Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 107
Offentligt
2129989_0001.png
Evaluering af den politiske aftale om et
nyt adoptionssystem
Del 1: Rammerne for den internationale
adoptionsformidling og tilsynet
Indhold
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 2
1.1 Evalueringens opbygning ......................................................................................................................... 2
2. De strukturelle rammer ................................................................................................................................. 4
3. Skærpede krav til akkrediteringen af den adoptionsformidlende organisation .......................................... 5
4. Skærpet tilsyn med adoptionsformidlingen .................................................................................................. 6
4.1 Ankestyrelsens generelle erfaringer og observationer ........................................................................... 7
4.2 Tilsynsinstrumenter der i særlig grad har opfyldt formålet .................................................................... 9
4.2 Tilsynsinstrumenter, der i mindre grad har opfyldt formålet ............................................................... 13
4.3 Ressourcer til tilsynet ............................................................................................................................ 14
5. Samarbejde mellem områdets aktører....................................................................................................... 16
6. Valg af udenlandske samarbejdsparter om adoptionsformidling ............................................................... 17
7. International adoption og hjælpearbejde i udlandet .................................................................................. 18
7.1 Nuværende regler og praksis................................................................................................................. 18
7.2. Internationale retningslinjer................................................................................................................. 21
7.3 Udmøntning af de internationale retningslinjer ................................................................................... 23
7.4 Erfaringer fra tilsynet ............................................................................................................................. 24
7.5 Overvejelser om fremtidige retningslinjer ............................................................................................ 25
8. Bilagsoversigt ............................................................................................................................................... 26
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0002.png
1. Indledning
Den 2. oktober 2014 indgik den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om det
fremtidige adoptionssystem i Danmark
1
.
Som en del af aftalen var der enighed blandt aftalepartierne om, at der efter en treårig periode
gennemføres en evaluering af aftalens samlede konsekvenser. Hovedparten af aftalen blev implementeret
den 1. januar 2016 og evalueringen er efterfølgende blevet iværksat i begyndelsen af 2019.
Med udgangspunkt i den bagvedliggende helhedsanalyse fra 2014 af det danske adoptionssystem er
evalueringen opdelt i to publikationer.
Denne publikation omhandler det hovedspor, der vedrører de strukturelle rammer for den internationale
adoptionsformidling og tilsynet hermed, og kan med fordel læses i sammenhæng med resultaterne af den
iværksatte undersøgelse af mulige alternativer til den eksisterende struktur for international
adoptionsformidling i Danmark.
Aftalepartierne bag statspuljeforhandlingerne for 2019 besluttede i november 2018 at iværksætte en
undersøgelse, der skal afdække hvilke alternativer der findes til den eksisterende formidlingsstruktur for
international adoption, da et faldende antal adoptioner og ansøgere har udfordret det nuværende system
for den internationale adoptionsformidling.
De elementer i den politiske aftale, der vedrører organiseringen af den internationale adoptionsformidling
og finansieringen af formidlingen, er derfor behandlet i undersøgelsen af den fremtidige struktur, og
berøres ikke selvstændigt i evalueringen.
Aftalens øvrige elementer, der vedrører formidlingsstrukturen og tilsynet, er behandlet nærmere i
evalueringen, og hovedkonklusionerne er videreført i undersøgelsen i et fremadrettet perspektiv.
Den del af den politiske aftale, der vedrører adoptivfamiliens forhold og udgør aftalens andet hovedspor,
publiceres i en særskilt udgivelse.
1.1 Evalueringens opbygning
Efter aftale med Social- og Indenrigsministeriet tilrettelægges processen for evalueringen og udarbejdelse
af undersøgelsen af mulighederne for at sikre et bæredygtigt formidlingssystem sådan, at evalueringen af
rammerne for og tilsynet med adoptionsformidlingen og undersøgelsen forventes færdiggjort samtidigt.
Denne del af evalueringen skal indeholde en gengivelse af Ankestyrelsens erfaringer og observationer
gennem de 3 år, systemet har fungeret, og den viden, der er indsamlet gennem tilsynet, samt de
undersøgelser og andet, der er iværksat som følge af aftalen og tilsynet. Evalueringen skal bidrage til at
1
Den politiske aftale fra 2014 om et nyt adoptionssystem (bilag 1)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0003.png
danne et faktuelt grundlag for den samtidige undersøgelse af muligheden for at sikre et bæredygtigt
formidlingssystem
2
.
Den politiske aftale om de strukturelle rammer for formidlingen og tilsynet indeholder følgende
hovedelementer:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
De strukturelle rammer
Skærpede krav i akkrediteringen af den adoptionsformidlende organisation
Skærpet tilsyn med adoptionsformidlingen
Samarbejde mellem områdets aktører
Valg af udenlandske samarbejdsparter om adoptionsformidling
International adoption og hjælpearbejde i udlandet
Ankestyrelsens erfaringer og observationer er i hovedtræk gengivet i de årsberetninger, styrelsen har
udgivet siden 2016, der blandt andet indeholder en beskrivelse af de aktiviteter, der er foretaget i
forbindelse med tilsynet med den adoptionsformidlende organisation Danish International Adoption (DIA).
Årsberetningerne indeholder også en overordnet gengivelse af den viden, der er indsamlet om
adoptionsformidlingen og DIA’s drift gennem tilsynet.
I evalueringen henvises der overvejende til årsberetningerne og den iværksatte undersøgelse af det
fremtidige system for den internationale adoptionsformidling.
Det er alene i relation til det skærpede tilsyn og det adoptionsrelaterede hjælpearbejde, at oplysningerne
fra årsberetningerne er uddybet. Netop disse to elementer fra aftalen er uddybet, da det på baggrund af de
indvundne erfaringer siden 2016 er Ankestyrelsens vurdering, at det vil være relevant at overveje en
justering af rammerne for tilsynet og den adoptionsrelaterede støtte.
2
Kommissoriet for undersøgelsen af mulighederne for at sikre et bæredygtigt formidlingssystem med tilhørende bilag
(bilag 1)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2. De strukturelle rammer
Med den politiske aftale blev det i 2014 besluttet at:
•
•
•
•
Adoptionsformidlingen foregår gennem én eller flere private organisationer
Akkrediteringen sker efter en konkret vurdering sammenholdt med det til enhver tid aktuelle
formidlingsbillede
I overgangen til et fremtidigt adoptionssystem skal der være det nødvendige fokus på en sikker
indfasning af de nye krav med den tilstrækkelige tryghed for allerede ventende adoptanter
Partierne er derfor enige om, at der bør ske en sammenlægning af de eksisterende danske
organisationer. Aftalepartierne forudsætter, at de to organisationer sammenlægges, såfremt dette
ikke lykkes, mødes partierne til fornyede drøftelser
Under hensyn til vigtigheden af stabilitet og robusthed i opgavevaretagelsen var partierne enige om
fremover økonomisk at understøtte opgavevaretagelsen gennem et tilskud til dele af driften
Den økonomiske støtte til organisationen skal drøftes, hvis der sker væsentlige ændringer i
formidlingsbilledet
•
•
Siden 2015 har der alene været én privat organisation med akkreditering af til at yde bistand til ansøgere
med bopæl i Danmark, der ønsker at adoptere barn fra udlandet. DIA blev etableret i 2015 gennem en
sammenlægning af de to tidligere organisationer AC Børnehjælp og DanAdopt. Siden da har ingen andre
organisation søgt om akkreditering. DIA modtager årligt et statsligt tilskud på 2 mio. kr.
Den fremtidige finansiering og organisering af formidlingen er hovedelementerne i den iværksatte
undersøgelse af de mulige alternativer alternativer til den eksisterende struktur for formidlingen. Der
henvises således til Ankestyrelsens rapport ”Den internationale adoptionsformidling i Danmark – en
undersøgelse af bæredygtige alternativer tilden nuværende struktur” for en nærmere beskrivelse af
årsagerne til at de strukturelle rammer genovervejes, og hvilke ændringer der fagligt set vurderes mulige at
foretage i den eksisterende struktur.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0005.png
3. Skærpede krav til akkrediteringen af den adoptionsformidlende
organisation
Med den politiske aftale blev det besluttet at styrke organiseringen af adoptionsformidlingen via en række
skærpede krav til akkrediteringen af private organisationer:
•
Akkrediteringen skal bygges op omkring et fokus på organisationernes evne til at varetage barnets
interesser og prioritere barnets bedste i arbejdet med ret til en familie. Dette skal afspejles i
kravene til medarbejdernes kompetencer
Specifikke krav til bestyrelsens og medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund og faglige profil,
såsom juridiske, økonomiske og børnefaglige kompetencer
Medarbejdere, som varetager kontakten til adoptionsansøgerne, skal gennem deres uddannelse,
erfaring og personlige kvalifikationer have de nødvendige forudsætninger og forståelse for at
håndtere adoptionstrekanten på en hensigtsmæssig måde, der tager hensyn til alle implicerede
parter – det vil sige barnet, biologisk slægt og adoptanter
Krav til organisationen om indgående kendskab til lovgivning og grundlæggende principper på
adoptionsområdet i Danmark og i de lande, de samarbejder med, samt et indgående kendskab til
principperne i Haagerkonventionen
3
(herefter ’konventionen’), FN’s Børnekonvention og den
europæiske børnekonvention.
Kompetenceudvikling gennem kurser
Tydeliggørelse af administrative og økonomiske procedurer, herunder klare retningslinjer for
udarbejdelse af regnskaber m.v. og revision heraf
Anvendelse af ekstern kompetence til økonomi- og regnskabsfunktioner – i hvert fald i overgangen
til et nyt og veletableret adoptionssystem.
Fast afrapportering fra organisationens udenlandske ansatte til det danske hovedkontor.
Faste relevante rejser til afgiverlande
•
•
•
•
•
•
•
•
Ovenstående er udmøntet i gældende lov, og de fastsatte vilkår for DIA’s akkreditering
4
.
Det bemærkes, at DIA’s arbejde er beskrevet løbende i organisationens årsrapporter, der er offentligt
tilgængelige på organisationens hjemmeside
http://www.d-i-a.dk/om-dia/arsregnskab/#.
3
Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner er det overordnede internationale regelsæt, der regulerer det internationale samarbejde om adoption, og
sætter en overordnet standard for adoptionsprocessens rammer og indhold3. I dag har 101 stater ratificeret
konventionen, der trådte i kraft i Danmark den 1. november 1997.
4
DIA’s akkrediteringsvilkår 1. januar 2016 – 31. december 2020 (bilag 2)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
4. Skærpet tilsyn med adoptionsformidlingen
Partierne bag den politiske aftale om et nyt adoptionssystem fra 2014 var enige om, at det nye
adoptionssystem skulle understøttes af et skærpet tilsyn med den formidlende organisation. Det
overordnede formål med tilsynet var at sikre, at adoptioner til Danmark sker til barnets bedste og på et
legalt og etisk forsvarligt grundlag. Det tilsyn man vedtog i 2014, var således et nøgleinstrument til at sikre,
at adoptionsformidlingen til Danmark er i overensstemmelse med konventionens principper.
Det fremgår af aftalen, at ønsket om et skærpet tilsyn udsprang af forudgående hændelser på
adoptionsområdet, hvor enkelte sager og samarbejde med enkelte lande afstedkom berettiget kritik og
rejste spørgsmål om legalitet, og hvor økonomiske problemer satte organisationerne under pres, hvilket
ifølge den politiske aftale skabte et tydeligt behov for en øget styring og skærpet kontrol med
adoptionsformidlingen.
Det skærpede tilsyn havde også en tæt sammenhæng med den politiske beslutning om at videreføre
formidlingen i regi af en privat organisation, underlagt et tæt tilsyn. Denne model for formidlingen blev i
den bagvedliggende analyse fra 2014 betegnet som samarbejdsmodellen.
Tanken bag samarbejdsmodellen var at forene fordelene ved at anvende en privat organisation med de
styrker, der ligger i en statslig opgavevaretagelse, med den hensigt at skabe det samspil mellem
kompetencer, der anses som god praksis efter konventionen, og også kræver et fokus på
forbedringspotentialerne i opgavevaretagelsen.
Den nye adoptionslov, der trådte i kraft den 1. januar 2016, medførte således en øget kontrol med
adoptionsformidlingen og et øget samarbejde mellem den danske organisation og de danske myndigheder.
Lovændringen betød også at tilsynet med den internationale adoptionsformidling til Danmark blev
lovfæstet. Samtidig blev det besluttet, at tilsynet med adoptionsformidlingen skulle samles hos én
myndighed i Ankestyrelsen.
Det skærpede tilsyn er blevet udmøntet i en række tiltag, der havde til formål at styrke myndighedernes
kontrol med formidlingen. Samtidig var der i den politiske aftale et særskilt fokus på, at tilsynet også ville
indebære et øget samarbejde mellem Ankestyrelsen og udenlandske myndigheder og mellem
Ankestyrelsen og organisationen. Samarbejdet skulle blandt andet understøtte en udvikling, hvor
organisationen og tilsynsmyndigheden ses som et hele med en positiv effekt for tilsynet:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Det eksisterende tilsyn skærpes med afsæt i Kammeradvokatens anbefalinger fra efteråret 2013
Tilsynet samles hos én myndighed – Ankestyrelsen
Tydelighed omkring beføjelser og reaktioner knyttet til tilsynet
Organisationer skal underrette om alle ændringer af betydning for formidlingssituationen
Krav om periodiske redegørelser fra organisationen til Ankestyrelsen om afgiverlandene
Ankestyrelsen skal indkalde sager med henblik på sagsgennemgang
Ankestyrelsen skal gennemføre mindst et årligt uanmeldt tilsynsbesøg hos organisationen
Ankestyrelsen skal følge op med besøg i udlandet i relevant omfang
Ankestyrelsen godkender alle matchningsforslag i overensstemmelse med konventionens art. 17c
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0007.png
•
•
•
•
Spørgeskema til alle adoptanter om adoptionsforløbet, efter at barnet er kommet til Danmark
Skærpelse af det økonomiske tilsyn gennem løbende opfølgning minimum hvert halve år. Ligesom
der udover krav om fremlæggelse af årsregnskab og årsbudgetter vil blive stillet krav om kvartalsvis
afrapportering om organisationens økonomi, herunder budgetopfølgning, likviditetsvurdering mv.
Øget samarbejde mellem Ankestyrelsen og udenlandske myndigheder og Ankestyrelsen og
organisationer
Årsberetning om tilsynet, herunder om det økonomiske tilsyn
Resultaterne af Ankestyrelsens løbende tilsyn og samarbejdet med områdets øvrige aktører i ind- og udland
er beskrevet i styrelsens årsberetninger om tilsynet. Årsberetningerne giver et indblik i styrelsens
tilsynsaktiviteter fra det nuværende formidlingssystem trådte i kraft
5
.
Nedenfor følger en uddybende beskrivelse af Ankestyrelsens generelle erfaringer og observationer fra
tilsynet med særlig fokus på de elementer, der efter styrelsens opfattelse enten i særlig grad har været
velfungerende eller ikke i tilstrækkelig grad har opfyldt det bagvedliggende formål. Hensigten er at
anskueliggøre de udfordringer, det eksisterende tilsyn har medført for samarbejdsmodellen og det
tiltænkte formål med de forskellige tilsynsinstrumenter. Hovedkonklusionerne er videreført i
Ankestyrelsens rapport ”Den internationale adoptionsformidling i Danmark – en undersøgelse af
bæredygtige alternativer tilden nuværende struktur”, hvor rammerne for det fremadrettede tilsyn med
formidlingen er behandlet som et særskilt element.
