Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 163
Offentligt
2146282_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2020 - 1421
Doknr.
201576
Dato
05-02-2020
Kære ordførere
I orienteres hermed om, at Socialstyrelsen den 31. januar offentliggjorde en central
udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Den centrale udmelding samt tre
tilhørende bilag er vedlagt til jeres baggrund.
Socialstyrelsen kom i 2015 med en central udmelding på området, som der blev
konkluderet på i 2018. Opfølgning herpå har givet anledning til bekymring for det
fornødne udbud af højt specialiserede tilbud og indsatser samt for
specialiseringsniveauet på de matrikelløse indsatser. Socialstyrelsen har derfor
besluttet at udarbejde en ny central udmelding på området med det formål at sikre, at
der er det fornødne udbud af tilbud og indsatser til målgruppen.
Den videre proces i forhold til den netop udmeldte centrale udmelding er, at
kommunerne i oktober 2020 afrapporterer, hvordan de tilrettelægger og koordinerer
tilbud og indsatser til målgruppen.
Herefter behandler Socialstyrelsen kommunernes afrapporteringer med henblik på at
vurdere, om der er det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud til målgruppen.
Når jeg modtager Socialstyrelsens vurdering, vil I blive orienteret på ny.
Med venlig hilsen
Astrid Krag