SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 121
Offentligt

Januar 2020

Afbrydelse af

samvær

og/eller

kontakt

Sagsgennemgang

og kommune-

perspektiver

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.:

978-87-7811-381-8

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING OG

SAMMENFATNING

Baggrund for undersøgelsen

Undersøgelsens hovedresultater

KAPITEL 2 STIGNING I KLAGESAGER OM

AFBRUDT SAMVÆR OG/ELLER KONTAKT

Stigning i klagesager i perioden 2016 til 2018

Begrundelser for afbrydelse af samvær

og/eller kontakt

Kommunernes oplevelse af årsager til stigningen i

klagesager

Stigning i afbrydelse af både samvær og kontakt

KAPITEL 3 AFBRUDT SAMVÆR OG/ELLER

KONTAKT GRUNDET HENSYNET TIL BARNETS

ELLER DEN UNGES SUNDHED ELLER

UDVIKLING 24

Stigning i antal afgørelser efter § 71, stk. 3

Hvad karakteriserer sager afgjort efter § 71, stk. 3?

Stigning i afbrydelse af både samvær og kontakt

Perioden for afbrydelse af samvær og/eller kontakt

er blevet kortere

Kommunernes udfordringer ved sager afgjort efter

§ 71, stk. 3

KAPITEL 4 AFBRUDT SAMVÆR OG/ELLER

KONTAKT GRUNDET OVERGREB ELLER

FORMODNING OM OVERGREB

Stigning i afgørelser efter § 71, stk. 4

Hvad karakteriserer sager afgjort efter § 71, stk. 4?

Stigning i afbrydelse af både samvær og kontakt

Perioden for afbrydelse af samvær og/eller kontakt

er blevet længere

Kommunernes udfordringer ved sager afgjort efter

§ 71, stk. 4

KAPITEL 5 HVEM ER SAMVÆR OG KONTAKT

AFBRUDT MED? OG HVEM KLAGER?

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

Forbindelsen afbrydes oftest med mor i § 71, stk. 3,

og oftest med far i § 71, stk. 4

Det er oftest mor, der klager

KAPITEL 6 METODE

Ankestyrelsens gennemgang af klagesager

Interview med kommunale medarbejdere

BILAG 1 OPGØRELSER PÅ BAGGRUND AF

SAGSGENNEMGANGEN, SOM IKKE FREMGÅR

AF RAPPORTEN

Har Ankestyrelsen hhv. stadfæstet, ændret eller

ophævet børn og unge-udvalgets afgørelse?

Er der truffet afgørelse om anonymisering af

anbringelsessted?

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 1

Indledning og sammenfatning

BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

Ankestyrelsen har på vegne af Social- og Indenrigsministeriet

gennemført en undersøgelse, der belyser mulige årsager til en

stigning i klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

mellem børn eller unge

og forældre eller netværk.

Baggrunden er, at Ankestyrelsens opgørelser viser, at der fra

2016 til 2018 har været en stigning på 84 afgjorte klagesager

om afbrydelse af samvær og/eller kontakt. Opgørelserne viser

også, at der ikke blot er sket en stigning i antallet af

klagesager. Der ses også en mindre stigning i andelen af

afgjorte klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt i

forhold til det samlede antal klagesager i Ankestyrelsen fra

børn og unge-udvalg. Der er tale om en stigning i andelen af

afgjorte klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

på tre procentpoint (fra 12 procent til 15 procent).

SAGSGANG I SAGER OM AFBRYDELSE AF SAMVÆR

OG/ELLER KONTAKT

Kommunen:

Sager om afbrydelse af samvær og/eller

kontakt skal altid forelægges kommunens børn og unge-

udvalg. Det er udvalget, der træffer afgørelsen, og

udvalget træffer også afgørelse om perioden. I børn og

unge-udvalget sidder en dommer, to børnesagkyndige og

to udvalgte lokalpolitikere. Sagens parter og parternes

advokat har foretræde for børn og unge-udvalget, når

sagen behandles på mødet. Afgørelsen om afbrydelse af

samvær og/eller kontakt kan påklages til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen:

I Ankestyrelsen behandles klagen på et

ankemøde. På mødet deltager to jurister fra

Ankestyrelsen, hvoraf den ene er mødeleder. Derudover

deltager to beskikkede medlemmer som repræsenterer

befolkningen bredt. Der deltager også en børnesagkyndig

uden stemmeret, som giver råd og vejledning.

Ankestyrelsen inviterer forældremyndighedsindehaveren

og barnet og den unge over 12 år og deres advokater til

et møde, hvor de får mulighed for at udtale sig over for

Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelse sendes

efterfølgende til sagens parter med kopi til kommunen.

Fremadrettet i rapporten benævnes børn og unge som ’børn’.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

AFBRUDT SAMVÆR OG/ELLER KONTAKT

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at

afbryde samvær og/eller kontakt mellem barnet eller den

unge og forældrene eller netværket.

Jf. servicelovens § 71, stk. 3:

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse efter

servicelovens § 71 stk. 3, når det er nødvendigt af

hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling

at afbryde forbindelsen.

Jf. servicelovens § 71, stk. 4:

Børn og unge-udvalget skal træffe afgørelse om at

afbryde forbindelsen efter servicelovens § 71, stk. 4, hvis

der er viden eller formodning om, at den person, som

barnet eller den unge skal have samvær med, har begået

overgreb mod et barn eller en ung, medmindre særlige

forhold taler imod det.

Sidestillet med afbrydelse:

Børn og unge-udvalget kan også træffe afgørelser, der

medfører, at samværet begrænses til mindre end en

gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en

afbrydelse af forbindelsen efter stk. 3 og 4.

Gennem en sagsgennemgang af klagesager afdækker

undersøgelsen, hvad der karakteriserer klagesager om

afbrydelse af samvær og/eller kontakt fordelt på henholdsvis §

71, stk. 3, og § 71, stk. 4, i serviceloven. Undersøgelsen

forholder sig til sager afgjort i perioden 2016 til 2018. På

baggrund af interview i fire kommuner ser undersøgelsen også

nærmere på mulige forklaringer på den stigning, der har været

i klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt i

perioden.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG

Sagsgennemgang



Ankestyrelsen har gennemgået i alt 367

klagesager om afbrydelse af samvær og/eller

kontakt fra perioden 2016 til 2018.



Sagsgennemgangen er foretaget på et

repræsentativt udsnit af Ankestyrelsens totale

antal klagesager om afbrydelse af samvær

og/eller kontakt i perioden 2016 til 2018.

Interview i kommuner



Vi har gennemført fire gruppeinterview med

sagsbehandlere, fagkoordinatorer/teamledere og

jurister, der arbejder med sager om afbrydelse af

samvær og/eller kontakt.



Vi har foretaget interview i fire kommuner.

Dataindsamlingen er foregået i perioden april-september

2019. Se kapitel 6 for en uddybning af undersøgelsens

metoder.

Sagsgennemgangen og interview har afdækket

forskellige karakteristika ved klagesagerne,

sagsprocesserne samt kommunernes oplevelse af

stigningen i klagesager om afbrydelse af samvær og/eller

kontakt. Undersøgelsen har ikke haft fokus på

lovmedholdelighed.

AFBRYDELSE AF

SAMVÆR:

Afbrydelse af

forbindelsen i form af

samvær mellem

forældrene eller

netværket og barnet

eller den

unge.

AFBRYDELSE AF

KONTAKT:

Afbrydelse af

forbindelsen i form af

brev-, mail- eller

telefonforbindelse

mellem forældrene

eller netværket og

barnet eller den unge.

UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER

Nedenfor præsenteres en sammenfatning af undersøgelsens

overordnede resultater, som bygger på viden fra

sagsgennemgangen af klagesager og interview i fire

kommuner. I sagsgennemgangen indgår udelukkende

klagesager, og de er derfor ikke repræsentative for alle sager

om afbrydelse af samvær og/eller kontakt i kommunerne.

Interviewene med kommuner tegner dog et billede af, at

størstedelen af sager om afbrydelse af samvær og/eller

kontakt i børn og unge-udvalgene påklages. Det indikerer, at

resultaterne fra sagsgennemgangen også kan fortælle noget

generelt om sager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

og ikke kun om klagesager.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

Relativ stigning i afgørelser om afbrydelse af samvær

og/eller kontakt på grund af viden eller

formodning om overgreb

I undersøgelsen har vi kigget nærmere på, hvad den

overordnede stigning i antallet af klagesager om afbrydelse af

samvær og/eller kontakt dækker over. Sagsgennemgangen

viser, at der både er sket en stigning i antallet af afgørelser,

hvor samvær og/eller kontakt er afbrudt af hensyn til barnets

sundhed eller udvikling (§ 71, stk.3), og hvor samvær og/eller

kontakt er afbrudt på grund af viden eller formodning om

overgreb (§ 71, stk. 4).

Fra 2016 til 2018 har der været en stigning på 22 afgørelser

efter § 71, stk. 3. I samme periode har der været en stigning

på 18 afgørelser efter stk. 4. Se nedenstående figur 1.1.

Sammenligner vi dét med det samlede antal afgørelser om

afbrydelse af samvær og/eller kontakt, svarer det til et fald i

andelen af afgørelser efter stk. 3 fra 82 procent i 2016 til 75

procent i 2018. For afgørelser efter stk. 4 svarer det til en

stigning i andelen fra 18 procent i 2016 til 25 procent i 2018.

FIGUR 1.1 UDVIKLING I AFGØRELSER EFTER § 71, STK. 3 OG STK. 4 (ANTAL)

111

Afgørelser efter § 71, stk. 3

2016

2017

Afgørelser efter §71, stk. 4

2018

Note: Figuren er baseret på 367 klagesager, hvori der er truffet 294 afgørelser efter § 71, stk. 3 og 88 afgørelser efter stk. 4.

Heraf er der 15 sager, hvor der er truffet afgørelse efter både § 71, stk. 3 og stk. 4.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

Stigning i afbrydelse af både samvær og kontakt

Kommunerne kan træffe afgørelse om enten afbrydelse af

samvær eller afbrydelse af kontakt. Derudover kan de træffe

afgørelse om afbrydelse af både samvær og kontakt.

Sagsgennemgangen viser, at der, på tværs af § 71, stk. 3 og

stk. 4, er sket en stigning fra 16 procent til 26 procent i

andelen af klagesager, hvor både samvær og kontakt er

afbrudt.

Kommunernes bud på årsager til stigning i klagesager

I interviewene med de fire kommuner, har vi bedt

kommunerne bidrage med deres oplevelse af, hvad de ser som

mulige årsager til stigningen i klagesager om afbrydelse af

samvær og/eller kontakt. Det er vigtigt at gøre opmærksom

på, at udsagn fra kommunerne afspejler enkeltpersoners

vurderinger, og at nogle kommuner udtaler sig på baggrund af

et begrænset antal sager.

Kommunerne giver følgende årsager til stigningen i klagesager

om afbrydelse af samvær og/eller kontakt:



Generel stigning i sager i børn og unge-udvalgene

Kommunerne har oplevet en generel stigning i sager om

afbrydelse af samvær og/eller kontakt i børn og unge-

udvalgene. Det resulterer i en stigning i klagesager til

Ankestyrelsen, da kommunerne har en oplevelse af, at de

fleste børn og unge-udvalgsafgørelser påklages.

Lovændringer

Med implementeringen af en række politiske tiltag i

forbindelse med Overgrebspakken i 2013 og Barnets Reform i

2011 er der kommet øget fokus på afbrydelse af samvær

og/eller kontakt blandt andet ved indførelse af et nyt stykke

4 i servicelovens § 71. Dermed er der kommet flere sager i

børn og unge-udvalgene.

Juridisk sparring

Øget juridisk sparring i forvaltningerne betyder, at flere sager

om afbrydelse af samvær og/eller kontakt efter lovgivningen

bliver forelagt børn og unge-udvalget.

Specialiserede advokater

Kommunerne oplever, at flere advokater har specialiseret sig

på børneområdet og af princip rådgiver forældrene til at

klage over kommunens afgørelser om afbrydelse af samvær

og/eller kontakt.

Stigning i anbringelser uden samtykke

En del af den generelle stigning i sager om afbrydelse af

samvær og/eller kontakt i børn og unge-udvalgene skyldes

en stigning i sager om anbringelse uden samtykke. I sager



SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

om anbringelse uden samtykke er der ofte et højt konflikt-

niveau, hvilket medfører et behov for øget regulering af

samvær og/eller kontakt herunder afbrydelse.

