SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 151
Offentligt

JANUAR 2020

Råd til velfærd i

alle kommuner

– mere retfærdig udligning

Social- og Indenrigsministeriet

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Indhold

Råd til velfærd i alle kommuner

Bunden opgave at fremtidssikre udligningssystemet

Flere penge fra by til land

De bredeste skuldre skal bære mere

Et Danmark, som hænger bedre sammen

Reform af styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg

Dem med størst udfordringer skal have mest hjælp

Svar på bundne opgaver skaber stabilitet

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Råd til velfærd i alle

kommuner

Danmark er for lille til store forskelle

Alle kommuner skal have mulighed for at tilbyde

gode børnehaver, skoler, plejehjem og anden lokal

velfærd Det er en forudsætning for, at Danmark

hænger sammen

I dag har kommunerne meget forskellige

grundvilkår for at yde den velfærd, som borgerne

med rette kan forvente Nogle kommuner har

en god økonomi, fordi de har mange borgere og

virksomheder, som tjener gode penge, og derfor

betaler meget i skat til kommunekassen

Andre kommuner har ikke samme skatteindtægter

Til gengæld har disse kommuner ofte relativt flere

udgifter til for eksempel sygdomsramte eller ledige

borgere, som har brug for hjælp

Det betyder, at velfærdssamfundet kan se meget

forskelligt ud alt afhængig af, hvilken kommune man

bor i

Det nære demokrati er en vigtig dansk værdi

Borgere i en kommune skal selv kunne bestemme,

hvad deres skattekroner skal gå til, og hvor høj

skatten i kommunen skal være Men når forskellene

i kommunernes grundvilkår bliver for store, trækker

det Danmark skævt – både socialt og geografisk.

Udligning får Danmark til at

hænge bedre sammen

Derfor har Danmark et udligningssystem, der – som

ordet siger – udligner forskellene mellem de mest

velhavende og mest pressede områder i Danmark

Det er en solidarisk ordning, hvor de bredeste

skuldre bærer et ansvar, som rækker ud over deres

egen kommunegrænse

Udligningen gør for eksempel, at der i alle dele

af landet er råd til pædagoger, til at lappe huller

i vejen og bygge en ny skole På den måde holder

udligningen også hånden under lokalsamfund

Regeringen indgik i september 2019 aftale med

kommunerne om deres økonomi i 2020, hvor

kommunerne fik et markant løft af rammerne

for den lokale service og anlægsinvesteringer Så

udgifterne kan følge med flere børn og ældre. Med

udligningsreformen tager regeringen det næste

skridt i arbejdet med at sætte velfærden først

De bredeste skuldre skal bære mere

Regeringens reform vil tage hånd om to

udfordringer

For det første ønsker regeringen, at forskellene

i Danmark ikke bliver for store Med

udligningsreformen vil vi derfor flytte flere penge

fra de mere velhavende kommuner til mindre

velhavende kommuner Samtidig tilfører vi 500

millioner kroner i nye penge, som skal bidrage til, at

kommunerne har finansiering til den aftalte velfærd.

For det andet vil vi rette op på en række ubalancer

i udligningssystemet, som er opstået over årene,

fordi systemet ikke afspejler samfundsudviklingen i

tilstrækkelig grad

Det giver sig udslag i, at nogle kommuner

systematisk får tilført for få penge i forhold til deres

udgifter, mens andre kommuner bliver systematisk

overkompenseret Uden handling vil den udvikling

blive værre

Alle borgmestre ønsker, at gøre det endnu bedre

for netop deres borgere Det er både prisværdigt og

forståeligt

Regeringens opgave er at passe på hele Danmark –

med råd til ordentlig velfærd i hele landet

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Forslag i regeringens udligningsreform

Boks 1

Forslag, der får Danmark til at hænge bedre sammen

•

Én fælles landsudligning Hovedstadsudligning og provinsudligning afskaffes

•

Nyt hovedstadstilskud målrettet udsatte hovedstadskommuner

•

Én milliard kroner målrettet udsatte yderkommuner

•

Et knæk i selskabsskatteudligningen

•

Øget refusion i dyre socialsager

Forslag, der giver luft i budgettet til ekstra velfærd

•

Reform af styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg

Forslag, der skaber en mere retfærdigt udligning

•

Loft over rabat til de mest velhavende kommuner i overudligningsordning

•

Flere penge til kommuner med mange svage ældre

•

Større vægt på sociale udgiftsbehov

•

Boligkriterier skal følge med udviklingen

•

Au pairs skal ikke udløse tilskud

•

Kommuner, som skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op

•

Rimelig overgang til nyt system

Forslag, der løser bundne opgaver

•

Kriterie for faldende indbyggertal stabiliseres

•

Beskæftigelsestilskuddet omlægges til generel udligning

•

Justering af udlændingeudligningen

•

Datagrundlaget gøres mere robust med reformen

•

Bagudrettet kompensation for skævhed i udligningen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Bunden opgave

