Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 186
Offentligt
2157259_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDJUR/FOPS
Sagsbeh.: DEPKATB/DEPSDE
Koordineret med:
SIM/FM/STPS/SST
Sagsnr.: 2000048
Dok. nr.: 1101351
Dato: 07-02-2020
KOMMISSORIUM
Undersøgelse af autorisation af psykologer
Social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren nedsætter en
arbejdsgruppe til undersøgelse af, om det vil være hensigtsmæssigt at autorisere
psykologer efter sundhedslovgivningen, det vil sige efter autorisationsloven
1
.
Baggrunden for undersøgelsen er bl.a. en række konkrete sager, som har aktualiseret
udfordringerne ved den nuværende regulering og det nuværende tilsyn. Samtidig arbejder
stadig flere autoriserede psykologer inden for sundhedsvæsenet og med sundhedsfaglige
opgaver, hvilket giver anledning til at undersøge, om der er behov for ændringer i kravene
til autorisationen af disse psykologer.
Baggrund
I dag er psykologer ikke autoriserede sundhedspersoner. Psykologers autorisation er
fastlagt i psykologloven
2
under Social- og Indenrigsministeriet. Efter psykologloven skal man
have en 5-årig kandidatuddannelse og titlen cand.psych. for at kunne udøve sit virke som
psykolog i Danmark. Kandidater i psykologi, som har gennemgået en praktisk uddannelse af
to års varighed, kan søge om at blive autoriseret af Psykolognævnet. Autorisation af
psykologer er i dag en frivillig ordning. Det er dog i forbindelse med ansættelse mv. muligt
at stille krav om, at en psykolog er autoriseret.
En autorisation efter psykologloven medfører, at Psykolognævnet fører tilsyn med
psykologen. Hvis nævnet fratager en psykolog sin autorisation, føres der ikke længere tilsyn
med psykologen, og psykologen kan fortsætte med at udøve sit virke som ikke-autoriseret
psykolog.
Til sammenligning skal personer, der er autoriseret efter autorisationsloven, have en gyldig
autorisation for at kunne varetage patientbehandling, der er forbeholdt den pågældende
gruppe af autoriserede sundhedspersoner. En autorisation medfører derudover bl.a., at
sundhedspersonerne har en titelbeskyttelse og er underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn med sundhedspersoner.
Tilsvarende er behandlingssteder, hvor autoriserede sundhedspersoner tilbyder
behandling, omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder. En
sundhedsfaglig autorisationsordning medfører således både et tilsyn med den enkelte
sundhedsperson og et tilsyn med de behandlingssteder, hvor vedkommende er ansat til at
udføre behandling.
Personer, der behandles af en autoriseret psykolog, der arbejder inden for
sundhedsvæsenet, kan klage over behandlingen til Styrelsen for Patientklager og
1
Lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
Lovbekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2018 om psykologer m.v.
virksomhed.
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Orientering om Kommissorium om undersøgelse af sundhedsfaglig autorisation af psykologer, fra social- og indenrigsministeren
2157259_0002.png
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Der vil desuden være mulighed for at søge erstatning
for skader påført i forbindelse med behandlingen efter patienterstatningsordningen. Det
samme gør sig ikke gældende, hvis behandlingen varetages af en psykolog, der ikke er
autoriseret efter psykologloven. I disse tilfælde kan der alene klages over selve
behandlingen, men ikke den enkelte psykolog, og erstatningssager vil skulle behandles som
søgsmål ved domstolene efter de almindelige erstatningsregler.
Der er dermed en række forskelle i den regulering, der gælder for psykologer med og uden
autorisation efter psykologloven, og personer, der er omfattet af autorisationsloven. Det
gælder særligt ift. myndighedstilsyn og patienternes mulighed for at klage over den enkelte
psykolog og søge erstatning efter udført behandling.
Undersøgelsens formål og indhold
Undersøgelsen har til formål at afdække, om det for at styrke patientsikkerheden i
forbindelse med sundhedsfaglig behandling, der udføres af psykologer, vil være
hensigtsmæssigt at indføre en autorisationsordning for psykologer efter autorisationsloven,
og hvad en sådan ordningen i givet fald bør indeholde.
I den forbindelse foretages der en afgrænsning af, hvilke grupper af psykologer, det i givet
fald kan være relevant at autorisere sundhedsfagligt, det vil sige efter autorisationsloven.
