Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 156
Offentligt
2145130_0001.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
29. april 2019
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Indholdsfortegnelse
1
Baggrund og formål ........................................................................................3
1.1
Fremgangsmåde ............................................................................................3
2
Overordnede vurderinger og anbefalinger .....................................................4
3
Samarbejde om forebyggelse og inklusion i overgangene ............................6
3.1
Overgang fra sundhedspleje til dagplejer og dagtilbud ..................................7
3.2
Overgang fra dagtilbud til skole......................................................................8
3.3
Overgange fra alment til specialiseret ............................................................9
3.4
Overgange fra specialiseret til almen .......................................................... 11
4
Kapacitetsopbygning til inklusion ................................................................ 11
5
Tilbudsviften og kvalitet i indsatserne ......................................................... 13
6
Målrettet visitation og opfølgning ................................................................ 14
7
Økonomi og styring ..................................................................................... 16
Side 2 af 17
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Side 3 af 17
1
BAGGRUND OG FORMÅL
Nordfyns Kommune har i Budgetaftale 2019-2022 besluttet at få udarbejdet en samlet
analyse der skal belyse tilbud og effekter af bl.a. de mere specialiserede områder og
tilbud indenfor børne- og ungeområdet. Herunder bl.a. brug af eksterne tilbud,
specialbørnehaver, Nordfyns Børne- og Familiecenter og Center for Læring og Trivsel.
KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) har
derfor i perioden januar til april 2019 gennemført
en analyse for Nordfyns Kommune.
Formålet med analysen er at afdække, hvordan Nordfyns Kommune kan skabe
helhedsorienterede løsninger i den tværgående indsats på børne- og ungeområdet i
forhold til specialundervisning, inklusion, Center for Læring og Trivsel samt Nordfyns
Børne- og Familiecenter.
Analysen skal danne baggrund for Nordfyn Kommunes videre arbejde med en strategi-
og udviklingsplan for den tværgående indsats på børne- og ungeområdet. Strategien
skal sikre, at børn med undervisningsbehov på grænsen af almenområdet samt børn
med særlige undervisningsbehov får et skoletilbud, som matcher deres behov og
skaber læring og trivsel.
Dette notat indeholder KLK’s vurderinger og anbefalinger til udviklingsmuligheder i
Nordfyns Kommune. Udover nærværende notat, står analysen også på en
relationsanalyse,
som er vedlagt som bilag.
1.1 FREMGANGSMÅDE
Projektet har følgende grundlag og empiri:
16 fokusgruppeinterviews
med ledere, medarbejdere, politikere og borgere
med fokus på temaerne forebyggelse og inklusion, visitation og tilbudsvifte,
kvalitet og effekt samt økonomi og styring. Medarbejdere og ledere har været
blandet på tværs af afdelinger for at skabe dialog og fælles forståelse blandt
deltagerne.
5 workshops
med identificering af mål samt validering og nuancering af
indtryk og foreløbige vurderinger fra KLK's side
–
her har KLK præsenteret
indtryk og foreløbige vurderinger og faciliteret en drøftelse med medarbejdere
og ledelse på tværs af afdelingerne.
Ca. 300 besvarelser af spørgeskemaundersøgelse
om samarbejde og
relationel koordinering mellem ledere og medarbejdere i forskellige afdelinger.
Spørgeskemaundersøgelsen har resulteret i en selvstændig relationsanalyse,
som er vedlagt som bilag.
Gennemgang af skriftligt materiale fra kommunen, i form af beskrivelser af
visitationsprocesser, tildelingsmodeller, styringsmodel, organisationsstruktur
mv.
Projektet er gennemført med tæt inddragelse af ledere og medarbejdere. Den
metodiske tilgang i processen har været at skabe mest mulig tværgående dialog
undervejs med fokus på fælles udfordringer og udvikling. KLK har arbejdet faciliterende
og udfordret udsagn og praksis undervejs. KLK er blevet mødt med et højt
engagement, motivation, åbenhed og forandringsparathed fra alle deltagende ledere
og medarbejdere i Nordfyns Kommune.
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0004.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Side 4 af 17
2
OVERORDNEDE VURDERINGER OG
ANBEFALINGER
Det er KLK's overordnede vurdering, at:
Skoler, dagtilbud, specialtilbud, sundhedspleje, CLT og myndighed leverer
hver for sig gode indsatser i relation til forebyggelse, inklusion og
specialundervisning. Dog er samarbejdet mellem enhederne svagt, hvilket ikke
understøtter helhedsorienterede løsninger for børnene i Nordfyns Kommune.
Helhedsorienterede løsninger forstås som at der sikres gode, koordinerede
overgange for barnet med bedst mulig kvalitet og effekt.
Der ses eksempler på høj faglighed og stærke kompetencer blandt ledere og
medarbejdere i Nordfyns Kommune på særligt skole- og dagtilbudsområdet.
Kompetencer til inklusion og forebyggelse er langt hen ad vejen tilstede i
kommunen, men er spredt. Det betyder, at ressourcer til kapacitetsopbygning
ikke alle steder udnyttes hensigtsmæssigt, og at specialiserede kompetencer
ofte er svært tilgængelige. Enkelte steder vil der være behov for at styrke de
specialiserede kompetencer.
Visitationsprocessen til specialtilbud understøtter kun i mindre omfang kvalitet
og effekt i indsatserne. Fx er der sjældent beskrevet et formål og mål med en
visitation, hvilket betyder at specialtilbuddene ikke ved, hvilken retning de skal
arbejde i for at bringe barnet tættere på almenmiljøet.
Tilbudsviften er ikke tilstrækkeligt specialiseret. Specialtilbuddene er i høj grad
organiseret geografisk og med henblik på at fastholde børn tæt på det kendte
miljø i nærområdet og med kort transporttid til skole. Specialtilbuddene skal
derfor ofte rumme mange forskellige målgrupper og er derfor ikke særligt
specialiserede.
Der mangler fokus på re-inklusion. Distriktsskolerne slipper ofte barnet, når det
segregeres til et specialtilbud. Der er ikke faste procedurer for og samarbejder
om at re-inkludere et barn, som er segregeret i et mere specialiseret tilbud.
