Med afsæt i ønsket om at være børnenes statsminister, og det angivelige behov for at tvangsfjerne flere
børn af hensyn til deres trivsel, skal jeg venligst bede udvalget forholde sig til følgende;
Hvilke uligheder er der for at ”tva gsfjer e” ko
u e fra sagsbeha dli ge , i sager hvor det er
åbenlyst
–
og lægeligt dokumenteret
–
at det er den manglende hjælp fra kommunen gennem
årevis
–
der har medført så alvorlig mistrivsel hos den unge, at det ender dels med udvikling af flere
psykiske diagnoser, dels med psykisk sammenbrud og selvmordstanker?
Et forslag herfra er, at kommunen
–
når der er dokumentation for deres svigt/ansvar for barnets mistrivsel
–
kan fratages sagsbehandlingen, således den i stedet tilgår en uvildig kommune.
Det er i disse sager ikke nok at få medhold efterfølgende i Ankestyrelsen/Tilsynet/Ombudsmanden mv., da
der dels går for lang tid med sagsgangen fra svigt til evt. medhold (hvor hjælpen fortsat mangler), dels vil et
medhold i én sag ikke nødvendigvis betyde rette afgørelse i kommende sager.
I vores sag er der fx søgt hjælp første gang i 2010. Aktuel status er, at vi fortsat ikke har modtaget den rette
hjælp, og der har løbende været medhold fra Ankestyrelsen og Datatilsynet, og flere henvendelser fra
Ombudsmanden.
Ovenstående må gerne offentliggøres, dog under forudsætning af, at vores identitet forbliver anonym, af
hensyn til vores datter.
Det er desuden muligt at få yderligere info på facebooksiden;
https://www.facebook.com/Nordfynbo-
114330446683287