4.1 Ankestyrelsens generelle erfaringer og observationer
2016 var det første år efter reformen af adoptionssystemet. Her havde Ankestyrelsen særligt fokus på at
implementere de nye tiltag og etablere en løbende dialog og samarbejde med DIA og med
Familieretshuset. I 2017 og 2018 har Ankestyrelsen haft fokus på at sikre en solid drift af de nye tiltag på
adoptionsområdet.
Ankestyrelsen er som tilsynsmyndighed kommet langt i arbejdet med kravene til og kontrollen med
adoptionsformidlingen til Danmark.
Hovedparten af de nye kontroltiltag virker efter hensigten og Ankestyrelsen er nået langt i arbejdet med at
opfylde det overordnede fokus for tilsynet, der skal sikre at der kun gennemføres adoptioner til Danmark,
hvis adoptionen er til barnets bedste og kan ske på en lovlig, etisk og faglig forsvarlig måde, og at
organisationen tilrettelægger sine økonomiske forhold på en forsvarlig, hensigtsmæssig og gennemsigtig
måde.
Tilsynsmyndigheden har alene i få tilfælde fundet, at organisationen har handlet i strid med de fastsatte
rammer for formidlingsarbejdet. Tilsynet med organisationens viser samlet set, at organisationen har øje
for de skærpede krav, der fra politisk side blev fastsat for organisationens arbejde med aftalen om et nyt
adoptionssystem i 2014.
5
Årsberetningerne om tilsynet 2016-2018 (bilag 3-5)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Det er dog samtidig styrelsens opfattelse, at organisationen har haft vanskeligt ved at finde sig til rette i den
rollefordeling, der er fastlagt mellem tilsynsmyndigheden og organisationen, og de rammer der via tilsynet
er fastlagt for organisationens arbejde.
Tilsynsmyndigheden har udvidet og udbygget sin eksisterende viden om adoptionssystemerne i udlandet,
oplysningsniveauet i de konkrete adoptionssager og den måde, hvorpå DIA udøver samarbejdet med
myndigheder og organisationer i udlandet. Tilsynsmyndigheden har også haft fokus på at skabe øget
gennemsigtighed i den adoptionsrelaterede støtte.
I rollen som garant for, at adoptioner til Danmark sker til barnets bedste og i overensstemmelse med
konventionens principper har tilsynsmyndigheden også fået et styrket fokus på fortolkningen og
implementeringen af konventionens principper. Tilsynsmyndigheden har blandt andet udmøntet garant-
rollen ved løbende at identificere de steder, hvor den formidlende organisation har kunnet forstærke sit
arbejde med at sikre, at de konkrete adoptioner og formidlingssamarbejdet til stadighed lever op til de
fastsatte krav i konventionen og reglerne i udlandet og i Danmark.
Den formidlende organisation har løbende påpeget, at det førte tilsyn med adoptionsformidlingen og
organisationens arbejde er ressourcekrævende, yderliggående og rækker ud over Danmarks ansvar som
konventionsland. Dette viser, at tilsynsmyndigheden og organisationen har forskellige forventninger til
tilsynet praktiske og overordnede formål.
Tilsynsmyndigheden anerkender, at tilsynet er ressourcekrævende for organisationen, og har i visse
tilfælde reguleret foreslåede tiltag efter dialog med organisationen, såfremt der har været en faglig
begrundelse fra organisationens side, og en regulering ikke har haft afgørende betydning for det førte
tilsyn.
Erfaringerne viser samtidig, at tilsynet er ressourcekrævende, da den delte ansvar for at sikre at
adoptionerne sker til barnets bedste kræver, at organisation og tilsynsmyndighed har samme vidensniveau
om den internationale formidling til Danmark. Som eksempel kan nævnes, at den internationale NGO, ISS,
som besidder ekspertviden inden for området har oplyst, at den danske tilsynsmyndighed formentlig er den
eneste centralmyndighed i verden, der beder en adoptionsformidlende organisation om at kunne beskrive
børnebeskyttelsessystemerne i afgiverlandene.
Organisationen skønner, at deres adoptionskoordinatorer bruger omtrent halvdelen af deres
sagsbehandlingstid på de opgaver, der er afledt af kravene i akkrediteringen. Dette omfatter efter
styrelsens vurdering DIA’s generelle forpligtelser i formidlingsarbejdet, og ikke alene særskilte oplysninger,
tilsynsmyndigheden af egen drift har bedt organisationens fremskaffe. Omvendt har styrelsen brugt mange
ressourcer på løbende at planlægge samarbejdet og indhente oplysninger fra organisationen.
Samtidig har tilsynsmyndigheden måttet konstatere, at det overordnet set er vanskeligt at skabe forståelse
i organisationen for nye tilgange til formidlingsarbejdet, der ikke er direkte formuleret eller reguleret i
regler og love, men beror på tilsynsmyndighedens fortolkning af konventionen og nye internationale
retningslinjer. Denne manglende forståelse har ført til, at den forstærkning af formidlingsarbejdet, som
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
tilsynsmyndigheden har fundet nødvendig, har været vanskelig at gennemføre. Dette udfordrer
tilsynsmyndighedens muligheder for at udøve sin tiltænkte rolle som garant.
Det er tilsynsmyndighedens opfattelse, at de forskellige forventninger til tilsynet, og organisationens
manglende ankerkendelse af rollefordelingen, er kontraproduktiv i forhold til at skabe et velfungerende
samarbejde.
Det er derfor ikke ubetinget lykkedes at udvikle et samarbejde, hvor organisation og tilsynsmyndighed
fremstår som en helhed med positiv effekt for adoptionerne, og skaber synergi i den samlede
opgavevaretagelse, fordelt mellem stat og organisation, hvilket var formålet med samarbejdsmodellen.
I forlængelse heraf er det styrelsens opfattelse, at tilsynsmyndigheden ikke er lykkedes med at få
organisationen selv til at påtage sig afviklingen af de opgaver, der efter styrelsens opfattelse er nødvendige
for, at konventionens bestemmelser kan implementeres på tilstrækkelig vis. I det lys har
tilsynsmyndigheden primært været en kontrolmyndighed og i langt mindre grad en udviklende myndighed
med tilstrækkelig gennemslagskraft til at få organisationen til at inkorporere den tilgang til
formidlingsarbejdet, der efter Ankestyrelsens vurdering var et politiske ønske i 2014.
De reaktionsmuligheder, der i 2016 blev indført i adoptionsloven, som giver tilsynsmyndigheden
muligheden for at give organisationen en advarsel, et pålæg eller ændre vilkårene for organisationens
virksomhed, hvis organisationen ikke overholder adoptionsloven eller forskrifterne for organisationens
virksomhed, er efter tilsynsmyndighedens vurdering ikke adækvate til at imødekomme de beskrevne
udfordringer.
Når problemet overordnet set ikke vedrører organisationens kompetencer til at arbejde efter de fastsatte
vilkår for formidlingsarbejdet, men nærmere udspringer af organisationens ønske om selvstændigt at tage
stilling til, hvordan og i hvilket omfang nye fortolkninger og nye retningslinjer, der har til formål at forbedre
formidlingsarbejdet efter konventionens principper, implementeres, er det risikoskabende for systemets
opretholdelse at påbegynde en reaktionsrække, der i sin yderste konsekvens ville kunne medføre, at
ansøgernes adoptionsforløb afbrydes, og organisationens økonomiske grundlag udhules, hvis samarbejdet
med et væsentligt afgiverland må ophøre. Dette forstærkes af, at den internationale adoptionsformidling
alene varetages af én aktør, da der ikke er andre alternativer for de godkendte familier.
4.2 Tilsynsinstrumenter der i særlig grad har opfyldt formålet
De tilsynsinstrumenter, der ud fra Ankestyrelsens erfaringer i særlig grad har opfyldt formålet, er tilsynet
med DIA’s økonomiske forhold, de løbende regodkendelser af DIA’s samarbejder i udlandet og
godkendelsen af alle matchningsforslag i staten.
Tilsynet med DIA’s økonomiske forhold
Hovedelementerne i det økonomiske tilsyn med den formidlende organisation består af et tilsyn med at:
•
DIA’s økonomiske forhold tilrettelægges på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0010.png
•
•
•
•
DIA ikke drager utilbørlig økonomisk vinding i forbindelse med adoptionsformidlingen
Et eventuelt overskud fra adoptionsformidlingen eller andre kilder alene anvendes til
hjælpearbejde, der har relation til adoptionshjælp
Størrelsen af det gebyr, som ansøgerne skal betale til DIA, reguleres efter principper, der er
godkendt af Ankestyrelsen, og at gebyret alene dækker omkostninger og udgifter i forbindelse med
adoptionsformidlingen, herunder udgifter til hjælpearbejde med naturlig tilknytning til
adoptionsformidlingen
De økonomiske aspekter af DIA’s virksomhed i udlandet forvaltes etisk og i henhold til vores
internationale forpligtelser
DIA skal til brug for det økonomiske tilsyn indsende kvartalsrapporter, årsregnskab og budgetter til
Ankestyrelsen. DIA skal derudover indsende anmeldelser og anmodninger om godkendelse af den
adoptionsrelaterede støtte DIA yder i udlandet, samt oplysninger om gebyrændringer.
Til brug for det økonomiske tilsyn har Ankestyrelsen siden systemændringen i 2016 anvendt ekstern
ekspertise fra revisionsformaet EY til at tilrettelægge det økonomiske tilsyn, samt til at gennemgå
kvartalsrapporter, budget og årsrapport. Derudover besøger EY DIA efter behov for at følge op på
organisationens regnskabsfunktion eller andre forhold af betydning for det økonomiske tilsyn.
Ankestyrelsen har siden 2018, som følge af de ovenfor beskrevne ændringer i forudsætningerne for DIA’s
drift, ført et skærpet økonomisk tilsyn med DIA’s økonomi. DIA skal derfor pt. endvidere indsende:
•
•
en månedlig opgørelse over antallet af nye ansøgere og antallet af formidlinger
oplysninger om antallet af DIA’s indkrævede gebyrer opgjort pr. land og pr. rate i forbindelse med
kvartalsregnskaber og årsregnskabet
Ankestyrelsens samlede erfaringer med det økonomiske tilsyn er beskrevet nærmere i de vedlagte
årsberetninger om tilsynet
6
.
Overordnet set har styrelsen alene i få tilfælde fundet, at organisationen har handlet i strid med de
fastsatte rammer for organisationens økonomiske forhold. Organisationen har formået at have en god og
stabil økonomistyring, og har evnet at tilpasse omkostningerne efter de faldende gebyrindtægter, som har
påvirket organisationens økonomi i de senere år.
DIA har dog over for styrelsen tilkendegivet, at DIA har oplevet det meget ressourcekrævende at efterleve
kravene til det økonomiske tilsyn, særligt kravet om kvartalsafrapportering.
Styrelsen finder samlet set, at det nuværende tætte økonomiske tilsyn på trods af det medfølgende
ressourceforbrug i organisation, er proportionalt og nødvendigt, henset til, at der er tale om en økonomisk
sårbar organisation, som varetager en opgave, som har stor betydning for såvel DIA’s ansøgere, såvel som
de børn i udlandet, der bliver matchet med danske ansøgere.
6
Årsberetningerne om tilsynet 2016-2018 (bilag 3-5)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Hertil kommer, at DIA’s økonomi er afhængig af antallet af formidlinger fra deres samarbejder i udlandet og
dermed påvirkelig af mange forskellige faktorer. Derudover er det en generel præmis for organisationen, at
international adoption er et område præget af en stor grad af usikkerhed forbundet med forventninger til
formidlingen.
Regodkendelse af DIA’s samarbejder i udlandet
Med de nye regler pr. 1. januar 2016 blev der indført et krav om, at alle DIA’s samarbejdsrelationer i
udlandet skal regodkendes løbende. Godkendelsen gælder som udgangspunkt i 2 år. Det betyder, at hvis
DIA ønsker at fortsætte et samarbejde, skal DIA søge Ankestyrelsen om godkendelse hvert andet år. De
formidlende organisationers samarbejdsrelationer skulle også godkendes inden 2016, men der var ikke krav
om en løbende regodkendelse af de enkelte samarbejder.
Ankestyrelsens behandling af en ansøgning om regodkendelse af et samarbejde har ikke givet anledning til
at et samarbejde måtte ophøre. De samarbejdsrelationer, der siden 2016 ikke længere er aktive, er alle
ophørt på baggrund af organisationens eget ønske om at indstille samarbejdet, undtagen samarbejdet med
Etiopien, der ophørte i 2016, inden en ansøgning om regodkendelse blev indgivet til Ankestyrelsen.
I 2016 påbegyndte Ankestyrelsen den første runde af regodkendelser af DIA’s samarbejdsrelationer. I den
første runde havde styrelsen særligt fokus på at afdække, om afgiverlandets lovgivning og myn-
dighedsstruktur både i teori og praksis understøtter, at:
•
•
•
•
international adoption er sidste udvej for barnet (subsidiaritetsprincippet)
den enkelte adoption vurderes at være til gavn for det konkrete barn
adoptionen sker på baggrund af en legal frigivelse af barnet
risici for uetisk adfærd og økonomisk vinding bliver mindsket i relation til international adoption
Den første runde regodkendelser genererede viden hos både Ankestyrelsen og DIA om i hvilket omfang
afgiverlandenes lovgivning, adoptionssystemer og procedurer for internationale adoptioner er gearet til at
sikre, at adoptioner fra landet sker i overensstemmelse med principperne i Haagerkonventionen. Samtidig
resulterede re-godkendelserne i, at styrelsen blev i stand til at identificere fokusområder, som DIA blev
bedt om at være særligt opmærksom på. Eksempelvis blev styrelsen opmærksom på, at det var nødvendigt
at bede om yderligere oplysninger i matchningssager fra nogle lande for at sikre, at subsidiaritetsprincippet
iagttages.
Den anden runde regodkendelser, som begyndte i 2018 og endnu ikke er afsluttet, fokuserer på hvordan
subsidiaritetsprincippet er implementeret, ikke blot i landenes lovgivning og procedurer, men også i
praksis, herunder hvordan dette kan dokumenteres og dermed sikres i de konkrete sager. Hovedhensynet
er i denne forbindelse at vurdere, i hvilket omfang subsidiaritetsprincippet forsøges efterfulgt, og hvor
styrkerne og svaghederne befinder sig i det konkrete system. Samtidig har denne runde af re-godkendelser
fokus på, hvordan adoptionssager om søskende behandles i afgiverlandene, sager om børn hvis forældre er
udenlandske statsborgere, mulighederne for root search for adopterede samt forberedelsen af børnene og
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
de kommende adoptanter, inden de mødes. Denne runde af re-godkendelser har givet styrelsen og DIA
yderligere indblik i de nævnte fokusområder og afstedkommet en række opfølgningspunkter.
Generelt er det styrelsens opfattelse, at re-godkendelserne har givet anledning til at indhente centrale
oplysninger om DIAs adoptionsformidling fra samarbejdslandene og deres adoptionssystemer, såsom
lovgivning, myndighedsstruktur, procedurer og praksis om de ovennævnte særlige forhold. Denne viden har
gjort styrelsen i stand til at foretage en vurdering af styrker og svagheder i de enkelte samarbejder og
identificere nødvendige opfølgningspunkter. Samtidig har re-godkendelserne givet styrelsen mulighed for
at samle op på eventuelle uklarheder, som er opstået løbende.
