SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 132
Offentligt

UDKAST

Fremsat den X 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folke-

skolen)

§1

I lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap foretages følgende

ændringer:

§ 3

indsættes efter »tilgængelighed«: »jf. dog § 9 a«.

Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:

»Rimelig

individuel tilpasning

§ 9 a.

Børn med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i offentlige dagtilbud og i folke-

skolen, således at de kan opnå samme udbytte af ydelserne som andre børn.

Stk. 2.

Retten efter stk. 1 gælder kun tilpasning, som er rimelig, og som dermed ikke indebærer en ufor-

holdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen. Ved denne vurdering skal der særligt lægges vægt

på

1) effekten i forhold til at fjerne barriererne for børn med handicap og

2) omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets eller skolens res-

sourcer.

Stk. 3.

Manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning efter stk. 1 og 2 betragtes som

forskelsbehandling.«

§ 10

indsættes som

stk.

»Stk.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en person, der anser sig for krænket ved mang-

lende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning, jf. § 9 a, stk. 3, påviser faktiske omstæn-

digheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.«

§ 11

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

En person, der er krænket ved manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning,

jf. § 9 a, stk. 3, kan tilkendes en godtgørelse.«

§ 12

udgår »og«, og efter »jf. § 9,« indsættes: »og klager over manglende iagttagelse af retten til rimelig

individuel tilpasning, jf. § 9 a, stk. 3,«.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen), fra social- og indenrigsministeren

§2

I lov om ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr

1230 af 2. oktober 2016, som ændret ved § 14 i

lov nr. 688 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

I § 1, stk. 5, ændres »og« til: », klager«, og efter »repressalier« indsættes: »og klager over manglende

iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning«.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020. Det

fremgår af aftalens pkt. 4 om det specialiserede socialområde på s. 11, at parterne er enige om, at retten til

rimelig individuel tilpasning skal tydeliggøres i lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod forskelsbehandling

på grund af handicap i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen.

Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre, at børn med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning i

dagtilbud og folkeskolen med henblik på, at disse kan få samme udbytte af ydelserne som andre børn og

dermed få bedre muligheder for inklusion og ligebehandling i samfundet.

Lovforslaget vil indebære, at manglende iagttagelse af denne ret skal betragtes som forskelsbehandling.

Dette vil medføre, at der indføres klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over manglende iagttagelse af ret-

ten til rimelig individuel tilpasning, og at personer, der er blevet krænket ved manglende iagttagelse af denne

ret, vil kunne få tilkendt en godtgørelse.

Lovforslaget supplerer bestemmelsen om tilpasning i § 2 a i lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-

bejdsmarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017, som bl.a. omfatter adgangen til uddan-

nelse for personer med handicap.

2. Baggrund

Under forhandlingerne forud for vedtagelsen af lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod forskelsbehandling

på grund af handicap var der fra både politisk hold og fra bruger- og interesseorganisationer ønske om, at

loven skulle indeholde en ret til rimelig individuel tilpasning af offentlige ydelser. Særligt har Institut for Men-

neskerettigheder peget på, at dagtilbudsområdet og undervisningsområdet er helt afgørende for at sikre

inklusion og ligebehandling af mennesker med handicap.

Det var imidlertid vurderingen, at det ikke var muligt eksakt at opgøre, hvorvidt og i hvilket omfang en ret til

rimelig individuel tilpasning ville medføre økonomiske konsekvenser, herunder for det offentlige og samfun-

det generelt.

På baggrund heraf blev følgende skrevet ind i betænkningen over lovforslaget om forbud mod forskelsbe-

handling på grund af handicap:

”Udvalget

lægger vægt på, at regeringen undersøger frem mod næste folketingssamling, hvordan rimelig

individuel tilpasning kan indarbejdes i lov om forbud mod diskrimination på grund af handicap. Resultatet

af denne undersøgelse skal afrapporteres inden udgangen af september 2018. Herefter kan et eventuelt

lovforslag tage højde for de økonomiske konsekvenser og en overskuelig afgrænsning og implemente-

ri g”.

På baggrund af betænkningen blev der af den daværende regering nedsat en tværministeriel arbejds-

gruppe, som skulle undersøge, hvordan rimelig individuel tilpasning kan indarbejdes i lov om forbud mod

diskrimination på grund af handicap. Arbejdsgruppen nåede ikke at færdiggøre sit arbejde inden udskrivel-

sen af folketingsvalget den 5. juni 2019, idet det havde vist sig vanskeligere end forudsat at beregne de øko-

nomiske konsekvenser af indførelse af en ret til rimelig individuel tilpasning. Endvidere havde det vist sig

vanskeligt at vurdere arbejdets genstandsfelt, idet sektorlovgivningen på visse områder, herunder dagtil-

bud og folkeskole allerede indeholder en ret til rimelig individuel tilpasning.

Efterfølgende er regeringen og KL i forbindelse med kommuneøkonomiforhandlingerne for 2020 blevet enige

om, at retten til rimelig individuel tilpasning skal tydeliggøres i lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen. Parterne er endvidere enige om,

at en sådan tydeliggørelse ligger inden for de eksisterende økonomiske rammer. Dette fremgår af pkt. 4 på

s. 11 i Aftale om kommunernes økonomi for 2020.

