Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 139
Offentligt
2140031_0001.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0002.png
Bedre Balance
Et tværkommunalt udligningsinitiativ
•
Der er systematiske skævheder, når man kigger på kommunerne samlet - opdelt i
henholdsvis hovedstadsområdet og resten af landet.
•
Den primære årsag til skævhederne er forskelle i de finansieringsmæssige vilkår
(de meget forskellige niveauer for udligning i hovedstadsområdet og resten af
landet)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0003.png
Bedre Balance
De rige og de fattige (efter udligning)
Hovedstaden er stærkt
overrepræsenteret i den
rigeste halvdel af
kommunerne efter
udligning.
I sammenligning med
provinsen er
vestegnskommunerne
(efter udligning) ikke
fattige - de er
gennemsnitlige!
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2019. Sorteret
efter strukturelt underskud pr. indbygger
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0004.png
Bedre Balance
Vi ønsker et enstrenget udligningssystem!
*Udligning af højt strukturelt underskud omfatter kun den del der ligger over grænsen på 95% af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0005.png
Bedre Balance
Forskel mellem hovedstad og provins
Forsimplet beregningseksempel - til illustration
:
Generel opstilling
Strukturelt underskud (svarende
til landsgennemsnit)
Landsudligning (61%)
G
Hovedstad
-1.000
610
270
Provins
-1.000
610
Hovedstadsudligning (27%)
Højt strukturelt underskud (32%)
- den del som ligger over 95% af
landsgennemsnit
Underskud efter udligning
16
-120
-374
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0006.png
Bedre Balance
Borgere i provinsen betaler mere i skat!
Kilde: Social- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2020.
Gennemsnit af Faktisk beskatningsprocent (vægtet indkomstskat og grundskyld)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0007.png
Bedre Balance
De laveste indkomster betaler den højeste skat!
Det er ikke de bredeste skuldre,
der bærer de tungeste byrder.
Hvis du bor i en kommune med
mange højtlønnede, så kan du
glæde dig over en lav
kommuneskat!
Kilde: Social- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2020.
Faktisk beskatningsprocent og udskrivningsgrundlag pr. indbygger
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0008.png
Bedre Balance
Overførsler tynger i stigende grad i provinsen
Overførselsudgifter ekskl. a-dagpenge (netto), kr. pr. indbygger
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2006
Kr. pr. indbygger (netto)
Hovedstadsområdet
Provinsen
Hele landet
Merudgift i provinsen
Merudgift for provinsen i mia.kr.
2008
2010
2012
Hovedstad
2014
Provins
2016
2010
7.656
9.141
8.990
19 %
4,8
2018
2013
2020
2016
9.896
12.759
11.885
29 %
10,5
2019
10.052
13.266
12.116
32 %
12,9
Kilde: Social- og
Indenrigsministeriets
nøgletal
2007
6.692
7.422
7.152
11 %
2,6
9.220
11.428
10.944
24 %
7,6
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0009.png
Bedre Balance
Lavt serviceniveau til børn og ældre i provinsen!
Hovedstadskommunerne har råd til at
bruge betydeligt mere på service end
landets øvrige kommuner:
•
28 % mere pr. barn på dagtilbudsområdet
•
11 % mere pr. barn på skoleområdet
•
13 % mere pr. ældre på omsorgsområdet
Hvis provinskommunerne skulle have råd
til samme serviceniveau pr. barn / elev /
ældre, så skulle de tilføres
10 mia. kr.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0010.png
Bedre Balance
Udsatte børn - forskellene i serviceniveauer
Beregninger med afsæt i analyser fra VIVE/KORA i 2015 og 2016
tegner et klart billede:
•
Der er en større andel udsatte børn i provinsen end i hovedstaden.
•
I hovedstadsområdet bruges dog 21% mere på sårbare børn, når vi
alene måler på udgifter pr. barn.
•
Korrigerer vi for andelen af sårbare børn født i perioden 1992-1997 (0-
15 års alder), stiger forskellen i udgift pr. barn til
25%
(2015-analyse)
•
Korrigerer vi for andelen af sårbare børn født i 2011 (første 5 leveår) er
forskellen hele
84%!
(2016-analyse)
•
Tager man de ti kommuner med de højeste udgifter pr. sårbart barn
(født i 2011) og sammenligner med de 10 kommuner med de laveste
udgifter, er der en
faktor 4
til forskel.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0011.png
Bedre Balance
Borgerperspektivet
Borgerne i provinsen oplever et skat-serviceniveau, der er
omkring 17,5 mia. kr. dårligere end i hovedstadsområdet:
•
De betaler 7,5 mia. kr. mere i skat end borgerne i
hovedstadskommunerne.
•
Serviceniveauet på 3 store velfærdsområder -
børnepasning, folkeskole og ældrepleje - er 10 mia. kr.
lavere end i hovedstaden.
•
De 17,5 mia. kr. svarer til 42.000 SOSU-stillinger.
Logoet til NORDJYSKEs artikelserie "Høj skat, lav service".
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Præsentationsmateriale udleveret under foretræde den 23/1-20 fra Bedre Balance
2140031_0012.png
Bedre Balance
Mere information ….
Besøg os på vores hjemmeside:
www.BedreBalance.nu
Eller på Facebook:
www.facebook.com/bedrebalancenu/