SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 161: Præsentationsmateriale udleveret til brug for foretræde for udvalget den 6/2-20 fra Danish International Adoption og Adoption og Samfund om den fremtidige struktur på adoptionsområdet

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 161
Offentligt

Låsby, den 20. januar 2020

Sagsnr. 2019-4041, Doknr. 172740

Adoption & Samfund har med tak modtaget

”Høring

over Ankestyrelsens undersøgelse af mulige

alternativer til den eksisterende struktur for den internationale adoptionsformidling i Danmark”,

udsendt den 20. december 2019. Vi har følgende bemærkninger:

Indledningsvist skal det oplyses, at vi også tidligere har fremlagt vores synspunkter om en fremtidig

(økonomisk) bæredygtig struktur på adoptionsområdet, og vi har herunder flere gange påpeget, at

det er kritisabelt, at høringen hidtil er foregået i en lukket embedsmandskreds uden inddragelse af

interessenter for adoptanter og adopterede på området. Der tegner sig, som vi opfatter det, et

billede af, at man fra Ankestyrelsens side allerede har lagt sig fast på, at man foretrækker en statslig

model på adoptionsområdet.

Vi vil nedenfor redegøre for, hvorfor vi mener, at en statslig model er en uvis og dermed ufarbar vej

at gå på adoptionsområdet i Danmark. Vi henviser ligeledes til diverse materialer, breve, kronikker,

læserbreve, henvendelser til Social- og Indenrigsminister Astrid Krag, henvendelser til en række

politiske ordførere på Socialområdet, AST, Folketingets Ombudsmand m.fl. Eksempler på disse

henvendelser er vedlagt sidst i høringssvaret.

Det haster meget med at finde en løsning. Optaget af nye ansøgere på venteliste er suspenderet, og

indtil der kan gives nogle klare garantier for fremtiden for international adoption til Danmark til

ansøgerne, vil færre og færre vælge adoption som en god familieform. Vi frygter, at mange vil opsøge

og anvende illegale adoptioner og surrogatmødre mv. Det er til betydelig skade for alle de børn, der

kunne have stor gavn af at få en god familie, og det er efter vores opfattelse ethvert barns ret.

1. Hvorfor kan en statslig model (undersøgelsen, side 60ff) ikke fungere:

Der findes ikke i dag noget steds i verden dokumentation for, at en statslig model kan fungere. Med

henvisningen i undersøgelsen, side 12, til adoptionsmodellen i f.eks. Australien, skal man her huske

på, at Australien har et ganske andet politisk syn på international adoption, for her er det politisk

besluttet, at adoption skal begrænses mest muligt. Langt den største andel af adoptioner er

nationale adoptioner, mellem territorierne i Australien, se dette link

https://www.aihw.gov.au/reports/adoptions/adoptions-data-visualisations/data,

især tabel S1 og

tabel S10 der viser formidlingerne i 2018-19.

Vi mener, at det er væsentligt at fremhæve, at det

fre går af ISS’ rapport side 50, at ISS har

forbehold i forhold til at fremme den australske adoptionsmodel, med henvisning til modstanden

mod adoption i Australien, der netop er politisk og historisk betinget.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 161: Præsentationsmateriale udleveret til brug for foretræde for udvalget den 6/2-20 fra Danish International Adoption og Adoption og Samfund om den fremtidige struktur på adoptionsområdet

Hertil kommer, at en statslig model vil begrænse antallet af samarbejdspartnere i oprindelses-

landene, idet en række lande og organisationer ikke kan/vil samarbejde med en statslig myndighed,

men tværtimod forlanger, at samarbejdet skal foregå med en privat funderet NGO.

