SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Social- og Indenrigsministeriet

16. januar 2020

J.nr. 2019-8206

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af forældreansvarsloven

(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel

12 og 13 i straffeloven)

§1

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:

§ 4 a, stk. 1,

ændres »for incest, jf. § 210 i straffeloven, en seksualforbrydelse, jf. 24. kapitel i

straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet af § 228 i straffeloven, manddrab, jf. § 237 i straffeloven,

grov vold, jf. §§ 245 og 246 i straffeloven, omskæring af kvinder, jf. § 245 a i straffeloven, eller

menneskehandel, jf. § 262 a i straffeloven« til: »for overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, §

136, stk. 2, § 210, kapitel 24, dog undtagen § 228, og §§ 237, 245, 246, 245 a og § 262 a «.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Bedst for barnet

2.1.2. Behandlingen af sager om forældreansvar

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Børn har ret til omsorg og tryghed. Forældrene spiller en afgørende rolle for, at dette bliver virkelighed for

det enkelte barn. Det fremgår derfor af forældreansvarsloven, at forældremyndighedsindehaveren skal drage

omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.

Afgørelser efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt skal

træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset og familieretten skal, når der træffes en

afgørelse efter forældreansvarsloven, have fokus på, at afgørelsen skal medvirke til at sikre barnets trivsel og

beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder beskytte

barnet mod at være vidne til vold.

Som supplement til bestemmelsen om barnets bedste indeholder forældreansvarsloven en klar formodning

for, at det er bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetinget fængselsstraf for særlig grov

personfarlig kriminalitet m.v., såsom manddrab, seksualforbrydelser eller grov vold, ikke har

forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over et barn, og at barnet ikke har bopæl hos eller

samvær eller anden kontakt med denne forælder.

Der opstår uanset disse generelle principper for beskyttelsen af barnet fra tid til anden tvivl om, hvorvidt en

konkret afgørelse i en sag er truffet af hensyn til barnet eller af hensyn til den pågældende forælder.

Med henblik på i højere grad at sikre beskyttelsen af barnet foreslås det med lovforslaget, at den allerede

gældende formodningsregel i forældreansvarsloven udvides sådan, at der indføres en klar formodning for, at

det er bedst for barnet, at en forælder, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12, 13 og 15 i

straffeloven, der bl.a. omfatter straffebestemmelser om terrorisme og forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed, ikke har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over et barn,

og at barnet ikke har bopæl hos eller samvær eller anden kontakt med denne forælder.

Formodningen kan fraviges, hvis det på baggrund af en konkret og dybdegående vurdering findes at være det

bedste for det enkelte barn. Forslaget sikrer således, at der i forældreansvarssager ikke opstår tvivl om, at

hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse altid sættes over andre hensyn, herunder

over hensynet til en forælder, der er dømt efter de nævnte straffelovsbestemmelser.

Forslaget indgår i de initiativer, der skal sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i radikaliserede miljøer,

som regeringen præsenterede den 16. januar 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Bedst for barnet

Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 7. august 2019, vedrører navnligt spørgsmål om

forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt. Dette betegnes under ét som sager om

forældreansvar.

Afgørelser efter forældreansvarsloven skal efter lovens § 4 træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Ved

vurderingen af barnets bedste foretages altid en helhedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til alle

relevante forhold. Hensynet til at beskytte barnet mod radikalisering og ekstremisme er elementer, der indgår

i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, når det er relevant.

Efter bestemmelsen skal Familieretshuset og familieretten endvidere have fokus på, at afgørelser skal

medvirke til at sikre barnets trivsel og på at beskytte barnet mod vold og anden behandling, der udsætter

barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold.

Begrebet

”barnets

bedste” skal til enhver tid tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkelte barn, og

vurderingen af barnets bedste skal altid foretages ud fra en individuel vurdering af det enkelte barns forhold.

Vurderingen bygger på oplysninger om barnet, herunder oplysninger fra eventuelle børnesagkyndige

undersøgelser og sagkyndige erklæringer, og på barnets perspektiv og egne synspunkter alt efter barnets

alder og modenhed. Der henvises til §§ 33 og 34 i forældreansvarsloven.

Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til hovedprincipperne i

forældreansvarsloven om, at et barn har ret til to forældre, og at forældrene skal tage ansvar for barnet, dels

ved at drage omsorg for barnet, dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger vedrørende barnet.

Forældreansvarsloven bygger således på en formodning for, at det er bedst for barnet at have kontakt med

begge forældre. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af barnets bedste i den enkelte sag.

En forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om barnets

personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Har forældrene fælles forældremyndighed, kræver

væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet

har bopæl hos, kan selvstændigt træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor

i landet bopælen skal være. Der henvises til §§ 2 og 3 i forældreansvarsloven.

Som supplement til bestemmelsen om barnets bedste indeholder § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven en klar

formodning for, at det er bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetinget fængselsstraf for incest, jf.

§ 210 i straffeloven, en seksualforbrydelse, jf. 24. kapitel i straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet

af § 228 i straffeloven, manddrab, jf. § 237 i straffeloven, grov vold, jf. §§ 245 og 246 i straffeloven,

omskæring af kvinder, jf. § 245 a i straffeloven, eller menneskehandel, jf. § 262 a i straffeloven, ikke har

forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet ikke har bopæl hos eller

samvær eller anden kontakt med en sådan forælder. Dette gælder uanset, om det strafbare forhold er begået

mod egne børn, øvrige familiemedlemmer eller andre.

§ 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven omfatter også situationer, hvor en forælder er dømt efter de nævnte

strafbestemmelser, men idømt anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven. Disse bestemmelser omfatter

forvaring og andre foranstaltninger, herunder anbringelse i institution, for tiltalte, der bl.a. er frifundet for

straf i medfør af § 16 i straffeloven på grund af utilregnelighed på grund af sindssygdom eller tilstande, der

må ligestilles hermed. Henset til, at § 4 a i relation til fængselsstraf alene omfatter ubetinget fængselsstraf,

må det antages, at bestemmelsen i relation til retsfølger efter §§ 68-70 i straffeloven alene omfatter

strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter. Bestemmelsen omfatter således kun indgribende

foranstaltninger som forvaring, jf. § 70 i straffeloven, samt anbringelsesdomme og behandlingsdomme, hvor

der sker frihedsberøvelse, som eksempelvis anbringelse i en institution eller på et hospital for sindslidende,

jf. §§ 68 og 69 i straffeloven. Retsfølger, der ikke af frihedsberøvende karakter, som f.eks. tilsyn,

bestemmelser om opholdssted, arbejde, afvænningsbehandling eller dom til ambulant behandling, er således

ikke omfattet af bestemmelsen.

Derimod omfatter bestemmelsen ikke situationer, hvor forælderen alene er idømt en betinget straf.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis en forælder ved en udenlandsk dom er idømt ubetinget

fængsel eller retsfølge svarende til strafferetlige retsfølge af frihedsberøvende karakter efter §§ 68-70 i

straffeloven for handlinger med tilsvarende gerningsindhold som i de straffelovsbestemmelser, der er nævnt i

§ 4 a i forældreansvarsloven. Der tages dog ikke hensyn til en udenlandsk straffedom, hvis anerkendelse af

dommen vil være åbenbart uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper (ordre public), f.eks. fordi

den dømte ikke har haft mulighed for at forsvare sig i sagen.

Straf for kriminalitet, navnlig personfarlig kriminalitet, der ikke er omfattet af § 4 a i forældreansvarsloven,

indgår i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Tilsvarende gælder, hvis en forælder ikke er idømt

ubetinget fængselsstraf eller strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter efter §§ 68-70 i

straffeloven, men betinget frihedsstraf eller bøde, for kriminalitet omfattet af § 4 a i forældreansvarsloven.

