SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 171
Offentligt

Til

Socialstyrelsen

Dokumenttype

Rapport

Dato

Januar 2020

EVALUERING AF LOV OM TIL-

KØB AF SOCIALPÆDAGOGISK

LEDSAGELSE UNDER FERIE

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Projektnavn:

Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie

Modtager:

Socialstyrelsen

Dokumenttype:

Rapport

Udarbejdet af:

Rambøll Management Consulting

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Indhold

2.1

2.2

2.3

2.4

4.1

4.2

4.3

4.4

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

7.1

7.2

7.3

8.1

8.2

8.3

Indledning

Konklusion

Målopfyldelse

Implementering af tilkøbsloven

Eventuelle utilsigtede virkninger

Læsevejledning

Evalueringsdesign

Overblik over omfang af lovens anvendelse

Omfanget af tilkøbslovens anvendelse

Forhold som har betydning for tilkøbslovens anvendelse

Afdækning af kommunale serviceniveauer

Whistleblowerordningen

Brugere af tilkøbsloven (målgruppe)

Motivation og planlægning (før ferien afholdes)

Drivkræfter for at anvende tilkøb af ledsagelse under ferie

Barrierer for efterspørgsel på tilkøb af ledsagelse under ferie

Barrierer for udbud af tilkøb af ledsagelse under ferie

Vurdering af om beboerne på eget initiativ beder om tilkøb af ledsagelse

Planlægning af ferien

Afholdelse af ferie med tilkøbt kendt ledsager (under ferien)

Ferierne som beboerne køber ledsagelse til

Administration af ferien og loven generelt

Administration af serviceniveauet på døgntilbuddet

Udbyttet af ferie med tilkøbt kendt ledsager og vurdering af tilkøbsloven

generelt

Beboernes livskvalitet øges

Relationen til personalet

Vurdering af loven

Bilag

Bilag 1. Breddekortlægningen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

1. Indledning

Den 1. januar 2018 trådte

Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie

(herefter tilkøbslo-

ven) i kraft. Loven giver visse kommunale og regionale døgntilbud for voksne mulighed for at tilbyde

tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie. Formålet er, at voksne beboere på døgntilbud med

betydelig nedsat psykisk funktionsevne har mulighed for at tilkøbe kendt personale som ledsagelse på

ferie. I vejledningen til tilkøbsloven beskrives det yderligere, at formålet med loven er at skabe et sup-

plement til den socialpædagogiske bistand, herunder ledsagelse, som kommunalbestyrelsen har ansva-

ret for at levere efter § 85 i Lov om social service (herefter SEL). Intentionerne i tilkøbsloven er, at be-

boere i kommunale og regionale døgntilbud får mulighed for at tage det personale, de kender i forvejen,

med på ferie. Det fremgår også, at det ikke er hensigten, at tilkøbsmuligheden skal føre til, at handle-

kommunen reducerer eller giver afslag på ansøgning om ledsagelse efter SEL § 85, som den enkelte be-

boer i målgruppen efter en konkret og individuel vurdering har behov for.

I vejledningen til tilkøbsloven (vejledning nr. 10309 af 11. december 2017) beskrives det som en forud-

sætning for tilkøb efter loven, at beboeren på eget initiativ udtrykker ønske om tilkøbet. Herefter er det

døgntilbuddets ledelse, der beslutter, hvorvidt man ønsker at tilbyde tilkøb; det tydeliggøres, at det er

frivilligt for det enkelte døgntilbud, om det ønsker at tilbyde beboerne tilkøb, og også om det vælger at

tage principiel stilling til, hvorvidt det ønsker at levere tilkøb, eller at tage stilling fra gang til gang. End-

videre beskrives det, at døgntilbuddene også selv afgør, hvordan de vil gøre deres beboere opmærk-

somme på muligheden for tilkøb.

Med den politiske aftale, som ligger til grund for tilkøbsloven, blev der afsat midler til en evaluering af

loven. Rambøll Management Consulting gennemfører evalueringen.

Det overordnede formål med evalueringen er at belyse lovens virkning, herunder om lovens intentioner

som beskrevet herover er indfriet, samt om der er utilsigtede virkninger. Derved skal evalueringen tilve-

jebringe et grundlag for at beslutte, hvorvidt der er behov for justeringer eller ændringer af tilkøbslo-

ven. Evalueringen skal blandt andet afdække omfanget af lovens anvendelse på landsplan, herunder til-

vejebringe indledende viden om karakteren af lovens anvendelse. Herudover skal evalueringen skabe

viden om drivkræfter og barrierer forbundet med anvendelse af loven, om forvaltningen af loven i prak-

sis og om beboernes oplevelser med at tilkøbe ledsagelse af kendt personale under ferie.

Evalueringen bygger på en

breddekortlægning

med en national spørgeskemaundersøgelse, hvor der

er fokus på udbredelsen af loven på kommunale og regionale døgntilbud med beboere inden for tilkøbs-

lovens målgruppe. Ud over breddekortlægningen af tilkøbslovens anvendelse består evalueringen også

af en

dybdekortlægning,

hvor der er fokus på at opnå en mere dybdegående forståelse af, hvordan

loven anvendes, og hvilke faktorer der har betydning for, hvordan den anvendes i praksis. Dybdekort-

lægningen består af casebesøg på i alt syv døgntilbud, hvor beboere inden for tilkøbslovens målgruppe

har gjort brug af lovgivningens mulighed for tilkøb af kendt personale som ledsagelse på ferie, samt

supplerende interviews med døgntilbudsledere for døgntilbud inden for målgruppen, hvor man ikke har

gjort brug af muligheden for at tilbyde tilkøb af ledsagelse under ferie.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

2. Konklusion

I dette kapitel præsenterer vi evalueringens overordnede resultater. I evalueringen af tilkøbsloven har vi

fokus på at vurdere

målopfyldelse, implementering

af loven og eventuelle

utilsigtede virkninger

af loven.

I de efterfølgende afsnit beskriver vi mere uddybende de mønstre, der har vist sig i evalueringens empi-

riske grundlag.

2.1 Målopfyldelse

Evaluering af målopfyldelse handler grundlæggende om at vurdere, om lovens intentioner er indfriet. Ud

fra vejledningen til tilkøbsloven er lovens intentioner at

•

sikre, at visse kommunale og regionale døgntilbud kan tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsa-

gelse under ferie til døgntilbuddets beboere over 18 år.

•

skabe et supplement til den socialpædagogiske ledsagelse, som kommunalbestyrelsen har an-

svaret for at levere efter SEL § 85. Lovens intention er således

ikke,

at tilkøbsmuligheden fører

til, at anbringende kommuner reducerer eller giver afslag på ansøgning om ledsagelse efter SEL

§ 85, som den enkelte beboer i målgruppen efter en konkret og individuel vurdering har behov

for.

•

give beboere i kommunale og regionale døgntilbud mulighed for at tage det personale, de i for-

vejen kender, med på ferie.

•

det skal være frivilligt for det enkelte døgntilbud, om det ønsker at tilbyde tilkøb.

•

tilkøb efter loven skal forudsætte, at beboeren på eget initiativ beder om det, og at det enkelte

døgntilbud ønsker at levere tilkøb.

Evalueringen viser, at i alt 157 beboere fra de 305 døgntilbud, der har deltaget i den landsdækkende

breddekortlægning, har været på ferie med ledsagelse tilkøbt efter tilkøbsloven. Det svarer til, at 28 af

de deltagende døgntilbud har ydet ledsagelse til beboere efter tilkøbsloven. Ud fra den betragtning må

det konkluderes, at intentionen om at give visse døgntilbud mulighed for at tilbyde tilkøb af ledsagelse

er indfriet. Eftersom det er frivilligt for døgntilbud, om de ønsker at tilbyde tilkøb, er det vanskeligt at

komme tættere på, i hvilken grad dette mål er opfyldt.

Evalueringen peger på et positivt udbytte for de beboere, der har været på ferie med tilkøbt kendt per-

sonale som ledsagelse. Boksen herunder indeholder nogle af de pointer, som er fremhævet af ledere,

medarbejdere og pårørende til disse beboere.

Udbytte af ferie med tilkøbt ledsager

•

For mange beboere er det en forudsætning for at kunne komme på ferie, at de kan få kendt

personale med som ledsager

•

Det øger beboernes livskvalitet at være på ferie

•

Relationen mellem beboer og ledsager styrkes af at være af sted på ferie. Det har en positiv

betydning i dagligdagen efterfølgende.

Pointerne fremhæver, at de beboere, der har været på ferie med tilkøb efter tilkøbsloven, har haft gavn

af muligheden for at tage det personale, de i forvejen kender, med på ferie, ligesom det for mange be-

boeres vedkommende er en forudsætning for at kunne komme på ferie.

Det er vanskeligt at vurdere, i hvilken udstrækning tilkøbsloven i praksis anvendes som et supplement

til den ledsagelse, kommunerne har ansvaret for gennem SEL § 85. Få døgntilbudsledere giver i bredde-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

kortlægningen udtryk for, at de er i tvivl om snitfladen mellem § 85-ledsagelse og tilkøbsloven. I dybde-

kortlægningen fortæller flere af døgntilbudslederne dog, at de kan være i tvivl om snitfladen mellem §

85-ledsagelse og tilkøbsloven. Det betyder, at der nogle gange opstår tvivl om, hvorvidt en konkret ef-

terspørgsel på ferieledsagelse ligger ud over den ledsagelse, beboeren er visiteret til.

Evalueringen viser, at i alt 2.404 beboere på de døgntilbud, der har deltaget i den landsdækkende bred-

dekortlægning, har været på ferie med ledsagelse efter § 85 i perioden efter 1. januar 2018, hvor til-

købsloven trådte i kraft. Efter tilkøbslovens ikrafttrædelse har der således været langt flere beboere på

ferie med ledsagelse efter SEL § 85 end efter tilkøbsloven på de døgntilbud, der indgår i undersøgelsen.

Der er dog på trods heraf flere interviewpersoner i evalueringen, der udtrykker en bekymring for, at

muligheden for, at beboerne selv tilkøber ledsagelse over tid, kan føre til, at det kommunale serviceni-

veau i forhold til bevilling af ledsagelse til ferie efter SEL § 85 forringes.

2.2 Implementering af tilkøbsloven

I evalueringen har der desuden været fokus på at undersøge, i hvilken udstrækning tilkøbsloven er im-

plementeret, samt hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og hæmmer implementeringen og anvendel-

sen af loven. Boksen herunder sammenfatter de centrale resultater i forhold til udbredelsen af loven.

Lovens anvendelse

•

Tilkøbsloven er anvendt af beboere på ca. 10 pct. af døgntilbuddene

•

Størstedelen af de beboere, der har anvendt tilkøbsloven, bor på et større døgntilbud

•

Beboerne er typisk på ledsaget ferie i Danmark eller resten af Europa.

Målgruppe

•

Målgruppen er voksne beboere på døgntilbud med betydelig nedsat psykisk funktionsevne

•

Inden for målgruppen er der dog stor forskel på de beboere, der har anvendt loven i for-

hold til bl.a. grad af funktionsnedsættelse og sproglige evner.

Som det fremgår, har tilkøbsloven været anvendt på ca. 10 pct. af de 305 døgntilbud, der har deltaget i

undersøgelsen. Der ser ud til at være et mønster i retning af, at det især er større døgntilbud, der har

tilbudt tilkøb efter tilkøbsloven. Gruppen af beboere, der har været på ferie med tilkøbt ledsagelse efter

tilkøbsloven, er forholdsvis forskelligartet i forhold til blandt andet deres grad af funktionsnedsættelse

og sproglige evner.

Evalueringen peger på en række drivkræfter og barrierer for anvendelsen af tilkøbsloven. Disse knytter

sig dels til beboerne og dels til døgntilbuddene. Boksene nedenfor sammenfatter de identificerede driv-

kræfter og barrierer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Drivkræfter for beboernes anvendelse af bestemmelserne

•

Generel motivation for at komme på ferie

•

Muligheden for at komme på ferieture til udlandet

•

Muligheden for at komme på ferie sammen med andre i grupperejser.

Barrierer for beboernes anvendelse af bestemmelser

•

Mange beboeres feriebehov er dækket på anden vis

•

Mange beboere har ikke råd til at tilkøbe ledsagelse

•

Nogle beboeres funktionsniveau udgør en hindring for at tage på ferie med overnatning

•

Manglende kendskab til tilkøbsloven hos nogle beboere og pårørende.

Drivkræfter for døgntilbuddenes tilbud om ledsagelse

•

Gode erfaringer med at ledsage beboere på ferie

•

En oplevelse af, at beboere har begrænsede muligheder for at komme på ferie på anden

vis.

Barrierer for døgntilbuddenes tilbud om ledsagelse

•

Begrænset kendskab til tilkøbsloven

•

Vanskeligheder med at opretholde tilstrækkelige personaleressourcer på især mindre

døgntilbud, når der er personale af sted som ledsagere

•

Oplevelse af besvær med administration af loven i forbindelse med anvendelse

•

Manglende ønske hos personale om at tage af sted som ledsagere.

Som det fremgår, er et begrænset kendskab til loven hos både døgntilbuddene og beboerne en barriere

for, at loven anvendes i højere grad. Derudover er såvel økonomi som funktionsniveau en barriere for

nogle beboere, ligesom manglende anvendelse for nogle beboere er udtryk for, at deres feriebehov er

opfyldt på anden vis. Døgntilbuddene fremhæver derudover administrative forhold som barrierer for at

tilbyde tilkøb af ledsagelse. Nogle fremhæver, at det kan være svært at foretage de konkrete økonomi-

ske beregninger i forbindelse med ledsagelse. Derudover giver især mindre døgntilbud udtryk for, at det

kan være vanskeligt at opretholde tilstrækkelige personaleressourcer, når der er personale af sted som

ledsagere, ligesom nogle døgntilbudsledere giver udtryk for, at manglende ønsker hos personalet om at

tage af sted som ledsagere, kan udgøre en barriere.

I forhold

til øget fremtidig implementering

af loven må det først og fremmest siges, at det er van-

skeligt at gøre noget ved de barrierer for anvendelse, der handler om beboernes økonomi, funktionsni-

veau samt deres øvrige muligheder for at komme på ferie. Ligeledes forholder det sig med hensyn til

døgntilbuddenes personaleudfordringer, når der er medarbejdere af sted som ledsagere og manglende

ønsker om at tage af sted hos personalet. Derimod kan evalueringen pege på anbefalinger på to områ-

der, hvor det er muligt at gøre noget for fremover at øge implementeringen og anvendelsen af loven. På

den ene side kan man iværksætte initiativer med henblik på at øge kendskabet til loven. Evalueringen

viser, at et begrænset kendskab til loven hos både beboerne og døgntilbuddene udgør en barriere for

anvendelsen. På den anden side kan man iværksætte initiativer, der letter administrationen af loven for

døgntilbuddene. Her fremhæver nogle døgntilbud, at de har haft stor glæde af, at deres kommune har

udarbejdet beregningsmodeller for, hvilke udgifter der skal inkluderes i beregningen af den konkrete

tur. Det er netop noget, som flere andre døgntilbud har efterspurgt støtte til, og som flere oplever som

en barriere for at gøre brug af loven. En understøttelse på dette område vil derfor også kunne øge den

fremtidige anvendelse af loven.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

2.3 Eventuelle utilsigtede virkninger

I evalueringen af tilkøbsloven er det centralt også at forholde sig til, om loven har eventuelle utilsigtede

virkninger for beboere og døgntilbud. Det har været centralt gennem alle evalueringens delelementer at

afdække dette. Boksen herunder opsummerer generelle betragtninger i denne sammenhæng på tværs

af evalueringens interviewpersoner.

Overordnet syn på tilkøbsloven og dens konsekvenser

•

Nogle ledere, medarbejdere og pårørende udtrykker bekymring for, at tilkøbsloven skaber

en opdeling mellem beboere, fordi nogle har råd til denne feriemulighed, mens andre ikke

har.

•

Andre ser forskellene som et vilkår og giver udtryk for, at det er positivt, at de, der har

råd, får øgede muligheder for at komme på ferie.

•

Nogle ledere, medarbejdere og pårørende udtrykker bekymring for, at tilkøbsloven kan

føre til forringelse af kommunernes serviceniveau i forhold til bevilling af ledsagelse efter

SEL § 85. Det er dog vanskeligt for interviewpersonerne at vurdere, om det har været til-

fældet.

•

Flere medarbejdere og ledere udtrykker ønske om at kunne anvende tilkøbsloven på en-

dagsture uden overnatning.

•

Nogle medarbejdere giver udtryk for, at beboere inden for målgruppen ofte ikke kan give

selvstændigt udtryk for et ønske om at anvende tilkøbsloven på grund af sproglige funkti-

onsnedsættelser. Initiativet til anvendelse af loven sker derfor ofte i et samspil mellem be-

boer og døgntilbud.

I den resterende del af rapporten uddyber vi både evalueringens design og de overordnede resultater,

som er præsenteret i dette kapitel.

2.4

•

Læsevejledning

I kapitel 3 beskrives undersøgelsens samlede evalueringsdesign

I kapitel 4 præsenteres de centrale pointer fra breddekortlægningen

I kapitel 5-8 præsenteres resultaterne fra dybdekortlægningen

I bilag 1 findes det samlede notat for breddekortlægningen

I bilag 2 udfoldes den metodiske tilgang for breddekortlægningen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

3. Evalueringsdesign

Undersøgelsen bygger på et mixed methods design, hvor kvantitative og kvalitative datakilder supplerer

hinanden og tilsammen udgør vidensgrundlaget for evalueringen. Dataindsamlingen består som nævnt

af to selvstændige kortlægninger; en bredde- og en dybdekortlægning.

Breddekortlægningen

Datagrundlaget for breddekortlægningen består af en national spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen

for spørgeskemaundersøgelsen er kommunale eller regionale døgntilbud, som har døgnpladser til bebo-

ere, som er voksne (fra 18 år og opefter) og som har betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Spørge-

skemaet er fremsendt til døgntilbuddets kontaktperson angivet på tilbudsportalen.dk.

Idet flere kontaktpersoner er angivet som kontaktpersoner for mere end ét døgntilbud, har nogle ledere

modtaget mere end ét spørgeskema. Det forventes blot, at døgntilbudslederne besvarer et enkelt spør-

geskema, hvorfor respondenter, som har modtaget mere end ét spørgeskema, er blevet sorteret fra, så

gengangere ikke optræder i datamaterialet. I alt er der modtaget 305 besvarelser. Det giver en samlet

svarprocent på 56 pct.

Gruppen af døgntilbud, som indgår i undersøgelsen, vurderes at være repræsentative for den samlede

population af døgntilbud ud fra parametrene geografi, størrelse og type af døgntilbud. Nedenstående

pointer er uddybet i bilagsmaterialet.

•

Gruppen af døgntilbud, som har besvaret det udsendte spørgeskema, fordeler sig geografisk

nogenlunde som populationen af døgntilbud inden for målgruppen.

Døgntilbuddene, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er generelt på samme stør-

relse som de døgntilbud, der ikke har besvaret spørgeskemaet, når størrelse opgøres som an-

tal beboere og antal ansatte.

Der er en ligelig fordeling af kommunale og regionale døgntilbud mellem døgntilbud, som ind-

går i undersøgelsen og det samlede antal døgntilbud.