Når barnet påvirkes negativt af samvær og/eller kontakt

kan det ende med afbrydelse efter stk. 3

Som beskrevet kan vi af sagsgennemgangen se, at der er sket

en stigning i antallet af afgørelser, hvor samvær og/eller

kontakt er afbrudt af hensyn til barnets sundhed eller udvikling

jf. servicelovens § 71, stk. 3.

Kommunerne forklarer i interviewene, at det er karakteristisk

for de sager om afbrydelse, som børn og unge-udvalget afgør

efter § 71, stk. 3, at sagerne typisk bygger på erfaringer fra

overvåget eller støttet samvær. Sager afgjort efter stk. 3 er

typisk sager, hvor samvær og/eller kontakt mellem barn og

forældre eller netværk påvirker barnet, så barnet reagerer

negativt før, under og/eller efter samværet eller kontakten.

Det kan være nødvendigt at afbryde både samvær og kontakt

Vi kan se af sagsgennemgangen, at der er sket en stigning i

andelen af afgørelser, hvor både samvær og kontakt er afbrudt

efter stk. 3. Kommunerne fortæller, at det kan være

nødvendigt at afbryde både samvær og kontakt, hvis barnet

har behov for helt ro i hverdagen. Kommunerne fortæller også,

at der generelt nu er mere fokus på ikke kun at afbryde

samværet, men også på at afbryde kontakten. Det skyldes, at

forældre og netværk i dag har flere måder at kontakte barnet

på.

Flere afgørelser om afbrydelse i kortere periode

Når det gælder fastsættelse af perioden for afbrydelse af

samvær og/eller kontakt efter stk. 3, kan vi af

sagsgennemgangen se, at der er sket en stigning i andelen af

afgørelser, hvor perioden for afbrydelse er mellem én og seks

måneder. Derudover er der sket et fald i andelen af afgørelser,

hvor perioden er længere. Kommunerne fortæller, at den

typiske praksis er afbrydelse i en periode på seks måneder,

men at kommunerne altid tager stilling til perioden særskilt i

den konkrete sag.

Sager afgjort efter stk. 4 handler om vold og seksuelle

overgreb

Som tidligere beskrevet viser sagsgennemgangen, at der fra

2016 til 2018 er sket en stigning i antallet af afgørelser på

AFGØRELSER OM

AFBRYDELSE

EFTER § 71, STK.

3 BYGGER TYPISK

PÅ ERFARING FRA

SAMVÆR

Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse om stigningen i anbringelser uden

samtykke. Undersøgelsen kan findes

her.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

baggrund af viden eller formodning om overgreb, jf. § 71, stk.

Afgørelse efter stk. 4 omhandler overgreb. Kommunerne

beskriver, at mængden af dokumentation varierer fra sag til

sag. Hvor det i nogle sager handler om en beskyldning om

overgreb, er der i andre afsagt dom.

Det er ofte både samvær og kontakt, der afbrydes efter stk. 4

Som for afgørelser efter stk. 3 ses der også en stigning i

andelen af afgørelser, hvor både samvær og kontakt er

afbrudt.

Kommunerne fortæller i interviewene, at der i sager, hvor der

er en afgørelse efter stk. 4, typisk tyes til den mest

indgribende afgørelse først. Det vil sige en afbrydelse af både

samvær og kontakt. Det skyldes, at barnet i disse sager ofte

har behov for helt ro og beskyttelse.

Perioden for afbrydelse sættes oftest til 6 måneder

Af sagsgennemgangen kan vi se, at der er sket et fald i

afgørelser, hvor perioden for afbrydelse er mellem én og seks

måneder. Kommunerne fortæller, at de tager udgangspunkt i

de konkrete sager enkeltvist, når de fastsætter perioden for

afbrydelse af samvær og/eller kontakt, men at den ofte

fastsættes til seks måneder. Dette gør sig også gældende for

afgørelser efter stk. 3.

Det er forskelligt fra stk. 3 og stk. 4 hvem samvær

og/eller kontakt afbrydes med

Det fremgår af sagsgennemgangen, at det, i de fleste

klagesager, er forbindelsen mellem barnet og den ene eller

begge forældrene, der afbrydes. Vi kan også se, at

forbindelsen med mor er afbrudt i størstedelen af afgørelserne

truffet efter stk. 3. I størstedelen af afgørelserne truffet efter

stk. 4 er det derimod forbindelsen med far, der er afbrudt.

I sager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt er det de

biologiske forældre, forældremyndighedsindehavere og barnet

på 12 år og derover, der kan klage. Af sagsgennemgangen kan

vi se, at det oftest er mor, der klager.

Kommunerne forklarer børnenes lave andel af klager med, at

barnets ønsker typisk vejer tungt i både forvaltningens

indstilling til børn og unge-udvalget og i udvalgets afgørelser.

I 2018 STAD-

FÆSTEDE

ANKESTYRELSEN

83 PROCENT AF

KOMMUNERNES

AFGØRELSER

Ankestyrelsen stadfæster typisk børn og unge-udvalgets

afgørelser

Sagsgennemgangen viser, at Ankestyrelsen i 2018 har

stadfæstet 83 procent af børn og unge-udvalgets afgørelser

om afbrydelse af samvær og/eller kontakt. Det er en stigning

OFTEST DEN MEST

INDGRIBENDE

AFGØRELSE

FØRST

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

på 10 procentpoint i forhold til 2016, hvor 73 procent blev

stadfæstet.

Læsevejledning

I kapitel 2 beskriver vi den overordnede stigning i klagesager

om afbrydelse af samvær og/eller kontakt. Vi har anvendt data

fra sagsgennemgangen til at vise stigningen over tid og til at

belyse, hvordan afgørelser om afbrydelse begrundes i

klagesagerne. Interview med kommuner bruges til at vise de

faktorer, som, kommunerne oplever, medvirker til stigningen i

klagesager.

I kapitel 3 viser vi udviklingen over tid i afgørelser efter § 71,

stk. 3. Vi uddyber også, hvilken form for forbindelse, der er

afbrudt og perioden for afbrydelsen. Det gør vi på baggrund af

sagsgennemgangen.

Interview med kommuner bidrager med viden om, hvad der

typisk karakteriserer afgørelser efter stk. 3, og hvilke

udfordringer kommunerne oplever i forbindelse med

sagsprocessen.

Tilsvarende uddyber kapitel 4 via sagsgennemgangen

udviklingen over tid i afgørelser efter § 71, stk. 4, hvilken form

for forbindelse, der er afbrudt samt perioden for afbrydelse.

Interviewene bidrager ligeledes med viden om, hvad der typisk

karakteriserer afgørelser efter stk. 4, og hvilke udfordringer

kommunerne oplever i forbindelse med sagsprocessen i forhold

til afgørelserne.

I kapitel 5 ser vi nærmere på, hvem samvær og/eller kontakt

afbrydes med, og hvem der klager over afgørelsen. Dette gør

vi primært med udgangspunkt i resultaterne fra

sagsgennemgangen.

I det indledende kapitel 2 om den generelle stigning i

klagesager refererer vi til klagesager. I kapitel 3 og 4, hvor vi

beskriver karakteristika for afgørelser efter henholdsvis § 71,

stk. 3 og stk. 4 hver for sig, refererer vi til de afgørelser, der

specifikt retter sig mod henholdsvis stk. 3 og stk. 4. Det

skyldes, at der i nogle af klagesagerne indgår afgørelse efter

både stk. 3 og stk. 4, og at antallet af klagesager og antallet af

afgørelser efter stk. 3. og stk. 4 derfor ikke er det samme. I 15

klagesager er der truffet afgørelse efter både stk. 3 og stk. 4.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 2

Stigning i klagesager om

afbrudt samvær og/eller

kontakt

I dette kapitel belyser vi den overordnede stigning i

klagesager, hvor der er truffet afgørelse om afbrydelse af

samvær og/eller kontakt. Vi afdækker også, hvad

begrundelserne for afbrydelse af samvær og/eller kontakt er.

Begge dele sker med udgangspunkt i sagsgennemgangen.

I forlængelse af dette beskriver vi kommunernes oplevelse af

årsager til stigningen.

Sidst i kapitlet belyser vi, om det oftest er samvær eller

kontakt eller begge dele, der afbrydes.

STIGNING I KLAGESAGER I PERIODEN 2016 TIL

2018

STIGNING I BÅDE

ANTAL OG ANDEL

KLAGESAGER

På baggrund af tal fra Ankestyrelsen fremgår det, at der er

sket en stigning i både antallet og andelen af klagesager om

afbrydelse af samvær og/eller kontakt i perioden 2016 til

2018, når vi kigger på § 71, stk. 3 og 71, stk. 4 samlet set.

Af tabel 2.1 fremgår det, at der er sket en stigning i antallet af

afgjorte klagesager på 84 fra 2016 til 2018. Det svarer til en

stigning på tre procentpoint i andelen af afgjorte klagesager

om afbrydelse af samvær og/eller kontakt i forhold til det

samlede antal afgjorte klagesager i Ankestyrelsen om

afgørelser fra kommunernes børn og unge-udvalg.

TABEL 2.1 UDVIKLING I AFGJORTE KLAGESAGER OM AFBRYDELSE AF SAMVÆR OG/ELLER

KONTAKT (ANTAL OG PROCENT)

2016

Afgjorte klagesager om afbrydelse af samvær

og/eller kontakt

Alle afgjorte klagesager fra børn- og

ungeudvalg

151

1.227

12 %

100 %

193

1.334

2017

14 %

100 %

235

1.517

2018

15 %

100 %

Note: Tabellen viser alle afgjorte klagesager i Ankestyrelsen fra børn og unge-udvalg i perioden 2016 til 2018 samt afgjorte klagesager, hvor

Ankestyrelsen har truffet en eller flere afgørelser omhandlende afbrudt samvær og/eller kontakt. Den samme sag i Ankestyrelsen kan

indeholde flere afgørelser i relation til afbrydelse af samvær med fx både forældre og søskende.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

BEGRUNDELSER FOR AFBRYDELSE AF SAMVÆR

OG/ELLER KONTAKT

I undersøgelsens sagsgennemgang har vi afdækket, hvad de

mere specifikke begrundelser for afbrydelse af samvær og/eller

kontakt er. Blandt andet fremgår det af figur 2.2, at der, fra

2016 til 2018, er sket en stigning i klagesager, som handler

om barnets beskyttelse mod negativ kontakt (15 procentpoint

stigning), samværspersonens manglende evne til indblik i

barnets behov (10 procentpoint stigning) og overgreb (9

procentpoint stigning).

Stigningen i klagesager, der indeholder begrundelse om

overgreb, kan ses i sammenhæng med stigningen i afgørelser

om afbrydelse af samvær og/eller kontakt efter § 71, stk. 4.

Stigningen i klagesager, med begrundelse om barnets behov

for at blive beskyttet mod negativ kontakt, ses i klagersager

afgjort efter både stk. 3 og stk. 4. I klagesager med

begrundelse om, at samværspersonen mangler indblik i

barnets behov, gælder det også, at stigningen er sket i

klagesager afgjort efter både stk. 3 og stk. 4.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 2.2 BEGRUNDELSER FOR AFGØRELSE OM AFBRYDELSE AF SAMVÆR OG/ELLER

KONTAKT

Overgreb

Barnet har behov for at blive beskyttet

mod negativ kontakt

Samværsperson mangler evnen til

indblik i barnets behov

Samvær med forældre gør barnet

utryg

Risiko for bortførelse

17%

30%

26%

57%

64%

72%

47%

26%

57%

48%

44%

50%

Barnet ønsker ikke samvær/kontakt

31%

Samværspersonens adfærd

43%

39%

49%

47%

41%

23%

32%

33%

2017

2018

Andet

2016

Note: Figuren er baseret på de klagesager, hvor afgørelsen om afbrydelse af samvær og/eller kontakt er stadfæstet eller

ændret af Ankestyrelsen, hvilket udgør 331 sager. Sager, der er ophævet, er ikke taget med, da der ikke konsekvent er

en begrundelse for afbrydelse i disse. Samme sag kan indeholde flere begrundelser.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

I figur 2.2 fremgår det, at der i 33 procent af klagesagerne i

2018 er en begrundelse, der falder i kategorien

’Andet’.

Kategorien ’Andet’ dækker over

begrundelser om, at barnet

eksempelvis er psykisk belastet, sårbart eller

behandlingskrævende og har brug for en tryghed, ro og

stabilitet, som samværet og/eller kontakten ikke er med til at

bibringe. Kategorien dækker også over begrundelser om, at

barnet reagerer voldsomt og problematisk på samværet - før,

under og/eller efter samværet. Derudover indgår også

begrundelser om, at samværspersonen ikke indretter sig efter

rammerne for samvær. Det kommer til udtryk ved, at

samværspersonen eksempelvis ikke møder op til samvær eller

kun møder sporadisk op, eller at samværspersonen ikke

samarbejder med støttepersonen under samværet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES OPLEVELSE AF ÅRSAGER TIL

STIGNINGEN I KLAGESAGER

I interview med fire kommuner, har vi bedt kommunerne

bidrage med deres oplevelse af, hvad de ser som mulige

årsager til stigningen i klagesager om afbrydelse af samvær

og/eller kontakt. Nedenfor fremgår de årsagsforklaringer, der

går på tværs i interviewkommunerne.