Endvidere finder § 4 a ikke anvendelse på handlinger foretaget i udlandet uden at være strafbar der Disse

straffelovsovertrædelser og handlinger vil i stedet kunne indgå i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet

efter § 4 i forældreansvarsloven. Kriminalitet har dog kun betydning, hvis der er tale om handlinger, der

skaber tvivl om, hvorvidt den pågældende er egnet til at drage omsorg for et barn. Det er navnlig tilfældet

ved kriminalitet, der direkte eller indirekte er rettet mod at skade personer.

Efter § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven finder formodningsreglen ikke anvendelse, hvis det er bedst for

barnet, at den dømte forælder har forældremyndighed over barnet, eller at barnet har bopæl hos eller samvær

eller anden kontakt med denne forælder. Der er tale om en snæver undtagelse, der alene finder anvendelse,

hvis det efter en konkret og dybdegående vurdering findes at være det bedste for det enkelte barn.

I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste i sager omfattet af § 4 a i forældreansvarsloven, skal indgå

barnets relation til den pågældende forælder og barnets interesse i at bevare kontakten med denne. Hensynet

til den dømte forælder kan aldrig føre til, at der træffes en afgørelse, som ikke vurderes at være til barnets

bedste.

I vurderingen af barnets bedste skal endvidere indgå den nærmere karakter af forbrydelsen og

omstændighederne omkring forbrydelsen samt den tid, der er forløbet siden forbrydelsen. Det forhold, at der

foreligger særlige omstændigheder, såsom at forælderen var meget ung, da kriminaliteten blev begået, eller

at der er gået lang tid siden forælderens løsladelse fra strafafsoning, kan ikke i sig selv føre til, at undtagelsen

finder anvendelse. Sådanne forhold kan dog være relevante for den samlede vurdering af barnets bedste,

herunder bl.a. vurderingen af forældrerens aktuelle evne til at drage omsorg for barnet.

Det vil indgå med vægt i vurderingen af, at samvær m.v. ikke er til barnets bedste, hvis forældrenes

samlivsophævelse og/eller forældreansvarssagen helt eller delvist blev udløst af den ene forælders

kriminalitet. Ligeledes kan det være relevant for vurderingen, hvis forældrene har opretholdt samlivet i en

længere periode, hvor den anden forælder har været vidende om kriminaliteten, og det ikke har givet

anledning til bekymring for den dømte forælders omsorgsevne. Der skal dog i denne sammenhæng være

fokus på forældrenes relation til hinanden, herunder om den ene forælder har været tilbageholdende med at

opløse samlivsforholdet og/eller rejse en forældreansvarssag f.eks. på grund af frygt for den anden forælder.

Vurderingen af barnets bedste, barnets trivsel og beskyttelsen af barnet skal i sager omfattet af § 4 a i

forældreansvarsloven være baseret på en dybdegående og tværfaglig undersøgelse. Der skal foretages en

børnesagkyndig undersøgelse og som klart udgangspunkt ligeledes en belysning af forælderens personlige

egenskaber og evne til at drage omsorg for barnet. Det vil i de fleste sager endvidere være relevant at

indhente oplysninger efter bestemmelserne herom i kapitel 10 i lov om Familieretshuset, jf.

lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019 (Familieretshusloven), fra den kommune, der er forpligtet til at

yde støtte til barnet efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 med senere

ændringer (serviceloven).

Der skal som led i oplysningen af sagen som udgangspunkt også afholdes en børnesamtale. Barnets egne

synspunkter skal tillægges vægt alt efter barnets alder og modenhed. Det skal dog understreges, at barnets

synspunkter ikke kan stå alene, da der kan være situationer, hvor barnet ikke kan overskue konsekvenserne

af sine udtalelser.

Det vil ligeledes være relevant at inddrage de forhold, der er lagt vægt på i straffedommen. Særligt

grovheden af kriminaliteten, herunder om retten har fundet, at der forelå formildende eller skærpende

omstændigheder, kan være af betydning for vurderingen af barnets bedste. Det skal samtidigt undersøges, om

dommen indeholder oplysninger i relation til forældreansvarslovens fokus på forældrenes pligt til at skærme

barnet mod vold og anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder om den pågældende

forælders deltagelse i de kriminelle aktiviteter har kunnet udsætte barnet for skade eller fare eller for at være

vidne til vold.