Vi opfatter det altså som særdeles kritisk for fremtiden for international adoption til Danmark, hvis

opgaven skal varetages af en statslig myndighed, f.eks. i Ankestyrelsen. Det er helt afgørende for

opgavevaretagelsen, at de rette personlige, faglige, sociale, kulturelle og helt unikke og adoptions-

specifikke kompetencer findes hos de medarbejdere, der skal arbejde med adoptionsområdet. Dette

gælder for alle aspekter af opgaven:

Evnen til med stor empati og kulturel forståelse at opsøge nye samarbejdspartnere, indgå i et

nyt samarbejde med disse, og varetage den løbende dialog i samarbejdet

Indgå i et tillidsfuldt samarbejde

”i øje højde”

med oprindelseslandets organisationer og

myndigheder m.fl. under udvisning af respekt for oprindelseslandets kultur, historie og

udvikling

Med socialfaglig baggrund rådgive kommende og nuværende adoptanter og adopterede

gennem adoptionsprocessen, før, under og efter adoptionen

Det fre går af ISS’ rapport,

side 51ff, at også ISS beskriver, at der er væsentlige indvendinger mod at

overgå til en statslig model, da der er betragtelig risiko for at man vil miste de samlede adoptions-

kompetencer, som DIA og de tidligere organisationer har oparbejdet siden adoptioner tog sin

begyndelse i Danmark i 1964.

Adoption & Samfund mener, at adoptionsformidlingsopgaven bedst varetages af en eller flere private

NGO’er ed et ri eligt o fa g af

eksternt, afbalanceret statsligt tilsyn, under rådgivning fra

Udenrigsministeriet, da man her netop har den fornødne globale og interkulturelle forståelse, som er

forudsætningen for at skabe et tillidsfuldt samarbejde i alle egne i verden.

Hermed påpeger vi samtidig, at vi ikke mener, at de ovenfor nævnte kompetencer findes eller kan

etableres i Ankestyrelsen, som vi mener udelukkende bør varetage sin hovedopgave, at føre tilsyn.

Endelig må vi påpege, at det i den beskrevne statslige model forekommer uklart, hvem der skal føre

tilsynet med Ankestyrelsen, der i en statslig model selv skal udfærdige reglerne og selv skal udføre

formidlingsopgaven. Hvordan sikres en uafhængig klageadgang for de kommende

ansøgere/adoptanter i forhold til Ankestyrelsens sagsbehandling og afgørelser?

2. Økonomi og den islandske model:

Et væsentligt element i at finde en økonomisk bæredygtig model er udover de statslige omkostninger

på området ligeledes de omkostninger, de enkelte adoptanter påføres. Som nævnt i vores tidligere

henvendelser, ligger gebyret dags dato mellem 165.000 og 293.000 kr. for at adoptere et barn. Det

siger sig selv, at de færreste danskere med en almindelig indkomst har råd til det. Gebyrernes

størrelse har tidligere haft mediernes og ministres bevågenhed. Den forrige minister på området

udtalte omkring årsskiftet 2016/17 til medierne, at adoption ikke bør være forbeholdt eliten. Vi kan

ikke være mere enige.

Derfor er vi også meget optaget af, at få pengene ud af adoptionerne, således at den (eller evt. de)

formidlende organisation(-er) tildeles et driftstilskud, der sikrer, at eventuelle udsving i antallet af

ansøgere og adopterede børn ikke vil medføre økonomisk usikkerhed for, om allerede udsendte

ansøgninger til oprindelseslandene, rent faktisk kan færdiggøres på et økonomisk forsvarligt

grundlag.

Driftstilskuddet bør derfor være af en sådan størrelse, at adoptanterne alene pålægges de variable

omkostninger til adoptionens gennemførelse. Samtidig bør adoptionerne fremover blive betydeligt

billigere for adoptanterne. De samlede omkostninger til en sådan næsten fuldt statsfinansieret model

er med nutidens antal adoptioner og ansøgere forholdsvis beskedne, omkring 12 mill. kr. årligt, ved

et uændret antal sager, hvilket undersøgelsen da også viser, se især undersøgelsen side 46. Det er

væsentligt at bemærke, at staten samtidig vil undgå at skulle udbetale det statslige adoptionstilskud

til adoptanterne, i år 2019 ca. 2.5 mio. kr.

”Det fre går af EY’s

(robustheds-) analyse, at et væsentligt øget statstilskud er nødvendigt, hvis der

skal sikres øko o isk bæredygtighed i adoptio sfor idli ge ”, se

undersøgelsen side 47. Adoption

& Samfund ønsker samtidig at understrege, at det ikke fremmer gennemsigtigheden og slet ikke

åbenheden i Ankestyrelsens arbejde, at man har nægtet Adoption & Samfund akti

dsigt i EY’s

robusthedsanalyse, og dermed de beregningsmodeller der er anvendt i undersøgelsens konklusioner.