3. Rimelig individuel tilpasning

3.1 Gældende ret

3.1.1. Dagtilbud til børn

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn, der har behov for støtte i et dagtilbud for at kunne trives og udvikle

sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. Dette følger af § 4, stk. 2, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til

børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 15. august 2019. Støtten skal medvirke til, at

børn kan rummes i de almene dagtilbud efter dagtilbudsloven, så den pædagogiske indsats over for børn i

vid udstrækning bygger på de almene dagtilbud til børn.

Støtten kan f.eks. tildeles børn med motoriske vanskeligheder, børn med adfærdsproblemer, børn med fysisk

eller psykisk nedsat funktionsevne samt børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

Støtte efter dagtilbudsloven kan antage flere forskellige former. Den kan eksempelvis tilrettelægges som

støtte fra en ekspert, støttepædagog eller ressourceperson, der er tilknyttet et barn i et dagtilbud i et antal

timer pr. uge. Støtten kan også etableres i form af særlig efteruddannelse af personale i dagtilbuddet som

følge af barnets behov.

Støtte efter dagtilbudsloven tildeles efter en konkret faglig vurdering ud fra det enkelte barns behov for

støtte. Ved tildeling af støtte skal barnets opholdskommune foretage en kvalificeret afdækning af barnets

behov for støtte, så den mest hensigtsmæssige og effektive form for støtte opnås i forhold til barnets behov

og barnets bedste.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde støtte efter dagtilbudsloven til børn, der er optaget i et dagtil-

bud, retter sig mod alle børn, der har et behov for støtte for at kunne trives, udvikles og lære i dagtilbuddene.

Det er barnets opholdskommune, der er forpligtet til at yde støtten efter dagtilbudsloven. Det er derfor bar-

nets opholdskommune, som skal afdække barnets behov for støtte, yde støtten i dagtilbuddet eller på anden

vis betale for støtten.

Kommunalbestyrelsen har ikke adgang til at fastsætte et maksimum for det beløb, kommunen skal yde til

støtte til et barn inden for det enkelte budgetår. Hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at det på grund af

barnets behov for støtte i dagtilbuddet ikke er muligt at optage barnet i dagtilbud på almindelige betingelser,

og at den nødvendige støtte på det pågældende tidspunkt ikke kan tilbydes, må kommunalbestyrelsen på

anden vis yde den nødvendige bistand, så barnets behov kan imødekommes.

Dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt

behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter dagtilbudslo-

ven, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service (herefter serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

798 af 7. august 2019. Dette følger af § 4, stk. 3, i dagtilbudsloven.

Såfremt barnet har et særligt behov for støtte, der ikke kan imødekommes gennem et tilbud efter dagtilbuds-

loven, skal kommunalbestyrelsen tilbyde barnet en plads i et særligt dagtilbud efter servicelovens § 32. Kom-

munalbestyrelsen kan også oprette et tilbud efter servicelovens § 32 i et almindeligt dagtilbud efter dagtil-

budsloven i form af eksempelvis en afdeling eller en gruppe i et almindeligt dagtilbud.

Derudover er der en række tilbud, som kommunalbestyrelsen skal tilbyde:



Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder, der skal sikre, at flere børn fra udsatte

boligområder kommer i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og ge-

nerelle læringsparathed, jf. dagtilbudsloven §§ 44 a-44 g.



Sprogstimulering til børn, der på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov herfor. Dette

kan eksempelvis være tosprogede børn eller børn, hvis sprog af andre årsager ikke er alderssvarende, jf.

dagtilbudsloven §§ 11-12.



Økonomisk, socialpædagogisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud målrettet forældre med indkomst

under fripladsskalaens indkomstgrænser eller forældre til børn med betydelig og varigt nedsat funktions-

evne, der af behandlingsmæssige årsager har ophold i et dagtilbud, jf. dagtilbudsloven §§ 43-43 a.



Tilskud til privat pasning. Forældre har ret til at modtage et tilskud til privat pasning. Kommunalbestyrel-

sen kan ikke give støtte til børn i privat pasning, jf. dagtilbudsloven §§ 80-85.

3.1.2. Folkeskolen

Alle børn har ret til et fyldestgørende undervisningstilbud. Derfor skal kommuner og skoler tilbyde alle elever,

herunder elever med særlige behov, et undervisningstilbud, der kan opfylde elevens undervisningsmæssige

behov, og hvor skoledagen er tilrettelagt, så den tager det fornødne hensyn til elevens særlige behov og

behov for støtte. Dette følger særligt af § 3, 3a, 3b, 4, 5, 12, 13, 14,16a, 16b, 18, 19, 19a, 19c, 19e, 19f, 19j,

20,21, 22, 23, 25, 25a, 26, 27, 32,33, 34, 36, 37, 39, 40, 44, 45, 49, 51 og 52 i lov om folkeskolen (herefter

folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019, med tilhørende bekendtgørelser.