Stigning i sager i børn og unge-udvalgene

Overordnet set tegner kommunerne et billede af, at stigningen

i klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt skyldes

en stigning i antallet af sager i børn og unge-udvalgene. I en

kommune fortæller de eksempelvis om en stigning over de

sidste fem år i antallet af sager i deres børn og unge-udvalg:

”Vi

har haft en stigning

på 63 procent på alle

indstillinger til børn og

unge-udvalget, og der er

jo en andel af dem, der

er samværssager.”

”Jeg har været her i fem år og ført statistik i den periode. Vi

har haft en stigning på 63 procent på alle indstillinger til

børn og unge-udvalget, og der er jo en andel af dem, der er

samværssager. Ved flere sager i børn og unge-udvalget er

det naturligt, at Ankestyrelsen også oplever en stigning i

klager.”

(Jurist)

Kommunerne fortæller i forlængelse heraf, at stigningen i

sager i børn og unge-udvalgene kan stamme fra flere

forskellige ændringer og tiltag på området for udsatte børn i

løbet af den seneste årrække. Kommunernes oplevelse af

årsagerne til stigningen i sager generelt i børn og unge-

udvalgene

–

og årsagerne til den formodede afledte stigning i

klagesager

–

bliver udfoldet nedenfor.

Stigning i sager som følge af lovændringer

Et af de forhold de interviewede kommuner nævner som en

væsentlig mulig forklaring på stigningen i sager i børn og

unge-udvalgene, er lovændringer, der er indført på børne- og

ungeområdet gennem Overgrebspakken og Barnets Reform.

Overgrebspakken

Flere kommuner fortæller, at der med Overgrebspakken og

den nye bestemmelse i § 71, stk. 4, er kommet et større fokus

på at opdage og reagere på overgreb, end der har været

tidligere. Flere af kommunerne beskriver det skærpede fokus

på overgreb som en bevægelse, der for alvor blev sat i gang

da Overgrebspakken trådte i kraft, og som efterfølgende er

blevet styrket. Ifølge kommunerne formodes tiltagene i

Overgrebspakken at være en væsentlig årsag til stigningen i

sager, der behandles i børn og unge-udvalgene.

SKÆRPET FOKUS

PÅ OVERGREB

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

OVERGREBSPAKKEN

Overgrebspakken trådte i kraft 1. oktober 2013. Formålet

er, at færre børn og unge udsættes for vold og seksuelle

overgreb, og at overgreb opdages og håndteres tidligt.

Initiativerne i overgrebspakken er samlet under fire

hovedtemaer:

Børn og unge skal altid høres og beskyttes, når der er

mistanke om overgreb

Underretninger skal vurderes inden for 24-timer, og

opfølgningen på underretninger skal styrkes

Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres

tidligt

Der skal fokuseres på den forebyggende og

tværfaglige indsats

Med Overgrebspakken indsættes et nyt stykke 4 i

servicelovens § 71, hvorefter børn og unge-udvalget skal

træffe afgørelse om afbrydelse af forbindelse m.v. eller

om fastsættelse af samvær under overvågning, når der

er viden eller formodning om, at den person som barnet

eller den unge skal have samvær med, har begået

overgreb mod et barn eller en ung.

De forhold kommunerne beskriver, om skærpet fokus på

overgreb, kan ses i sammenhæng med flere af de tiltag, der

blev indført i forbindelse med Overgrebspakken. Blandt andet

blev der indført lovkrav om, at kommuner skal have beredskab

for forebyggelse og håndtering af overgrebssager mod børn.

Herudover blev kommunernes pligt til at beskytte anbragte

børn, i forbindelse med samvær med forældre og netværk i

overgrebssager, tydeliggjort. Der blev også i forbindelse med

Overgrebspakken lavet oplysningskampagner rettet mod

henholdsvis børn om deres rettigheder og voksne om

underretningspligt, og der blev udarbejdet

undervisningsmateriale til folkeskolen for at lære børn om

deres rettigheder på det sociale område.

Når der er formodning om, at samværspersonen har begået

overgreb mod et barn, skal sagen altid forelægges børn og

unge-udvalget efter § 71, stk.4. Ifølge kommunerne har

Overgrebspakken skærpet kommunernes fokus på

formodningen

om overgreb og dermed også på de sager, der

skal behandles efter § 71, stk. 4. Kommunerne vurderer i

FLERE SAGER

BEHANDLES PÅ

BAGGRUND AF

FORMODNING OM

OVERGREB

Socialstyrelsen: https://socialstyrelsen.dk/born/overgreb/overgrebspakken

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

forlængelse heraf, at deres skærpede fokus på netop at

reagere på formodningen om overgreb har ført til, at flere

sager behandles efter stk. 4, og at det skærpede fokus således

har været med til at bidrage til stigningen af sager i børn og

unge-udvalgene. Kommunerne forklarer, at der ikke blot er

tale om, at sager behandles efter stk. 4 i stedet for efter stk.

3, men at der behandles flere sager nu på baggrund af

formodning om overgreb.

En kommune fortæller, at de, i sager vedrørende § 71, stk. 4,

som udgangspunkt reagerer hurtigt og med indgribende

afgørelser om afbrydelse af samvær og kontakt. Når sagen

oplyses yderligere, justerer kommunen

–

hvis relevant

–

afgørelsen om afbrydelse til mindre indgribende

foranstaltninger. Kommunen beskriver, at forventningen om,

at der reageres hurtigt og med indgribende afgørelser blandt

andet betyder flere sager i børn og unge-udvalget end før

Overgrebspakken trådte i kraft.

”Så vi starter med den mest indgribende i modsætning til

alle andre paragraffer, vi har i serviceloven. Og så arbejder

vi os nedefter efterfølgende, hvis det giver mening.”

(Jurist)

Kommunerne fortæller også, at de oplever, at der er kommet

skærpet fokus på underretninger. Dette gælder både i forhold

til den generelle befolkning, men også i forhold til skærpet

underretningspligt for fagprofessionelle. Flere af kommunerne

har en oplevelse af, at der kommer flere underretninger end

tidligere, og at der ikke er den samme berøringsangst i forhold

til at underrette om overgreb nu i forhold til, hvordan det har

været tidligere. En medarbejder fra en kommune beskriver,

hvordan et skærpet fokus på underretningspligt gennem de

seneste år, har bidraget til en stigning i sager i børn og unge-

udvalgene:

”De fagprofessionelles fokus på den skærpede

underretningspligt

–

man skal gøre det, hvis man har

mistanke eller bekymring. Hellere en underretning for

meget end én for lidt. Det er en generel tendens i hele

landet, og det fører til flere sager, der starter med en

børnefaglig undersøgelse, hvor et antal af de sager når hele

vejen til børn og unge-udvalget.”

(Jurist)

BØRN FORTÆLLER

SELV I HØJERE

GRAD OM

OVERGREB

Blandt flere af kommunerne er der også en oplevelse af, at

børn generelt er blevet mere oplyste om deres rettigheder og

selv i højere grad fortæller om overgreb i hjemmet.

”Det er også ude i normalområdet,

at de har mere fokus på

overgreb. Vi får eksempelvis nogle underretninger næsten

hver gang, der har været emneuge om overgreb ude på

DER

UNDERRETTES I

HØJERE GRAD NU

END TIDLIGERE

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

skolerne. Så er der et barn, der rækker hånden op og siger,

at vedkommende

bliver slået.”

(Sagsbehandler)

Flere kommuner nævner i interviewene, hvordan det er

naturligt, at der kan gå lang tid inden ny lovgivning er

implementeret, og særligt i tilfælde som ved Overgrebspakken,

hvor der indgår flere forskellige bestemmelser, der skal

indarbejdes i kommunernes praksis. I forhold til

Overgrebspakkens nye bestemmelse i § 71, stk. 4, beskriver

kommunerne, at der også har været en opgave i at forstå

forskellen mellem § 71, stk. 3 og stk. 4 og at kunne skelne

mellem de to stykker.

Barnets Reform

Flere af de interviewede kommuner nævner også tiltag fra

Barnets Reform som væsentlige mulige årsager til stigningen i

sager i børn- og ungeudvalgene.

DET KAN TAGE

LANG TID INDEN

NY LOVGIVNING

IMPLEMENTERET

BARNETS REFORM

Barnets Reform trådte i kraft d. 1. januar 2011. De

overordnede formål er:



At sikre kontinuitet i anbringelsen

At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn

At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til

forældrene

At sikre udsatte børns rettigheder

At sikre en tidligere indsats

At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i

indsatsen

At sikre bedre rammer for kommunernes indsats

STØRRE FOKUS

PÅ TIDLIG

INDSATS OG

BARNETS TARV

Ifølge kommunerne er der, som følge af Barnets Reform,

kommet skærpet fokus på tidlig indsats, hvilket i samspil med

skærpet fokus på underretninger gennem både Barnets Reform

og Overgrebspakken foranlediger flere underretninger til

kommunen.

Dertil oplever kommunerne, at der, på baggrund af Barnets

Reform, er sket en ændring i kommunernes praksis i forhold

til, at det er hensynet til barnets tarv og beskyttelse af barnet,

der vægter højest i sagerne, hvor det tidligere har været

hensynet til forældrene, der er blevet vægtet.

”Hvis jeg bare tænker ti år tilbage, så var man mere

optaget af forældrenes tarv i samværssagerne. Vi havde en

tendens til at syntes, det var synd for forældrene og

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

vægtede vores afgørelser over i deres retning. Det betyder

selvfølgelig også flere klagesager, fordi forældrene i højere

grad tidligere fik deres

vilje.”

(Fagkoordinator)

Interviewudsagnene kan ses i forlængelse af, at tidlig indsats,

præcisering af reglerne om underretningspligt og styrket

hensyn til barnets tarv er en del af fokusområderne i Barnets

Reform.

Bedre juridisk sparring

I forlængelse af lovændringer i forbindelse med Barnets

Reform og Overgrebspakken nævner flere kommuner, hvordan

en opkvalificering af de juridiske kompetencer i forvaltningen

gennem de seneste år, har betydet et større fokus på

lovgivningen i sagsbehandlingen, og at flere sager på

baggrund heraf behandles i børn og unge-udvalgene. Jurister i

de enkelte enheder er med til at kvalitetssikre

sagsbehandlingen i forhold til lovgivningen. Flere af

kommunerne nævner, hvordan der i forvaltningen tidligere

blev lavet ’aftaler’ eller ’forhandlinger’ mellem sagsbehandler

og forældre i forbindelse med samværssager, hvor flere sager

nu, med den juridiske kvalificering, i højere grad behandles i

børn og unge-udvalgene.

”Hvis jeg tænker tilbage på tiden inden man skulle forholde

sig til de her paragraffer, der kan jeg godt komme i tanke

om nogle sager, hvor jeg tænker, at det blev lidt på gefühl.

Jeg er fra en tid, hvor vi lavede samværsaftaler. Selvfølgelig

traf vi også afgørelser om samværet, men vi aftalte os mere

ud af samværet.”

(Sagsbehandler)

Specialiserede advokater

Et andet forhold, kommunerne nævner i interviewene, der kan

bidrage til stigningen i klagesager vedrørende afbrydelse af

samvær og/eller kontakt, er at flere advokater de seneste år

har specialiseret sig på børneområdet. Kommunerne oplever,

at nogle advokater rådgiver samværspersoner til at klage over

afgørelser truffet i børn og unge-udvalgene i alle tilfælde.

”Jeg har en sag, hvor det ikke er forældrene,

der selv tager

initiativ til at klage, det er helt sikkert. Den her advokat har

direkte sagt til mig i telefonen, fordi han ikke kunne få fat

på moren, at morens interesse måtte jo være at anke

sagen, så det ville han gøre. Selv om han ikke har snakket

med hende. Det er ikke fedt for dem at skulle igennem børn

og unge-udvalget, Ankestyrelsen og byretten. Det er ret

meget for børnene at skulle igennem, også for forældre, der

har det dårligt. Det er voldsomt.”

(Sagsbehandler)

FLERE

AFGØRELSER

FREM FOR

AFTALER OG

FORHANDLINGER

”Morens interesse måtte

jo være at anke sagen,

så det ville han gøre.

Selv om han ikke har

snakket med hende.”