•

Dybdekortlægningen

Datagrundlaget for dybdekortlægningen består af en række semistrukturerede interviews med aktører

tilknyttet udvalgte døgntilbud. I alt er 12 døgntilbud udvalgt. På syv af døgntilbuddene har vi gennem-

ført casebesøg, hvor vi har interviewet ledere, medarbejdere og beboere. Herefter er der efterfølgende

blevet aftalt og gennemført telefoninterviews med pårørende til beboere på døgntilbuddene. De syv

døgntilbud har alle anvendt loven. På de resterende fem døgntilbud er tilkøbsloven ikke blevet benyttet.

Her er der gennemført telefoninterviews med lederne.

Døgntilbuddene er udvalgt på baggrund af data fra vores nationale spørgeskemaundersøgelse, besvaret

af tilbudsledere. De overordnede kriterier for udvælgelsen har været, at der i varierende grad er bebo-

ere, som har anvendt tilkøbsloven på døgntilbuddene. Døgntilbuddene blev inddelt i fire grupper: døgn-

tilbud, som i høj, i nogen eller i lav grad har anvendt loven, har vi gennemført casebesøg på, mens vi

som nævnt har interviewet lederen på de døgntilbud, som ikke har anvendt loven. Herudover blev døgn-

tilbuddene udvalgt efter et ønske om at sikre spredning på geografi og størrelse.

Idet flere døgntilbud oplever at have begrænsede ressourcer til at deltage i interviews, er døgntilbud-

dene også udvalgt ud fra en pragmatisk tilgang. Flere døgntilbud kunne ikke afsætte ressourcer til be-

søg, og således er de syv døgntilbud også udvalgt, fordi de havde mulighed for at deltage.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Tabel 1: Antal interviews fordelt på aktørgruppe

Alle interviewpersoner er sikret anonymitet. I de tilfælde, hvor der er gjort brug af navne på beboere

eller medarbejdere i rapporten, er der tale om pseudonymer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

4. Overblik over omfang af lovens anvendelse

Resultaterne fra undersøgelsens breddekortlægning blev i juni 2019 fremsendt til Socialstyrelsen. Bred-

dekortlægningens væsentligste pointer præsenteres i dette kapitel, mens breddekortlægningen i sin

fulde længde fremgår af bilag 1.

4.1

Omfanget af tilkøbslovens anvendelse

Antal beboere, som har anvendt og efterspurgt at benytte tilkøbsloven

Karakteristik af døgntilbud

Fremtidig benyttelse af loven

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Beboernes anvendelse af tilkøbsloven

4.2

Forhold som har betydning for tilkøbslovens anvendelse

Døgntilbuddenes praksis

Information om tilkøbsloven

Administration af tilkøbsloven

Fordelingen af borgere, som har været på en grupperejse og en individuel rejse summerer ikke til 44 borgere, idet en døgntilbudsle-

der har angivet ”ved ikke” ved spørgsmål om en borgers rejsetype.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Beboeres efterspørgsel af tilkøbsloven

Beboeres økonomiske muligheder

Beboernes funktionsniveau, kendskab og mulighed for at udtrykke ønske om tilkøb af ferie

Øvrige muligheder for ledsagelse

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

4.3

Afdækning af kommunale serviceniveauer

Snitfladen mellem tilkøbsloven og SEL § 85-ledsagelse

4.4

Whistleblowerordningen

Omfanget af henvendelser til Socialtilsyn

Alle 98 kommuner er kontaktet i afdækningen af kommunale retningslinjer. I 34 af kommunerne har det ikke har været muligt, at få

svar på, om de har retningslinjer eller ej, hvorfor andelen af kommuner som har formuleret retningslinjer kan være højere. Det bety-

der at de 43 pct. er et konservativt bud.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

5. Brugere af tilkøbsloven (målgruppe)

I det følgende beskrives målgruppen for tilkøbsloven og beboere, som har tilkøbt ledsagelse under en

ferie

. Det belyses, hvorvidt undersøgelsen indikerer, at tilbuddene har givet beboere uden for målgrup-

pen mulighed for at benytte tilkøbsloven, og hvad baggrunden for dette i så fald er.

Tilkøbsloven giver mulighed for, at nogle voksne beboere på døgntilbud kan tilkøbe socialpædago-

gisk ledsagelse under ferie. For at være i målgruppen for loven skal beboerne være mindst 18 år

og have en betydelig nedsat funktionsevne. Dette vil ofte være en kognitiv funktionsnedsættelse

som fx udviklingshæmning eller en hjerneskade. Samtidig skal beboeren være visiteret til social-

pædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Beboeren skal på eget initiativ ønske at tilkøbe soci-

alpædagogisk ledsagelse under ferien.

Umiddelbart synes der at være relativt stor forskel på de beboere, som har anvendt tilkøbsloven på de

døgntilbud, som er interviewet til undersøgelsen. Hvor beboerne på flere af tilbuddene ikke har noget

sprog, er der beboere på andre tilbud, som kan udtrykke sig klart. En beboer beskrives eksempelvis

som havende behov for en meget høj grad af støtte fra personalet, mens en anden beboer beskrives

som en person, der det efterfølgende år vil kunne tage på ferie selv med støtte fra frivillige. Ligeledes er

der forskel på, om beboerne alene har en psykisk funktionsnedsættelse eller om de i tillæg hertil også

har en fysisk funktionsnedsættelse. På flere døgntilbud har det ikke været muligt at interviewe beboere

direkte til evalueringen på grund af deres lave funktionsniveau og særligt manglende sprog.

Til trods for at der er forskel på beboerne, som har gjort brug af tilkøbsloven, tyder evalueringen på, at

beboerne primært er inden for lovens målgruppe. I spørgeskemaundersøgelsen beskrev døgntilbudsle-

derne en række beboere, som havde benyttet tilkøbsloven ud fra deres funktionsniveau. Ganske få be-

boere blev vurderet til i lav grad at have en betydelig nedsat funktionsevne, mens langt størstedelen af

beboerne blev vurderet til enten i nogen eller i høj grad at have en betydelig nedsat funktionsevne.

Samtidig peger flere tilbudsledere og personale på døgntilbud under interviews på, at det for beboerne

er afgørende, at de kan blive ledsaget af kendt personale, hvis de skal have mulighed for at komme på

ferie. Dette skyldes, at det kendte personale kender beboerne, kan forstå beboernes behov og fortolke

beboernes tegn, i tilfælde af at de ikke har et sprog. Disse forhold indikerer, at tilkøbsloven i høj grad

benyttes til den tiltænkte målgruppe.

Interviewene indikerer samtidig, at nogle tilbud kan være interesserede i at give beboere uden for mål-

gruppen mulighed for tilkøbt ferieledsagelse for at give alle beboere på døgntilbuddet en ligelig behand-

ling samt for at gavne beboere, som ønsker at tage på ferie med en kendt ledsager.

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2c6a8a61-c49e-4ad0-8d33-8b2a2c469d18/Vejledning%20om%20tilk%C3%B8b%20af%20soci-

alp%C3%A6dagogisk%20ledsagelse%20under%20ferie%20PDF-1.pdf

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

6. Motivation og planlægning (før ferien afholdes)

I dette kapitel beskrives de overvejelser og forløb, som går forud for, at beboere benytter tilkøbsloven

til at købe ledsagelse af kendt personale under ferie. I kapitlet beskrives de forskellige drivkræfter og

barrierer, som kan påvirke, hvorvidt beboere benytter tilkøbsloven, samt hvordan døgntilbuddene vur-

derer, hvorvidt beboere på eget initiativ efterspørger ferie, og hvordan beboere og døgntilbud planlæg-

ger ferierne, hvor der tilkøbes ledsagelse.

6.1 Drivkræfter for at anvende tilkøb af ledsagelse under ferie

Både beboere, pårørende og personale på bosteder italesætter beboernes generelle motivation for at

komme på ferie som en central drivkraft for, at tilkøbsloven tages i brug. Medarbejdere fortæller, at be-

boerne har behov for at komme på ferie som alle andre, og de fremhæver, at tidligere ferieture, som

beboerne har været på, giver dem lyst til at tage af sted igen. Nogle fremhæver endvidere særligt mu-

ligheden for at rejse til udlandet som baggrunden for, at tilkøbsloven tages i brug, mens andre fremhæ-

ver dét at komme på tur med andre som en stor motivationsfaktor. Citatet angivet herunder illustrerer

udtalelser fra en beboer, som har tilkøbt kendt ledsagelse under ferie, og som er ivrig efter at komme af

sted igen.

”Jeg ville gerne ud og opleve noget. Opleve naturen og komme ned på

stranden og bade og sole sig … Jeg vil gerne på fællestur igen, og jeg har

talt med [en medarbejder] om at tage en tur til Frankrig måske. Det er kun

[medarbejderen], jeg taler med om det, og så tager vi det op på beboermø-

derne.” (Beboer, som har tilkøbt kendt ledsagelse under ferie)

Beboernes udtrykte motivation synes således knyttet til muligheden for at komme på ferie. På samme

måde synes ledernes og medarbejdernes motivation for at tilbyde beboerne at tilkøbe ledsagelse under

ferie knyttet til, at beboerne dermed får muligheden for at komme på ferie. Tidligere gode erfaringer

med at ledsage beboere udgør i den forbindelse en drivkraft for, at tilbuddene tilbyder beboerne mulig-

heden for at tilkøbe ledsagelse under ferie.

Særligt for tilbudsledere og medarbejdere, som oplever, at beboernes andre muligheder for at komme

på ferie er begrænsede, er det en drivkraft for at bruge tilkøbsloven, at denne igen giver beboere mulig-

heden for at komme på ferie. Nogle tilbudsledere og medarbejdere oplever, at beboernes muligheder for

at komme på ferie er blevet begrænsede som følge af ændringer i kommunale retningslinjer og/eller i

det kommunale serviceniveau, mens andre blot beskriver døgntilbuddets færre midler generelt som år-

sagen til, at beboernes muligheder for at komme på ferie er blevet begrænsede med tiden.

Drivkræfter for at gøre brug af tilkøbsloven

•

Tidligere gode ferieoplevelser som inspirerer til nye ferier

•

Muligheden for at komme på ferie generelt

•

Muligheden for at komme på ferie i udlandet

•

Muligheden for at komme på ferie sammen med andre.

Nogle beboere kan dog have svært ved at give udtryk for et ønske om at tilkøbe ledsagelse under ferie,

og derfor kan det være svært at afgøre præcist, hvilke drivkræfter der ansporer til brug af tilkøbsloven.

Dette hænger ofte sammen med, at beboernes sprog er begrænset, hvorfor de ikke kan udtrykke, at de

gerne vil på ferie og i den forbindelse tilkøbe ledsagelse. Ligeledes kan et lavt funktionsniveau på andre

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

måder bevirke, at beboerne ikke er i stand til at efterspørge ferie. Eksempelvis gives der på et tilbud ud-

tryk for, at beboere ikke nødvendigvis er vant til aktivt og selvstændigt at efterspørge ferie, fordi de of-

tere bliver spurgt om, og i så fald hvor de ønsker at komme på ferie.

6.2 Barrierer for efterspørgsel på tilkøb af ledsagelse under ferie

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at døgntilbudslederne generelt oplever, at beboerne i lav grad efter-

spørger tilkøb af ledsagelse under ferie. Under interviewene fremkommer særligt tre mulige forklaringer

på, hvorfor relativt få beboere søger at gøre brug af tilkøbsloven. Disse forklaringer vedrører: 1) At

nogle beboeres behov for at tage på ferie allerede er dækket, 2) at nogle beboere ikke har råd til at til-

købe ledsagelse under ferie, og 3) at nogle beboeres funktionsniveau og behov ikke muliggør, at de kan

benytte tilkøbsloven. Disse forklaringer beskrives nærmere i de følgende afsnit.

6.2.1

Nogle beboernes feriebehov er dækket

En mulig forklaring på, at relativt få beboere efterspørger tilkøb af ledsagelse under ferie, er, at bebo-

erne allerede får dækket deres behov for at komme på ferie uden at tilkøbe ledsagelse. Det er en gene-

rel holdning blandt hovedparten af de interviewede ledere på bosteder, hvor beboere ikke har gjort brug

af tilkøbsloven, at beboernes behov for at komme på ferie dækkes på anden vis. Nogle beskriver, hvor-

ledes beboere tager med deres pårørende på ferie, ledsages af frivillige på ture med fx ULF

, har benyt-

tet sig af RejsGlad

eller har samlet deres § 97-ledsagertimer for en given periode og brugt dem på en

weekendtur. På samme måde giver en leder, som har erfaring med at benytte tilkøbsloven, udtryk for,

at de fleste beboeres behov er dækket via den ledsagelse, kommunen bevilger i forbindelse med ferier

og udflugter.

En leder af et tilbud beskriver, hvordan beboerne af tilbuddet tilbydes muligheden for at deltage i både

en indenlands- og en udenlandsferie hvert år, hvor døgntilbuddet betaler for personalet, ligesom bebo-

erne får mulighed for at deltage i flere ture med eller uden overnatning til fx Sølund Musikfestival og

fodboldkampe. På den baggrund er lederens vurdering, at beboerne i lavere grad har et behov for at til-

købe ledsagelse under ferie.

I modsætning hertil har en leder af et tilbud i en anden kommune dog ikke oplevelsen af, at beboernes

feriebehov dækkes. På tilbuddet har man grundet økonomiske forhold fravalgt at tilbyde beboerne mu-

ligheden for at komme på ferie med ledsagelse via den støtte, som er bevilget gennem § 85 i SEL. Lede-

ren beskriver, at man i stedet har været nødt til at prioritere kerneopgaven, selv om ferier opleves at

skabe værdi for beboerne såvel som for personalet.

Opsummerende oplever de ledere, som synes, at beboerne har rig mulighed for at komme på ferie ad

anden vis end via tilkøbsloven, at beboernes feriebehov dækkes. Samtidig mener de ledere, som ople-

ver, at beboerne har begrænsede muligheder for at komme på ferie, at beboernes feriebehov ikke dæk-

kes uden brug af tilkøbsloven.

6.2.2

Nogle beboere har ikke råd til at tilkøbe ledsagelse

En anden mulig forklaring på, at få beboere efterspørger tilkøb af ledsagelse under ferie, er, at nogle

beboere ikke har råd til at tilkøbe ledsagelse under ferie. Spørgeskemaundersøgelsen viser et blandet

billede af, hvorvidt økonomi vurderes at være en barriere for beboerne. Besvarelserne indikerer, at hvor

økonomi for nogle beboere kan være en barriere for at anvende tilkøbsloven, er det for andre beboere

ikke en barriere. Dette billede genfindes i interviewene.

http://www.ulf.dk/ulf-ferie-2/

https://rejsglad.dk/kontakt.html

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Beboernes økonomi fremhæves af flere ledere, personale på bosteder og pårørende som afgørende for,

hvorvidt nogle beboere reelt kan tilkøbe ledsagelse under ferie. Her opleves særligt skellet mellem,

hvorvidt beboere er tilkendt førtidspension efter de nye regler eller efter de gamle regler som væsentligt

for, hvorvidt de har råd til at tilkøbe ledsagelse under ferie

. Hvor beboere, som er tilkendt førtidspen-

sion efter de nye regler, ikke forventes at have råd til at tilkøbe ledsagelse, er oplevelsen, at beboere,

som er tilkendt pension efter de gamle regler, vil have råd til at tilkøbe ledsagelse under ferie.

”Hans er af den gamle af pension. Han får udbetalt godt 15.000 om

måneden, men dem på den nye ordning har ikke råd til det. De har ikke

penge til det. Inden for det samme hus kommer der nogen skillelinjer, hvor

nogle kan få de tilbud, men andre ikke kan. Den lov, der er udformet, kan bru-

ges af nogle og ikke af andre. Der burde være støtte for dem, der ikke kan.”

(Pårørende til beboere, som har tilkøbt ledsagelse af kendt personale under fe-

rie)

”Betalingsevne er ikke entydigt en barriere. Vi har mange ældre beboere, som

fint vil have råd. Men der er nogle af de yngre, som vil have sværere ved at få

råd til det.”

(Leder for tilbud, hvor beboere ikke har tilkøbt ledsagelse under

ferie)

Under interviewene indikeres det desuden, at ledere og personale ofte oplever, at omkostningerne for-

bundet med at tilkøbe ledsagelse under ferie er høje, og at det for nogles vedkommende er årsagen til,

at de ikke har råd:

”Det er ikke dem alle sammen, der har råd. En tur kan nemt koste

20.000 for 8 dage og hvis du skal have to personaler med, er det hurtigt

10.000 oveni.” (Leder for tilbud, hvor beboer har tilkøbt ledsagelse under fe-

rie)

”Hun har også allerede spurgt om ferie næste år. Og det er jo mega dyrt. De

må have rigtig mange penge, for det (en ferie med tilkøbt ledsagelse) er ham-

mer dyrt og kan hurtigt koste 50-60.000.” (Leder for tilbud, hvor beboer har

tilkøbt ledsagelse under ferie)

https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/foertidspension-ny-ordning/ https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/fol-

kepension-og-foertidspension/foertidspension-gammel-ordning-foer-2003/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Oplevelsen af, hvor dyre ferier med tilkøbt ledsagelse er, varierer på tværs af interviewene og hænger

naturligvis sammen med, hvilken type, destination og længde der er valgt for den givne ferie. Flere

nævner dog uafhængigt af hinanden, at en ferie kan koste 20.000 kroner, mens 40.000 kroner og

50.000-60.000 kroner også nævnes som mulige feriebeløb, som i citatet herover.

Eftersom det generelt betragtes som omkostningsfuldt for beboerne at tilkøbe ledsagelse under ferie,

giver nogle døgntilbud udtryk for, at de har forsøgt at tilrettelægge brugen af tilkøbsloven på en sådan

måde, at flere beboere vil kunne have råd til det. Et døgntilbud fortæller om, hvordan de har konstrue-

ret en pakkerejse under tilkøbsloven, som beboerne har kunnet tilmelde sig. Idet en gruppe af beboere

havde mulighed for at tilkøbe ferieledsagelsen, blev omkostningerne til ledsagelsen for den enkelte be-

boer mindre, da der på denne måde var behov for færre ledsagere pr. beboer (i

kapitel 7 kan der læses

mere om grupperejser).

Uagtet denne konstellation var det dog stadig medarbejdere og lederes opfat-

telse, at det var dyrt for beboerne at tilkøbe ledsagelse og særligt for beboerne på den nye pensionsord-

ning.

Selv om nogle beboere kan give udtryk for, at de er interesserede i at komme på ferie, har de derud-

over ikke nødvendigvis en forståelse for, hvor meget det koster, og hvorvidt de har råd til at komme på

ferie med tilkøb af en kendt ledsager. Derfor er det ofte op til de pårørende at beslutte, om beboeren

kan og/eller skal tilkøbe ledsagelse eller ej. Ledere og medarbejdere giver endvidere udtryk for, at nogle

pårørende er interesserede i at betale for beboeres ferie for at sikre, at de kommer på den ønskede fe-

rie. Nogle pårørende fortæller endvidere, at de i udgangspunktet er ’ligeglade’ med, hvor dyr rejsen er –

hvis beboeren har råd til rejsen: ”Er det bare med at komme af sted”. Prisen er således ikke afgørende,

så længe beboeren eller de pårørende har råd og ønsker, at vedkommende skal på ferie.

Den generelle oplevelse blandt de interviewede er således, at beboernes økonomi for nogles vedkom-

mende har betydning for, hvorvidt de har mulighed for at tilkøbe ledsagelse under ferie, da det drejer

sig om relativt høje beløb, og at det ofte er de pårørende, som må vurdere, hvorvidt beboerne i praksis

har råd til at benytte tilkøbsloven.