For at understøtte, at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang kan finde sted i den almene under-

visning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på

måder, som kan understøtte alle elevers faglige progression og trivsel i den almene undervisning. Der kan

bl.a. anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også anven-

des tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som

helhed. Dette følger bl.a. af folkeskolelovens §§ 3a, 3b, 18, 25 m.fl.

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og

holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Det følger af § 3 a og § 5, stk.

5, i folkeskoleloven.

Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at

følge undervisningen. Personlig assistance kan også efter en konkret vurdering af elevens behov være nød-

vendigt i forbindelse med deltagelse i lejrskoler og andre ekskursioner, der er en del af folkeskolens under-

visning. Det samme gælder i forhold til at sikre adgang for elever med handicap til f.eks. klasse- og faglokaler

og udearealer. Dette følger bl.a. af folkeskolelovens § 3 a m.fl.

Kommunen er i øvrigt forpligtet til at sørge for medicingivning i de tilfælde, hvor et barn eller en ung ikke kan

modtage undervisning, uden at der gives medicin i undervisningstiden. Dette følger af kommuner og skolers

pligt til at sikre undervisningspligten og skrivelse nr. 9575 af 10. oktober 2010 fra Sundhedsstyrelsen om

skolelederens ansvar for medicingivning i undervisningstiden.

Eleverne skal endvidere have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til

rådighed. Dette følger af folkeskolelovens§§ 19 og 20 a samt § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni

2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant under-

visningstilbud i den almene klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme

elevens særlige behov inden for rammerne af den almene undervisning.

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal tilbydes specialundervisning i en special-

klasse eller specialskole eller støtte i den almene undervisning i mindst 9 ugentlige timer, jf. folkeskolelovens

§ 3, stk. 2. For elever, der modtager specialundervisning, følger det af § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 693 af

20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i grundsko-

len og 10. klasse, at den specialpædagogiske bistand omfatter personlig assistance, der kan hjælpe eleven til

at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Skolen skal samarbejde med forældrene og vil eksempelvis efter almindelige forvaltningsretlige principper

være forpligtet til at give forældre vigtig information på anden måde end ved anvendelse af elektroniske

kommunikationsfora som f.eks. Aula og lignende, hvis forældrene ikke kan eller vil benytte sådanne elektro-

niske fora.

Det følger af folkeskolelovens § 51, stk. 3, at afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til special-

skoler og specialklasser, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2, kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervis-

ning. Det betyder, at forældre, der mener, at deres barn har behov for støtte i tilknytning til den almindelige

undervisning i mere end 9 ugentlige timer eller undervisning i en specialskole eller specialklasse, kan klage

over kommunens afgørelse om specialundervisning.

Det følger videre af § 51, stk. 4, at afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler

eller i specialklasser kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning.

Af § 51, stk. 5, fremgår, at de nævnte bestemmelser i § 51, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende for afgørelser

vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugent-

lig.

3.1.3. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

§§ 5, 6 og 9 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap indeholder forbud mod forskels-

behandling og repressalier på grund af handicap. Klager over overtrædelse af disse forbud kan indbringes for

Ligebehandlingsnævnet, jf. lovens § 12.

Ifølge lovens § 3 indebærer loven ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Det betyder, at kla-

geadgangen i § 12 ikke omfatter sager om dette. Det er således kun sager om overtrædelse af forbuddene i

lovens §§ 5, 6 og 9, der kan påklages til Ligebehandlingsnævnet efter loven.

3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

På dagtilbudsområdet for børn og på folkeskoleområdet findes allerede i dag krav om, at eksisterende ydelser

og tilbud skal tilpasses individuelt i den aktuelt konkrete situation for at sikre, at børn med handicap kan opnå

lige muligheder og ligebehandling. Det er bestemmelser, som i vidt omfang kan sammenlignes med rimelig

individuel tilpasning. Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse

om fortolkning af dagtilbudsloven og folkeskoleloven.

Det vurderes, at der bør indføres en bestemmelse om ret til rimelig tilpasning på disse områder, og at mang-

lende iagttagelse af denne ret bør betragtes som forskelsbehandling, hvilket vil medføre klageadgang til Li-

gebehandlingsnævnet. Baggrunden herfor er bl.a. pkt. 4 i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes

økonomi for 2020, jf. afsnit 1 i de almindelige bemærkninger.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der tilføjes en ny bestemmelse i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

om ret til rimelig individuel tilpasning i forhold til offentlige dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen.

Dette vil medføre klageadgang til Ligebehandlingsnævnet.

Ved offentlige dagtilbud forstås kommunale dagtilbud samt kommunal dagpleje, som er omfattet af dagtil-

budsloven.

Ved folkeskolen forstås kommunale folkeskoler og kommunale specialskoler og specialundervisningstilbud.

Det foreslås, at retten til individuel tilpasning kun skal gælde tilpasning, som er rimelig, og som dermed ikke

indebærer en uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen. Det foreslås videre, at der ved

denne vurdering særligt skal lægges vægt på dels effekten i forhold til at fjerne barriererne for børn med

handicap, dels omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets eller folke-

skolens ressourcer.