at fremtidssikre

udligningssystemet

Regeringen vil rette op på en række

systemubalancer i udligningssystemet, som er

opstået, fordi systemet ikke er blevet justeret

tilstrækkeligt i takt med samfundsudviklingen

Det gør, at udligningen på visse områder bliver

uretfærdig eller ikke virker efter hensigten

Regeringen ser det som en bunden opgave at

rette op på de ubalancer, som er skabt Det er en

forudsætning for solidarisk omfordeling, at det sker

ud fra klare kriterier, som er objektive, opdaterede

og fagligt funderet

Opdateringen af systemet vil påvirke kommunerne

forskelligt Nogle kommuner vil dårligt

kunne mærke det – for andre vil det få større

konsekvenser

Regeringen har identificeret følgende problemer

ved det nuværende system:

Faldende indbyggertal.

I dag flyttes penge til

kommuner, som har faldende indbyggertal Det er

en vigtig del af hjælpen til de kommuner, som har

sværere vilkår Men tilskuddene er blevet så store,

at selv små udsving i indbyggertallet kan udløse

store og uforudsigelige udsving i kommunens

økonomi For eksempel kan det, at én enkelt familie

på fire personer flytter til en kommune, betyde at

kommunen mister et tilskud på omkring 600 000 kr

Og skævheden er vokset år for år Kompensationen

per fraflyttet borger er tredoblet på fem år.

Forsikrede ledige.

I dag fordeles

beskæftigelsestilskuddet med udgangspunkt i

historiske tal for forsikrede ledige i kommunerne

Det afspejler ikke udviklingen i dag Fordelingen

af beskæftigelsestilskuddet bliver derfor mere

og mere skæv Nogle kommuner får tilskud, der

overstiger deres faktiske udgifter Andre kommuner

– og særligt de store bykommuner – bliver

systematisk underkompenseret, så deres udgifter år

efter år overstiger de tilskud, de får

Udlændinge med ikke-vestlig baggrund.

I dag

flyttes penge gennem den særlige udlændinge

udligning til kommuner, som har mange indbyggere

med udenlandsk baggrund Det er vigtigt for

at kunne hjælpe de kommuner, som har mange

udgifter til integrationen Tilskuddene i ordningen

er dog større end de faktiske udgifter Og

udlændingeudligningen bliver tilmed mere og mere

skæv over tid

Datakvalitet.

Det har vist sig, at eksempelvis

tidspunktet for kommunale registreringer, som

indgår i de officielle statistikker, som udligningen

er baseret på, kan komme til at påvirke, hvad

en kommune får i udligningstilskud Det skaber

mistillid til systemet, hvis der kan rejses tvivl om

selve datagrundlaget Regeringen vil derfor lukke

hullerne i systemet, så datagrundlaget bliver så

retfærdigt og objektivt som muligt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Hvorfor er udligning vigtigt?

Boks 2

Kommunernes grundvilkår er vidt forskellige Det gælder både kommunernes forudsætninger

for indtægter og udgifter

Nogle kommuner står med større udfordringer end andre For eksempel har nogle

kommuner mange ældre, syge eller ledige borgere Andre har mange udgifter til at bekæmpe

parallelsamfund eller hjælpe udsatte familier Ofte har kommuner med høje sociale udgifter også

lave skatteindtægter

Udligningen er fundamentet for, at der er råd til ordentlig velfærd

i hele landet.

Figur 1

+14,9

-13,1

Kommuneskat-

ten uden

udligning

Uden udligning skal Lolland

sætte skatten op fra 27,0

til 41,9 procent for at opnå

samme indtægter Mens

Gentofte kan sænke kom-

muneskatten fra 22,8 til 9,7

procent

Gentofte

Lolland

Udligningssystemet

Boks 3

Udligningssystemet omfordeler mellem kommuner På tværs af landsdele Mellem land og by

Omfordelingen er særligt til gavn for yderkommunerne, mens bykommunerne har bidraget

stadigt mere

I 2020 er 66 kommuner modtagere, mens 32 kommuner er bidragsydere Det er de mest

velhavende kommuner, der bidrager til de øvrige kommuner

Det er kommuner som Lolland, Ishøj og Brøndby, der i dag modtager mest i udligningstilskud pr

indbygger, mens kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm bidrager mest