6.2.3

Nogle beboeres funktionsniveau begrænser muligheden for tilkøb af ledsagelse

En tredje forklaring på, at få beboere efterspørger muligheden for at tilkøbe ledsagelse under ferie, er,

at nogle beboeres funktionsniveau udgør en barriere. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 29 pct. af

døgntilbudslederne, at de er enige eller meget enige i, at beboernes grad af funktionsnedsættelser van-

skeliggør, at de kan tage på ferie. Ledere på døgntilbud fremhæver ligeledes i interviewsammenhæng

nogle beboeres funktionsniveau som en barriere for, at beboerne efterspørger og kan bruge tilkøbslo-

ven.

Nogle ledere på tilbud, hvor tilkøbsloven ikke er blevet anvendt, giver udtryk for, at nogle beboere ikke

kan magte fællesferier eller at overnatte ude. På den baggrund vurderer lederne, at en ferie, hvor bebo-

erne tilkøber ledsagelse (hvor der skal være mindst en overnatning), ikke imødekommer beboernes be-

hov, men at endagsture derimod er bedre for målgruppen.

Andre fremhæver, at beboernes kendskab til muligheden for at tilkøbe ledsagelse under ferie kan være

en barriere for, at beboerne efterspørger dette. I spørgeskemaundersøgelsen giver hhv. 47 pct. udtryk

for, at de ikke informerer beboerne om muligheden for at tilkøbe ledsagelse under ferie (n: 264), og 48

pct. giver udryk for, at de ikke informerer de pårørende om beboernes mulighed for at tilkøbe ledsa-

gelse under ferie (n: 263). Det betyder, at 103 døgntilbudsledere hverken har informeret beboere eller

pårørende om muligheden for at tilkøbe ledsagelse under ferie. Baggrunden for, at mange beboere og

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

pårørende ikke informeres om tilkøbsloven, kan til dels hænge sammen med, at flere ledere og medar-

bejdere selv har et meget begrænset kendskab til tilkøbsloven (læs

mere herom under barrierer for ud-

bud af tilkøb – afsnit 6.3).

6.3 Barrierer for udbud af tilkøb af ledsagelse under ferie

Det er som tidligere fremhævet op til de enkelte tilbud at vurdere, hvorvidt de ønsker at levere tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse under ferie. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 73 pct. af de døgntil-

budsledere, som har erfaring med at avende tilkøbsloven, også fremadrettet ønsker at anvende loven.

Dette gør sig gældende for 45 pct. af de døgntilbudsledere, som ikke har denne erfaring. I dette afsnit

vil vi søge at afklare, hvad der kan være baggrunden for, at døgntilbudslederne ikke ønsker at tilbyde

eller i praksis ikke tilbyder, at beboere kan tilkøbe ledsagelse under ferie. Interviewene indikerer, at

flere forhold kan spille ind i denne sammenhæng. Størrelsen på døgntilbuddet, døgntilbudslederes og

medarbejderes kendskab til loven og overskud til at administrere tilkøb af ledsagelse samt muligheden

for at finde medarbejdere, som ønsker at ledsage beboerne på ferier, er alle forhold, som kan have be-

tydning for, hvorvidt tilbuddene ønsker og/eller kan levere tilløb af ledsagelse under ferie. Endelig kan

administrationen forbundet med at tilbyde beboerne muligheden for at benytte tilkøbsloven udgøre en

barriere for, at loven benyttes.

6.3.1

Mindre døgntilbud har i praksis sværere ved at tilbyde tilkøb af ledsagelse

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det generelt er beboere fra de større døgntilbud, som tilkøber led-

sagelse efter tilkøbsloven, idet der gennemsnitligt er flere antal pladser og antal ansatte på døgntilbud,

hvor beboere har anvendt tilkøbsloven, end på tilbud der ikke har anvendt tilkøbsloven. Dette kunne

give anledning til en formodning om, at det for de større døgntilbud er lettere at administrere tilkøb af

ledsagelse under ferie i relation til eksempelvis at sikre tilstrækkelige personaleressourcer på døgntil-

buddet under ferien.

I praksis er der delte oplevelser af, hvorvidt døgntilbuddenes størrelse har betydning for, hvorvidt de

kan levere tilkøb af ledsagelse under ferie. Hvor flere af de døgntilbudsledere, som ikke har erfaring

med at benytte tilkøbsloven, giver udtryk for, at størrelsen på døgntilbuddet har betydning, giver en til-

budsleder, som ligeledes ikke har erfaring med at benytte tilkøbsloven, modsat udtryk for, at størrelsen

på døgntilbuddet ikke har betydning.

De, der oplever, at størrelsen på døgntilbuddet har betydning, peger bl.a. på, at det kan være svært at

sikre en stabil vagtplan i længere tid ad gangen, hvis medarbejdere skulle ledsage beboere på ferie. En

leder udtaler, at de har mulighed for at sikre en stabil vagtplan, hvis en beboer medtager en medarbej-

der som ledsager i to dage, men ikke længere tid end det. Det fremhæves, at det er sværere at sikre

kvaliteten for de tilbageværende beboere, hvis vikardækningen øges, fordi det har forholdsmæssigt

større betydning, at nogle medarbejdere trækkes ud af vagtplanen på de mindre afsnit. En leder inter-

viewet til undersøgelsen er leder for flere døgntilbud og vedkommende oplever ligeledes, at det er nem-

mere at organisere personaledækningen på de større tilbud. Lederen udtaler eksempelvis ”På [et stort

tilbud] kan vi gøre det nemmere – der kan vi altid rykke rundt”.

Modsat oplever en leder for flere døgntilbud i en anden kommune, at størrelsen på tilbuddene ikke har

den store betydning. Lederen beskriver, at der til det døgntilbud, som interviewet tager udgangspunkt i,

er tilknyttet et vikarkorps, som kender både beboerne og huset godt, og som derfor kan træde til, uden

at det påvirker de resterende beboere på døgntilbuddet på en negativ måde.

På den baggrund indikerer interviewene, at levering af tilkøb af ledsagelse forholdsmæssigt har større

indvirkning på personale/vikardækningen på de mindre tilbud, men at der kan være forskel på, hvorvidt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

de enkelte tilbud har vikarer, som med tilsvarende kvalitet som det øvrige faste personale kan løfte op-

gaverne på døgntilbuddene.

6.3.2

Manglende kendskab til tilkøbsloven eller negativ holdning til brugerbetaling

Interviewene indikerer desuden, at både ledere og medarbejdere på døgntilbud kan mangle viden om

tilkøbsloven og/eller kan være i tvivl om, hvad tilkøbsloven indebærer. Enkelte ledere af tilbud, som er

interviewet til undersøgelsen, har den opfattelse, at beboere på tilbuddet har benyttet sig af tilkøbslo-

ven, men det viste sig ikke at være tilfældet. Ligeledes har nogle medarbejdere under interview givet

udtryk for, at de ikke vidste, at beboerne må tilkøbe ledsagelse af kendt personale i forbindelse med fe-

rier. Således er det først, da de skal deltage i et interview om brugen af tilkøbsloven, at de bliver op-

mærksomme på, at der er beboere, der har betalt for, at de har kunnet ledsage på ferien.

Ledernes og medarbejdernes kendskab til loven kan således udgøre en barriere for, at tilkøbsloven an-

vendes i praksis. En medarbejder på et døgntilbud indikerer eksempelvis, at deres manglende viden om

muligheden for at tage på ture, hvor beboerne selv betaler, har været medvirkende til, at de ikke har

gjort brug af loven i større omfang. Dette betones som udslagsgivende sammen med en generel forvir-

ring om: ”Hvad vi må, og hvad vi ikke må”, når det kommer til at afholde ferie. Også på døgntilbud i an-

dre kommuner, som ikke har erfaring med at bruge loven, gives der udtryk for, at manglende kendskab

til beboernes mulighed for at tilkøbe ledsagelse er afgørende for, at loven ikke benyttes. Ledere og

medarbejderes holdning til tilkøbsloven kan også tænkes at udgøre en barriere. Hovedparten af lederne,

som ikke har erfaring med at benytte tilkøbsloven, svarer imidlertid, at de ikke mener, at lederens eller

medarbejdernes holdning til tilkøbsloven har betydning for, om beboerne tilbydes muligheden for at til-

købe ledsagelse under ferie. Dette indikerer således, at en eventuel negativ holdning til brugerbetaling

blandt ledere og/eller medarbejdere i mindre grad udgør en barriere for, at døgntilbuddene tager loven i

brug. Nogle medarbejdere og ledere frygter dog, at det vil være svært at forklare pårørende, hvorfor

det via tilkøbsloven kan være muligt for beboerne at komme på ferie på en bestemt måde (fx et mindre

antal beboere eller flere dage), mens der stilles nogle andre krav til ferierne i regi af døgntilbuddet, hvor

alle beboere kan deltage. Selv om medarbejdernes og ledernes holdning til tilkøbsloven derfor ikke nød-

vendigvis har stor betydning for, hvorvidt beboere tilbydes muligheden for at tilkøbe ledsagelse, kan til-

købsloven således give anledning til dilemmaer og spørgsmål, som døgntilbuddene må håndtere.

6.3.3

Få medarbejdere ønsker at ledsage beboere på ferie

Nogle ledere og medarbejdere giver udtryk for en bekymring for, hvordan beboernes ønske om ferieled-

sagelse skal imødekommes, hvis ikke der er personale, som ønsker at ledsage beboerne på ferie. Dette

kan være en udfordring i forbindelse med både tilkøb af ledsagelse under ferie, men også kortere ferie-

ture, hvor ledsagelsen er finansieret af tilbuddet.

Konkret fortæller medarbejderne om, at de i forbindelse med ledsagelse på en tur til Tyrkiet på et per-

sonalemøde havde svært ved at finde et tilstrækkeligt antal medarbejdere, som ønskede at deltage. En

leder på et andet døgntilbud, hvor loven ikke er blevet anvendt, giver udtryk for en lignende bekymring,

da hun oplever, at det kan være svært at finde medarbejdere, som frivilligt melder sig til at ledsage be-

boere under ferie. Lederen oplever, at det er centralt, at medarbejderne frivilligt ønsker at ledsage un-

der ferie, og derfor ønsker hun ikke at pålægge medarbejdere at ledsage beboere under ferier. På et an-

det døgntilbud, hvor tilkøbsloven er blevet benyttet, giver lederen udtryk for en anden holdning til med-

arbejdernes indstilling til ferieledsagelse. Lederen fortæller, at medarbejdere kan takke nej til at ledsage

beboer under en ferie, men understreger, at det allerede i forbindelse med ansættelsen af medarbejdere

fremsættes som et krav, at medarbejderne er villige til at stille sig til rådighed på ferier.

En mulig forklaring på, at nogle medarbejdere er forbeholdne for at ledsage beboere på en ferie, kan

være, at det opleves som hårdt arbejde at ledsage beboere på en ferie. Det beskrives under interviews

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

med ledere og medarbejdere på flere døgntilbud, at medarbejderne ”er på 24/7”, når de ledsager bebo-

ere, der er på ferie.

”Vi er jo på hele tiden på. Det er et 24/7-job. Der kommer lyde om

natten, og så er vi inde og tjekke. Man kigger om de er okay. Jeg har

tidligere været af sted med en med epilepsi. Stod han tidligt op, tog vi en

bustur, og så havde vi rundstykker med hjem til de andre.” (Medarbejder på

døgntilbud om at være ledsager for beboere, der er på ferie)

”… derfor skal man altid være et skridt foran. Det er et 24/7-job. Man er

fandeme træt, når man kommer hjem. Det er ikke ferie for os.” (Medarbej-

der på et andet døgntilbud om at være ledsager for beboere, der er på ferie)

Under interviewene beskrives et fravær af medarbejdere, som ønskede at deltage i en given ferie, dog

ikke som en direkte grund til, at beboere har oplevet ikke at komme på ferie. Her er snarere tale om, at

nogle ledere og medarbejdere udtrykker en bekymring for, at antallet af medarbejdere, som ønsker at

ledsage beboere på en ferie, kan blive en barriere for, at tilkøbsloven tages i brug. På den baggrund kan

det tænkes, at det på nogle tilbud, evt. særligt de tilbud, hvor ledere ikke fremsætter det som et krav,

at personale skal stille sig til rådighed i forbindelse med ferier, vil være vanskeligt at imødekomme ef-

terspørgslen på tilkøb af ledsagelse, hvis denne stiger i fremtiden.

6.3.4

Udfordringer med administration afholder nogle døgntilbud fra at bruge loven

I praksis kan udsigten til at håndtere administrationen af tilkøbsloven endvidere også udgøre en barriere

for, at døgntilbuddene vælger at give beboerne muligheden for at tilkøbe ledsagelse under ferie. Både

ledere, som har erfaring med at benytte tilkøbsloven, og ledere, som ikke har erfaring med at benytte

tilkøbsloven, giver udtryk for denne holdning.

Særligt fortolkningen af loven og selve udregningen af prisen for ferien, som beboere køber ledsagelse

til, oplever nogle ledere som værende en barriere for at gøre brug af tilkøbsloven. En leder, som ikke

har erfaring med tilkøbsloven, beskriver i tråd hermed, hvordan han oplever, at det kræver juridiske

kompetencer for at kunne forstå loven og benytte den beregningsmodel, som kommunens myndigheds-

afdeling har udarbejdet. En anden leder, som ligeledes ikke har erfaring med tilkøbsloven, beskriver på

samme måde det praktiske med hensyn til administrationen af tilkøbsloven og fortolkningen af loven

som utroligt kompliceret.

På et døgntilbud, hvor tilkøbsloven tidligere er blevet benyttet, giver lederen ligeledes udtryk for, at ad-

ministrationen forbundet med loven udgør en barriere for, at de på tilbuddet vil kunne finde på at be-

nytte loven igen. Administrationen beskrives som værende bøvlet og tidskrævende. I tråd hermed efter-

spørger nogle ledere en generel vejledning eller nogle kommunale retningslinjer, de kan følge, mens an-

dre oplever at få kommunal hjælp til at håndtere administration af lovgivning og økonomi (læs

mere om

dette under kapitel 7 under administration af tilkøbsloven).

6.4 Vurdering af om beboerne på eget initiativ beder om tilkøb af ledsagelse

En af forudsætningerne for at tage tilkøbsloven i brug er, at beboerne på eget initiativ beder om det.

Spørgeskemaundersøgen viser, at 51 pct. af døgntilbudslederne i høj grad er enige eller meget enige i,

at beboerne har svært ved at udtrykke ønske om tilkøb af ledsagelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Ledere og medarbejdere giver udtryk for, at de trækker på tidligere erfaringer med beboerne samt de-

res kendskab til de enkelte beboere og deres behov, når de foretager en vurdering af, hvorvidt bebo-

erne på eget initiativ ønsker at tilkøbe ledsagelse under ferie. Samtidig fremhæver bl.a. en leder for et

døgntilbud, at inddragelse af pårørende og/eller værger er centralt i denne sammenhæng. Et tilbud gi-

ver direkte udtryk for, at der ikke kan indgås en aftale om tilkøb af ledsagelse, hvis ikke en pårørende

og/eller værge er involveret i aftalen, da det ikke er muligt at indgå en aftale blot mellem en medarbej-

der og en beboer. En leder, som har erfaring med tilkøbsloven, beskriver endvidere, hvordan det kan

være en fordel at starte med at drøfte spørgsmålet om tilkøb af ledsagelse med en pårørende eller en

værge. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at der da ikke ”tændes

et lys”

hos beboeren, før tilbud-

det har drøftet muligheden med værgen eller den pårørende.

I de tilfælde hvor Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) er involveret, kan det opleves som om,

at der er større krav til dokumentation af, at tilkøbet af ledsagelse udspringer af beboernes behov, jf.

nedenstående citat.

”Udfordringen for tilbuddets målgruppe er at dokumentere, at ferien er

beboernes behov, og det ikke er noget tilbuddet synes. Det er især en

udfordring for de beboere, som har en formue, fordi pengene er låst i stats-

forvaltningen. Det er svært at få pengene ud. Man skal ansøge om det og

dokumentere meget kraftigt. Det skyldes, at Statsforvaltningen tager sig af

at forvalte formuen bedst muligt, og at de ikke har samme forståelse af,

hvad det koster at komme ud at rejse for beboerne. På tilbuddet kræver det

i hvert fald at både medarbejdere og pårørende er ihærdige, for at det lyk-

kes. Det er meget frustrerende, fordi det er ikke nødvendigvis alle, der har

stærke pårørende, eller det er ikke alle steder, at medarbejderne vil eller

kan bruge så mange ressourcer på det.” (Leder på døgntilbud, hvor tilkøbs-

loven er benyttet)

Nogle pårørende til beboere giver udtryk for en bekymring for, at det i enkelte tilfælde kan være perso-

nalet, som ønsker at ledsage beboere på en ferie, snarere end at det er beboere, som ønsker ledsagelse

til en given ferie. Denne bekymring kan understrege vigtigheden af, at pårørende involveres i vurderin-

gen af, hvorvidt det er i beboerens interesse at tilkøbe ledsagelse under ferie. De pårørende kan på

denne måde også bidrage med deres viden om beboerens behov og ønsker og dermed bidrage til at

sikre, at det ikke primært er et udtryk for et ønske blandt personale, når beboere tilkøber ledsagelse un-

der fere.

Opsummerende synes det således at være ledere og personale på døgninstitutionerne, der oplyser be-

boerne om muligheden for at tilkøbe ledsagelse under ferie, og at det i mange tilfælde er det, der gør,

at beboere tilkøber ledsagelse under ferie. Medarbejdere opmuntrer beboerne til at søge om ledsagelse

ud fra en faglig vurdering af, hvad der ville være godt for beboeren, og involverer dernæst ofte en

værge eller pårørende i beslutningen.

6.5 Planlægning af ferien

På tværs af døgntilbuddene er der forskel på tilgangen til, hvordan ferier ved brug af tilkøbsloven tilret-

telægges og planlægges. Hvor beboerne på nogle tilbud undersøger feriedestinationer og planlægger

ferien i tæt samspil med ledsageren, har ledsagerne på andre tilbud udarbejdet et udkast med en plan

for ferien. I hvilket omfang beboerne involveres i ferieplanlægningen synes jf. nedenstående beskrivel-

ser at afhænge af beboernes funktionsniveau.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

”Medarbejderne laver et udkast over ferien. Det fordrejer måske lidt

loven, fordi det er meningen, at beboeren skal lave aftalen med

ledsageren, men det er beboerne ikke i stand til. Personalet hjælper derfor

med udkastet. Det er også en hjælp for de pårørende. Efter udkastet er la-

vet, skal det godkendes, hvorefter der kan planlægges ferie. Pårø-

rende/værge er meget inde over og skal godkende turen, økonomien etc.,

for at de kan komme af sted. Det kan være, at pårørende siger nej, når de

ser tallene (prisen på rejsen), men det skal jo være for beboerens skyld.”

(Leder på tilbud, som har erfaring med at benytte tilkøbsloven)

”De

går ind i en dialog (ledsageren og beboeren). De går på nettet og

ser på Mallorca. De ser, hvilke muligheder der er, og så vælger de.