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

Kommunerne fortæller, at specifikke advokater konsekvent

opfordrer klienterne til at prøve sagen hele vejen gennem

ankesystemet, og at advokaternes fokus på forældrenes

retssikkerhed i den forbindelse kan gå ud over både børnenes

og forældrenes tarv i sagen.

Stigning i anbringelser uden samtykke

Kommunerne fortæller, at en stigning i anbringelser uden

samtykke over de seneste år også kan have betydning for

stigningen i andelen af klagesager vedrørende afbrydelse af

samvær og/eller kontakt. Dette skyldes, at der ofte er et højt

konfliktniveau, hvilket medfører et behov for øget regulering af

samvær og/eller kontakt.

Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse om stigning i

anbringelse uden samtykke. Undersøgelsen viser, at der over

de seneste år er sket en stigning i anbringelser uden

samtykke, og at der også fra 2016 til 2018 er sket en stigning i

antallet af klagesager om anbringelser uden samtykke i

Ankestyrelsen

. En fagspecialist fra en kommune fortæller, at

de ofte er nødt til at regulere samvær og/eller kontakt i sager

om anbringelser uden samtykke:

”Det høje konfliktniveau, der er i tvangsanbringelser, gør, at

vi ofte bliver nødt til at regulere.”

(Fagspecialist)

STIGNING I AFBRYDELSE AF BÅDE SAMVÆR OG

KONTAKT

Kommunerne kan træffe afgørelse om enten afbrydelse af

samvær eller afbrydelse af kontakt. Derudover kan de træffe

afgørelse om afbrydelse af både samvær og kontakt.

Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at der er sket en

stigning i klagesager, hvor både samvær og kontakt er

afbrudt. Der er i perioden fra 2016 til 2018 sket en stigning på

10 procentpoint i andelen af klagesager, hvor både samvær og

kontakt er blevet afbrudt. Se nedenstående figur 2.3.

Dette forhold berøres også i Ankestyrelsens undersøgelse om stigning i anbringelser

uden samtykke, som kan findes

her.

Ankestyrelsens undersøgelse om stigningen i anbringelser uden samtykke kan findes

her.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 2.3 HVILKEN TYPE FORBINDELSE, ER AFBRUDT?

76%

61%

64%

30%

26%

16%

Samvær

2016

Note: Figuren er baseret på 367 klagesager.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

Kontakt

2017

10%

Samvær og kontakt

2018

I forlængelse heraf fortæller de interviewede kommuner, at

afbrydelse af både samvær og kontakt som oftest bruges, når

kommunen vurderer, at barnet har brug for helt ro eller, hvis

det drejer sig om akutte sager, hvor der på grund af sagens

alvor er brug for at afbryde akut mens sagen oplyses. Dette

uddybes i de følgende kapitler 3 og 4 om henholdsvis

afbrydelse af samvær og/eller kontakt grundet hensynet til

barnets sundhed og udvikling (§ 71, stk. 3) og grundet viden

eller formodning om overgreb (§ 71, stk. 4).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 3

Afbrudt samvær og/eller

kontakt grundet hensynet til

barnets eller den unges

sundhed eller udvikling

I dette kapitel belyser vi udviklingen i afgørelser efter

servicelovens § 71, stk. 3, og hvad der karakteriserer de

klagesager, hvor der er truffet afgørelse efter denne

bestemmelse.

På baggrund af interview med kommunale medarbejdere

afdækker kapitlet også den kommunale praksis, når der

træffes afgørelse om afbrudt samvær og/eller kontakt efter §

71, stk. 3.

STIGNING I ANTAL AFGØRELSER EFTER § 71,

STK. 3

Sagsgennemgangen viser, der er sket en stigning i antallet af

afgørelser efter § 71, stk. 3. I 2016 var der 89 afgørelser efter

stk. 3 og i 2018 var der 111 afgørelser efter stk. 3. Ser vi på

andelen af afgørelser efter stk. 3, i forhold til det samlede

antal afgørelser om afbrydelse af samvær og/eller kontakt, er

andelen af afgørelser dog faldet fra 82 procent til 75 procent.

Se tabel 3.1.

TABEL 3.1 UDVIKLING I AFGØRELSER EFTER § 71, STK. 3 (ANTAL OG PROCENT)

2016

Afgørelser efter

§ 71, stk. 3

Total antal

afgørelser om

afbrydelse af

samvær og/eller

kontakt

108

82 %

100 %

126

2017

75 %

100 %

111

148

2018

75 %

100 %

I alt

294

382

Note: Tabellen er baseret på 294 klagesager, hvor der er truffet afgørelse efter § 71, stk. 3 eller § 71, stk. 2. jf. stk. 3. Heraf er der i

15 sager truffet afgørelse efter både § 71, stk. 3 og stk. 4.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

HVAD KARAKTERISERER SAGER AFGJORT

EFTER § 71, STK. 3?

Nedenstående afsnit er baseret på interview med kommuner,

som taler ud fra deres arbejde med sager om afbrydelse af

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

samvær og/eller kontakt. Erfaringerne er således baseret både

på afgørelser, der er påklaget og afgørelser, der ikke er

påklaget.

Mindst-indgribende først

I interview beskriver kommunerne, at der typisk går et langt

forløb med støttet eller overvåget samvær forud for afbrydelse

af samvær og/eller kontakt i sager, hvor der træffes afgørelse

efter stk. 3. Derfor bygger kommunernes afgørelse om

afbrydelse af samvær og/eller kontakt efter § 71, stk. 3, typisk

på erfaringer fra enten støttet eller overvåget samvær:

”Det er en lang proces, før vi indstiller til afbrudt samvær.

Typisk prøver vi at få forældrene til at gå ind i en

forældrehandleplan og finde ud af, hvordan vi kan støtte op

under anbringelsen, og så er det, når det ikke lykkes og

samværet går dårligt, og vi ikke kan få forældrene med på

noget mindre indgribende. Til sidst bliver vi nødt til at gribe

til afbrydelse.”

(Sagsbehandler)

Hvis samvær påvirker barnet negativt

Interviewkommunerne fortæller, at der ofte træffes afgørelse

om afbrydelse af samvær, fordi samværet påvirker barnet

negativt. Dette ses på børnenes reaktioner før, under og/eller

efter samvær. I en af interviewkommunerne giver de følgende

eksempel på, at barnets reaktion på samværet kan føre til

afbrydelse:

”Det har handlet om, at forældrene fyldte børnene, så

børnene var så ramte af det bagefter. Vi havde en mor, der

var helt ekstrem, og barnet kunne ikke tåle at se hende

hver måned, fordi det var så voldsomt. Så der skar vi

samværet ned til hver tredje måned, fordi barnet reagerede

så længe bagefter, hvis han fik at vide, at han skulle se

moren.”

(Sagsbehandler)

I interviewene fortæller kommunerne om forskellige årsager

til, at børnene reagerer negativt på samværet. Det kan

skyldes, at forældrene eller netværket fylder for meget i

samværet, så samværet bliver for voldsomt for barnet.

Kommunerne kommer med eksempler på situationer, hvor

samværet kommer til at handle om forældrene eller

netværket, og hvor samværspersonerne er mere optaget af

egen dagsorden end, hvordan samværet er bedst for barnet. I

forlængelse heraf er der også eksempler på, at forældrene

inddrager børnene i deres modstand mod blandt andet

kommunen eller anbringelsesstedet.

En anden faktor, der kan påvirke barnets reaktion på

samværet, er samværspersonens psykiske tilstand. Samværet

”Det er en lang proces,

før vi indstiller til afbrudt

samvær.”

SAMVÆRET

KOMMER TIL AT

HANDLE OM

SAMVÆRSPERSON

ENS EGEN

DAGSORDEN

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

med forældre eller netværk i dårlig psykisk tilstand kan påvirke

barnet så meget, at samværet bliver afbrudt. En teamleder fra

en af interviewkommunerne fortæller her om en sag, hvor

moren er psykisk syg:

”Så er der alle de gange, hvor

moren har været der, der har

hun virkelig været psykisk syg og sagt en masse ting til

pigen, som gør, at når pigen kommer hjem, kan hun ikke

være tilbage i børnehaven og græder og bliver urolig.”

(Fagkoordinator)

Forældrene magter ikke samværet med et

behandlingskrævende barn

Karakteristisk for sagerne er også, at børnene kan være

behandlingskrævende, og at forældrene ikke magter

samværet:

”Vi

har også mange børn, der i højere eller mindre grad er

behandlingskrævende, og der kræver det også noget ekstra

af forældrene. En ting er at skulle have barnet boende

hjemme med de her forhold, men også at indgå i et samvær

med et barn, der har forskellige behandlingsbehov og

diagnoser. Hvis man som forældre også selv har nogle

vanskelige forhold, så er det også den kombination, der kan

tale endnu mere for, at der er behov for, at man går ind og

regulerer samværet”.

(Jurist)

Det kan til tider kræve noget ekstra af forældrene til et

behandlingskrævende barn at indgå i samvær. Hvis forældrene

derudover selv er udfordret på forskellige områder, er det ikke

sikkert, at forældrene kan magte samværet med barnet.

Forældrene møder ikke op til samvær

Interviewkommunerne fortæller, at de oplever, at forældrene

ikke altid møder op til det planlagte samvær, hvilket kan føre

til, at forvaltningen indstiller til afbrydelse af samvær, hvis det

ustabile fremmøde påvirker barnet negativt. En fagkoordinator

fra en af interviewkommunerne beskriver det således:

”Det er bare så hårdt for barnet det der med, at nu skal

barnet til noget meget ubehageligt, og så blev det ikke til

noget. Men bliver det så i næste uge, eller hvad sker der? Vi

bliver nødt til at indstille til afbrydelse for at skabe den ro,

også selvom der ikke er samvær, men så barnet ved, at der

ikke er noget samvær. Også selvom barnet reelt ikke har

set sin mor i 6 måneder, men barnet har haft de

følelsesmæssige ture op og ned, fordi de ikke vidste, hvad

der skulle ske.”

(Fagkoordinator)

I interviewene med kommunerne fremgår det, at usikkerheden

om, hvorvidt forældrene møder op, har stor betydning for

USTABILT

FREMMØDE KAN

GØRE BARNET

UTRYGT OG FØRE

TIL AFBRYDELSE

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

barnet. Der kan derfor træffes afgørelse om afbrydelse af

samvær for at give barnet ro, selvom samværet reelt set er

afbrudt på grund af samværspersonens manglende fremmøde.

STIGNING I AFBRYDELSE AF BÅDE SAMVÆR OG

KONTAKT

Sagsgennemgangen viser, at der er sket en stigning i andelen

af afgørelser, hvor både samvær og kontakt er afbrudt i de

afgørelser, der er truffet af hensyn til barnets sundhed og

udvikling. I 2016 udgjorde andelen af afgørelser efter stk. 3,

hvor både samvær og kontakt var afbrudt, 13 procent af

afgørelserne, mens det i år 2018 udgjorde 23 procent af

afgørelserne. Der er altså i perioden sket en stigning på 10

procentpoint. Se figur 3.1.

FIGUR 3.1 HVILKEN TYPE FORBINDELSE ER AFBRUDT I AFGØRELSER EFTER § 71, STK. 3.?

78%

68%

63%

30%

23%

Samvær

2016

Kontakt

2017

13%

Samvær og kontakt

2018

Note: Figuren er baseret på i alt 294 sager, hvor der er truffet afgørelse efter § 71, stk. 3 eller § 71, stk. 2. jf. stk. 3. Heraf er

der 15 sager, hvor der både er truffet afgørelse efter § 71, stk. 3 og stk. 4.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

Hvis barnet har behov for ro

Det fremgår af interviewene med kommunerne, at det kan

være nødvendigt at afbryde både samvær og kontakt, hvis

barnet har behov for ro og svært ved at sige fra. En jurist fra

en kommune fortæller her om de situationer, hvor det er

nødvendigt at afbryde både samvær og kontakt:

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

”Vi

har nogle forældre, der ikke kan styre det

med sms’er

og opkald, og som ikke kan se, hvad barnets behov er, eller

er helt uenige i, hvad der er det rigtige for barnet. Barnet er

i en loyalitetskonflikt, og svarer forældrene, men bliver

faktisk forstyrret i sin hverdag, får ikke ro, og får ikke sagt

fra. Det kan være der, der er behov for, at man tager det

hele med.”

(Jurist)

Når forældrene uhensigtsmæssigt kontakter barnet

Kommunerne fortæller også, at de afbryder både samvær og

kontakt efter stk. 3, hvis forældrene uhensigtsmæssigt

kontakter barnet. En medarbejder i en kommune beskriver de

sager, hvor det både er samvær og kontakt, der er afbrudt,

således:

”Der hvor vi har ”både

og”, der er det helt ustyrligt. De

opsøger barnet hele tiden og kimer barnet ned. Det er der,

hvor barnet er udsat for massiv pres udefra.”

