godkendelse af kommende adoptivforældre

Støtte til adoptivfamilien

Åbenhed i adoptionen

Indsamling og formidling af viden

De to publikationer udgør tilsammen den samlede evaluering

af den politiske aftales samlede initiativer.

1.1 FORMÅL OG FREMGANGSMÅDE

Formålet med evalueringen er at beskrive, om de iværksatte

initiativer har opfyldt formålene og hensigterne bag den politi-

ske aftale fra 2014.

”Aftale om et nyt adoptionssystem i Danmark, 2014”,

https://ast.dk/filer/born-og-

familie/undersogelse-af-den-fremtidige-struktur-for-adoptionsformidlingen/bilag-2-

den-politiske-aftale-2014.pdf

”Den internationale adoptionsformidling i Danmark – en undersøgelse af bæredygtige

alternativer til den nuværende struktur”, 2019,

https://sim.dk/publikatio-

ner/2019/dec/undersoegelse-af-international-adoptionsformidling-i-danmark/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Evalueringen indeholder således en beskrivelse af de bagved-

liggende hensyn og formålet med aftalens delelementer, og

hvilke tiltag der er blevet iværksat fra 2016 til 2018 på bag-

grund af aftalen.

Evalueringen indeholder også en overvejelse af, om de ind-

vundne erfaringer peger på et behov for en justering af de en-

kelte initiativer.

Evalueringen er bygget op om de fire elementer fra den politi-

ske aftale, der vedrører adoptivfamiliens forhold:

•

Godkendelse af kommende adoptivforældre

Støtte til adoptivfamilien

Åbenhed i adoptionen

Indsamling og formidling af viden

De konkrete initiativer som aftalepartierne var enige om at

iværksætte under hvert af de ovennævnte fire elementer er

sat ind som underpunkter

Hvert underpunkt er evalueret i følgende struktur:

•

En beskrivelse af hvorledes initiativet er blevet udmøntet

En beskrivelse af Ankestyrelsens erfaringer, hvor dette er

fundet relevant for evalueringens formål

En gengivelse af de bemærkninger Ankestyrelsen har modta-

get fra områdets aktører og interessenter i forbindelse med

evalueringen

I de fire kapitler om elementerne fra den politiske aftale sum-

meres resultaterne op i en delkonklusion.

Med det formål at inddrage så mange erfaringer som muligt fra

områdets aktører og interessenter har Ankestyrelsen bedt om

at modtage inputs fra områdets aktører – Adoptionsnævnet,

den adoptionsformidlende organisation, Danish International

Adoption (DIA), og Familieretshuset.

Ankestyrelsen har også bedt områdets interessenter om in-

puts. Interessenterne er repræsenteret i en række interesseor-

ganisationer og adoptionspolitiske sammenslutninger. Adoption

& Samfund repræsenterer adoptanterne og har endvidere en

ungdomsafdeling, der repræsenterer de adopterede. Ko-

reaklubben og Adoptionspolitisk Forum repræsenterer de adop-

terede, men har ligesom Adoption & Samfund et bredt fokus

på adoptionsområdet som helhed. ACT, Adoptionstrekanten og

Åbenhed i Adoption repræsenterer både de adopterede, biolo-

gisk slægt og adoptanterne.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Ankestyrelsen har modtaget høringssvar fra Adoptionsnævnet,

DIA, Familieretshuset, ACT, Adoption & Samfund, Adoptions-

trekanten, Adoptionspolitisk Forum, Bedsteforeningen, For-

eningen Klip, Koreaklubben, Åbenhed i Adoption. Ankestyrel-

sen har på DIA’s initiativ også holdt møde med DIA’s direktør

og adoptionskoordinatorer om evalueringens elementer i ja-

nuar 2020.

Høringssvarene er indarbejdet i evalueringen og er alle vedlagt

i sin helhed som bilag.

Oplysningsgrundlaget for evalueringen består herudover af

Adoptionsnævnets og Ankestyrelsens løbende vidensindsam-

ling på området i form af statistiske opgørelser, årsberetnin-

ger, evalueringer og tilsynsaktiviteter.

Evalueringens afgrænsning

Den politiske aftale fra 2014 tog afsæt i udfordringer, der

overvejende relaterede sig til internationale adoptioner.

De initiativer, der vedrører godkendelsen af kommende adop-

tanter, støtte til adoptivfamilien, åbenhed i adoptioner og vi-

densindsamling berører alle adoptivfamilier, uanset den adop-

teredes oprindelsesland. Initiativernes formål og indhold var

dog i udgangspunktet sammensat med henblik på at imøde-

komme problemstillinger, der var identificeret i forbindelse

med internationale adoptioner.

Internationale adoptioner udgør fortsat majoriteten af frem-

medadoptioner i Danmark. Antallet af internationale adoptio-

ner er dog siden 2014 faldet, mens antallet af nationale adop-

tioner har været varierende.

Siden 2014 er andelen af adoptioner fra udlandet gradvist re-

duceret. I 2014 udgjorde andelen af internationale adoptioner

knap 90 % (124 internationale og 14 nationale adoptioner). I

2019 udgjorde andelen 68 % (47 internationale og 22 natio-

nale adoptioner).

Denne forskydning i feltet af adoptioner er ikke inddraget i

evalueringen, da evalueringen har til hensigt at beskrive virk-

ningen af den politiske aftale i retrospekt.

Da evalueringen tager afsæt i de indvundne erfaringer fra

2016 til 2019, indbefatter evalueringens resultater ikke de

eventuelle konsekvenser, som et ændret formidlingsbillede vil

kunne få for det fremadrettede indhold i de initiativer, der er

rettet mod adoptivfamilierne og de adopterede.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 2

Sammenfatning

Samlet set viser evalueringens resultater, at de dele af den po-

litiske aftale, der vedrører adoptivfamiliens forhold, er blevet

udmøntet i de iværksatte initiativer, der relaterer sig til god-

kendelsen af ansøgere, støtte til adoptivfamilien, åbenhed i

adoptioner og indsamling og formidling af viden.

Resultaterne viser også, at det kan være relevant at overveje

at foretage en revidering af indholdet og tilrettelæggelsen af

en række konkrete tiltag.

Godkendelsen af

ansøgerne

Evalueringen viser ikke et konkret behov for at justere det ek-

sisterende alderskrav til ansøgerne. Det samme gør sig gæl-

dende for Familieretshusets muligheder for at vurdere ansø-

gernes personlige ressourcer tidligt i godkendelsesforløbet.

De erfaringer, som områdets aktører og interessenter har gen-

givet, synes til gengæld at pege på, at indholdet af godkendel-

sesrammen og godkendelsesforløbets indhold vil kunne juste-

res, så det i højere grad sikres, at adoptionerne gennemføres

til gavn for den adopterede, og et positivt adoptionsforløb un-

derstøttes.

Det kan derfor overvejes at undersøge, om evalueringens re-

sultater giver anledning til at justere godkendelsesforløbet og

godkendelsesrammen, så de krav, der stilles til kommende

adoptanter fortsat afspejler det aktuelle formidlingsbillede med

det formål at sikre ansøgernes egnethed til at adoptere.

I denne forbindelse vurderes det relevant at undersøge føl-

gende nærmere:

•

Den helbredsmæssige, aldersmæssige og udviklingsmæssige

profil på de børn, der adopteres i Danmark

Godkendelsesforløbets indhold og metoder

Ansøgernes muligheder ved stillingtagen til matchningsfor-

slag

Såfremt der arbejdes videre med godkendelsesrammen og

godkendelsesforløbets indhold vil det være relevant at tage

udgangspunkt i det fremtidige formidlingsbillede og profilen på

de børn, der fremover forventes adopteret i Danmark, og de-

res behov.

Støtte til

adoptivfamilien

Evalueringens resultater viser, at de iværksatte initiativer har

medført et bredere rådgivnings- og undervisningstilbud til

adoptanter, adopterede og fagprofessionelle. Flere kan tilbydes

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

rådgivning, rådgivningen tilbydes både før, under og efter

adoptionen, samt særskilt til den adopterede.

Resultaterne viser dog også, at det på visse områder kan være

relevant at overveje en justering for at sikre det bedst mulige

tilbud til adoptanter og adopterede:

•

Mulighederne for at tilbyde rådgivning til ansøgerne fra en

PAS-konsulent i forbindelse med matchningen

Indholdet og rækkevidden af den obligatoriske rådgivning før

og efter hjemtagelsen

Mulighederne for at dispensere fra den fastsatte ramme på

20 timers rådgivning til adoptivfamilien efter adoptionen

Organiseringen af det samlede tilbud om rådgivning og støtte

I forbindelse med eventuelle justeringer af rådgivningstilbud-

dene til adoptivfamilien og organiseringen af tilbuddene vil det

være relevant at iagttage den betydning, som det fremtidige

formidlingsbillede eventuelt vil have for adoptivfamiliens behov

for støtte.

Åbenhed og adoption

Evalueringens resultater viser, at erfaringerne fra arbejdet

med at styrke tilgængeligheden af oplysninger om den adopte-

rede og biologisk slægt, samt formidlingen af disse oplysnin-

ger, har bidraget til at understøtte den adopteredes ret til vi-

den om egen historie og biologisk slægts adgang til oplysnin-

ger om den adopteredes opvækst.

Praksiserfaringerne og bemærkningerne fra områdets interes-

senter viser samtidig flere nuancer i åbenhedsbegrebet, som

tilvejebringer flere perspektiver på, hvordan åbenhed i praksis

kan udøves og understøttes til gavn for adopterede, adoptan-

ter og biologisk slægt.

I det fremadrettede arbejde med åbenhed i adoptioner kan det

derfor overvejes at iværksætte følgende initiativer til at justere

den nuværende indsats:

•

Justere rammer og indhold for den bistand, der ydes i søgen

efter oplysninger

Skabe øget opmærksomhed på de kulturelle rammer for

åbenhed i internationale adoptioner

Etablere elektronisk arkiv for afsluttede adoptionssager

Understøtte adoptanterne i udarbejdelsen af opfølgningsrap-

porter

Iværksætte yderligere forskning i åbenhed

Styrke det tværgående samarbejde om åbenhed mellem om-

rådets aktører

Styrke det internationale samarbejde om åbenhed

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Såfremt der iværksættes yderligere initiativer om åbenhed i

adoption, kan det være relevant at inddrage flere nationale

perspektiver, særligt set i forhold til den seneste udvikling i

formidlingsbilledet, hvor andelen af nationale adoptioner har

været stigende.

Vidensindsamling og

information

Evalueringens resultater viser, at adoptionsområdets aktører

og interessenter generelt efterspørger en højere grad af viden-

deling, samarbejde og undervisning på tværs af de enkelte

myndigheder og organisationer.

Efterspørgslen er bredt rettet mod hele områdets forskelligar-

tede fagfelter og knytter sig til alle aspekter af adoptivfamili-

ens vilkår.

Det kan derfor overvejes at undersøge nærmere, hvordan ind-

samlingen og formidlingen af adoptionsrelateret viden eventu-

elt vil kunne styrkes til gavn for de adopterede, adoptivfamilien

og biologiske slægt.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 3

Godkendelse af kommende

adoptanter

3.1 GENEREL GODKENDELSESRAMME

Det var et hovedhensyn i den politiske aftale, at de krav, der

stilles til kommende adoptanter, afspejler det aktuelle formid-

lingsbillede.

Siden de daværende godkendelsesrammer blev defineret i

2000 havde profilen på de børn, der blev adopteret fra udlan-

det, ændret sig. I 2014 blev der i højere grad formidlet større

børn med særlige behov til adoption fra udlandet.

De tidligere formidlende organisationer havde allerede inden

2014 gjort opmærksom på de udfordringer den daværende

godkendelsesramme medførte for mulighederne for at anvise

børn til danske ansøgere. Den daværende godkendelsesramme

var efter organisationernes vurdering for smal til at rumme

størstedelen af de børn, der blev frigivet til adoption i udlan-

det.

”Fremadrettet skal

benyttes en ny

godkendelses-

ramme i form af

én godkendelse,

der rummer ældre

børn og børn med

flere behov”

Aftale om et nyt

adoptionssystem i

Danmark, oktober

2014

ALMEN OG UDVIDET GODKENDELSESRAMME 2000-2015

•

Ved almen godkendelse blev ansøgeren godkendt til at adop-

tere et barn i aldersgruppen 0-36 måneder uden væsentlige

kendte fysiske og psykiske problemer.

•

Ved udvidet godkendelse blev ansøgeren godkendt til at

adoptere et ældre barn (end 0-36 måneder), søskende eller

et barn, som på grund af fysiske eller psykiske helbredsmæs-

sige forhold blev vurderet udenfor den almene godkendelse.

I 2009 blev en arbejdsgruppe nedsat under Ankestyrelsen

(dengang Familiestyrelsen) bestående af repræsentanter fra

Adoptionsnævnet, de to daværende formidlende organisatio-

ner, Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), Adoption &

Samfund samt Familieretskontoret fra ressortministeriet. Ar-

bejdsgruppen havde til opgave at overveje, om den davæ-

rende matchningsprocedure og sondringen mellem almen og

udvidet godkendelse var tidssvarende og i tiltrækkelig grad

sikrede barnets bedste.

Arbejdsgruppen indstillede enstemmigt, at begreberne almen

og udvidet godkendelse blev afskaffet og erstattet af én god-

kendelse til adoption, sådan at godkendelsesrammen fremover

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

i højere grad afspejlede den aktuelle formidlingssituation og de

børn, der frigives til adoption. Der var ligeledes enighed om, at

godkendelsen fortsat skulle indeholde kriterier om alder på

barnet og søskende. Der var dog ikke enighed om, hvorvidt

den daværende aldersramme fortsat burde være gældende el-

ler udvides.

Arbejdsgruppens medlemmer var enige om følgende overord-

nede beskrivelse af godkendelsesrammen:

”Et barn bør være omfattet af godkendelsesrammen, hvis den sam-

lede viden ikke taler afgørende imod, at barnet har et normalt udvik-

lingspotentiale i fysisk og psykisk henseende, forstået på den måde,

at barnet med tiden vil kunne blive selvhjulpent og i stand til at klare

en almindelig tilværelse, eventuelt med begrænset brug af støttefor-

anstaltninger.

Kun hvis forhold hos barnet konkret vurderes at medføre, at barnet

ikke har et normalt udviklingspotentiale eller at der består en betyde-

lig risiko herfor, vurderes det konkrete barn uden for godkendelsen til

adoption.

Med hensyn til vurderingen af barnet, skal der foretages en konkret

og individuel vurdering af alle de foreliggende oplysninger om barnet,

herunder oplysninger om barnets helbred, udvikling, adfærd, kontakt-

evne, og baggrundsoplysningerne bør sammenholdes med de usikker-

hedsfaktorer der måtte bestå, herunder manglende eller mangelfulde

oplysninger om barnets alder, baggrund eller lignende.”

På baggrund af arbejdsgruppens indstilling blev det i 2014 po-

litisk besluttet at udviklingen i børnenes helbreds- og alders-

mæssige profil skulle afspejles i en ændret godkendelses-

ramme, der i højere grad rummer ældre børn og børn med

flere behov.

Udmøntningen

Med adoptionsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2016, blev

godkendelsesrammen for adoptanter ændret i overensstem-

melse med arbejdsgruppens indstilling, således at begreberne

almen og udvidet godkendelse blev afskaffet og erstattet af én

godkendelse. Den tidligere aldersramme blev udvidet fra 0-36

måneder til 0-48 måneder. Aldersrammen for søskende blev

også udvidet fra 0-36 måneder til 0-72 måneder.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

GENEREL GODKENDELSE PR. 1. JANUAR 2016

Ved generel godkendelse bliver ansøgeren godkendt til at adop-

tere et barn i alderen 0-48 måneder, hvor den samlede viden

ikke taler afgørende imod, at barnet har et normalt udviklings-

potentiale i fysisk og psykisk henseende.

Det er ikke muligt på forhånd at få udvidet en generel godken-

delse. Vurderes et barn uden for den generelle godkendelse, vil

det kræve en konkret godkendelse til at adoptere barnet.

Godkendelsesrammens indhold

Godkendelsesrammens indhold tager udgangspunkt i arbejds-

gruppens anbefalinger.

Hvis forhold hos barnet konkret vurderes at medføre, at barnet

ikke har et normalt udviklingspotentiale, eller der er en bety-

delig risiko herfor, falder barnet uden for godkendelsen. En

adoption vil i disse tilfælde kræve en konkret godkendelse til at

adoptere barnet.