Beboerne siger: ”Jeg skal bo der og der skal være så varmt”, og så laver

man et overslag ift. pris. Ledsageren spørger ind til, om beboeren skal have

en ven med eller rejse alene, og der findes ud af, hvor mange personaler,

som skal deltage. Dernæst udregnes alle udgifter og der laves et overslag,

som sendes til den økonomiansvarlige i organisationen, som udregner lønud-

gifter inklusive vikar.” (Leder på tilbud, som ikke har erfaring med at be-

nytte tilkøbsloven, men hvor en ferie er blevet planlagt)

I begge beskrivelser af ferieplanlægningen fremhæves udregningen af omkostningerne ved ferien som

et centralt element. På tværs af tilbuddene er der forskel på, hvorvidt samtaler om destinationer og øn-

sker til en ferie udgør første trin i planlægningen, eller hvorvidt der først skal lægges et budget for fe-

rien og dernæst findes en feriedestination, som kan rummes inden for budgettet. Under interviewene

fremhæver ledere og medarbejdere også, at pårørende jf. ovenstående afsnit inddrages i planlægnin-

gen.

I beskrivelsen af planlægningen af ferierne fremhæver flere medarbejdere desuden, at det er dem, der

vurderer, hvor mange ledsagere en beboer vil have behov for at få med på en ferie. En medarbejder be-

skriver, hvorledes de i denne vurdering også søger at tage højde for, hvordan flere beboere kan ”dele”

ledsagere under en grupperejse, således at tilkøb af ledsagelsen bliver billigere for beboerne. På andre

tilbud er der udviklet interne retningslinjer for, hvordan antallet af ledsagere fastsættes (eksempelvis at

mindst to personaler skal ledsage en beboer). I kapitel 7 kan der læses mere om disse retningslinjer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

7. Afholdelse af ferie med tilkøbt kendt ledsager (under fe-

rien)

Dette kapitel vedrører de forhold, som relaterer sig til afholdelsen af selve ferierne, hvor tilkøbsloven er

blevet benyttet. I kapitlet beskrives de ferier, som beboere har tilkøbt ledsagelse af kendt personale til,

ligesom administrationen af ferien og håndteringen af serviceniveauet for de resterende beboere på

døgntilbuddet belyses.

7.1 Ferierne som beboerne køber ledsagelse til

Typen af ferier, som beboere køber ledsagelse af kendt personale til, varierer på flere parametre, herun-

der både i forhold til hvor mange der deltager i ferierne, og hvor ferierne går hen. Ferierne har en varig-

hed på mindst én overnatning, men flere sætter spørgsmålstegn ved, om loven på dette punkt kunne

ændres til gavn for de beboere, som ikke vil trives med at overnatte ude.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hvor 18 beboere har tilkøbt ledsagelse til en individuel ferie, har

25 beboere tilkøbt ledsagelse til en gruppeferie

. I forbindelse med interviews med ledere, medarbej-

dere, beboere og pårørende fremkommer ligeledes både eksempler på beboere, som har benyttet til-

købsloven i forbindelse med en individuel ferie, og beboere, som har benyttet tilkøbsloven i forbindelse

med en gruppeferie. Både gruppeferierne og de individuelle ferier beskrives i positive vendinger under

interviewene. Ved gruppeferierne fremhæver ledere og medarbejdere fordele, såsom at beboerne kan

nyde at være af sted sammen med andre, og at ledsagelsen typisk vil være billigere, hvis der er flere

beboere om at dele udgifterne, mens en fordel ved de individuelle ferier eller ferier med færre deltagere

kan være, at det er muligt i højere grad at tilpasse ferierne til de enkelte beboeres behov og ønsker. Le-

dere og medarbejdere beskriver dog også, at der ikke for alle beboere vil være fordele forbundet med

begge typer af ferier, idet nogle beboere eksempelvis ikke kan holde til at deltage i gruppeferier.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har beboere tilkøbt ledsagelse til ferier både i Danmark, Europa og

uden for Europa. Hovedparten af beboerne har dog benyttet tilkøbsloven til at tilkøbe ledsagelse på fe-

rier i Europa (23 beboere) og Danmark (19 beboere), mens kun få har tilkøbt ledsagelse til ferier uden

for Europa (2 beboere). I interviewene beskriver ledere, medarbejdere og pårørende ligeledes eksem-

pler på, at beboere har tilkøbt ledsagelse til ferier både i og uden for Danmark. Feriedestinationer såsom

Ribe, Tenerife og Tyrkiet nævnes.

For at der kan tilkøbes socialpædagogisk ledsagelse under ferie, skal ferien indeholde mindst én over-

natning

. I forbindelse med undersøgelsen er der medarbejdere på døgntilbud, som udtrykker utilfreds-

hed med dette krav, eftersom der kan være beboere, som ville have gavn af at kunne tilkøbe ledsagelse

i forbindelse med en heldagsudflugt (se

citat herunder).

Døgntilbudslederne har i spørgeskemaet beskrevet 44 beboeres rejsemål og rejsetype. Fordelingen af borgere, som har været på en

grupperejse og en individuel rejse summerer ikke til 44 borgere, idet en døgntilbudsleder har angivet ”ved ikke” ved spørgsmål om

en borgers rejseform.

Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie: Betingelser for tilkøb, DUKH, https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/vokseomradet/tilkob-af-social-

paedagogisk-ledsagelse-under-ferie-1/tilkob-af-socialpaedagogisk-ledsagelse-under-ferie

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

”Jeg synes, at det med endagsudflugter er noget fis – dét, at man skal

have én overnatning med - for vi har nogle beboere, der ikke kan lide at

sove ude. Vi har nogle autister, og det betyder ikke, at de ikke vil på tur,

men de kan godt lide faste rammer og at komme hjem igen for at sove. Jeg

synes godt, man kunne kigge på, at det ikke er alle, der kan rumme at

komme af sted i mange dage. Det kan også godt være, at man bare kunne

have brug for at komme til Kronborg og opleve noget andet, men nu skal

man være af sted og hjemme kl. 15, fordi der er der vagtskifte. Det handler

om ferie og at omdefinere det, så det kan være uden overnatninger, for ferie

er også at få et afbræk en hel dag.” (Medarbejder på døgntilbud, hvor til-

købsloven er benyttet)

Under et interview med en leder, som ikke har erfaring med at benytte tilkøbsloven, indikeres det ligele-

des, at det ville være gavnligt, hvis loven kunne benyttes i forbindelse med endagsudflugter. Lederen

foreslår en række dagsture, hvor det kunne give mening for beboerne at tilkøbe ledsagelse, men bliver

gjort opmærksom på, at loven ikke giver mulighed for, at beboere kan tilkøbe kendt ledsagelse i forbin-

delse med endagsudflugter.

7.2 Administration af ferien og loven generelt

Administration af tilkøbsloven er et emne, som ledere på døgntilbud og til dels medarbejdere lægger

meget vægt på, når tilkøbsloven drøftes. På tværs af tilbud og kommuner er der meget forskellig prak-

sis, når det kommer til generelle retningslinjer i forbindelse med selve afholdelsen af ferien og mulighe-

derne for, at tilbuddet kan få kommunal støtte i forbindelse med håndtering af spørgsmål relateret til

økonomi og administration af tilkøbsloven. Disse kommunale forskelle synes at påvirke tilbudslederes og

medarbejderes oplevelse af, hvorvidt der er udfordringer forbundet med at benytte tilkøbsloven.

I spørgeskemaundersøgelsen angiver 31 pct. af døgntilbudslederne, at der eksisterer kommunale ret-

ningslinjer for køb af ledsagelse, mens også 31 pct. har udarbejdet lokale retningslinjer for tilkøb af led-

sagelse. Interviewene med døgntilbuddene viser, at der både på nogle døgntilbud, som har erfaring med

at benytte tilkøbsloven, og på nogle døgntilbud, som ikke har erfaring med at benytte tilkøbsloven, er

formuleret retningslinjer for brugen af tilkøbsloven. Dette kan være retningslinjer relateret til omfanget

af ferien, der kan tilkøbes ledsagelse til, og/eller retningslinjer for, hvordan medarbejdere skal agere,

når de ledsager beboere på en ferie. En leder på et tilbud beskriver eksempelvis, hvordan der er regler

for prisen på mad, som medarbejdere må købe (se

beskrivelsen herunder),

ligesom en leder og en med-

arbejder på et andet tilbud beskriver retningslinjer relateret til, hvor mange timer medarbejdere får løn

for, når de ledsager beboere på en ferie. En leder på et tredje tilbud fortæller om, hvordan en ferie vil

skulle afholdes inden for EU af hensyn til forsikring og lægehjælp, ligesom de har vedtaget, at minimum

to medarbejdere skal ledsage på en ferie.

Et tilbud har nogle etiske retningslinjer nedskrevet. Disse går bl.a. på, at der ikke må købes

alkohol, og at den medarbejder, som ledsager beboeren, kun må købe fx mad i samme pris-

klasse som beboeren. Medarbejderen må altså kun købe de ting, der er tilsvarende beboerens

forbrug. Det er en faldgrube, at medarbejderen bruger flere penge på sig selv, da det er bebo-

erens penge. Hvis medarbejderen ønsker noget andet, må vedkommende selv betale.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Således er der relativt stor forskel på, hvad de fastlagte retningslinjer på døgntilbuddene vedrører. Lige-

ledes er der eksempler på, at der er forskel på, hvilken praksis de fastlagt retningslinjer foreskriver på

tværs af døgntilbuddene. Eksempelvis giver en pårørende udtryk for, at en beboer på et andet tilbud er

blevet ledsaget af vedkommendes kontaktperson, og at beboeren således er blevet ledsaget på en ferie

af blot én medarbejder, hvilket ville være i strid med retningslinjerne på et andet døgntilbud. Samtidig

varierer det fra tilbud til tilbud, hvor mange timer dagligt personalet får løn for, når de ledsager beboere

på ferier. Under interviewene giver drøftelsen af retningslinjer forbundet med tilkøbsloven dog klart ind-

tryk af, at ledere og personale oplever, at tilkøbsloven administreres forsvarligt, når det kommer til

selve afholdelsen af ferien.

I forhold til den forudgående planlægning og tilrettelæggelse af ferien, finder vi under interviewene

mere delte meninger om, hvorvidt tilkøbsloven administreres forsvarligt. Primært i forhold til 1) det øko-

nomiske aspekt og 2) forståelsen af loven og processen i forhold til brugen heraf oplever nogle døgntil-

bud udfordringer.

I forhold til det økonomiske aspekt ved brugen af tilkøbsloven giver tilbudsledere udtryk for, at det sær-

ligt er beregningen af prisen på den tilkøbte ledsagelse under ferie, der volder problemer. Mange ud-

trykker usikkerhed forbundet med, hvordan de skal gå til den økonomiske udregning. Nogle tilbudsle-

dere er i tvivl om, hvilke omkostninger der skal regnes med i prisen, og om det eksempelvis alene er

ledsagerens omkostninger ved rejsen eller også ledsagerens timeløn og/eller timelønnen for en vikar på

døgntilbuddet, som skal indgå i prisen. Her indikerer interviewene, at der er stor forskel på, hvordan

døgntilbuddene udregner beboernes pris ved brug af tilkøbsloven.

Ligeledes volder forståelsen af tilkøbsloven problemer. Nogle ledere giver udtryk for, at det kræver juri-

diske kompetencer at forstå indholdet i loven, mens andre ledere giver udtryk for vanskeligheder for-

bundet med at udlede, hvad næste skridt i processen er, når en beboer har udtrykt ønske om at tilkøbe

ledsagelse. Enkelte tilbudsledere udtrykker også, at de er i tvivl om, hvem de i den forbindelse kan

spørge til råds.

Under interviewene fremkommer der meget forskellige oplevelser af, hvorvidt det er muligt at søge assi-

stance til administrationen af tilkøbsloven. Flere af døgntilbuddene giver udtryk for, at den kommunale

forvaltning tilbyder understøttelse i forbindelse med fortolkning af loven, og at de ligeledes kan få hjælp

til udregning af budget og/eller modtage en skabelon til formålet. Flere af disse ledere giver derfor ikke

udtryk for at opleve de samme udfordringer med administration af tilkøbsloven som andre ledere (se

citater herunder).

”Der er en økonomiansvarlig, som sidder med handicapområdet i hele

kommunen ift. løn og drift. Det er ham som ansøgningen om tilkøb sendes

til … Personalet kan ikke vurdere det. De ved det ikke, hvad pension osv. ko-

ster og hvad en vikar koster. Det gør han.” (Leder af døgntilbud, hvor til-

købsloven ikke er benyttet)

”Vi kan administrere så meget andet, så hvorfor ikke den her (tilkøbsloven).

Jeg er heldig - Jeg har nogen i HK og økonomi, som kan hjælpe.” (Leder af

døgntilbud, hvor tilkøbsloven ikke er benyttet)

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Imidlertid giver også en tilbudsleder, som har erfaring med at benytte tilkøbsloven, og som har fået as-

sistance fra en kommunal administrationsafdeling i forbindelse med håndteringen af de økonomiske

aspekter, udtryk for, at administrationen er for bøvlet. Lederen giver udtryk for, at administrationsafde-

lingen blandt andet har hjulpet med håndteringen af forsikring og takster, men at de efter ferien har

måttet tage sig af meget i relation til økonomi og kvitteringer. Det drejede sig specifikt om spørgsmål

relateret til lønudgifter og diæter. Flere døgntilbudsledere foreslår i den forbindelse, at det i stedet

skulle være en kommunal opgave at håndtere administrationen af tilkøbsloven, mens andre efterlyser

statslige vejledninger og tjeklister.

Opsummerende indikerer interviewene således, at hvor tilbuddene ikke umiddelbart oplever de store

udfordringer forbundet med at administrere tilkøbsloven forsvarligt, når det kommer til selve afholdel-

sen af ferien, og hvordan medarbejderne her skal agere, da oplever nogle ledere større udfordringer

med at administrere tilkøbsloven, når det kommer til fortolkningen af loven og de økonomiske aspekter.

Her kan assistance fra den kommunale forvaltning være med til at mindske sådanne udfordringer, men

det er ikke alle tilbud, som oplever at modtage denne form for assistance.

7.3 Administration af serviceniveauet på døgntilbuddet

En mulig bekymring i forbindelse med brugen af tilkøbsloven kan være, at de resterende beboere ople-

ver et lavere serviceniveau, når nogle beboere vælger at tilkøbe ledsagelse af kendt personale i forbin-

delse med en ferie. Bekymringen kan eksempelvis vedrøre, at der på døgntilbuddene i den givne peri-

ode, hvor tilkøbsloven benyttes, i højere grad vil blive gjort brug af vikarer, end det ellers ville have væ-

ret tilfældet.

Blandt både ledere og medarbejdere synes der dog generelt at være en oplevelse af, at beboerne, som

ikke

deltager i en ledsaget ferie, ikke påvirkes af, at tilkøbsloven benyttes. Som illustreret ved citaterne

herunder giver ledere og medarbejdere på flere døgntilbud udtryk for, at beboerne på døgntilbuddet

ikke i højere grad møder vikarer i deres dagligdag, fordi andre beboere vælger at tilkøbe ledsagelse af

kendt personale i forbindelse med en ferie.

Interviewer: ”Hvad betyder det for de beboere der er derhjemme?”

Interviewperson: ”De opdager det ikke rigtig. Det betyder måske, at de

får lidt mere tid med personalet, men det kommer også an på, hvor mange

der er af sted. Der bliver jo heller ikke bare sat vikarer på, bare fordi at no-

gen er væk. Det er ikke sådan det hænger sammen, at der skal være fuld

bemanding hvis flere er taget af sted. Det er noget man vurderer gang til

gang.” (Medarbejder på døgninstitution, hvor tilkøbsloven er blevet benyt-

tet)

”Der er ikke tilfælde, hvor nogle medarbejdere og beboere tager afsted, og

man så får behov for en vikar hjemme på botilbuddet. Der bliver ikke behov

for flere medarbejdere, når nogle rejser. Der er kun behov for færre medar-

bejdere, eller det kan gå i nul. Man går altså ikke ind og dækker medarbej-

dere med en vikar.” (Leder på døgninstitution, hvor tilkøbsloven er blevet

benyttet)

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Som fremhævet i andet citat i tekstboksen oplever en leder derimod, at der kan være behov for færre

medarbejdere på døgntilbuddet, når nogle beboere forlader tilbuddet for at tage på ferie, eller at det

kan ”gå i nul”, underforstået at der blot er behov for dét antal medarbejdere, som tilsvarer den norme-

ring, der normalt er på døgntilbuddet.

Nogle medarbejdere beskriver endvidere, at det kan være en fordel for de resterende beboere, at andre

beboere vælger at benytte tilkøbsloven. Når eksempelvis halvdelen af beboerne tager på ferie, giver det

mere ro på døgntilbuddet, og samtidig gør personalet i denne periode mere ud af at iværksætte andre

aktiviteter på tilbuddet. Således fremhæver medarbejderne, at muligheden for at benytte tilkøbsloven

ikke alene er positiv for de beboere, der vælger at gøre brug af den, men også for de resterende bebo-

ere.

Bekymringen om, at de resterende beboerne mødes af et lavere serviceniveau, når tilkøbsloven benyt-

tes, kan dog også genfindes i interviewene. En leder for et døgntilbud, som ikke har erfaring med at be-

nytte loven, giver dog udtryk for, at det ville have betydning for beboerne, hvis tilkøbsloven blev taget i

brug. Den pågældende leder beskriver, at de ville være nødt til at benytte vikarer på døgntilbuddet, og

at beboerne på den måde vil mærke, at andre beboere har valgt at gøre brug af tilkøbsloven.

Således indikerer undersøgelsen, at døgntilbuddenes oplevelser af eller forventninger til, hvorvidt brug

af tilkøbsloven påvirker serviceniveauet for de resterende beboere, kan afhænge af, om døgntilbuddene

har erfaring med at benytte tilkøbsloven. Der kan imidlertid også være andre forhold, som påvirker op-

levelsen af tilkøbslovens påvirkning på serviceniveauet for de resterende beboere, såsom tilbuddets ge-

nerelle praksis for anvendelse af vikarer, personalenormeringen for beboerne på hhv. tilbuddet og på

ferien mv. Opsummerende kan det konkluderes, at hvor hovedparten af de interviewede giver udtryk

for, at beboernes mulighed for at tilkøbe ledsagelse under ferie er en positiv mulighed for alle beboere,

da oplever færre, at muligheden kan påvirke de resterende beboere negativt, og disse forskellige ople-

velser kan der være forskellige forklaringer på.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

8. Udbyttet af ferie med tilkøbt kendt ledsager og vurde-

ring af tilkøbsloven generelt

Både ledere, medarbejdere, beboere og pårørende fortæller, at beboerne sætter stor pris på muligheden

for at tilkøbe ledsagelse, idet ledsagelse af kendt personale som regel er en forudsætning for, at bebo-

erne kan komme af sted.

Beboerne uden verbalt sprog er eksempelvis afhængige af, at personen, som ledsager dem, kan forstå

deres udtryk og fagter, og at de kan aflæse deres signaler. Herudover sætter beboerne pris på at dele

deres ferie og oplevelser med medarbejdere, de kender og har en god relation til.

Beboerne er glade for at rejse på ferie og nyder at være af sted. Ferierne er et afbræk fra hverdagen,

danner rammen om nye oplevelser, giver øget livskvalitet og styrker beboernes relation til det kendte

personale, som ledsager dem på ferien. I de to følgende afsnit beskrives beboernes udbytte nærmere.

8.1 Beboernes livskvalitet øges

Ferierne fungerer som et frirum fra den velkendte hverdag, hvor der er fokus på afslapning, gode ople-

velser og socialt samvær. Beboerne, som rejser til destinationer uden for Danmark, sætter desuden ty-

pisk pris på de varmere temperaturer samt på at kunne bade og opleve andre kulturer.