Retten til rimelig individuel tilpasning foreslås alene at medføre, at eksisterende ligebehandlingsrettigheder

skal tilpasses individuelt i den aktuelt opståede konkrete situation for, at børn og unge med handicap kan

opnå lige muligheder og ligebehandling. Således vil bestemmelsen hverken udvide eller begrænse gældende

ret efter sektorlovgivningen.

Samtidig foreslås indført en bestemmelse om, at manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpas-

ning betragtes som forskelsbehandling, ligesom der foreslås indført bestemmelse om klageadgang til Ligebe-

handlingsnævnet over manglende iagttagelse af denne ret og mulighed for nævnet til at tilkende den foru-

rettede en godtgørelse.

Indførelse af en bestemmelse om ret til rimelig individuel tilpasning medfører ikke, at der skal ske en skærpet

proportionalitetsvurdering eller et retskrav ud over, hvad der er reguleret i sektorlovgivningen. Der er således

alene tale om en tydeliggørelse af gældende ret.

Ligeledes medfører en sådan bestemmelse ikke, at Ligebehandlingsnævnet får kompetence til at træffe af-

gørelser vedr. anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Nævnet vil alene kunne tage stilling til

spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af nævnets kompetence, jf. § 1 i

lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober 2016. Nævnet vil således i rela-

tion til rimelig individuel tilpasning alene kunne tage stilling til, om den pågældende borgers ret til rimelig

individuel tilpasning er tilgodeset eller ej. Nævnet vil derimod ikke kunne tage stilling til, om omfanget og

kvaliteten af den indholdsmæssige ydelse, som leveres til barnet i det pågældende dagtilbud eller den på-

gældende folkeskole, er korrekt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 nedenfor.

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) blev inkorporeret i dansk lovgivning i 1992.

Konventionens artikel 14 indeholder bl.a. et forbud mod diskrimination uden for arbejdsmarkedet, som dæk-

ker en ikke-udtømmende liste af diskriminationsgrunde, herunder handicap. Artikel 14 skal altid påberåbes i

sammenhæng med en anden artikel i konventionen eller en tillægsprotokol. Ifølge tillægsprotokol 1, art. 2,

må ingen nægtes retten til uddannelse. EMRK indeholder ingen særskilte bestemmelser om rimelig individuel

tilpasning.

FN’s ko ve tio o rettigheder for personer

med handicap (herefter Handicapkonventionen) blev under-

tegnet af Danmark den 30. marts 2007 og trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 23. august 2009.

Det lovfæstede forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet og adgang

til at klage til et administrativt klageadgang, som blev gennemført i 2018, implementerede Handicapkonven-

tionens bestemmelser i artikel 5, stk. 1 og 2, om lighed og ikke-diskrimination. Hermed sikredes en effektiv

retsbeskyttelse af personer med handicap. Lignende beskyttelse findes i art. 2, stk. 1,

i FN’s Bør eko ve tio .

Herudover beskytter Børnekonventionens art. 23 særskilt børn med handicap, og retten til uddannelse frem-

går af art. 23, stk. 3.

Med forslaget om indførelse af en ret til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og folke-

skolen sikres implementeringen (ift. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet) af Handicapkonventionens

artikel 5, stk. 3, om, at deltagerstaterne med henblik på at fremme lighed og afskaffe diskrimination skal tage

alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig individuel tilpasning. Derudover fremgår det af

artikel 2, at rimelig tilpasning indebærer:



At tilbud og ydelser skal tilpasses, således at personer med handicap kan benytte tilbuddene eller

have samme udbytte af ydelserne som personer uden handicap.



At der er et fokus på den enkelte person med handicap, da rimelig individuel tilpasning vil blive iværk-

sat med henblik på at afhjælpe barrierer for en given person, dvs. opfylde individuelle behov.



At den rimelige tilpasning ikke må medføre en uforholdsmæssig stor byrde for virksomheden.

Med tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til fol-

keskolen er det samlet set Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at lovforslaget understøtter Danmarks

internationale forpligtelser.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Da der er tale om en tydeliggørelse af kommunernes eksisterende forpligtelser i kommunale dagtilbud og i

kommunale folkeskoler, vurderes lovforslaget ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser

af betydning for kommuner. Der henvises i den forbindelse til Aftale om kommunernes økonomi for 2020,

hvoraf fremgår, at regeringen og KL er enige om, at en tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning

i forhold til dagtilbud til børn og folkeskolen ligger inden for de eksisterende økonomiske rammer. De øko-

nomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser eller digitaliseringsrelaterede konse-

kvenser for det offentlige. Klage til Ligebehandlingsnævnet vil både kunne ske fysisk og digitalt. Dette følger

af Ankestyrelsens (som sekretariatsbetjener Ligebehandlingsnævnet)

hjemmeside.