Det er derfor styrelsens opfattelse, at re-godkendelserne er et hensigtsmæssigt tiltag som supplement til
de øvrige, da de bidrager til at sikre legaliteten i adoptionsforløbene. I denne proces har styrelsen dog også
erfaret, at samarbejdet med DIA omkring re-godkendelserne, hvor styrelsen efterspørger en række
oplysninger som beskrevet ovenfor, i nogle tilfælde har været udfordrende – blandt andet fordi DIA har
været uenig i vigtigheden af at fremskaffe oplysningerne.
Myndighedernes godkendelse af alle matchningsforslag
Et af omdrejningspunkterne i den politiske aftale er Ankestyrelsens godkendelse af alle matchningsforslag,
hvor barnet er vurderet indenfor ansøgernes ramme. Dette er et centralt element i en øget styring af
området fra myndighedernes side. Ankestyrelsens behandling af matchningssager er en meget væsentlig
kilde til viden om de konkrete adoptionsforløb, og dermed til at sikre legaliteten i adoptionerne. Ud over
kontrolfunktionen i den enkelte sag er det også muligt for Ankestyrelsen at få viden om eventuelle
uregelmæssigheder i det enkelte adoptionsforløb og mere generelt at afdække mønstre og tendenser af
betydning for adoptionsformidlingen fra de forskellige afgiverlande. Siden påbegyndelsen af denne opgave i
2016, har Ankestyrelsen opbygget en viden og erfaring med adoptionsforløbene, som gør, at det er aftalt
med Statsforvaltningen (nu Familieretshuset), at legalitetskontrollen med alle matchningsforslag behandles
af styrelsen, inklusiv dem, hvor barnet er vurderet udenfor ansøgernes ramme.
Der er et velfungerende samarbejde med DIA’s sagsbehandlere om løsningen af denne opgave, som er med
til at sikre legaliteten i det enkelte adoptionsforløb og samtidig medfører en større viden om formidlingen
fra det pågældende land. De uklarheder, der måtte opstå på baggrund af styrelsens behandling af de
konkrete matchningssager, behandler styrelsen i det generelle tilsyn med formidlingen fra det pågældende
land.
Ved behandlingen af matchningsforslag er kontrollen meget relevant, da dette tidspunkt i processen er det
rette tidspunkt at gribe ind, hvis adoptionen skal afbrydes. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på,
at kontrollen ikke er bedre end de dokumenter, som sendes med sagen – og for nogle lande er det ganske
få oplysninger, der er tilgængelige på det tidspunkt i forløbet, hvorfor vurderingen også må basere sig på en
generel tillid til, at systemet i det pågældende land er pålideligt. Styrelsen arbejder dog sammen med DIA
løbende på at sikre, at sagerne er så veldokumenterede som muligt.
Dette element i de iværksatte tiltag fra den politiske aftale har i særlig grad afspejlet et positivt samarbejde
mellem den formidlende organisation og myndighederne. Alle parter har udvist et engagement i at udvikle
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
de fastsatte standarder for oplysningsniveauet i adoptionssagerne til gavn for de børn, der stilles i forslag til
adoption til danske ansøgere, og adoptivfamilierne, således at barnets baggrund i videst muligt omfang er
belyst i sagen, sammen med oplysningerne om barnets udvikling og helbredsmæssige forhold.
4.2 Tilsynsinstrumenter, der i mindre grad har opfyldt formålet
Det er styrelsens opfattelse, at nogle af tilsynstiltagene kun i nogen grad har opfyldt formålet. Det drejer sig
om de periodiske redegørelser, indberetning af uvæsentlige oplysninger samt Ankestyrelsens øgede
samarbejde med udenlandske myndigheder.
Periodiske redegørelser
Efter akkrediteringsvilkårenes kapitel 7.1 skal DIA udarbejde periodiske redegørelser til Ankestyrelsen om
formidlingssituationen og om DIA’s samarbejdsparter. De periodiske redegørelser skal afleveres til
Ankestyrelsen hvert 2. år, modsat de år hvor DIA søger om re-godkendelse til samarbejdet. Der skal
udarbejdes en periodisk redegørelse for hvert afgiverland, hvor DIA har et samarbejde, og DIA skal
udfærdige særskilte bemærkninger i forhold til hvert enkelt land.
Det er styrelsens opfattelse, at de periodiske redegørelser ikke i tilstrækkelig grad har opfyldt formålet i
praksis. De oplysninger styrelsen har modtaget fra DIA er kortfattede redegørelser om status på
formidlingssituationen i det pågældende land. Efter styrelsens opfattelse, ville det være ønskværdigt, hvis
redegørelserne blev tilrettelægt i en form, der giver mulighed for at tilvejebringe mere uddybende
oplysninger om DIA’s formidling fra landet som supplement til den nuværende lidt statiske rapportering. I
den forbindelse ville det være hensigtsmæssigt, at en periodisk redegørelse følges op af et landemøde
senest en måned efter mellem medarbejdere fra Ankestyrelsen og DIA, hvor oplysningerne i den periodiske
redegørelse kan drøftes og uddybes så tilsynsmyndigheden opnår et mere indgående kendskab til den
aktuelle formidlingssituation fra det pågældende afgiverland.
Indberetning af ikke uvæsentlige oplysninger
DIA er efter akkrediteringsvilkårene forpligtet til løbende og af egen drift at indberette alle ikke uvæsentlige
oplysninger om ændringer i organisationen og i formidlingssituationen til Ankestyrelsen.
Indberetningerne har vist sig i praksis kun i nogen grad at virke efter hensigten. Mens indberetningerne i
nogle tilfælde har været relevante i forhold til at informere styrelsen om eksempelvis nye
dokumentationskrav fra et afgiverland eller langtrukne sagsforløb, er det generelt styrelsens opfattelse, at
indberetningerne fra DIA sendes vilkårligt fremfor systematisk.
Selve indholdet af indberetningerne er som oftest af formel karakter, som ovennævnte eksempler
illustrerer, eller information om, at der pågår en proces i forhold til at vedtage en ny lovgivning i et
afgiverland, hvilket ikke er uvæsentligt.
Det er samtidig styrelsens opfattelse, at nye oplysninger om eksempelvis praksis for frigivelsesproceduren
eller implementering af subsidiaritetsprincippet, som er væsentlige i tilsynsøjemed i forhold til at sikre
legaliteten og etikken i adoptionsforløbene, kun sendes til styrelsen i form af indberetninger på vilkårlig
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
basis. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis DIA i højere grad ville bruge Ankestyrelsen som en
sparringspartner, hvis der er tvivl om, hvorvidt en ændring er væsentlig eller uvæsentlig.
På trods af en begrænset effekt i praksis, vurderer styrelsen dog, at indberetningerne har en værdi, da der
er potentiale for, at DIA anvender dem mere systematisk til at gøre styrelsen opmærksom på ikke-
uvæsentlige oplysninger, der skal tages stilling til.
Øget samarbejde mellem Ankestyrelsen og udenlandske myndigheder
Det fremgår af bilaget til den politiske aftale fra 2014, at der skal være et tættere samarbejde mellem
Ankestyrelsen og udenlandske myndigheder, bl.a. i forbindelse med stillingtagen til en ansøgning om
tilladelse til at indlede et nyt samarbejde, men også en tættere dialog omkring tilsynet, hvor det er
relevant.
Ankestyrelsen har delte erfaringer med samarbejdet med udenlandske myndigheder. Styrelsen har et
meget velfungerende og konstruktivt samarbejde med myndighederne i andre modtagerlande og har stor
gavn af de årlige erfaringsudvekslinger i forbindelse med nordiske møder og ICAN-møder, som er et forum
for centralmyndigheder i europæiske lande, der alle har tiltrådt Haagerkonventionen.
Samarbejdet med myndighederne i afgiverlandene er af mere formel karakter. I nogle afgiverlande har det
vist sig at være vanskeligt at opnå et samarbejde, der giver mulighed for en fælles løbende
erfaringsudveksling. Dette skyldes bl.a. at de emner, det er nødvendigt at drøfte kan være ømtålelige og
tabubelagte. På dette område er der behov for, at Ankestyrelsen, evt. i fællesskab med DIA, arbejder videre
med at opbygge konstruktive samarbejdsrelationer med myndighederne i afgiverlandene.
4.3 Ressourcer til tilsynet
Erfaringerne fra tilsynet viser, at tilsynet er ressourcekrævende fordi det medfører en stor grad af
dobbeltarbejde hos begge parter, da samarbejdet kræver, at organisation og tilsynsmyndighed har samme
vidensniveau om den internationale formidling til Danmark.
DIA har flere gange påpeget, at det ikke er proportionalt hvor mange ressourcer organisationen skal
anvende på at tilvejebringe oplysninger til tilsynet, sammenholdt med selve formidlingsopgaven. I de
tilfælde, hvor DIA ikke har kunnet tilvejebringe efterspurgte oplysninger fra Ankestyrelsen, har DIA
efterspurgt en prioritering fra styrelsens side af de konkrete leverancer.
I 2019 har DIA haft særlige ressourcemæssige udfordringer med at imødekomme de fastsatte krav til
organisationens virksomhed i relation til tilsynet med adoptionsformidlingen. Organisationen er i første
halvår af 2019 blevet bedt om på flere måder at bidrage til undersøgelsen af mulige alternativer til den
fremtidige formidlingsstruktur, der ligger ud over organisationens almindelige opgaver. Derudover har
DIA’s generelle ressourcesituation medført udfordringer for opgavevaretagelsen.
På baggrund af et møde i september 2019 mellem DIA og Ankestyrelsen om håndteringen af de
udfordringer, DIA’s ressourcemæssige situation medfører for organisationens muligheder for at
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
tilvejebringe oplysninger til tilsynet med adoptionsformidlingen, står det klart, at DIA konkret har vanskeligt
ved at tilvejebringe oplysninger af betydning for tilsynet i det omfang og med den kadence, den konkrete
problemstilling kræver, uden at andre leverancer må nedprioriteres.
Det udfordrer styrelsens ansvar for at føre et effektivt og fyldestgørende tilsyn i overensstemmelse med de
politiske ønsker bag systemændringen i 2016, hvis DIA ikke har mulighed for at tilvejebringe oplysninger af
betydning for tilsynet i det omfang og med den kadence, den konkrete problemstilling kræver, uden at
andre leverancer må nedprioriteres.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0016.png
5. Samarbejde mellem områdets aktører
Det fremgår af den politiske aftale, at formidlingsarbejdet skal bygge på samarbejde, hvilket er af
altafgørende betydning på adoptionsområdet på grund af områdets karakter, herunder den geografiske og
kulturelle udstrækning, og skal således være båret af:
•
Et tættere samarbejde mellem Ankestyrelsen og udenlandske myndigheder, bl.a. i forbindelse med
stillingtagen til en ansøgning om tilladelse til at indlede et nyt samarbejde, men også en tættere
dialog omkring tilsynet, hvor det er relevant.
Et tættere samarbejde mellem organisation og Ankestyrelsen gennem faste møder og fokus på
erfaringsudveksling samt kompetenceudvikling hos organisationen på centrale områder.
En direkte kontakt mellem Ankestyrelsen og organisationens kontaktpersoner i afgiverlandene ved
de pågældendes ansættelse i form af krav om, at organisationens udenlandske ansatte gennemgår
et introduktionsforløb til den danske adoptionsformidling i Danmark.
•
•
Ankestyrelsens aktiviteter er beskrevet i de vedlagte årsberetninger
7
. For så vidt angår samarbejdet
mellem DIA og Ankestyrelsen og udenlandske myndigheder og Ankestyrelsen henvises til kapitel 4.
7
Årsberetningerne om tilsynet 2016-2018 (bilag 3-5)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0017.png
6. Valg af udenlandske samarbejdsparter om adoptionsformidling
Det fremgår af den politiske aftale, at følgende principper blandt andet skal lægges til grund i forhold til
valget af samarbejdsparter:
•
Der udvises en højere grad af påpasselighed ved vurderingen af et ikke-konventionsland som
samarbejdspart, og der udvises forsigtighed ved en eventuel indgåelse af samarbejde med sådanne
nye lande.
I hvilket omfang der vil være adgang til oplysninger om adoptionsforløbet i barnets
oprindelsesland.
Hvordan det konkrete land regulerer tilstrømningen af ansøgninger fra kommende adoptanter.
Et konkret samarbejde må ikke være så ressourcekrævende, at det svækker organisationens evne
til at varetage andre samarbejder på en betryggende måde.
Tilladelser til at samarbejde i afgiverlandene skal fremover i udgangspunktet være tidsbegrænsede.
En adoptionsformidlende organisation skal fremover være opmærksom på muligheden for at
indlede projekter med samarbejdsparter om at vende strømmen af ansøgninger, sådan at
samarbejdsparten søger om forældre til et barn hos organisationen.
•
•
•
•
•
Ankestyrelsens løbende stillingtagen til DIA’s udenlandske samarbejdsparter er beskrevet i de vedlagte
årsberetninger
8
. Se i øvrigt kapitel 4 om de generelle erfaringer med den løbende regodkendelse af DIA’s
samarbejdsrelationer i udlandet.
8
Årsberetningerne om tilsynet 2016-2018 (bilag 3-5)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0018.png
7. International adoption og hjælpearbejde i udlandet
Den politiske aftale indeholder følgende begrænsninger og skærpelser i forhold til håndteringen af de
økonomiske aspekter i adoptionsformidlingen:
•
•
•
•
•
Adgangen til at udføre humanitært hjælpearbejde fjernes.
Projektorienteret hjælpearbejde med tilknytning til adoption skal godkendes af Ankestyrelsen.
En organisering kan videreformidle donationer fra private til bestemte modtagere efter adoptionen
er gennemført.
Større gennemsigtighed i økonomien forbundet med hjælpearbejde og donationer, sådan at
pengestrømmen kan følges, og adoptanterne få viden om anvendelsen af gebyrer.
Det internationale arbejde inden for konventionen for så vidt angår de økonomiske aspekter
forbundet med adoption skal danne grundlag og være retningsgivende for Danmarks fremtidige
håndtering af dilemmaerne forbundet med adoption og hjælpearbejde.
Det fremgår af den politiske aftale fra 2014, at det grundlæggende princip i konventionen om, at økonomi
ikke må påvirke adoptionsformidlingen, og adoptionsformidling ikke må ske med profit for øje, skal
håndhæves, og at Danmark som konventionsland er foregangsland, når det kommer til legalt og etisk
forsvarlige adoptioner.
Aftalepartierne tilkendegav endvidere, at det for at undgå en uønsket sammenblanding af adoption og
penge skal være muligt for en organisation at videreformidle donationer fra private til bestemte
modtagere, efter adoptionen er gennemført.
Resultaterne af tilsynet og kontrollen med den formidlende organisations adoptionsrelaterede
hjælpearbejde er beskrevet i de vedlagte årsberetninger
9
.
Neden for er oplysningerne fra årsberetningen suppleret med en samlet beskrivelse af styrelsens erfaringer
og observationer fra det løbende arbejde med den adoptionsrelaterede støtte, der ydes af DIA, og den
internationale udvikling på området. Hovedkonklusionerne er videreført i den særskilte undersøgelse af
mulige alternativer til en ny struktur for den internationale adoptionsformidling, hvor rammerne for
adoptionsrelateret hjælpearbejde er behandlet som et særskilt element.