I sager omfattet af § 4 a i forældreansvarsloven vil det normalt være familieretten, der træffer afgørelse, fordi

forælderens kriminalitet som oftest vil medføre, at der er tale om en kompleks sag, jf. § 7 i

Familieretshusloven.

2.1.2. Behandlingen af sager om forældreansvar

Afgørelse om forældremyndighed træffes efter kapitel 2 i forældreansvarsloven. Det fremgår af lovens § 11,

at hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke er enige om forældremyndigheden, kan der træffes

afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have

forældremyndigheden alene. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for

at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Dette gælder dog ikke i

sager omfattet af lovens § 4 a.

Efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan der endvidere efter § 14, stk. 1, i

forældreansvarsloven træffes afgørelse om, at der skal være fælles forældremyndighed, eller at

forældremyndigheden skal overføres fra den ene forælder til den anden.

Endvidere kan der efter §§ 15 og 15 a i forældreansvarsloven træffes afgørelse om forældremyndighed efter

en forælders død.

Efter § 13, stk. 2, i forældreansvarsloven kan forældremyndigheden ved aftale godkendt af Familieretshuset

eller familieretten overføres til tredjemand.

Det fremgår af § 14, stk. 2, i forældreansvarsloven, at en aftale efter lovens § 13, stk. 2, og en afgørelse efter

lovens §§ 15 og 15 a kan ændres.

Afgørelse om barnets bopæl træffes efter kapitel 3 i forældreansvarsloven. Det fremgår af lovens § 17, stk. 1,

at hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke er enige om barnets bopæl, kan der træffes afgørelse

om, hos hvilken forælder barnet har bopæl.

Afgørelse om samvær og anden kontakt træffes efter kapitel 4 i forældreansvarsloven. Hvis der er uenighed

om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter lovens § 21, stk. 1, træffe afgørelse herom. Efter

bestemmelsens stk. 3 kan fastsættelse af samvær afslås, og en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres

eller ophæves. Der kan efter lovens § 22 træffes afgørelse om anden kontakt end samvær mellem barnet og

en forælder.

Hvis en eller begge forældre er døde, en forælder er ukendt, eller barnet ikke eller kun i yderst begrænset

omfang har samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan der efter § 20 i

forældreansvarsloven fastsættes samvær eller anden kontakt med barnets nærmeste pårørende, som barnet er

knyttet til. Endvidere kan der efter lovens § 20 a fastsættes samvær eller anden form for kontakt med barnets

oprindelige slægtninge, hvis barnet er adopteret.

Endelig indeholder forældreansvarsloven i kapitel 5 bestemmelser om midlertidige afgørelser om

forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt. Efter lovens § 26 kan der under en sag om

forældremyndighed træffes midlertidig afgørelse om forældremyndighed og barnets bopæl. Tilsvarende kan

der under behandlingen af en sag om barnets bopæl træffes en midlertidig afgørelse om barnets bopæl. Efter

lovens § 29 kan der under behandlingen af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller

anden kontakt træffes en midlertidig afgørelse om samvær eller anden kontakt. Hvis barnet ikke har samvær

med en forælder, der anmoder om samvær, skal der efter lovens § 29 a træffes en midlertidig afgørelse om

kontaktbevarende samvær.

Er indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse om

barnets personlige forhold, skal der efter § 28 i forældreansvarsloven træffes afgørelse om, hvem

forældremyndigheden skal tilkomme, så længe forhindringen varer. Endelig kan der efter lovens § 27 træffes

en midlertidig afgørelse om forældremyndighed, hvis forældrene har fælles forældremyndighed, og der er

risiko for, at barnet bortføres ud af landet.

De nævnte sager efter forældreansvarsloven vedrører hovedsageligt situationer, hvor forældre er uenige om

forældremyndigheden over deres børn, om barnets bopæl, om samvær eller om anden kontakt, og en

forælder anmoder om, at der træffes en afgørelse herom.