Afgørelsen af, om et barn falder inden for den nuværende god-

kendelsesramme, skal ske på baggrund af en konkret og indi-

viduel vurdering af de oplysninger, der foreligger om barnet,

sammenholdt med de usikkerhedsfaktorer, der ellers måtte

være i det konkrete tilfælde.

Vurderingen af barnet foretages ud fra oplysninger om barnets

trivsel og funktionsniveau på det tidspunkt, hvor der træffes

beslutning om bortadoption samt på baggrund af pålidelighe-

den af de data, der kommer fra det enkelte afgiverland.

Det er børnelæger i henholdsvis den formidlende organisation

og Adoptionsnævnet eller Adoptionssamrådet, der vurderer,

om et barn er omfattet af godkendelsesrammen. Ved vurderin-

gen i Adoptionsnævnet er det muligt at inddrage en børne- og

ungdomspsykiater.

•

Ved vurderingen vil der blive taget stilling til, om barnets

eventuelle kendte vanskeligheder har et sådant omfang, at

det fortsat er muligt for familien at føre et almindeligt dansk

familieliv. Det vil eksempelvis sige, om barnet forventes at

ville kunne passes i en almindelig daginstitution og senere

følge en almindelig skolegang, eventuelt med begrænset

brug af støtteforanstaltninger.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

•

Det skal ligeledes kunne antages, at der ikke er så store van-

skeligheder hos barnet, at det vil hindre forældrene i at have

en almindelig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvis barnet har sygdomme eller handicaps, der må forventes

at kræve kontakt til sundhedsvæsenet eller andre offentlige

instanser, skal det vurderes, om denne kontakt kan forudses

at være af et sådant omfang, at det i sig selv vil medføre

væsentlige hindringer i familiens udfoldelser.

Det indgår også i vurderingen, om barnets vanskeligheder

har et sådant omfang, at det med tiden, når det er blevet

voksent, vil være i stand til at blive selvhjulpent i eget hjem,

eventuelt med brug af støtteforanstaltninger.

•

En godkendelse som adoptant indebærer, at en ansøger skal

kunne acceptere og være fundet egnet til at adoptere et barn

inden for ovennævnte beskrivelse.

Det er ikke muligt at begrænse en generel godkendelse, og

kravene til en ansøgers ressourcer og rummelighed vil således

heller ikke kunne begrænses. Der kan dog søges om godken-

delse til adoption af søskende og om en udvidet aldersramme.

Adoptivbørnenes helbredsmæssige og aldersmæs-

sige forhold

Der er indtil videre ikke foretaget en systematisk gennemgang

af de specifikke helbredsmæssige forhold, der har gjort sig

gældende for de børn, der siden 2016 er blevet matchet med

ansøgere i Danmark.

De statistiske oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med

myndighedernes behandling af de enkelte matchningsforslag,

tager udgangspunkt i en vurdering af, om barnet er inden for

eller uden for ansøgernes godkendelsesramme. Der foreligger

ingen samlet databeskrivelse af børnenes helbredsforhold, der

vil kunne anvendes til at vurdere, om børnenes helbredsmæs-

sige profil giver anledning til at ændre godkendelsesrammens

indhold.

Der vil således være behov for at foretage en statistisk og læ-

gefaglig gennemgang af de enkelte matchningssager for at til-

vejebringe et datagrundlag for en sådan vurdering.

Det bemærkes, at Adoptionsnævnet som et led i nævnets til-

syn med Adoptionssamrådene har indkaldt alle sager, hvor

samrådene i perioden 1. januar 2017 til 15. august 2019 har

taget stilling til udvidelse af ansøgernes godkendelse i forbin-

delse med konkret barn i forslag. Ud af de 55 sager nævnet

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

modtog handlede 38 sager om den almene godkendelses-

ramme og 17 sager om den generelle godkendelsesramme.

Adoptionsnævnet forventer at afslutte denne tilsynsgennem-

gang i løbet af første halvår af 2020.

Det fremgår af Adoptionsnævnets løbende statistik over udvik-

lingen i alder og ventetider, at andelen af børn, der var under

1 år ved hjemtagelsen, i perioden 2016-2018 er faldet fra 8 %

til 3 %. Samtidig er andelen af børn, der var 4 år eller derover

steget fra 5% til 13 % i samme periode

Udviklingen i antallet af godkendelser

Parallelt med implementeringen af den nuværende godkendel-

sesramme ses en stigning i den samlede afslagsprocent i afgø-

relser om ansøgning om godkendelse til at adoptere.

Tabel 1. Familieretshusets afgørelser om godkendelse

2014

Afgørelser i alt

Godkendelser efter fase 3

Samlet godkendelsesprocent

Afslag efter fase 1

Afslag efter fase 3

Afslag i alt

Afslagsprocent fase 1

Afslagsprocent fase 3

Samlet afslagsprocent

156

119*

76%

37*

16%

10%

24%

2015

114

76*

67%

38*

25%

15%

33%

2016

113

71*

63%

42*

21%

37%

2017

63%

15%

26%

37%

2018

51**

59%

35**

31%

10%

41%

Afslagsprocenten er steget fra 24% i 2014 til 41% i 2018.

Det har dog været varierende, om ansøgerne fik afslag på

godkendelse på grund af objektive forhold (helbred, samliv,

”Udviklingen i alder og ventetider 2016 – 2018”, 2019,

https://ast.dk/filer/na-

evn/adoptionsnaevnet/undersogelser-gennemfort-af-adoptionsnaevnet/alder-og-ven-

tetider-2016-2018.pdf

Tabellen tager ikke hensyn til eventuelle omgørelser i Adoptionsnævnet af afslag i fase

3. Afslagsprocenten i fase 3 betegner andelen af afslag ud af antallet af afgørelser i fase 3

(det samlede antal afgørelser fratrukket afslag i fase 1).

* I nogle sager blev der givet afslag på godkendelse i fase 1, efterfølgende blev afslaget

ændret og ansøgeren blev godkendt i fase 3.

** I en sag blev der givet afslag på godkendelse i fase 1. Efterfølgende blev afslaget æn-

dret og ansøgeren blev godkendt i fase 3.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

økonomi etc.) eller på baggrund af deres personlige ressour-

cer. I 2016 og 2017 steg afslagsprocenten i fase 3 og var fal-

dende i fase 1. Dette var dog ændret i 2018, hvor afslagspro-

centen i fase 1 var fordoblet og afslagsprocenten i fase 3 var

mere end halveret.

DET FASEOPDELTE UNDERSØGELSES- OG GODKEN-

DELSESFORLØB

Alle ansøgere, uanset hvorfra de ønsker at adoptere, skal gen-

nemgå det faseopdelte undersøgelses- og godkendelsesforløb

og dermed deltage i det adoptionsforberedende kursus.

•

Fase 1

I fase 1 af undersøgelses- og godkendelsesforløbet vurderes

det, om ansøgeren opfylder de generelle godkendelseskrav,

som stilles til ansøgerens alder, samliv, helbred, strafforhold,

boligforhold og økonomi. Kravene er nærmere fastlagt i be-

kendtgørelse om adoption. Hvis ansøgeren opfylder de gene-

relle krav, giver samrådet tilladelse til, at undersøgelses- og

godkendelsesforløbet kan fortsætte. Opfylder ansøgeren ikke

betingelserne, giver samrådet afslag på ansøgningen.

•

Fase 2

Fase 2 består af et adoptionsforberedende kursus. Kurset er

obligatorisk for alle, der ikke tidligere har adopteret. Kurset

består af to weekendkurser og afvikles to steder i landet.

•

Fase 3

Fase 3 kan påbegyndes, når ansøgeren – efter at have delta-

get i det adoptions- forberedende kursus – på ny retter hen-

vendelse til samrådet. I fase 3 skal det vurderes, om man

også efter en individuel vurdering kan anses for egnet til at

adoptere.

•

Fase 4

Fase 4 består af obligatorisk rådgivning umiddelbart før og ef-

ter hjemtagelsen af et barn. Rådgivningen gives med henblik

på at give adoptanterne og det adopterede barn en god start

på livet som adoptionsfamilie.

Med henblik på en nærmere belysning af årsagerne til den sti-

gende afslagsprocent anmodede Ankestyrelsen i 2018 Adopti-

onsnævnet om at iværksætte en undersøgelse af praksis i af-

slag på godkendelse i fase 3 som følge af ansøgernes ressour-

cer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Som et led i nævnets tilsyn med Adoptionssamrådene gen-

nemgik nævnet i 2018 alle sager, hvor samrådene i perioden

1. januar 2016 til 1. januar 2018 har givet ansøgere afslag på

godkendelse som adoptanter i fase 3 til et barn inden for den

nuværende godkendelsesramme. I alt 20 sager indgik i tilsyns-

gennemgangen, hvoraf nævnet inden gennemgangen havde

behandlet 11 sager som klagesager.

På baggrund af det gennemførte tilsyn var det nævnets vurde-

ring, at der ikke kunne udledes en enkeltstående årsag til, at

der i 2016 og 2017 sås en stigning i antallet af afslag i fase 3.

Nævnet pegede på flere årsager til denne udvikling, hvilket

nævnet også påpegede i et lignende tilsyn i 2013, herunder en

ændring i ansøgerfeltet, som indebærer, at flere enlige pro-

centvist ansøger om godkendelse til at adoptere, hvilket kan

bevirke en stigning i afslagsprocenten i fase 3.

Seks ud af de 20 sager (30 %), nævnet gennemgik, handlede

om enlige ansøgere. Vurderingen af om en ansøger har til-

strækkelige ressourcer beror på en konkret vurdering af, om et

adoptionsforløb vil være til barnets bedste, og om man som

enlig ansøger har de ekstra ressourcer der skal til for at blive

godkendt som adoptant. Hertil kommer, at en ansøger efter

den gældende godkendelsesramme forventes at kunne rumme

børn med flere udfordringer, herunder børn op til 48 måneder.

Nævnet understregede dog i sin tilbagemelding til Ankestyrel-

sen, at tilsynet ikke gav anledning til konkrete betragtninger

om godkendelsesrammen, idet antallet af gennemgåede sager

var for lavt til at danne grundlag for yderligere bemærkninger.

Nævnet var i sin gennemgang af de konkrete sager enigt i

samrådenes vurdering af de ikke-påklagede sager. I forhold til

de 11 sager, som nævnet behandlede som klagesager, om-

gjorde nævnet seks sager og stadfæstede samrådets afgørelse

i fem sager.

En af årsagerne til nævnets ændring af samrådets afgørelse i

de seks klagesager var, at der under klagefristen på seks må-

neder var kommet nye oplysninger, som nævnet inddrog i be-

handlingen af sagen. En anden årsag til, at nævnet omgjorde

samrådets afgørelse, er de oplysninger og indtryk ansøgerne

giver under fremmødet for nævnet. Samrådet træffer alene af-

gørelse på skriftligt grundlag.

Bemærkninger fra aktører og respondenter

Adoptionsnævnet

har bemærket, at den nye godkendelses-

ramme ikke synes at være fuldt integreret i formidlingsbilledet,

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

og at det må forventes, at der fortsat vil være ansøgere med

den almene godkendelse frem til 2021.

DIA

mener, at den nuværende godkendelsesramme er for

bred, og ansøgerne bør have mulighed for at foretage positive

tilvalg i forhold til, hvilke udfordringer de kan rumme og hånd-

tere. Godkendelsesrammen afspejler ifølge DIA ikke det felt af

børn, der reelt frigives til adoption, og derfor giver ansøgerne

efter DIA’s opfattelse indtryk af, at alle børn, der bortadopte-

res internationalt, har særlige behov. DIA mener dog, at der

fortsat bør være en generel ramme, der er bredere end den

tidligere almene godkendelsesramme og i højere grad lægger

vægt på børnenes udviklingspotentiale.

DIA oplever, at den brede ramme er vanskelig for deres uden-

landske samarbejdsparter at forholde sig til, da de ofte forven-

ter en konkretisering af, hvilke ressourcer ansøgerne er i be-

siddelse af, og hvilke udfordringer og problematikker ansø-

gerne konkret har kompetencer til at imødekomme.

Familieretshuset

bemærker, at godkendelsesrammen er me-

get bred. Det bør præciseres, i hvilke tilfælde – hvis nogen –

de kommende adoptanter kan afvise at modtage et barn inden

for rammen uden at miste deres godkendelse.

Adoption & Samfund

ønsker, at det fremover skal være mu-

ligt for ansøgerne at pege på konkrete helbredsmæssige udfor-

dringer ved barnet, som ansøgerne har ressourcer til at hånd-

tere. Dette vil efter Adoption & Samfunds opfattelse være til

gavn for både ansøgerne, barnet, den adoptionsformidlende

organisation og kommunerne. Adoption & Samfund mistænker

godkendelsesrammen for at medføre en risiko for, at et barn

kan havne i en familie, der har taget for stor en opgave på sig

på grund af rammens bredde.

Adoption & Samfund har tilkendegivet, at organisationen anser

den brede godkendelsesramme som en væsentlig årsag til en

stigende afslagsprocent.

Adoption & Samfund ønsker, at der gennemføres en undersø-

gelse af, hvad der bevirker de høje afslagsprocenter. Det for-

ventes dermed, at der kan ske en afklaring af, om ansøgerne i

dag har en anden profil end tidligere, eller om det er forhold i

godkendelsessystemet eller hos Familieretshuset, Adoptions-

samrådene og Adoptionsnævnet, der medfører den markante

forskel.

Adoptionspolitisk Forum

bemærker, at adoptanter ikke må

kunne foretage en prioritering, hvor visse børn anses som en

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

sidste løsning. Det bør samtidig sikres, at adoptanterne ikke

foretager prioriteringer, som de ikke magter.

3.2 SAMMENHÆNGEN MELLEM ANSØGERNES

ALDER OG BARNETS ALDER

Det ændrede formidlingsbillede gav ikke anledning til at ændre

på reglerne for ansøgernes alder og barnets alder.

Efter 1. januar 2016 var det således fortsat gældende, at det i

udgangspunktet er en betingelse for godkendelse til at adop-

tere, at ansøgernes alder på ansøgningstidspunktet ikke må

overstige barnets alder med mere end 42 år.

”Der skal fortsat

være krav om

sammenhæng

mellem ansøger-

nes alder og bar-

nets alder”.

Udviklingen i alder og ventetider

Det fremgår af Adoptionsnævnets løbende opgørelse over ud-

viklingen i adoptivbørnenes alder på matchnings- og hjemta-

gelsestidspunktet, at ansøgernes gennemsnitsalder på godken-

delsestidspunktet stort set er uændret (37 år) i perioden 2014-

2018, og gennemsnitsalderen på hjemtagelsestidspunktet er

steget fra 40 til 41 år.

Børnenes gennemsnitsalder på hjemtagelsestidspunktet er til-

svarende steget fra 2 år og 3 måneder i 2014 til 2 år og 8 må-

neder i 2018.

Afslag på godkendelse på grund af ansøgernes alder

Adoptionssamrådene har i perioden 2014-2018 årligt dispense-

ret fra aldersreglerne i 1-2 sager.

Samrådene har i samme periode givet afslag på godkendelse

på grund af ansøgernes alder i et begrænset antal sager. I

2014 blev der givet afslag i tre sager, i 2015-2017 blev der gi-

vet ét afslag på godkendelse hvert år. I 2018 blev der ikke gi-

vet afslag på godkendelse begrundet i ansøgernes alder.

Bemærkninger fra aktører og respondenter

Adoptionsnævnet

har bemærket, at nævnet fortsat er af den

opfattelse, at adoptivforældre som udgangspunkt ikke skal

være mere end 42 år ældre end barnet.

Adoption & Samfund

har tilkendegivet, at de ønsker alders-

rammen udvidet til 50 års aldersforskel mellem adoptant og

barn.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

3.3 GODKENDELSES- OG UNDERSØGELSESFOR-

LØBETS TILPASNING

Det fremgår af den politiske aftale, at en ændring af godken-

delsesrammen også nødvendiggjorde en tilpasning af godken-

delses- og undersøgelsesforløbet med henblik på at sikre det

nødvendige fokus på de krav, det ændrede formidlingsbillede

stiller til adoptanterne. Der blev ikke lagt op til en grundlæg-

gende ændring af godkendelsesproceduren, da godkendelses-

forløbet fortsat skal sikre de bedst egnede adoptanter.

”Godkendelses- og

undersøgelsesfor-

løbet skal tilpas-

ses, så det under-

støtter en ny god-

kendelsesramme”.