(Fagspecialist)

En medarbejder fra samme kommune uddyber:

”Eller kan finde på at opsøge barnet i skolen eller via

barnets skolekammeraters forældre. Hvor det netop bliver

sådan, at vi er langt ude over at kunne sætte en ramme,

som kan overholdes. Når vi kommer helt derud, at ikke

engang den ramme vi i første omgang har forsøgt at sætte,

kan overholdes. For vi starter jo med at prøve ikke at bryde

en relation, men når vi kommer helt derud, så er det fordi,

at det slet ikke går.”

(Sagsbehandler)

Flere af interviewkommunerne beskriver, at de vælger at

afbryde både samvær og kontakt, når kontakten til forældrene

eller netværk medfører et massivt pres på barnet og er

forstyrrende for barnets hverdag. I forlængelse heraf tegner

flere af kommunerne et billede af, at stigningen i afbrydelse af

samvær og kontakt, kan skyldes et øget fokus på afbrydelse af

kontakt. Dette forklarer kommunerne med, at forældre og

netværk har fået flere kanaler at kontakte børnene gennem

inden for den seneste årrække.

ØGET FOKUS PÅ

AFBRYDELSE AF

KONTAKT

AFBRYDELSE AF KONTAKT

Det fremgår af servicelovens § 71, stk. 3 og 4, at det er

brev-, mail eller telefonforbindelse, der kan afbrydes.

Det bliver også fremhævet, at der er kommet mere fokus på

den enkelte sag og på at finde de sager, hvor barnet og

forældrene eller netværket reelt ikke har kontakt og så at gå

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

ind og få truffet afgørelse om afbrydelse af kontakten.

PERIODEN FOR AFBRYDELSE AF SAMVÆR

OG/ELLER KONTAKT ER BLEVET KORTERE

Af sagsgennemgangen fremgår det, at der er sket en stigning i

de kortere perioder for afbrydelse af samvær og/eller kontakt.

I 2016 var der i 31 procent af afgørelserne truffet afgørelse om

at afbryde samvær og/eller kontakt i én til seks måneder. I

2018 er dette tal steget til 41 procent. Samtidig er der sket et

fald i de helt lange perioder. I 2016 var perioden i 8 procent af

afgørelserne afbrudt i 25 måneder eller derover, hvor det i

2016 kun var tilfældet i én procent af afgørelserne.

Se figur 3.2.

FIGUR 3.2 HVOR LANG ER PERIODEN FOR AFBRYDELSE I AFGØRELSER EFTER § 71, STK. 3?

48%

46%

43%

41%

34%

31%

14%

15%

1 - 6 mdr.

7 - 12 mdr.

2016

2017

13 - 24 mdr.

2018

25 mdr. og derover

Note: Figuren er baseret på 294 klagesager, hvor der er truffet afgørelse om afbrydelse af samvær og/eller kontakt efter § 71,

stk. 3. Der er flere sager, hvor der er truffet afgørelse om afbrydelse af både samvær og kontakt, hvor perioden kan

være forskellig for afbrydelse af hhv. samværet og kontakten.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

Konkret vurdering af perioden, men ofte seks måneder

Interviewkommunerne fortæller at de tager stilling til perioden

for afbrydelse fra sag til sag. Ofte er perioden for afbrydelse

seks måneder for sager, hvor der er truffet afgørelse efter §

71, stk. 3. Her fortæller en jurist fra en kommune, at de

lægger sig op af børn og unge-udvalget og Ankestyrelsens

praksis:

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

”Udvalget og Ankestyrelsen giver sjældent lange perioder,

så oftest er det noget med seks måneder, og så skal der

være virkelige gode argumenter

for at gå op til et år.”

(Jurist)

Længere periode hvis der ikke er tegn på, at forholdene

ændrer sig

Selvom praksis for afbrydelsesperioden typisk er på seks

måneder, afbrydes samværet også i kortere eller længere

perioder. Flere af interviewkommunerne fortæller, at når

perioden afbrydes længere tid end seks måneder, er det fordi,

der ikke er tegn på, at forholdene i sagen vil ændre sig, og

sagen måske er blevet behandlet mange gange over en

periode. Det fortæller en jurist om her:

HVIS DER IKKE

ER TEGN PÅ, AT

FORHOLDENE VIL

ÆNDRE SIG

”Det er typisk

for seks måneder, medmindre der er noget,

der taler for, at forholdene ikke vil ændre sig. For eksempel

med psykisk syge forældre, hvor der ikke er udsigt til, at

det ændrer sig. Hvis man flere gange har været inde og få

seks måneder, så er det, vi overvejer at indstille til et år,

som også nogle gange går igennem i børn og unge-udvalget

og Ankestyrelsen, fordi der ikke er noget, der taler for

ændring i sagen”.

(Jurist)

Kortere perioder ved behov for at oplyse sager og i

sager om yngre børn

Kommunerne beskriver, at perioden for afbrydelse typisk er

kortere end seks måneder i tilfælde, hvor kommunen har

behov for at oplyse sagen yderligere og samle dokumentation

fra det samvær og/eller den kontakt, der kan være iværksat i

den afbrudte periode

. En kortere periode kan være gavnlig,

hvis der mangler dokumentation i sagen, da der så kan blive

fulgt op på det samvær, der er. En jurist fra en kommune

beskriver:

”Og

så er det at børn og unge-udvalget nogle gange sætter

det til kortere tid, jo nok fordi de er enige i afgørelsen, men

måske er lidt i tvivl i forhold til dokumentationen. Og det

kan svinge lidt op og ned, hvad det egentlig er barnet selv

vil og har svært ved at give udtryk for, og så kan det godt

være, at det er nødvendigt at afbryde samværet i en

kortere periode for at følge de samvær, der er.”

(Jurist)

Hvis børnene er helt små, kan afbrydelsen også være i kortere

perioder, fordi man ønsker at bevare relationen mellem barn

Hvis der er samvær og/eller kontakt mindre end en gang om måneden sidestilles det

med afbrydelse af samvær og/eller kontakt efter § 71, stk. 2.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

og forældre:

”Det er også en særlig gruppe med de helt små. Det er der,

hvor det kan svinge op og ned i perioder, fordi man jo gerne

vil bevare den relation, og det kan jo ikke ske på andre

måder end ved samvær, når børnene er så små. Der kan

man svinge mellem afbrudt i nogle måneder og så forsøge

samvær igen, hvis det er en god periode for barnet. Hvis

udviklingen så går tilbage igen, så må man måske have en

periode med afbrydelse igen.”

(Jurist)

Barnets ønsker vejer tungt også i forhold til perioden

I flere kommuner ses det, at barnets ønsker vejer tungt i

forhold til fastsættelse af perioden. En jurist fra en kommune

forklarer de således:

”Det er meget anderledes for de store end de små,

for i 13

til 14 års-alderen bliver det lidt som i familieretshuset, at

barnets holdning kommer til at veje meget tungt, og det

kommer også til at veje tungt på de perioder, man

fastsætter. Barnets holdning betyder mere og mere, fordi

en 14 årig der intenst modsiger sig samvær, det vil være

rigtig svært for udvalget at

sige: Det skal du så alligevel.”

(Jurist)

KOMMUNERNES UDFORDRINGER VED SAGER

AFGJORT EFTER § 71, STK. 3

Flere kommuner peger på, at der kan være forskellige

udfordringer forbundet med fastsættelse af samvær for

målgruppen af børn og unge, som har afbrudt samvær og/eller

kontakt på grund af hensyn til barnets eller den unges

sundhed eller udvikling. Nedenfor fremhæves nogle af de

udfordringer, som kommunerne fremhævede i interviewene.

Barnet ønsker ikke samvær, men der er ingen

begrundelse for, at samvær skader sundhed eller

udvikling

Flere af de børn, som har afbrudt samvær efter § 71, stk. 3, er

børn eller unge, som har været anbragt igennem flere år. En

sagsbehandler fra en af interviewkommunerne forklarer, at der

inden for denne målgruppe kan være børn og unge, som bliver

meget påvirket af samværet. Barnets ønske om ro kan derfor

være et argument for at begrænse samværet yderligere:

”Hvis der er samvær hver 2.

til 3. uge så er der nogle børn,

som selv kan sætte ord på det, når de bliver gamle nok, at

de har næsten ikke ro. De ved godt, hvornår der er

samvær, og så bliver de forberedt nogle dage eller en uge

inden og skal tænke på det, og så er de i samværet, og hvis

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

de så også skal bruge en uge på at falde ned igen. Så tit har

de næsten ikke ro til bare at være i deres hverdag.”

(Jurist)

I forlængelse heraf har nogle unge behov for at føle, at de

lever et ”normalt” liv uden at blive mindet om, at de er

anbragt og kontinuerligt skal have samvær med deres

biologiske forældre eller netværk:

”De ønsker bare at leve så normalt som muligt typisk i den

plejefamilie, hvor de bor. Det er ikke sikkert, at de har

fortalt deres venner ovre i skolen, at det faktisk er en

plejefamilie, de bor hos. Hvis de har boet der i mange år og

fra de var små, er det ikke sikkert, at folk i deres

omgangskreds ved, at de er anbragt uden for hjemmet, og

det ikke er deres biologiske forældre, de bor sammen med.

Og så at skulle sige, at de ikke kan være med til en

klassefest eller fødselsdag, fordi de skal på samvær, det kan

fylde meget. Det har jeg hørt gentagene gange i udvalget i

de år, jeg har været der. Det er svært, for der er ikke nogen

super god begrundelse i forhold til, hvis man skal ind og

vurdere deres sundhed og udvikling andet end, at de når et

punkt, hvor det er vigtigt at være ligesom vennerne.”

(Jurist)

I forlængelse af ovenstående eksempler beskriver flere

kommuner, at det kan være vanskeligt at fastsætte samværet,

da der på den ene side kan være et barn, som tydeligt siger

fra og ikke ønsker at se deres forældre. På den anden kan der

være nogle forældre, som ønsker at se deres børn, og som

ikke skader barnets sundhed eller udvikling i samværet.

”De ønsker bare at leve

så normalt som muligt.”

FOKUS PÅ BARNETS HOLDNING OG ØNSKER

Det fremgår af ordlyden i servicelovens § 46, at hensynet

til barnet eller den unge vægter tungere end forældrenes

ønske om samvær og kontakt. Det vil sige, at der skal

lægges vægt på barnets eller den unges holdning.

Samtidig er udgangspunktet for vurderingen, at barnet

eller den unge som hovedregel har brug for at bibeholde

samvær og kontakt til biologiske forældre/familie under

en anbringelse.

Barnet kan være i en loyalitetskonflikt

I andre situationer kan det være meget vanskeligt for

sagsbehandleren at vurdere, hvad barnet eller den unge

egentlig ønsker i forhold til fastsættelse af samvær. Ofte kan

barnet eller den unge være i en loyalitetskonflikt i forhold til

forældrene, og det kan derfor være sagsbehandlerens

oplevelse, at barnet ikke altid får fortalt sandheden. En

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

sagsbehandler forklarer det således:

”Vi har nogle svære sager, hvor barnet enten ikke rigtig vil

sige noget, men man godt kan mærke, at det er et barn,

der er rigtig presset. De er i den her loyalitetskonflikt og

siger måske ét til sine forældre, siger noget andet til

plejefamilie og siger noget tredje til sagsbehandleren. Det

kan være en længere proces at finde frem til, hvad der er

det rigtige.”

(Jurist)

Flere af kommunerne beskriver, at i sådanne situationer kan

det være svært for sagsbehandlerne at træffe den rigtige

beslutning i sagen og lave den rette indstilling til udvalget.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 4

Afbrudt samvær og/eller

kontakt grundet overgreb

eller formodning om overgreb

I dette kapitlet belyser vi ud fra sagsgennemgangen,

udviklingen i afgørelser efter servicelovens § 71, stk. 4, og

hvad der karakteriserer de klagesager, hvor der er truffet

afgørelse efter denne bestemmelse.

På baggrund af interview med kommunale medarbejdere

afdækker kapitlet ydermere den kommunale praksis, når der

træffes afgørelse om afbrudt samvær eller kontakt grundet

viden eller formodning om overgreb efter § 71, stk. 4.

STIGNING I AFGØRELSER EFTER § 71, STK. 4

Sagsgennemgangen viser, at der er sket en stigning i både

antallet og andelen af afgørelser, hvor der er afbrudt samvær

og/eller kontakt grundet overgreb eller formodning om

overgreb. Fra 2016 til 2018 er der antalsmæssigt sket en

stigning på 18 afgørelser, svarende til en stigning på syv

procentpoint. Se tabel 4.1.

