Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 171
Offentligt
2150548_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 9244
Doknr.
198163
Dato
17-02-2020
Kære ordførere
Den 1. januar 2018 trådte lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie i
kraft. Med loven har visse regionale og kommunale døgntilbud mulighed for at sælge
ferieledsagelse til beboerne. Loven udmønter en del af satspuljeinitiativet fra 2016 om
revision af servicelovens voksenbestemmelser, og med satspuljen blev der afsat midler
til en evaluering af loven, som skulle finde sted i 2019.
Evalueringen er nu afsluttet, og jeg sender jer her evalueringsrapporten. Rapporten
viser, at loven anvendes, og at der overordnet er tilfredshed med den. Det glæder mig
at læse rapportens citater, der beskriver, hvilken livsglæde disse ferierejser bringer be-
boerne.
Dog peger flere kommuner på, at der mangler kendskab til loven, og at grænsen mel-
lem ferieledsagelse efter servicelovens § 85 og tilkøbsloven er uklar. Derudover er der
et ønske om at fjerne det krav, der går ud på, at der skal være tale om en ferie med mi-
nimum én overnatning, for at loven kan anvendes.
På baggrund af evalueringens konklusioner foreslår jeg, at vi fjerner overnatningskra-
vet i loven, således at loven f.eks. vil kunne anvendes ved endagsture til Sølund Musik-
festival. For så vidt angår kendskab til loven og præcisering af grænsen mellem ferie-
ledsagelse efter servicelovens § 85 og tilkøbsloven, foreslår jeg at sende et oriente-
ringsbrev til kommuner og regioner vedr. dette.
Hvis I har bemærkninger til ovenstående eller til evalueringsrapporten i øvrigt, vil jeg
bede jer sende mig disse
inden udgangen af februar måned.
Og hvis I ønsker en
mundtlig drøftelse af evalueringen, hører jeg også gerne dette.
Jeg vedlægger evalueringsrapport og et eksemplar af den evaluerede lov.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 171: Orientering om "Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie", fra social- og indenrigsministeren
2150548_0002.png
Bilag
Bilag 1 - Evaluering af lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie
Bilag 2 - Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie
2