Udmøntningen

Både før og efter den nuværende godkendelsesramme blev

gældende den 1. januar 2016 tog Adoptionsnævnet en række

initiativer til at understøtte implementeringen ved at formidle

indholdet af godkendelsesrammen og eksempler på anvendel-

sen til Familieretshuset og DIA.

På nævnets landsmøde i november 2015 var den nuværende

godkendelsesramme et hovedtema. Ud over en generel intro-

duktion til hovedhensynet bag rammen gennemgik nævnet en

række eksempler på helbreds- og udviklingsmæssige forhold,

hvor barnet vurderes inden for eller uden for rammen.

Nævnet har også holdt flere møder for Familieretshusets rådgi-

vere og DIA om godkendelsesrammerne. I 2016 holdt Adopti-

onsnævnets børnelæger eksempelvis et møde for børnelæ-

gerne i DIA og Familieretshuset om indholdet af godkendelses-

rammen med henblik på at opnå en fælles forståelse heraf.

Nævnet udgav i 2016 også en pjece til Familieretshuset, DIA

og kommende adoptanter om godkendelsesrammen med en

række konkrete eksempler på anvendelsen

. Eksemplerne tog

udgangspunkt i konkrete, anonymiserede sager, hvor børnene

enten blev vurderet:

•

inden for både den tidligere og nuværende ramme

inden for den nuværende ramme men uden for den tidligere

ramme

uden for den nuværende ramme.

Nævnet foretager i forbindelse med det løbende tilsyn med de

helbredsmæssige og psykosociale oplysninger om børnene to

gange årligt en vurdering af, om pjecen skal opdateres med

nye eksempler, og om de eksisterende eksempler skal udgå.

”Den nye godkendelsesramme”, 2016,

https://ast.dk/filer/naevn/adoptionsnaev-

net/pjece-om-den-nye-godkendelsesramme.pdf

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

I 2017 og 2018 gennemførte nævnet også et tilsyn med vurde-

ringen af børn til bortadoption, i de sager Familieretshuset be-

handlede.

I 2018 var godkendelsesrammerne på ny et tema på Adopti-

onsnævnets landsmøde, hvor nævnets pædiatriske medlem og

suppleant holdt et oplæg om godkendelsesrammen og næv-

nets erfaringer fra de konkrete matchningssager fra udlandet.

Indholdet af det adoptionsforberedende kursus (fase 2) blev

også tilrettet i forbindelse med implementeringen af den nu-

værende godkendelsesramme.

Al kursusmaterialet blev gennemgået og tilpasset, så de større

børn indgik mere tydeligt, ligesom kursets indhold også i prak-

sis blev justeret, så der primært tages udgangspunkt i det lidt

større barn, frem for det helt lille barn. Samtidig er fokus også

rettet mod at understøtte behovet for et større løft af ansøge-

res følelsesmæssige og intellektuelle refleksioner om egen pa-

rathed til at adoptere inden for den nuværende godkendelses-

ramme.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

DET ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSUS

Ankestyrelsens psykologfaglige leder af PAS-tilbuddene og de

adoptionsforberedende kurser har kort beskrevet dele af kur-

sets indhold:

”Det adoptionsforberedende kursus (DAK) er procesorienteret

og er rettet mod at løfte ansøgeren til nærmeste udviklingszone

såvel emotionelt som intellektuelt i forhold til det adopteredes

barns særlige behov.

Kurset er således ikke alene tilrettelagt med henblik på at tilve-

jebringe ansøgeren mere viden, men skal også bidrage til ansø-

gerens personlige udvikling. Da de enkelte ansøgere ikke star-

ter på kurserne med samme vidensniveau, udviklingsparathed

eller muligheder for at udvikle sig, kommer ansøgerne heller

ikke ud på den anden side med de samme færdigheder. Dog er

hensigten, at alle deltagere er blevet løftet både emotionelt og

intellektuelt. Ansøgernes udvikling og parathed til at adoptere

er dermed ikke ens, når de forlader kurset, men alle vurderes

at være mere parate, end da de startede, og i bedre stand til at

tage en kvalificeret beslutning om hvorvidt de fortsat ønsker at

adoptere.

Lederne på de adoptionsforberedende kurser videregiver ikke

viden om de enkelte ansøgere. Derved skabes der et sikkert

rum for ansøgeren, hvor de kan tale og arbejde frit og åbent

uden angst for at denne åbenhed påvirker deres muligheder for

at blive godkendt til at adoptere, hvilket understøtter de reelle

udviklingsmuligheder for deltagerne.

Kursuslederne vurderer ikke, om ansøgernes ressourcer er til-

strækkelige til at blive godkendt i fase 3. De ansøgere, der

både emotionelt og intellektuelt forstår, hvad det kræver af

personlige ressourcer at adoptere, er også de adoptanter, der

er i besiddelse af de bedste evner til at kunne se sig selv udefra

og se andre indefra, hvilket også kaldes mentaliseringsevne.

Denne evne er central for alle forældre og særligt for adoptiv-

forældre.”

Ankestyrelsens overvejelser

De indvundne erfaringer fra de adoptionsforberedende kurser

kan give anledning til bekymring om, hvorvidt gruppen af an-

søgere med den bedste mentaliseringsevne kan være tilbøjelig

til at vælge ikke at adoptere, selvom de i udgangspunktet vur-

deres at være de bedst egnede adoptivforældre. Samtidig kan

der være en vis risiko for, at disse ansøgere ikke godkendes,

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

hvis de i fase 3 giver udtryk for en bekymring om egne res-

sourcer.

Det kan på denne baggrund overvejes, om der bør foretages

en nærmere belysning af mulige metoder til at styrke afdæk-

ningen i fase 3 af, om ansøgerne er i besiddelse af tilstrække-

lige ressourcer til at understøtte et positivt adoptionsforløb for

den adopterede gennem hele opvæksten.

Bemærkninger fra aktører og interessenter

DIA

bemærker, at der gennem det seneste 1,5 år er sket en

stigning i andelen af adoptioner, hvor ansøgerne kort tid efter

overdragelsen af barnet har valgt at afbryde adoptionsforløbet.

Denne stigning ønsker DIA, at man undersøger nærmere. Un-

dersøgelsen skal inkludere det generelle godkendelsesforløb og

betydningen af den nuværende godkendelsesramme, da det er

DIAs oplevelse, at den brede godkendelsesramme påvirker an-

søgernes forberedelse til at adoptere negativt, da de forventes

at være åbne over for næsten alle udfordringer. Dertil kom-

mer, at det kan være svært for ansøgerne at afvise et match-

ningsforslag, da de ikke ønsker at miste deres godkendelse.

Der kan ifølge DIA også være risiko for, at de ansøgere, der er

i besiddelse af den største rummelighed, får afslag på godken-

delse, hvis de er meget ærlige om deres åbenhed i modsæt-

ning til de ansøgere, der holder deres bekymringer om ram-

mens vidde tilbage under fase 3-forløbet.

DIA foreslår også psykologiske tests af ansøgerne som et red-

skab i fase 3 til vurderingen af ansøgernes egnethed.

Familieretshuset

foreslår, at Adoptionsnævnets pjece om

den nye godkendelsesramme uddybes i forhold til barnets hel-

breds- og aldersmæssige forhold, og at kommunikationen om

dette optimeres.

Adoption & Samfund

fraråder en obligatorisk psykologisk un-

dersøgelse af alle ansøgere, da det vil være spild af ressourcer.

Almindelige mennesker med almindelige ressourcer skal kunne

adoptere, men forberedes godt til de særlige forhold der gør

sig gældende ved adoption som familiedannelsesform.

Adoptionspolitisk Forum

bemærker, at godkendelsesram-

men skal indeholde en screening for racisme hos ansøgerne,

herunder ubevidst og ikke-erkendt racisme, samt en undersø-

gelse af ansøgernes viden om håndtering af racisme, herunder

racisme i familien, skole og nære omgivelser.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Åbenhed i Adoption

mener, at udvælgelsen af kommende

adoptanter skal ske ud fra et hensyn til barnets behov, hvor

der tages hensyn til barnets rettigheder. Dette sker blandt an-

det gennem ”racial spejling i match” (ret til egen race), hvor

ansøgere med oprindelse eller tilhørsforhold til barnets oprin-

delsesland foretrækkes. Alle ansøgere skal gennem en psyko-

logfaglig undersøgelse og foretræde for et uvildigt organ af

adopterede, uanset om man ønsker godkendelse til national el-

ler international adoption.

3.4 VURDERING AF ANSØGERNES PERSONLIGE

RESSOURCER I FASE 1

Det faseopdelte godkendelsesforløb er tilrettelagt således, at

ansøgernes objektive forhold som eksempelvis alder, helbred

og økonomi vurderes i forløbets fase 1. Ansøgernes personlige

ressourcer til at adoptere vurderes i forløbets fase 3.

Med udgangspunkt i et hensyn til ansøgerne blev det i 2014

besluttet, at Familieretshuset allerede i første fase af godken-

delsesforløbet kan iværksætte en nærmere undersøgelse af

ansøgerens personlige ressourcer. Adoptionssamrådet kan

også give et afslag på endelig godkendelse allerede i fase 1,

hvis det allerede på dette tidspunkt er klart, at ansøgeren ikke

er besiddelse af de påkrævede ressourcer til at adoptere.

Formålet med denne adgang var at skåne de ansøgere, hvor

der allerede i fase 1 foreligger oplysninger om forhold, som

skaber betydelig tvivl om, at ansøgeren vil kunne godkendes til

at adoptere efter fase 3, og hvor det kan forekomme bela-

stende at kræve at ansøgeren gennemgår fase 2 og 3, før ved-

kommende får en afklaring på, om de pågældende forhold er

til hinder for en godkendelse.

”Der skal være

mulighed for at

iværksætte en

nærmere undersø-

gelse af de indivi-

duelle ressourcer

allerede i godken-

delsesforløbets

første fase”.

Udmøntningen

Fra reglerne trådte i kraft den 1. januar 2016 til udgangen af

2018 har samrådet truffet afgørelse om afslag i fase 1 på

grund af ansøgernes ressourcer i tre sager i alt

Bemærkninger fra aktører og interessenter

Adoptionsnævnet

har alene behandlet én klagesag om dette,

hvor nævnet fandt, at det var korrekt at Adoptionssamrådet

havde givet afslag på godkendelse i fase 1 med henvisning til

ansøgernes ressourcer.

Familieretshuset

oplyser, at Familieretshuset alene i én sag

har iværksat en nærmere undersøgelse af ansøgernes indivi-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

duelle ressourcer i fase 1. Det er dog Familieretshusets opfat-

telse, at det er vigtigt, at muligheden for at iværksætte en så-

dan undersøgelse allerede i fase 1 er til stede. Det vil dog

være ønskeligt, at det præciseres, efter hvilke kriterier under-

søgelsen kan iværksættes i fase 1.

3.5 DELKONKLUSION

Bemærkningerne fra områdets aktører og interessenter synes

at peger på, at indholdet af godkendelsesrammen og godken-

delsesforløbet indhold vil kunne justeres, så det i højere grad

sikres, at adoptionerne gennemføres til gavn for den adopte-

rede, og et positivt adoptionsforløb understøttes.

Det kan på denne baggrund derfor overvejes at undersøge, om

evalueringens resultater giver anledning til at justere godken-

delsesforløbet og godkendelsesrammen, så de krav, der stilles

til kommende adoptanter, fortsat afspejler det aktuelle formid-

lingsbillede med det formål at sikre ansøgernes egnethed til at

adoptere.

I denne forbindelse vurderes det relevant at undersøge føl-

gende:

•

Den helbredsmæssige, aldersmæssige og udviklingsmæssige

profil på de børn, der adopteres i Danmark

Godkendelsesforløbets indhold og metoder

Ansøgernes muligheder ved stillingtagen til matchningsfor-

slag

De indvundne erfaringer fra det praktiske arbejde med god-

kendelsesrammen viser umiddelbart, at der ikke er konkret be-

hov for at justere det eksisterende alderskrav. Muligheden for

at vurdere ansøgernes personlige ressourcer i fase 1 har ligele-

des været velfungerende og kan fortsætte.

Det bemærkes, at evalueringen af godkendelsen af adoptan-

terne tager udgangspunkt i erfaringerne fra et formidlingsbil-

lede, hvor internationale adoptioner udgør majoriteten af

adoptionerne. Såfremt der arbejdes videre med godkendelses-

rammen og godkendelsesforløbets indhold, vil det være rele-

vant at tage udgangspunkt i det forventede fremtidige formid-

lingsbillede og profilen på de børn, der fremover forventes

adopteret i Danmark, og deres behov.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 4

Støtte til adoptivfamilien

Aftalepartierne besluttede i 2014 at udvide tilbuddet om støtte

til adoptivfamilien før og efter adoptionen.

Afsættet for udvidelsen var, at det anses som adoptanternes

opgave at støtte barnet gennem opvæksten, og at rådgivnin-

gen derfor går gennem forældrene. Samtidig er det vigtigt at

anerkende, at den adopterede er et selvstændigt individ med

egne behov for støtte.

De konkrete tiltag, der blev iværksat på baggrund af den poli-

tiske aftale fra 2014, udbyggede således det eksisterende

statslige tilbud om Post Adoption Service (PAS).

Det første statslige PAS-tilbud blev introduceret i 2007, og be-

stod i 2014 af:

•

”Den rådgivning

og støtte adoptiv-

familien tilbydes

før og efter, at

barnet kommer til

Danmark skal af-

spejle formidlings-

billedet og de krav

der stilles til adop-

tanterne, samt de

behov adoptivfa-

milien har.”

•

Rådgivning til adoptivfamilien inden for de første fem år efter

hjemtagelsen (fem timer med mulighed for dispensation i

form af flere timer eller rådgivning senere end fem år efter

hjemtagelsen)

Undervisning til fagpersonale (skole, kommuner etc.)

I 2014 fik Ankestyrelsen bevilget midler til en permanent vide-

reførelse og udvidelse af de statslige PAS-tilbud. I dag består

PAS-tilbuddene af følgende elementer:

•

Obligatorisk rådgivning umiddelbart før og efter hjemtagelse

af barn (fase 4)

Rådgivning indtil barnets 18. år (20 timers rådgivning til

adoptivforældre)

Rådgivning til voksne adopterede (timer bevilliges efter an-

søgning til Ankestyrelsen)

Børnegrupper (gruppeforløb for børn ledet af to PAS-konsu-

lenter)

Grupper for voksne adopterede over 18 år (som ikke selv er

forældre)

Grupper for voksne adopterede (som selv er forældre)

Grupper for eneadoptanter

Grupper for eneadoptanter og eneforsørgere

Temaeftermiddage

Undervisning til fagpersonale (skole, kommuner etc.)

Statens PAS-tilbud varetages aktuelt af i alt 22 konsulenter og

en psykologfaglig leder i Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

PAS-konsulenterne arbejder fra egen praksis og er spredt ud

over hele landet. Konsulenternes baggrund er uddannelser in-

den for psykologi eller psykoterapi inkl. diverse specialistud-

dannelser. Konsulenterne har generelt stor erfaring inden for

arbejdet med det adopterede barn og barnets udviklingsmæs-

sige behov.

HVAD ER EN PAS-KONSULENT?

De PAS-konsulenter, som er tilknyttet Ankestyrelsen, varetager

rådgivning af familier og voksne adopterede.

De forestår også fx temaeftermiddage, børne- og voksengrup-

per, undervisning af fagpersonale m.m. Rådgiverne har adopti-

onsspecifik viden, fx om hvordan en adoption kan påvirke den

enkelte persons liv og udvikling.

PAS-konsulenternes arbejde er underlagt tavshedspligt også i

forhold til Ankestyrelsen og eventuelle andre myndigheder. Det

betyder at adoptanter og adopterede, har mulighed for at ar-

bejde med deres sårbarhed og udvikling i et beskyttet rum,

som ikke kan påvirke systemets syn på ansøgerene i fx en an-

søgningsproces eller i tiden efter hjemtagelsen. Dog er alle

PAS-konsulenterne underlagt den skærpede underretningspligt.