Lovforslaget følger seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Således indeholder lovforsla-

get forslag til klare og enkle regler. Lovforslaget understøtter, at der kan kommunikeres digitalt med Ligebe-

handlingsnævnet. Lovforslaget understøtter sammenhæng på tværs. Lovforslaget understøtter tryg og sikker

datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur, idet der kan kommunikeres med Ligebehandlings-

nævnet via sikker e-post. Lovforslaget muliggør dog ikke automatisk sagsbehandling, da Ligebehandlingsnæv-

net vil skulle behandle hver klage individuelt, hvilket vil indebære faglige skøn. Der kan således ikke sagsbe-

handles efter objektive kriterier, hvorfor der ikke er mulighed for at automatisere sagsgangene. Baggrunden

herfor er hensynet til at sikre fagligt korrekte beslutninger af hensyn til borgernes retssikkerhed.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, da lov-

forslaget alene omfatter offentlige dagtilbud og folkeskolen.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for borgere med handicap i form af styrket retssikkerhed,

idet der indføres klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over manglende iagttagelse af retten til rimelig in-

dividuel tilpasning i dagtilbud og folkeskoler, ligesom borgeren vil have mulighed for at få tilkendt en godt-

gørelse.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Bus, Ankenævnet for statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrel-

sen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva, ATP, Beskæftigelsesrådet, BL

–

Danmarks Almene Boliger,

BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dan-

marks Idrætsforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening,

Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Friskolefor-

ening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske Er-

hvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier,

Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Landbrugsskoler, Danske Landskabsarkitekter, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske Pro-

fessionshøjskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, De private sociale tilbud

(LOS), De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-

capområdet, Det Centrale Handicapråd, DGI, Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Efter-

skoleforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Familieretshuset, Forbrugerombudsmanden,

Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Dan-

mark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark (FSD), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Han-

delsskolernes Lærerforening (HL), Horesta, Institut for Menneskerettigheder, Jernbanenævnet, Klagenævnet

for specialundervisning, KL, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fæl-

lesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lejernes

Landsorganisation i Danmark, Ligebehandlingsnævnet, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler,

Lærernes Centralorganisation, Passagerpulsen, Politiforbundet i Danmark, Private Gymnasier og Studenter-

kurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rektorkollegiet Danske Universiteter, Rektorkollegiet for

de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsadvokaten, Rigs-

politiet, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser

og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Voksen-

og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMV Dan-

mark, Socialt lederforum, SOSU-Lederforeningen, Team Danmark, Tog og Metro, Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark (TiD), Transporterhvervets Uddannelser, Uddannelses-

forbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ung-

domsringen og Ungdomsskoleforeningen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/Mindre-

udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Negative konsekvenser/Merud-

gifter (hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forslaget vurderes at have posi- Ingen

tive konsekvenser for borgere

med handicap i form af styrket

retssikkerhed, idet der indføres

klageadgang til Ligebehandlings-

nævnet over manglende iagtta-

gelse af retten til rimelig indivi-

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

duel tilpasning i dagtilbud og fol-

keskoler, ligesom borgeren vil

have mulighed for at få tilkendt

en godtgørelse.

Ingen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at loven ikke indebærer

en pligt til rimelig individuel tilpasning eller tilgængelighed.

Det foreslås, at

der tilføjes et ”dog” ed e he vis i g til de

§ 1, nr. 2.

ye § 9 a, der foreslås tilføjet ed lovforslagets

Med ændringen gøres det tydeligt, at § 3 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap ikke

gælder for det anvendelsesområde, der gælder for den foreslåede § 9 a.

Baggrunden for ændringen er, at der med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås en ny § 9 a, som foreskriver, at

børn med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i offentlige dagtilbud og i folkeskolen.

Da dette er i modstrid med § 3 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, er det nødven-

digt at ændre i § 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

På dagtilbudsområdet for børn og på folkeskoleområdet findes allerede i dag krav om, at eksisterende ydelser

og tilbud skal tilpasses individuelt i den aktuelt konkrete situation for at sikre, at børn med handicap kan opnå

lige muligheder og ligebehandling. Det er bestemmelser, som i vidt omfang kan sammenlignes med rimelig

individuel tilpasning. Der henvises i øvrigt til beskrivelserne af gældende ret på dagtilbuds- og folkeskoleom-

rådet i afsnit 3.1.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning, jf.

lovens § 3. Dette betyder, at lovens regler om klageadgang og ret til godtgørelse i hhv. §§ 11 og 12 ikke kan

benyttes ved manglende iagttagelse af ret til rimelig individuel tilpasning.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse,

§ 9

a, i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap om ret til rimelig individuel tilpasning i forhold til offentlige dagtilbud til børn og i forhold til folke-

skolen.

Indsættelsen af § 9 a i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap vil betyde, at lovens regler

om klageadgang og ret til godtgørelse i hhv. §§ 11 og 12 vil kunne benyttes ved manglende iagttagelse af ret

til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud og folkeskolen.

Baggrunden for indsættelsen af § 9 a er et ønske om at tydeliggøre, at børn med handicap har ret til rimelig

individuel tilpasning i dagtilbud og folkeskolen med henblik på, at disse kan få samme udbytte af ydelserne

som andre børn og dermed få bedre muligheder for inklusion og ligebehandling i samfundet.