7.1 Nuværende regler og praksis
Efter adoptionsloven har den formidlende organisation således i dag mulighed for at yde støtte til
hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp. Udbetalinger eller forpligtelser på 50.000 kr. eller mere
skal godkendes af Ankestyrelsen på forhånd, mens mindre udbetalinger blot skal anmeldes til
Ankestyrelsen. Området er også reguleret i DIA’s akkrediteringsvilkår med tilhørende ansøgning og
anmeldelsesskemaer for hjælpearbejde.
9
Årsberetningerne om tilsynet 2016-2018 (bilag 3-5)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0019.png
Den formidlende organisation yder i dag tre former for økonomisk støtte i udlandet:
1. Adoptionsrelateret hjælpearbejde
Denne type støtte skal være relateret til formidlingsarbejdet og finansieret af de gebyrer, familierne betaler
til organisationen. Alle aftaler om adoptionsrelateret støtte skal godkendes af Ankestyrelsen med mindre
aftalen samlet set omfatter et beløb under 50.000 kr. Beløb under 50.000 kr. skal anmeldes til styrelsen
sammen med organisationens årsregnskab.
DIA’s adoptionsrelaterede hjælpearbejde kan opdeles i to hovedkategorier:
•
Støtte (obligatorisk betaling, fastsat af organisationer eller myndigheder i afgiverlandet)
o
Fast aftale om støtte til børnehjemmets drift eller ansættelse af relevant personale ved
børnehjemmet eller organisationens samarbejdsparter.
o
Betaling – fastsat af centralmyndigheden i udlandet – til de enkelte børnehjem til gavn for
alle børn på det enkelte børnehjem.
o
Fast aftale om projektstøtte.
o
Care Costs
11
betalt direkte til børnehjemmet.
Donationer (frivillige ad hoc-betalinger)
o
Direkte betaling til børnehjem til brug for mad, medicin og pleje til børnene.
o
Økonomisk støtte til køretøjer, IT-udstyr, husleje og andre driftsrelaterede emner til
myndigheder og børnehjem.
o
Økonomisk støtte til legetøj og læringsmateriale, betalt direkte til børnehjemmene eller via
centralmyndigheden.
o
Efteruddannelse af personale ved centralmyndigheden eller børnehjemmet.
o
Bidrag til
Fastholdelse af personale ved børnehjemmet eller centralmyndigheden
Forbedring af kvaliteten af oplysningerne i børnesager
Anbragte børns uddannelse
Sociale arrangementer for anbragte børn.
•
Styrelsen har siden 2016 fået et grundigt indblik i organisationens praksis gennem behandlingen af
ansøgninger fra DIA om tilladelse til at yde støtte, DIA’s anmeldelser af støtte, indsigt i de enkelte
afgiverlandes regler for støtte og en kortlægning af de forskellige former for støtte, som DIA yder.
Styrelsen har indtil videre ikke afvist at godkende en ansøgning om at yde adoptionsrelateret støtte, men
har i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om og anmeldelse af støtte bedt om yderligere
oplysninger og dokumentation fra DIA for at sikre det videst mulige omfang af transparens i betalingerne.
I enkelte tilfælde har styrelsen kritiseret DIA’s håndtering af støtte til udlandet. Eksempelvis har styrelsen
kritiseret DIA for først ikke at have fulgt de danske regler om ikke at yde støtte på et samlet beløb på over
50.000 kr. uden forudgående godkendelse, og dernæst for ikke at have imødekommet styrelsens krav om
11
Samlebetegnelse for betalinger der har til formål at dække de udgifter, der er forbundet med det konkrete barns
ophold og pleje
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0020.png
en drøftelse med styrelsen, inden DIA indgik en ny støtteaftale med deres samarbejdspart. Der henvises i
øvrigt til Ankestyrelsens årsberetninger om tilsynet
12
.
2. Donationer fra adoptivfamilierne efter adoptionen
Efter en adoption er gennemført, må DIA videreformidle eventuelle donationer fra adoptivfamilierne til
bestemte modtagere i udlandet. Det fremgår af den politiske aftale fra 2014, at aftalepartierne ville gøre
det muligt at videreformidle donationer fra private til bestemte modtagere efter adoptionen med det
formål at undgå en uønsket sammenblanding af adoption og penge. Denne mulighed er således tiltænkt
som et præventivt tiltag.
Styrelsen har i 2018 fastslået overfor DIA, at organisationen alene må videreformidle beløb fra
adoptivforældrene efter adoptionen, hvilket udelukker midler fra foreninger og andre familiemedlemmer.
Når DIA modtager en henvendelse fra en familie om at videreformidle en donation til et konkret
børnehjem, sikrer DIA sig, at ansøgerne ikke har en aktiv adoptionssag i organisationen, inden beløbet
modtages og videreformidles.
Ankestyrelsen fører ikke særskilt, systematisk tilsyn med denne støtteform, men har haft fokus på denne
type støtte i 2019. Tilsynet viser indtil videre, at beløbsstørrelsen kan variere.
3. Fadderskaber
Ud over den adoptionsrelaterede støtte, organisationen yder til aktører med tilknytning til
adoptionsformidlingen, administrerer DIA et fadderskabsprogram, som er videreført fra de to tidligere
organisationer. Fadderskabsprogrammet drives adskilt fra adoptionsformidlingen og finansieres ikke af
organisationens gebyrindtægter, men gennem private sponsorater.
Den ansvarlige minister og Ankestyrelsen konkluderede i 2016, at den formidlende organisation også efter
de nye regler for hjælpearbejde og adoptionsvirksomhed kunne fortsætte sit fadderskabsprogram som en
del af organisationens adoptionsrelaterede hjælpearbejde. Styrelsen fastsatte pr. 1. januar 2017
retningslinjerne for DIA’s administration af fadderskaber:
•
Fadderskabsmidler må udelukkende tilkomme de samarbejdspartnere for fadderskaberne, som DIA
har indgået aftale med til hver en tid. Samarbejdspartnerne må ikke være DIA’s samarbejdsparter
ved adoptionsformidling
Fadderskaber kan kun være finansieret af private bidragsydere
Fadderskabsafdelingen, herunder løn og overheadomkostninger, skal fremgå særskilt af budgetter
og regnskab sammen med en klar beskrivelse af den anvendte fordelingsnøgle mellem
adoptionsafdelingen og fadderskabsafdelingen
DIA’s vedtægter bør ændres, så vedtægterne fuldt ud harmonerer med det arbejde, der består af
administration af fadderskaber
Såfremt DIA indgår nye samarbejdsaftaler om fadderskaber, skal DIA sende Ankestyrelsen kopier af
aftalerne til orientering
•
•
•
•
12
Årsberetningerne om tilsynet 2016-2018 (bilag 3-5)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0021.png
DIA’s fadderskabsprogram inkluderer omkring 700 børn i Colombia, Indien og Etiopien. Fadderskaberne har
til formål at sikre, at børnenes grundlæggende behov for skolegang, skoleuniform, helbredsundersøgelser
og eventuel medicin dækkes. Herudover ydes social støtte til barnet og familien i det omfang, det er muligt
i samarbejde med DIA’s projektpartner i det enkelte land.
7.2. Internationale retningslinjer
Det er et grundlæggende princip i konventionen, at international adoption ikke må være profitskabende. I
konventionsteksten er hverken hjælpeprojekter, donationer eller andre typer af økonomisk støtte
defineret. Det er heller ikke nærmere beskrevet, hvornår der sker en uetisk sammenblanding mellem
økonomi og adoption.
Konventionsstaterne har dog løbende drøftet dette gennem de seneste 20 år. HccH har i deres vejledninger
til konventionen berørt de generelle dilemmaer og problemstillinger, som de økonomiske relationer
indebærer, og har foreslået, hvordan området kan håndteres af medlemsstaterne ved, at de ansvarlige
myndigheder kontrollerer omfanget af betalingerne og sikre gennemsigtighed i betalingerne.
I 2012 blev der nedsat en ekspertgruppe under HccH med deltagere fra centralmyndighederne i forskellige
modtager- og afgiverlande, internationale organisationer og uafhængige eksperter. Ekspertgruppens
formål var at udvikle redskaber og retningslinjer for de økonomiske aspekter i international
adoptionsformidling. I 2015 blev resultaterne af ekspertgruppens arbejde fremlagt
13
. Medlemsstaterne
tilsluttede sig herefter arbejdsgruppens anbefalinger om retningslinjer, der indeholder en harmoniseret
terminologi og en liste over god praksis.
Den harmoniserede terminologi har til formål at danne udgangspunkt for samarbejdet mellem stater og
aktører om at identificere, forebygge og håndtere økonomisk støtte, der ikke understøtter konventionens
principper.
Som eksempler på god praksis kom ekspertgruppen med følgende anbefalinger til konkrete retningslinjer,
de enkelte stater vil kunne fastsætte for at yde og modtage støtte og donationer. Retningslinjerne har til
formål at skabe transparens, sikre rimeligheden i betalingen og mindske risici for uetisk og ulovlig adfærd:
•
•
•
•
•
•
•
Anvendelse af ensartet terminologi.
Transparens i omkostninger, gebyrer, støtte og donationer.
Rimelighed i omkostninger og gebyrer.
Hjælp til ansøgere angående økonomiske aspekter.
Forebyggelse og forbud mod uetisk økonomisk vinding.
Sikre at effektive og nødvendige sanktioner eksisterer og bliver anvendt ved ulovligheder.
Skarp adskillelse mellem hvilke udgifter, der udgør den konkrete adoptionssags omkostninger og
hvilke udgifter, der er betalt som donationer og støtte. For at sikre denne adskillelse, bør støtte
13
Samtlige publikationer fra ekspertgruppen findes på følgende hjemmeside:
https://www.hcch.net/en/publications-
and-studies/details4/?pid=6310&dtid=63
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
•
•
•
•
•
•
•
•
gives gennem officielle kanaler, så som organisationer og lignende, som er specialiseret i
humanitær støtte.
Størrelsen af støtte, som kræves af et afgiverland, bør være offentligt kendt og ens for alle
modtagerlande.
Støtte bør anvendes til at forbedre det nationale børnevelfærdssystem i afgiverlandet eller
adoptionssystemet, særligt må støtte ikke tillades at blive anvendt alene af børnehjem involveret i
international adoption. Formålet med støtten og den endelige modtager bør være tydeliggjort.
Centralmyndighederne i både modtager- og afgiverlandet skal udøve tæt tilsyn og monitorere
betalingerne.
Samarbejde og vidensdeling mellem centralmyndighederne omkring de økonomiske relationer.
Projekterne skal afspejle afgiverlandets konkrete behov og være defineret af de relevante
myndigheder.
Donationernes størrelse skal være fastsat af landets myndigheder og ikke af det enkelte
børnehjem/organisation.
Der bør foreligge skriftlige aftaler mellem modtager og afsender af støtten og donationerne, så
disse betalinger holdes klart adskilt fra adoptionsprocessen.
Betalingerne bør i udgangspunktet ske via bankoverførsel og med kvittering.
Særligt vedrørende donationer
Ekspertgruppen anerkendte, at donationer kan medføre risiko for uetisk adfærd i adoptionsprocessen.
Følgende retningslinjer bør derfor som minimum gælde, hvis donationer tillades:
•
•
•
•
•
•
•
•
Giv aldrig donationer til barnets biologiske familie
Ansøgere må aldrig give donationer til aktører i adoptionsprocessen
Underret jævnligt de centrale myndigheder i både afgiver- og modtagerland om det beløb, som der
bliver anmodet doneret
Bed ansøgere og organisationer om at afrapportere donationer til centralmyndigheden
Få sikkerhed for at donationer til børnehjem går til børnenes fornødenheder eller til andre
aktiviteter, som har til formål at forbedre programmer, som understøtter subsidiaritetsprincippet
Foretræk donationer i form af naturalier
Beskriv klart de acceptable typer af donationer og de specifikke formål
Forbyd donationer givet forud for afslutningen af adoptionsprocessen
Ekspertgruppens arbejde er delvist videreført i en anden arbejdsgruppe under HccH, som blev nedsat i
2010 og har til formål at udvikle konkrete redskaber til at identificere, forebygge og håndtere ulovlig praksis
i relation til internationale adoptioner. Den danske centralmyndighed er medlem af arbejdsgruppen, der
også inkluderer deltagere fra andre centralmyndigheder i forskellige modtager- og afgiverlande,
internationale organisationer og uafhængige eksperter.
På baggrund af de seneste drøftelser i denne arbejdsgruppe forventes det, at konventionens
medlemsstater i 2021 på ny skal drøfte, i hvilket omfang og hvorledes støtte og donationer fortsat kan
betragtes som god praksis.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
7.3 Udmøntning af de internationale retningslinjer
Ankestyrelsen har siden 2016 arbejdet med at anvende de internationale anbefalinger og retningslinjer i
tilsynet med DIA’s adoptionsrelaterede hjælpearbejde. Styrelsen har også gennem dialog, undervisning og i
tilbagemeldinger på konkrete tilsynsaktiviteter videreformidlet de internationale retningslinjer på området
til DIA.
På baggrund af de internationale drøftelser og de indvundne erfaringer og oplysninger fra tilsynet, har
Ankestyrelsen formuleret nogle generelle retningslinjer for styrelsens vurdering af organisationens
adoptionsrelaterede hjælpearbejde. Retningslinjerne er ikke indarbejdet i akkrediteringsvilkårene, men er
blevet videreformidlet til DIA og anvendt i tilsynet med DIA’s hjælpearbejde siden september 2017.
Retningslinjerne er ikke anvendt som absolutte krav, men som udgangspunkt for styrelsens vurderinger.
De generelle kriterier, som retningslinjerne bygger på og er anvendt i vurderingen af DIA’s
adoptionsrelaterede hjælpearbejde omfatter blandt andet:
•
•
•
•
•
Skriftlig aftale om støtte eller donationer, alternativt bør der foreligge skriftlig dokumentation for,
hvordan aftalen er kommet i stand.
Sikkerhed for at betalingerne ikke strider mod reglerne i udlandet og myndighedernes anvisninger.
Kendskab til om betalingerne er underlagt tilsyn i afgiverlandet.
Støtte og donationer bør udbetales via bankoverførsler.
Dokumentationsgrundlaget skærpet ved ikke-reguleret støtte og donationer, der ydes direkte til
private samarbejdsparter og børnehjem, herunder ved oplysning om eller dokumentation for, at
udgifterne modsvarer de reelle udgifter, der er søgt støtte til, samt ved eventuel fælles dialog
mellem centralmyndighederne.
Dokumentationskrav ved støtte til drift og personale hos en samarbejdspart i forhold til størrelsen
af de reelle udgifter. Yderligere vil en sådan støtte naturligt skulle ledsages af et skærpet tilsyn med
formidlingen på grund af de risikoskabende forhold, der dannes i kraft af den danske organisations
betydning for samarbejdspartens virksomhed og eksistens.
•
Risikovurderingen af støtten kan variere alt efter, om støtten ydes til centrale organer, til fast definerede
projekter eller på ad hoc-basis til børnehjem eller organisationens samarbejdsparter.
Hovedhensynene er at sikre:
•
•
•
Øget transparens gennem en beskrivelse og dokumentation for betalingernes formål og modtager.
Lovligheden af betalingen i Danmark og i det konkrete afgiverland.