De forskellige tilbud skal støtte adoptanterne til at blive foræl-

dre, der har blik for deres barns særlige behov. Målet er der-

med, at barnet udvikler sig optimalt og bliver et sundt og vel-

fungerende menneske. Målet med voksenrådgivningen og

grupperne for voksne adopterede er at tilbyde støtte og råd-

givning gennem hele livet. Fokus er ligeledes på at støtte

voksne adopterede i et leve en sundt og velfungerende liv.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

ADOPTIVFAMILIENS SÆRLIGE BEHOV

Ankestyrelsens psykologfaglige leder af PAS-tilbuddene og de

adoptionsforberedende kurser har overordnet beskrevet de ud-

fordringer, der særligt gør sig gældende for den adopterede og

adoptivfamilien:

”At blive forladt at dem, som skulle passe på dig og elske dig,

er et eksistentielt tema, som varer livet ud. Det er et vilkår,

som den adopterede dog kan lære at få et godt liv med, af-

hængig af den støtte som den adopterede modtager i barndom-

men og ungdommen.

Nogle adopterede oplever konsekvenserne af forladthedstrau-

met senere i livet, også selv om det nye familieliv har været

godt. For eksempel i puberteten, ved den første forelskelse og

måske senere i et parforhold. Nogle adopterede oplever også

konsekvenserne af forladthedstraumet, når de selv får børn,

hvor det kan være svært at knytte bånd til barnet i angsten for

at miste. Adoptanternes gode forældreevner og trygge tilknyt-

ning til den adopterede kan betragtes som en ballast (resiliens),

der gør den adopterede mere modstandsdygtig over for udfor-

dringer igennem livet, men det er ikke en garanti. Der kan sta-

dig være en særlig sårbarhed inden for visse områder.

Oplevelsen af at blive forladt printer sig ind i nervesystemet og

kan få betydning igen senere i livet. En del adopterede er for

eksempel mere udfordret ved skift langt ind i voksenlivet i for-

bindelse med eksempelvis ny arbejdsplads, nyt studie, bolig-

skift etc.

Tilknytningen kan også være god og tryg i en lang periode for

den adopterede, men kan senere bevæge sig tilbage til et

utrygt tilknytningsmønster, hvis der opstår utryghed i forbin-

delse med skilsmisse mellem adoptanterne, sygdom eller andre

svære psykologiske eller sociale begivenheder. Tilknytningen

fortsætter for os alle livet ud og er på spil i parforhold, børne-

fødsler, relationer til nære venner, opbrud og nye tilknytnin-

ger.”

Den adoptionsformidlende organisation (DIA) tilbyder også

PAS-bistand. Bistanden relaterer sig til adopteredes baggrund

og kultur, som eksempelvis hjælp til at søge yderligere oplys-

ninger om biologisk slægt. Denne PAS-bistand indgik ikke i de

politiske drøftelser i 2014.

Overvejelserne om indholdet, organiseringen og rækkevidden

af denne PAS-bistand er beskrevet nærmere i kapitel 4.6 og

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

5.1 og i Ankestyrelsens undersøgelse fra december 2019 (re-

sultaterne af undersøgelsen af bæredygtige alternativer til den

eksisterende struktur for international adoptionsformidling

4.1 OBLIGATORISK RÅDGIVNING (FASE 4)

”Obligatorisk råd-

givning lige før og

efter, at barnet

kommer til Dan-

mark, i øget om-

fang”.

Da der ofte går langt tid fra godkendelse til hjemtagelse af

barn, var der i 2014 enighed blandt aftalepartierne om, at

PAS-rådgivning lige før og efter, at adoptivbarnet kommer til

Danmark skulle være obligatorisk som et vigtigt led i forbere-

delsen på at blive en adoptivfamilie.

Udmøntningen

Siden 1. januar 2016 har det være obligatorisk for alle adop-

tivforældre at modtage rådgivning før og efter hjemtagelsen af

barnet, uanset om der er tale om en national eller internatio-

nalt adoption (fase 4).

Adoptanterne retter selv henvendelse til den PAS-konsulent,

som de ønsker at modtage rådgivning hos.

Rådgivningen skal modtages inden for tre måneder op til

hjemtagelsen (tre timers rådgivning). Inden for de første tre

måneder efter hjemtagelsen skal adoptanterne igen modtage

rådgivning (tre timers rådgivning).

Rådgivningen efter hjemtagelsen kan, af hensyn til barnet, fo-

regå i adoptanternes hjem. Rådgivningen er uden brugerbeta-

ling.

Rådgivningen tager udgangspunkt i de kommende adoptanters

viden om og forventninger til det barn, som de er matchet

med. Fokus er på forberedelsen til at modtage det konkrete

barn. Rådgivningen afskiller sig fra det adoptionsforberedende

kursus (DAK) i fase 2, fordi DAK handler om adopterede børns

behov generelt og adoptanternes egen udvikling hen mod at

blive adoptant.

Fase 4 har blandt andet fokus på barnets behov for adoptan-

ternes passende reaktioner og respons i forbindelse med over-

dragelsen og den første tid sammen. Fokus er på at hjælpe

adoptanterne til at indleve sig i barnets situation og reaktion

og handle derudfra. Samtidig forberedes adoptanterne på det,

’Den internationale adoptionsformidling i Danmark – en undersøgelse af bæredygtige

alternativer til den nuværende struktur’, 2019,

https://sim.dk/publikatio-

ner/2019/dec/undersoegelse-af-international-adoptionsformidling-i-danmark/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

som de ikke kan forberede fx hvordan adoptanterne kan for-

holde sig til forskelle i kultur, normer etc. Målet er at hjælpe

adoptanterne og barnet til den bedst mulige start på tilknytnin-

gen.

Ankestyrelsen har siden 1. januar 2016, hvor fase 4 startede,

sendt et spørgeskema ud til de adoptanter, som har gennem-

ført rådgivningen. 188 har responderet på spørgeskemaet.

Besvarelserne er langt overvejende positive i forhold til om

adoptanterne oplever, at de er blevet forberedt på blandt an-

det overdragelsen og den første tid med barnet.

Ankestyrelsens erfaringer

Indførelsen af den obligatoriske rådgivning har haft stor betyd-

ning for adoptanterne, hvilket mange positive tilbagemeldinger

er vidne om.

Tilbuddet har dog givet anledning til en række overvejelser

om, hvorvidt PAS-rådgivningen eventuelt på andre måder vil

kunne bidrage til at forberede adoptanterne endnu bedre.

I forbindelse med matchningen kan ansøgerne i dag rådføre

sig med en rådgivende pædiater om barnets helbredsmæssige

tilstand. Dette tilbud stilles til rådighed af Adoptionsnævnet.

Det kunne være relevant, hvis ansøgerene også kunne rådføre

sig med en PAS-konsulent, der ville kunne hjælpe adoptan-

terne til at afklare, hvorvidt de psykologisk og psykosocialt set

har ressourcerne til at tage sig af det konkrete barn. Rådgiv-

ning fra en PAS-konsulent vil eventuelt kunne medvirke til at

forebygge sammenbrud i adoptioner (breakdowns).

Det er dog i den forbindelse værd at tage højde for det di-

lemma, som eventuelt kan opstå mellem PAS-konsulentens

rolle som uvildig rådgiver i den almindelige PAS-rådgivning og

rollen som rådgiver i forbindelse med selve adoptionsproces-

sen. I den forbindelse kan der være risiko for, at PAS-konsu-

lenten vil blive anset som garant for adoptanternes evne til at

tage vare på barnet.

Samtidig bør der tages højde for, at de adoptanter, der ville

søge rådgivning i forbindelse med matchningen, muligvis vil

være de adoptanter, som i forvejen besidder en god mentalise-

ringsevne. Der er dermed en risiko for, at tilbuddet ikke ram-

mer den tiltænkte målgruppe.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

I relation til de tilfælde, hvor der sker et sammenbrud i adopti-

onen enten under eller kort tid efter hjemtagelsen, er Ankesty-

relsen inden for de seneste år løbende blevet opmærksom på

den positive indflydelse PAS har på processen. Ankestyrelsen

har derfor i de tilfælde, hvor særlige forhold gjorde, at der var

en betydelig risiko for et sammenbrud i adoptionen, ydet eks-

tra og akut rådgivning fra PAS-konsulenterne til adoptanterne.

Den øgede opmærksomhed på disse situationer har også med-

ført, at Ankestyrelsen i løbet af 2020 forventer at nedsætte en

tværfaglig arbejdsgruppe, der inden for de eksisterende ram-

mer skal lave en skitse for håndteringen af sammenbrud i

adoptionerne.

Bemærkninger fra aktører og interessenter

DIA

mener, at fase 4 mangler et internationalt aspekt og en

forberedelse af ansøgerne på, at ”den perfekte overdragelse”

måske ikke eksisterer eller kan opfattes anderledes i afgiver-

landet.

DIA efterspørger derfor et større samarbejde med PAS-konsu-

lenterne i forbindelse med fase 4. DIA redegør for, at koordi-

nering af den psykologisk/mentale og den praktiske forbere-

delse af ansøgerne, kan være med til at sikre en bedre ople-

velse, både for ansøgerne, barnet og samarbejdsparten i afgi-

verlandet.

DIA efterspørger desuden et beredskab i forbindelse med ud-

fordrende situationer for ansøgerne i forbindelse med overdra-

gelsen af barnet og ved breakdowns.

Henset til den lange ventetid fra godkendelse til hjemtagelse

ønsker DIA en evaluering af de metoder, der ligger til grund

for godkendelsen af ansøgerne. Evalueringen skal fokusere på

godkendelsesforløbets indhold og betydning og på sammen-

hængen mellem godkendelsesforløbet og forberedelsen af an-

søgerne.

Familieretshuset

tilkendegiver, at den obligatoriske rådgiv-

ning bør udvides til eksempelvis at omfatte rådgivning i forbin-

delse med institutionsstart.

Familieretshuset

foreslår også, at de kommende adoptanter

får mulighed for at konsultere en PAS-rådgiver med henblik på

en vurdering af barnets psykosociale forhold, inden de tager

stilling til matchningsforslaget.

Adoption & Samfund

foreslår, at den obligatoriske rådgiv-

ning udvides til fem timer før og fem timer efter hjemtagelsen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Herudover efterspørger Adoption & Samfund et øget samar-

bejde mellem DIA og PAS-konsulenterne. Herved skal fase 4

forbedres ved at inddrage viden fra konkrete hjemtagelsesfor-

løb.

Åbenhed i Adoption

foreslår, at der oprettes et uvildigt organ

bestående af adopterede. Dette organ skal enten overtage

PAS-rådgivningen eller supervisere PAS-rådgivningen. Det skal

være obligatorisk for ansøgere og adoptanter at modtage råd-

givning før og efter adoptionen og i løbet af barndommen.

4.2 TEMAEFTERMIDDAGE OG LANDEMØDER

”Temaaftener med

PAS-konsulenter

og adoptanter for

kommende adop-

tanter”.

”Obligatoriske lan-

demøder i organi-

sationerne, som

kommende adop-

tanter skal deltage

i som en fortsat

forberedelse på

adoptionen, mens

de venter på at

blive matchet med

et barn”.

Aftalepartierne var i 2014 enige om, at der sideløbende med

de øvrige tilbud om støtte til adoptivfamilien skal tilbydes te-

maeftermiddage med PAS-konsulenter og adoptanter for kom-

mende adoptanter, samt obligatoriske landemøder i den for-

midlende organisation, som kommende adoptanter skal del-

tage i som en fortsat forberedelse på adoptionen, mens de

venter på at blive matchet med et barn.

Udmøntningen

Temaeftermiddage bliver arrangeret af Ankestyrelsen og afhol-

des af PAS-rådgivere. Møderne varer to timer og både ansø-

gere og adoptivforældre kan deltage.

Ankestyrelsen har de seneste tre år arrangeret fire temaefter-

middage hvert år. Temaeftermiddagene har været vel besøgt,

og i 2019 var der for første gang ikke pladser nok på de plan-

lagte møder. På de enkelte møder har deltaget alt mellem seks

og 30 deltagere og en eller to PAS-konsulenter.

Temaeftermiddagene har fået god feedback fra deltagerne,

selvom flere har nævnt, at to timer ikke er tilstrækkeligt til at

runde de emner, som tages op. Derfor har Ankestyrelsen be-

sluttet, at temaeftermiddagene fra 2020 kan udvides til at vare

op til fire timer.

Det oprindelige formål med temaeftermiddagene var at holde

kommende adoptanter følelsesmæssigt og intellektuelt opdate-

rede i ventetiden fra godkendelse til adoption. Emnerne har

dog varieret ud fra målgruppens behov.

Emnerne til temaeftermiddagene findes ved at spørge PAS- og

DAK-konsulenterne om, hvad der rører sig blandt de adoptan-

ter og ansøgere, de møder. Inputs fra DIA og fra Adoption &

Samfund bliver også inddraget.

Temaerne har blandt andet været:

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

•

At være ene-adoptant (særlige udfordringer og overvejelser

som ene-adoptant)

Adoption af et større barn (arbejdet med at forstå barnets re-

aktioner, følelser og behov)

Følelser i familien (følelsesmæssige udfordringer)

”I er ikke mine rigtige forældre” (særlige udfordringer, når

barnet når teenagealderen)

Sanseintegration (at arbejde med og træne et understimule-

ret sanseapparat og nervesystem)

Godkendelsesrammerne (de nye godkendelsesrammer og be-

tydningen af disse ved nævnets pædiatriske medlem)

Information om børnegrupper (information om grupperne

bl.a. hvad børnene bidrager med og får ud af at være med i

grupperne)

DIA afholder årlige landemøder med kommende adoptanter

som led i forberedelsen til adoption. Det er er praksis, som går

længere tilbage end tidspunktet for den politiske aftale. DIA

oplyser, at der derfor ikke er sket en ændring i forhold til af-

holdelsen af disse møder.

Ankestyrelsens erfaringer

I forbindelse med tilrettelæggelserne af de første temaefter-

middage erfarede Ankestyrelsen, at det kunne være til gavn at

udvide målgruppen for temaeftermiddagene til at inkludere

professionelle, som arbejder med adoption og adopterede.

Der er kommet flere og flere deltagere til temaeftermiddagene

de seneste tre år, men i forbindelse med de første afholdelser

var det svært at tiltrække nok deltagere.

De PAS-konsulenter, der har stået for eftermiddagene, har li-

geledes bemærket, at to timer er kort tid til at nå omkring

mange af de emner, som møderne handler om. Samtidig har

det været svært at sikre interaktion og sparring mellem delta-

gerne på den begrænsede tid.

Særligt møderne, som handler om den adopterede teenager og

livet som adoptivfamilie med teenagebørn, har været meget

vel besøgte og til tider overbookede. Det tyder på, at adoptan-

ter generelt efterspørger viden og fællesskab hvad angår dette

emne.

Bemærkninger fra aktører og interessenter

DIA

finder det ønskværdigt med et samarbejde og en koordi-

nering mellem Ankestyrelsen og DIA om tema-eftermiddagene,

hvor det giver mening, således at både PAS-konsulenternes og

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

DIA’s viden og ekspertise på området kan komme i spil til gavn

for adoptivfamilierne.

Familieretshuset

foreslår, at der etableres tre forskellige kur-

ser:

•

brush-up kursus for adoptanter, som søger om at få for-

længet deres godkendelse

•

kursus målrettet ansøgere, der søger godkendelse til

barn nummer to (med fokus på søskenderelationer)

•

kursus målrettet ansøgere, der adopterer biologiske sø-

skende eller ældre søskende

Adoption & Samfund

foreslår møder med temaet ”ventekul-

ler”, hvor forhold som ventetid, uklarhed m.v. kan behandles.

Adoptionspolitisk Forum

foreslår, at temaeftermiddagene

arrangeret af Ankestyrelsen kan afholdes af andre fx personer

med specialviden inden for adoptionsrelaterede områder.

Adoptionspolitisk Forum ønsker i øvrigt, at der afholdes obliga-

toriske møder mellem adoptanterne og en bredere skare af in-

teressenter på området. Herudover mener Adoptionspolitisk

Forum, at landemøder skal afholdes af en uvildig enhed.

4.3 UDVIDET ADGANG TIL PAS-RÅDGIVNING I

ADOPTIVFAMILIEN

Aftalepartierne var i 2014 enige om, at der skal være adgang

til PAS-rådgivning til adoptivfamilien i en længere periode, end

fem år efter at barnet er hjemtaget, da behovet for støtte også

kan opstå på et senere tidspunkt i adoptivfamilien.

Det blev derfor besluttet at ændre tilrettelæggelsen af det da-

værende PAS-tilbud til adoptivfamilierne, således at familierne

fik mulighed for at modtage rådgivning frem til den adopterede

er fyldt 18 år.