Sager efter forældreansvarsloven er dog ikke altid uenighedssager. I sager om udpegning af en

forældremyndighedsindehaver efter en forælders død eller om udpegning af en midlertidig

forældremyndighedsindehaver efter § 28 i forældreansvarsloven er der ofte kun én ansøger. Denne ansøger

udpeges som forældremyndighedsindehaver, hvis det er til barnets bedste. Tilsvarende er der ikke tale om en

uenighedssag, hvis forældrene er enige om at overføre forældremyndighed til tredjemand, der er indforstået

med at få forældremyndigheden. En sådan aftale godkendes, hvis den er til barnets bedste.

Afgørelse om forældreansvar, herunder midlertidige afgørelser, træffes afhængigt af sagens karakter efter

bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i Familieretshusloven af enten Familieretshuset eller familieretten.

Midlertidige afgørelser efter § 27 i forældreansvarsloven træffes dog af social- og indenrigsministeren.

Familieretten træffer afgørelse i alle sager om forældremyndighed og barnets bopæl og i sager om samvær,

hvor afgørelsen har indgribende betydning for barnet. Familieretshuset træffer afgørelse i de øvrige

samværssager. Midlertidige afgørelser i sager efter forældreansvarsloven træffes af den myndighed, der

behandler sagen, dvs. af enten Familieretshuset eller familieretten. Midlertidige afgørelser efter §§ 28 og 29

a i forældreansvarsloven om midlertidig forældremyndighed og om kontaktbevarende samvær træffes dog

alene af Familieretshuset.

Familieretshusets afgørelser kan efter § 39 i Familieretshusloven indbringes for familieretten til prøvelse.

Uanset om en afgørelse om forældreansvar træffes af Familieretshuset eller familieretten, er det

Familieretshuset, der efter §§ 26 og 32 i Familieretshusloven varetager oplysningen af sagen. Til brug for

sagsoplysningen har Familieretshuset efter § 4 a, stk. 2, i forældreansvarsloven mulighed for at indhente

oplysninger om straffedomme fra Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), hvis der foreligger

mistanke om, at en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf eller strafferetlige retsfølger af

frihedsberøvende karakter efter §§ 68-70 i straffeloven for kriminalitet omfattet af§ 4 a, stk. 1, i

forældreansvarsloven. Mistanken vil i de fleste tilfælde basere sig på udtalelser fra den anden forælder.

Mistanken kan dog også bygge på oplysninger, som Familieretshuset modtager fra andre myndigheder,

herunder de sociale myndigheder.

De nærmere regler om indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret findes i bekendtgørelse nr. 881 af 4.

juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) med

senere ændringer (Kriminalregisterbekendtgørelsen). Justitsministeriet er ved at ændre bekendtgørelsen

sådan, at Familieretshuse kan indhente relevante oplysninger fra Kriminalregisteret efter § 4a, stk. 2, i

forældreansvarsloven.

Indhentning af oplysningerne er nødvendig for Familieretshusets varetagelse af opgaver efter

forældreansvarsloven og er derfor i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 10 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679/EU om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) samt § 8, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Kriminalregisterbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvornår oplysninger slettes fra

Kriminalregisteret. Dette indebærer, at der vil kunne være situationer, hvor der er mistanke om, at en

forælder har begået kriminalitet omfattet af § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, men hvor oplysningerne

grundet slettereglerne i bekendtgørelsen ikke længere fremgår af Kriminalregisteret. I sådanne situationer vil

Familieretshuset ikke kunne oplyse den del af sagen, der vedrører kriminalitet, ved indhentning af

oplysninger fra Kriminalregisteret. Familieretshuset vil i stedet skulle oplyse sagen ved indhentning af

oplysninger fra forældrene, herunder ved at anmode den forælder, der angiveligt har begået kriminaliteten,

om at fremlægge udskrift af dommen i straffesagen. Hvis denne forælder undlader at give Familieretshuset

disse oplysninger, har Familieretshuset efter en konkret vurdering mulighed for at afgøre sagen på det

foreliggende grundlag, herunder efter omstændighederne lægge til grund at den pågældende forælder har

begået den kriminalitet, som den anden forælder har beskrevet.

