Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 151
Offentligt
2142647_0001.png
Regeringen vil udjævne forskelle mellem land og by
30-01-2020
Pressemeddelelse Kommunal- og regionaløkonomi
Der skal være råd til velfærd i hele Danmark. Regeringen fremlægger et udspil til nyt og mere retfærdigt
udligningssystem.
Reformen af udligningen skal bringe Danmark i bedre balance. De bredeste skuldre skal bære mere, så
forskellene i Danmark ikke bliver for store.
Med udspillet flytter regeringen 1,4 mia. kr. fra især velstillede kommuner i Nordsjælland og
hovedstaden til blandt andet provins- og yderkommuner.
Samtidig vil regeringen målrette 1 mia. kr. til udsatte ø- og yderkommuner. Heraf er 500 mio. kr. ny
statslig finansiering. Det skal bidrage til, at kommunerne har råd til den aftalte velfærd.
Regeringen vil desuden rette op på en række elementer i udligningssystemet, som trækker mere og mere
skævt.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:
”Vores udspil handler om retfærdighed og velfærd, og at Danmark er for lille til store forskelle.
Borgerne skal ikke opleve, at kvaliteten af velfærden er helt forskellig fra kommune til kommune.
Jeg vil gerne appellere til solidaritet fra de mest velhavende kommuner og minde om, at denne
regering i økonomiaftalen har sørget for, at der følger penge med til det stigende antal børn og
ældre.”
- Astrid Krag
Fungerende finansminister Morten Bødskov siger:
”I dag kommer vi med et forslag til, hvordan vi sikrer en mere retfærdig fordeling af velfærden.
Det handler om meget mere end teknik og justeringer. Det handler om, at de bredeste skuldre må
bære de tungeste byrder. Det drejer sig om selve indretningen af vores velfærdssamfund, hvor vi
som socialdemokrater mener, at der er brug for mere retfærdighed. Der skal være råd til en
ordentlig velfærd i alle dele af vores land.”
- Morten Bødskov
Fakta: Elementer i regeringens udspil
Forslag, der får Danmark til at hænge bedre sammen
Én fælles landsudligning. Hovedstadsudligning og provinsudligning afskaffes
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 151: Regeringens udligningsudspil
Nyt hovedstadstilskud målrettet udsatte hovedstadskommuner
Én milliard kroner målrettet udsatte yderkommuner
Et knæk i selskabsskatteudligningen
Øget refusion i dyre socialsager
Forslag, der giver luft i budgettet til ekstra velfærd
Reform af styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg
Forslag, der skaber en mere retfærdig udligning
Loft over rabat til de mest velhavende kommuner i overudligningsordning
Flere penge til kommuner med mange svage ældre
Større vægt på sociale udgiftsbehov
Boligkriterier skal følge med udviklingen
Au pairs skal ikke udløse tilskud
Kommuner, som skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op
Rimelig overgang til nyt system
Forslag, der løser bundne opgaver
Kriterie for faldende indbyggertal stabiliseres
Beskæftigelsestilskuddet omlægges til generel udligning
Justering af udlændingeudligningen
Datagrundlaget gøres mere robust med reformen
Bagudrettet kompensation for skævhed i udligningen
Yderligere oplysninger
Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon 41 85 13 60 (modtager ikke sms)
Kommunikationschef i Finansministeriet Sigga Nolsøe,
[email protected],
tlf. 22 26 95 07