Det foreslås med

§ 9 a, stk. 1,

at børn og unge med handicap skal have ret til rimelig individuel tilpasning i

offentlige dagtilbud og i folkeskolen, således at de kan opnå samme udbytte af ydelserne som andre børn.

Baggrunden for, at bestemmelsens anvendelsesområde er dagtilbuds- og folkeskoleområdet, et, at disse to

områder anses som særligt vigtige med hensyn til integration af personer med handicap i samfundslivet.

Rimelig individuel tilpasning efter bestemmelsen vil skulle ske, når der opstår et aktuelt konkret behov. Dette

står i modsætning til kravet om tilgængelighed, som retter sig mod grupper af personer med handicap, og

som skal sikres forudgående, dvs. allerede inden en person har fremsat et ønske om at gøre brug af f.eks. en

ydelse.

Formålet med den foreslåede ret til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbudsområdet og folkesko-

leområdet er at understrege, at der skal være lige muligheder for og ligebehandling af børn med handicap.

Derimod er formålet ikke at give særlige rettigheder eller at stille børn med handicap bedre end andre. Retten

til rimelig individuel tilpasning medfører således ikke en ret til at få en plads i et dagtilbud eller en plads i en

bestemt folkeskole. Dette reguleres i anden lovgivning.

Retten til rimelig individuel tilpasning vil alene medføre, at eksisterende rettigheder skal tilpasses individuelt

i den aktuelt opståede konkrete situation for, at børn og unge med handicap kan opnå lige muligheder og

ligebehandling. Bestemmelsen vil ikke give rettigheder ud over, hvad der allerede gælder efter lovgivningen

på børne- og undervisningsområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den gældende bestemmelse om proportio-

nalitet i § 7 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Individuel tilpasning forudsætter en dialog og et samarbejde mellem den, som tilpasser, og den, som tilpas-

ningen sker for. Det betyder, at den person med handicap, som skal have den individuelle tilpasning, har pligt

til at bidrage med information om, hvad der vil tilfredsstille behovet for individuel tilpasning. Ligeledes har

personen med handicap pligt til at undersøge mulighederne for kompensation for funktionsnedsættelsen på

forskellige sektorområder. Det kan også være aktuelt at indhente bistand fra andre, f.eks. personer eller or-

ganisationer, der besidder særlig viden og ekspertise om det pågældende handicap, for at finde frem til en

relevant individuel tilpasning.

Ved offentlige dagtilbud forstås kommunale dagtilbud samt kommunal dagpleje, som er omfattet af dagtil-

budsloven.

Ved folkeskolen forstås kommunale folkeskoler og kommunale specialskoler og specialundervisningstilbud.

Formålet med retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn er at sikre, at børn i almin-

delige dagtilbud, som f.eks. får konstateret en sygdom, som medfører en funktionsnedsættelse, har mulighed

for at blive i det dagtilbud, som de kender, og hvor deres venner er, såfremt der sker rimelig individuel til-

pasning. Retten til rimelig individuel tilpasning medfører således, at dagtilbuddet skal foretage en individuel

tilpasning i den konkrete situation og i et rimeligt omfang for, at et konkret barn med handicap kan opnå lige

muligheder og ligebehandling.

At tilpasningen skal være individuel indebærer, at krav om konkret tilpasning vil skulle vurderes i forhold til

personen med handicap. Der vil skulle foretages en vurdering af tilpasningen i forhold til situationen samt

behovet og nytten for den, som har et tilpasningsbehov. Hvad der ligger i tilpasningspligten må derfor vur-

deres konkret og individuelt i hvert enkelt tilfælde.

Det foreslås med

§ 9 a, stk. 2,

at retten til individuel tilpasning kun skal gælde, såfremt det ikke indebærer en

uforholdsmæssig stor byrde. Det vil således skulle vurderes, om tilpasningen er rimelig. Ved denne vurdering

vil der særligt skulle lægges vægt på effekten i forhold til at fjerne barriererne for personen med handicap og

omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets eller folkeskolens ressour-

cer.

Med hensyn til effekten i forhold til at fjerne barriererne for en person med handicap kan nytteværdien have

betydning. Et tiltag, som alene forbedrer situationen marginalt for den pågældende person med handicap,

vil lettere fremstå som en uforholdsmæssig byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen, end hvis det drejer sig

om tiltag, som har afgørende eller væsentlig betydning for, om personen med handicap kan drage nytte af

en ydelse.

Ligeledes kan der lægges vægt på, om den individuelle tilpasning betyder, at tilpasningen fremover også vil

komme andre børn med handicap til gode. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der skal fjernes nogle

dørtrin på en folkeskole, for at en bestemt elev i kørestol kan komme uhindret rundt. Dette vil også kunne

komme andre til gode, herunder f.eks. også elever med synsnedsættelse, og vil således medføre en videre-

gående effekt i forhold til at fjerne barrierer for børn med handicap.