Der skal derudover udarbejdes et forslag til én eller flere konkrete autorisationsmodel(ler)
for den relevante persongruppe med fokus på uddannelseskrav, titelbeskyttelse, tilsyn mv.
som i den gældende autorisationslov. Som en integreret del af autorisationsordningen vil
de tilhørende tilsynsmodeller for sundhedspersoner og behandlingssteder også skulle
beskrives. Derudover vil patienternes mulighed for at klage over og søge erstatning efter
behandling skulle fastlægges.
Endelig skal der tages stilling til en eventuel
overgangsordning.
Undersøgelsen skal ligeledes afdække de økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet
med en ny autorisationsordning, både for det offentlige og for psykologerne som faggruppe,
herunder fx i form af gebyrer for autorisation, øgede uddannelseskrav samt udgifter til
tilsyn. Hertil skal der som led i undersøgelsen afdækkes forskellige finansieringsmodeller.
Organisering af arbejdsgruppen
Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af:
4 repræsentanter for Sundheds- og Ældreministeriet (formand)
2 repræsentanter fra Social- og Indenrigsministeriet
1 repræsentant fra Finansministeriet
2 repræsentanter fra Styrelsen for Patientsikkerhed
2 repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen
1 repræsentant fra Ankestyrelsen
Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Sundheds- og Ældreministeriet.
Arbejdsgruppen har ansvaret for at gennemføre undersøgelsen med inddragelse af
relevante interessenter, herunder Uddannelses- og Forskningsministeriet, KL, Danske
Regioner, Psykolognævnet og Dansk Psykolog Forening.
Arbejdsgruppens opgaver
Arbejdsgruppen skal afdække, hvilken gruppe af psykologer det kan være relevant at
autorisere sundhedsfagligt efter autorisationsloven, og derudover skal der udarbejdes ét
eller flere forslag til én eller flere konkrete autorisationsmodel(ler).
Side 2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Orientering om Kommissorium om undersøgelse af sundhedsfaglig autorisation af psykologer, fra social- og indenrigsministeren
2157259_0003.png
Afgrænsning af personkredsen for sundhedsfaglig autorisation
Nogle psykologer arbejder i dag ikke med sundhedsfaglige opgaver men eksempelvis med
undervisning eller personalerettede opgaver. Der vil således være behov for at afdække,
om en eventuel autorisationsordning bør omfatte alle eller blot en del af de uddannede
psykologer.
Udarbejdelse af et forslag til en autorisationsmodel
Såfremt undersøgelsen måtte pege på, at der med fordel kan indføres en sundhedsfaglig
autorisation af psykologer efter autorisationsloven, udarbejder Styrelsen for
Patientsikkerhed et oplæg til én eller flere konkrete autorisationsmodel(ler), med
inddragelse af Sundhedsstyrelsen og relevante interessenter. Modellen(erne) præsenteres
for arbejdsgruppen til nærmere drøftelse.
Afrapportering af undersøgelsens resultater
Arbejdsgruppens afsluttende rapport skal dels indeholde en vurdering af, hvorvidt det
fagligt set vil være hensigtsmæssigt at autorisere psykologer sundhedsfagligt det vil sige
efter autorisationsloven, og i givet fald fremlægge forslag til en eller flere konkrete
autorisationsmodeller. Rapporten vil samtidig skulle indeholde et estimat over de
økonomiske konsekvenser ved indførelse af de(n) foreslåede autorisationsmodel(ler) samt
finansieringsmodeller.
Undersøgelsens resultater skal danne baggrund for politiske drøftelser om en eventuel
fremtidig autorisationsmodel for psykologer.
Proces
Arbejdsgruppen skal inden udgangen af april 2020 foretage en vurdering af
hensigtsmæssighed og afgrænsning af den relevante persongruppe af psykologer set i
forhold til de(n) forventede kommende autorisationsmodel(ler) og i lyset heraf udarbejde
forslag til en eller flere konkrete autorisationsmodeller, som skal foreligge inden udgangen
af 2020. I forlængelse heraf skal arbejdsgruppen vurdere de økonomiske konsekvenser ved
autorisationsmodellen/modellerne samt opstille finansieringsforslag.
Side 3