Vurderingerne er uddybet i de enkelte kapitler i notatet. I nedenstående skema er
KLK’s overordnede anbefalinger samlet.
INDSATSOMRÅDE
Styrket samarbejde
om overgang fra
sundhedspleje til
dagtilbud
KLK’S
ANBEFALING
Styrk sundhedsplejens og dagplejens mulighed for at få sparring til at
vurdere, om familiens situation kalder på en underretning.
Styrk medarbejdere og ledere i at gå ind i vanskelige samtaler med
forældre, når barnets trivsel er på spil.
Overvej at øge muligheden for, at sundhedsplejerskerne kan følge barnet
efter det første fyldte år.
Styrk implementering af et fælles sprog på tværs af sundhedspleje og
dagtilbud.
Tydelighed om forskellige inklusionsindsatser i dagtilbud.
Styrk generelt samarbejdet mellem dagtilbud og skole med fokus på
overgangen fra børnehave til 0. klasse. Styrk specifikt samarbejdet og
kommunikationen om børn med særlige behov i førskolen.
Styrk ledere og medarbejdere i at gå ind i vanskelige samtaler med
forældre, når barnets trivsel er på spil.
Styrket samarbejde
om overgang fra
dagtilbud til skole
•
•
•
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0005.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Styrket samarbejde
om overgang fra
alment til
specialiseret tilbud
•
•
•
Styrk struktur og procedurer i det forebyggende og foregribende arbejde.
Fx i form af fælles metoder til at vurdere bekymring for et barn.
Præciser roller og ansvar i konsultative møder og dialogmøder.
Styrk socialrådgivernes rolle i helhedstænkningen omkring barnet. Bl.a.
ved at arbejde målrettet med den relationelle koordinering mellem
socialrådgivere og de relevante samarbejdspartnere.
Fastsæt en procedure eller proces for re-inklusion i almenmiljøet eller
mindre specialiserede tilbud.
Distriktsskolen bør systematisk følge med i barnets progression mod
tilbagevenden til almenmiljøet.
Tydeliggør formål og mål med specialiseret indsats for barnet.
Styrk dialogen med forældrene. Forældrene bør til enhver tid have viden
om hvad planen for barnet er.
Sikre fastholdelse i almenmiljøet, når barnet er re-inkluderet, fx ved at de
nødvendige faglige kompetencer er tilgængelige til at støtte op om barnet
og dets behov.
Styrk organiseringen af de specialiserede kompetencer på den enkelte
skole med henblik på at sikre en stærkere og mere ensartet
inklusionsindsats for alle børn.
Skab en organisering, som sikrer at de stærke kompetencer i de
specialiserede tilbud bringes i spil i forhold til inklusion på almenområdet.
Styrk ledere og medarbejdere i at gå ind i vanskelige samtaler med
forældre, når barnets trivsel er på spil.
Øg specialiseringen af specialtilbuddene og koordinér specialtilbud på
tværs af distrikter.
Udarbejd en indsatstrappe for inklusion og specialundervisning, som
starter på almenområdet med de forebyggende tilbud, indeholder de
foregribende tilbud i almenområdet og slutter med de indgribende tilbud,
hvor barnet er i et specialmiljø.
Redefiner og inkorporer Familiehusets tilbud i en fælles indsatstrappe.
Revurder i forlængelse heraf kompetencebehovet i Familiehuset.
Tilrettelæg en visitationsproces, der sikrer barnet den bedst mulige
overgang.
Styrk kendskabet til barnets udvikling og behov ifm. visitationerne. Fx ved
at styrke det forberedende og afklarende arbejde forud for visitationen
samt ved at skabe en stærkere systematik i udarbejdelsen af de
nødvendige beskrivelser som PPV’en.
Større deltagelse af barnets relevante nære parter i afklaringen op til
visitationen eller på selve visitationsmødet.
Formuler formål og mål med visitationer til specialundervisning, som
specialtilbuddet kan bruge som udgangspunkt for det specialpædagogiske
arbejde med henblik på re-inklusion.
Afklar visitationsprocessen til Heldagsskolen, så straks-visitationer undgås
og det er tydeligt om en børnefaglig undersøgelse er obligatorisk.
Tildelingsmodellen bør evalueres med henblik på om den understøtter den
ønskede strategi.
Tydelig forventningsafstemmende dialog mellem forvaltning og ledere med
henblik på en koordineret inklusionsindsats og -tilbudsvifte, der sikrer et
ensartet serviceniveau, en effektiv udnyttelse af ressourcerne og en fortsat
fleksibilitet for skolelederne.
Etabler et styringscockpit, der ud fra viden om mængder og priser kan
bidrage til prognosticering og planlægning af tilbudsviften.
Side 5 af 17
Styrket samarbejde
om overgang fra
specialiseret til
alment tilbud
Kapacitets-
opbygning til
inklusion
Tilbudsviften og
kvalitet i indsatsen
Målrettet visitation
og opfølgning
•
•
•
•
•
Økonomi og styring
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0006.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Side 6 af 17
KLK’s anbefalinger
er givet med henblik på det forestående strategiarbejde, dvs. at
anbefalinger visse steder er på et overordnet niveau, som kan udfoldes under
strategiarbejdet. Dog er der flere steder foreslået
”Inspiration til implementering”
i
forlængelse af anbefalingerne for at blive mere konkret og vise en mulig vej videre.
KLK foreslår, at anbefalinger bør ses i et barneperspektiv i det forestående
strategiarbejde. En måde at gøre det på er at arbejde med en række spørgsmål, som
fokuserer udviklingsinitiativerne ind på formålet, nemlig at sikre effekt for barnet. I
nedenstående boks er der givet eksempler på hvilke spørgsmål der kan arbejdes med
for at sikre barneperspektivet.
Spørgsmål til det videre arbejde med at omsætte anbefalinger til strategi:
Hvilken effekt kunne anbefalingerne have for barnet?
Hvad er der brug for at du eller andre gør for at få anbefalingerne bragt til virkelighed?