Beboeres begejstring for ferierne er tydelig undervejs på ferien, hvor de ofte fortæller eller signalerer

med smil og fagter, at de sætter pris på at være af sted. Ferieglæden varer også ved, når rejsen er slut.

Flere medarbejdere fortæller eksempelvis, at mange beboere ofte nævner, at ferien, de har været på,

var god og spørger, hvornår de igen kan komme af sted på ferie. Beboere, som har begrænset verbalt

sprog, viser deres glæde gennem smil og fagter, når de ser billeder fra rejsen. Beboernes pårørende op-

lever også, hvordan beboernes livskvalitet øges både før, under og efter ferien. Det udtrykkes ved, at

beboerne glæder sig til at komme af sted, og at de efter hjemkomsten fortæller deres pårørende om de

gode oplevelser, de har haft undervejs på ferien.

Nogle af medarbejderne fortæller, at de har oplevet, at beboeren, som de ledsagede, viste nye sider af

sig selv og blomstrede op. Beboeren blev mere udadvendt og hensynsfuld.

”Jamen, han er jo en verdensmand når han er af sted. Han flirter med

alle pigerne i bikini. Han sidder på altanen og råber ”one beer” eller

”hola”. Han er kongen! Han lyser sådan op.

Og så får han en anden relation til os. Han kan rumme meget mere, for han

ved at han ikke kan undvære os. Han er omsorgsfuld overfor os, han er

kærlig og vil skåle og sidde tæt på billeder og holder døren til taxaen.”

(Medarbejder, døgntilbud)

8.2 Relationen til personalet

Medarbejdere og pårørende fortæller, at beboernes og medarbejdernes relation styrkes, når de er på

ferie, og når de vender hjem. Medarbejderne fortæller, at ferierne danner gode rammer for relationsar-

bejde. De overvejende grunde til dette er, at beboeren og medarbejderen tilbringer mange timer sam-

men, deler nye oplevelser og befinder sig i nye rammer. Når medarbejderne ikke har andre opgaver end

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

at ledsage den enkelte beboer, får beboeren medarbejderens udelte opmærksomhed, hvilket beboeren

nyder. Ofte opleves forholdet mellem medarbejder og beboer også mere ligeværdigt undervejs på fe-

rien, fordi begge parter er på ”udebane”. Samlet betyder det, at beboer og medarbejder lærer hinanden

bedre at kende, hvilket der er indikationer på, efterfølgende fremmer den socialpædagogiske støtte.

En medarbejder fortæller eksempelvis om en beboer, som hun, og en kollega ledsagede på en ferie. Be-

boeren fik en mere tillidsbaseret relation til de to medarbejderne undervejs på ferien. Beboeren har nor-

malt svært ved at rumme medarbejdernes tilstedeværelse i længere tid, men på ferien forandrede dette

sig, og han søgte mere fysisk kontakt og ville eksempelvis gerne stå tæt, når der blev taget billeder. Da

de kom hjem fra ferien, var beboeren mere rummelig, hvilket eksempelvis gav sig til udtryk i badesitua-

tioner, hvor beboeren var mindre afvisende overfor at modtage hjælp end tidligere.

”Vi er også anderledes, når vi er med, der er ikke papirer, der skal

ordnes og vasketøj der skal foldes og sådan. Vi er jo ikke praktiske gris

på samme måde på en ferie. Man bliver lettere i hovedet, og det er da så

meget ekstra arbejde at være af sted på ferie, men det er på en god måde,

for det er fællesoplevelser, og dopaminoplevelser – slik for hjernen. Det kan

vi bruge til, at når vi kommer hjem, så har vi den relation, og det mærkes.

Det at jeg pludselig sidder i nattøj sammen med dem, det giver noget andet

– vi har ligesom den ramme. Vi bliver mere lige og symmetriske. Det tager

vi med hjem, og vi bliver mere lige i den relation, vi har. Når vi kommer

hjem, bliver vi så langsomt mere asymmetriske igen, fordi så er der lige

nogle papirer, der skal ordnes.” (Medarbejder, døgntilbud)

De pårørende fortæller, at relationen mellem beboeren og deres kontaktperson er vigtig for beboernes

trivsel, idet trygge og tætte relationer betyder meget for beboerne i deres hverdag. Derfor er det værdi-

fuldt, at medarbejderne og beboernes relation styrkes undervejs på ferierne, idet det smitter af på be-

boernes trivsel efterfølgende.

8.3 Vurdering af loven

Lederne, medarbejderne og de pårørendes holdning til tilkøbsloven afhænger i flere tilfælde af, om ved-

kommende generelt bryder sig om brugerbetaling.

Et synspunkt er, at tilkøbsloven kan skabe en opdeling mellem de beboere, som har råd til at købe led-

sagelse og de beboere, som ikke har råd. På et døgntilbud fortæller lederen, hvordan forskellige mulig-

heder for at rejse på ferie kan skabe en uheldig dynamik blandt beboerne. Der kan også være en opfat-

telse af, at det er uretfærdigt, at nogle kan komme på ferie, mens andre ikke kan.

Andre derimod anser de forskellige muligheder som et vilkår, som gælder for alle, og finder det derfor

ikke problematisk, at beboernes mulighed for at tilkøbe ledsagelse er forskellig, eksempelvis som følge

af forskellige pensionsordninger.

Ovenstående overvejelser er udtryk for ledere, medarbejdere og pårørendes holdning til loven. Man kan

forestille sig, at ledere og medarbejdere, som vurderer, at loven kan skabe ulighed og uheldige dyna-

mikker mellem beboerne, vil fremme brugen af loven i mindre grad, eksempelvis ved ikke at oplyse om

tilkøbsloven til beboere og pårørende, ved ikke at tage initiativ til at planlægge rejser og ved at give af-

slag på beboeres anmodninger om at tilkøbe ledsagelse. Flere ledere og medarbejdere giver dog udtryk

for, at deres personlige holdning ikke har betydning for brugen af loven.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Flere pårørende betoner, at tilkøbsloven giver beboerne mulighed for at komme på ferie – en mulighed,

de ellers ikke ville have haft. Derfor sætter de stor pris på, at loven eksisterer. Dog betoner flere pårø-

rende også, at beboernes feriemuligheder tidligere har været bedre, og at det fungerede bedre, da

døgntilbuddene arrangerede ferier og dækkede nogle af udgifterne, specifikt medarbejdernes løn. De

pårørende mener også, at ferier med ledsagelse er meget dyre, og at udgifterne hertil er voldsomt høje.

Samtidig betoner de pårørende, at den høje pris er et vilkår, de må acceptere, og at beboernes store

udbytte af ferierne er mere værd end den høje pris.

8.3.1

Tilkøbslovens betydning for støtte efter servicelovens §85

Det er vanskeligt for interviewpersonerne at vurdere, hvorvidt tilkøbsloven har medført forringelser af

det serviceniveau for støtte efter SEL § 85, som kommunen leverede før tilkøbslovens ikrafttrædelse.

Interviewpersonernes generelle oplevelse er, at der er sket et skred, idet beboernes muligheder for at

komme på ferie generelt er blevet mere begrænsede. Flere interviewpersoner nævner, at besparelser er

årsagen hertil, og det er således uklart, hvorvidt oplevelsen af et forringet serviceniveau i forhold til fe-

rieafholdelse skyldes kommunale besparelser eller tilkøbslovens ikrafttrædelse.

De pårørende har som regel ikke kendskab til, hvordan beboeren tidligere har været på ferie. Det angår

både tidligere feries udgiftsniveau, og hvilke paragraffer der er blevet benyttet i forbindelse med ledsa-

gelse. Derfor har de pårørende vanskeligt ved at vurdere, om serviceniveauet er forringet, da de intet

sammenligningsgrundlag har. Ligeledes har de pårørende vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt beboerne i

højere eller lavere grad har været på ferie siden tilkøbslovens ikrafttrædelse. Dette hænger sammen

med, at loven har eksisteret i kort tid.

Flere døgntilbud har forskellige opfattelser af, hvilken støtte beboeren er berettiget til efter SEL § 85.

Det afhænger i vid udtrækning af, hvilket serviceniveau den enkelte kommune opretholder. På et af

døgntilbuddene er oplevelsen, at kommunen har meldt ud, at der ingen mulighed var for ferier (på trods

af Ankestyrelsens principafgørelse 60-15

), hvorfor de anså tilkøbsloven som beboernes eneste mulig-

hed for at komme på fere med ledsagelse.

8.3.2

Døgntilbuddenes håndtering af udgifter og indtægter

Døgntilbuddenes håndtering af udgifter og indtægter relaterer sig til to forhold: dels beboernes betaling

for ferie forud for afrejse, dels medarbejdernes håndtering af beboernes økonomi under ferien.

Døgntilbud, som har haft mange beboere af sted, har typisk en fast procedure for håndtering af udgifter

og indtægter, mens døgntilbud, som i lav grad har erfaring med at anvende loven, ikke har en fast pro-

cedure. Døgntilbuddene med erfaring har som oftest en budgetskabelon, som de anvender, og har en

aftale med administrationen på bostedet eller en kommunal forvaltningsenhed om, at de håndterer ud-

gifterne. På døgntilbuddene, som i mindre grad har erfaring med anvendelse af loven, har sådanne afta-

ler som regel ikke været etableret, hvorfor døgntilbuddene har rakt ud til administrationen eller forvalt-

ningen, når behovet for hjælp til håndtering af udgifter er opstået. Det er særligt udregning af udgifter

til medarbejdernes løn, som har været udfordrende for døgntilbuddene ved håndtering af udgifter og

indtægter, idet taksten har været uklar. Antallet af timer, som medarbejderne honoreres under ferie,

har været uklart, ligesom det har været uklart, hvordan tillæg, eksempelvis kolonitillæg, medregnes.

Desuden har det på nogle døgntilbud været uklart, hvorvidt beboeren også skulle betale for vikardæk-

ning hjemme på døgntilbuddet undervejs på rejsen. Flere af medarbejderne fortæller desuden, at de er

meget opmærksomme på at inddrage beboernes pårørende i beslutningen om tilkøb af ledsaget ferie,

uanset om de pårørende er økonomiske værger eller ej. Det er en måde at sikre, at de pårørende bak-

ker op om beslutningen, hvilket bidrager til, at relationen mellem medarbejdere og pårørende er god.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174521

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Håndteringen af beboernes økonomi under ferien har ikke skabt udfordringer for medarbejderne. På de

besøgte døgntilbud fortæller medarbejdere og ledere alle, at de har erfaring med at forvalte beboernes

økonomi og derfor har erfaring med at sikre, at beboernes økonomiske regnskab adskilles fra døgntil-

buddets eget regnskab. Derfor falder det medarbejderne naturligt at være opmærksomme på den ad-

skilte økonomi på ferier. Medarbejderne gemmer alle boner og fører regnskab for beboernes forbrug,

som fremlægges leder eller administration, når medarbejderne er vendt hjem fra ferien. På denne måde

er det gennemsigtigt, hvad beboerne har betalt for undervejs på rejsen. Under interviews med ledere og

medarbejdere er det tydeligt, at de alle har stor respekt for beboernes økonomi. Eksempelvis fortæller

nogle medarbejdere, at de spørger ind til beboernes forbrug, hvis dette inkluderer dem. De har oplevet,

at en beboer under et restaurantbesøg sagde, at han ville give pizza til alle. Her spurgte medarbejderen

ind til, om beboeren mente, at han vil betale alles pizza, for at sikre at beboeren var afklaret med sit

forbrug.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

9. Bilag

Bilag 1. Breddekortlægningen

9.1 Hovedfund

I dette kapitel præsenterer vi de centrale resultater af breddeafdækningen af evalueringen af tilkøbslo-

ven. Først præsenterer vi hovedpointer vedrørende lovens anvendelse og barrierer for lovens anven-

delse afdækket via en spørgeskemaundersøgelse, hvorefter vi beskriver konklusioner fra kortlægningen

af kommunale serviceniveauer for SEL § 85-ledsagelse.

9.1.1

Lovens anvendelse

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ca. en fjerdedel af døgntilbudslederne oplever, at beboerne på de-

res døgntilbud efterspørger tilkøb af ledsagelse under ferie. Dog er det alene beboere i en tiendedel af

døgntilbuddene, som har gjort brug af tilkøbsordningen. Størstedelen af beboerne, som har gjort brug af

ordningen, bor på større døgntilbud, forstået på den måde at døgntilbuddene har flere pladser og flere

ansatte end de døgntilbud, hvor beboere ikke har gjort brug af ordningen.

På de døgntilbud, hvor ordningen er blevet benyttet, er den blevet benyttet i varierende omfang. På 12

døgntilbud har én beboer tilkøbt ledsagelse, mens fire døgntilbud har to beboere, som har tilkøbt ledsa-

gelse. På otte døgntilbud har tre eller flere beboere tilkøbt ledsagelse under ferie. Feriedestinationerne

er både i Danmark, Europa og udenfor Europa, men med klar overvægt af destinationerne i Danmark og

Europa. Beboerne bliver hovedsageligt ledsaget af fastansatte (ca. 80 pct.), og i de fleste tilfælde ledsa-

ges beboerne af en enkelt medarbejder. I enkelte tilfælde har beboere tilkøbt ledsagelse af fire eller

flere medarbejdere.

9.1.2

Barrierer for lovens anvendelse

Med spørgeskemaundersøgelsen afdækkes potentielle barrierer for lovens anvendelse på både efter-

spørgselssiden (beboernes ønske om at gøre brug af loven) og udbudssiden (døgntilbuddenes ønske om

at tilbyde muligheden for, at beboerne kan tilkøbe ledsagelse under ferie). Der tegnes ikke et entydigt

billede af, hvilke barrierer der er for anvendelse af loven. Nogle døgntilbud oplever at specifikke forhold

er en barriere for lovens anvendelse, mens andre døgntilbud ikke oplever at de samme forhold er en

barriere. Således går de beskrevne barrierer ikke på tværs af alle døgntilbud. Barriererne er ikke mindre

væsentlige af den grund, men det er vigtigt at betone, at de gælder for enkelte døgntilbud.

En større del af døgntilbudslederne oplever, at beboerne i lav grad efterspørger muligheden for at til-

købe ledsagelse under ferie. Det kan der være flere årsager til. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at

ca. halvdelen af døgntilbudslederne oplever, at beboerne har svært ved at give udtryk for ønsket om at

tilkøbe ferie. Ligeledes oplever 37 pct. af døgntilbudslederne, at beboerne ikke har råd til at tilkøbe led-

sagelse, og ca. halvdelen oplever, at beboerne ikke har kendskab til loven. Disse forhold kan bidrage til

at forklare, at nogle af døgntilbudslederne oplever en begrænset efterspørgsel hos beboerne. Ingen af

disse forhold synes dog i sig selv at kunne forklare den relativt begrænsede brug af tilkøbsloven, idet

der også er en stor andel døgntilbudsledere, som ikke oplever forholdene som barrierer. Således oplever

eksempelvis ca. en tredjedel af døgntilbudslederne, at beboernes økonomi ikke er afgørende for, at til-

købsloven ikke benyttes. På den måde tegner der sig et billede af, at økonomi, beboernes funktionsned-

sættelser eller kendskab til tilkøbsloven ikke har afgørende betydning for efterspørgslen af tilkøbt ledsa-

gelse på tværs af døgntilbud. Forholdene udgør barrierer nogle steder, men ikke alle – og ikke i høj

grad.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Forhold ved udbuddet af muligheden for at tilkøbe ledsagelse under ferie synes ligeledes ikke at rumme

tværgående barrierer for lovens anvendelse. 7 pct. af døgntilbuddene angiver, at de har vedtaget ikke

at tilbyde beboere mulighed for at tilkøbe ledsagelse under ferie. Generelt er døgntilbudslederne over-

ordnet positivt stemte overfor at anvende loven fremadrettet, og de døgntilbudsledere, som har anvendt

tilkøbsloven, er mere positivt stemte, end de der ikke har. Ikke alle døgntilbudsledere oplever dog at

have fuldt kendskab til tilkøbsloven. Blandt døgntilbudsledere tilkendegiver 31 pct., at de oplever et

manglende kendskab til loven, og ca. en fjerdedel er i tvivl om snitfladerne mellem tilkøbsloven og ser-

vicelovens § 85 (SEL).

9.1.3

Afdækning af kommunale serviceniveauer

De kommunale serviceniveauer for SEL § 85-ledsagelse under ferie er relevante i denne sammenhæng,

fordi tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie skal ligge ud over den indsats, som beboerne er

visiteret til i døgntilbuddet, herunder også den eventuelle socialpædagogiske ledsagelse til ture og fe-

rier, som måtte ligge i visitationen

. Ikke alle kommuner har valgt at formulere retningslinjer for SEL §

85-ledsagelse under ferie, som kan informere en sådan vurdering af, hvad der ligger ud over SEL § 85.

De kommuner, som har formuleret retningslinjer på området, gør dette ud fra forskellige parametre,

hvoraf antal dages ledsagelse under ferie er det parameter, som oftest indgår i retningslinjerne. Her in-

deholder størstedelen af retningslinjerne en beskrivelse af, at det er muligt at få bevilget ledsagelse til

ferie i 5 eller 7 dage. Endvidere fremgår det af hovedparten af de identificerede retningslinjer, at der

kan bevilges SEL § 85-ledsagelse til gruppeferier afholdt i Danmark. I relation til undersøgelsen af kom-

munernes serviceniveauer er det dog værd at bemærke, at det ikke har været muligt at afdække, hvor-

vidt alle kommuner har fastlagt retningslinjer på området

9.1.4

Henvendelser til whistleblowerordningen

Afdækningen af henvendelser til whistleblowerordningen viser, at der ikke har været rettet henvendel-

ser hertil relateret til tilkøbsloven. Fire socialtilsyn tilkendegiver, at de ikke har modtaget sådanne hen-

vendelser, mens et socialtilsyn oplyser, at de ikke kan udtale sig om dette.

9.1.5

Afsæt for dybdekortlægning

Breddekortlægningen peger på en række interessante forhold, som det er relevant at undersøge nær-

mere i dybdekortlægningen. Disse forhold relaterer sig både til måden, hvorpå loven anvendes, og po-

tentielle barrierer for anvendelse af loven. Særligt fire fund synes at være relevante at få uddybet i dyb-

dekortlægningen:

Beboere bruger ordningen:

En række beboere har valgt at gøre brug af ordningen, men

hvorfor har de valgt at gøre dette? Har de mon forud for deres ansøgning fået afslag på ansøg-

ning om kommunal støtte? Hvordan har beboerne fået kendskab til muligheden for at tilkøbe

ledsagelse under ferie? Er det gennem dialog med medarbejdere og ledere på døgntilbuddet?

Hvordan har beboerne besluttet måden, hvorpå de ønskede at gøre brug af ordningen (destina-

tion, form mv.)?

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, ”Tilkøb

af socialpædagogisk ledsagelse under ferie: Betingelser for tilkøb”

https://www.dukh.dk/vi-

De kommunale retningslinjer for SEL § 85-ledsagelse under ferie er afdækket via gennemgang af alle kommuners hjemmesider. I de kommuner, hvor

den-selvhjaelp/vokseomradet/tilkob-af-socialpaedagogisk-ledsagelse-under-ferie-1/tilkob-af-socialpaedagogisk-ledsagelse-under-ferie

retningslinjerne ikke har været umiddelbart tilgængelige via en simpel søgning, eller hvor retningslinjerne har været uklare eller efterladt tvivlsspørgsmål,

er der fulgt op telefonisk samt ved efterfølgende henvendelse pr. mail. For mere viden om fremgangsmåden for afdækningen se bilag 1.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Barrierer for efterspørgslen af ordningen:

Undersøgelsen tegner et billede af, at der ikke er

tværgående barrierer, som entydigt hindrer brugen af ordningen, men hvordan hæmmer forhold

som økonomi, kendskab og funktionsnedsættelser efterspørgslen af ordningen hos de beboere,

hvor det er tilfældet? Og hvorfor udgør sådanne forhold ikke en hindring på andre døgntilbud?