I takt med barnets alder skulle rådgivningen i højere grad ret-

tes mod den adopterede selv, ligesom den adopteredes alder

ville kunne have betydning for de temaer, rådgivningen skal

kunne rumme. Spørgsmålet om åbenhed og kontakt med bio-

logisk slægt kan således også være et tema for den psykologi-

ske rådgivning.

”Omlægning af

eksisterende PAS-

rådgivning for at

sikre adgang til

rådgivning

frem

til

den adopterede

fylder 18 år, hvor

der vil skulle være

et stigende fokus

på rådgivning til

den adopterede

selv i takt med

dennes alder.”

Udmøntningen

Alle adoptivfamilier har fra 1. januar 2016 haft mulighed for at

modtage 20 timers rådgivning pr. adopteret barn. Rådgivnin-

gen er et tilbud om at støtte forældre i den særlige forældreop-

gave.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Tilbuddet er derfor rettet til adoptanterne og indirekte til adop-

tivbørnene. Rådgivningen tilbydes i forbindelse med nationale

og internationale fremmedadoptioner og frem til den adopte-

rede fylder 18 år.

Adoptanterne retter selv henvendelse til en PAS-rådgiver med

henblik på at starte et forløb. PAS-rådgiverne er fordelt over

hele landet. Der er en egenbetaling på 100 kr. pr. rådgivnings-

time, som betales direkte til rådgiveren.

Den udvidede adgang til rådgivning har blandt andet resulteret

i, at flere adoptanter har søgt rådgivning, når deres børn er

blevet teenagere. Teenageårene er i udviklingspsykologisk per-

spektiv en periode, hvor barnet igen udvikler og arbejder med

sin identitet. Det kan være en udfordrende tid for en adoptivfa-

milie, hvor rådgivning kan være ekstra vigtig.

Rådgivning når barnet er ældre giver ligeledes mulighed for

langsomt at skifte fokus fra adoptanterne til den adopterede.

Derved kan rådgivningen bidrage til, at barnet forberedes på

at tage ansvar for sin egen udvikling.

Efter endt rådgivning udsender Ankestyrelsen et spørgeskema

til adoptanterne. Siden 2016 har Ankestyrelsen modtaget 650

besvarelser fra adoptanter om PAS-rådgivning. Responden-

terne har været både ene-adoptanter (10 procent) og par (90

procent).

Ca. to tredjedele af respondenterne (73 procent) har modtaget

mellem 1 og 10 timers rådgivning. Tre procent af responden-

terne har modtaget over 20 timers rådgivning. Størstedelen af

respondenterne svarer, at PAS-rådgivningen i høj grad eller i

nogen grad har påvirket deres familie positivt.

Ankestyrelsens erfaringer

Det er Ankestyrelsens erfaring, at rådgivning frem til den

adopterede fylder 18 år har betydning for adoptivfamilien.

Flere familier oplever, at problematikker eksempelvis opstår i

forbindelse med teenageårene og ikke nødvendigvis inden for

de første år efter hjemtagelsen. Derfor er muligheden for at

søge rådgivning på forskellige tidspunkter i barnets liv gavnlig

for mange.

Samtidig har Ankestyrelsen erfaret, at for nogle familier er 20

timer ikke tilstrækkelig til at støtte familien.

Adoptivbørn er generelt ekstra følsomme over for skift i tilvæ-

relsen, både simple skift (fx institution til skole, flytning etc.)

og større skift (forældres skilsmisse, dødsfald etc.). Samtidig

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

påvirkes udviklingen af et adoptivbarns personlighed af det

faktum, at barnet har mistet sine biologiske forældre i en tidlig

alder. Det kan medføre fx indlæringsvanskeligheder, sociale

udfordringer etc. Udfordringerne varierer fra familie til familie.

Derfor kan et øget antal familier have brug for at få dispensa-

tion og modtage mere end 20 timers rådgivning.

Aktuelt er det kun muligt at få bevilget mere end 20 timer,

hvis der er tale om ganske særlige omstændigheder som ek-

sempelvis livstruende sygdom hos en adoptivforælder.

Bemærkninger fra aktører og interessenter

DIA

oplever, at rådgivningen fra de involverede myndigheder

kan virke fragmenteret og efterspørger en større grad af sam-

arbejde mellem myndigheder og organisation og fokuserer på

en helhedsorienteret tilgang.

Familieretshuset

tilkendegiver, at udvidelsen af adgangen til

PAS-rådgivning er gavnlig for adoptanter og adopterede. Fami-

lieretshuset oplever bedre adoptionsforløb i de sager, hvor

adoptanterne løbende gør brug af PAS-rådgivning.

Adoption & Samfund

ønsker, at der åbnes for, at den adop-

terede kan få rådgivning uafhængigt af forældrene. inden den

adopterede fylder 18 år. Adoption & Samfund foreslår også, at

der oprettes en instans til varetagelse af barnets/den unge

adopteredes rettigheder fx i forbindelse med livskriser og usik-

kerhed om identitet, søgning efter biologisk slægt m.v.

Adoptionspolitisk Forum

efterspørger, at PAS-konsulenterne

oplyses om og rådgiver om håndtering af racisme og diskrimi-

nation. Herudover ønsker Adoptionspolitisk Forum. at alle

adopterede over 12 år uafhængigt af adoptanterne kan mod-

tage PAS-rådgivning.

4.4 ÅBENHED OG KONTAKT MED BIOLOGISK

SLÆGT I PAS-RÅDGIVNINGEN

Den PAS-rådgivning, som tilbydes af Ankestyrelsen, rummer

også spørgsmål om åbenhed og kontakt med biologisk slægt

ud fra en videnskabelig tilknytnings- og neuroaffektiv vinkel.

Det betyder, at rådgivningen kan handle om, hvilken form for

kontakt den adopterede er klar til at have med sin biologiske

slægt. Rådgivningen kan også handle om, hvilket motiv fami-

lien eller den adopterede har for en eventuel kontakt og hvilke

ønsker og drømme, der kan ligge bag denne kontakt. I den

”

PAS-rådgivningen

kan fremover

rumme spørgsmål

om åbenhed og

kontakt med op-

rindelig slægt.”

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

forbindelse kan rådgivningen også fokusere på, hvilke psykolo-

giske konsekvenser kontakten kan have eller har haft for den

enkelte.

Fra et psykologisk perspektiv handler åbenhed i adoption om

at være emotionel åben og tilgængelig over for barnet. Emoti-

onel åbenhed handler i høj grad om at kunne rumme det bar-

net kommer med, uanset hvad det er. Åbenhed er dermed det

modsatte af forsvar, lukkethed og afvisninger.

Åbenhed i adoption i PAS-rådgivningen handler om barnets be-

hov for åbenhed (kendskab til egen historie og til egne følel-

ser). Barnets udviklingsbehov er dermed i fokus. Åbenhed i

adoption generelt inkluderer dog også fx et hensyn til eventu-

elle kulturelle, juridiske eller etiske problematikker og fokuse-

rer ligeledes på adoptanterne og på barnets biologiske familie.

Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på, at i regi af Anke-

styrelsens PAS-tilbud har åbenhed fokus på barnets udvikling.

4.5 RÅDGIVNING TIL VOKSNE ADOPTEREDE

Aftalepartierne var i 2014 enige om, at et stigende fokus på

støtte til adopterede ikke blev imødekommet i det daværende

PAS-tilbud i staten. Uanset at adopterede har adgang til støtte

og rådgivning på lige fod med alle andre borgere, var der enig-

hed om at iværksætte et forsøgsprojekt med PAS-rådgivning til

voksne adopterede.

Forsøgsprojektet blev finansieret via satspuljemidlerne med en

midlertidig driftsbevilling på 2 millioner kr. Bevillingen skulle

strække sig over hele projektperioden fra 1. januar 2016 til 31.

december 2017. Allerede i starten af andet halvår af 2017 var

der disponeret over den fulde bevilling.

”

Forsøgsprojekt

med PAS-rådgiv-

ning til voksne

adopterede med

en efterfølgende

politisk drøftelse

som opfølgning på

forsøget.”

Udmøntningen

Det blev besluttet at tilbyde rådgivning til voksne adopterede

over 18 år. Der er en egenbetaling på 100 kr. pr. rådgivnings-

time. De PAS-konsulenter, som er tilknyttet Ankestyrelsen, va-

retager også rådgivningen til voksne adopterede. Rådgivningen

bliver givet efter ansøgning til Ankestyrelsen via en formular

på Ankestyrelsens hjemmeside.

Den faglige leder på PAS-området foretager en konkret vurde-

ring af hver enkelt ansøgning. Det vigtigste kriterium er, at

den adopterede vurderes at kunne profitere af rådgivningen.

Det vil sige, at den adopterede skal være i stand til at have et

refleksivt blik på sig selv og sine følelser. Der bevilges almin-

deligvis otte timer, som skal afvikles inden for seks måneder.

Eventuelle ubrugte timer går tilbage i den samlede pulje og

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

kan dermed bevilliges til andre. Det er muligt at søge igen ef-

ter behov.

En adoption varer hele livet, og der kan derfor også senere i li-

vet opstå adoptionsrelaterede udfordringer. Udfordringerne

kan blandt andet opstå ved livsændringer, som eksempelvis

jobskifte, ægteskab, skilsmisse eller når den adopterede selv

får børn. Mange adopterede har ofte ikke ord for dette eller

forbinder ikke deres symptomer med deres adoption.

I marts 2018 udførte Ankestyrelsen en evaluering af forsøgs-

projektet. Evalueringen viste, at størstedelen af de voksne

adopterede, som havde modtaget rådgivning, mente, at råd-

givningen havde været brugbar til at håndtere de udfordringer

og problemer, som de oplevede

I forsøgsperioden tilbød Ankestyrelsen ca. 2.500 timer til 256

voksne adopterede.

PAS-konsulenterne vurderede på baggrund af forsøgsperioden

at:

•

rådgivningen generelt havde en betydning for de voksne

adopteredes forståelse af sig selv

gruppen af voksne adopterede har samme eller større behov

for rådgivning som andre modtagere af PAS-rådgivningen

PAS-tilbuddet om rådgivning til voksne adopterede blev gjort

permanent i september 2018 og finansieres inden for den sam-

lede økonomiske ramme for PAS-rådgivningen.

Ankestyrelsens erfaringer

Der er fortsat mange, der søger om PAS til voksne adopterede.

Tilbagemeldingerne fra de adopterede, som har modtaget råd-

givning, er fortsat langt overvejende positiv.

Bemærkninger fra aktører og interessenter

Adoption & Samfund

mener, at PAS-rådgivningen skal være

livslang og finansieres permanent via Finansloven. Derudover

ønsker Adoption & Samfund, at det skal være muligt for den

adopterede at inddrage en partner eller et familiemedlem.

Korea Klubben

oplyser, at foreningen har haft markant gavn

af ordningen og derfor sætter pris på, at ordningen er gjort

Evaluering af forsøgsprojekt, Rådgivning til voksne adopterede, Ankestyrelsen, marts

2018,

https://ast.dk/publikationer/evaluering-af-pas-til-voksne-adopterede

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

permanent. Foreningen foreslår samtidig, at der opbygges et

mentorprogram, hvor voksne adopterede kan støtte og vejlede

yngre adopterede.

Åbenhed i Adoption

mener, at adopterede skal have mulig-

hed for, uden omkostninger, at vælge uvildig psykologbistand

eller adoptionshealing.

4.6 ORGANISERINGEN AF DEN SAMLEDE

STØTTE TIL ADOPTIVFAMILIEN

DIA varetager som tidligere nævnt en række opgaver, der

knytter sig til den samlede PAS-bistand, som adopterede og

deres familier kan modtage i Danmark.

DIA er ifølge akkrediteringsvilkårene ”…

forpligtet til at yde den

nødvendige bistand til adopterede og adoptivfamilier, der an-

moder om bistand, som alene DIA kan yde, herunder bistand

til at opnå oplysninger, som kun DIA kan fremskaffe, og bi-

stand til at søge kontakt til den udenlandske samarbejdspart,

der i sin tid formidlede adoptionen”.

DIA’s PAS-bistand kan inddeles i fem hovedkategorier

•

Aktindsigt

Den adopterede eller adoptivfamilien ønsker aktindsigt i

den konkrete adoptionssag. DIA er ansvarlig for at opbe-

vare de mere end 20.000 adoptionssager, der er blevet be-

handlet af Glemte Børn, AC Børnehjælp, DanAdopt og DIA.

•

Søgen efter yderligere oplysninger

Adoptivfamilien, der ønsker at søge efter flere oplysninger

om barnets historie før adoptionen eller ønsker at få verifi-

ceret oplysninger om barnet. Det kan også være den adop-

terede, der på egen hånd ønsker at søge flere oplysninger

om sin tid før adoptionen eller få allerede tilgængelige op-

lysninger verificeret.

•

Kontaktetablering

Adoptivfamilien, som ønsker kontakt med barnets biologi-

ske familie eller eventuelle plejefamilie. Det kan også være

den adopterede, der på egen hånd ønsker at etablere kon-

takt til biologisk slægt, eller biologiske familiemedlemmer,

der ønsker kontakt til den adopterede. Endelig kan det

Indholdet, rækkevidden og finansieringen af dette PAS-tilbud er beskrevet nærmere i

publikationen ’Den internationale adoptionsformidling i Danmark – en undersøgelse

af bæredygtige alternativer til den nuværende struktur’, 2019,

https://sim.dk/publi-

kationer/2019/dec/undersoegelse-af-international-adoptionsformidling-i-danmark/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

være adoptivfamilier, der har adopteret et eller flere børn

med biologiske søskende i en anden adoptivfamilie, og som

ønsker kontakt til denne familie.

•

Tilbagerejser

Adoptivfamilien, der ønsker at rejse tilbage med barnet, el-

ler den adopterede selv, der ønsker at rejse tilbage.

•

Andet

Eksempelvis adopterede, der ønsker at undersøge mulighe-

derne for at komme i praktik på det børnehjem, hvor den

adopterede opholdt sig inden adoptionen. Det kan også

være adopterede, der søger information om muligheden for

yderligere rådgivning og hjælp eller ønsker hjælp til afkla-

ring vedrørende den adopteredes statsborgerskab i afgiver-

landet. Det kan også være ønsker fra adoptivfamilier og

adopterede om at få kontakt til andre adoptivfamilier og

adopterede.

I forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen af bæredyg-

tige alternativer til den nuværende struktur i 2019 har DIA stil-

let forslag om at samle al støtte og rådgivning til adoptivfami-

lien i DIA

DIA foreslår, at forberedelsen af ansøgerne og adoptivfamilien

(fase 2 og fase 4) samles ved den formidlende organisation, der

allerede har kontakt til de kommende adoptivforældre gennem

organisationens informationsmøder og den løbende generelle

vejledning og rådgivning om adoption, organisationen giver til

interesserede borgere.

DIA mener blandt andet, at man derved sikrer, at den aktuelle

viden om forholdende i afgiverlandene og børnenes behov kan

inkluderes i forberedelsen af de kommende familier. Det vil også

være en forenkling for familierne at samle al forberedelse af fa-

milierne i DIA, da ansøgerne er i berøring med mange instanser

gennem adoptionsprocessen.

DIA oplever ofte, at Ankestyrelsens PAS-tilbud rækker ind over

organisationens PAS-tilbud uden nogen koordinering eller sam-

mentænkning. Derudover vil en samling af alle PAS-tilbud for-

enkle tilgangen til rådgivning for adoptivfamilierne.

Der henvises til bilagssamlingen i publikationen ’Den internationale adoptionsformid-

ling i Danmark – en undersøgelse af bæredygtige alternativer til den nuværende

struktur’, 2019,

https://sim.dk/publikationer/2019/dec/undersoegelse-af-internatio-

nal-adoptionsformidling-i-danmark/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

DIA opfordrer derfor til, at Ankestyrelsens PAS-tilbud overføres

til den formidlende organisation, da organisationen er i besid-

delse af viden om forholdene i afgiverlandene og har erfaring

med PAS-rådgivning. DIA tilkendegiver samtidig, at hvis orga-

nisationen skal lykkes med opgaven, skal de konsulenter, der er

tilknyttet Ankestyrelsens PAS-rådgiverkorps, i stedet tilknyttes

DIA og indgå i et eventuelt nyt samlet PAS-tilbud.

Ankestyrelsens overvejelser om en ændret organi-

sering

Det er et vigtigt element i det eksisterende PAS og i DAK, at

PAS-konsulenterne har tavshedspligt. Det betyder, at kom-

mende og nuværende adoptanter kan arbejde med deres ud-

vikling, uden at bekymre sig om, hvilke konsekvenser det kan

have for deres adoptionsforløb og forhold til myndigheder.