Hvilke ideer har du til konkrete forslag, der kan understøtte anbefalingen?
Set fra barnets perspektiv, hvad er så det vigtigste at komme i gang med?
3
SAMARBEJDE OM FOREBYGGELSE OG INKLUSION
I OVERGANGENE
Nordfyns Kommune arbejder i dag indgående med forebyggelse og inklusion i alle
afdelinger. Der er mange gode eksempler på hvor den enkelte skole, daginstitution,
sundhedsplejerske, socialrådgiver og familiekonsulent lykkes med inkluderende og
forebyggende indsatser.
Der hvor de største udfordringer opstår, er i overgangene mellem tilbuddene
–
hvad
enten det er i alment eller specialiseret regi. Set i et barneperspektiv udgør overgange
en ekstra risiko, da barnet tages ud af sin vante hverdag og skifter til noget nyt, som
byder på nye udfordringer og usikkerhed for barnet.
Det er også i overgangene mellem tilbud, at der er et særligt behov for og anledning til
at samarbejde. Relationsanalysen, som KLK har foretaget ved at udsende
spørgeskemaer til ledere og medarbejdere, viser, at mange tilbud og afdelinger har
svage samarbejder og professionelle relationer. KLK vurderer, at overgange udgør en
række anledninger for Nordfyns Kommune til at styrke samarbejdet med at skabe
konkrete indsatser for barnet. Samarbejdet skal dermed ikke kun ses i et
organisatorisk perspektiv, men først og fremmest i et perspektiv, hvor hensigten er at
skabe positive effekter for børnene.
Når relationerne skal styrkes, kan det derfor ske gennem en styrkelse af fælles
processer og indsatser. Omdrejningspunktet for samarbejdet er at skabe
helhedsorienterede indsatser og herunder overgange for barnet. Derved kan bedre
samarbejde føre til bedre kvalitet i tilbuddene, større effekt af indsatserne og gøre en
vigtig forskel for barnet.
Overordnet set optræder der potentielt set to typer af overgange i barnets møde med
de kommunale tilbud. Først og fremmest er der de kronologiske overgange fra
sundhedspleje til dagpleje og dagtilbud og videre til skolen, som er illustreret i figuren
nedenfor.
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0007.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Side 7 af 17
Derudover vil nogle børn få behov for et mere specialiseret tilbud, enten i form af en
forebyggende indsats, en inkluderende indsats eller en specialiseret indsats, som vist i
figuren nedenfor.
I de følgende afsnit beskrives anbefalingerne til de enkelte overgange.
3.1 OVERGANG FRA SUNDHEDSPLEJE TIL DAGPLEJER OG
DAGTILBUD
Sundhedsplejen har i dag primært et sundhedsperspektiv i sin indsats. Der er
dog en bevidsthed om, at sundhedsplejen fremover skal arbejde bredere med
forebyggelse. Mange sundhedsplejersker oplever, at de står meget alene med
vurderingen af, om der er bekymring for et barn eller en familie. Samtidigt
oplever dagtilbud indimellem at modtage børn, hvor det vækker undring, at der
ikke tidligere er foretaget en underretning.
”Vi
vil ikke putte mærkat på, så derfor
sætter vi ikke ind tidligt
–
men det er
også godt at sætte ind tidligt. Vi skal
som ansatte i dagtilbuddet tænke, at
det er godt at iværksætte en tidlig
indsats
–
uden at sætte mærkat på.
Berøringsangsten skal væk”
Pædagog i dagtilbud
Også i forhold til dagplejen opleves udfordringer. Det opleves, at dagplejen
ofte ikke ser de begyndende problemer og ikke i tilstrækkelig grad involverer
socialrådgiverne. Derved er der somme tider væsentlige sociale problemer, når et barn
begynder i børnehave.
KLK’s anbefalinger til styrket samarbejde og
øget effekt:
Styrk sundhedsplejens og dagplejens mulighed for at få sparring til
vurderingen af, om familiens situation kalder på en underretning, fx via
sparring fra en kollega, en konsultativ socialrådgiver eller familiekonsulent.
Styrk medarbejderne i at gå ind i vanskelige samtaler med forældre, når
barnets trivsel er på spil.
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Overvej at øge muligheden for, at sundhedsplejerskerne kan følge barnet efter
det første fyldte år. Sundhedsplejen kan bl.a. bidrage til at opspore sociale
problemer hos børn i dagplejer tidligere.
Styrk implementering af et fælles sprog på tværs af sundhedspleje og
dagtilbud. Dette kan fx være Signs of Safety (SOS) og/eller Circle of Security
(COS), som der allerede arbejdes med i dele af Nordfyns Kommune. Dette kan
endvidere ruste sundhedsplejerskerne yderligere til at vurdere bekymringsgrad
for barnet.
Side 8 af 17
3.2 OVERGANG FRA DAGTILBUD TIL SKOLE
De almene dagtilbud er gode til at inkludere børn med særlige behov, fx ved at
kompensere med ekstra opmærksomhed. Det er isoleret set godt og hensigtsmæssigt.
Men i takt med at flere børn i en tidlig alder får særlige behov, skal børnehaverne også
være opmærksomme på hvordan der kan arbejdes med børnenes særlige behov på
en måde, som giver børnene de bedste muligheder for at overgå til skolen, hvor
voksenopmærksomheden ikke er ikke er lige så intensiv og kravene til barnet om
selvstændighed er større end i børnehaven.
Det betyder, at pædagogerne i børnehaven altid skal se efter adfærd hos børnene,
som vil gøre det vanskeligt for barnet at fungere i skolen. Børnehavepædagogen skal
være klar til at gå i dialog med forældrene om dette og sætte ind med særlig
opmærksomhed, når det observeres. KLK vurderer, at dagtilbuddene i Nordfyns
Kommune allerede i høj grad har denne opmærksomhed. Det vurderes også, at denne
opgaves omfang og kompleksitet er stigende. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at
arbejde med at styrke pædagogerne til at løfte den opgave.