Hvad der forstås ved rimelig individuel tilpasning må først og fremmest skulle vurderes i forhold til det enkelte

barn med handicap og den konkrete situation. Eksempelvis kan varigheden af den situation, som kræver

individuel tilpasning, være af betydning. At barnet lige er startet i dagtilbuddet og skal være der i nogle år,

taler for, at den individuelle tilpasning kan være rimelig, modsat den situation, at barnet kun har kort tid

tilbage i dagtilbuddet inden folkeskolestart.

Omkostningerne forbundet med tilpasningen vil også skulle vurderes og sættes i forhold til dagtilbuddets

eller folkeskolens ressourcer. Ligebehandlingsnævnet vil, når det sender sagen i høring hos de involverede

parter, eksplicit skulle bede den indklagede om at forholde sig til, hvorvidt udgiften efter indklagedes opfat-

telse udgør en uforholdsmæssig stor byrde, såfremt dette er relevant for beslutningen i den konkrete sag. En

udgift er uforholdsmæssig stor, hvis den ikke kan rummes inden for dagtilbuddets eller folkeskolens eksiste-

rende årlige driftsbudget, eller hvis den forårsager, at andre udgiftsposter inden for det årlige eksisterende

budget vil skulle nedprioriteres i væsentlig grad.

Det foreslås med

§ 9 a, stk. 3,

at manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning efter stk. 1

og 2 betragtes som forskelsbehandling. Det betyder, at der vil kunne klages til Ligebehandlingsnævnet, som

vil kunne træffe beslutning om, hvorvidt retten til rimelig individuel tilpasning ikke er iagttaget, og om klager

skal kunne tilkendes en godtgørelse. Der er tale om en beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningslovens

forstand.

Ligebehandlingsnævnet kan efter gældende ret alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning

af den lovgivning m.v., som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, jf. § 1 i lov om Lige-

behandlingsnævnet. Afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over over-

trædelse af regler i anden lovgivning afvises af nævnet. For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet

af den offentlige forvaltning, vil Ligebehandlingsnævnet skulle tage stilling til, om klagen reelt vedrører rime-

lig individuel tilpasning og dermed forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og

fortolkning af regler i anden lovgivning. Klager over overtrædelse af regler på dagtilbudsområdet og på fol-

keskoleområdet vil således skulle afvises af nævnet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 10 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at såfremt en person, der

anser sig for krænket ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. lovens §§ 5 og 6, påviser

faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler

det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Ifølge § 10 er der således delt bevis-

byrde ved klager efter loven.

Det foreslås med

§ 10, stk. 2,

at den delte bevisbyrde også vil komme til at omfatte klager over manglende

iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning efter den foreslåede § 9 a, således at der herefter vil

gælde samme regler om bevisbyrde som for de øvrige diskriminationsgrunde. Heri ligger bl.a., at såfremt

den person, der klager, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at retten til

rimelig individuel tilpasning ikke er iagttaget, påhviler det den indklagede at løfte bevisbyrden for, at dagtil-

buddet eller folkeskolen har afprøvet eller overvejet andre konkrete og relevante tilpasningsforanstaltnin-

ger for at opfylde pligten til rimelig individuel tilpasning.

Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås, at en ret til rimelig individuel

tilpasning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet tilføjes i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap, således at manglende iagttagelse af denne ret kan påklages til Ligebehandlingsnævnet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ifølge § 11 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kan en person, der er krænket ved

overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling efter lovens §§ 5 og 6 eller forbuddet mod repressalier

efter lovens § 9, tilkendes en godtgørelse. Adgangen til godtgørelse for ikke-økonomisk skade omfatter som

udgangspunkt enhver overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling og forbuddet mod repressalier.

Ved den nærmere vurdering af, om der kan tilkendes godtgørelse, kan der særligt lægges vægt på den

krænkelse, som må antages at være påført den pågældende person, og på karakteren af krænkerens hand-

ling. Er der tale om en krænkelse af meget mild karakter, vil der efter omstændighederne ikke være adgang

til godtgørelse.

Der er ikke fastsat bestemmelser om godtgørelsens størrelse, idet denne skal fastsættes ud fra en samlet

vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Karakteren af skadevolderens handling og den

krænkelse, som må antages at være påført den enkelte, skal også tillægges vægt ved udmålingen af godtgø-

relsen.

Det foreslås med

§ 11, stk. 3,

at en person, der er krænket ved manglende iagttagelse af retten til rimelig

individuel tilpasning efter den foreslåede § 9 a, skal kunne tilkendes en godtgørelse.

Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås, at en ret til rimelig individuel

tilpasning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet tilføjes i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap, således at manglende iagttagelse af denne ret kan påklages til Ligebehandlingsnævnet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Ifølge § 12 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kan klager over overtrædelse af

forbuddet mod forskelsbehandling efter lovens §§ 5 og 6 eller forbuddet mod repressalier efter lovens § 9

indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Det foreslås, at der vil kunne klages til Ligebehandlingsnævnet over manglende iagttagelse af den foreslå-

ede ret til rimelig individuel tilpasning.