Såfremt Ankestyrelsens og DIA’s PAS-udbud samles, er det

vigtigt at fastholde fokus på adskillelse af PAS og adoptions-

processen.

PAS-rådgivningen udføres i dag af eksterne konsulenter tilknyt-

tet Ankestyrelsen, som familierne ikke har været i kontakt med

gennem adoptionsforløbet. DIA’s rolle som formidlende organi-

sation vil dermed ændre præmissen for PAS-rådgivningen, hvis

organisationen skal varetage statens DAK- og PAS-opgaver.

Dette kan udfordre den fortrolighed, der i dag omgærder DAK

og PAS-rådgivningen. Det kan eksempelvis være hvis:

•

Adoptivfamilierne har haft et svært samarbejde med DIA,

der har udfordret familiens tillid til organisationen. Det kan

forhindre familierne i at opsøge rådgivning gennem DIA i

en sårbar situation, hvilket kan mindske rækkevidden i

PAS-tilbuddet

•

DIA er nødsaget til at underrette Familieretshuset. DIA har

i dag pligt til at underrette Familieretshuset, hvis organi-

sationen kommer i besiddelse af oplysninger, der giver

grund til at betvivle godkendte ansøgeres rummelighed og

egnethed til adoption.

En samling af alle PAS-tilbud vil gøre det muligt at kombinere

landespecifik viden i forberedelsen og tilrettelæggelsen af råd-

givningen og sammentænke indholdet i de forskellige tilbud.

Samtidig vil de ansøgere og adoptivfamilier, der adopterer in-

ternationalt, få én indgang til de tilbud, der i dag udbydes i or-

ganisationen og gennem Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Den viden og ekspertise, der er udviklet og opbygget i staten,

adskiller sig væsentligt fra den, der tilstede i den formidlende

organisation. Hvis alle PAS-tilbud samles ét sted, vil der skulle

tages højde for, hvorledes den ekspertviden der er opbygget i

den formidlende organisation og ved myndighedere, videreføres

og bevares i en ny struktur.

Et øget samarbejde mellem forskellige aktører inden for PAS og

DAK vil kunne bidrage til at understøtte og sikre den nødvendige

vidensdeling. Derved kan de forskellige PAS-tilbud opleves mere

sammenhængende.

Ankestyrelsen har samarbejde med forskellige aktører vil med

fordel kunne styrkes yderligere. Det drejer sig om:

•

Adoptionsnævnet (PAS-konsulenter har fx holdt oplæg på

adoptionsnævnets møder)

•

Adoption & Samfund (den faglige leder af PAS deltager på

Adoption & Samfunds landsmøder og optræder løbende

med indslag om PAS i Adoption & Samfunds medlemsblad,

der afholdes årlige informationsmøder mellem Ankestyrel-

sen og Adoption & Samfund om PAS og DAK ligesom Adop-

tion & Samfund medvirker til udvikling af fx temaeftermid-

dage med temaer og materiale)

•

DIA (medarbejdere fra DIA har deltaget på PAS-konsulen-

ternes supervisionsdag)

Ankestyrelsen har desuden taget initiativ til halvårlige møder

med DIA, Familieretshuset og Ankestyrelsen.

4.7 DELKONKLUSION

Siden 2016 er PAS blevet udvidet på flere områder. Det bety-

der, at flere kan tilbydes rådgivning, og at viden om adoption

og adopterede særlige udfordringer kan udbredes.

Der er dog områder, hvor der kan overvejes justeringer for at

sikre det bedst mulige tilbud til adoptanter og adopterede.

Indførelsen af den obligatoriske rådgivning, fase 4, umiddel-

bart før og efter hjemtagelsen er blevet godt modtaget både af

adoptanterne og af interessenterne på området. Men det kan

overvejes om fase 4 kan forbedres gennem en udvikling af:

•

Mulighed for rådgivning fra en PAS-konsulent i forbin-

delse med matchningsprocessen

Øget fokus på den kulturelle forberedelse af adoptan-

terne i forbindelse med hjemtagelsen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

PAS til voksne adopterede og udvidelsen af den almindelige

PAS-ordning har givet flere adoptanter og adopterede mulig-

hed for at få rådgivning. Det kan dog overvejes om der burde

opstilles lempeligere krav til muligheden for at få dispensation

til over 20 timers rådgivning.

I forbindelse med eventuelle justeringer af rådgivningstilbud-

dene til adoptivfamilien vil det være relevant at iagttage den

betydning, som det fremtidige formidlingsbillede eventuelt vil

have for adoptivfamiliens behov for støtte.

Det vil også kunne overvejes nærmere, om organiseringen af

det samlede tilbud om rådgivning og vejledning til adoptanter,

adopterede og biologisk slægt, vil kunne have gavn af at sam-

les ét sted.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 5

Åbenhed og adoption

Aftalepartierne var i 2014 enige om vigtigheden af som adop-

teret at have kendskab til egen historie og oprindelse.

Åbenhed i adoption blev defineret som en bred betegnelse, der

kan dække alt fra den adopteredes egen historie, adgang til in-

formationer, indflydelse på valget af adoptivfamilie (de biologi-

ske forældres involvering i matchningen), kontakt mellem den

adopterede, adoptivfamilien og biologisk slægt, samt udveks-

ling og opbevaring af oplysninger.

En adoption involverer tre parter – den adopterede, de biologi-

ske forældre og adoptanterne – der også kaldes adoptionstre-

kanten. Når spørgsmålet om åbenhed i adoptionerne ses inden

for rammerne af adoptionstrekanten, involverer det relationen

mellem biologisk slægt og den adopterede, adoptivforældrene

og den adopterede samt adoptivfamilien og biologisk slægt.

For adoptionstrekantens parter kan der være forskellige forud-

sætninger for og tilgange til åbenhed i adoptionen. Hvor adop-

tionen et baseret på et positivt tilvalg for adoptivforældrene,

har de biologiske forældre typisk befundet sig i en situation,

hvor de på baggrund af ydre omstændigheder har besluttet at

give afkald på deres barn, eller måske slet ikke har ønsket at

give barnet fra sig. Den adopterede selv vil almindeligvis ikke

have haft en aktiv rolle i adoptionen med mindre den adopte-

rede var gammel nok til at blive hørt og give samtykke til

adoptionen.

”I forhold til

spørgsmålet om

åbenhed og adop-

tion skal den

adopteredes ret til

egen historie un-

derstøttes, lige-

som den oprinde-

lige slægts adgang

til orientering om

barnets opvækst

skal støttes”

5.1 FOKUS PÅ AT SIKRE TILGÆNGELIGHEDEN

AF OPLYSNINGERNE OM DEN ADOPTEREDES

BAGGRUND

Som et led i at understøtte den adopteredes muligheder for at

få kendskab til egen historie og baggrund, blev der stillet krav

til organisationer og myndigheder om løbende fokus på at sikre

tilgængeligheden af oplysninger om den adopteredes bag-

grund, sådan at den adopteredes muligheder for at få disse

oplysninger understøttes yderligere.

Det følger af artikel 30 i Haagerkonventionen af 29. maj 1993

om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til in-

ternationale adoptioner, at Danmark er forpligtet til at sikre, at

oplysninger om barnets oprindelse, herunder særligt oplysnin-

ger om dets forældre og deres sygdomshistorie, bevares. Dan-

mark skal også sikre, at barnet eller dets repræsentanter har

”Krav om at orga-

nisationer og

myndigheder lø-

bende har fokus

på at sikre tilgæn-

geligheden af op-

lysninger om den

adopteredes bag-

grund, børnehjem

m.v..”

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

adgang til disse informationer i det omfang, den danske lovgiv-

ning tillader det, og at der med disse oplysninger følger en

passende vejledning.

Efter artikel 7, stk. 1, i FN’s Børnekonvention er Danmark også

forpligtet til at sikre barnets ret til at kende sine forældre. I

adoptionssammenhæng bliver denne ret fortolket således, at

den omfatter barnets ret til at kende sine biologiske forældre,

men der skal ske en afvejning i forhold til de biologiske foræl-

dres ret til anonymitet.

Udmøntningen

Det følger af DIAs akkrediteringsvilkår, at DIA skal have det

nødvendige fokus på at sikre tilgængeligheden af oplysninger

om den adopteredes baggrund, børnehjem etc., sådan at den

adopteredes mulighed for at få disse oplysninger understøttes.

DIA er forpligtet til at føre og opbevare sagsjournaler på en

sikker måde efter Datatilsynets regler og overdrage arkivali-

erne til Rigsarkivet eller Ankestyrelsen, hvis DIA ophører eller

ikke længere har tilladelse til at forestå opbevaringen af de ak-

ter, der vedrører DIA’s adoptionssager og de sager, der blev

gennemført med bistand fra de tidligere formidlende organisa-

tioner AC Børnehjælp, DanAdopt og Glemte Børn.

DIA er ligeledes forpligtet til at yde den nødvendige bistand til

at opnå oplysninger, som kun DIA kan fremskaffe, og bistand

til at søge kontakt til den udenlandske samarbejdspart, der i

sin tid formidlede adoptionen.

I det løbende formidlingsarbejde har DIA således haft et gene-

relt fokus på at sikre mest mulig viden om barnets baggrund i

samarbejde med de relevante myndigheder og organisationer i

afgiverlandene og de danske adoptionsmyndigheder.

I relation til de verserende adoptionssager er dette arbejde

særligt forbundet med i samarbejde med Ankestyrelsen og

DIA’s udenlandske samarbejdsparter at definere, hvilke oplys-

ninger, der bør foreligge på det tidspunkt, hvor barnet mat-

ches med danske ansøgere.

For så vidt angår de afsluttede adoptionssager yder DIA, som

tidligere beskrevet i kapitel 4.6, bistand til både adopterede,

adoptivfamilier og biologisk slægt, der ønsker yderligere oplys-

ninger om den adopteredes baggrund og eventuelt kontakt til

biologisk slægt.

Denne bistand omfatter rådgivning og vejledning af adopte-

rede og deres familier om hvor, hvordan og fra hvem de adop-

terede kan søge om hjælp i udlandet, samt om de kulturelle

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

forhold i de enkelte lande. DIA følger også op på mulighederne

for og udviklingen af PAS i udlandet i deres løbende samar-

bejde med afgiverlandene. DIA fungerer samtidig som bindeled

til myndigheder og børnehjem, samt til andre familiegrupper,

landegrupper og de øvrige rådgivningstilbud i kommunalt og

statslig regi. DIA afholder ligeledes løbende landetræf for

adopterede og familier, der har adopteret, fra de enkelte afgi-

verlande

Ankestyrelsens løbende fokus på at sikre tilgængeligheden af

oplysningerne om den adopteredes baggrund afspejler sig i

flere forskellige aktiviteter.

Som nævnt ovenfor har styrelsen i samarbejde med DIA konti-

nuerligt haft fokus på, at der på matchningstidspunktet forelig-

ger så mange oplysninger som muligt om barnets baggrund.

Som et led i det løbende arbejde med at sikre et tilstrækkeligt

oplysningsgrundlag, inden de danske myndigheder accepterer

at adoptionssagen kan fortsætte, har Ankestyrelsen udarbejdet

en liste over de oplysninger, der i udgangspunktet skal fore-

ligge, før sagen kan fortsætte.

Oplysningskravet udvikler sig løbende gennem erfaringspraksis

og dialog med DIA, DIAs samarbejdsparter, myndigheder i af-

giverlandene, andre modtagerlandes myndigheder og interna-

tionale organisationer som ISS, HccH og UNICEF. Udgangs-

punktet for dette arbejde er at sikre, at en adoption vil være til

barnets bedste og kan antages at blive gennemført efter Haa-

gerkonventionens principper.

Det er et hovedprincip i konventionen, at afgiverlandet behø-

rigt skal sikre sig, at international adoption er den sidste mu-

lighed for at finde en permanent, familiebaseret løsning. Det

betyder blandt andet, at det i videst muligt omfang bør afdæk-

kes, hvilke muligheder barnets biologiske forældre og slægt

har for at tage vare på barnet. Et andet hovedprincip i konven-

tionen er, at adoptionen skal finde sted på et legalt grundlag.

Det betyder blandt andet, at barnets historie bør være grun-

digt beskrevet for at sikre, at alle fornødne procedurer i afgi-

verlandet fra frigivelsen til bortadoptionen er fulgt.

De oplysninger, der tilvejebringes i de enkelte matchningssa-

ger, har således haft den afledte effekt, at omfanget af de op-

lysningerne om barnets baggrund, som foreligger i den formid-

lende organisations adoptionssager, i mange tilfælde er blevet

Indholdet, rækkevidden og finansieringen af dette PAS-tilbud er beskrevet nærmere i

publikationen ’Den internationale adoptionsformidling i Danmark – en undersøgelse

af bæredygtige alternativer til den nuværende struktur’, 2019,

https://sim.dk/publi-

kationer/2019/dec/undersoegelse-af-international-adoptionsformidling-i-danmark/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

udvidet. Dette understøtter tilgængeligheden af oplysningerne

om den adopteredes baggrund. Hvor tidligere adopterede i

mange tilfælde vil skulle søge disse oplysninger hos organisati-

oner og myndigheder i udlandet, er det fremadrettet i højere

grad muligt at indhente oplysningerne fra den danske organi-

sation.

Tilgængeligheden af oplysningerne om den adopteredes bag-

grund i både modtager- og afgiverlandet har også efter 2014

været et emne, der har påkaldt sig opmærksomhed i både

Danmark og udlandet.

Ankestyrelsen har derfor også på denne baggrund haft et lø-

bende fokus siden 2014 på flere forskellige aspekter af tilgæn-

geligheden af oplysningerne om den adopteredes baggrund,

herunder:

•

Oplysninger om biologiske søskende i Danmark

Håndtering af mistanke om ulovlig adfærd i afsluttede adopti-

onssager

Internationalt samarbejde om tilrettelæggelse af procedurer

og retningslinjer for samarbejde mellem modtager- og afgi-

verland om at tilvejebringe yderligere oplysninger

Vidensindsamling i afgiverlande og andre modtagerlande om

håndteringen af oplysninger

Ankestyrelsens overvejelser

For at skabe lige muligheder for alle internationalt adopterede

kan det overvejes at gøre DIAs nuværende bistand til et tilbud,

der også formelt set omfatter de omkring 2000 adopterede,

hvis adoption blev gennemført med bistand fra den tidligere

formidlende organisation Terre des Hommes. Disse adopterede

kan søge om aktindsigt i deres adoptionssag hos Ankestyrel-

sen, men er i udgangspunktet ikke berettigede til at modtage

den bistand, DIA yder i organisationens egne sager og de sa-

ger, der er gennemført via de tidligere organisationer AC Bør-

nehjælp, DanAdopt og Glemte Børn.

Der henvises til Ankestyrelsens undersøgelse af bæredygtige

alternativer til den nuværende formidlingsstruktur, hvor Anke-

styrelsens overvejelser om udformningen og finansieringen af

den fremtidige bistand til adopterede, adoptivforældre og bio-

logisk slægt i søgen efter oplysninger og etablering af kontakt

er beskrevet nærmere

Der henvises til kapitel 7 i ’Den internationale adoptionsformidling i Danmark – en

undersøgelse af bæredygtige alternativer til den nuværende struktur’, 2019,

https://sim.dk/publikationer/2019/dec/undersoegelse-af-international-adoptionsfor-

midling-i-danmark/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkninger fra aktører og interessenter

DIA

har bemærket, at kravet om at sikre tilgængeligheden af

oplysninger om den adopterede har medvirket til et skærpet

fokus på at sikre oplysninger om barnets baggrund i vurderin-

gen af matchningsforslag til gavn for både adoptanter og den

adopterede.

Adoption & Samfund

mener, at kravet om et løbende fokus

på tilgængeligheden af oplysningerne også bør indbefatte, at

disse opbevares på en måde, der giver adgang til oplysnin-

gerne. Dette vil kunne ske via en digitalisering. Digitaliseringen

vil være omkostningsfuld at gennemføre men på sigt medføre

en besparelse. Digitaliseringen vil reducere omfanget af res-

sourcer, der anvendes til at identificere og fremskaffe oplys-

ninger fra de fysiske arkiver, hvor adoptionssagerne i dag op-

bevares.