TABEL 4.1 UDVIKLING I AFGØRELSER EFTER § 71, STK. 4 (ANTAL OG PROCENT)

2016

Afgørelser efter §

71, stk. 4

Total antal

afgørelser om

afbrydelse af

samvær og/eller

kontakt

108

18 %

100 %

126

2017

25 %

100 %

148

2018

25 %

100 %

I alt

382

Note: Tabellen er baseret på 88 klagesager, hvor der er truffet afgørelse efter § 71, stk. 4 eller § 71, stk. 2. jf. stk. 4. Heraf er der 15

sager, hvor der både er truffet afgørelse efter § 71, stk. 3 og stk. 4.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

HVAD KARAKTERISERER SAGER AFGJORT

EFTER § 71, STK. 4?

Nedenstående afsnit er baseret på interview med kommuner,

som taler ud fra deres arbejde med sager om afbrydelse af

samvær og/eller kontakt. Erfaringerne er således baseret på

både afgørelser, der er påklaget og afgørelser, der ikke er

påklaget.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

Stor variation i sagen

–

men typisk er der rejst sigtelse

Interviewkommunerne fortæller, at sager, hvor der træffes

afgørelse om afbrydelse af samvær og/eller kontakt efter § 71,

stk.4, handler om vold og seksuelle overgreb. Omfanget og

dokumentation af overgreb kan dog variere sagerne imellem,

ligesom det kan variere, om der er tale om en underretning

om overgreb i en ny sag eller i en verserende sag, hvor barnet

eller den unge allerede er anbragt af kommunen.

I en af interviewkommunerne fortæller en jurist, at politiet ofte

har rejst sigtelse i de sager, hvor børn og unge-udvalget

træffer afgørelse om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

efter stk. 4:

”Det

er sager, hvor der er overgreb eller mistanke om

overgreb, hvor vi har børnehuset eller politiet involveret.

Der er formentlig rejst sigtelse, og så er vi forpligtede til at

forelægge den efter stk. 4. Nogle gange bliver sigtelsen

tilbagetrukket, og der jo ikke nødvendigvis sket overgreb,

og andre gange går sagen videre, hvor vi så fastholder,

såfremt det giver mest mening i sagen, at samværet skal

være afbrudt. Det er både vold, seksuelle overgreb, social

kontrol. Og de sager har vi desværre en del af.”

(Jurist)

I en anden interviewkommune beskriver forvaltningens jurist

spændevidden i sagerne:

”Det

kan være sager, hvor der foreligger endelig dom til lige

præcis det barn vi taler om - til sager hvor der ligger en

forholdsvis løs beskyldning fra mor mod far eller morfar,

som ikke er underbygget af noget andet i sagen, og det er

aldrig anmeldt.”

(Jurist)

Børnenes udtalelser vejer tungt

Kommunen kan få viden eller formodning om overgreb via en

underretning fra eksempelvis fagpersoner i dagtilbud eller

skole, som reagerer på udtalelser fra barnet, bekymrende

adfærd eller fysiske mærker på barnet. Interviewkommunerne

fortæller, at sagerne typisk starter ved, at barnet eller den

unge selv fortæller om overgrebet, og at der netop lægges

meget vægt på barnets egen fortælling om, hvorfor de ikke

ønsker at se deres forældre:

”Det er tit en underretning, der går på, at barnet

eller den

unge selv fortæller det, eller at nogen har set noget. Det

kan være, at institutionen kan se, at der er mærker på et

barn, som skal undersøges nærmere, som er mistænkelige.

Og så går det typisk ret hurtigt, og så bliver det til

genbehandlingssager, som vi har løbende i udvalget.”

(Jurist)

”Der er formentlig rejst

sigtelse, og så er vi

forpligtede til at

forelægge den efter stk.

4.”

BARNET

FORTÆLLER SELV

OM OVERGREB

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

En sagsbehandler fra en anden interviewkommune fortæller

om en sag, hvor det har været meget tydeligt i børnenes

udsagn, at de ikke ønsker at se deres far. Afbrydelsen af

samvær har været over en længere periode, og har været med

til at give ro i anbringelsen:

”Afbrydelsen

sker primært, hvis børnene siger, at de ikke

vil. Vi har to børn lige nu, som ikke har set deres far i flere

år. Og sidste gang sagen røg i Ankestyrelsen, lavede de

gudskelov perioden om til to år. Hold op, det har givet ro for

de børn med de to år. De har fået at vide, at vi passer på

dem, og vi skal nok skærme dem imod deres far, for de vil

bare ikke se ham.”

(Sagsbehandler)

STIGNING I AFBRYDELSE AF BÅDE SAMVÆR OG

KONTAKT

I forhold til afgørelser, hvor samværet og/eller kontakten er

afbrudt grundet overgreb eller formodning om overgreb, gør

samme tendens sig gældende, som for afgørelser hvor samvær

og/eller kontakt er afbrudt grundet hensynet til barnets

sundhed eller udvikling. Der er en stigning i andelen af

afgørelser, hvor både samvær og kontakt er afbrudt. I 2016

gjorde det sig gældende for 32 procent af afgørelserne, mens

det i 2018 gjorde sig gældende for 38 procent af afgørelserne.

Der er altså i perioden sket en stigning på seks procentpoint.

Vi kan også se, at der er sket et fald i andelen af afgørelser,

hvor samvær alene er afbrudt. I 2016 var samvær afbrudt i 68

procent af afgørelserne, og i 2018 var samvær afbrudt i 51

procent. Se figur 4.1 nedenfor.

STIGNING I

SAGER, HVOR

BÅDE SAMVÆR OG

KONTAKT ER

AFBRUDT

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 4.1 HVILKEN TYPE FORBINDELSE ER AFBRUDT I AFGØRELSE EFTER § 71, STK. 4?

68%

53%

51%

38%

32%

34%

Samvær

2016

13%

Kontakt

2017

11%

Samvær og kontakt

2018

Note: Figuren er baseret på 88 afgørelser, hvor der er truffet afgørelse efter § 71, stk. 4. Heraf er der 15 sager, hvor der både

er truffet afgørelse efter § 71, stk. 3 og stk. 4

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

Den mest indgribende afgørelse iværksættes først

Interviewkommunerne fortæller, at en stor gruppe af

afgørelserne om afbrydelse af samvær og kontakt efter stk. 4

er karakteriseret ved, at der ofte ikke har været forsøgt

overvåget eller støttet samvær forinden. Dette står i kontrast

til sager om afbrydelse, som behandles efter stk. 3, hvor

forvaltningen ofte har forsøgt med en mindre indgribende

tiltag, før der trædes til afbrydelse jf. kapitel 3.

Ifølge flere interviewkommuner skyldes det, at der i sager,

hvor der er formodning eller viden om overgreb, ofte er behov

for at give barnet ro i en akut situation. Derudover har

forvaltningen samtidig behov for tid til at oplyse sagen bedst

muligt. En jurist fra en interviewkommune beskriver et

eksempel på et forløb således:

”Det kan være en sag, der er startet med en akut

anbringelse, hvor det for eksempel er en teenager, der

kommer og fortæller om vold og social kontrol i hjemmet.

Så kører vi hele pakken, hvis der ikke er samtykke til

anbringelsen, så er der tit også anonymiseret og afbrudt

samvær og kontakt efter den unges eget ønske. Og så er

det, at man starter med det allermest indgribende, og så

AKUT

ANBRINGELSE

FØRER OFTE TIL

AFBRYDELSE AF

SAMVÆR OG

KONTAKT

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

skynder sig at oplyse sagen bedst muligt i kontakt med

børnehuset og politiet og i dialog med forældrene i forhold

til om der er noget, der kan erkendes, eller om de afviser

det fuldstændig.”

(Jurist)

En jurist fra samme kommune fortæller i forlængelse heraf, at

der er stor opmærksomhed på, at der ved afgørelser efter §

71, stk. 4, skal træffes afgørelse om afbrydelse af samvær og

kontakt medmindre særlige forhold taler imod det.

”I

§ 71, stk. 4, står der, at man skal gøre det. I stk. 3 kan

man gøre det, hvis det er nødvendigt af hensyn til sundhed

og udvikling, i stk. 4 skal man gøre det. Kontakten er typisk

afbrudt, med mindre der er helt særlige forhold. For vi skal

politianmelde, og det er begrænset, hvor meget vi må

fortælle forældrene i starten, og det kan også være lidt

svært med en sag i børn og unge-udvalget, at man skal

partshøre forældrene uden at måtte fortælle dem noget.

Der er typisk afbrudt kontakt i hvert fald for en periode.

Særligt hvis det starter som en akutsag og

formandsbeslutning, så er det i hvert fald i den måned. Og

så må man se, hvad status er, når der er gået nogle uger,

Hvor meget har vi nået at få oplyst og endnu vigtigere,

hvad ønsker barnet eller den unge selv i en overgrebssag.”

(Jurist)

Mere fokus på også at afbryde kontakt

Ligesom det også er beskrevet i kapitel 3 kan kontakten

mellem det anbragte barn og forældre eller netværk i dag

foregå via flere forskellige kanaler end tidligere. Flere af

kommunerne beskriver, at det har medført

–

også i sager

vedrørende overgreb

–

at de er blevet mere opmærksomme

på, hvorvidt der er behov for at afbryde kontakten, hvor der

kan være risiko for, at forældrene har en negativ påvirkning på

barnet og anbringelsen. En sagsbehandler fra en

interviewkommune forklarer således:

”Det er et parameter, hvis børnene ikke har lyst til at se

forældrene, men så er det også et parameter, hvis de

påvirker børnene. Vi har en sag, hvor moderen begyndte på

alt muligt mærkeligt på Messenger og begyndte at true

andre børn på opholdsstedet med, at de skulle true barnet.

Vi måtte sige, at der ikke er noget kontakt med mindre, der

sidder en pædagog ved siden af.”

(Sagsbehandler)

Flere af interviewkommunerne fortæller i forlængelse heraf, at

det er vanskeligt for dem at håndhæve afbrydelse af kontakten

i praksis:

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

”Det er fuldstændig umuligt at overvåge kontakten i

den her

verden. Vi har prøvet, men vi kan slet ikke styre det.”

(Sagsbehandler)

Den nemme adgang til mobiltelefoner, computere og sociale

medier er noget af det, der gør det særligt vanskeligt at styre

kontakten mellem barnet og forældre eller netværk.

PERIODEN FOR AFBRYDELSE AF SAMVÆR

OG/ELLER KONTAKT ER BLEVET LÆNGERE

Afgørelser om afbrydelse af samvær og/eller kontakt efter §

71, stk. 4, bliver ofte truffet for en periode på mellem én til

seks måneder. Dog ses det, at der er sket et fald i andelen af

afgørelser, hvor perioden er på én til seks måneder, og

samtidig en stigning i andelen, hvor der bliver truffet afgørelse

om afbrydelse af samvær og/eller kontakt for en periode på

syv til 12 måneder. Se figur 4.2 nedenfor.

FIGUR 4.2 HVOR LANG ER PERIODEN FOR AFBRYDELSE I AFGØRELSER EFTER § 71, STK. 4?

76%

51%

41%

30%

16%

12%

1 - 6 mdr.

7 - 12 mdr.

2016

2017

13 - 24 mdr.

2018

25 mdr. og derover

Note: Figuren er baseret på 88 afgørelser, hvor der er truffet afgørelse om afbrydelse af samvær efter § 71, stk. 4. Der er flere

sager, hvor der er truffet afgørelse om afbrydelse af både samvær og kontakt, hvor perioden kan være forskellig for

afbrydelse af hhv. samværet og kontakten.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

Konkret vurdering af fastsættelse af periode

Flere af kommunerne påpeger, at sagerne om afbrydelse af

samvær og/eller kontakt ofte er meget komplekse, og det

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

derfor kan være svært at sige noget generelt om sagerne.

Dette gælder også for fastsættelse af perioden for afbrydelse,

da flere forskellige parametre kan spille ind, og børn og unge-

udvalget altid skal tage stilling til de individuelle forhold, der er

i den enkelte sag.

