Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 119
Offentligt
2135003_0001.png
Til Social- og Indenrigsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 6859
Doknr.
147249
Dato
14-01-2020
Orientering om udvidelse af SØM med aldersgruppen 0-5-årige
Det forventes, at der vil kunne offentliggøres en opdateret version af Den
Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) udvidet med aldersgruppen 0-5-årige i
foråret 2020.
Baggrunden for offentliggørelse af en opdateret version af SØM er, at der ved
lanceringen af modellen udvidet med børne- og ungeområdet i efteråret 2018 viste sig
nogle særlige data- og metodemæssige udfordringer knyttet til aldersgruppen 0-5-
årige, hvorfor de pt. ikke indgår i modellen.
Det daværende Børne- og Socialministerium foretog derfor sammen med VIVE, der
har udviklet SØM, en afdækning af mulighederne for, at de 0-5-årige kan komme til at
indgå i SØM, i løbet af første halvår 2019. Afdækningsarbejdet er dokumenteret i
vedlagte rapport udarbejdet af VIVE.
På grundlag af rapporten er det Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at der er et
tilstrækkeligt sikkert data- og metodemæssigt grundlag for at inkludere en målgruppe
af 0-5-årige med psykiske vanskeligheder i modellen.
Vedlagte notat gør kort rede udfordringerne omkring de 0-5-årige og det faglige
grundlag for at inkludere den nævnte målgruppe i modellen. Notatet giver også en
aktuel status for arbejdet med SØM, herunder udbredelse og forankring af modellen i
kommunerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. Status for det videre arbejde med SØM
Bilag 2. Afdækning af mulige løsninger på udfordringer vedrørende ønskerne til
udvidelse af den socialøkonomiske investeringsmodel