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Forældreansvarslovens regler om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt skal

administreres, så afgørelser efter forældreansvarsloven afspejler den bedst mulige løsning for hvert enkelt

barn. Der er således efter de gældende regler fokus på, at afgørelser efter loven skal være bedst for barnet.

Den generelle bestemmelse i § 4 i forældreansvarsloven om, at afgørelser efter loven skal være til barnets

bedste, suppleres af bestemmelsen i lovens § 4 a, stk. 1, hvorefter at der er en klar formodning for, at det er

bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetinget fængselsstraf for særlig grov personfarlig kriminalitet

m.v., såsom manddrab, seksualforbrydelser eller grov vold, ikke har forældremyndigheden eller del i

forældremyndigheden over et barn, og at barnet ikke har bopæl hos eller samvær eller anden kontakt med

denne forælder.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke opstår tvivl om muligheden for at beskytte barnet og

forpligtelsen til at sætte barnets bedste højest i sager efter forældreansvarsloven, når en forælder er idømt

ubetinget fængsel for særlig grov personfarlig kriminalitet m.v.

Social- og Indenrigsministeriet finder, at bestemmelsens anvendelsesområde bør udvides til også at omfatte

situationer, hvor en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf eller strafferetlige retsfølger af

frihedsberøvende karakter efter §§ 68-70 i straffeloven for overtrædelse af visse bestemmelser i kapitel 12 i

straffeloven om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed, kapitel 13 i straffeloven

om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. og kapitel 15 om

forbrydelser mod den offentlige orden og fred. Der bør således være en klar formodning for, at det er bedst

for et barn, at en forælder, der er idømt straf efter de pågældende bestemmelser i straffeloven, ikke har

forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet ikke har bopæl hos eller

samvær eller anden kontakt med denne forælder.

Begrundelsen for dette forslag om at udvide den allerede gældende formodningsregel er, at der er tale om

straf for andre handlinger, der direkte eller indirekte er rettet mod at skade personer, eller offentlig billigelse

heraf. De omhandlede handlinger skaber i lighed med de handlinger, der er omfattet af den gældende

formodningsregel, tvivl om, hvorvidt den pågældende forælder er egnet til at drage omsorg for et barn, og

dermed om det er bedst for barnet at have kontakt med den pågældende forælder.

2.3. Den foreslåede ordning

Forslaget om at udvide formodningsreglen i § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven til også at omfatte straf efter

visse bestemmelser i kapitel 12, 13 og 15 i straffeloven foreslås gennemført ved indsættelsen af henvisninger

til de pågældende straffelovsbestemmelser i § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven.

Det foreslås nærmere, at § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven også omfatter forældre, der er idømt ubetinget

straf eller strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter efter §§ 68-70 i straffeloven for overtrædelse

af følgende bestemmelser i kapitel 12 i straffeloven om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens

selvstændighed, kapitel 13 i straffeloven om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder, terrorisme m.v. og kapitel 15 om forbrydelser mod den offentlige orden og fred:

–

§ 101 a om forbud mod tilslutning til fjendtlig væbnet styrke i udlandet, som kæmper mod den danske stat.

–

§ 114 om forbud mod at begå terrorisme.

–

§ 114 a om forbud mod at begå terrorlignende handlinger omfattet af internationale konventioner.

–

§ 114 b om forbud mod at yde økonomisk støtte til terrorisme m.v.

–

§ 114 c om forbud mod hvervning til at begå terrorisme m.v.

–

§ 114 d om forbud mod oplæring til at begå terrorisme m.v.

–

§ 114 e om forbud mod at yde støtte til terrorgrupper m.v.

–

§ 114 f om forbud mod at deltage i eller yde væsentlig økonomisk eller anden støtte til grupper m.v., der

har til hensigt ved vold f.eks. at fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen.

–

§ 114 g om forbud mod at deltage i ulovlig militær organisation eller gruppe.