At både organisationen og tilsynsmyndigheden aktivt søger åbenhed og gensidig viden om de
økonomiske relationer i adoptionsformidlingen hos centralmyndigheden i de enkelte
samarbejdslande.
Mulighed for konkret at vurdere, hvilken dokumentation der bedst giver mening for at sikre de
overordnede hensyn til transparens og god faglighed og etik i samarbejdet og formidlingen.
Behovet vil variere alt efter støttens omfang, modtagerens rolle samt regler og praksis i de enkelte
lande.
•
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
7.4 Erfaringer fra tilsynet
Via tilsynet er der tilvejebragt en betydelig indsigt i den adoptionsrelaterede støtte. Ankestyrelsen er
antageligt en af de centralmyndigheder, der i både et nordisk og et bredt internationalt perspektiv har det
mest indgående kendskab til de økonomiske aspekter i formidlingssamarbejdet mellem den formidlende
organisation og udlandet. Dette skyldes formentligt, at der i Danmark alene er én formidlende organisation,
og at organisationens økonomiske støtte og betalinger i udlandet er tæt reguleret.
Det har dog vist sig vanskeligt at sikre en tilstrækkelig grad af transparens i betalingerne, selvom der både i
organisationen og tilsynet er gennemført en række tiltag for at understøtte gennemsigtigheden og
forebygge risikoskabende forhold. Det er ikke i alle tilfælde muligt for organisationen at tilvejebringe
tilstrækkelig dokumentation for beløbets anvendelse, og i langt de fleste afgiverlande kontrollerer
myndighederne ikke, hvorledes støtten anvendes.
Samtidig vurderes alle betalinger i princippet at være en potentiel risikofaktor for afhængighedsskabende
adfærd i adoptionsformidlingen. Selvom der ikke er observeret direkte brud på konventionens principper
eller ulovlige handlinger i DIA’s generelle samarbejde eller i konkrete adoptionssager, kan de økonomiske
relationer i samarbejdet være direkte eller indirekte risikoskabende.
Det er styrelsens opfattelse, at organisationen ikke deler denne holdning. DIA har senest i november 2019
oplyst, at organisationen ønsker både at bevare muligheden for at yde adoptionsrelateret støtte, og at
rammerne for den tilladte støtte udvides, så den også omfatter humanitært hjælpearbejde. Derudover
ønsker DIA også at bevare muligheden for at videreformidle donationer fra adoptanterne til bestemte
formål efter adoptionen. DIA anser økonomisk støtte som både en forudsætning og en acceptabel præmis
for samarbejdet om adoptionsformidling i udlandet, henset til at støtten går til børn, for hvem international
adoption ikke er den rigtige eller en mulig løsning.
Organisationen mener ikke, der har været konkret anledning til bekymring i relation til den støtte DIA har
ydet i udlandet, og at der konkret set heller ikke er en forbindelse mellem antallet af adoptioner og ydelse
af adoptionsrelateret hjælpearbejde.
Styrelsen har siden 2016 flere gange udtrykt bekymring omkring den adoptionsrelaterede støtte DIA har
ydet i flere lande. Betalingerne, der har givet anledning til bekymring vedrørte udokumenterede, relativt
høje beløb betalt direkte til de institutioner, der reelt set anviser børn til adoption til de enkelte
udenlandske organisationer som eksempelvis DIA.
Det bemærkes endvidere, at det land, hvorfra der er blevet anvist flest børn til adoption i Danmark,
gennem de seneste år har været det land, hvortil DIA årligt har ydet det største beløb i adoptionsrelateret
støtte. En sammenhæng mellem økonomisk støtte og formidlingssamarbejde afspejler sig også i
samarbejdet med et andet afgiverland, hvortil DIA ønsker at fortsætte med at yde adoptionsrelateret støtte
for ikke at risikere at samarbejdet ophører.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
7.5 Overvejelser om fremtidige retningslinjer
Set ud fra de internationale anbefalinger og definitioner af god praksis er der i de danske regler allerede
gjort en række relevante tiltag med henblik på at skabe gennemsigtighed og tryghed for en faglig forsvarlig
og etisk adoptionsformidling.
Adoptionsrelateret hjælpearbejde er dog et tema, som helt overordnet indebærer en risiko for at skabe
afhængighed i afgiverlandene af de indtægter, der er forbundet med international adoption. Samtidig er
det en integreret del af arbejdet med international adoption. Det er en vanskelig problemstilling, der endnu
ikke er fundet en fælles løsning på i international sammenhæng. Det er desuden vanskeligt for
centralmyndighederne i mange modtager- og afgiverlande at regulere de økonomiske relationer i
formidlingsarbejdet på grund af strukturelle udfordringer eller manglende hjemmel og ressourcer til at
udstede og implementere retningslinjer.
Hvis støtte og donationer fra udenlandske adoptionsorganisationer udgør en væsentlig faktor for
opretholdelsen af landets børnebeskyttelsessystem som helhed, herunder adoptionssystemet, er der risiko
for, at antallet af børn til international adoption kunstigt opretholdes, samt at subsidiaritetsprincippet ikke
følges i den enkelte adoptionssag. Det er eksempelvis problematisk at tillade støtte direkte til børnehjem,
som formidler børn til international adoption, særligt i de tilfælde hvor støtten ikke er øremærket særlige
projekter eller formål. Denne form for støtte kan generelt være egnet til at medføre en øget risiko for
ulovligheder i adoptionsformidlingen og generere afhængighed af international adoption.
Hvis der er en økonomisk gevinst forbundet med international adoptionsformidling i form af økonomisk
støtte til drift, personale eller konkrete aktiviteter, kan der eksempelvis være risiko for, at den enkelte
socialrådgiver ikke efterforsker barnets baggrund tilstrækkeligt, at den enkelte børnehjemsleder prioriterer
at tage imod de børn, der har de bedste muligheder for at kunne bortadopteres internationalt, eller at
myndighederne og organisationerne i landet ikke arbejder målrettet på at sikre, at subsidiaritetsprincippet
er fulgt i de enkelte sager.
Det betyder, at selvom der ikke er observeret ulovlige handlinger eller direkte brud på konventionens
principper i det generelle samarbejde eller i den enkelte adoptionssag, kan de økonomiske relationer
mellem DIA og afgiverlandets myndigheder og organisationer være direkte eller indirekte risikoskabende.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
8.
Bilagsoversigt
1.
Kommissorium af 26. februar 2019 for undersøgelsen af en økonomisk bæredygtig struktur for den
internationale adoptionsformidling med tilhørende bilag
2.
Akkrediteringsvilkår gældende for Danish International Adoption (DIA) i perioden 1. januar 2016 –
31.
december 2020
3.
Årsberetning 2016 – Ankestyrelsens tilsyn på adoptionsområdet
4.
Årsberetning 2017 – Ankestyrelsens tilsyn på adoptionsområdet
5.
Årsberetning 2018 – Ankestyrelsens tilsyn på adoptionsområdet
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Bilag 1
Kommissorium af 26. februar 2019 for undersøgelsen af en økonomisk bæredygtig struktur for den
internationale adoptionsformidling med tilhørende bilag
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0028.png
Notat
__________________________________
Den 26. februar 2019
Kommissorium for en undersøgelse af den fremtidige struktur
for den internationale adoptionsformidling
Formål
I løbet af 2018 har udviklingen i antallet af ansøgere og adoptioner fra udlandet vist sig at
have betydelige konsekvenser for den adoptionsformidlende organisation Danish International
Adoptions driftsgrundlag (DIA). På den baggrund blev der via satspuljeforhandlingerne i
november 2018 bevilget midler til at understøtte DIA’s drift i 2019 og 2020 samt iværksætte
en undersøgelse af en ny økonomisk bæredygtig struktur for den internationale
adoptionsformidling i Danmark.
Siden 2014 har det internationale formidlingsbillede ændret sig betydeligt. Antallet af
internationale adoptioner er faldet fra 124 adoptioner i 2014 til 64 adoptioner 2018. Samtidig
er antallet af nye familier, der ønsker at adoptere internationalt, faldet fra 85 familier i 2014 til
48 familier i 2018.
For at understøtte at den nuværende formidling til international adoption kan fortsætte
uændret i de nuværende rammer, indtil det er undersøgt, hvordan der fremadrettet kan
skabes en bæredygtig struktur for formidlingsopgaven, er der med satspuljeaftalen for 2019
indtil videre afsat 0,3 mio. kr. i 2019 og 1,8 mio. kr. til midlertidig driftsstøtte af DIA samt 1
mio. kr. til gennemførelse af denne undersøgelse.
Undersøgelsen skal afdække, hvilke alternativer der findes til den nuværende struktur på
området, herunder hvilken grad af statslig involvering
–
faktisk og/eller økonomisk
–
dette vil
forudsætte. Det bæredygtige element i undersøgelsen knytter sig særligt til muligheden for at
gøre formidlingen mindre afhængig af antallet af adoptioner og formindske påvirkningerne fra
det varierende antal ansøgere og andre variable faktorer i formidlingen.
Undersøgelsen har ikke til hensigt at belyse årsagerne til udviklingen, men retter sig mod,
hvordan konsekvenserne af udviklingen kan håndteres.
Undersøgelsen lægger sig i forlængelse af den evaluering af de samlede konsekvenser af den
politiske aftale fra 2014 om et nyt adoptionssystem, som ifølge aftalen skal gennemføres efter
3 år (se bilag 1). Den lovændring, som skulle gennemføre den politiske aftale, trådte i kraft
den 1. januar 2016. Aftalen er vedlagt som bilag 2.
Undersøgelsen skal danne grundlag for, at der kan træffes politisk beslutning om eventuelle
nødvendige ændringer af strukturen for formidlingen til international adoption.
1
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Undersøgelsen vil ligeledes skulle afdække behovet for understøttende tiltag i overgangen til et
eventuelt nyt system for at skabe den tilstrækkelige tryghed og sikkerhed for kommende og
nuværende ansøgere.
Den samlede undersøgelse forventes færdiggjort den 1. august 2019.
Undersøgelsen er forankret i Ankestyrelsen. Kommissoriet for undersøgelsen er godkendt af
Børne- og Socialministeriet.
1. Organisering
Ankestyrelsen påbegynder undersøgelsen 1. januar 2019.
Udarbejdelsen af undersøgelsen forankres i en arbejdsgruppe i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen
er ansvarlig for fremdriften i undersøgelsen og for tilvejebringelsen af oplysningsgrundlaget for
undersøgelsen.
Børne- og Socialministeriet indgår i en styregruppe for projektets overordnede indhold og
godkender løbende rammerne og retningen for undersøgelsen.
Ankestyrelsen sender forud for de planlagte styregruppemøder relevant materiale til
styregruppen, således at styregruppen kan følge arbejdet tæt.
Møder ud over de fastlagte møder i projektplanen (se bilag 3)
En inddragelse af områdets hovedaktører i Danmark og udlandet fastlægges af Ankestyrelsen.
Det kan i denne forbindelse være relevant at aflægge besøg ved en række udenlandske
aktører.
2. Ændrede forhold på det danske adoptionsområde i 2018
Med de iværksatte ændringer i 2016 af adoptionsformidlingens organisering, tilsynet med
formidlingen og rådgivningstilbuddene til adoptivfamilien og den adopterede, betragtes det
danske system af andre lande som et særdeles progressivt system set i en international
kontekst, hvor flere modtagerlande efterspørger flere redskaber til at monitorere og regulere
adoptionssamarbejdet og tilbyde tilstrækkelig rådgivning til adoptivfamilien efter adoptionen.
Aftalepartierne ønskede med aftalen at understrege, at en adoption først og fremmest skal
tilgodese barnets behov med særligt fokus på sikkerhed og legalitet i adoptionerne, og at
nytænke adoptionssystemet med fokus på at udnytte de kompetencer, der allerede fandtes på
det internationale adoptionsområde, bedst muligt og fordele ansvaret for de enkelte skridt i
adoptionsprocessen mellem myndigheder og organisationer ud fra de enkelte aktørers
ekspertise og kernekompetencer. Det blev således vurderet mest hensigtsmæssigt at lade
ansvaret for adoptionsformidlingen fortsætte i regi af en privat organisation, der blev pålagt en
række skærpede krav til organisationens drift og formidlingsarbejde samt et øget tilsyn fra
Ankestyrelsen, hvor tilsynet med formidlingen blev samlet. Samtidig blev det besluttet at
understøtte opgavevaretagelsen i organisationen i form af et økonomisk tilskud til dele af
driften. Aftalen rummede også tiltag rettet mod adoptivfamiliens trivsel, herunder en ændring
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0030.png
af den generelle godkendelsesramme, sådan at denne afspejler de øgede behov, der generelt
er hos de børn, der adopteres til Danmark.
Den seneste udvikling på området gør, at der er behov for at tilpasse dele af systemet ud fra
de aktuelle forhold.
Et faldende antal ansøgere og adoptioner
Sideløbende med implementeringen af de initiativer, der fulgte af den politiske aftale i 2014,
har den internationale udvikling på adoptionsområdet vist en fortsat nedgang i antallet af
adoptioner.
Antallet af godkendte adoptionsansøgere er siden 2013 faldet markant, ligesom antallet af
internationale adoptioner er mere end halveret. Nedgangen i antallet af familier, der ønsker at
adoptere fra udlandet, er dog faldet så betydeligt, at der i 2017 var næsten dobbelt så mange
familier, der adopterede fra udlandet, som tilmeldinger til den adoptionsformidlende
organisation. International adoption kan derfor ikke længere antages at være en af de
primære alternative familiedannelsesformer, men fremstår i højere grad som en niche-løsning i
det samlede billede af tilbud og muligheder for disse familier.
Denne udvikling afstedkommer, at det er nødvendigt at inddrage det begrænsede antal
ansøgere og fortsat faldende antal adoptioner i en undersøgelse af, om det eksisterende
system fortsat kan antages at sikre de bedst mulige strukturer for international adoption i
Danmark.
DIA’s drift er hovedsageligt finansieret af adoptionsansøgernes gebyrindbetalinger, og det
faldende antal ansøgere har således skabt et væsentlig ændret økonomisk grundlag for driften
af DIA, siden organisationens etablering i januar 2015. DIA’s egne prognoser
viser, at
organisationen fra 2019 vil have et underskud, der vil stige de følgende år.
På denne baggrund er der via satspuljen bevilget midler til at understøtte DIA’s fortsatte drift i
2019 og 2020, ligesom der er afsat midler til at gennemføre en undersøgelse af den fremtidige
struktur på området.
Det fremgår af satspuljeinitiativet, at undersøgelsen skal afdække, hvilke alternativer der
findes til den nuværende struktur, for at sikre en økonomisk bæredygtig løsning, hvor
adoptanter og adopterede kan have sikkerhed for, at adoptionerne gennemføres i
overensstemmelse med de internationale konventioner og de danske regler på området.
Samtidig skal der tages højde for, at det faldende antal ansøgere til international adoption kan
have afsmittende effekt på samarbejdet i udlandet og derfor kan medføre, at det bliver
vanskeligere at formidle børn til Danmark.