Det fremgår af relationsanalysen, at både dagtilbud og almenskolerne betragter den
gensidige relation som
mindre god.
Derfor kan denne relation styrkes, for at sikre den
bedst mulige overgang fra dagtilbud til skole både for børn med almene og med
særlige behov.
KLK’s anbefalinger til
styrket samarbejde og øget effekt:
•
Tydeliggør hvornår dagtilbuddet arbejder med at inkludere børn med særlige
behov ved at kompensere med ekstra opmærksomhed, og hvornår der
arbejdes målrettet ift. bekymringer for barnets mulighed for at indgå i
almenmiljøet i skolen.
•
Styrk generelt samarbejdet mellem dagtilbud og skole med fokus på
overgangen fra børnehave til 0. klasse. Styrk specifikt samarbejdet og
kommunikationen om børn med særlige behov i førskolen.
Styrk ledere og medarbejdere i at gå ind i vanskelige samtaler med forældre,
når barnets trivsel er på spil.
•
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0009.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Side 9 af 17
Inspiration til implementering
Samarbejdet mellem dagtilbud og skole kan styrkes ved at udarbejde en meget præcis
overgangsprocedure for børns overgang mellem skole og dagtilbud. Dermed styrkes oplevelsen af at
modtage præcise og brugbare informationer i rette tid, samt oplevelsen af at arbejde sammen om et
fælles mål.
Udgangspunktet for materialet er, at dagtilbuddene har til opgave at sikre at børnene er skoleparate,
når de forlader dagtilbuddet. Samtidigt har skolerne til opgave at sikre, at læringsmiljøet i indskolingen
er pædagogisk klar til at modtage alle de børn, som kommer fra dagtilbuddet
–
selvom disse børn i
stigende grad har forskellige forudsætninger.
Overgangsproceduren kan eksempelvis indeholde:
Overgangsskema, hvor barnets skoleparathed vurderes ud fra en række parametre, som er
drøftet mellem forvaltning, dagtilbud og skoler.
Tidsplan for dialog om barnet ud fra overgangsskema og eventuelt med inddragelse af
forældrene. Herunder datoer for vurdering af eventuelt behov.
Fælles pædagogisk materiale
–
fx bøger
–
som går igen fra dagtilbud til skole for
skoleudsættelse.
3.3 OVERGANGE FRA ALMENT TIL SPECIALISERET
Almenskolerne har fokus på at inkludere eleverne. Antallet af børn, der segregeres til
specialtilbud, er faldet kraftigt i Nordfyns Kommune. Kultur og bevidsthed om inklusion
er styrket væsentligt over de senere år, hvilket KLK vurderer har en væsentlig rolle i
nedbringelsen af segregeringsprocenten.
Konsultative møder er et eksempel på en fælles måde at arbejde forebyggende på,
som går på tværs af afdelinger og fagligheder. Medarbejdere og ledere giver udtryk for
en vilje til og en hensigt om et tæt og konstruktivt tværgående samarbejde gennem
konsultative møder og dialogmøder.
Nogle socialrådgivere oplever, at den nye struktur med konsultative møder og
dialogmøder kan være en udfordring, idet afholdelsen af konsultative møder kan
forsinke øvrige indsatser, eller fordi socialrådgiverens rolle på møderne er uklare.
KLK vurderer, at strukturen omkring at arbejde forebyggende (generelt) og
foregribende (ift. det enkelte barn) kan tydeliggøres og styrkes. En mulig vej er, at
udbrede eksisterende metoder og værktøjer, som i dag anvendes lokalt i tilbud og
distrikterne med god erfaring.
Nordfyns Kommune kan med fordel arbejde i tre faser af bekymring for et barn, nemlig
forebyggende, foregribende og indgribende som illustreret i figuren nedenfor.
Forebyggende
Foregribende
Indgribende
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0010.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Forebyggende indsatser
gøres for at sikre, at alle almenmiljøer er så bredt
inkluderende som muligt, i den forstand at så mange børn som muligt kan inkluderes
både socialt og læringsmæssigt.
Foregribende
indsatser er alt det der gøres, når et barn viser begyndende tegn på
mistrivsel i almenmiljøet, for at sikre at der rettes op på situationen, og at barnet igen
bringes i trivsel i almenmiljøet.
Indgribende
indsatser sker, når de foregribende indsatser ikke slår til, og det er
nødvendigt at give barnet et højere specialiseret miljø for igen at komme i trivsel.
KLK’s anbefalinger
til styrket samarbejde og øget effekt:
•
Styrk struktur og procedurer i det forebyggende og foregribende arbejde (generelt).
Fx i form at fælles metoder til at vurdere bekymring for et barn.
•
•
Præcisér roller og ansvar i konsultative møder og dialogmøder.
Styrk socialrådgivernes rolle i helhedstænkningen omkring barnet. Bl.a. ved at
arbejde målrettet med den relationelle koordinering mellem socialrådgivere og de
relevante samarbejdspartnere.
Side 10 af 17
Se desuden afsnit 6 om visitationsprocesser og afsnit 5 om tilbudsviften.
Inspiration til implementering
Hvad angår det foregribende arbejde, er det KLK’s erfaring, at tre elementer
er vigtige for at bringe
børn med begyndende bekymringer tilbage i social og læringsmæssig trivsel i almenmiljøet. Disse er:
1.
Skab fælles sprog om og syn på bekymringer om barnet
Et fælles sprog muliggør, at de professionelle omkring barnet får grundlag for at identificere
bekymrende tegn og for at kommunikere effektivt om tegnene. Et veletableret og nuanceret fælles
sprog kan også give mulighed for at styrke samarbejdet i professionelle læringsfælleskaber.
Endelig giver et fælles sprog også mulighed for at nuancere og analysere bekymringen for et
barn, ved at se på hvilke opretholdende faktorer, der er for den begyndende mistrivsel, som
barnet er i. Fx har Dagtilbuddet i Distrikt Søndersø udarbejdet en sammenhængscirkel, som
anvendes ved bekymring for et barn. Det er et interessant eksempel på, hvordan der kan arbejdes
systematisk foregribende omkring et barn i begyndende vanskeligheder.