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Flere penge fra by til

land

Regeringen vil med udligningsreformen flytte penge

fra by til land og groft sagt fra øst mod vest De

mere velhavende bykommuner, der især er placeret

omkring og nord for København, skal afgive mere

til de udfordrede yderkommuner, såsom øerne og

landdistriktskommuner i Syd-, Vest- og Nordjylland

Med regeringens udligningsreform flyttes 1,4

mia kr fra hovedstadsområdet til landets øvrige

kommuner De fem mest velhavende kommuner

i hovedstadsområdet – Gentofte, Rudersdal,

Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør – skal til

sammen betale ca 0,6 mia kr af de 1,4 mia kr

Pengene går blandet andet til kommuner, som har

det økonomisk svært

Bykommunerne under ét skal bidrage med 600

mio kr mere Det gælder særligt kommuner nord

for København og de store byer omkring Aarhus

Men det gælder også kommuner, som de senere år

har oplevet vækst og fremgang, som for eksempel

Favrskov, Silkeborg og Skanderborg

Fakta

Boks 4

Befolkningen i østjyske kommuner som Horsens, Favrskov, Odder, Silkeborg, Skanderborg

og Aarhus er fra 2014 til 2019 steget med 5,7 procent og med 5,0 procent for kommunerne i

hovedstadsområdet Gennemsnittet for hele landet er på 3,2 procent

Grundlaget for kommunernes skatteindtægter er for både de østjyske kommuner og

kommunerne i hovedstadsområdet i denne periode steget med 16 pct Gennemsnittet for hele

landet er på 13 pct

30 yderkommuner vil samlet set få 950 mio kr

ekstra tilført Det er kommuner som Lolland, Lan-

geland, Guldborgsund, Tønder, Vesthimmerland og

Frederikshavn 24 øvrige kommuner vil samlet set

få tilført ekstra 250 mio kr

Især de syd- og vestsjællandske kommuner tilføres

flere penge. Disse kommuner er bl.a. kendetegnet

ved mange socialt udsatte borgere

Antallet af kommuner, som får tilført flere penge

med reformen, overstiger antallet af kommuner,

som skal aflevere penge. 58 kommuner vil få en

gevinst med regeringens udligningsreform 34 kom-

muner vil skulle afgive mere Og for seks kommuner

vil virkningerne af reformen være omtrent neutrale

Det skyldes blandt andet, at staten tilfører ekstra

500 mio. kr. i finansiering, der går til et særligt til-

skud til ø- og yderkommuner

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Figur 2

Vi flytter fra byer

til yderområder.

Omfordeling

mellem

kommune

Bykommuner i især

hovedstadsområdet og

mindre bykommuner i bl a

Østjylland skal afgive mere

for, at de øvrige kommuner

i Danmark kan få mere

Staten tilfører ekstra 500

mio kr til systemet

Staten

+500

mio kr

-100

mio kr

-600

mio kr

mindre

bykommuner

UDLIGNING

yderkommuner

øvrige

kommuner

+950

mio kr

+250

mio kr

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

De bredeste skuldre

skal bære mere

Udligningssystemet bygger på, at de bredeste

skuldrer løfter et ansvar, som rækker ud over deres

egen kommunegrænse

Med reformen vil regeringen øge de mest

velhavende kommuners bidrag Det er kommuner,

som har mange borgere med pæne indtægter, som

derfor betaler forholdsvis mange penge i skat

Det betyder, at kommuner med de største

udfordringer får flere midler til at løse dem. Det er

kommuner, hvor udviklingen er gået i den forkerte

retning og har gjort udfordringerne større Her er

særligt tale om yderkommuner på Sjælland, Fyn og

i Jylland

Nogle kommuner vil opleve at få færre midler,

fordi de er blevet overkompenseret, som følge

af ubalancerne i det nuværende system De har

gennem en årrække fået tilskud, der oversteg deres

faktiske udgifter

Det kan selvfølgelig mærkes i kommunekassen,

når de ekstra penge forsvinder Men det er ikke

retfærdigt at undlade at rette op på forældede

kriterier Når én kommune modtager, skal en anden

betale

Eksempelvis har genopretningen af

beskæftigelsestilskuddet betydning for kommuner

som Kerteminde og Horsens, da de får et mindre

tilskud, når overkompensationen fjernes Samlet

afbødes noget af nedgangen af andre elementer i

reformen, som trækker i den modsatte retning

Boks 5

Med reformen får Odsherred og Kalundborg Kommuner tilført relativt mest, mens Gentofte

Kommune skal bidrage med relativt mest

Målt i kroner og ører er det Københavns Kommune, der skal bidrage mest, mens Guldborgsund

Kommune modtager mest Men betydningen afhænger af, hvor mange indbyggere og hvor godt

et indkomstgrundlag kommune har

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Bidrager mest

Bidrager moderat

Bidrager beskedent

Omtrent neutral

Modtager beskedent

Modtager moderat

Modtager mest

Figur 3

Sådan flytter

vi pengene.