–

§ 114 h om forbud mod spredning af masseødelæggelsesvåben.

–

§ 114 i om forbud mod at modtage økonomisk støtte fra en terrororganisation.

–

§ 114 j om forbud mod indrejse og ophold i forbudsbelagte konfliktområder.

–

§ 136, stk. 2, om forbud mod offentlig billigelse af forbrydelser omfattet af kapitel 12 eller 13 i

straffeloven.

De terrorhandlinger, der er beskrevet ovenfor, vedrører handlinger af alvorlig karakter, der direkte eller

indirekte er rettet mod andre mennesker, eller offentlig billigelse heraf.

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for formodningsreglen i § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven

vil også omfatte dom for forsøg, jf. § 21 i straffeloven, eller medvirken, jf. § 23 i straffeloven, til de nævnte

straffelovsovertrædelser.

Den foreslåede udvidelse af formodningsreglen vil ligesom den gældende formodningsregel ikke finde

anvendelse, hvis det efter en konkret og dybdegående vurdering findes at være det bedste for det enkelte barn

at have kontakt med den dømte forælder trods straffedommen. Der henvises til den

”bedst

for barnet”-

vurdering, der skal foretages i sager omfattet af den gældende bestemmelse i § 4 a, stk. 1, i

forældreansvarsloven.

Hvis der er mistanke om, at en forælder er idømt straf eller strafferetlige retsfølge af frihedsberøvende

karakter efter straffelovens §§ 68-70 efter de nævnte straffelovsbestemmelser, vil Familieretshuset efter § 4

a, stk. 2, i forældreansvarsloven kunne indhente relevante oplysninger herom fra Kriminalregisterets

afgørelsesdel.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Med lovforslaget foreslås indført en forpligtelse for Familieretshuset til at søge oplyst, hvorvidt en forælder

er idømt ubetinget fængselsstraf eller strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter efter §§ 68-70 i

straffeloven efter de straffelovsbestemmelser, der er oplistet i den foreslåede udvidelse af

anvendelsesområdet for § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, hvis der foreligger en mistanke herom.

Familieretshuset kan som udgangspunkt oplyse denne del af sagen ved indhentning af relevante oplysninger

fra Kriminalregisteret. Den foreslåede bestemmelse forventes at finde anvendelse i et meget begrænset antal

sager. I disse sager vil det skøn, der skal foretages af myndighederne, være enklere end efter gældende ret,

idet den foreslåede bestemmelse indeholder en klar formodning for, at det er bedst for et barn, at en forælder,

som beskrevet i bestemmelsen, ikke har forældremyndighed m.v. over barnet.

Lovforslaget findes på baggrund af ovenstående samlet set ikke at medføre administrative konsekvenser for

det offentlige.

Lovforslaget følger ikke principperne for digitaliseringsklar lovgivning, da det er en skønsmæssig afgørelse,

hvorvidt det, uanset at en forælder er dømt som beskrevet i bestemmelsen, er bedst for barnet, at forælderen

har del i forældremyndighed, at barnet har bopæl hos forælderen, eller at der er samvær eller anden kontakt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil medføre, at i sager efter forældreansvarsloven, hvor der er mistanke om, at en forælder er

idømt ubetinget fængselsstraf eller strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter efter §§ 68-70 i

straffeloven efter de straffelovsbestemmelser, der er omfattet af den foreslåede udvidelse af

anvendelsesområdet for § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, skal dette forhold undersøges i forbindelse med

behandlingen af sagen. Familieretshuset kan i den forbindelse anmode forælderen om at medvirke til at

oplyse sagen.

Familieretshuset kan efter § 4 a, stk. 2, i forældreansvarsloven indhente relevante oplysninger om strafbare

forhold fra Kriminalregistret, og Familieretshuset kan efter § 11 i Familieretshusloven tillægge en forælders

manglende medvirken til oplysning af sagen processuel skadevirkning. Der henvises til beskrivelsen af

behandlingen af de omhandlede sager i punkt 2.1.2.