Barrierer for udbuddet af ordningen:

Undersøgelsen viser, at der på et generelt plan ikke er

formaliserede procedurer for håndtering af ansøgning om tilkøb af ledsagelse under ferie, men

at disse oftest bliver vurderet fra gang til gang. Hvordan vurderer døgntilbuddene helt konkret,

hvorvidt de kan tilbyde beboere mulighed for at tilkøbe ledsagelse i de enkelte tilfælde? Og er

det forhold, at hovedsageligt større døgntilbud har anvendt loven udtryk for, at kapaciteten på

mindre døgntilbud udgøre en barriere for at anvende ordningen?

Snitfladen mellem SEL § 85-ledsagelse og tilkøbsloven:

Nogle døgntilbudsledere giver ud-

tryk for, at de er usikre på snitfladen mellem SEL § 85-ledsagelse og tilkøbsloven. Afdækningen

af kommunale serviceniveauer indikerer ligeledes, at kommunerne tolker lovgrundlaget forskel-

ligt. Hvordan vurderer de enkelte tilkøbsledere, hvorvidt en anmodning om ferieledsagelse ligger

ud over den ledsagelse, som beboeren er visiteret til via SEL § 85? Foretages sådanne vurderin-

ger forskelligt, alt efter om kommunen har fastsat retningslinjer på området? Er der forslag til,

hvordan snitfladen kan tydeliggøres? Er der noget, i reglerne for anvendelse af SEL § 85 og til-

købsloven, som døgntilbudslederne gerne ser ændret?

Disse og flere andre spørgsmål vil søges besvaret i den efterfølgende dybdekortlægning.

9.2 Indledning

Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie (herefter tilkøbsloven) trådte i kraft 1. januar

2018

. Med lovens ikrafttrædelse fik regionale og kommunale døgntilbud mulighed for at tilbyde voksne

beboere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne mulighed for at tilkøbe ledsagelse af kendt social-

pædagogisk personale under ferie.

Hensigten med tilkøbsloven er at muliggøre, at beboere på døgntilbud, som grundet deres psykiske

funktionsnedsættelser har behov for at blive ledsaget af kendt personale, også kan tage på ferie. For at

døgntilbuddene kan tilbyde tilkøb af ledsagelse under ferie skal en række betingelser være opfyldt

, og

det er herudover op til det enkelte døgntilbud at beslutte, hvorvidt man ønsker at tilbyde beboere denne

mulighed. Det er således ikke et krav, at døgntilbuddene skal give beboere mulighed for at tilkøbe led-

sagelse, og muligheden for at tilkøbe ledsagelse er dermed ikke en ret, som beboerne har.

I forbindelse med lovforslagets behandling blev der fremhævet en række bekymringer for lovforslagets

konsekvenser. Det var bl.a. bekymringer relateret til, at tilkøbsloven kunne udhule beboeres ret til led-

sagelse under SEL § 85 og derved øge merudgifterne for målgruppen, samt bekymringer relatere til

manglende klageadgang og myndighedskontrol med ordningen. Derudover blev der stillet spørgsmåls-

tegn ved, hvordan loven forankres i det enkelte døgntilbud samt ved ordningens betydning for serviceni-

veauet for de øvrige beboere.

På den baggrund besluttede partierne bag satspuljeaftalen for 2017, at der skulle foretages en evalue-

ring af tilkøbsloven. Rambøll er valgt som evaluator Formålet med evalueringen er først og fremmest at

Folketinget vedtog d. 8. juni 2017 Lov nr. 649 af 8. juni 2017 om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie (tilkøbsloven) til ikrafttræden 1. januar

2018, https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/vokseomradet/tilkob-af-socialpaedagogisk-ledsagelse-under-ferie-1/tilkob-af-socialpaedagogisk-ledsagelse-

under-ferie

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, ”Tilkøb

af socialpædagogisk ledsagelse under ferie”

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/vokseom-

radet/tilkob-af-socialpaedagogisk-ledsagelse-under-ferie-1/tilkob-af-socialpaedagogisk-ledsagelse-under-ferie

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

afdække omfanget af lovens anvendelse på landsplan, herunder at tilvejebringe indledende viden om

karakteren af lovens anvendelse. Dette gøres via en breddekortlægning. Dernæst er formålet med eva-

lueringen at skabe detaljeret viden om drivkræfter og barrierer forbundet med at anvende loven, om

forvaltningen af loven i praksis og om beboernes oplevelser med at tilkøbe ledsagelse af kendt perso-

nale under ferie. Denne viden tilvejebringes via en dybdekortlægning.

I dette statusnotat præsenterer vi først resultaterne af breddekortlægningen. Breddekortlægningen byg-

ger primært på en landsdækkende survey udsendt til døgntilbud, som har beboere i målgruppen for ord-

ningen. Herefter præsenteres resultaterne fra afdækningen af kommunale retningslinjer for bevilling af

socialpædagogisk ledsagelse under ferie via SEL § 85. Endelig følger bilag 1, hvori det er muligt at læse

mere om de specifikke fremgangsmåder anvendt i forbindelse med indhentning og analyse af de data,

som ligger til grund for breddekortlægningen.

9.3 Resultater fra landsdækkende survey

Dette kapitel bliver indledt med en frafaldsanalyse, hvori døgntilbud, som har deltaget i breddekortlæg-

ningen, bliver sammenlignet med døgntilbud, som ikke har deltaget i breddekortlægningen. Herefter

præsenterer vi omfanget af tilkøbslovens anvendelse på døgntilbudsniveau, samt beboernes anven-

delse. I kapitlets slutning præsenterer vi forhold, som både kan virke fremmende og hæmmende for an-

vendelsen af tilkøbsloven.

Breddekortlægningens resultater er illustreret af tabeller og figurer. Både i de grafiske illustrationer og i

de beskrevne resultater varierer antallet af respondenter (n), idet ’ved ikke’-besvarelser ikke er inklude-

ret i tabellerne og figurerne, og fordi spørgeskemaets omfang af spørgsmål løbende er blevet tilpasset

den enkelte respondent ud fra respondentens tidligere svar.

9.3.1

Datagrundlag

Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen er kommunale eller regionale døgntilbud, som har døgn-

pladser til beboere, som er voksne (fra 18 år og opefter) og har betydelig nedsat psykisk funktionsevne.

Spørgeskemaet er fremsendt til døgntilbuddets kontaktperson angivet på tilbudsportalen.dk. Idet flere

kontaktpersoner er angivet som kontaktpersoner for mere end ét døgntilbud, har nogle ledere modtaget

mere end ét spørgeskema. Det forventes blot, at døgntilbudslederne besvarer et enkelt spørgeskema,

hvorfor respondenter, som har modtaget mere end ét spørgeskema, er blevet sorteret fra, sådan at

gengangere ikke optræder i datamaterialet. I alt er der modtaget 305 besvarelser. Det giver en samlet

svarprocent på 56 pct. (se nærmere i bilagsmaterialet). I det følgende analyserer vi, hvor repræsenta-

tive de tilbud, der har svaret, er i forhold til den samlede population.

Figuren viser, at gruppen af døgntilbud, som har besvaret det udsendte spørgeskema, geografisk forde-

ler sig på nogenlunde samme vis, som populationen af døgntilbud indenfor målgruppen. Forskellene i

andele er ikke statistisk signifikante.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Figur 1: Regional fordeling af døgntilbud som indgår i undersøgelsen og døgntilbud i alt

Note:

Døgntilbud i alt: n=543. Døgntilbud som indgår i undersøgelsen: n=305. Der er ikke signifikant forskel (P<0.05) mellem ande-

lene i de to grupper.

Døgntilbuddene, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er generelt på samme størrelse som de

døgntilbud, som ikke har besvaret spørgeskemaet, når størrelse opgøres som antal beboere og antal an-

satte. Nedenstående tabel viser, at der i gennemsnit er omkring 28 pladser på døgntilbud, som har del-

taget i undersøgelsen, mens der i gennemsnit er omkring 27 pladser for målgruppepopulationen af

døgntilbud. For førstnævnte gruppe døgntilbud er der i gennemsnit omkring 45 ansatte, mens der i gen-

nemsnit er omkring 44 ansatte på de døgntilbud, som ikke har besvaret spørgeskemaet. Forskellene er

ikke signifikant forskellige fra hinanden.

Der er ligeledes en ligelig fordeling af kommunale og regionale døgntilbud mellem døgntilbud, som ind-

går i undersøgelsen og det samlede antal døgntilbud. I førstnævnte gruppe er 94 pct. af døgntilbuddene

kommunale, mens 6 pct. hermed er regionale, og i sidstnævnte gruppe er 93. pct. af døgntilbuddene

kommunale, hvormed 7 pct. er regionale døgntilbud. Der er ikke en signifikant forskel mellem andelen

af kommunale døgntilbud i de to grupper.

Tabel 2: Gennemsnit af antal pladser og antal ansatte fordelt på døgntilbud som indgår i undersøgelsen

og døgntilbud i alt

Note:

Døgntilbud i alt: n=543. Døgntilbud som indgår i undersøgelsen n=305. Forskelle i gennemsnit for både antal ansatte og antal

pladser er ikke signifikant (p<0,05) forskellige fra hinanden.

Opsummerende er døgntilbud, som indgår i undersøgelsen, og den samlede population ens på de ud-

valgte variable om døgntilbuddenes geografiske fordeling og størrelse samt i forhold til andel kommu-

nale døgntilbud. Respondentgruppen vurderes derfor at være repræsentativ for den samlede population.

9.3.2

Omfanget af tilkøbslovens anvendelse

I de følgende afsnit præsenteres omfanget af tilkøbslovens anvendelse blandt døgntilbud og måder,

hvorpå beboerne anvender loven.

9.3.2.1

Omfanget af tilkøbslovens anvendelse blandt døgntilbud

Breddekortlægningen viser, at tilkøbsloven er blevet anvendt på 28 døgntilbud. Det svarer til, at bebo-

ere på omtrent 10 pct. af døgntilbuddene, som indgår i undersøgelsen, har anvendt tilkøbsloven. Døgn-

tilbudslederne anslår samlet, at 157 beboere har været på ferie med tilkøbt ledsagelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Gruppen af døgntilbud, hvor beboere har udtrykt, at de gerne vil tilkøbe ledsagelse under ferie efter til-

købsloven, er betydelig større. På hvert tredje døgntilbud har beboere udtrykt, at de gerne vil tilkøbe

ledsagelse under ferie efter tilkøbsloven. Det svarer til, at 72 af døgntilbudsledere har tilkendegivet, at

der på deres døgntilbud er beboere, som har udtrykt, at de gerne vil tilkøbe ledsagelse under ferie.

Døgntilbudslederne anslår, at der samlet er tale om 347 beboere, som har udtrykt ønske om at tilkøbe

ledsagelse. Således har 190 beboere udtrykt ønske om at tilkøbe ferie efter tilkøbsloven, men har ikke

været af sted.

En umiddelbar forklaring på, at forskellen mellem beboere, som udtrykker ønske om at anvende tilkøbs-

loven og beboere, som reelt anvender loven, er forholdsvis stor, kan være, at døgntilbudsledere i

mange tilfælde giver afslag på beboeres ansøgninger. Imidlertid viser spørgeskemaundersøgelsen, at

blot seks døgntilbudsledere har oplevet at give afslag på beboeres ansøgning om at tilkøbe ledsaget fe-

rie. Det indikerer, at flere af de beboere, som ønsker at anvende tilkøbsloven, ikke formelt ansøger om

at anvende tilkøbsloven. Det er interessant at undersøge, om dette er tilfældet, og i så fald hvorfor

dette er tilfældet.

9.3.2.2

Karakteristik af døgntilbud

Mens ovenstående afsnit viser omfanget af tilkøbslovens anvendelse, ser vi i dette afsnit nærmere på,

hvad der er kendetegnende for 1) døgntilbud, hvor beboere ikke har udtrykt, at de gerne vil tilkøbe led-

sagelse under ferie efter tilkøbsloven, 2) døgntilbud, hvor beboere har udtrykt, at de gerne vil tilkøbe

ledsagelse under ferie efter tilkøbsloven, men ikke har tilkøbt ledsagelse og 3) døgntilbud, hvor beboere

har tilkøbt ledsagelse under ferie efter tilkøbsloven. Nedenstående tabel viser, at det generelt er bebo-

ere fra de større døgntilbud, som tilkøber ledsagelse efter tilkøbsloven, idet der gennemsnitligt er flest

antal pladser og antal ansatte på døgntilbud, hvor beboere har anvendt tilkøbsloven. Der er dog ikke

statistisk signifikant forskel mellem de døgntilbud, hvor beboere ikke har udtrykt, at de gerne vil an-

vende tilkøbsloven og de døgntilbud, hvor beboere har tilkøbt ledsagelse under ferie ift. størrelse. Fra-

været af signifikans afspejler sandsynligvis, at estimatet er baseret på et lavt antal døgntilbud blandt

dem, som har anvendt loven. Derfor anses der at være en forskel ift. størrelse mellem de døgntilbud,

hvor beboere ikke har udtrykt, at de gerne vil anvende tilkøbsloven og de døgntilbud, hvor beboere har

tilkøbt ledsagelse under ferie

Tabel 3: Karakteristik af døgntilbud

Note:

De tal, der deler bogstaver, er signifikant forskellige fra hinanden. *=p<0.05. ** = p<0.01. *** = p<0.001. Der er ikke bereg-

net signifikansniveauer for ”Antal døgntilbud”. Døgntilbud, hvor beboere har udtrykt, at de gerne vil anvende tilkøbsloven, men ikke

har tilkøbt ledsagelse og døgntilbud, hvor beboere har tilkøbt ledsagelse under ferie efter tilkøbsloven, har begge et lavt antal døgntil-

bud, hvilket har betydning for tolkningen af signifikante forskelle.

9.3.2.3

Fremtidig benyttelse af loven

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 73 pct. af de døgntilbudsledere, som har erfaring med at anvende

tilkøbsloven, også fremadrettet ønsker at anvende loven, mens de resterende respondenter angiver, at

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

de ikke ved, om de fremadrettet vil benytte tilkøbsloven

. Blandt døgntilbudsledere, som endnu ikke

har erfaring med at administrere tilkøbsloven, tilkendegiver 45 pct., at de kan forestille sig at anvende

tilkøbsloven fremadrettet, mens 36 pct. angiver, at de ikke ved om de fremadrettet vil benytte tilkøbslo-

ven. 19 pct. tilkendegiver at de ikke fremadrettet vil benytte tilkøbsloven

. Hermed er der en overvægt

af døgntilbudsledere, som fremadrettet ønsker enten at blive ved med at anvende loven eller ønsker at

begynde på det. Særligt døgntilbudsledere, som har erfaring med at anvende loven, er positivt indstil-

lede over for at benytte den fremadrettet, hvilket indikerer, at erfaring med loven giver mere lyst til at

anvende loven fremadrettet. Om dette er tilfældet, og i så fald hvorfor dette er tilfældet, er interessant

at afdække i dybdekortlægningen.

9.3.3

Beboernes anvendelse af tilkøbsloven

Som beskrevet har døgntilbudslederne samlet angivet, at 157 beboere har benyttet tilkøbsloven. I dette

afsnit tegner vi et billede af, hvordan beboerne anvender loven. Det gøres ved at beskrive 44 beboeres

rejsemål og rejsetype samt beboernes gennemsnitlige antal ledsagere og deres ansættelsestype. I spør-

geskemaet er respondenterne blevet bedt om at karakterisere op til tre beboere. På døgntilbud, hvor én

enkelt beboer har benyttet tilkøbsloven, er der blot beskrevet denne ene beboer, mens ledere på døgn-

tilbud, hvor flere beboere har benyttet tilkøbsloven har haft mulighed for at beskrive to og maksimalt

tre beboeres rejsemål. Tallene i figuren nedenfor summeres ikke til 44, idet ’ved ikke’ besvarelser ikke

er medtaget.

Figuren nedenfor viser, at størstedelen af de 44 beboere har været på ferie i enten Danmark (19 bebo-

ere) eller i Europa (23 beboere). Blot 2 beboere har været på ferie uden for Europa. Beboerne er som

oftest blevet ledsaget af 1-2 medarbejdere, og disse medarbejdere har oftest været fastansatte medar-

bejdere. Ganske få gange har vikarer ledsaget beboere på ferier. Figuren viser desuden, at beboerne

oftest er på grupperejser, hvilket 25 beboere har været, mens 18 beboere har tilkøbt ledsagelse til en

individuel rejse. Årsagerne til, at beboerne har valgt at anvende tilkøbsloven på denne måde, kan un-

dersøges nærmere i en dybdekortlægning.

Figur 2: Beboeres anvendelse af tilkøbsloven

N=26. Respondenter, som har svaret ’ved ikke’, medtages for spørgsmålet ”Vil

I fortsætte med at anvende tilkøbsloven?”,

idet de 26 respondenter ude-

N=174. Respondenter, som har svaret ’ved ikke’, medtages for spørgsmålet ”Hvis

I ikke på nuværende tidspunkt anvender tilkøbsloven, kan du så fore-

lukkende har svaret ’ja’ og ’ved ikke’.

stille dig at I fremadrettet vil begynde at anvende tilkøbsloven?”,

idet andelen af respondenter, som har svaret ’ved ikke’, udgør 36 pct., hvilket svarer til

53 respondenter.

Det var muligt at svare ’ved ikke’ ved spørgsmålene, som udgør datagrundlaget for Figur 2. Derfor summerer tallene ikke altid til 44.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

9.3.4

Forhold som har betydning for tilkøbslovens anvendelse

I de følgende afsnit beskriver vi forhold, som kan have betydning for lovens anvendelse. Disse forhold

er opdelt efter tre temaer:

•

Administration af tilkøbsloven

Beboernes efterspørgsel af tilkøbsloven

Øvrige muligheder for ledsagelse.

De beskrevne forhold fungerer ikke som deciderede barrierer eller centrale drivkræfter for anvendelsen

af tilkøbsloven, men har alle relevans for tilkøbslovens anvendelse.

9.3.4.1 Administration af tilkøbsloven

Dette tema omhandler både, hvordan døgntilbuddene i praksis forvalter tilkøbsloven, og hvordan døgn-

tilbudslederne oplever, det er at administrere loven.

9.3.4.2 Døgntilbuddenes praksis

Breddekortlægningen viser, at omtrent en tredjedel af døgntilbuddene har en fast fremgangsmåde for,

hvordan de beslutter om beboeres ansøgning om at tilkøbe ledsaget ferie imødekommes eller ej. 36 pct.

af respondenterne tilkendegiver, at de har en fast fremgangsmåde. I modsætning hertil har 64 pct. af

døgntilbuddene ikke en fast fremgangsmåde

. Hermed har en overvægt af døgntilbudslederne endnu

ikke forholdt sig til, hvordan de beslutter om beboeres ansøgning om at tilkøbe ledsaget ferie imøde-

kommes eller ej. En mulig årsag til dette kan være, at mange døgntilbud endnu ikke har oplevet at have

en beboer, som har ansøgt om ledsaget ferie.