Virkningerne

af regeringens

udligningsreform

Regeringen ønsker, at kom-

muner med vækst, tilflytning

og gode skattegrundlag

skal øge hjælpen til de kom-

muner, som af forskellige

årsager har det svært

Reformvirkningerne er opgjort i procent af kommunens beskatningsgrundlag Mørkegrønne kommuner modtager mest, mens røde kom-

muner er dem, som bidrager mest

Det nuværende system omfordeler allerede i

betydeligt omfang mellem kommunerne Med

udligningsreformen vil regeringen tage endnu

et skridt mod et mere retfærdigt Danmark Med

reformen udlignes der mere, og der flyttes flere

penge fra by til land

Efter udligningsreformen vil der samlet blive

omfordelt omkring 20 milliarder kroner mellem

kommunerne i den generelle udligning Hertil

kommer de nye tilskud til udsatte yderkommuner

og hovedstadskommuner

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Kroner per indbygger

Over 10 000

5 001 – 10 000

0 – 5 000

-4 999 – 0

-10 000 – -5 000

Under -10 000

Figur 4

Det nye

Danmarkskort.

Samlet

omfordeling

efter regeringens

udligningsreform

Regeringens reform tager

et skridt videre og udligner

endnu mere Kortet viser, hvem

der modtager og hvem, der

bidrager mest samlet set i den

generelle udligning Hertil kom-

mer de nye tilskud til udsatte

yderkommuner og hovedstads-

kommuner

Omfordelingen i den generelle udligning er beregnet inkl den særlige kompensationsordning og opgjort i kroner per indbygger Mørke-

grønne kommuner modtager mest i udligning, mens røde kommuner er dem, der afgiver mest

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Et Danmark, som

hænger bedre

sammen

Med udligningsreformen ønsker regeringen at

skabe et Danmark, der hænger bedre sammen

Den økonomiske fremgang er størst i de store byer

og omkring hovedstaden Arbejdspladser etableres,

familier flytter til og nye muligheder opstår. Andre

steder i Danmark er det sværere at følge med Det

er kommuner, hvor arbejdspladser lukker, unge flyt-

ter væk og efterlader en stor andel af borgere, som

har brug for velfærdssamfundets ydelser

Forskellene mellem yderkommuner og bykommu-

nerne er blevet for store Derfor vil regeringen øge

omfordelingen mellem kommunerne

Én fælles landsudligning. Hovedstadsudligning

og provinsudligning afskaffes

I dag består udligningen både af udligning på tværs

af landet (landsudligningen), en særskilt mellem

kommuner i hovedstadsområdet (hovedstadsudlig-

ningen) og et ekstra udligningstilskud til kommuner

i provinsen (provinsudligningen) Det betyder, at der

er forskellige udligningsniveauer i forskellige dele af

landet Det bidrager til at gøre systemet indviklet

Tiden er løbet fra den opdeling af Danmark I stedet

vil regeringen skabe en mere gennemskuelig ord-

ning, som udligner på tværs af hele landet

Regeringen foreslår:

• Indførelse af én fælles landsudligning, så alle

kommuner har samme grundregler

• Hovedstadsudligningen, som den kendes

i dag, afskaffes og erstattes med et nyt

hovedstadstilskud

• Provinsudligningen (det særlige udligningstil-

skud til provinskommuner med højt strukturelt

underskud) fjernes

Ved at afskaffe hovedstadsudligningen, som vi

kender den i dag, bliver det muligt at øge omforde-

lingen fra Nordsjælland og hovedstadskommunerne

til resten af landet Samtidig holder regeringen

holde hånden under hovedstadskommuner, som

har særlige udfordringer Det gælder særligt

Københavns Vestegn og kommuner i udkanten af

hovedstadsområdet

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Nyt hovedstadstilskud målrettet udsatte