3. Undersøgelsens hovedtemaer
Med afsæt i den politiske aftale fra 2014, den aktuelle udvikling på det danske
adoptionsområde og satspuljeaftalen retter undersøgelsen sig mod at afdække følgende
forhold i et langsigtet perspektiv:
a) Den fremtidige formidlingsstruktur
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0031.png
Ankestyrelsen vil på baggrund af oplysninger fra DIA og viden om formidlingsstrukturen
i andre lande med undersøgelsen belyse, hvilke tilpasninger eller egentlige ændringer af
den nuværende struktur der kan skabe bæredygtighed for formidlingen af børn til
international adoption.
Endvidere belyses behovet for understøttende tiltag i overgangen til et eventuelt nyt
system for at skabe den tilstrækkelige tryghed og sikkerhed for kommende og
nuværende ansøgere.
b) Tilsynets og samarbejdets fremadrettede funktion og rolle
Hvordan det fremtidige tilsyn mest hensigtsmæssigt tilpasses de eventuelle ændringer,
herunder eventuelt mere grundlæggende ændringer, i de strukturelle rammer, som den
internationale adoptionsformidling for fremtiden skal behandles i.
c) Retningslinjer for adoptionsrelateret støtte
Hvorledes de internationale retningslinjer for økonomisk støtte fortsat kan udmøntes i
en kommende struktur for adoptionsformidlingen.
4. Praktiske forhold
Økonomi
Undersøgelsen finansieres af midler fra satspuljen, hvor der er afsat i alt 1 mio. kr. til
gennemførelsen af undersøgelsen, der forankres i Ankestyrelsen med mulighed for at
indhente ekstern bistand.
Tidsplan
Undersøgelsen påbegyndes 1. januar 2019 og forventes afsluttet 1. august 2019 (se
bilag 3).
Relevante aktører
Danish International Adoption (DIA), Statsforvaltningen og Adoptionsnævnet skal som
hovedaktører på det danske adoptionsområde inddrages i undersøgelsesarbejdet,
ligesom Udenrigsministeriet vil få en væsentlig rolle i kraft af deres særlige
kompetencer og viden om udenlandske forhold. Udenlandske ekspertorganer som
sekretariatet for Haagerkonferencen og den internationale organisation International
Social Service bør også inddrages i undersøgelsen for at sikre kvaliteten.
De øvrige aktører på området vil blive inddraget efter behov.
Dertil kommer andre landes centralmyndigheder (herunder blandt andet Island,
Frankrig, Australien og Belgien), hvor relevant erfaring med forskellige former for
formidlingsstruktur kan indhentes.
Deltagere i styregruppen
Fra Ankestyrelsen deltager kontorchef Lone Reuter Strömgren og specialkonsulent Karin
Rønnow Søndergaard. Fra Børne- og Socialministeriet deltager kontorchef Carina Fogt-
Nielsen, souschef Neel Pryds Winkel og chefkonsulent Henriette Braad Olesen.
Kontorcheferne udpeger stedfortrædere ved behov.
4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
5
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0033.png
Notat
__________________________________
Den 26. februar 2019
Bilag 1
Indholdet af evalueringen
Efter aftale med departementets kontor Familier tilrettelægges processen for evaluering og
udarbejdelse af undersøgelsen af mulighederne for at sikre et bæredygtigt formidlingssystem
sådan, at evalueringen af rammerne for og tilsynet med adoptionsformidlingen og
undersøgelsen forventes færdiggjort samtidigt.
Den første del af evalueringen skal indeholde en gengivelse af Ankestyrelsens erfaringer og
observationer gennem de 3 år, systemet har fungeret, og den viden, der er indsamlet gennem
tilsynet, samt de undersøgelser m.v., der er iværksat som følge af aftalen og tilsynet.
Evalueringen skal bidrage til at danne et faktuelt grundlag for den samtidige undersøgelse af
muligheden for at sikre et bæredygtigt formidlingssystem ("satspuljeundersøgelsen").
Evalueringen af forhold vedrørende adoptivfamilien (PAS, åbenhed og godkendelsesrammer)
igangsættes herefter med forventet færdiggørelse i løbet af efteråret 2019. Opsplitningen af
evalueringen følger således opsplitningen i "Helhedsanalyse del I" om de strukturelle rammer
og tilsynet og "Helhedsanalyse del II" om adoptivfamiliens indhold.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0034.png
Aftale om et nyt adoptionssystem i Danmark
Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, om det fremtidige
adoptionssystem i Danmark
Regeringspartierne, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti har den 2. oktober 2014 indgået en aftale om et nyt fremtidigt adoptionssystem i Danmark.
Aftalen bygger særligt på indholdet af helhedsanalysen af det danske adoptionssystem.
Adoptionsverdenen ændrer sig løbende. Ændringer sker bl.a. i takt med, at børnevelfærden stiger i de
lande, Danmark modtager børn fra, og landene således bliver bedre i stand til at håndtere udfordringer i
forhold til børn med behov for trygge rammer under opvæksten. Det er således et vilkår, at
formidlingsbilledet har forandret sig, og at der aktuelt er forholdsvis få børn til adoption. Udviklingen er i
overensstemmelse med det grundlæggende princip på adoptionsområdet, at børn først og fremmest skal
hjælpes i den familie og i det land, hvor de bor. International adoption er således sidste udvej for barnet.
Samtidig understreger udviklingen det grundvilkår, at mange børn adopteres fra verdens fattigste lande og
dermed også fra lande, der ligger langt fra Danmark, både geografisk og kulturelt.
Aftalepartierne anerkender udviklingen på området, og de nye udfordringer den skaber. Aftalepartierne
ønsker at understrege, at adoption først og fremmest skal tilgodese barnets behov. Dette må nødvendigvis
føre til en forsigtig tilgang til området, hvor fokus på sikkerhed og legalitet i adoptionerne er i højsædet.
Det har været vigtigt og et styrende princip i drøftelserne omkring en ny tilgang til området at have afsæt i
hensynet til barnet.
Denne aftale gengiver de mest centrale resultater af de politiske drøftelser. Der er udarbejdet et bilag til
aftalen, som mere udtømmende opregner de elementer, der er opnået enighed om.
Der er til den samlede aftale om et fremtidigt adoptionssystem afsat 14,4 mio. kr. i 2015, 13,2 mio. kr. i
2016, 11,5 mio. kr. i 2017 og herefter 8,5 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
De strukturelle rammer for et fremtidigt adoptionssystem og tilsynet hermed
Det danske adoptionssystem skal fremtidssikres gennem en tilpasning af organiseringen af
adoptionsformidlingen med skærpede akkrediteringskrav og et skærpet tilsyn.
Organiseringen af adoptionsformidlingen
I fremtidens adoptionssystem vil international adoptionsformidling til Danmark ske gennem akkreditering
af en eller flere adoptionsformidlende organisationer. Aftalepartierne er enige om, at de private
organisationer besidder en særlig viden om området og kompetencer, som er vigtige for at opnå et
velfungerende formidlingssystem for alle involverede. Partierne er samtidig enige om, at godkendelsen af
samtlige matchningsforslag i overensstemmelse med Haagerkonventionens art. 17 c fremover skal ske i
Ankestyrelsen. Det er afgørende for partierne, at denne sagsbehandling af hensyn til barnet sker så hurtigt
1
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
som overhovedet muligt og ikke forlænger sagsbehandlingstiden i forhold til i dag. Der vil i udgangspunktet
skulle tages endelig stilling inden for 1 uge.
I overgangen til et fremtidigt adoptionssystem skal der være det nødvendige fokus på en sikker indfasning
af de nye krav med den tilstrækkelige tryghed for allerede ventende adoptanter. Partierne er derfor enige
om, at der bør ske en sammenlægning af de eksisterende danske organisationer. Aftalepartierne
forudsætter, at de to organisationer sammenlægges, såfremt dette ikke lykkes, mødes partierne til
fornyede drøftelser.
Samtidig skal det dog være muligt at akkreditere flere organisationer, hvis det vurderes at være muligt
under hensyn til akkrediteringskravene og formidlingsbilledet.
Akkrediteringen af en adoptionsformidlende organisation skal ske efter en konkret vurdering sammenholdt
med det til enhver tid aktuelle formidlingsbillede og dermed behovet for hjælp til børn. Antallet af
organisationer skal have et niveau, som skaber økonomisk stabilitet og robusthed i organisationerne i
forhold til at kunne opfylde de stadigt stigende krav til opgavevaretagelsen. Under hensyn til vigtigheden af
stabilitet og robusthed i opgavevaretagelsen er partierne enige om fremover økonomisk at understøtte
opgavevaretagelsen gennem et tilskud til dele af driften. Parterne er enige om at drøfte den økonomiske
støtte til organisationen, hvis der sker væsentlige ændringer i formidlingsbilledet.
Akkreditering og tilsyn
De senere års hændelser på adoptionsområdet, hvor enkelte sager og samarbejde med enkelte lande har
afstedkommet berettiget kritik og rejst spørgsmål om legalitet, og hvor økonomiske problemer har sat
organisationerne under pres, har skabt et tydeligt behov for en øget styring og skærpet kontrol med
adoptionsformidlingen.
I den forbindelse ønsker aftalepartierne, som et omdrejningspunkt i aftalen, at fremhæve Ankestyrelsens
godkendelse af alle matchningsforslag som et centralt element i en øget styring af området fra
myndighedernes side. Det er en meget væsentlig kilde til viden om adoptionsforløbene og dermed til at
sikre legaliteten i adoptionerne. Udover at udgøre en kontrolfunktion i forhold til den enkelte sag vil dette
tiltag gøre det muligt for Ankestyrelsen at få viden om eventuelle uregelmæssigheder i det enkelte
adoptionsforløb og mere generelt at afdække mønstre og tendenser af betydning for
adoptionsformidlingen.
Herudover er aftalepartierne enige om, at styringen af adoptionsorganisationerne skal øges særligt gennem
akkrediteringen, hvor der skal stilles skærpede krav til organisationernes opgavevaretagelse.
Akkrediteringen skal bygges op omkring et fokus på organisationernes evne til at varetage barnets
interesser og prioritere barnets bedste i arbejdet med barnets ret til en familie. Dette skal afspejles i
kravene til medarbejdernes kompetencer. Medarbejdere, som varetager kontakten til adoptionsansøgerne,
skal gennem deres uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer have de nødvendige forudsætninger
og forståelse for at håndtere adoptionstrekanten på en hensigtsmæssig måde, der tager hensyn til alle
implicerede parter - det vil sige barnet, biologisk slægt og adoptanter
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
I organisationen skal der endvidere være et indgående kendskab til lovgivning og grundlæggende principper
på adoptionsområdet i Danmark og i de lande, de samarbejder med, samt et indgående kendskab til
principperne i Haagerkonventionen, FN’s Børnekonvention og den europæiske børnekonvention.
Der vil herudover blive tale om skærpede krav til specifikke kompetencer i en adoptionsformidlende
organisation, så der er de rette økonomiske, juridiske og børnefaglige kompetencer til stede. I den
forbindelse er krav om kurser, herunder gennem tilbud fra Ankestyrelsen, også relevante tiltag.
Særligt kravene til administrative og økonomiske kompetencer og procedurer skærpes, sådan at der er
klare retningslinjer for udarbejdelse af regnskaber m.v. og revision heraf. Hertil kommer, at partierne er
enige om at opstille krav i akkrediteringen om anvendelse af ekstern kompetence til økonomi- og
regnskabsfunktioner – i hvert fald i overgangen til et nyt og veletableret adoptionssystem.
Også kravene til organisationens tilstedeværelse i afgiverlandene vil blive skærpede gennem krav om fast
afrapportering fra organisationens udenlandske ansatte til det danske hovedkontor og faste relevante
rejser til afgiverlandene. Der vil endvidere blive stillet krav om, at de udenlandske ansatte gennemgår et
introduktionsforløb til den danske adoptionsformidling i Danmark.
Gennem tilsyn skal der følges op på, at akkrediteringskravene overholdes. De strukturelle rammer for et
fremtidigt adoptionssystem skal således understøttes af et skærpet tilsyn, der har fokus på, at adoptioner
til Danmark sker til barnets bedste og på et legalt og etisk forsvarligt grundlag. En tydeliggørelse og
skærpelse af det eksisterende tilsyn sker med afsæt i Kammeradvokatens anbefalinger fra efteråret 2013.
Aftalepartierne er enige om, at det er en forudsætning for et velfungerende tilsyn, at der ikke er tvivl om,
hvem der fører tilsynet, og hvad der føres tilsyn med. Et velfungerende tilsyn forudsætter også tilgang af og
adgang til aktuel og opdateret viden om de forhold, der føres tilsyn med. Som led heri er aftalepartierne
enige om, at Ankestyrelsen skal gennemføre mindst et årligt uanmeldt tilsynsbesøg. Endelig skal der være
tydelighed i forhold til, hvilke reaktionsmuligheder tilsynsmyndigheden har, og hvornår de bringes i
anvendelse, og der skal være adgang til indblik i de udførte tilsyn.
En tydeliggørelse af, hvad der skal føres tilsyn med, sker gennem klare akkrediteringskrav, og ved at samle
tilsynet hos én myndighed, Ankestyrelsen, skabes der tydelighed i forhold til, hvem der fører tilsynet.
Aftalepartierne er enige om, at adgangen til information er afgørende for at kunne føre et fyldestgørende
tilsyn. Udover en forpligtelse for Ankestyrelsen til at indkalde sager og gøre krav på alle oplysninger, lægger
aftalepartierne vægt på, at der sikres viden fra adoptanterne bl.a. gennem indførelsen af spørgeskemaer til
alle adoptanter om adoptionsforløbet, når barnet er kommet til Danmark. Også et krav til en formidlende
organisation om periodisk afrapportering om samarbejdet med udlandet vil være en vigtig kilde til løbende
opdateret viden for Ankestyrelsen. Ligesom Ankestyrelsen skal følge op med besøg i udlandet i relevant
omfang.
Partierne er også enige om, at det økonomiske tilsyn med organisationen skal skærpes gennem løbende
opfølgning minimum hvert halve år. Ligesom der udover krav om fremlæggelse af årsregnskab og
årsbudgetter vil blive stillet krav om kvartalsvis afrapportering om organisationens økonomi, herunder
budgetopfølgning, likviditetsvurdering mv.
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Endelig er partierne enige om, at det er vigtigt med tydelighed og åbenhed omkring indholdet af det
gennemførte tilsyn, og Ankestyrelsen skal derfor udarbejde en årsberetning om tilsynet, herunder om det
økonomiske tilsyn.
Valget af samarbejdsparter
International adoption bygger på samarbejdet med andre lande, og det er centralt, at Danmark kan have
tillid til, at samarbejdsparterne efterlever Haagerkonventionens principper og de krav, der stilles til
adoptionsformidlingen i landets regler og i de danske regler – det gælder ikke mindst ved samarbejde med
lande, der ikke har tilsluttet sig konventionen. I forhold til ikke-konventionslande skal der dog udvises en
højere grad af påpasselighed ved vurderingen af landet som samarbejdspart. Der skal endvidere udvises
forsigtighed ved en eventuel indgåelse af samarbejde med nye lande, der ikke har tilsluttet sig
konventionen.
Partierne er enige om en række hensyn, som er af betydning for valget af samarbejdspart. Der vil således
bl.a. skulle tages hensyn til, i hvilket omfang der vil være adgang til oplysninger om adoptionsforløbet i
barnets oprindelsesland, og til hvordan det konkrete land regulerer tilstrømningen af ansøgninger fra
kommende adoptanter. Endvidere bør antallet af samarbejdslande fastlægges ud fra et princip om, at et
konkret samarbejde ikke må være så ressourcekrævende, at det svækker organisationens evne til at
varetage andre samarbejder på en betryggende måde.
