Fra:
Sendt:
16. februar 2020 13:25
Emne:
Anmodning om foretræde - Foreningen Mistet Barn
Kære Linda og Social- og Indenrigsudvalget
Jeg kontakter jer
på vegne af ”Forældreforeningen
-
Vi har mistet et barn” (Mistet Barn), hvor jeg er
formand.
Mistet Barn er en landsdækkende frivillig forening, som har eksisteret siden 1985 med ca. 800
medlemmer, foreningens formål er at hjælpe og støtte forældre, der har mistet et barn, uanset barnets
alder og dødsårsag dvs. små børn fra ca. 1 år, unge og voksne børn.
Vores arbejde går blandt andet ud på at tage samtaler med de nyramte forældre, oprettet sorggrupper
for forældre, hjælpe forældrene med at navigere i sorgen og rådgive og vejlede fagforeninger og
arbejdspladser i håndtering af sorgramte medarbejdere.
Foreningen afholder arrangementer rundt om i landet for forældre og pårørende, der har mistet et
barn. Derudover er en af de vigtige opgaver også at lave oplysende virksomhed både internt i
foreningen, men også til relevante fagfolk og myndigheder.
Vi er et af de eneste landsdækkende tilbud der findes målrettet til at hjælpe forældre, der mister et
barn.
I dag sygemeldes ny-ramte forældre som regel når de mister et barn, da der ikke er et alternativ som
fx en sorgorlov. De må selv ud og søge hjælp, nogle finder vej til os, desværre ikke alle. Nogle kan
ikke selv magte at finde en psykolog eller overskue opfølgende snakke med fx jobcenteret. Der dør
ca. 400 børn under 21 år i Danmark hvert år.
I de sidste par år har foreningen arbejdet på, at forældre, der mister et barn, skal have mulighed for at
få sorgorlov. Den nuværende lovgivning giver ret til sorgorlov til forældre der mister et spædbarn
ved fødslen og op til barnet er 7 mdr. Der findes ingen offentlig hjælp eller sorgorlov for forældre der
mister et barn når det er over 7 mdr. Det er vores erfaring, at forældre der mister et barn rammes lige
hårdt uanset om barnet er fx 7 mdr. eller 19 år.
Foreningen Mistet Barn er for alle forældre, der har mistet et barn uanset barnets alder eller dødsårsag,
vores samarbejdspartnere Landsforeningen Spædbarnsdød, som er for forældre, der mister et barn
ved fødslen eller i barnets første leveår, modtager driftsstøtte efter finansloven til deres arbejde, det
gør Mistet Barn ikke.
Vi har et ønske om at blive anerkendt og støttet i vores arbejde og modtage driftsstøtte efter
finansloven under eksempelvis børne og socialområdet.
I dag, hvor foreningen er drevet udelukkende af frivillige, kan vi ikke komme i mål med hjælpen,
som vi gerne ville og som vores samfund burde kunne give til de mennesker, der oplever den største
sorg - at miste et barn.