hovedstadskommuner

Når hovedstadsudligningen fjernes, får de mest

velhavende hovedstadskommuner en umiddelbar

gevinst Men de mest velhavende hovedstads-

kommuner skal fortsat bidrage til at løse de øko-

nomiske udfordringer, der er i de mest udsatte

hovedstadskommuner

Det giver mening, at hovedstadskommunerne hjæl-

per hinanden, fordi befolkningen i hovedstadsom-

rådet bevæger sig mere på tværs af kommunegræn-

serne end andre steder i landet Fremfor at have

alt i én kommune – boliger, arbejdspladser og ind-

købsmuligheder – så er nogle hovedstadskommuner

kendetegnet ved en mindre varieret sammensæt-

ning Eksempelvis kommuner med mange boliger

med mellemindkomst-familier og få virksomheder

Med meget socialt boligbygger eller slet intet I

hovedstadsområdet klumper tingene sig sammen på

en anden måde end i resten af landet

Et knæk i selskabsskatteudligningen

Flere virksomheder placerer sig i en industriklynger

inden for en enkelt kommune Det skal den enkelte

kommune kunne understøtte Regeringen ønsker

derfor at justere selskabsskatteudligningen

Den enkelte kommuner beholder selv en del af ind-

tægterne fra selskabsskatten Staten får den anden

del Det har derfor betydning for en kommunes

økonomi, hvor mange virksomheder, der er i kom-

munen, og hvor store selskabsskatteindtægterne er

Regeringen foreslår:

• Et knæk i udligningen af selskabsskatten

Knækket fastsættes til 50 procent over

landsgennemsnittet

• Kommuners indtægter fra selskabsskat, der

ligger under knækket, udlignes med 45 procent

og med 50 procent for indtægter over knækket

• Afskaffelse af ordningen, hvor nogle kom-

muner af historiske årsager får et nedslag i

selskabsskatteudligningen

Regeringen forslår:

• Et målrettet tilskud til udsatte hovedstadskom-

muner med udfordringer såsom boligsociale

forhold, mange indvandrere eller dårligere

sundhed

•

Tilskuddet finansieres af bidrag fra alle hoved-

stadskommuner og et ekstra bidrag fra de mest

velhavende kommuner

• Det nye hovedstadstilskud er en justering af

den nuværende hovedstadspulje og erstatter

hovedstadsudligningen

•

Én milliard kroner målrettet udsatte

yderkommuner

Nogle kommuner ligger langt fra storbyerne, har

flere sociale udfordringer og lange afstande til

arbejdspladserne De har brug for mere hjælp for at

kunne levere en ordentlig velfærd

Regeringen forslår:

• Ekstra 1 mia kr årligt målrettet til udsatte yder-

kommuner med bl a mange ældre, få arbejds-

pladser og mange førtidspensionister

•

500 mio. kr. er ny finansiering, der kommer fra

staten. Kommunerne finansierer selv de reste-

rende 500 mio kr

• Særtilskudspuljen til kommuner med vanskelige

økonomiske vilkår videreføres

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Øget refusion i dyre socialsager

Det kan være en stor udgift for en kommune, når de

dyre sager på socialområdet rammer Men økonomi-

ske hensyn må ikke stå i vejen for den rigtige sociale

indsats

Kommunerne skal have større budgetsikkerhed for

de faktiske udgifter Regeringen ønsker derfor at

øge refusionen for særligt dyre sociale indsatser

Det skal gælde både børn og voksne

Regeringen foreslår på voksenområdet:

• Forenkling af ordningen ved at nedsætte

beløbsgrænserne for refusion til voksne på

25 og 50 procent, så de følger grænserne på

børneområdet

• Refusion på 75 procent for udgifter over godt 2

mio kr

• Fortsat refusion for borgere, efter de er fyldt 67

år

•

Forslagene vil samlet set betyde, at flere sager kan

blive omfattet af refusion og nogle af højere refu-

sion end i dag

Den øgede refusion finansieres af kommunerne i

fællesskab over bloktilskuddet Dermed vil kom-

munerne under ét, som i dag, solidarisk betale til de

kommuner, der har de faktiske udgifter til de dyre

socialsager Det hænger godt sammen med en mere

retfærdig udligning

Regeringen foreslår på børneområdet:

•

Alle søskende i en søskendeflok indgår i én

samlet refusionssag I dag skal der være mindst

4 anbragte søskende, for at refusionssagerne

kan samles

• Indsatsen til søskende kan summeres, uanset

om de modtager en indsats i hjemmet eller er

anbragt I dag er det kun anbringelser

• Refusion på 75 procent for udgifter over godt 2

mio kr

Nye beløbsgrænser for refusion på både børne- og voksenområdet i dyre social sager