2.
Tiltag ved mistrivsel bør ikke være tilfældige
eller bero udelukkende på den enkelte lærer eller
pædagogs skøn. Derfor kan der med fordel på skoler og dagtilbud udarbejdes retningslinjer for,
hvad der skal gøres ved bekymring for et barn. Det kan være så simpelt som at der altid skal
foretages en analyse af opretholdende faktorer i teamet, at relevante vejledere altid skal
inddrages, at relevante medarbejdere fra CLT altid skal inddrages, og hvordan der er dialog med
forældrene. Dette sikrer, at der altid er en grundig og systematisk tilgang til fastholdelsen af
barnet i almenmiljøet. Dette kan også være med til at sikre, at læreren eller pædagogen
sjældnere kommer i tvivl om, hvordan de skal håndtere en inklusionsopgave.
Organisatorisk struktur
på skolen eller dagtilbuddet skal understøtte, at den enkelte pædagog
eller lærer altid kan trække på den nødvendige specialiserede bistand til det foregribende arbejde.
Dette er beskrevet yderligere i afsnit 4.
3.
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0011.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Side 11 af 17
3.4 OVERGANGE FRA SPECIALISERET TIL ALMEN
Overgangen fra specialiseret til almen er samlet set den overgang, der står
svagest. Flere ledere og medarbejdere tilkendegiver, at de sjældent oplever, at et
barn tilbagesluses eller re-inkluderes i et mindre specialiseret eller mere
almengørende tilbud. Ofte slipper distriktsskolen barnet, når det er visiteret til et
specialtilbud. Samtidig påpeges det, at der ikke findes hverken sprog, plan, mål
eller procedurer for, hvordan et barn re-inkluderes, når det først er segregeret.
”Vi mangler måder at gøre
det på. Hvad er formålet?
Der er ikke nogen forventet
handleplan. Ingen tilbage-
slusning til almenmiljøet i
praksis”
Pædagog i specialtilbud
Flere tilbud oplever, at der ikke er nogen mål for, hvad et barn skal opnå eller
kunne, for at det kan re-inkluderes i almenmiljøet. Dermed er det yderst vanskeligt for
tilbuddene at yde en indsats for barnet, der skaber effekt. Flere forældre beretter om
svag eller manglende dialog om målet med indsatsen for barnet, når det segregeres til
et mere specialiseret tilbud. Dog opfattes Tigerhuset af både professionelle og
forældre som et godt tilbud. Særligt i forhold til den dialog Tigerhuset har med
forældrene, er der en organisatorisk læring, som kan bruges i andre dele af
organisationen.
KLK’s anbefalinger
til styrket samarbejde og øget effekt:
Fastsæt en procedure eller proces for re-inklusion i almenmiljøet eller mindre
specialiserede tilbud.
Distriktsskolen bør systematisk følge med i barnets progression mod
tilbagevenden til almenmiljøet.
Tydeliggør formål og mål med specialiseret indsats for barnet.
Styrk dialogen med forældrene. Forældrene bør til enhver tid have viden om,
hvad planen for barnet er.
Sikre fastholdelse i almenmiljøet, når barnet er re-inkluderet, fx ved at de
nødvendige faglige kompetencer er tilgængelige til at støtte op om barnet og
dets behov.
4
KAPACITETSOPBYGNING TIL INKLUSION
KLK vurderer, at der generelt er de nødvendige kompetencer til inklusion i kommunen.
KLK ser eksempler på høj faglighed og stærke kompetencer hos ledere og
medarbejdere på særligt skole- og dagtilbudsområdet. Dog er kompetencerne ikke i
tilstrækkelig grad er organiseret, så der kommer det optimale inklusionsmæssige
udbytte ud af kompetencerne.
For at Nordfyns Kommune fremadrettet kan have en stærk inklusionsmæssig
kapacitet, bør to sæt af kompetencer være til stede. For det første skal lærere og
pædagoger generelt være dygtige til de alment inkluderende discipliner som
klasserumsledelse og relationskompetencer. For det andet skal de mere
specialiserede kompetencer være til stede, så som AKT-kompetencer og viden om de
pædagogiske og didaktiske behov, som børn med specifikke diagnoser har. KLK
vurderer at disse kompetencer er til stede i Nordfyns Kommune, men også at de ofte
ikke bringes optimalt i spil.
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0012.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Side 12 af 17
For at disse kompetencer kan bringes i optimalt i spil og sikre stærke
inkluderende læringsmiljøer, kræver det en bevidst organisering af
kompetencerne. Kompetencerne bør være en integreret del af de professionelle
læringsfælleskaber på skoler og i dagtilbud.
KLK vurderer, at Nordfyns Kommune med fordel kan arbejde organisatorisk
med at sikre tilgængeligheden af specialiserede kompetencer i almenskolen og
evt. i dagtilbud. Der findes allerede eksempler på nyttig organisering af
specialkompetencerne i kommunen i form af et ressourcecenter i et af distrikterne.
”Det ville være fedt, hvis der
kunne komme nogen ind og
observere og give noget
vejledning, når vi har de her
meget forskellige børn”
Lærer i specialklasse
Også ift. til de socialfaglige kompetencer er der potentiale for at styrke tværfagligheden
og tilgængeligheden gennem fx fremskudt sagsbehandling og konsultative møder, som
fortsat er et nyt initiativ i kommunen, der skal forankres og implementeres yderligere.
Samtidig er der et potentiale ved en mere bevidst organisering af
specialkompetencerne ind i almenområdet og dermed i inklusionsindsatsen.
Der ses også eksempler på områder, hvor der er behov for at styrke kompetencerne.
Som tidligere nævnt kan flere medarbejdere med fordel styrkes i at tage svære
samtaler om barnets mistrivsel med forældre
–
dette gælder både sundhedsplejersker,
pædagoger, lærere og socialrådgivere.
KLK’s anbefalinger:
Styrk organiseringen af de specialiserede kompetencer på den enkelte skole
med henblik på at sikre en stærkere og mere ensartet inklusionsindsats for alle
børn.