Partierne er også enige om, at tilladelser til at samarbejde i afgiverlandene fremover i udgangspunktet skal
være tidsbegrænsede, hvilket giver en mulighed for systematisk stillingtagen til, om samarbejdet fortsat
lever op til de krav, der stilles fra danske og udenlandske myndigheders side. Samtidig skal en
adoptionsformidlende organisation fremover være opmærksom på muligheden for at indlede projekter
med samarbejdsparter om at vende strømmen af ansøgninger, sådan at samarbejdsparten søger om
forældre til et barn hos organisationen.
Adoptioner og hjælpearbejde
Aftalepartierne finder, at adoption ideelt set ikke bør involvere penge til afgiverlandene. Partierne er dog
også bevidste om, at det er et behov for hjælp i afgiverlandene, og at det derfor i dag er et vilkår for
adoptionsformidling. Partierne er enige om, at det grundlæggende princip om, at økonomi ikke må påvirke
adoptionsformidlingen, og adoptionsformidling ikke må ske med profit for øje, skal håndhæves, og ønsker,
at Danmark som konventionsland er foregangsland, når det kommer til legalt og etisk forsvarlige
adoptioner.
Der er i international sammenhæng stor bevågenhed i forhold til temaet. En arbejdsgruppe i regi af Det
Permanente Bureau har i længere tid behandlet spørgsmålet om de økonomiske aspekter forbundet med
adoption, og arbejdet forventes fremlagt på den kommende Special Commission i juni 2015.
Aftalepartierne finder, at det internationale arbejde skal danne grundlag og være retningsgivende for
Danmarks fremtidige håndtering af dilemmaerne forbundet med adoption og hjælpearbejde.
Aftalepartierne er dog enige om, at adgangen til at udføre humanitært hjælpearbejde, dvs. hjælpearbejde
uden tilknytning til adoptionsarbejdet, allerede på nuværende tidspunkt bør fjernes, idet international
adoption ikke er løsningen på fattigdom. Samtidig skal projektorienteret hjælpearbejde med tilknytning til
4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
adoption godkendes af Ankestyrelsen. For at undgå en uønsket sammenblanding af adoption og penge skal
det være muligt for en organisation at videreformidle donationer fra private til bestemte modtagere efter,
at adoptionen er gennemført. Endelig er det vigtigt for partierne, at disse tiltag understøttes af en større
gennemsigtighed i økonomien forbundet med hjælpearbejde og donationer, sådan at pengestrømmene
kan følges, og adoptanterne få viden om anvendelsen af gebyrer.
Betydningen af samarbejde
Formidlingsarbejdet bygger på samarbejde, hvilket er af stor betydning på adoptionsområdet på grund af
områdets karakter, herunder den geografiske og kulturelle udstrækning. Partierne er enige om, at et
fremtidigt adoptionssystem skal være båret af et tættere samarbejde mellem Ankestyrelsen og
udenlandske myndigheder, bl.a. i forbindelse med stillingtagen til en ansøgning om tilladelse til at indlede
et nyt samarbejde, hvor det også er relevant at rejse til landet. Der skal endvidere være en tættere dialog
omkring tilsynet mellem Ankestyrelsen og myndighederne i afgiverlandene, hvor det er relevant med
henblik på bl.a. at styrke informationerne til brug for tilsynet.
Partierne er enige om vigtigheden af, at Ankestyrelsen bibringer udenlandske myndigheder den viden,
styrelsen måtte komme i besiddelse af med henblik på, at der f.eks. føres tilsyn med de relevante
samarbejdsparter. Ligesom en tæt og løbende dialog vil kunne danne grobund for en forbedring af det
pågældende lands adoptionssystem. Aftalepartierne er også enige om, at samarbejdet mellem organisation
og Ankestyrelsen skal styrkes gennem faste møder, hvor alene organisationen deltager, og gennem fokus
på erfaringsudveksling samt kompetenceudvikling hos organisationen på centrale områder, så som
kendskab til Haagerkonventionen. Hertil hører også en direkte kontakt med organisationens
kontaktpersoner i afgiverlandene allerede fra den pågældendes ansættelse, sådan at den nødvendige viden
om de danske krav til adoptionsformidlingen sikres.
Godkendelse af kommende adoptanter
Ikke kun de strukturelle rammer og tilsynet skal afspejle det aktuelle formidlingsbillede, det skal de krav,
der stilles til kommende adoptanter også.
Når kommende adoptanter godkendes, sker det med den hensigt at udvælge de bedst egnede adoptanter
af hensyn til barnet. I dag formidles i stigende grad større børn og børn med særlige behov. Denne udvikling
skal genspejles i godkendelsessystemet, sådan at det fortsat sikres, at der findes de bedst egnede forældre
til børnene. Partierne er derfor enige om at ændre godkendelsesrammen, sådan at der fremover er én
godkendelse. Det betyder, at en godkendelse vil rumme ældre børn og børn med flere behov end den
almene godkendelse i dag – hvilket også generelt vil stille større krav til adoptanterne. Der skal fortsat
gælde krav om sammenhæng mellem ansøgernes alder og barnets alder. En ændring af
godkendelsesrammen nødvendiggør også en tilpasning af det godkendelses- og undersøgelsesforløbet med
henblik på at sikre det nødvendige fokus på de krav, det ændrede formidlingsbillede stiller til adoptanterne.
Da godkendelsesforløbet skal sikre de bedst egnede adoptanter, lægges der ikke op til grundlæggende
ændringer i godkendelsesproceduren. Det er omvendt vigtigt at kunne skåne en ansøger for en unødig lang
proces i tilfælde, hvor det på et tidligt tidspunkt må antages, at ansøgeren ikke kan møde de krav, der stilles
til personlige ressourcer. Derfor er der blandt partierne enighed om skabe mulighed for at iværksætte en
nærmere undersøgelse af de individuelle ressourcer allerede i godkendelsesforløbets første fase.
5
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Støtte til adoptivfamilien
Formidlingsbilledet påvirker også adoptivfamiliernes behov for støtte. Aftalepartiernes afsæt er, at det er
forældrenes opgave at støtte barnet gennem opvæksten, og rådgivningen går derfor gennem forældrene.
Samtidig er det vigtigt at anerkende, at adoptivbarnet skal ses som et selvstændigt individ med eget behov
for støtte. Dernæst skal tiltagene både ses i forhold til den række af tilbud om støtte m.v., som generelt er
tilgængelig for danske familier, ligesom de skal ses i lyset af den eksisterende PAS-ordning. Der er dog
særlige adoptionsspecifikke forhold, som kan nødvendiggøre en særlig støtte.
Partierne er således enige om, at PAS-rådgivning lige før og efter, at barnet kommer til Danmark, skal være
obligatorisk som et vigtigt led i forberedelsen på at blive adoptivfamilie. Endvidere skal omfanget af denne
rådgivning øges for yderligere at styrke dette element i støtten til adoptivfamilien. Ændringen skal bl.a. ses i
lyset af, at ventetiden på et barn er blevet længere. Som andre former for støtte skal der tilbydes
temaaftener med PAS-konsulenter og adoptanter for kommende adoptanter samt obligatoriske
landemøder i organisationerne, som kommende adoptanter skal deltage i som en fortsat forberedelse på
adoptionen, mens de venter på at blive matchet med et barn.
Aftalepartierne er også enige om, at der skal være adgang til PAS-rådgivning i en længere periode end 5 år
efter, at barnet er kommet til Danmark, da behovet for støtte også kan opstå på et senere tidspunkt. Derfor
ændres tilrettelæggelsen af det eksisterende PAS-tilbud, sådan at det er muligt at få rådgivning frem til, den
adopterede fylder 18 år. I takt med barnets alder vil rådgivningen i højere grad skulle rettes mod den
adopterede selv, ligesom den adopteredes alder kan have betydning for de temaer, rådgivningen skal
kunne rumme. Spørgsmålet om åbenhed og kontakt med den oprindelige slægt kan således også være et
tema for rådgivningen.
Den eksisterende PAS-ordning rummer samtalegrupper for adopterede, men det voksende fokus på støtte
til de adopterede som gruppe er ikke i øvrigt imødekommet i tilbuddet. For denne gruppe gælder også, at
de har samme adgang til støtte og rådgivning, som resten af befolkningen. Partierne er enige om
vigtigheden af at afdække eventuelle særlige behov, denne gruppe måtte have, og derfor vil der som et led
i denne aftale blive iværksat et forsøgsprojekt med PAS-rådgivning til voksne adopterede. Finansieringen vil
som i den eksisterende PAS-ordning indeholde et element af egenfinansiering. Aftalepartierne er enige om
at drøfte en mulig opfølgning på forsøget.
Åbenhed og adoption
Partierne er enige om vigtigheden af som adopteret at have kendskab til egen historie og oprindelse. Derfor
skal der stilles krav til organisationer og myndigheder om løbende fokus på at sikre tilgængeligheden af
oplysninger om den adopteredes baggrund, børnehjem m.v., sådan at den adopteredes mulighed for at få
disse oplysninger understøttes yderligere. Denne mulighed skal som hidtil benyttes sammen med
forældrene, indtil den adopterede er fyldt 18 år. I forhold til den oprindelige slægt skal der være et krav om
at sikre slægten viden om barnets opvækst gennem opfølgningsrapporter, i det omfang der er ønske om
denne viden, og i det omfang den kan videregives i overensstemmelse med oprindelseslandets regler.
Kendskabet til egen historie er en forudsætning for, at den enkelte adopterede har mulighed for at tage
stilling til spørgsmålet om at opsøge sine rødder og således også kunne foretage et individuelt valg i forhold
6
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
til en direkte kontakt med den oprindelige slægt. Den adopterede har muligheden for dette, og det er
således centralt at respektere den enkeltes personlige valg.
Partierne er på denne baggrund enige om at iværksætte forskning, der belyser åbenheds betydning for den
adopteredes trivsel og livskvalitet.
Indsamling og formidling af viden
Aftalepartierne er enige om, at allerede eksisterende viden skal i spil og være tilgængelig på en måde, som
kan bringe den i anvendelse hos de fagprofessionelle, som møder de adopterede og deres familie. Partierne
er endvidere enige om, at det er et relevant fokus for området som sådant at iværksætte selvstændige
initiativer med henblik på at understøtte den faglige vidensopsamling, der i forvejen sker. Aftalepartierne er
derfor også enige om, at SFI skal have fokus på adoptionsområdet og i den forbindelse igangsætte
relevante undersøgelser og vidensindsamling.
Partierne lægger også vægt på, at der et skærpet fokus på inden for de eksisterende rammer at
dokumentere den viden, som genereres gennem PAS-ordningen, og som på anden måde udvikles og
indsamles i forbindelse med administrationen af området, herunder ved oprettelsen af en kontakt mellem
Ankestyrelsen og VISO for så vidt angår international adoption.
Proces frem mod et nyt adoptionssystem
Aftalepartierne er enige om en løbende opfølgning på implementeringen af aftalen om et fremtidigt
adoptionssystem, herunder også i perioden frem mod en implementering.
Ministeren vil mindst en gang årligt indbyde partierne til en drøftelse af status for aftalens virkning,
herunder organisationens økonomiske status og betydningen heraf for gebyrerne samt ventetiden for
adoptanterne. Partierne er endvidere enige om, at der efter en treårig periode gennemføres en evaluering
af aftalens samlede konsekvenser.
7
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0041.png
Notat
__________________________________
Den 26. februar 2019
Bilag 3
Projektplan
Januar
Møder i styregruppen
Uge 2
Februar
Uge 9
Marts
Uge 12
April
Uge 17
Maj
Uge 22
Juni
Uge 26
Juli
Uge 31
Statusrapport og/eller rapportudkast fra
arbejdsgruppen til styregruppen
Uge 11
Uge 15
Uge 21
Uge 25
Uge 30
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Bilag 2
Akkrediteringsvilkår gældende for Danish International Adoption (DIA) i perioden 1. januar 2016
–
31.
december 2020
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0043.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0044.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0045.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0046.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0047.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0048.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0049.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0050.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0051.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0052.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0053.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0054.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0055.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0056.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0057.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0058.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0059.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0060.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0061.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0062.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0063.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0064.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0065.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0066.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0067.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0068.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0069.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0070.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0071.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0072.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0073.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0074.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0075.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0076.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0077.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0078.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0079.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0080.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0081.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0082.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0083.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0084.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0085.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0086.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0087.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0088.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0089.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0090.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0091.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0092.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0093.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0094.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0095.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0096.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0097.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0098.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0099.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0100.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0101.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0102.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0103.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0104.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0105.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0106.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0107.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0108.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Bilag 3
Årsberetning 2016
–
Ankestyrelsens tilsyn på adoptionsområdet
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0110.png
Årsberetning
Ankestyrelsens tilsyn på adoptionsområdet i 2016
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0111.png
Teglholmsgade 3, 2450 København SV
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
www.ast.dk
Tlf.: 33 41 12 00
Åbningstid: 9.00-15.00 alle hverdage
Publikationen kan hentes vis dette link:
https://ast.dk/born-familie/adoption/tilsyn-med-de-formidlende-organisationer
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Indhold
Nyt i 2016................................................................................................................................................... 4
Hovedpunkter i den nye adoptionslov ...................................................................................................... 5
Godkendelse og re-godkendelse af samarbejdsparter .............................................................................
6
Tilsyn med adoptionsformidlingen ............................................................................................................
9
Tilsyn med økonomiske forhold .............................................................................................................. 14
Forskning og PAS ..................................................................................................................................... 16
Statistik .................................................................................................................................................... 17
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0113.png
1.
Nyt i 2016
Den 1. januar 2016 trådte adoptionsreformen i kraft. Resultatet af adoptionsreformen er blandt andet, at
tilsynet med adoptionsprocesserne og Danish International Adoption (DIA) er udvidet det seneste år. Der er
nye krav til både DIA og til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed. Tilsynet foretager nu kontrol undervejs i
adoptionsforløbene og undervejs i DIAs arbejde. Før 2016 var tilsynet primært bagudrettet. Ankestyrelsen
har fået en ny rolle og har fået større viden om arbejdet med adoptionsformidling end tidligere.
Det har kendetegnet 2016, at DIA som organisation har fået etableret sig efter fusionen i 2015. DIA fik den
1. januar 2016 nye akkrediteringsvilkår (rammerne for DIAs opgavevaretagelse), som organisationen arbej-
der efter, og som afspejler den politiske aftale og den nye lovgivning.
I 2016 har Ankestyrelsen særligt haft fokus på:
Implementering af ny adoptionslov
(trådte i kraft den 1. januar 2016)
Godkendelse af matchningsforslag
Re-godkendelser af DIAs samarbejder i udlandet
Samling af tilsynet hos Ankestyrelsen.
Samarbejde med DIA
Samarbejdet mellem Ankestyrelsen og DIA har i 2016 blandt andet fundet sted i form af løbende dialogmø-
der på ledelsesniveau og fællesmøder mellem ansatte. DIA har haft besøg af Ernst & Young to gange i 2016
for at understøtte den økonomiske afrapportering. Ernst & Young bistår Ankestyrelsen med det økonomi-
ske tilsyn.
Ankestyrelsen har også undervist DIA om de nye krav i adoptionsloven.
4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0114.png
2.