Vi finder det derfor meget vanskeligt med sikkerhed at kunne forholde sig til tallenes og

konsekvensberegningernes validitet.

En god finansieringsmodel findes i

Island,

hvilket vi har påpeget adskillige gange, dog uden at dette

faktum får nogen nævneværdig placering i undersøgelsen, hvilket må undre. I Island indgår den

formidlende organisation og Justitsministeriet i et tæt og tillidsfuldt samarbejde, og man drøfter

jævnligt de økonomiske rammer for de fremtidige adoptioner til Island. Pt. finansierer staten i Island

ca. 75% af organisationens omkostninger. Modellen blev indført i 2013 efter drøftelse med

parlamentets medlemmer, og en aftale blev indgået, da der var en fælles forståelse for, at man ikke

kunne hæve gebyrerne i Island.

Aftalen bliver evalueret årligt, og der er sket fornyelser af selve aftalen i 2015 og igen senest i 2018.

Organisationen hviler på denne måde i sig selv, og adoptionsområdets overlevelse og motivationen

blandt organisationens medarbejdere påvirkes ikke af udsving i antallet af ansøgere og adopterede

børn.

Det er Adoption & Samfunds opfattelse, at en lignende model med stor fordel kan indføres i

Danmark. På denne måde tages pengene ud af adoption, det er mere gennemsigtigt for ansøgerne,

og ansøgerne/adoptanterne bærer selv de variable omkostninger.

DIA, og de andre formidlende organisationer i Norden har stigende udfordringer, og dermed

omkostninger forbundet med et stigende behov for hjælp til

de adopterede ed ”tek isk PAS”, dvs.

undersøgelse af biologisk ophav, søgning af rødder mv., dels ved gennemgang af eget sagsmateriale,

der findes på diverse lagre/depoter, i papirform og, dels ved rådgivning om de mange psykologiske

aspekter ved af søge rødder.

Da antallet af adopterede falder, og antallet af henvendelser stiger, er det de nuværende ansøgere

og de adopterede selv, der reelt finansierer dette arbejde. Danmark har igennem årene taget godt

imod tusinder af adoptivbørn, og vi har dermed et meget stort medansvar for, at disse behov også

fremover dækkes. Arbejdet bør derfor efter vores klare opfattelse være 100% statsligt finansieret,

evt. med en symbolsk brugerbetaling (som man også vil have råd til, hvis man er under uddannelse).

Afslutningsvist ønsker Adoption & Samfund at erindre om, at de i undersøgelsen omtalte strukturelle

svagheder ved den nuværende monopollignende tilstand på adoptionsområdet alene skyldes en

politisk beslutning om at (tvangs-) sammenlægge Danadopt og Adoption Center til Danish

International Adoption, jf. undersøgelsens side 60.

3. Omfang af det statslige tilsyn og tilsynets placering:

Før var vi i Danmark blandt de bedste i verden til adoption, og vores nordiske tilgang var eftertragtet

mange, ikke mindst de lande som Danmark samarbejder med på adoptionsområdet. Vores

rådgivning til familierne, før, under og efter adoptionen er stadig enestående i verden.

I dag betaler vi imidlertid mere end 5 millioner årligt til ekstraordinær kontrol af ca. 40-50

adoptionssager om året. Det samlede beløb til tilsynet med adoptioner løber op i mere end 20

millioner kr., uden at en eneste adoptionssag er blevet stoppet på grund af problemer. Det har

udviklet sig til at være verdens dyreste kontrolsystem. Omsat til tilsyn pr. adoptivbarn, er det nu på

svimlende 115.000 kr., vel og mærke uden at der er registreret en eneste konkret sag ud af det. Vi er

sikre på, at disse mange midler kunne være anvendt meget bedre, f.eks. til at finansiere den

formidlende organisations drift.

Erfaringerne fra den islandske model synes at vise, at et meget kraftigt offentligt tilsyn kan

begrænses, når de samarbejdende parter, den formidlende organisation og Justitsministeriet, har

tillid til hinanden. Dette tillidsforhold bør kunne genetableres med en dansk model med (næsten)

fuld statslig finansiering, ikke mindst i lyset af de erfaringer, der er opnået gennem det hidtil førte

tilsyn.

Med venlig hilsen

Michael Paaske, formand