Adoption & Samfund mener også, at det dog fortsat vil være

nødvendigt, at en sagsbehandler læser adoptionssagen igen-

nem med henblik på, at udleveringen af eventuelle svære op-

lysninger suppleres af den fornødne rådgivning og vejledning

(se kapitel 5.3). Der bør efter Adoption & Samfunds opfattelse

afsættes midler til den bistand, DIA yder (se beskrivelsen

ovenfor), da DIA har et særligt kendskab til de kulturelle for-

hold i de enkelte lande. Der vil eventuelt kunne etableres en

særlig task force i DIA til denne opgave.

Adoptionspolitisk Forum

foreslår, at der stilles krav om at

organisationer og myndigheder i både modtager- og afgiver-

lande løbende sikrer validiteten og tilgængeligheden af oplys-

ningerne, herunder blandt andet kontaktoplysninger til oprin-

delig familie, dokumentation for samtykke til adoption og op-

lysninger fra børnehjem.

Adoptionspolitisk Forum ønsker, at der kommer et skærpet fo-

kus på at dokumentere den viden, der genereres gennem hele

adoptionsprocessen, herunder indsamling af oplysninger om

forfalskede oplysninger om den adopterede. I tillæg hertil an-

befaler Adoptionspolitisk Forum, at der oprettes en dansk kla-

geinstans for adopterede, der skal kunne udpege det juridiske

ansvar for uregelmæssigheder og ulovligheder i adoptionssa-

ger.

Adoptionspolitisk Forum bemærker også, at det ved godken-

delsen af ansøgerne bør kræves, at adoptanterne anerkender

og opretholder den adopteredes ret til egen historie og betrag-

ter adoptionspapirerne som den adopteredes ejendom.

Åbenhed i Adoption

mener, at der bør oprettes et center for

åbenhed, hvor ansatte med personlig erfaring kan vejlede og

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

bistå adopterede med at søge efter oplysninger om egen bag-

grund og tage kontakt til biologisk slægt.

5.2 VIDEN OM DEN ADOPTEREDES OPVÆKST

TIL BIOLOGISK SLÆGT

”Krav

om fokus på

at sikre slægten

viden om barnets

opvækst gennem

opfølgningsrap-

porter.”

”Indskærpelse af

den moralske og

aftaleretlige for-

pligtigelse til som

adoptant at udar-

bejde opfølgnings-

rapporter.”

Aftalepartierne var i 2014 enige om at kræve, at den adoptere-

des biologiske slægt skal sikres viden om barnets opvækst

gennem opfølgningsrapporter i det omfang, biologisk slægt øn-

sker denne viden og oplysningerne kan videregives i overens-

stemmelse med oprindelseslandets regler.

Overvejelserne bag dette krav tog afsæt i et fokus på vigtig-

heden af, at de danske adoptivforældre og de formidlende or-

ganisationer i det løbende formidlingsarbejde sikrede sig, at

opfølgningsrapporterne blev udarbejdet og videreformidlet kor-

rekt.

Der var både fokus på de formidlende organisationers opgave

med at tilrettelægge videreformidlingen af rapporterne i sam-

arbejde med de ansvarlige myndigheder og organisationer i af-

giverlandet, og de danske adoptanters forpligtelse til at udar-

bejde rapporterne.

Selvom det ikke blev fundet muligt at gennemtvinge denne

forpligtelse over for adoptanterne, blev det fundet relevant at

have fokus på nødvendigheden af at overholde denne moralske

forpligtelse i vejledningen og forberedelsen af adoptanterne.

Udmøntningen

Det fremgår af DIAs akkrediteringsvilkår, at DIA skal sørge for

at opfølgningsrapporter om barnet sendes til de relevante

myndigheder, institutioner eller personer i afgiverlandet i over-

ensstemmelse med afgiverlandets retningslinjer.

DIA har oplyst, at organisationen også inden de nuværende

akkrediteringsvilkår trådte i kraft den 1. januar 2016 havde fo-

kus på at sikre biologisk slægt viden om barnets opvækst via

opfølgningsrapporter. Organisationens fokus har derfor ikke

ændret sig sammenholdt med tidligere, og kravet har ikke

medført en ændring i DIA, der som tidligere har fokus på vig-

tigheden af, at barnets biologiske slægt i det omfang det er

muligt sikres adgang til informationer om barnet.

Det fremgår også af DIAs akkrediteringsvilkår, at hvis en

adoptant ikke opfylder kravet om at indsende opfølgningsrap-

porter til DIA eller ikke indsender fyldestgørende rapporter,

kan DIA, efter at have rykket den pågældende adoptant, ind-

berette de manglende eller ufuldstændige opfølgningsrapporter

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil herefter rette henvendelse

til adoptanten.

Ankestyrelsen har i perioden 1. januar 2016 – 31. december

2019 modtaget i alt 16 af denne type indberetninger fra DIA.

Ankestyrelsen har herefter sendt et brev til de pågældende

adoptanter med en påmindelse om forpligtelsen til at udar-

bejde disse rapporter.

Det bemærkes, at der ved national fremmedadoption også stil-

les krav til adoptanterne om at udarbejde en opfølgningsrap-

port om barnet. Dette har været gældende siden 2009. Den

første rapport udarbejdes af Familieretshuset et år efter hjem-

tagelsen, og herefter af adoptanterne i de år, hvor den adopte-

rede fylder henholdsvis 4 år, 7 år, 10 år, 13 år og 16 år. Rap-

porterne sendes til Adoptionsnævnet, der opbevarer rappor-

terne. De biologiske forældre kan vælge at få rapporterne til-

sendt automatisk, men har også mulighed for at gennemse

rapporterne i Adoptionsnævnet eller i Familieretshuset.

Adoptionsnævnet foretog i 2017 en evaluering af ordningen

om udarbejdelse af opfølgningsrapporter i nationale adoptio-

ner. Evalueringen viste blandt andet, at adoptanterne også i de

nationale adoptionssager ikke altid får udarbejdet og indsendt

de påkrævede rapporter

Bemærkninger fra aktører og interessenter

Adoptionsnævnet

giver udtryk for, at der fortsat er vanske-

ligheder med at få adoptanter til at lave opfølgningsrapporter i

de nationale adoptionssager.

DIA

bemærker, at organisationen også fortsat har udfordrin-

ger med adoptanter, der ikke ønsker at efterleve deres forplig-

telse til at udarbejde opfølgningsrapporter. DIA anbefaler, at

adoptanternes forpligtelse skærpes, så der ikke kun er tale om

en moralsk forpligtelse men også en juridisk forpligtelse, hvor-

ved en forsømmelse af forpligtelsen reelt kunne sanktioneres.

DIA oplyser, at det kan være forbundet med store udfordringer

at få opfølgningsrapporterne videreformidlet til biologisk fami-

lie, særligt i de lande, hvor DIA ikke længere har et aktivt for-

midlingssamarbejde. I disse lande har DIA ikke længere en an-

sat, der kan bistå med at videreformidle rapporterne til biolo-

”Opfølgningsrapporter ved national adoption – evaluering af ordningen, 2017,

https://ast.dk/filer/naevn/adoptionsnaevnet/rapport-om-evaluering-af-udarbejdelse-

af-opfolgningsrapporter.pdf

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

gisk familie. DIA anbefaler et større fokus på at sikre, at rap-

porterne reelt når ud til biologisk familie, og at de danske

myndigheder og DIA bør tage et medansvar for at sikre denne

tilgængelighed i samarbejde med afgiverlandene.

Adoption & Samfund

bemærker, at myndighedernes fokus

på at sikre oprindelig slægt viden om barnets opvækst bør

række ud over opfølgningsrapporterne. Danmark bør aktivt bi-

drage til at sikre, at rapporterne videreformidles til biologisk

slægt, så adgang til denne viden ikke forhindres af økonomiske

eller geografiske forhold.

Adoption & Samfund mener, at der bør udarbejdes et overblik

over, om denne forpligtelse generelt opfyldes af adoptanterne

og hvor udbredt det eventuelt er, at forpligtelsen forsømmes.

Adoption & Samfund mener også, der bør etableres en instans,

hvor adoptanter kan få hjælp til at udarbejde rapporten, hvis

adoptanterne eksempelvis er ordblinde eller ikke føler sig

stærke i skriftlig formulering.

Adoptionspolitisk Forum

mener, at der skal være krav om,

at den adopterede sikres kontakt med oprindelig familie, og at

denne kontakt formidles gennem en uafhængig organisation,

der også er ansvarlig for at sikre kontakten. Der bør også stil-

les krav om, at adoptanterne sikrer, at den adopterede kan

fastholde sin oprindelige kultur via tilbagerejser og undervis-

ning i sprog og kultur.

Adoptionspolitisk Forum er af den opfattelse, at skriftlige rap-

porter ikke er den bedst egnede formidlingsform. Rapporterne

bør i stedet erstattes af ovenstående tilbud.

Åbenhed i Adoption

mener, at alle oprindelige familier skal

sikres retten til at kende deres børn, med mindre det vil være

til direkte fare for barnets sikkerhed, og der bør stilles økono-

misk, juridisk og psykologfaglig bistand til rådighed for den op-

rindelige familie for at sikre dette.

Adoptionstrekanten

bemærker, at man bør sikre, at alle op-

rindelige familier får opfølgningsrapporter direkte tilsendt,

oversat til eget sprog, og at alle adoptioner fremover så vidt

muligt bør være åbne, så familiebåndet bevares og respekte-

res. Alle adopterede og deres oprindelige familier skal have

den nødvendige hjælp og støtte til at finde hinanden og genop-

tage kontakten.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

5.3 TEMAAFTENER OM ÅBENHED OG KONTAKT

TIL BIOLOGISK SLÆGT

Det fremgår af bilaget til den politiske aftale fra 2014, at tema-

aftener med PAS-konsulenter om åbenhed og kontakt med bio-

logisk slægt indgår som et led i at understøtte den adoptere-

des ret til egen historie og biologisk slægts adgang til oriente-

ring om den adopteredes opvækst.

”Temaaftener med

PAS-konsulenter

om åbenhed og

kontakt med op-

rindelig slægt.”

Udmøntningen

Ankestyrelsen forventer i 2020 at afholde de første to temaef-

termiddage med åbenhed og tilbagerejser i fokus. Der har ikke

tidligere været efterspørgsel fra adoptanter og adopterede på

temaeftermiddage med dette emne.

Årsagen til at dette tema ikke har været efterspurgt kan skyl-

des, at både de adoptionsforberedende kurser og PAS-rådgiv-

ningen har åbenhed som et gennemgående fokuspunkt. Åben-

hed er som tidligere nævnt en forudsætning for at kunne gå i

dialog om de adoptionsspecifikke livsvilkår og udfordringer

adoptanterne og den adopterede gennemgår før, under og ef-

ter adoptionen, herunder i relation til barnets baggrund og bio-

logisk slægt (se kapitel 4.4).

Som et begreb er åbenhed således direkte eller indirekte gen-

nemgående i fase 2 og i fase 4 og i rådgivningen til adoptivfa-

milien efter hjemtagelsen.

Adoptanterne har herudover også haft mulighed for at søge

råd og vejledning om disse temaer fra DIA og Adoption & Sam-

fund, hvilket også kan have medvirket til den begrænsede ef-

terspørgsel på arrangementer i Ankestyrelsen om åbenhed og

kontakt til biologisk slægt.

Bemærkninger fra aktører og interessenter

Åbenhed er ifølge

DIA

et emne, der på både godt og ondt fyl-

der meget hos adoptanterne. DIA efterspørger mere dialog om

emnet, mere viden om de etiske og kulturelle aspekter af

åbenhed med særlig fokus på biologisk slægt, samt en dialog

med afgiverlandene om opfattelsen og forståelsen af begrebet.

DIA mener, at man i Danmark generelt underkender de kultu-

relle forhold i afgiverlandene og i stedet problematiserer, hvis

åbenhed ikke er en mulighed. DIA finder det derfor ønskvær-

digt med et samarbejde om temaaftenerne, så både PAS-kon-

sulenternes og DIA’s viden og ekspertise kan komme adoptiv-

familierne til gode.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Adoption & Samfund

mener, at der bør etableres en rådgiv-

ningsenhed, hvor både adopterede og adoptanter kan få råd-

givning om alle aspekter omkring åbenhed. Ud over en psyko-

logfaglig rådgivning bør det ifølge Adoption & Samfund også

være muligt at modtage juridisk rådgivning, rådgivning om so-

ciale, politiske og kulturelle forhold i afgiverlandet, samt råd-

givning om de fordele og ulemper der knytter sig til de søge-

muligheder og bioteknologiske muligheder, der i dag er til rå-

dighed.

Adoptionspolitisk Forum

mener også, at temaaftener om

åbenhed bør have en bred repræsentation af viden og erfaring,

herunder oprindelig familie.

Åbenhed i Adoption

foreslår, at der oprettes et uvildigt organ

af adopterede, der kan varetage adopteredes rettigheder, her-

under blandt andet DNA-tests og tilbagerejser. Der kunne end-

videre oprettes en fond med det formål at støtte adopterede

økonomisk i forbindelse med søgen efter biologisk slægt, DNA-

test, tilbagerejser, sprogkurser etc. Fonden skulle administre-

res af det uvildige organ.

5.4 FORSKNING I BETYDNINGEN AF ÅBENHED

FOR DEN ADOPTEREDE

I den analyse af adoptionssystemet, der gik forud for den poli-

tiske aftale i 2014, pegede resultaterne af en undersøgelse

blandt voksne adopterede ikke entydigt på, at mere åbenhed i

alle tilfælde vil være ønsket og hensigtsmæssigt.

Knap halvdelen af de adopterede, der deltog i undersøgelsen

havde kendskab til deres biologiske slægt, hvoraf ca. en fem-

tedel svarede, at det ikke havde gjort det nemmere for dem at

have dette kendskab. 35 % af alle deltagere oplyste, at de

ikke ønskede at få kendskab til deres biologiske familie. Langt

størstedelen af de adopterede havde ikke kontakt til biologisk

slægt, hvoraf halvdelen ikke ønskede kontakt på daværende

tidspunkt, mens en stor andel overvejede at søge kontakt på

et senere tidspunkt. Ganske få havde samvær med biologisk

familie (4 %), hvoraf størstedelen oplyste, at samværet gjorde

det nemmere at forstå situationen som adopteret.

Samtidig var de interesseorganisationer, der var involveret i

den forudgående analyse af adoptionssystemet i 2014, i nogen

grad delte i spørgsmålet om åbenhed og hvilken grad af åben-

hed, der var ønske om.

Aftalepartierne blev på den baggrund enige om at iværksætte

forskning, der skulle belyse åbenheds betydning for den adop-

teredes trivsel og livskvalitet.

”Iværksættelse af

forskning der be-

lyser åbenheds

betydning for den

adopteredes triv-

sel og livskvali-

tet.”

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Udmøntningen

Et forskningsprojekt blev sat i gang i 2016. De to forskere til

opgaven kommer fra fra Aalborg Universitet og Roskilde Uni-

versitet. De blev udpeget efter, at opgaven havde været i

åbent udbud. Ankestyrelsen varetog opgaven som tovholder

på forskningsprojektet og bistod med at skabe kontakt til po-

tentielle interviewpersoner.

I 2017 offentliggjorde Ankestyrelsen i samarbejde med for-

skerne fra Aalborg Universitet og Roskilde Universitet undersø-

gelsen om ”Åbenhed i adoption og betydningerne heraf”.

Rapporten viste blandt andet, at graden af åbenhed om adopti-

onen har stor betydning for den enkeltes identitetsdannelse.

Rapporten tydeliggør også samspillet mellem forskellige former

for åbenhed og deres betydning for den adopteredes trivsel

Rapporten blev i 2017 offentliggjort og videreformidlet til So-

cial- og Indenrigsministeriet.

Bemærkninger fra aktører og interessenter

Adoption & Samfund

bemærker, at forskningen på adopti-

onsområdet helt generelt ikke er tilstrækkelig. Åbenhed i adop-

tioner bør fremover styrkes som forskningsfelt, da åbenhed

formentlig vil komme til at præge adoptionsområdet i højere

og højere grad. Eventuelt kunne der etableres en erfaringsda-

tabase, hvor adopterede og adoptivfamiliers praktiske erfarin-

ger med åbenhed i forskellige lande kan samles.

Adoption & Samfund efterspørger også en kortlægning af

adopteredes, adoptivforældres og biologisk slægts rettigheder

både set i forhold til de internationale konventioner på områ-

det og de enkelte landes love og regler.