Ligebehandlingsnævnet vil, ligesom i dag, alene kunne tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolk-

ning af den lovgivning m.v., som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, jf. § 1 i lov

om Ligebehandlingsnævnet. Afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager

over overtrædelse af regler i anden lovgivning skal afvises af nævnet. For så vidt angår klager over afgørel-

ser, som er truffet af den offentlige forvaltning, vil Ligebehandlingsnævnet skulle tage stilling til, om klagen

reelt vedrører rimelig individuel tilpasning og dermed forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig

om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Klager over overtrædelse af regler på dagtilbuds-

området og på folkeskoleområdet vil således skulle afvises af nævnet.

Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås, at en ret til rimelig individuel

tilpasning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet tilføjes i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap, således at manglende iagttagelse af denne ret kan påklages til Ligebehandlingsnævnet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge § 1, stk. 5, i lov om Ligebehandlingsnævnet behandler nævnet klager over overtrædelser af forbuddet

mod forskelsbehandling og over overtrædelser af forbuddet mod repressalier efter lov om forbud mod for-

skelsbehandling på grund af handicap.

Det foreslås,

at ordet ”og” i § 1, stk.

5, ændres til

”, klager”,

og at der efter ordet

”repressalier” i dsættes ”

”og

klager over manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning”.

Forslaget er en konsekvens af, at Ligebehandlingsnævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, fremover også skal be-

handle klager over manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning efter § 9 a i lov om for-

bud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Det vurderes, at der ikke er behov for en overgangsordning i kommunerne, da der er tale om en tydeliggø-

relse af kommunernes eksisterende forpligtelser på dagtilbuds- og folkeskoleområdet.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap gælder ikke for Færøerne og Grønland, hvorfor

de med dette lovforslag foreslåede ændringer heller ikke vil gælde ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod for-

skelsbehandling på grund af handicap foretages

følgende ændringer:

§ 3.

Loven indebærer ikke en pligt til rimelig til-

pasning eller tilgængelighed.

§ 3

indsættes efter »tilgængelighed«: »jf. dog

§ 9 a«.

Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:

»Rimelig

individuel tilpasning

§ 9 a.

Børn med handicap har ret til rimelig indi-

viduel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folkesko-

len, således at de kan opnå samme udbytte af ydel-

serne som andre børn.

Stk. 2.

Retten efter stk. 1 gælder kun tilpasning,

som er rimelig, og som dermed ikke indebærer en

uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller

folkeskolen. Ved denne vurdering skal der særligt

lægges vægt på

1) effekten i forhold til at fjerne barrie-

rerne for børn med handicap og

2) omkostningerne forbundet med tilpas-

ningen under hensyntagen til dagtilbud-

dets eller skolens ressourcer.

Stk. 3.

Manglende iagttagelse af retten til rime-

lig individuel tilpasning efter stk. 1 og 2 betragtes

som forskelsbehandling.«

§ 10.

Påviser en person, der anser sig for krænket

ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbe-

handling, jf. §§ 5 og 6, faktiske omstændigheder,

som giver anledning til at formode, at der er udø-

vet forskelsbehandling, påhviler det modparten at

bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehand-

ling.

§ 11.

En person, der er krænket ved overtræ-

delse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. §§ 5

og 6, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 10

indsættes som stk. 2:

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse,

hvis en person, der anser sig for krænket

ved manglende iagttagelse af retten til ri-

melig individuel tilpasning, jf. § 9 a, stk. 3,

påviser faktiske omstændigheder, som gi-

ver anledning til at formode, at der er udø-

vet forskelsbehandling.«

Stk. 2.

En person, der er krænket ved overtræ-

delse af forbuddet mod repressalier, jf. § 9, kan til-

kendes en godtgørelse.

§ 12.

Klager over overtrædelse af forbuddet mod

forskelsbehandling, jf. §§ 5 og 6, og klager over

overtrædelse af forbuddet mod repressalier, jf. § 9,

kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

§ 11

indsættes som stk. 3:

»Stk.

En person, der er krænket ved

manglende iagttagelse af retten til rimelig

individuel tilpasning, jf. § 9 a, stk. 3, kan til-

kendes en godtgørelse.«

§ 12

udgår efter »og«, og efter »jf. § 9,« ind-

sættes:

»og klager over manglende iagttagelse af retten til

rimelig individuel tilpasning, jf. § 9 a, stk. 3,«.

§ 1.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over

forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orien-

tering, alder, handicap eller national, social eller et-

nisk oprindelse, jf. stk. 2-6.

Stk. 2-4.

----

Stk. 5.

Nævnet behandler klager over overtrædel-

ser af forbuddet mod forskelsbehandling og over

overtrædelser af forbuddet mod repressalier efter

lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap

§2

I lov om ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgø-

relse nr

1230 af 2. oktober 2016, som ændret ved

§ 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2018, foretages følgende

ændring:

§ 1, stk. 5,

ændres »og« til: », klager«, og efter

»repressalier« indsættes: »og klager over mang-

lende iagttagelse af retten til rimelig individuel til-

pasning«.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.