Mens en stor andel af døgntilbudslederne ikke har en fast fremgangsmåde for hvordan de beslutter

hvorvidt beboeres ansøgninger imødekommes eller ej, er der en forholdsvis stor andel døgntilbud, som

har retningslinjer for, hvordan rammerne sættes for ledsagelse under ferie. Med rammer menes der ek-

sempelvis rammer for pris, præmisser og praktiske forholdsregler. 31 pct. af døgntilbudslederne har

kommunale retningslinjer for køb af ledsagelse, mens også 31 pct. har udarbejdet lokale retningslinjer.

10 pct. har udarbejdet en kontrakt for praksis, mens blot 15 pct. ikke har udarbejdet retningslinjer.

Desuden er der 31 pct., som angiver, at de vil vurdere, hvordan retningslinjerne skal sættes, når de

modtager en ansøgning

. Døgntilbudslederne har kunne angive, at de sætter rammer for ledsagelse

under ferie på mere end en måde, idet døgntilbud eksempelvis både kan have kommunale og lokale ret-

ningslinjer for køb af ledsagelse.

Nogle af døgntilbuddene har også udarbejdet en praksis for, hvordan de informerer beboere og pårø-

rende om muligheden for at benytte tilkøbsloven. Som det ses i figurerne nedenfor, informerer godt

halvdelen af døgntilbud beboerne og deres pårørende om muligheden for tilkøb af ledsagelse under ferie

til jeres beboere. Det gør de ved at beskrive tilkøbsloven på deres hjemmeside, informere om loven på

møder, i skriftligt materiale eller i løbende dialog. Sammenholdes procentsatserne for måder, hvorpå

døgntilbuddene informerer henholdsvis beboere og pårørende, ses en tendens til, at døgntilbuddene an-

vender de samme måder at informere på uafhængigt af målgruppen. Vi har ligeledes sammenholdt må-

derne hvorpå døgntilbuddene informerer beboerne om tilkøbsloven med beboernes funktionsniveau. Her

ses en tendens til, at døgntilbud, hvor der bor beboere med svære funktionsnedsættelser, i lavere grad

informerer beboerne, i forhold til døgntilbud, hvor der bor beboere med lettere grader af funktionsned-

sættelser

N=285

N=72

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Figur 3: Måder hvorpå døgntilbuddene informerer beboere om tilkøbsloven

Note:

n=265. Procenterne summerer til mere end 100 pct. grundet respondenternes mulighed for angivelse af svar på flere

svarmuligheder.

Figur 4: Måder hvorpå døgntilbuddene informerer beboeres pårørende om tilkøbsloven

Note:

n=264. Procenterne summerer til mere end 100 pct. grundet respondenternes mulighed for angivelse af svar på flere

svarmuligheder.

9.3.4.3 Oplevelsen af at administrere tilkøbsloven

Spørgeskemaundersøgelsen afdækker flere forhold knyttet til administrationen af tilkøbsloven, som kan

have betydning for lovens anvendelse. Særligt fire forhold knyttet til administrationen af tilkøbsloven er

værd at fremhæve.

Breddekortlægningen viser, at døgntilbudslederne overordnet oplever, at tilkøbsloven overordnet er

nem at administrere. Som nedenstående figur viser, oplever de fleste døgntilbudsledere at have et godt

kendskab til tilkøbsloven, få døgntilbudsledere er i tvivl om, hvornår de skal anvende SEL § 85 frem for

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

tilkøbsloven, og de færreste har svært ved at vurdere, hvilke beboere der er inden for målgruppen af

tilkøbsloven. Således lader det ikke til, at tilkøbslovens rammer i forhold til sondring til SEL § 85, af-

grænsning af målgruppe eller kendskabet til tilkøbsloven er en hindring for anvendelsen af tilkøbsloven.

Der er dog et potentiale for at udbrede kendskabet til loven for den relativt lave andel, hvis kendskab er

begrænset. Desuden oplever få døgntilbudsledere, at der er mere travlt på døgntilbuddet end normalt,

når medarbejdere ledsager beboere under ferie, hvorfor heller ikke travlhed synes at være en stor barri-

ere for anvendelse af loven.

Figur 5: Døgntilbudsledernes oplevelse af at administrere tilkøbsloven

Note:

n er vist i figuren. Årsagen til variation i figurens n skyldes, at nogle af spørgsmålene forudsætter et bestemt tidligere svar.

9.3.5

Beboeres efterspørgsel af tilkøbsloven

Beboeres efterspørgsel kan også have betydning for anvendelsen af tilkøbsloven. Hvis få beboere efter-

spørger at benytte loven, vil det være en hindring for anvendelsen af denne. Beboernes efterspørgsel

kan påvirkes af både deres økonomiske muligheder og deres funktionsniveau.

Som det ses i tabellen nedenfor, oplever døgntilbudslederne generelt, at beboerne på døgntilbuddene i

lav grad efterspørger tilkøb af ledsaget ferie. 62 pct. af døgntilbudslederne angiver, at de ’slet ikke’ op-

lever, at beboerne efterspørger at benytte tilkøbsloven, mens 30 pct. angiver, at de i mindre grad ople-

ver, at beboerne efterspørger at benytte tilkøbsloven, og således er der i alt 92 pct. af døgntilbudsle-

derne, som oplever en lav grad af efterspørgsel blandt beboerne. Vi har sammenholdt døgntilbuddenes

oplevelse af beboernes generelle efterspørgsel af tilkøb af ledsaget ferie med måderne, hvorpå de infor-

merer beboerne omkring muligheden for at købe ledsaget ferie. Her ses en tendens til, at beboernes

lave grad af efterspørgsel er forbundet med manglende information om tilkøbsloven. Der kan dog også

være andre forhold, som gør sig gældende. Dette kan undersøges nærmere i dybdekortlægningen. Lige-

ledes vil det være interessant at undersøge, hvordan den lave grad af efterspørgsel hænger sammen

med døgntilbudsledernes indledende vurdering af, at beboere på omtrent hvert tredje døgntilbud har

efterspurgt at anvende tilkøbsloven, og at der i alt er tale om 347 beboere, som har efterspurgt loven.

Umiddelbart tyder det på, at beboernes efterspørgsel på tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse er lav,

eftersom der på mange døgntilbud (hvert tredje) er forholdsvis få beboere, som efterspørger tilkøbslo-

ven.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Tabel 4: Døgntilbudsledernes besvarelse af spørgsmålet:

I hvilken grad oplever I, at beboerne efterspør-

ger tilkøb af ledsagelse under ferie?

Note:

n=273

9.3.5.1 Beboernes økonomiske muligheder

Et forhold, som kan have betydning for anvendelsen af tilkøbsloven samt for beboernes efterspørgsel,

er, hvorvidt beboerne har råd til at købe ledsagelse. Som det ses i nedenstående figur, tegner besvarel-

serne et blandet billede af, hvorvidt økonomi vurderes at være en barriere for beboerne eller ej. For

nogle beboere er økonomi en barriere for at anvende tilkøbsordningen, mens det for andre ikke er. Det

kan indikere, at muligheden for at anvende tilkøbsloven ikke er lige for alle beboere. Figuren viser desu-

den, at det forhold, som ifølge døgntilbudslederne spiller den største rolle for beboernes efterspørgsel ud

af de fire forhold, er beboernes mulighed for at udtrykke ønske om tilkøb af ferie.

Figur 6: Beboernes efterspørgsel på at anvende tilkøbsloven og forhold, som kan påvirke graden af efter-

spørgsel

Note:

n er vist i figuren.

9.3.5.2 Beboernes funktionsniveau

En anden potentiel barriere for at anvende tilkøbsordningen kan være, at beboerne har vanskeligt ved

at udtrykke ønske om at tilkøbe ledsaget ferie grundet deres funktionsnedsættelse, mens funktionsni-

veauet også kan påvirke, hvorvidt beboerne er i stand til at tage af sted på ferie.

Figuren ovenfor viser, at døgntilbudslederne oplever, at mange beboere har vanskeligt ved at udtrykke

ønske om at tilkøbe ledsagelse. 51 pct. af døgntilbudslederne er således ’meget enige’ eller ’i høj grad

enige’ i, at beboerne på deres døgnilbud har vanskeligt ved at udtrykke ønske om tilkøb af ledsagelse. I

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

modsætning hertil er 28 antal pct. ’meget uenige’ og ’i mindre grad uenige’ i, at beboerne har vanskeligt

ved at udtrykke et sådant ønske.

Billedet er en smule mere blandet, når døgntilbudslederne vurderer, hvorvidt beboernes grad af funkti-

onsnedsættelse er en hindring for, at beboerne kan tage på ferie. Størstedelen af døgntilbudslederne

(48 pct.) er ’meget uenige’ eller ’i mindre grad uenige’ i, at beboernes grad af funktionsnedsættelse

vanskeliggør, at beboerne kan tage på ferie, mens blot 29 pct. samlet er enige i udsagnet.

9.3.6

Øvrige muligheder for ledsagelse

Breddekortlægningen peger endelig på en række forhold, som er knyttet til øvrige muligheder for ledsa-

gelse, som alle kan have betydning for tilkøbslovens anvendelse. Breddekortlægningen viser, at bebo-

erne på døgntilbuddene både anvender SEL § 85 og øvrige muligheder, når de ønsker at rejse med led-

sagelse. Anvendelse af disse øvrige muligheder kan alle begrænse anvendelsen af tilkøbsloven.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der på 46 pct. af døgntilbuddene er beboere, som har været på

ferie med ledsagelse efter SEL § 85 siden 1. januar 2018, hvor tilkøbsloven trådte i kraft

. Døgntilbuds-

lederne vurderer, at der i alt er tale om omkring 2.400 beboere, som har anvendt SEL § 85 til ledsa-

gelse under ferie

. Dette knytter sig til, at hver fjerde døgntilbudsleder vurderer, at beboere på deres

døgntilbud oplever, at de ikke har behov for ledsagelse af kendt personale, fordi de er visiteret til ledsa-

get ferie efter SEL § 85, hvilket ses i nedenstående figur 7.

SEL § 85 er ikke den eneste mulighed for beboere, som ønsker at rejse. På 57 pct. af døgntilbuddene er

der andre muligheder for at støtte beboeres mulighed for at være på ferie med ledsagelse end gennem

tilkøbsloven og SEL § 85

. Døgntilbudslederne vurderer, at omkring 1.840 beboere har anvendt andre

muligheder for at være på ferie siden 1. januar 2018

. Sådanne andre muligheder kan fx være at holde

ferie med familie eller venner, som kan støtte beboeren i løbet af ferien. Som det ses i nedenstående

figur, vurderer omkring hver femte døgntilbudsleder, at det er en mulighed, som er tilgængelig for be-

boere på deres døgntilbud. Flere døgntilbudsledere beskriver desuden at beboere, som er visiteret til

SEL § 97 også kan få ledsagelse herigennem, ved at spare de 15 timers ledsagelse om måneden, som

de er visiteret til op og bruge timerne til ledsaget ferie.

N=288

N=131

N=148

N=144

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Figur 7: Beboere på døgntilbuds mulighed for at holde ferie med pårørende og behov for ledsagelse af

kendt personale

Note:

n er oplyst i figuren.

9.4 Afdækning af kommunale serviceniveauer

Som en del af evalueringen har Rambøll foretaget en afdækning af kommunernes serviceniveau for SEL

§ 85 specifikt relateret til retningslinjer for ledsagelse under ferie. Formålet med denne afdækning har

været at undersøge, hvorvidt forskelle i kommunernes serviceniveauer i tillæg til andre relevante bag-

grundsvariable kan have betydning for anvendelsen af tilkøbsloven.

9.4.1

Snitfladen mellem tilkøbsloven og SEL § 85-ledsagelse

Som præciseret i tekstboksen herunder kan beboere have ret til at modtage socialpædagogisk ledsa-

gelse under ferie bevilget efter SEL § 85. Kommuner kan i et serviceniveau vælge at fastlægge gene-

relle retningslinjer for, hvordan den socialpædagogiske støtte uden for hjemmet skal varetages

, men

det er ikke et krav, at kommunerne fastlægger sådanne retningslinjer.

I § 85 i serviceloven står det skrevet at:

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, om-

sorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der

har behov på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer.

Jævnfør Ankestyrelsens principafgørelse 60-15 kan beboere med betydelig nedsat psykisk

og fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer desuden have ret til at modtage soci-

alpædagogisk støtte under kortere ophold uden for beboerens bopæl.

Vælger en kommune at fastlægge et serviceniveau med retningslinjer på området, er de bundet af ret-

ningslinjerne i relation til ligebehandlingsprincippet. Hvorvidt og i hvilket omfang en beboer har ret til

socialpædagogisk ledsagelse under ferie skal dog altid besluttes ud fra en konkret, individuel vurdering,

Ankestyrelsens principafgørelse 60-15 om socialpædagogisk støtte – serviceniveau – kompensationsprincippet – efterprøvelse af kommunens skøn,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174521

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

og et givet serviceniveau skal således fraviges, hvis en beboers behov nødvendiggør det

. Konkret be-

tyder det, at en kommune eksempelvis ikke kan afvise en beboers anmodning om ledsagelse under ferie

med henvisning til, at kommunens serviceniveau ikke muliggør socialpædagogisk ledsagelse under ferie.

En betingelse for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie er, at denne skal ”ligge

ud over den

indsats efter servicelovens § 85, som beboeren er visiteret til i døgntilbuddet, herunder også den even-

tuelle socialpædagogiske ledsagelse til ture og ferier, som måtte ligge i visitationen (dvs. er bevilget

som en del af døgntilbuddet)”

. På den måde synes der i teorien at være en tæt sammenhæng mellem

niveauet af bevillingen af indsatser efter SEL § 85 og hvornår tilkøbsloven er relevant for beboerne.

Derfor er det yderst relevant at undersøge om forskelle i kommunernes serviceniveauer har betydning

for omfanget af anvendelsen af tilkøbsloven. I denne breddekortlægning er de kommunale retningslinjer

for ledsagelse under ferie derfor søgt afdækket via desk research samt opfølgende henvendelser til

kommuner (for mere viden om fremgangsmåden for afdækningen, læs bilag 1).

Analyse af kommunale retningslinjer for SEL § 85-ledsagelse

9.4.2

I denne analyse sammenligner vi kommunale retningslinjer for SEL § 85-ledsagelse under ferie. Der er

dog ikke tale om en sammenligning af alle kommuners retningslinjer på området. Det skyldes bl.a., at

det for en række kommuner ikke har været muligt at afdække, hvorvidt kommunen har formuleret et

serviceniveau, der indeholder retningslinjer for SEL § 85-ledsagelse under ferie (for mere information

om fremgangsmåden for kortlægningen af serviceniveauer, se bilag 1). Dette er tilfældet for

35 pct.

kommunerne. Derudover har en del af kommunerne valgt ikke at formulere retningslinjer for SEL § 85-

ledsagelse under ferie. Dette kan hænge sammen med, at der er tale om en meget specifik ydelse un-

der SEL § 85, som benyttes i mindre grad end andre ydelser under paragraffen. Således er der kommu-

ner, som har et formuleret et serviceniveau for SEL § 85, men som ikke i den forbindelse har formuleret

retningslinjer for ledsagelse under ferie. I alt 22 pct. af kommunerne giver udtryk for, at de ikke har for-

muleret retningslinjer på området.

43 pct.

af kommunerne er der imidlertid formuleret retningslinjer for SEL § 85-ledsagelse under fe-

rie

. Hovedparten af disse retningslinjer er formuleret i relation til antallet af

dage,

som beboerne i ud-

gangspunktet har mulighed for at få bevilget ledsagelse under ferie i. Derudover er der også i flere kom-

muner formuleret retningslinjer relateret til

destinationen

for ferien samt

formen

på ferien (hvorvidt

der i udgangspunktet er tale om en gruppeferie, eller om det er muligt at få bevilget ledsagelse også til

en individuel ferie). Disse parametre benyttes af bl.a. den årsag i afdækningen af de kommunale ret-

ningslinjer på området (for mere om udvælgelsen af parametrene, læs bilag1).

Hovedparten af kommunerne, som har formuleret retningslinjer for ledsagelse under ferie i relation til

antallet af

dage

(35 kommuner), angiver, at det er muligt at få bevilget ledsagelse i hhv. 5 dage eller 7

dage. Mere specifikt har 15 kommuner formuleret en retningslinje indeholdende 5 dages ledsagelse un-

der ferie (dette svarer til 43 pct. af de kommuner, som har formuleret en retningslinje i relation til antal

dage), og 11 kommuner har formuleret en retningslinje indeholdende 7 dages ledsagelse under ferie

(dette svarer til 31 pct. af kommunerne, som har formuleret retningslinjer i relation til antal dage).

Ibid.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, ”Betingelser

for tilkøb”

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/vokseomradet/tilkob-af-socialpaeda-

Alle 98 kommuner er kontaktet i afdækningen af kommunale retningslinjer. I 34 af kommunerne har det ikke har været muligt, at få svar på, om de har

gogisk-ledsagelse-under-ferie-1/tilkob-af-socialpaedagogisk-ledsagelse-under-ferie

retningslinjer eller ej, hvorfor andelen af kommuner som har formuleret retningslinjer kan være højere. Det betyder at de 43 pct. er et konservativt bud.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

På tværs af kommuner varierer antallet af dage i retningslinjerne fra 3 til 10 dage. Kun to kommuner

angiver, at de har en retningslinje på 3 dage, og ingen kommuner angiver færre dage. Til sammenlig-

ning viste KL’s spørgeskemaundersøgelse vedr. socialpædagogisk bistand til deltagelse i aktiviteter, fe-

rie og udflugter for beboere på kommunale bosteder mv. fra 2014, at 18 kommuner havde angivet et

serviceniveau, hvor 0 feriedage udgjorde en retningslinje

Hovedparten af retningslinjerne, som beskriver

destinationen

for ferien, angiver, at der alene kan be-

vilges ledsagelse til ferie i Danmark. Vi har identificeret 27 kommuner, som har formuleret retningslinjer

for SEL § 85-ledsagelse under ferie i relation til destinationen, og 70 pct. af disse beskriver her, at der

er tale om bevilling af ledsagelse under ferie i Danmark. Således er der 30 pct. af kommunerne, som

også muliggør bevilling af ledsagelse under ferie i udlandet. På tværs af kommuner er der imidlertid for-

skellig opfattelse af, hvorvidt loven muliggør, at der kan bevilges socialpædagogisk ledsagelse under fe-

rie udenfor Danmark. Hvor nogle kommuner oplever, at det ikke er tilfældet, giver andre kommuner i

deres retningslinjer udtryk for, at ledsagelsen kan medtages til destinationer i udlandet

I retningslinjer, der beskriver

formen

på ferier, som der kan bevilges ledsagelse til, kan det oftest læ-

ses, at kommunerne alene bevilger SEL § 85-ledsagelse til gruppeferier. I 80 pct. af de identificerede

retningslinjer fremgår det, at der bevilges ledsagelse til gruppeferier, mens det af de resterende 20 pct.,

fremgår, at der bevilges ledsagelse til både individuel ferie og gruppeferie (i alt har 25 kommuner for-

muleret retningslinjer i relation til parameteret).