Boks 6

Med regeringens forslag vil der fremover være tre knæk i den centrale refusionsordning:

25 procent refusion for beløb mellem 830 000 kr og 1 629 999 kr

50 procent refusion for beløb mellem 1 630 000 kr og 2 049 999 kr

75 procent refusion for beløb over 2 050 000 kr

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Reform af

styreformen i

København, Aarhus,

Odense og Aalborg

De store byer har af historiske årsager mulighed

for at anvende særlige styreformer København,

Odense og Aalborg Kommuner har såkaldt mel-

lemformstyre med delt administrativ ledelse, mens

Aarhus Kommune har magistratsstyre

Regeringen foreslår at ændre styreformen i de fire

største kommuner Det vil skabe bedre rammer

for at flytte midler fra administration på rådhu-

set til velfærd hos borgerne Ambitionen er, at

kommunerne skal kunne fjerne dobbeltarbejde i

forvaltningerne

Regeringen vil lade København, Aarhus, Odense

og Aalborg beholde den administrative besparelse

Det vil give de fire kommunerne mulighed for at

omprioritere pengene til velfærdsforbedringer i

kommunerne Jo mere kommunen formår at spare

på administration, jo flere penge vil den have til

andre formål

Regeringen foreslår:

• Styreformen i København, Aarhus, Odense og

Aalborg Kommuner ændres, så den daglige

administrative ledelse af forvaltningen samles

i en fælles administrativ ledelse, der består af

borgmesteren og fagborgmestre eller rådmænd

I dag varetager hver fagborgmester eller råd-

mand ledelsen af sin del af forvaltningen

• Den nye styreform baseres på mellemformstyre,

hvor udvalgsformændene vælges ved forhold-

stalsvalg og skal være medlemmer af økonomi-

udvalget Regler for valg af udvalgsformænd i de

fire kommuner ændres således ikke.

• Styreformen ændrer ikke på, at den umiddel-

bare forvaltning af kommunens sager varetages

af udvalgene

• Udvalgsformændene fuldtidsvederlægges

og beholder deres titler som rådmænd og

fagborgmestre

Det er vurderingen, at der er betydelige besparel-

ser forbundet med ændrede styreformer i de fire

største kommuner – på den gode side af en kvart

milliard kroner

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Dem med størst

udfordringer skal

have mest hjælp

Kommunernes vilkår for at levere velfærd til dan-

skerne er vidt forskellige Danmark er blevet mere

opdelt Forskellene mellem land og by er blevet

større De forskelle vil regeringen udligne, så kom-

muner med størst udfordringer får mest hjælp

Loft over rabat til de mest velstående

kommuner i overudligningsordning

I dag får velhavende kommuner med lav skat en

rabat i det beløb, de skal aflevere i udligning. Det

sker gennem en overudligningsordning

Eksempelvis har Gentofte Kommune et gennem-

snitligt skattegrundlag på 387 000 kr pr indbygger

og Danmarks laveste kommuneskat på 22,8 pro-

cent Til sammenligning har Vesthimmerland Kom-

mune Danmarks næsthøjeste kommuneskat på 27,0

procent og et lavt skattegrundlag på kun 163 000

pr indbygger

Kommuner som Gentofte har råd til at bidrage mere

til kommuner som Vesthimmerland Derfor ønsker

regeringen at sætte rabatten ned

store udgifter kommunerne har til omsorg og pleje

Udgiftsbehovet til ældre over 65 år er simpelthen

større på Lolland end det er i Gentofte Det er et

resultat af ulighed i sundhed, som desværre er en

realitet på tværs af landets kommuner

Derfor skal der flyttes penge til de kommuner, hvor

borgerne har en lav gennemsnitlig levetid og hvor

udgifterne til ældrepleje og –omsorg er størst

Regeringen foreslår:

• Et helt nyt kriterie for middellevetid

Regeringen foreslår:

• Et nyt loft over rabatten i overudligningsord-

ningen til velhavende kommuner med lav skat

svarende til en udskrivningsprocent ned til 23,5

procent

Loftet sikrer, at de mest velhavende kommuner

fortsat kan beholde en del af de penge, som følger

med vækst og flere arbejdspladser.