På tværs af interviewkommunerne tegner der sig dog et billede

af, at der er praksis for afbrydelse i en periode på seks

måneder eller kortere tid, når der træffes afgørelse om

afbrydelse af samvær og/eller kontakt efter stk. 4. En

sagsbehandler beskriver forløbet omkring fastsættelse af

tidsperioden således:

TYPISK TRÆFFES

AFGØRELSE OM

AFBRYDELSE FOR

SEKS MÅNEDER

”D

et kommer an på, hvad man i øvrigt har i sagen, for hvis

det er en formandsbeslutning, og du ikke kender sagen i

forvejen, så har du heller ikke nogen børnefaglig

undersøgelse, og barnet er måske på en akutinstitution. Så

der kan det være, at anbringelsen i sig selv bliver kortvarig,

fordi udvalget siger, at de gerne vil se den børnefaglige

undersøgelse i løbet af tre-fire måneder - ergo bliver

samværet også i den periode. Hvis det er overvåget

samvær, så kan vi få nogle samværsbeskrivelser. Hvis det

er afbrudt, så kan vi se, om det er det bedste for barnet lige

nu og

her.”

(Jurist)

I en anden kommune fortæller forvaltningens jurist, at de har

meget fokus på at følge Ankestyrelsens praksis for fastsættelse

af perioden samt de intentioner, der er beskrevet i forarbejdet

til lovgivningen. Fastsættelse af perioden er dog altid en

konkret vurdering i den enkelte sag.

Ved grov vold eller gentagende overgreb er perioden

længere

De sager, hvor der træffes afgørelse om afbrydelse på mere

end seks måneder, vil ifølge flere af interviewkommunerne

typisk være sager, hvor der er tale om grov vold, gentagende

overgreb, afsagt dom eller sager, hvor forældrene eksempelvis

sidder i fængsel. I de sager vil der således være tydelig

dokumentation for, at der er sket overgreb:

”Det

vil være de sager, hvor vi har en reel dom. Hvor nogen

rent faktisk er blevet straffet for det. Så giver det jo ligesom

sig selv. Men det er jo ikke hovedparten, hvor vi har en

dom. I mange af de her sager går politi og

anklagemyndigheden jo ikke videre med dem, fordi der er

ikke nok til bevisførelse.”

(Fagspecialist)

Barnets alder kan have betydning for perioden

I SAGER HVOR

DER ER AFSAGT

DOM ER

PERIODEN OFTE

LÆNGERE

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

Et andet parameter, som kan have betydning for fastsættelse

af perioden, er barnets eller den unges alder. Alt afhængig af

sagens karakter, vil det som oftest være mere nærliggende for

udvalget at træffe afgørelse om en længere periode, hvis

barnet eller den unge har en vis alder og modenhed og tydeligt

kan give udtryk for sin egen holdning. En sagsbehandler

forklarer det således:

”Og tit så har

børnenes alder også en betydning, hvis det er

små børn, der ikke rigtig forstår, hvad det er, der foregår og

kan have et savn, så kan det være en korterevarende

periode. Og det kan være unge, der i en lang periode har

gået og taget tilløb til, at fortælle nogle voksne, hvordan

forholdene er derhjemme med vold, og trusler og social

kontrol. De er helt klar på, at de ikke vil se deres forældre.

Så kan det være en længere periode i de sager.”

(Jurist)

KOMMUNERNES UDFORDRINGER VED SAGER

AFGJORT EFTER § 71, STK. 4

Når der er tale om afbrydelse af samvær og/eller kontakt ved

viden eller formodning om overgreb, kan

interviewkommunerne opleve flere forskellige udfordringer i

arbejdsgangen. Nedenfor fremgår nogle af de udfordringer,

som blev beskrevet på tværs af interviewkommuner.

Stor variation i dokumentation for overgreb

Flere kommuner fortæller, at det kan være vanskeligt at

dokumentere behovet for afbrydelse af samvær og/eller

kontakt i de sager, hvor der er tale om en formodning om

overgreb. I en interviewkommune refererer juristen til selve

ordlyden i lovgivningen, som netop er formuleret meget bredt:

”Det

er jo faktisk bare, at vi har den oplysning. Det er jo

nok at vi har den, så er vi inde i bestemmelsen

–

så skal

børn- og unge-udvalget ind over. Det er netop derfor, at det

kan gøre det svært at arbejde videre i de sager. For

selvfølgelig vil den person, det nu handler om sige, at de er

uskyldige. Det er svært, for vi kan ikke føre bevis for noget.

Det skal vi jo heller ikke. Vi skal bare alene handle på den

formodning.”

(Jurist)

En sagsbehandler fra en anden interviewkommune beskriver

samme problemstilling i en sag, hvor det udelukkende er

barnets udsagn, der er dokumentationen i sagen:

”Nogle

gange har vi kun den unges eget udsagn, hvis det

ikke er noget, der er dokumenteret lægeligt ved mærker på

kroppen, eller nogen der har set det og kan bekræfte det.

”Det er svært, for vi kan

ikke føre bevis for noget.

Det skal vi jo heller ikke.

Vi skal bare alene handle

på den formodning.”

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

”Det

kan være nogle

meget svære sager, fordi

den unge fortæller og er

meget insisterende på,

at det er sket, og

forældrene er meget

afvisende på, at det er

sket.”

Det kan være nogle meget svære sager, fordi den unge

fortæller og er meget insisterende på, at det er sket, og

forældrene er meget afvisende på, at det er sket. Men så er

vi i formodningen, indtil vi får andre oplysninger.”

(Jurist)

Når sigtelsen frafaldes, men der fortsat er formodning

I flere af sagerne om overgreb vil politiet være i gang med

efterforskningen i den periode, hvor samværet og/eller

kontakten er afbrudt. En af interviewkommunerne fortæller om

den situation, der kan opstå i de sager, hvor sigtelsen

frafaldes, men hvor barnet eller den unge fortsat fastholder, at

de har været udsat for overgreb og ikke ønsker at se deres

forældre:

”Der

hvor udfordringen kommer, er der hvor politiet

frafalder sigtelsen, for har vi så viden om, at der har været

overgreb, eller har vi en formodning, eller kan advokaten

eller forældrene bilde udvalget ind, at det er falsk. Det er jo

det, der foregår i almindelige menneskers hoved - vi har

været sigtet, men vi er jo ikke dømt, så har vi jo ikke gjort

det. Det er jo så dér, den bliver lidt anderledes i

serviceloven, for så kommer formodningen. For vi tror på

børnene, fordi de ting de fortæller os, det er ikke noget man

ved, hvis man er tre-fire-fem år gammel og ikke har set

det.”

(Sagsbehandler)

Ifølge ovenstående citat oplever nogle kommuner, at det kan

være vanskeligt at dokumentere en formodning om overgreb.

FORMODNING OM OVERGREB

Principafgørelserne

63-16

42-18

præciserer, at der

fortsat kan være en formodning i de situationer, hvor en

sigtelse frafaldes, men eksempelvis barnet fortsat

fastholder, at der er sket et overgreb. Det betyder, at

sagen skal forelægges børn og unge-udvalget efter § 71,

stk. 4.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 5

Hvem er samvær og kontakt

afbrudt med? Og hvem

klager?

Dette kapitel belyser på baggrund af sagsgennemgangen, med

hvilke personer samvær og/eller kontakt afbrudt, hvem der

klager over afgørelsen, og udviklingen over tid i forhold til

dette.

Derudover belyser kapitlet på baggrund af interview med

kommuner, hvilke afgørelser der påklages, og hvem der

klager.

FORBINDELSEN AFBRYDES OFTEST MED MOR I

§ 71, STK. 3, OG OFTEST MED FAR I § 71, STK.

I samme klagesag kan samvær og/eller kontakt være afbrudt i

forhold til flere personer. I sagsgennemgangen har vi kigget

på, hvor ofte samvær og/eller kontakt med mor, far, søskende

og netværk mv. er afbrudt.

I sagsgennemgangen og af nedenstående figur 5.1 kan vi se,

at der er sket et fald i andelen af klagesager fra 2016 til 2018,

hvor samvær og/eller kontakt med moren er afbrudt.

Fra 2016 til 2017 er der samtidig sket en stigning i andelen af

klagesager, hvor samvær og/eller kontakt med faren er

afbrudt. Andelen er dog faldet igen i 2018. Der er ligeledes

sket en stigning i andelen af klagesager, hvor samvær og/eller

kontakt med bedsteforældre er afbrudt.

Fra 2016 til 2018 er der kun én klagesag, hvor samvær

og/eller kontakt med tidligere plejefamilier er afbrudt. Det er

generelt flest klagesager, hvor forbindelsen med den ene eller

begge forældrene er afbrudt. Det kan skyldes, at

plejeforældrene, bedsteforældre og søskende ikke har

mulighed for at klage, og vi i denne undersøgelse kun

gennemgår klagesager.

FLEST

KLAGESAGER,

HVOR

FORBINDELSE

MEDFORÆLDRE ER

AFBRUDT

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 5.1 HVILKEN PERSON ER SAMVÆR OG/ELLER KONTAKT AFBRUDT MED?

–

FORDELT PÅ

ÅR

70%69%

63%

57%

53%

17%

7% 5% 5%

Mor

Far

Søskende

2016

2017

11%

0% 0% 1%

Tidligere

plejefamilie

10% 9%

Bedsteforældre

2018

Andet netværk

Note: Figuren er baseret på 367 klagesager. Samvær eller kontakt kan være afbrudt i forhold til flere personer, og procenterne

summer derfor ikke til 100 procent.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

I nedenstående figur 5.2 kan vi se, hvem samvær og/eller

kontakt er afbrudt med fordelt på afgørelser efter stk. 3 og stk.

4 samlet set over årene.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 5.2 HVILKEN PERSON ER SAMVÆR OG/ELLER KONTAKT AFBRUDT MED?

–

FORDELT PÅ

STYKKE

80%

70%

58%

47%

14%

6% 6%

Mor

Far

Søskende

Stk. 3

Note: Figuren er baseret på 367 klagesager.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

Bedsteforældre

stk. 4

0% 0%

Tidligere

plejefamilie

10% 8%

Andet netværk

Hvis vi dykker ned i udviklingen af, med hvem samvær og/eller

kontakt er afbrudt, fremgår det, at der fra 2016 til 2018 er

sket en stigning i afgørelser, hvor samvær og/eller kontakt

med mor og far er afbrudt efter stk. 4. For afgørelser efter stk.

3 er antallet af afgørelser, hvor det er mor, der er afbrudt

med, stabilt over de tre år. Der er samtidig sket en stigning i

afgørelser, hvor det er far, der er afbrudt med.

DET ER OFTEST MOR, DER KLAGER

Ved sager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt er det

kun biologiske forældre, forældremyndighedsindehavere og

barnet, der er fyldt 12 år eller derover, der har klageadgang.

MOR KLAGER I 74

PROCENT AF

KLAGESAGERNE I

2018

Af Ankestyrelsens sagsgennemgang fremgår det, at det oftest

er mor, der klager over kommunens afgørelse.

Af nedenstående figur 5.3 fremgår det, hvem der har klaget i

de sager, hvor forbindelsen med mor, far, søskende,

bedsteforældre eller plejeforældre er afbrudt. Her ser vi, at far

og mor klager i næsten alle de sager, hvor forbindelsen med

dem selv er afbrudt. Moren har klaget i 96 procent af de sager,

hvor forbindelsen med moren er afbrudt, og faren har klaget i

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

90 procent af de sager, hvor forbindelsen med faren er

afbrudt.

Figur 5.3 viser desuden, at moren klager i højere grad end

faderen og barnet, der er fyldt 12 år eller derover, i de

klagesager, der handler om søskende og bedsteforældre. I den

ene sag, hvor forbindelsen med tidligere plejefamilie er

afbrudt, er det barnet, der er fyldt 12 år eller derover, der har

klaget.

FIGUR 5.3 HVEM ER FORBINDELSEN AFBRUDT MED OG HVEM HAR KLAGET?

Hvem er forbindelsen

afbrudt med

Mor

61%

Far

95%

Søskende

86%

Bedsteforældre

Tidligere

plejefamilie

100%

Mor

Far

Barn

96%

42%

90%

70%

48%

Hvem har klaget

Note: Figuren baserer sig på følgende antal afgørelser, hvor forbindelsen med mor (245 afgørelser), far (199 afgørelser),

søskende (20 afgørelser), bedsteforældre (44 afgørelser) og tidligere plejefamilie (1 afgørelse) er afbrudt.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

BØRNENE KLAGER

SJÆLDENT DA

DERES ØNSKER

VEJER TUNGT I

AFGØRELSEN

Som vi kan se af de foregående figurer er det primært mor og

far, der klager over afgørelser om afbrydelse af samvær

og/eller kontakt. Det er det samme billede kommunerne

beskriver

–

at far og mor står for langt størstedelen af klager,

og barnet selv kun i sjældne tilfælde klager over en afgørelse.