Samtidig indikerer flere kommuners tilbagemeldinger, at der i nogle kommuner eksisterer en

usikker-

hed om snitfladen

mellem SEL § 85-ledsagelse og tilkøbsloven som præsenteret i ovenstående del af

afsnittet. Ved efterspørgsel af kommunale retningslinjer for SEL § 85-ledsagelse har vi i flere tilfælde

modtaget oplysninger om indholdet i tilkøbsloven. Modsat er vi i andre henvendelser blevet gjort op-

mærksomme på, at kommuner har forholdt sig aktivt til snitfladen mellem SEL § 85-ledsagelse og til-

købsloven. En kommune oplyser eksempelvis, hvorledes de har valgt at formulere retningslinjer for at

ensarte praksis og for at tydeliggøre for beboere og pårørende, hvad der ligger inden for kommunens

serviceniveau, og hvad der ikke gør.

9.5 Whistleblowerordning

Når en eller flere medarbejdere ledsager en beboer på ferie, kan man forestille sig, at det kan være

vanskeligt at opretholde de vante forhold/serviceniveau på de enkelte døgntilbud. Eksempelvis fordi der

er behov for at benytte ekstra vikarer eller fordi døgntilbuddet er underbemandet i perioden, hvor med-

arbejdere ledsager en beboer på ferie. Hvis beboere er utilfredse med forholdene/serviceniveauet på et

døgntilbud, mens personale ledsager en beboer

købt efter tilkøbsloven, kan beboerne

rette henvendelse

til socialtilsyn via whistleblowerordningen. Af den årsag har vi via telefonisk kontakt til de fem socialtil-

syn kortlagt omfanget af henvendelser via whistleblowerordningen relateret til tilkøbsordningen

9.5.1

Analyse af omfanget af henvendelser

Hvor fire socialtilsyn oplyser, at de ikke har modtaget henvendelser relateret til tilkøbsloven, angiver

Socialtilsyn Midt, at de ikke kan udtale sig om henvendelser via whistleblowerordningen. Dette begrun-

Det er værd at bemærke, at der ikke uden forbehold kan foretages en direkte sammenligning med resultaterne fremkommet i KL’s undersøgelse, som

bygger på en anden metodisk tilgang samt andre kategoriseringer. KL (2014), KL’s spørgeskemaundersøgelse vedr. socialpædagogisk bistand til deltagelse

i aktiviteter, ferie og udflugter for beboere på kommunale bosteder mv.

SEL § 85 hindrer ikke kommuner i at bevilge socialpædagogisk ledsagelse under ferie uden for Danmark. Kommunen kan således vælge at tilrettelægge

deres indsats sådan, at socialpædagogisk bistand kan medtages under udflugter og ferier i udlandet, Kilde: https://www.rksk.dk/Edoc/Dagsordenspublice-

ring/Social-%20og%20Sundhedsudvalget/2016-03-30%2013.30/Dagsorden/Referat/Hjemmeside/2016-03-31%2014.27.01/Attachments/992126-

1210158-1.pdf

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

der tilsynet med, at beboere via whistleblowerordningen har mulighed for at være anonyme. Med forbe-

hold for at Socialtilsyn Midt kan have modtaget henvendelser, synes der således at tegne sig et overord-

net billede af, at whistleblowerordningen ikke er blevet brugt til at udtrykke utilfredshed med forhold

relateret til tilkøbsordningen.

Værd at bemærke er det imidlertid, at det i dialogen med flere socialtilsyn indikeres, at der eksisterer en

oplevelse af, at henvendelser relateret til tilkøbsloven ikke falder ind under socialtilsynenes genstands-

felt. Det udtales, at oplevelser relateret til ledsagelse i stedet hører under det personrettede tilsyn,

hvorfor socialtilsynet ville henvise en beboer, der henvender sig om emnet, til handlekommunen. På

baggrund af denne undersøgelse er det ikke muligt at udlede, hvorvidt dette eksempelvis er udtryk for

manglende kendskab til tilkøbsloven eller usikkerhed vedrørende snitfladen mellem tilkøbsloven og SEL

§ 85-ledsagelse, og/eller hvorvidt det i så fald ville være generel praksis i alle tilsyn, hvis de fremadret-

tet modtager sådanne henvendelser.

En sådan praksis efterlader tvivl om, hvorvidt der eksisterer en ekstern kanal for utilfredshed forbundet

med oplevelser ved brug af tilkøbsloven.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

BILAG 2

BILAG TIL BREDDEKORTLÆGNINGEN

Fremgangsmåde for gennemførelse af survey

Den nationale spørgeskemaundersøgelse til døgntilbudslederne er udarbejdet med afsæt i et notat,

hvori spørgeskemaets temaer og opbygning var skitseret. Notatet blev kvalificeret af Socialstyrelsen,

ligesom også de endelige spørgsmålsformuleringer blev kvalificeret af Socialstyrelsen. Spørgeskemaet

er desuden pilottestet af to døgntilbudsledere. På baggrund af Socialstyrelsens kommentarer og de to

pilottests er spørgeskemaet justeret og herefter sat op i SurveyXact, som er Rambølls værktøj til gen-

nemførelse af spørgeundersøgelser.

Spørgeskemaet er sendt til alle døgntilbud, som er inden for opgavens målgruppe. Konkret er spørge-

skemaet sendt til døgntilbuddenes ledere, som er identificeret ved at hente informationer fra Tilbudspor-

talen.dk. Idet nogle døgntilbudsledere er ledere for mere end ét døgntilbud er spørgeskemaet i nogle

tilfælde blevet fremsendt til samme respondent mere end én gang. Nogle døgntilbudsledere kan derfor

have besvaret spørgeskemaet for hvert af de døgntilbud, hvor de er ledere, mens andre kan have be-

svaret spørgeskemaet for et enkelt døgntilbud og andre ledere kan have besvaret ét spørgeskema sam-

let for alle de døgntilbud, som de er ledere for. Hermed kan der være nogle få respondenter, hvis be-

svarelser ikke er retvisende, idet disse besvarelser dækker over mere end et enkelt døgntilbud. Desuden

er det uvist, hvilke/hvilket døgntilbud, døgntilbudsledere har taget udgangspunkt i, af deres besvarelse

af spørgeskemaet. I nedenstående afsnit om undersøgelsens sortering af respondenter, beskrives det,

hvordan disse gengangere er blevet behandlet.

For at sikre en høj svarprocent er to påmindelsesmails sendt til respondenter, som endnu ikke havde

besvaret spørgeskemaet. Respondenter, som efter at have modtaget to påmindelses-mails fortsat ikke

havde besvaret spørgeskemaet blev kontaktet telefonisk og opfordret til at besvare spørgeskemaet.

Forud for analysen af det indsamlede survey-data, er data blevet renset, hvilket sikrer at alle respon-

denter er indenfor undersøgelsens målgruppe og at alle har besvaret minimum et spørgsmål af spørge-

skemaundersøgelsen. Ligeledes er respondenter, som har modtaget spørgeskemaet flere gange, men

blot besvaret et enkelt spørgeskema sorteret fra, sådan at der ikke gengangere. Respondenter som har

besvaret mere end et spørgeskema er medtaget i respondentgruppen (læs mere herom i følgende af-

snit). Desuden er ’ved ikke’ besvarelser sorteret fra.

Sortering af respondenter

For at sikre, at de korrekte respondenter udgør datagrundlaget for analysen, er visse respondenterne

blevet sorteret fra. På baggrund af oplysninger fra tilbudsportalen.dk er spørgeskemaet fremsendt til

812 respondenter. Som beskrevet er nogle døgntilbudsledere ledere for mere end ét tilbud, og har der-

for modtaget flere spørgeskemaer. Eftersom forventningen ikke er, at døgntilbudslederne besvarer mere

end et spørgeskema, er disse ’gengangere’ blevet sorteret fra. Respondenter som mod forventningen

har besvaret spørgeskemaet mere end en gang er bibeholdt i respondentgruppen.

Næste skridt i håndteringen var frasortering af respondenter, som ikke kunne kontaktes. Her er der tale

om respondenter, som enten havde forældede kontaktoplysninger på Tilbudsportalen.dk, eller var fra-

værende i undersøgelsesperioden, uden at henvise til andre relevante kontaktpersoner i døgntilbuddet.

Vi har endvidere frasorteret 30 døgntilbudsledere, som i spørgeskemaets indledende spørgsmål angav,

at de ikke er inden for undersøgelsens målgruppe. Det vil typisk dreje sig om tilbud, der er godkendt til

målgruppen, men ikke har beboere i målgruppen. Endelig er respondenter, som ikke har besvaret det

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

første spørgsmål om tilkøbsloven i spørgeskemaundersøgelsen sorteret fra.

Det vil sige, at responden-

ter, som har åbnet spørgeskemaet uden at besvare det første substantielle spørgsmål, ikke indgår i da-

tagrundlaget for analysen.

Tabel 1: Proces for sortering af respondenter

Fremgangsmåde for kortlægning af kommunale serviceniveauer

Under evalueringen har Rambøll foretaget en afdækning af kommunernes serviceniveau for SEL § 85

specifikt relateret til retningslinjer for ledsagelse under ferie.

De kommunale retningslinjer for ledsaget ferie under SEL § 85 er forsøgt kortlagt via desk research. Ef-

ter en indledende søgning på 10 kommuners hjemmesider er der udvalgt tre parametre, som efter af-

tale med Socialstyrelsen har fokuseret og systematiseret den efterfølgende afdækning af de kommunale

serviceniveauer. Parametrene er beskrevet i tekstboksene herunder.

Antal dage:

I afdækningen af kommunernes retningslinjer for ledsagelse under ferie

har vi indsamlet viden om antallet af dage, som beboere ifølge serviceniveauet kan be-

villiges ledsagelse i. Således undersøger vi kommunernes retningslinjer ved at se på, hvor

mange dage kommuner angiver, at de i reglen finansierer ledsagelse for. Dette vurderes at

sige noget om serviceniveauet på området, fordi der for beboere kan være værdi forbundet

med muligheden for at blive ledsaget på en ferie af længere varighed. Samtidig har det be-

tydning for den kommunale økonomi, idet varigheden af ledsagelsen påvirker lønomkostnin-

gerne som kommunerne skal finansiere.

Destination:

Ligeledes har vi undersøgt hvad kommunerne oplyser om destinationen,

som der kan bevilliges ledsaget ferie til. Hvor nogle kommuner angiver, at det i reglen er

muligt at bevilge ledsagelse i forbindelse med ferie i Danmark, har andre kommuner valgt

nogle retningslinjer, som giver mulighed for at bevillige ledsagelse til ferie i Danmark såvel

som i udlandet. Destinationsmulighederne siger noget om serviceniveauet, fordi der for be-

boere kan være værdi forbundet med at tage på ferie i udlandet. Destinationsmulighederne

har samtidig betydning for de kommunale omkostninger forbundet med ledsagelsen idet fi-

nansiering af ledsagerens rejseudgifter til en ferie i udlandet, alt andet lige, synes at være

dyrere end finansiering af rejseudgifter til en ferie i Danmark.

Spørgsmålsformuleringen er:

Har I beboere som har udtrykt at de gerne vil tilkøbe ledsagelse under ferie efter tilkøbsloven?

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

Form:

I afdækningen af de kommunale retningslinjer for ledsagelse under ferie

belyses endvidere, om kommunerne i reglen alene bevilger ledsagelse til gruppeferier

eller om det også er muligt at få bevilget ledsagelse til individuelle ferier. Som for ovenstå-

ende parametre er dette et relevant kriterie i afdækningen af kommunernes serviceniveau

på området, fordi det kan have værdi for beboere at kunne tage på en individuel ferie som

beboeren eventuelt selv har valgt destinationen for, mens det samtidig har betydning for

den kommunale økonomi forbundet med ledsagelsen. Det synes alt andet lige at være min-

dre omkostningsfuldt at tilbyde ledsagelse ifm. gruppeferier end i forbindelse med individu-

elle ferier, eftersom antallet af medarbejdertimer vurderes højere i forbindelse med sidst-

Parametre er udvalgt, 1) fordi de kan have betydning for beboeres oplevelse af kvaliteten/værdien af

ledsagelsen, 2) fordi de vurderes at have afgørende betydning for kommunernes omkostninger forbun-

det med at levere ledsagelse til beboere under ferie, og 3) fordi det er parametre, som kommuner oftest

beskriver retningslinjerne på området i henhold til.

Efter den indledende desk research tegnede der sig et billede af, at kommunerne i forskellig grad vælger

at formulere retningslinjer på området, at de præsenterer retningslinjerne i forskellige dokumenter (se

tekstboksen herunder), og at de vedtagne retningslinjer ligeledes er relativt forskellige. Dette fund un-

derstøttes endvidere af KL’s undersøgelse af socialpædagogisk ledsagelse under ferie

, hvor variationen

i kommunernes retningslinjer vedrørende antal feriedage spænder fra 0 dage til 10 eller flere feriedage

og hvor det i flere kommuner er individuelt bestemt eller uafklaret, hvad retningslinjerne på området er.

På den baggrund er serviceniveauer, og herunder retningslinjer formuleret i forbindelse med SEL §85-

ledsagelse under ferie, ikke en ensartet størrelse på tværs af kommuner.

Variation i dokumenttype og tilgængelighed:

På nogle kommuners hjemmesider

er det via en simpel søgning muligt at finde information om vedtagne retningslinjer for

SEL § 85-ledsagelse under ferie i dokumenter såsom kvalitetsstandarder, ydelseskataloger

og beskrivelser af serviceniveauer. I andre tilfælde har det været muligt at identificere ret-

ningslinjer på området i referater fra udvalgsmøder samt notater. For en lang række kom-

muner er informationen om, hvorvidt kommunerne har formuleret et serviceniveau der inde-

holder en beskrivelse af retningslinjer for ledsagelse under ferie, dog ikke let tilgængelig.

For at sikre valide informationer om kommunernes retningslinjer på området, har vi derfor efter gen-

nemgangen af alle kommunernes hjemmesider fulgt op med telefonisk kontakt til de kommuner, hvor

retningslinjerne ikke har været umiddelbart tilgængelige via en simpel søgning eller hvor retningslin-

jerne har været uklare eller efterladt tvivlsspørgsmål

. På den måde har vi ved at supplere desk resear-

chen med en efterfølgende validering blandt videnspersoner i de pågældende kommunerne sikret, at

fundne retningslinjer har været korrekte, ligesom vi har fået afklaret hvorvidt et fravær af retningslinjer

Kommunernes Landsforening (2014),

Notat: KL’s spørgeskemaundersøgelse vedr. socialpædagogisk bistand til deltagelse i aktiviteter, ferie, og udflugter

for beboere på kommunale bosteder

mv. https://www.lev.dk/media/4609/kls-spoergeskemaundersoegelse-vedr-socialpaedagogisk-bistand-til-deltagelse-i-

aktiviteter-ferie-og-udflugter.pdf

En række kommuner har formuleret kvalitetsstandarder for SEL § 85 eller beskrevet kommunens serviceniveau på området uden at berøre retningslinjer

for ledsagelse under SEL § 85. I de tilfælde har vi som for de ovenstående fulgt op med telefonisk kontakt samt mails for at undersøge, hvorvidt dette

skyldes at der ikke er formuleret retningslinjer på området, eller om retningslinjerne i stedet blot kan findes i et andet dokument, såsom i et referat for et

udvalgsmøde eller et notat.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren

på kommunernes hjemmesider har været udtryk for, at der ikke er formuleret retningslinjer, eller om

det har været udtryk for, at de ikke ligger umiddelbart tilgængeligt på hjemmesiderne

Efter indsamlingen af viden om kommunernes retningslinjer på området har vi analyseret retningslin-

jerne ved at kode dem efter de udvalgte parametre. I forbindelse med denne kodning, er der en række

detaljer, som det er relevant at gøre opmærksom på. Disse fremgår af nedenstående tekstboks.

Andre detaljer i forbindelse med kodningen af serviceniveauer:

•

Er retningslinjerne formuleret således, at beboerne kan bevilges ferie indenfor et tidsrum af

dage, eksempelvis 4-7 dage, har vi kodet kommunens serviceniveau på parameteret ud fra

den længst angivne varighed (i dette tilfælde 7 dage).

•

Har kommunen alene angivet en minimumsgrænse for varigheden af den ferie, som ledsagel-

sen kan bevilges i (eksempelvis minimum 4 dage), har vi kodet serviceniveauet efter denne.

•

Har kommunen alene angivet en maksimumsgrænse, er kommunens serviceniveau på områ-

det kodet efter dette. Angiver kommunen eksempelvis, at beboere kan få bevilget ferie i op til

7 dage, er kommunens serviceniveau på parameteret kodet som 7 dage.

•

Har kommunen angivet, at en retningslinje ”i udgangspunktet” eller ”normalt” er, at ferien har

en given form eller destination kodes kommunens serviceniveau på området som dette. Angi-

ver kommunen eksempelvis, at ledsagelse i udgangspunktet bevilges til ’Ferie i Danmark’, el-

ler normalt bevilges som ’Gruppeferie’, er kommunernes serviceniveauer kodet i disse tilfælde

som hhv. ’Ferie i Danmark og ’Gruppeferie’.

•

Har kommunen angivet at det er muligt at afholde ferie i Danmark og andre lande indenfor

Europa, er serviceniveauet kodet som ’Ferie i Danmark og udlandet’.

Fremgangsmåde for afdækning af henvendelser til whistleblowerordning

Kortlægningen af henvendelser har været en proces bestående af to skridt. Første skridt i kortlægningen

af henvendelser til whistleblowerordningen har været at rette henvendelse til kontoret for Socialtilsyn og

National koordination for at efterspørge dokumentation omhandlende omfanget og karakteren af hen-

vendelser til whistleblowerordningen, som vedrører tilkøbsloven. Kontoret for Socialtilsyn og National

koordination svarede på henvendelsen ved at informere om, at de ikke har data for henvendelser rettet

i 2018. Dermed har kontoret ikke data, som gør det muligt at afdække, hvorvidt der har været henven-

delser relateret til tilkøbsloven som trådte i kraft pr. 1. januar 2018.

Andet skridt i kortlægningen har derfor været at kontakte de fem Socialtilsyn for at få indblik i området.

Efter aftalte med Socialstyrelsen justeredes processen for indhentning af information således, at Ram-

bøll via telefonisk kontakt til de fem Socialtilsyn søgte afklaring på en række spørgsmål. Spørgsmålene

vedrørte 1) omfanget af henvendelser, 2) indholdet i henvendelserne, 3) handlingerne/reaktionerne som

eventuelle henvendelser har affødt og 4) dokumentation for henvendelserne relateret til tilkøbsloven.

Under samtale med forskellige typer af videnspersoner fra de fem Socialtilsyn er der i afklaringen af

spørgsmålene stillet validerende og opfølgende spørgsmål for at sikre tydelig kommunikation. Mere spe-

cifikt er der brugt formuleringer som: ”Så det, jeg hører dig sige, er, at der ikke har været henvendelser

relateret til tilkøbsloven for socialpædagogisk ledsagelse under ferie til Socialtilsyn [Øst, Syd, Midt,

Nord, Hovedstaden] via whistleblowerordningen?”. Under samtalerne er videnspersonernes svar blevet

noteret for at muliggøre en efterfølgende deskriptiv og sammenlignende analyse af oplysningerne.

I forlængelse af den telefoniske kontakt har vi fulgt op med mails, hvor vi har formuleret spørgsmål til, hvorvidt kommunen har fastlagt retningslinjer på

området, og hvad de i så fald er. Mails er udsendt i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at indhente informationen via den telefoniske kontakt. For

enkelte kommuner har det ikke været muligt at afklare retningslinjerne på området via desk research, telefonisk kontakt og opfølgning på mail. I undersø-

gelsen er retningslinjerne for disse kommuner kategoriseret som

Uafklaret.