Større vægt på sociale udgiftsbehov

Nogle kommuner har mange socialt udsatte bor-

gere. De har flere på overførselsindkomst og flere

udsatte familier, end andre kommuner De sociale

udgifter fylder mere i budgettet for de kommu-

ner, end for kommuner, der har få borgere med

sociale problemer I udligningssystemet skal der

fremover være større vægt på antallet af borgere

uden beskæftigelse eller erhvervsuddannelse,

psykiatriske patienter, personer med handicap

uden for arbejdsstyrken og børn i familier med lav

uddannelse

Regeringen foreslår:

• Det socioøkonomiske udgiftsbehovskriterium

forhøjes med 1 procentpoint og låses fast

•

Det demografiske udgiftsbehovskriterium ned-

sættes tilsvarende med 1 procentpoint

Det er særligt til gavn for yderkommuner i Syd- og

Vestsjælland

Flere penge til kommuner med

mange svage ældre

I Gentofte lever de ældre i gennemsnit 6 år længere

end på Lolland Der er stor forskel på, hvor svage

de ældre borgere er Og dermed også på, hvor

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Fakta.

Boks 7

15 pct af borgerne i Odsherred Kommune er på offentlig forsørgelse, mens det er 7 pct i Allerød

Kommune

Boligkriterier skal følge med udviklingen

De danske byer er blevet moderniseret og byudvik-

let Andre steder står mange huse tomme Det har

ændret på danskernes boligmønstre Man er ikke

nødvendigvis velhavende, fordi man bor i parcelhus

på Lolland Og man har ikke nødvendigvis en lav ind-

komst, fordi man bor i en lejet lejlighed i København

Kommuner, der får en stor gevinst, kan naturligvis

bruge en del af gevinsten til at sænke en måske høj

kommuneskat, hvis de ønsker det

Regeringen foreslår:

• Kommuner, som skal bidrage mere, får mulighed

for at sætte kommuneskatten op

• Kommunerne kan selv beholde de ekstra

skatteindtægter

• Den statslige bundskattesats vil blive sat ned, så

skatterne samlet set holdes i ro

Regeringen foreslår:

• De nuværende to boligkriterier erstattes af to

nye mere tidssvarende kriterier Et for almene

boliger og et for billig privat udlejning mv

Fokus skal fortsat være på almene boliger, men

også på billige private udlejningsboliger og bebo-

ede sommerhuse, som i høj grad findes i yder- og

provinskommunerne

Au pairs skal ikke udløse tilskud

I dag får kommunerne et udligningstilskud pr au

pair, fordi de tæller med i opgørelsen af udlændinge

Men udlændingekriteriet er tiltænkt at dække de

ekstra omkostninger, som kommuner med mange

udlændinge har

Velhavende kommuner med mange au pairs, som

ikke udgør en udfordring for kommunen, skal ikke

have tilskud

Rimelig overgang til nyt system

Kommunerne skal have en rimelig mulighed for at

tilpasse sig til det nye udligningssystem Det gælder

for både store og velhavende kommuner som for

helt små og mindre velhavende ø-kommuner Derfor

skal det nye system indfases over tid, så kommunal-

bestyrelserne har mulighed for at tilpasse sig de nye

grundvilkår Både bidrag og gevinster skal indfases

over flere år.

Der er en særlig udfordring for de kommuner,

som skal bidrage mere, men som ikke har den

stærkeste økonomi Regeringen ønsker derfor at

indføre en permanent kompensationsordning, der

tager toppen af regningen, for kommuner med lavt

skattegrundlag

Regeringen foreslår:

• Au pairs skal ikke tælle med i den særlige udlæn-

dingeudligning og kriteriet for udlændinge i den

generelle udligning

Regeringen foreslår:

• En kompensationsordning, som begrænser det

bidrag, som kommuner med lavt skattegrundlag

skal aflevere. Loftet sættes til 0,4 procent af

beskatningsgrundlaget

• For kommuner med et meget lavt beskatnings-

grundlaget sættes et supplerende loft over det

maksimale bidrag, så det udgør 0,15 procent af

beskatningsgrundlaget

• Gevinster indfases med 0,4 procentpoint året

• Bidrag vil blive indfaset langsommere end

gevinsterne

Kommuner, som skal bidrage mere,

kan vælge at sætte skatten op

Når en kommune skal betale mere til andre kommu-

ner, der har mindre gode forudsætninger, behøver

det ikke gå ud over velfærden i kommunen Regerin-

gen vil give plads til, at kommuner, som skal bidrage

mere, kan vælge at sætte skatten op

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Svar på bundne

opgaver skaber

stabilitet

Kriterie for faldende indbyggertal stabiliseres

Når en kommune har tilbagegang i indbyggertallet,

så udløser det tilskud per fraflyttet person. Det

hjælper til at holde hånden under kommuner med

mange fraflyttede, som står i en svær situation.