Skab en organisering som sikrer at de stærke kompetencer i de specialiserede
tilbud bringes i spil i forhold til inklusion på almenområdet.
Styrk ledere og medarbejdere i at gå ind i vanskelige samtaler med forældre,
når barnets trivsel er på spil. Fx gennem tydeligere ledelsesmæssig
forventning om at dette sker, samt kompetencetræning.
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0013.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Side 13 af 17
Inspiration til implementering
KLK foreslår en organisering af dels kompetencecentre på alle skoler og dels et kommunalt
specialistteam.
Kompetencecentre på skolerne:
•
Beskriv en fælles organisatorisk holdning til, hvordan kompetencer og ressourcer til inklusion
skal organiseres på den enkelte skole i et velbeskrevet kompetencecenter. Gør denne
organisering obligatorisk.
•
Sørg for, at forvaltning, skoleledere og nøglemedarbejdere fra skolerne bidrager til
beskrivelsen af kompetencecenterets indhold og organisering.
•
Sørg for, at kompetencecenteret på hver skole er et forum, hvor følgende medarbejdere
mødes: AKT-lærere, inklusionslærere og inklusionspædagoger, læsevejledere, faglige
vejledere, psykolog og logopæd.
•
Hav som mål, at kompetencecenteret er et kraftcenter, hvor alle lærere og pædagoger på
skolen kan hente støtte, vejledning og support til forebyggende (hele klassen) og foregribende
(det enkelte barn) indsatser.
•
Hav grundige drøftelser af (fx i hver skoles pædagogiske udvalg), hvordan skolen indenfor de
overordnede rammer sikrer, at kompetencecenteret bliver en aktiv ressource i
inklusionsarbejdet.
Kommunalt specialistteam:
•
Etabler et team af medarbejdere som er specialiserede i at undervise børn med særlige behov.
•
Etabler teamet ved at frikøbe medarbejdere fra hver af kommunens specialundervisningstilbud
i en del af arbejdstiden. Det vil som minimum sige medarbejdere fra Heldagsskolen og hver
specialklasserække.
•
Sørg for at teamet har højt specialiserede kompetencer indenfor undervisning af børn med
ADHD/ADD, ASF, socioemotionelle udfordringer samt svære specifikke og generelle
indlæringsvanskeligheder.
•
Benyt teamet som en ressource hver skole kan trække på som støtte til at fastholde (i
almenskolen), hvor skolens egne kompetencer er utilstrækkelige.
•
Lad medarbejderne i teamet arbejde primært konsultativt, men også ved at indgå i forløb på 1-
2 måneder i nogle timer om ugen sammen med en lærer og en elev i kontekst af klassen.
5
TILBUDSVIFTEN OG KVALITET I INDSATSERNE
”Vi
samler for mange diagnoser
og adfærds-typer. Det bliver svært
at finde et ordentligt tilbud. Vi skal
finde et tilbud, der ikke findes
–
det er stressende. Vi kan ikke
hjælpe det enkelte barn.”
Psykolog
Specialtilbuddene er i høj grad organiseret geografisk og med henblik på at
fastholde børn tæt på det kendte miljø i nærområdet og med kort transporttid til
skole. Specialtilbuddene skal derfor ofte rumme mange forskellige målgrupper
og er derfor ikke særligt specialiserede.
Målgrupperne på tilbuddene (herunder Heldagsskolen) er mange steder
særdeles uklare. Flere ledere og medarbejdere beretter om sammensætninger
af meget forskelligartede børn med modstridende behov, som gør det
vanskeligt for børnene at udvikle sig i positiv retning og vanskeligt for
medarbejderne at imødekomme børnenes behov.
KLK vurderer, at Nordfyns Kommune bør øge specialiseringen i specialtilbuddene, hvis
der skal opnås en bedre kvalitet og effekt for børnene i tilbuddene. Der bør være en
klarere definition og opdeling af målgrupper på tilbuddene. Samtidig med specialisering
bør der ske en bedre koordinering og evt. samling af tilbud på tværs af distrikter, så der
ikke længere opstår små knopskudte tilbud. Dette muliggør en bedre anvendelse af
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0014.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
ressourcer og specialistkompetencer på tværs af specialtilbud. Samtidig vil det dog
have konsekvenser for øget transportbehov på tværs af kommunen.
Generelt efterspørger ledere og medarbejdere på almenområdet mere viden om de
enkelte tilbud. En øget specialisering og koordinering kan i sig selv medføre klarhed og
enkelthed i tilbudsviften, som gør det lettere at danne sig overblik over hvad de enkelte
tilbud kan tilbyde. Dog bør det overvejes, om der er brug for ekstra tiltag til at sikre
viden om tilbudsviften, fx i form af et nyt indsatskatalog eller en besøgsrunde.
Tilbuddene i Familiehuset er knyttet op på Serviceloven og de behov, som myndighed i
Børne- og Familieafdelingen ser hos børnene. Tilbuddene er i mindre grad tilrettelagt
for at understøtte barnets almene skoleliv og opfyldelse af barnets sociale behov der.
Det opleves af både forældre og medarbejdere, at Familiehusets nuværende tilbud
ikke understøtter helhedsorienterede løsninger i et almengørende og skolerettet
perspektiv.
Ved udarbejdelsen af en indsatstrappe bør Familiehusets tilbud derfor gentænkes og
indtænkes i sammenhæng med indsatser for inklusion og specialundervisning. Dette
kan medføre konsekvenser for kompetencebehovet i Familiehuset, som derfor også
bør revurderes.
KLK anbefaler:
•
Øg specialiseringen af specialtilbuddene og koordinér specialtilbud på tværs af
distrikter.
•
Udarbejd en indsatstrappe for inklusion og specialundervisning som starter på
almenområdet med de forebyggende tilbud, indeholder de foregribende tilbud i
almenområdet og slutter med de indgribende tilbud, hvor barnet er i et
specialmiljø.
Redefiner og inkorporer Familiehusets tilbud i en fælles indsatstrappe.
Revurder i forlængelse heraf kompetencebehovet i Familiehuset.