Adoptionspolitisk Forum

understreger, at det skal være et

krav, at forskningen er uvildig uden støtte eller medvirken fra

private eller statslige aktører på adoptionsområdet. Bevillin-

gerne af forskningsmidler skal tilgodese tværfaglige forsk-

ningsprojekter, og det bør i første omgang prioriteres at un-

dersøge åbenhed i adoption og følgerne for den adopterede.

Åbenhed i Adoption

ønsker, at der oprettes et nationalt regi-

ster under Justitsministeriet over biologiske forældre, der fra

og med 1955 har bortadopterede børn enten med eller uden

samtykke. Formålet er at undersøge biologisk families forhold,

”Åbenhed i adoption og betydningerne heraf”, 2017,

https://ast.dk/publikationer/aben-

hed-i-adoption

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

hvor mange børn der er bortadopteret og hvorfor adoptionen

fandt sted. I denne forbindelse bør der tages højde for mørke-

tal i form af illegale og uregistrerede sager.

Åbenhed i Adoption ønsker også, at der foretages en undersø-

gelse af overgreb i adoptionerne. Undersøgelsen skal baseres

på personlige eller telefoniske interviews. Resultaterne bør of-

fentliggøres anonymt og udbredes internationalt.

5.5 DELKONKLUSION

Åbenhed i adoptioner har siden 2014 været et tema, som alle

aktører og interessenter har forholdt sig aktivt til.

De indvundne erfaringer fra arbejdet med at styrke tilgænge-

ligheden af oplysninger om den adopterede og biologisk slægt

og formidlingen af disse oplysninger viser, at de iværksatte ini-

tiativer har bidraget til at understøtte den adopteredes ret til

egen historie og biologisk slægts adgang til oplysninger om

den adopteredes opvækst.

Praksiserfaringerne og bemærkningerne fra områdets interes-

senter viser samtidig flere nuancer i åbenhedsbegrebet, som

har indflydelse på, hvordan åbenhed i praksis kan og bør ud-

øves og bedst understøttes til gavn for adopterede, adoptivfor-

ældre og biologisk slægt.

I det fremadrettede arbejde med åbenhed i adoptioner kan det

derfor overvejes at iværksætte følgende initiativer, hvis der er

ønske om at justere den nuværende indsats:

•

Justering af rammer og indhold for den bistand, der ydes i

søgen efter oplysninger

Retningslinjer for håndteringen af mistanke om ulovlig ad-

færd i afsluttede adoptionssager

Skabe øget opmærksomhed på de kulturelle rammer for

åbenhed i internationale adoptioner

Etablere elektronisk arkiv for afsluttede adoptionssager

Understøtte adoptanterne i udarbejdelsen af opfølgningsrap-

porter

Iværksætte yderligere forskning i åbenhed

Styrke det tværgående samarbejde om åbenhed mellem om-

rådets aktører

Styrke det internationale samarbejde om åbenhed

Det bemærkes, at åbenhed i adoption i den politiske aftale fra

2014 langt overvejende blev behandlet med afsæt i internatio-

nale adoptioner, hvor en formidlende organisation har ydet for-

midlingsbistand.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Såfremt der iværksættes yderligere initiativer om åbenhed i

adoption, kan det være relevant at inddrage flere nationale

perspektiver, særligt set i forhold til den seneste udvikling i

formidlingsbilledet, hvor andelen af nationale adoptioner har

været stigende. Eksempelvis vil muligheden for samvær i de

nationale adoptionssager, hvor adoptionen er gennemført uden

de biologiske forældres samtykke, kunne give anledning til for-

nyede overvejelser.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 6

Indsamling og formidling af

viden

6.1 VIDENDELING MED FAGPROFESSIONELLE

Aftalepartierne var i 2014 enige om, at allerede eksisterende

viden om adoption skulle i spil og være tilgængelig på en

måde, som bringer denne viden i anvendelse hos de fagprofes-

sionelle, der møder de adopterede og deres familier.

”Allerede eksiste-

rende viden skal i

spil og være til-

gængelig på en

måde, som kan

bringe den i an-

vendelse hos de

fagprofessionelle,

som møder de

adopterede og de-

res familie.”

Udmøntningen

Ankestyrelsen tilbyder undervisning om adoptionsspecifikke

forhold til forskellige typer af fagfolk, institutioner, skoler,

myndigheder og læreanstalter. Undervisningen udbydes med

en varighed på fire timer. Undervisningen er gratis.

Undervisningen varetages af Ankestyrelsens PAS-konsulenter,

der som gruppe er i bred kontakt med adoptanterne og de

adopterede både før, under og efter adoptionen, gennem sty-

relsens samlede PAS-tilbud og de adoptionsforberedende kur-

ser (se kapitel 4).

Den viden, som det samlede korps af PAS-konsulenter løbende

indvinder om adoptionsspecifikke forhold, bringes i spil over

for andre fagprofessionelle blandt andet gennem dette under-

visningstilbud.

Undervisningen er rettet mod to forskellige hovedgrupper. Den

ene gruppe omfatter personale i institutioner og skoler. På

disse kurser er hovedformålet at give deltagerne nye handle-

muligheder og perspektiver i arbejdet med at afkode den

adopteredes signaler og sætte dem ind i en udviklingsmæssig

sammenhæng. Hensigten er også at understøtte et positivt for-

ældresamarbejde og understøtte håndteringen af konflikter og

problemstillinger til gavn for den adopteredes trivsel.

Den anden målgruppe omfatter konsulterende personale, her-

under psykologer, socialrådgivere, støttepædagoger, tale-hø-

repædagoger, sundhedsplejersker og andre faggrupper. Ho-

vedformålet er at udvide deltagernes kendskab til, hvad en

adoption kan indebære af traumer og at sætte fokus på profes-

sionel praksis i arbejdet med at støtte den adopteredes udvik-

ling.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkninger fra aktører og interessenter

DIA

efterspørger et forum, hvor fagpersoner kan mødes og

dele viden til gavn for den samlede adoptivfamilie, og en vi-

densbank i form af en fælles hjemmeside, hvor fagpersoner

kan søge adoptionsspecifik viden.

6.2 UNDERSTØTTENDE INITIATIVER TIL DEN

EKSISTERENDE VIDENSOPSAMLING

Aftalepartierne var i 2014 enige om, at det er et relevant fokus

for området som sådant at iværksætte selvstændige initiativer

med henblik på at understøtte den faglige vidensopsamling,

der i forvejen sker.

”Fokus på mulig-

heden for at

iværksætte selv-

stændige initiati-

ver med henblik

på at understøtte

den faglige vi-

densopsamling,

der i forvejen

sker.”

Udmøntningen

Siden 2015 har Ankestyrelsen og Adoptionsnævnet iværksat

forskellige initiativer til dialog og vidensdeling mellem områ-

dets aktører.

Initiativerne er foretaget inden for de eksisterende rammer for

styrelsens og nævnets arbejde og har i sit indhold overvejende

relateret sig til de nye initiativer, der med den politiske aftale

fra 2014 er blevet iværksat på området, herunder blandt an-

det:

•

Adoptionsnævnets landsmøder

Adoptionsnævnets lægemøder

ERFA-møder mellem Familieretshuset og Ankestyrelsen

Dialogmøder mellem DIA og Ankestyrelsen

Undervisning og tema-eftermiddage med PAS-rådgi-

verne til DIA

Adoptionsgruppemøder mellem Adoptionsnævnet, DIA,

Familieretshuset, adoptionsmyndighederne på Færø-

erne og Ankestyrelsen

Årsberetninger om Ankestyrelsens tilsyn og Adoptions-

nævnets virke

•

Ankestyrelsens overvejelser

I forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen om mulige

alternativer til den nuværende formidlingsstruktur blev Anke-

styrelsen bevidst om et behov blandt områdets aktører for

øget dialog, videndeling og samarbejde på tværs af myndighe-

der og organisationer.

Den internationale vidensorganisation ISS, der i forbindelse

med undersøgelsen interviewede Adoptionsnævnet, DIA, Fami-

lieretshuset og Ankestyrelsen, anbefalede i sin rapport blandt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

andet, at den danske centralmyndighed (Ankestyrelsen) tilby-

der undervisning og rammer for vidensdeling, der involverer

alle aktører på det danske adoptionsområde, mindst en gang

årligt. Det var ISS’ opfattelse, at både DIA og Familieretshuset

efterspørger en højere grad af sammentænkning og koordine-

ring på tværs af myndigheder og organisationer

Ankestyrelsen har på den baggrund overvejet, hvordan Anke-

styrelsens rolle som ansvarlig for en stor del af indsamlingen af

tværgående viden på både det danske og internationale adop-

tionsområde eventuelt kan understøttes.

I de eksisterende regler er det alene Adoptionsnævnet, der for-

melt er pålagt at indsamle, bearbejde og formidle viden om

adoption.

Ankestyrelsens opgaver som tilsynsmyndighed er beskrevet i

adoptionsloven og bekendtgørelsen, og omfatter blandt andet

undervisning i den formidlende organisation, jævnlige møder

med organisationen, indsamling af information om adoptions-

forløbet fra adoptivfamilierne og publikation af en årsberetning

om tilsynet.

Det kan overvejes at pålægge både Ankestyrelsen og Adopti-

onsnævnet et formelt ansvar for en generel indsamling, bear-

bejdning og formidling af viden om adoption. De to myndigheder

vil skulle samarbejde om opgaven, der eksempelvis kunne med-

føre et udvidet fagligt fokus på Adoptionsnævnets landsmøder,

hvor både nævnets og centralmyndighedens fagområder kan

bringes i spil.

Ankestyrelsen vil kunne pålægges det koordinerende ansvar for

at sikre, at videndeling jævnligt finder sted på tværs af myndig-

heder og organisationer i form af eksempelvis fælles undervis-

ning og tværfagligt samarbejde.

Bemærkninger fra aktører og interessenter

DIA

bemærker helt overordnet, at den betydelige viden, der

er tilstede på området ikke er kommet i spil, og efterspørger

mere dialog om resultater af undersøgelser og forskning på

området. DIA opfordrer til et større samarbejde og en øget vi-

dendeling mellem områdets aktører, så der kan skabes et

større fælles fagligt fundament.

ISS’ rapport kan læses i bilagssamlingen til ’Den internationale adoptionsformidling i

Danmark – en undersøgelse af bæredygtige alternativer til den nuværende struktur’,

2019,

https://sim.dk/publikationer/2019/dec/undersoegelse-af-international-adopti-

onsformidling-i-danmark/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Familieretshuset

oplyser, at man tilslutter sig, at allerede ek-

sisterende viden skal være tilgængelig, således at den kan an-

vendes hos de fagprofessionelle, ligesom der bør være fokus

på initiativer med henblik på at understøtte den faglige videns-

opsamling, der allerede sker. En sådan formidling og indsam-

ling af viden kan eksempelvis varetages af et nationalt videns-

center for adoption.

Adoption & Samfund

foreslår, at der etableres et videns- og

kompetencecenter om adoption, som skal være ansvarlig for at

indsamle viden, igangsætte forskningsprojekter og formidle vi-

den gennem kampagner, undervisning etc.

Centerets arbejde skal være rettet mod godkendelsen af kom-

mende adoptanter, støtte til adoptivfamilien og åbenhed i

adoption. Centeret skal blandt andet også være ansvarlig for

de tilbud om rådgivning og støtte til adoptivfamilien både før,

under og efter adoptionen, der i dag varetages af Ankestyrel-

sen, samt DIAs PAS-bistand.

Adoptionspolitisk Forum

mener det er vigtigt, at den viden

der formidles er bredt fagligt funderet og både inddrager dansk

og international viden, samt viden fra adopterede. Der bør

være fokus på at understøtte initiativer, der afspejler dette,

som eksempelvis voksne adopteredes oplevelser med racisme

og forskelsbehandling, ældre adopteredes erfaringer og levevil-

kår, tværnationale undersøgelser af ulovlige forhold i adopti-

onssammenhæng.

Åbenhed i Adoption

mener også, at det er vigtigt at adopte-

rede får mulighed for at bidrage til vidensindsamlingen og for-

midlingen.

6.3 UNDERSØGELSER OG VIDENSINDSAMLING I

VIVE

Aftalepartierne var i 2014 enige om, at VIVE (tidligere SFI)

skal have fokus på adoptionsområdet og i den forbindelse

iværksætte relevante undersøgelser og vidensindsamling.

”SFI skal have fo-

kus på adoptions-

området og i den

forbindelse igang-

sætte relevante

undersøgelser og

vidensindsam-

ling.”

Udmøntningen

VIVE (Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd)

offentliggjorde i oktober 2017 en undersøgelse om at vokse op

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

som adopteret i Danmark. Undersøgelsen baserer sig på kvan-

titative og kvalitative analyser af registermateriale og inter-

views med voksne adopterede

Undersøgelsen viste, at det generelt går godt for de voksne

adopterede i Danmark. Der er dog et par konklusioner i rap-

porten, som tydeliggør, hvor adopterede skiller sig ud fra

jævnaldrende ikke-adopterede:

•

En større andel af adopterede end ikke-adopterede kla-

rer sig mindre godt og/eller har psykiatriske diagnoser

og anbringelseshistorik.

Samlet set er en lidt mindre andel af adopterede i gang

med og/eller har afsluttet en ungdomsuddannelse som

19-årige sammenlignet med jævnaldrende ikke-adopte-

rede.

CA. 18 procent af adopterede er registrerede i det psy-

kiatriske system som 19-årige sammenlignet med ca. 9

procent jævnaldrende ikke-adopterede.

Ca. 7 procent af adopterede har været anbragt uden for

hjemmet i løbet af barndommen. Antallet af ikke-adop-

terede er ca. 5 procent.

•

6.4 VIDEN FRA PAS-RÅDGIVNINGEN

Aftalepartierne lagde i 2014 vægt på, at der er et skærpet fo-

kus på at dokumentere den viden, der genereres gennem PAS-

ordningen, og på anden måde udvikles og indsamles i forbin-

delse med administrationen af området, herunder ved oprettel-

sen af en kontakt mellem VISO og Ankestyrelsen.

”Skærpet fokus på

inden for de eksi-

sterende rammer

at dokumentere

den viden, som

genereres gennem

PAS-ordningen, og

som på anden

måde udvikles og

indsamles i forbin-

delse med admini-

strationen af om-

rådet.”

”Oprettelse af en

kontakt mellem

Ankestyrelsen og

VISO for så vidt

angår internatio-

nal adoption.”

Udmøntningen

Siden den nye lovgivning trådte i kraft den 1. januar 2016 har

Ankestyrelsen løbende indsamlet viden om, hvordan familier

og adoptanter har oplevet PAS-ordningen.

Denne viden bliver brugt til, at:

•

evaluere og udvikle de forskellige PAS-tilbud

spore eventuelle tendenser i de forskellige grupper

forberede temaer ved de adoptionsforberedende kurser

udvikle og uddanne PAS-konsulenter

forberede og eksemplificere ekstern undervisning fx på

uddannelsesinstitutioner

’At vokse op som adopteret i Danmark’, 2017,

https://www.vive.dk/da/udgivelser/at-

vokse-op-som-adopteret-i-danmark-5678/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 191: Orientering om anden del af evaluering af adoptionssystemet og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

•

Udvælge relevante temaer til temaeftermiddagene

Ankestyrelsen har i 2017 foretagen en evaluering af PAS-til-

buddene i 2016. Evalueringen beskriver de enkelte tiltag en-

keltvis, og resultaterne viser, at tilbuddet er relevant, efter-

spurgt og gør en forskel for adoptanter og adopterede

Ankestyrelsen har indtil videre afholdt to møder med VISO,

hvor der fandt en gensidig vidensudveksling sted om henholds-

vis PAS-konsulenternes og VISO’s adoptionsrelaterede arbejde,

herunder begge parters råderum, procedurer og praksis.

6.5 DELKONKLUSION

Evalueringen viser, at adoptionsområdets aktører og interes-

senter generelt efterspørger en højere grad af videndeling,

samarbejde og undervisning på tværs af de enkelte myndighe-

der og organisationer.

Efterspørgslen er bredt rettet mod hele områdets forskelligar-

tede fagfelter og knytter sig til alle aspekter af adoptivfamili-

ens vilkår.

Det kan derfor overvejes at undersøge nærmere, hvordan

dette bedst vil kunne styrkes i relation til det fremtidige adop-

tionssystem til gavn for de adopterede, adoptivfamilien og bio-

logiske slægt.

’Post Adoption Service – evaluering 2016’, 2017,

https://ast.dk/publika-

tioner/evaluering-af-post-adoptions-service-i-2016