Men kriteriet er blevet ustabilt og kommunerne har

svært ved at forudsige, hvad de får i tilskud næste

år Og selv små udsving i indbyggertallet kan betyde

store udsving i kommunens økonomi

• Udgiftsbehovet i landsudligningen tilpasses

samtidig, så det bedre afspejler kommunernes

udgifter på beskæftigelsesområdet

Justering af udlændingeudligningen

Der er kommuner, som løser en særlig stor del af

integrationsopgaven i Danmark

Disse kommuner har ofte mange udgifter til at

bekæmpe parallelsamfund, ekstra danskundervis-

ning, jobindsats, kriminalitetsbekæmpelse, tolkning,

sprogstimulering i dagtilbud mv

Når den bundne opgave med at justere udlændin-

geudligningen, skal løses, så skal der tages højde for

at nogle kommuner løfter en særlig stor del af inte-

grationsopgaven Den skal være rimelig og afspejle

udgifterne i kommunerne

Regeringen foreslår:

• Kriteriet for befolkningstilbagegang skal opgø-

res som et gennemsnit over tre år

•

Der indføres et loft på 100.000 kr. pr. fraflyttede

i kriteriet

• De mere velhavende kommuner skal ikke læn-

gere kunne få del i fraflytningspengene. Ordnin-

gen skal bruges til at skærme udsatte kommuner

med størst nedgang i indbyggertallet

Regeringen foreslår:

Beskæftigelsestilskuddet omlægges

til generel udligning

Kompensationen for udgifter til forsikrede ledige

skal lige som kompensationen for udgifter til

andre overførsler tage højde for befolkningssam-

mensætningen og ikke blot fordeles ud fra histo-

riske ledighedstal Dermed vil det bedre afspejle

samfundsudviklingen

• Justering af udlændingeudligningen, så ordnin-

gen rettes op og ikke løber løbsk

• Konkret reduceres det samlede tilskud i ordnin-

gen med i alt 0,9 mia kr

• Voksne efterkommere skal ikke indgå i

basisbeløbet

• De aldersbetingede tilskud tilpasses, så det bl a

bedre afspejler udgifterne til sprogstimulering

af de mindste børn

•

Regeringen foreslår:

•

Kommunernes finansiering til området indarbej-

des i bloktilskuddet

• Udgifterne til forsikrede ledige indarbejdes i

landsudligningen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

RÅD TIL VELFÆRD I ALLE KOMMUNER – MERE RETFÆRDIG UDLIGNING

Datagrundlaget gøres mere robust med

reformen

Regeringens udligningsreform vil også sikre, at vi

får et mere robust og objektivt datagrundlag for

udligningen Det er gjort ved at efterse de kriterier

og datakilder, der indgår i udligningsberegningerne

Bagudrettet kompensation for skævhed i

udligningen

I en årrække har nogle kommuner fået mindre

i udligning, fordi der manglede oplysnin-

ger i den uddannelsesstatistik, der indgår i

udligningssystemet

Statistikken er blevet rettet op. I den forbindelse fik

de kommuner, som tabte på opretningen, en frem-

adrettet kompensation på 1,1 mia kr årligt i 2019

og 2020

Regeringen foreslår blandet andet:

• Ændringerne i befolkningstilbagegangskriteriet,

som stabiliserer kriteriet

• Nyt datagrundlag for de nye boligkriterier

• Andre tilpasninger i udgiftsbehov og

datagrundlag

Regeringen foreslår:

• 2-årig kompensationsordning på 1,1 mia

kr årligt i 2021 og 2022 til de 71 kommu-

ner, som

bagudrettet

har fået for lidt i udlig-

ningstilskud som følge af de manglende

uddannelsesoplysninger

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

Januar 2020

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf : +45 3392 9300

E-mail: sim@sim dk

ISBN 978-87-93823-25-9 (digital version)

ISBN 978-87-93823-26-6 (trykt version)

2019/20:3

Design: Regeringens Kommunikationsenhed

Layout: Regeringens Kommunikationsenhed

Fotos: Ritzau Scanpix

Publikationen kan hentes på

www sim dk

Fotokreditering;

Side 1: FOTO: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Side 2: FOTO: Anders Tvevad/Biofoto/Ritzau Scanpix

Side 9: FOTO: Torben Klint/Ritzau Scanpix

Side 10: FOTO: Aftonbladet / Ibl Bildbyrå Nilsson Daniel/

Ab_110341213/Ritzau Scanpix

Side 13: FOTO: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

Side 22: FOTO: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Side 25: FOTO: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Side 26: FOTO: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf : +45 3392 9300

E-mail: sim@sim dk