Såfremt en forælder er straffet som nævnt ovenfor, kan der, medmindre det er til barnets bedste, ikke træffes

afgørelse om, at forælderen har del i forældremyndigheden, eller at barnet har bopæl hos eller samvær eller

anden kontakt med forælderen. Dette kan dog fraviges, hvis hensynet til barnet tilsiger det. Med lovforslaget

styrkes beskyttelsen af barnet således i sådanne sager.

Hensynet til retssikkerheden sikres ved, at det er familieretten, der efter §§ 27 og 32 i Familieretshusloven

træffer afgørelser i komplekse forældreansvarssager, i sager om forældremyndighed og bopæl og i sager om

samvær, hvor afgørelsen er indgribende for barnet. Familierettens afgørelse kan ankes til landsretten.

Såfremt Familieretshuset træffer afgørelse efter § 26 i Familieretshusloven, dvs. i en sag om samvær, hvor

afgørelsen ikke er indgribende for barnet, eller i en sag om anden kontakt, kan Familieretshusets afgørelse

indbringes for familieretten til prøvelse, jf. § 39 i Familieretshusloven.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar 2020

–

14. februar 2020 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Amnesty

International, Barnets Tarv Nu, byretterne, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danner,

Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Departementet

for Sociale Anliggender og Justitsområdet (Grønland), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes

Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, Familieretshuset, Foreningen af Advokater

og Advokatfuldmægtige, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Mor, Godfar, Institut

for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen

Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen for børn og

forældre, Mandecentret, Mødrehjælpen, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Rigsombudsmanden i Grønland, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Unicef Danmark, Vestre Landsret,

VIVE og Østre Landsret.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering/Går

videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt træffes efter

forældreansvarsloven. Afgørelser om, at en forælder har forældremyndigheden eller del i

forældremyndigheden over et barn, træffes efter lovens § 11, § 13, stk. 2, § 14, § 15, stk. 2 og 3, og § 15 a.

Der kan endvidere træffes midlertidige afgørelser om forældremyndigheden efter lovens §§ 26-28.

Afgørelser om barnets bopæl træffes efter lovens § 17, stk. 1, og midlertidige afgørelser om bopæl efter

lovens § 26. Endelig træffes afgørelser om samvær og anden kontakt efter lovens §§ 20-21 og 22 og

midlertidige afgørelser om samvær og anden kontakt efter lovens §§ 29 og 29 a.

Familieretten træffer afgørelse i alle sager om forældremyndighed og barnets bopæl og i sager om samvær,

hvor afgørelsen har indgribende betydning for barnet. Familieretshuset træffer afgørelse i de øvrige

samværssager. Midlertidige afgørelser i sager efter forældreansvarsloven træffes af den myndighed, der

behandler sagen, dvs. af enten Familieretshuset eller familieretten. Midlertidige afgørelser efter §§ 28 og 29

a i forældreansvarsloven om midlertidig forældremyndighed og om kontaktbevarende samvær træffes dog

alene af Familieretshuset.

Afgørelser efter forældreansvarsloven skal efter lovens § 4 træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Ved

vurderingen af barnets bedste foretages altid en helhedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til alle

relevante forhold. Hensynet til at beskytte barnet mod radikalisering og ekstremisme er elementer, der indgår

i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, når det er relevant.

Efter bestemmelsen skal Familieretshuset og familieretten endvidere have fokus på, at afgørelserne skal

medvirke til at sikre barnets trivsel og på at beskytte barnet mod vold og anden behandling, der udsætter

barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold.

Begrebet

”barnets

bedste” skal til enhver tid tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkelte barn, og

vurderingen af barnets bedste skal altid foretages ud fra en individuel vurdering af det enkelte barns forhold.

Vurderingen bygger på oplysninger om barnet, herunder oplysninger fra eventuelle børnesagkyndige

undersøgelser og sagkyndige erklæringer, og på barnets perspektiv og egne synspunkter alt efter barnets

alder og modenhed. Der henvises til §§ 33 og 34 i forældreansvarsloven.