Side 14 af 17
•
Inspiration til implementering
En struktur for en yderligere specialisering af specialundervisningstilbuddene kan opbygges ud fra en
differentiering i følgende primære behov/diagnoser:
ADHD/ADD
Autismespektrumforstyrrelser (ASF)
Generelle indlæringsvanskeligheder
Socio-emotionelle vanskeligheder
Der vil inden organiseringen skulle ske en opgørelse af det aktuelle behov i de forskellige kategorier,
herunder hvilken grad af komorbiditet, der er tale om, og hvordan dette påvirker sammensætningen af
tilbud. Der kan med fordel tænkes i hvilke grupper der vil profitere mest af at være tæt på almenmiljøet i
en folkeskole. Tilbud til disse grupper kan således gives i fysisk placering på en af kommunens skoler.
6
MÅLRETTET VISITATION OG OPFØLGNING
Processen med visitation til specialtilbud understøtter kun i mindre omfang kvalitet og
effekt i indsatserne. Fx er der sjældent beskrevet et formål og mål med en visitation,
hvilket betyder, at specialtilbuddene ikke ved, hvilken retning de skal arbejde i for at
bringe barnet tættere på almenmiljøet.
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0015.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Samtidig følger den formelle visitationsproces til specialtilbud i dag skoleårets
planlægning og suppleres med løbende straks-visitationer, der dog ofte får karakter af
brandslukning. Det sidste tyder på, at der kan være behov for en mere fleksibel
tilrettelæggelse af visitationsprocessen for børn, der pludselig får behov for
specialtilbud i løbet af året. Det bør overvejes, om antallet af årlige visitationsmøder er
det rigtige, og hvordan oplevelsen af brandslukning ved pludseligt opstået behov for
specialundervisning kan mindskes.
Det bør endvidere overvejes, om skolerne kan arbejde mere systematisk med at
indsatsen for børn på grænsen af specialtilbud i højere grad tilpasses skoleåret, og
der dermed kun sjældent opstår behov for at visitere børn til specialtilbud i løbet af
året. Det opleves også, at forberedelsen til og dokumentationen af visitionsafklaringen
er svag
–
ofte som følge af tidspresset ved straks-visitationer. Der er derfor behov for
at styrke det forberedende arbejde til visitationen, fx gennem en bedre sagsoplysning
og inddragelse af relevante personer som en lærer, pædagog eller forældre, der
kender barnet særligt godt. Barnets relevante nære relationer kan med fordel
inddrages i afklaringen op til visitationen eller på den afklarende del af selve
visitationsmødet (ikke myndigheds- eller afgøreslesdelen).
Der kan med fordel arbejdes med udformningen af dokumentation af barnets
vanskeligheder og særlige støttebehov i forbindelse med afklaring og visitation. I dag
er der lang ventetid på at få udformet en PPV, og CLT opleves i den sammenhæng
som en flaskehals, der hurtigt stopper til.
En mulighed er at arbejde med en skalering
eller tragtning af PPV’en, så den kan
være mere eller mindre omfattende alt efter barnets behov og situation. Derudover
kan der arbejdes med på en gang at styrke PPV’en samtidigt med, at PPV’en bliver et
fælles dialogredskab i samarbejdet omkring barnet. Fx ved at barnets lærere og
pædagoger i højere grad
bidrager til udformningen af PPV’en, eller at PPV’en også
baserer sig på elevplaner og andre dokumenter, der er udformet for barnet.
Særlig hersker der uklarhed om visitationen til Heldagsskolen, og hvilken
dokumentation, der skal foreligge ved visitation. Også rollefordelingen mellem
socialrådgivere, skoleledere mv. er uklar. Der bør bl.a. skabes tydelighed om, hvorvidt
visitation til heldagsskolen kræver en børnefaglig undersøgelse,
Side 15 af 17
”Der visiteres ud fra, at
barnet ikke passer ind i
almenmiljøet. Men der er
ingen beskrivelse af,
hvad der skal til for at
passe ind i almenmiljøet.
Pædagog i
specialtilbud
”Der er ikke ved visitation
en formulering af, hvad
der skal opnås i special-
undervisningen”
Lærer i special-
undervisningstilbud
KLK anbefaler:
Tilrettelæg en visitationsproces, der sikrer barnet den bedst mulige overgang
samt effekt og kvalitet i den specialiserede indsats.
Styrk kendskabet til barnets udvikling og behov ifm. visitationerne. Fx ved at
styrke det forberedende og afklarende arbejde forud for visitationen samt ved
at skabe en stærkere systematik i udarbejdelsen af de nødvendige
beskrivelser
som PPV’en.
Større deltagelse af barnets relevante nære relationer i afklaringen op til
visitationen eller på selve visitationsmødet (ikke myndighedsdelen).
Formulér formål og mål med visitationer til specialundervisning, som
specialtilbuddet kan bruge som udgangspunkt for det specialpædagogiske
arbejde med henblik på re-inklusion.
Afklar visitationsprocessen for Heldagsskolen, så straks-visitationer undgås og
det er tydeligt, om en børnefaglig undersøgelse er obligatorisk.
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
2145130_0016.png
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Side 16 af 17
Inspiration til implementering
Nogle kommuner arbejder med en visitationsproces, hvor en af barnets faste lærere fra den
afgivende skole altid deltager på den del af visitationsmødet, hvor det pågældende barn skal
drøftes. Herved sikres det, at barnets ressourcer og udfordringer kan belyses meget nuanceret
på visitationsmødet. Dette kan både styrke beslutningen om hvorvidt barnet skal overgå til et
specialtilbud og beskrivelsen af, hvilke mål der fremadrettet skal arbejdes med for barnet.
En væsentlig del af denne proces er, at læreren eller pædagogen kun deltager i den del af
mødet, hvor sagen belyses, men ikke deltager i den efterfølgende del af mødet, hvor der
træffes myndighedsmæssig beslutning om den konkrete visitation eller afvisning af visitation.