Kommunerne fortæller, at barnets udtalelser og ønsker vejer

tungt i sagen både i forhold til indstillingen fra forvaltning til

udvalg og også i forhold til udvalgets beslutning om afbrydelse

af samvær og/eller kontakt. Kommunerne mener, at dette er

medvirkende årsag til, at børnene kun i sjældne tilfælde klager

over kommunens afgørelse i sager om samvær og/eller

kontakt.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 6

Metode

I dette kapitel beskriver vi de metoder, vi har anvendt i

undersøgelsen. Det drejer sig om:



En gennemgang af 367 klagesager om afbrydelse af

samvær og/eller kontakt

Kvalitative interview med sagsbehandlere,

fagkoordinatorer/teamledere og juridiske konsulenter

i fire kommuner

ANKESTYRELSENS GENNEMGANG AF

KLAGESAGER

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en gennemgang af

klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt i

perioden 2016 til 2018.

Hvilken viden bidrager gennemgangen af klagesager

med?

Formålet med at gennemgå sagerne er at afdække følgende:



Hvilken form for forbindelse er afbrudt (samvær, kontakt

samt samvær og kontakt)?

Hvorfor er der truffet afgørelse om afbrydelse af samvær

og/eller kontakt?

Hvilket stykke i § 71 er der truffet afgørelse om?

Hvilken person eller hvilke personer er samvær og/eller

kontakt afbrudt med?

Hvem har klaget over børn og unge-udvalgets afgørelse?

Hvilken periode gælder afbrydelsen for?

Har Ankestyrelsen hhv. stadfæstet, ændret eller ophævet

børn og unge-udvalgets afgørelse om at afbryde samværet?

Er der truffet afgørelse om anonymisering af

anbringelsessted?

Repræsentativ stikprøve

Sagsgennemgangen tager udgangspunkt i et repræsentativt

udsnit af Ankestyrelsens totale antal klagesager om afbrydelse

af samvær og/eller kontakt i perioden 2016 til 2018. Det

repræsentative udvalg er beregnet for hhv. 2016, 2017 og

2018, se tabel 6.1. Der indgår klagesager fra alle landets

kommuner i de udvalgte klagesager.

Ankestyrelsen har fra 2016 registreret klagesager efter § 71 i Serviceloven, men

praksis har ikke været at registrere, hvilket stykke under § 71, der er tale om.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.1 AFGJORTE KLAGESAGER OM AFBRYDELSE AF SAMVÆR OG/ELLER KONTAKT OG

STIKPRØVESTØRRELSE

2016

Antal klagesager

Stikprøve

151

109

2017

193

129

2018

235

146

I alt

579

384

Note: Stikprøven er beregnet ud fra et konfidensniveau på 95 pct. med en usikkerhedsmargin på 5 pct.

I stikprøven indgår klagesager, hvor Ankestyrelsen har truffet en eller flere afgørelser omhandlende afbrudt samvær og/eller afbrudt

brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene/netværket og barnet eller den unge. Den samme sag i Ankestyrelsen kan

indeholde flere afgørelser i relation til afbrydelse af samvær og/eller kontakt med eksempelvis både forældre og søskende. På grund af

registreringspraksis kan der også være enkelte klagesager, som i stedet omhandler kontrol med kontakt efter voksenansvarsloven.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

Frafald

Undersøgelsens stikprøve af Ankestyrelsens klagesager udgør

384 sager. Der er 17 sager, der efterfølgende er udgået, da de

ikke handler om afbrydelse af samvær og/eller kontakt.

Sagerne er udgået af følgende årsager:



10 sager er udgået, fordi de handler om overvåget samvær

3 sager udgår, fordi de handler om kontrol af kontakt

4 sager udgår, fordi de handler om overvåget samvær og

kontrol af telefonsamtaler.

Det samlede antal klagesager, der indgår i undersøgelsen, er

derfor 367.

Sager og afgørelser

I en klagesag kan der indgå flere afgørelser. Eksempelvis kan

der i samme klagesag være truffet afgørelse efter både § 71,

stk. 3 og stk. 4. Antallet af klagesager og antallet af afgørelser

er derfor ikke det samme

–

i undersøgelsen indgår 367

klagesager og heri 382 afgørelser. I 15 klagesager er der

truffet afgørelse efter både stk. 3 og stk. 4. I det indledende

kapitel 2 om den generelle stigning i klagesager refererer vi til

klagesager, i kapitel 3 og 4, hvor vi beskriver karakteristika for

afgørelser efter henholdsvis § 71, stk. 3 og stk. 4 hver for sig,

refererer vi til de afgørelser, der specifikt retter sig mod

henholdsvis stk. 3 og stk. 4.

Afgørelser om samvær og/eller kontakt mindre end en gang

om måneden sidestilles med afgørelser om afbrudt samvær

og/eller kontakt

Børn og unge-valget kan ud over at træffe afgørelser om

afbrudt samvær og/eller kontakt, også træffe afgørelse om

samvær og/eller kontakt mindre end en gang om måneden

efter servicelovens § 71, stk. 2. I denne undersøgelse

sidestiller vi begrænset samvær og/eller kontakt efter § 71,

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

stk. 2 med afbrydelse af forbindelse efter servicelovens § 71,

stk. 3 og/eller stk. 4.

Gennemgangen af 367 klagesager

Alle 367 klagesager er blevet gennemgået af en medarbejder,

der har udfyldt et analyseskema for hver enkelt klagesag.

Prøvegennemgang af klagesager

Forud for gennemgangen af klagesagerne foretog

medarbejderne, der har gennemgået de 367 klagesager, en

prøvemåling. Det indebar, at alle gennemgik en klagesag

sammen. Efterfølgende blev der fastlagt fælles retningslinjer

for, hvordan analyseskemaerne skulle udfyldes.

Kvalitetssikring af sagsgennemgangen

Vi har gennemgået de samlede besvarelser af

analyseskemaerne for at sikre, at alle relevante spørgsmål er

besvaret for hver enkelt klagesag. Herefter er udvalgte

klagesager gennemgået igen.

Resultaterne er ikke repræsentative for sager om

afbrydelse af samvær og/eller kontakt i kommunerne

De 367 klagesager, der indgår i sagsgennemgangen, er alle

klagesager og er derfor ikke repræsentative for alle sager om

afbrydelse af samvær og/eller kontakt i kommunerne. Vi kan

ikke udtale os generelt om sager om afbrydelse af samvær

og/eller kontakt, men kun om klagesager fra 2016 til 2018.

Interviewene med kommuner tegner dog et billede af, at

størstedelen af sager om afbrydelse af samvær og/eller

kontakt i børn og unge-udvalgene påklages. Det indikerer, at

resultaterne af sagsgennemgangen også kan fortælle noget

generelt om sager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt.

INTERVIEW MED KOMMUNALE MEDARBEJDERE

Med udgangspunkt i resultaterne fra gennemgangen af

klagesager, har vi gennemført interview med kommunale

medarbejdere for at afdække praksis på området og

undersøge, hvad der karakteriserer sager afgjort efter § 71,

stk. 3 og stk. 4. Derudover afdækker interviewene

kommunernes oplevelse af mulige årsager til stigningen i

klagesager på området.

Hvem har vi interviewet?

I efteråret 2019 har vi gennemført interview i fire kommuner. I

hver kommune har vi talt med 1-2 kommunale

sagsbehandlere, op til 2 fagkoordinatorer/teamledere og 1-2

områdejurister. I alt har 14 medarbejdere deltaget i de fire

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

interview

–

fem sagsbehandlere, fem jurister og fire

fagkoordinatorer.

Udvælgelse af kommuner

De fire interviewkommuner er udvalgt ud fra følgende kriterier:



Kommunen har haft over 10 klagesager om afbrydelse af

samvær og/eller kontakt over årene 2016-2018

Kommunen har over årene 2016-2018 haft klagesager om

afbrydelse af samvær og/eller kontakt afgjort efter både §

71, stk. 3 og stk. 4

Der er en spredning i kommunernes geografiske placering

På baggrund af sagsgennemgangen kan vi se, at stigningen i

klagesager fordeler sig jævnt ud over alle landets kommuner.

Derfor er interviewkommunerne udvalgt ud fra

erfaringsgrundlag og ikke kommunespecifik fordeling af

klagesagerne fra 2016-2018.

Udvælgelse af kommunale sagsbehandlere

Vi har telefonisk kontaktet leder eller teamkoordinator i

interviewkommunernes afdelinger, der arbejder med børn og

unge og afbrydelse af samvær og/eller kontakt. Lederen eller

teamkoordinatoren har herefter udvalgt medarbejdere, som

har erfaring med sager om afbrydelse af samvær og/eller

kontakt til at deltage i interview.

Hvad handler interviewene om?

Interviewene er gennemført ude hos de enkelte kommuner

som fokusgruppeinterview.

Interviewene har taget udgangspunkt i en interviewguide, der

har haft følgende temaer:



Kommunens praksis på området om afbrydelse af samvær

og/eller kontakt

Stigningen i klagesager og kommunens bud på, hvad der kan

være årsager til stigningen

Klageadgang

Interviewpersonerne taler i nogle tilfælde ud fra meget få

sager, hvilket er vigtigt at holde for øje, når man læser

resultaterne fra interviewene.

Behandling af interview

Interviewene er blevet optaget, og er derefter blevet

transskriberet. Interviewtransskriptionerne har gennemgået en

systematisk kodning med afsæt i et kodetræ, der bygger på

temaer og spørgsmål fra interviewguiden, samt

analysetemaer, der er opstået på tværs af interviewene.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

Citater og relevante uddrag af rapporten, hvor vi refererer fra

specifikke interview, har været sendt i høring hos de

pågældende medarbejdere.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

BILAG 1

Opgørelser på baggrund af

sagsgennemgangen, som ikke

fremgår af rapporten

HAR ANKESTYRELSEN HHV. STADFÆSTET,

ÆNDRET ELLER OPHÆVET BØRN OG UNGE-

UDVALGETS AFGØRELSE?

Når Ankestyrelsen behandler en sag, kan der typisk være tre

udfald: At Ankestyrelsen er enig i førsteinstansens afgørelse og

stadfæster afgørelsen, at afgørelsen er forkert og

Ankestyrelsen derfor ændrer afgørelsen eller, at Ankestyrelsen

ophæver afgørelsen. Ankestyrelsen har stadfæstet størstedelen

af de afgørelser, der er blevet gennemgået i undersøgelsen. I

2016 blev der stadfæstet i 73 procent af sagerne, mens der i

heldholdsvis 2017 og 2018 blev stadfæstet i 86 og 83 procent.

Der har derfor været en stigning i stadfæstelser, hvilket også

afspejler, at der er en mindre andel af sager, hvor afgørelsen

er blevet ændret og ophævet. Se figur 1.

De sager, hvor der er blevet ændret andet, omhandler alle

samvær mindre end en gang om måneden, og det er

hyppigheden af samvær, der er blevet ændret.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 1 HAR ANKESTYRELSEN HHV. STADFÆSTET, ÆNDRET ELLER OPHÆVET BØRN OG

UNGE-UDVALGETS AFGØRELSE OM AT AFBRYDE SAMVÆR OG /ELLER KONTAKT?

–

FORDELT

PÅ ÅR

2018

83%

8% 1% 8%

2017

86%

2016

73%

15%

12%

Stadfæstet

Ændret periode

Ændret andet

Ophævet

Note: Figuren er baseret på 367 klagesager

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

Figuren nedenfor viser udfaldet af Ankestyrelsens afgørelse

fordelt på henholdsvis § 71, stk.3 og § 71, stk.4.

FIGUR 2 HAR ANKESTYRELSEN HHV. STADFÆSTET, ÆNDRET ELLER OPHÆVET BØRN OG

UNGE-UDVALGETS AFGØRELSE OM AT AFBRYDE SAMVÆR OG/ELLER KONTAKT?

–

FORDELT PÅ

STYKKE

Stk. 4

86%

7% 0% 8%

Stk. 3

80%

10% 1% 10%

Stadfæstet

Note: Figuren er baseret på 367 klagesager

Ændret periode

Ændret andet

Ophævet

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse om afbrydelse af samvær og-eller kontakt, fra social- og indenrigsministeren

ER DER TRUFFET AFGØRELSE OM

ANONYMISERING AF ANBRINGELSESSTED?

Børn og unge-udvalget kan, hvis det er nødvendigt af hensyn

til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, træffe

afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke

må oplyses over for forældrene eller andre i netværket.

Af de sager, Ankestyrelsen har gennemgået, er der i 8 til 9

procent truffet afgørelse om anonymisering af

anbringelsessted. Se figur 3.4.

FIGUR 3 ER DER TRUFFET AFGØRELSE OM ANONYMISERING AF ANBRINGELSESSTED?

92%

91%

2016

Note: Figuren er baseret på 367 klagesager

2017

Nej

2018

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang af klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt