Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-5159
Doknr.
145725
Dato
25-02-2020
Status for anvendelse af forsøgsbestemmelsen i servicelovens § 184
Vedlagt oversendes til udvalgets orientering status for anvendelsen af forsøgsbestem-
melsen i servicelovens § 184 pr. 31. december 2019 (inkl. 2018).
Det fremgår af oversigten, at der pr. 31. december 2019 var et igangværende forsøg på
Social- og Indenrigsministeriets område. Det fremgår desuden, at det kun er kommu-
ner, der har søgt om godkendelse af forsøg i 2018 og 2019, samt at det for alle god-
kendte forsøg er vurderet, at forsøget ikke stiller borgerne dårligere end efter loven.
Forsøgsbestemmelsen er i perioden ikke blevet anvendt på Sundheds- og Ældremini-
steriets område.
Om anvendelsen af forsøg i 2018 fremgår det, at:
Der blev i 2018 givet tre forsøgsgodkendelser på Social- og Indenrigsministeri-
ets område. Heraf annullerede kommunen selv det ene.
Der er ikke udløbet forsøg på Social- og Indenrigsministeriets område i 2018.
Om anvendelsen af forsøg i 2019 fremgår, at:
Der ikke er godkendt nye forsøg på Social- og Indenrigsministeriets område.
To forsøg er udløbet på Social- og Indenrigsministeriets område. For det ene
forsøg er indsendt evaluering, hvor kommunen vurderer, at de deltagende
borgere har været tilfredse med ordningen. Evaluering af det andet forsøg af-
ventes pr. 1. marts 2020.
Det er første gang, at der er udarbejdet en statusoversigt efter, at servicelovens § 184
blev ændret, og muligheden for forsøg blev udvidet.
Ændringen af § 184 trådte i kraft den 1. januar 2018 og betyder, at der nu er mulighed
for, at både kommunalbestyrelse, regionsråd og private tilbud kan ansøge om godken-
delse af forsøg, hvor servicelovens bestemmelser fraviges. Derudover blev området for,
hvilke bestemmelser der kan fraviges ved forsøg, udvidet.
Efter lovændringen fremgår det af servicelovens § 184, at Social- og Indenrigsministe-
riet efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et privat tilbud kan
give godkendelse til, at servicelovens regler fraviges som led i et forsøg under forud-
sætning af, at en række betingelser er opfyldt.
Det er en betingelse for godkendelse af et forsøg:
At forsøgsperioden er afgrænset. Forsøgsperioden fastsættes i det enkelte til-
fælde ud fra en konkret vurdering, men forsøget kan som udgangspunkt ikke
strække sig ud over 4 år.