7
ØKONOMI OG STYRING
KLK har i analysen haft fokus på kommunens økonomiske inklusionsmodel, som har
styret tildelingen af inklusionsmidlerne siden skoleåret 2014/15. KLK har dog ikke
foretaget analyser af skolernes samlede tildelingsmodel.
Formålet med den økonomiske inklusionsmodel er
”at give
skolerne et økonomisk
incitament og/eller økonomisk mulighed for at iværksætte inkluderende tiltag.”
1
Modellen har dermed bidraget til at opnå målsætningen om en høj andel af elever
inkluderet i almenundervisningen på 96 %.
KLK er enig i, at høje inklusionsmålsætninger kombineret decentral økonomi (herunder
udlægning af inklusionsmidlerne på den enkelte skole) giver et meget stærkt
incitament til inklusion. Ulempen kan være, at der også opstår en tilskyndelse til at
rumme barnet, selvom det ikke kan inkluderes fagligt og socialt.
Flere af de interviewede påpeger, at princippet om, at skolen selv skal betale
for eventuelle specialtilbud, understøtter ønsket hos skoleledelserne om at
beholde børn på egen skole. Blandt andet dette har ledt til, at langt flere børn
end tidligere (fra 91% til 95,5%) inkluderes i almenskolerne.
”Tildelingsmodellen har betydning.
Man begynder at visitere til eget
tilbud, så det handler om penge.
Argumentet for at visitere og
ekskludere må aldrig blive
økonomisk”
Skoleleder
KLK kan konstatere, at inklusionsmidlerne bruges vidt forskelligt fra skole til
skole. Nogle skoler ansætter AKT-personale, mens andre har oprettet et
ressourcecenter. Udlægningen af midler giver på den ene side skolerne stor frihed og
fleksibilitet til at tilrettelægge inklusionsindsatsen på den måde, de finder bedst. På
ulempesiden betyder det, at der er stor forskel på inklusionstilbuddene fra skole til
skole, hvilket kan opleves som et uens serviceniveau for borgerne. En risiko er
ydermere, at ressourcerne ikke anvendes mest hensigtsmæssigt samlet set, hvis hver
enkelt skole skræddersyer inklusionsindsatser og opretter knopskudstilbud.
Dertil kommer, at inklusionsmidlerne svinger voldsomt fra år til år for den enkelte
skole, hvilket gør det svært for skolerne at langtidsplanlægge. Selvom
inklusionsmidlerne kun udgør en mindre del af skolens samlede budget, er det
fortsat relativt store udsving for særligt små skoler, som kan vanskeliggøre
tilrettelæggelsen af inklusionsindsatsen. Derfor kan en gentænkning af hvordan
inklusionsmidlerne udloddes og anvendes med fordel indgå i en justering af
tildelingsmodellen.
Fra ”Status på udmøntning af inklusionsmidler til folkeskolerne i Nordfyns Kommune 2016/2017”. Politisk
er der vedtaget en socioøkonomisk fordelingsnøgle gældende fra 2015/2016 samt en ny struktur- og
ressourcetildelingsmodel for kommunens egne special-undervisningstilbud gældende fra 2015/2016.
Sidstnævnte har betydning i forhold til skolernes medfinansiering af elever visiteret til specialundervisning.
1
”Jeg kunne godt
tænke mig,
at ressourcetildelingen blev
mere gennemsigtig. Vi kan
ikke gennemskue, hvordan
tildelingen foregår.”
Leder
www.klk.kl.dk
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Anonym henvendelse
Analyse af det specialiserede social- og
specialundervisningsområde
Nordfyns Kommune
Side 17 af 17
Ved en evaluering og justering af tildelingsmodellen er der en lang række principper og
parametre, som Nordfyns Kommune bør overveje. Bl.a. kan balancen mellem
rammestyring og takststyring overvejes sammen med de incitamenter, der er knyttet til
styringslogikkerne. Derudover kan graden af solidaritet, socioøkonomi, centralisering af
midler mv. overvejes.
Nordfyns Kommune har i dag en meget decentral økonomi også for specialtilbuddene.
Traditionel centralisering af alle midler er ikke nødvendigvis svaret, med det kan
overvejes om dele af økonomien med fordel kan flyttes til centralt holdt for at
understøtte de ønskede incitamenter og adfærd. Modellen bør være genstand for
yderligere dialog mellem forvaltning og skoleledere for at sikre, at modellen
understøtter det fremadrettede formål med inklusionsindsatsen på tværs af
kommunen. Endvidere skal det afstemmes, hvilke forventninger til skolelederne, der
følger med de decentrale midler. Denne dialog kan føre til behov for en justering af
modellen.
Sammen med inklusionsmidlerne svinger også efterspørgslen på specialklasserækker
og specialtilbud en del fra år til år. Det gør det vanskeligt for den enkelte skole at sikre
og fastholde specialiserede kompetencer. For at styrke viden om udvikling og økonomi
på specialområdet er det oplagt at udarbejde et samlet overblik over efterspørgslen til
de forskellige tilbud ved at se på data. Dette kan gøres ved at følge data tæt over 12
måneders gældende gennemsnit og udvælge centrale nøgletal, som samles i et
styringscockpit.
Et styringscockpit kan give overblikket over antallet af børn og enhedsprisen pr.
indsats- eller tilbudstype. Disse informationer kan bruges til prognosticering og
planlægning af tilrettelæggelsen af tilbudsviften, idet man kommer nærmere
spørgsmålet om, hvor mange børn der fremover får behov for specialiserede indsatser.
KLK anbefaler:
I forlængelse af strategien for forebyggelsen og inklusion, bør
tildelingsmodellen evalueres med henblik på, om den understøtter den
ønskede strategi.
Tydelig forventningsafstemmende dialog mellem forvaltning og ledere med
henblik på en koordineret inklusionsindsats og tilbudsvifte, der sikrer et
ensartet serviceniveau, en effektiv udnyttelse af ressourcerne og en fortsat
fleksibilitet for skolelederne.
Etabler et styringscockpit, der ud fra viden om mængder og priser kan bidrage
til prognosticering og planlægning af tilbudsviften.
www.klk.kl.dk