Hovedpunkter i den nye adoptionslov
Den nye adoptionslov trådte i kraft den 1. januar
2016. Det betyder, at hele tilsynet med DIA nu
hører under Ankestyrelsen. Adoptionsloven har
ændret procedurerne om blandt andet godken-
delsen af matchningssager, DIAs økonomiske
disponering og Ankestyrelsens samarbejde med
DIA generelt. DIA er en sammenlægning af de to
tidligere formidlende organisationer DanAdopt
og AC Børnehjælp og blev etableret i januar 2015.
DIA er senest akkrediteret den 1. januar 2016.
Akkrediteringen beskriver adoptionslovens krav
til DIA og dermed Ankestyrelsens tilsyn med DIA.
Særligt kapitel 5 i den nye adoptionslov har haft
betydning for tilsynet med international adopti-
on.
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at DIA overhol-
der adoptionsloven (herunder reglerne i Haa-
gerkonventionen), de administrative forskrifter
på området og de vilkår, der gælder for akkre-
diteringen. (Akkrediteringsvilkår gældende for
Danish International Adoption 2016-2020, kap.
7.1)
Godkendelse af matchningsforslag
Ankestyrelsen har nu kompetencen til at godken-
de, at et adoptionsforløb kan fortsætte. Indtil
2016 var det i disse sager den formidlende orga-
nisation, der skulle godkende. Ankestyrelsen har
lavet en procedure for at godkende matchnings-
forslag, og har instrueret både DIA og Statsfor-
valtningen i proceduren. Læs mere om det i afsnit
4.
Samling af tilsynet hos Ankestyrelsen
Med den nye adoptionslov er tilsynet med DIA
blevet samlet hos én myndighed, Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen inddrager Adoptionsnævnet i tilsy-
net, hvor det er relevant. Adoptionsnævnet har
tidligere haft tilsynet med DIAs behandling af
matchningsforslag. Herudover har Adoptions-
nævnet haft tilsynet med den del af DIAs virk-
somhed, der handler om børnenes psykosociale
og helbredsmæssige forhold. Adoptionsnævnet
har hidtil udstedt henstillinger som en del af til-
synet. Den opgave er overgået til Ankestyrelsen,
og Adoptionsnævnets henstillinger er nu udstedt
som retningslinjer til DIA. Retningslinjerne findes
på ast.dk.
Re-godkendelser
DIA indgår løbende aftaler med samarbejdspart-
nere, såsom udenlandske myndigheder, organisa-
tioner og institutioner, som er berettiget til at
anvise børn til adoption. Samarbejdspartnerne
skal leve op til en række krav efter Haagerkon-
ventionen, og det er nærmere beskrevet i akkre-
diteringsvilkårene. Ankestyrelsen skal godkende
alle samarbejder, og godkendelsen gælder som
udgangspunkt i to år. Det betyder, at hvis DIA
ønsker at fortsætte et samarbejde, skal DIA ansø-
ge Ankestyrelsen om det hvert andet år. Læs
mere i afsnit 3.
5
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0115.png
3.
Godkendelse og re-godkendelse af samarbejdsparter
adoptionen sker på baggrund af en legal
frigivelse af barnet
risici for uetisk adfærd og økonomisk vin-
ding bliver mindsket i relation til interna-
tional adoption
Ankestyrelsen har i løbet af 2016 modtaget seks
ansøgninger om re-godkendelse af samarbejds-
parter fra DIA. Ankestyrelsen har godkendt fem af
disse ansøgninger. Det drejer sig om Burkina Fa-
so, Tjekkiet, Sydkorea, Thailand og Vietnam. Én
ansøgning er under behandling - det drejer sig om
Taiwan. Herudover godkendte Ankestyrelsen i
december 2015 DIAs samarbejde med Indien
med virkning fra den 1. januar 2016.
Det er en grundlæggende forudsætning for
DIAs formidling, at DIA kun har aftaler med
samarbejdsparter i udlandet, hvis virksomhed
er bestemt af hensynet til barnets bedste og
drives på et etisk og fagligt forsvarligt niveau
og uden økonomisk vinding for øje. Det er DIAs
ansvar til stadighed at have en løbende dialog
med kontaktpersoner, samarbejdsparter og
relevante myndigheder i udlandet.
DIA skal samtidig og til stadighed i sit arbejde
sikre sig, at der kun gennemføres adoptioner
til Danmark, hvis DIA antager, at adoptionerne
kan gennemføres på en lovlig, etisk og fagligt
forsvarlig måde. For at leve op til dette krav
skal DIA være i besiddelse af et indgående og
detaljeret kendskab til den måde, som den
udenlandske lovgivning og processerne admi-
nistreres på i praksis og af den pågældende
samarbejdspart og kontaktper-
son.(Akkrediteringsvilkår gældende for DIA, 1.
januar 2016
–
31. december 2020, kap. 5.1)
Da et re-godkendelsesforløb er ressourcekræ-
vende for både DIA og Ankestyrelsen, indsender
DIA efter aftale med Ankestyrelsen to ansøgnin-
ger om re-godkendelse i kvartalet. Alle DIAs sa-
marbejdsparter vil blive vurderet indenfor den
første toårs-periode efter lovens ikrafttræden
den 1. januar 2016.
Nye godkendelser
Ankestyrelsen godkendte ikke nye samarbejds-
parter i 2016. DIA har i 2016 ikke søgt om god-
kendelse til at formidle fra nye samarbejdslande,
men har søgt om godkendelse af en ny samar-
bejdspart i Colombia. Ankestyrelsen er endnu
ikke færdig med at behandle ansøgningen.
Rejser i forbindelse med re-godkendelser
Ankestyrelsen var i november 2016 på tilsynsrej-
se til Vietnam og Sydkorea for at få mere at vide
om de to lande.
DIA redegør i ansøgningen for det pågældende
lands myndighedsstruktur, regler på adoptions-
området og erfaringer med hidtil gennemførte
sager i forhold til Haagerkonventionens regler og
procedurer. Ankestyrelsen har i forbindelse med
re-godkendelserne i 2016 særligt haft fokus på at
finde ud af, om afgiverlandets lovgivning og myn-
dighedsstruktur både i teori og praksis understøt-
ter, at:
international adoption er sidste udvej for
barnet (subsidiaritetsprincippet)
den enkelte adoption vurderes at være til
gavn for det konkrete barn
6
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0116.png
Sydkorea har ikke tiltrådt Haagerkonventionen,
og en stor del af ansvaret for frigivelse af børn til
adoption ligger hos private organisationer. Det er
ikke en risikofaktor i sig selv. Dog var det nød-
vendigt for Ankestyrelsen at få kortlagt de kore-
anske myndigheders konkrete ansvar for, at
adoptionerne sker i overensstemmelse med kon-
ventionens principper. Yderligere var det et fo-
kus, hvordan den organisation, som DIA samar-
bejder med i Sydkorea, arbejder med frigivelsen
af barnet og muligheden for national adoption
(subsidiaritetsprincippet).
Vietnam har været konventionsland siden 2011
og har siden 2012 haft en adoptionslovgivning,
der er i tråd med konventionen. Der er dog ud-
fordringer med at få implementeret konventio-
nen i alle provinser, og derfor var det nødvendigt
at rejse til Vietnam og gå i dialog med de vietna-
mesiske myndigheder. Ankestyrelsen ville identi-
ficere udfordringer og høre om Vietnams reform-
tiltag for at forbedre det eksisterende system.
Systemet er allerede blevet væsentligt forbedret,
siden Vietnam tiltrådte konventionen i 2011.
Inden rejsen gennemgik styrelsen en række sager
fra Vietnam for at få en større forståelse for
adoptionssystemet og DIAs formidling fra Viet-
nam.
Tilbagekaldelse af tilladelsen til formidlingssam-
arbejde med Etiopien
Som et led i det skærpede tilsyn med adoptions-
formidlingen fra Etiopien, rejste Ankestyrelsen
i februar 2016 til Etiopien. Målet var at samle
oplysninger om de reformer og ledelsesmæssige
ændringer, som den etiopiske regering var i gang
med. I forbindelse med det skærpede tilsyn gen-
nemgik Ankestyrelsen desuden en række sager
fra Etiopien, som var med til at belyse adoptions-
processen i landet.
Efter besøget måtte Ankestyrelsen konstatere, at
de punktvise forbedringer af systemet i de for-
gangne år, ikke havde haft en reel effekt. Samti-
dig syntes nye reformtiltag ikke at underbygge
Haagerkonventionens principper. Styrelsen vur-
derede, at videreførelsen af det skærpede tilsyn
ikke længere var tilstrækkeligt til at sikre en
adoptionsformidling, der opfyldte konventionens
principper.
Den daværende social-og indenrigsminister be-
sluttede i marts 2016 at stoppe adoptionsformid-
lingen fra Etiopien.
Ankestyrelsen rejste i august 2016 til Etiopien
igen for at drøfte, hvordan styrelsen i fremtiden
skulle sende opfølgningsrapporter til Etiopien.
Besøget skulle også fastlægge proceduren for de
adoptionssager fra Etiopien, der ikke var færdig-
7
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0117.png
behandlede ved den etiopiske domstol, da adop-
tionsformidlingen blev indstillet.
Ophør af formidlingssamarbejde
I 2016 er DIAs samarbejde med Senegal, Sri Lanka
og ABBA Adoptions i Sydafrika stoppet. Samar-
bejdet med Togo er sat i bero, mens Ankestyrel-
sen venter på, at DIA beslutter, om de stadig øn-
sker at samarbejde med Togo.
Senegal
DIA valgte ikke at søge om re-godkendelse af sam-
arbejdet med Senegal (Ministére de la Justice, AE-
MO) og oplyste i marts 2016, at Senegal har su-
spenderet international adoption.
Sri Lanka
Samarbejdet med Sri Lanka (Department of Pro-
bation and Child Care Services) er ophørt. DIA
søgte ikke om re-godkendelse af samarbejdet.
ABBA Adoptions, Sydafrika
De sydafrikanske myndigheder tillader ikke, at
internationale adoptionsorganisationer samar-
bejder med mere end en organisation i Sydafrika.
Derfor ophørte DIAs samarbejde med ABBA
Adoptions i 2016 efter afviklingen af igangværen-
de sager. DIAs samarbejde med Impilo i Sydafrika
fortsætter.
8
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0118.png
4.
Tilsyn med adoptionsformidlingen
Ændringen af loven i forbindelse med godkendel-
se af matchningsforslag (§ 31 a) har stort fokus i
Ankestyrelsen. Proceduren for godkendelse kræ-
ver et indgående og opdateret kendskab til lov-
givningen og reglerne i alle de lande DIA samar-
bejder med. Det kræver øget udveksling af infor-
mation mellem DIA og Ankestyrelsen, og at Anke-
styrelsen hele tiden søger information fra flere
kilder. Ankestyrelsen har lavet en procedure for
at godkende matchningsforslag og har været
opmærksom på at instruere DIA og Adoptions-
samrådet i proceduren.
Ankestyrelsen godkender alle matchningsforslag,
hvor DIA vurderer, at barnet er omfattet af ansø-
gernes godkendelse. Hvis DIA vurderer, at barnet
falder uden for ansøgernes godkendelse, er det
Adoptionssamrådet, der laver vurderingen.
Godkendelse af, at adoptionsforløbet fortsætter
i matchningssager
–
udstedelse af 17c erklæring
Noget af det vigtigste i internationale adoptions-
sager er, når barnet matches med ansøgerne.
Enhver beslutning om at betro et barn i de
kommende adoptivforældres varetægt kan kun
træffes i oprindelsesstaten, såfremt
a) centralmyndigheden i den pågæl-
dende stat har sikret sig adoptivfor-
ældrenes samtykke;
b) centralmyndigheden i modtager-
staten har godkendt denne beslut-
ning, når lovgivningen i denne stat el-
ler centralmyndigheden i oprindelses-
landet kræver det;
c) centralmyndighederne i begge sta-
ter har godkendt, at adoptionsproce-
duren kan fortsætte, og
d) det i overensstemmelse med artikel
5 er fastslået, at de kommende adop-
tivforældre er kvalificerede og egnede
til at adoptere, og at barnet har eller
vil få tilladelse til at indrejse og op-
holde sig permanent i modtagersta-
ten.
(Artikel 17, Bekendtgørelse af konvention af
29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner)
Når et barn er matchet med de kommende adop-
tanter, udsteder afgiverlandet og Danmark hver
en erklæring, hvor de godkender, at adoptionen
kan fortsætte. Erklæringen har relation til Haa-
gerkonventionens artikel 17c, derfor kaldes den
en 17c-erklæring. 17c-erklæringen er en formel
godkendelse af den proces, der er sket indtil
matchningstidspunktet og et udtryk for, at Anke-
styrelsen vurderer, at adoptionen ikke strider
mod afgiverlandets lovgivning, Danmarks lovgiv-
ning eller internationale konventioner.
Ankestyrelsen har behandlet 49 matchningsfor-
slag i 2016, og Adoptionssamrådet har behandlet
38. 1 sag angående en adoption til Færøerne er
sendt til orientering i Ankestyrelsen. Denne sag
indgår i statistikken som en sag behandlet i Anke-
styrelsen (indgår i de 49 sager, som Ankestyrelsen
har behandlet). Ankestyrelsen fører tilsyn med
internationale adoptioner til Færøerne og Grøn-
land og påser, at adoptionerne har fulgt Haager-
konventionen og gældende regler på området.
9
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0119.png
Ankestyrelsen fører statistik over alle match-
ningsforslag for at give et aktuelt billede af for-
midlingssituationen. Se statistik i afsnit 7.
Ankestyrelsens behandling af matchningsforslag
Når Ankestyrelsen modtager en matchningssag
fra DIA, er der syv dage til at behandle sagen.
Sagens akter sendes til en voteringsgruppe i
Adoptionsnævnet, som vurderer oplysningerne
om barnets helbred. Samtidig vurderer styrelsen
sagens oplysninger om frigivelsen af barnet.
Når et barn er anvist til en godkendt adoption-
sansøger med henblik på adoption, tager An-
kestyrelsen snarest stilling til, om adoptions-
forløbet kan fortsætte. (Adoptionslovens § 31
a., stk.1). Er det anviste barn ikke omfattet af
ansøgernes godkendelse som adoptant, eller
er der tvivl om dette, foretages vurderingen
efter stk. 1 af adoptionssamrådet. (Adoptions-
lovens § 31 a., stk. 2)
Hvis Ankestyrelsen vurderer, at adoptionen kan
fortsætte, meddeles det til DIA, som indhenter en
accept af matchningen fra ansøgerne, og Anke-
styrelsen udsteder en 17c-erklæring.
Adoptionssamrådet skal vurdere sagen, hvis:
DIA vurderer, at barnet ligger uden for
ansøgernes godkendelsesramme eller
DIA er i tvivl, om barnet ligger inden for
eller uden for godkendelsen.
I de sager er der samme krav til oplysninger og
dokumenter om barnets helbred og frigivelsen,
som hvis barnet var vurderet inden for ansøger-
nes godkendelse. Adoptionssamrådet vurderer
sagen og skal træffe afgørelse om eventuel udvi-
delse af ansøgernes godkendelse. Er Adoptions-
samrådet i tvivl om vurderingen af frigivelsesdo-
kumenterne, kan samrådet det forelægge sagen
for Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen vurderer, om der er relevante op-
lysninger og dokumenter fra afgiverlandet for at
kunne behandle en sag om matchning. Derefter
vurderer styrelsen, om frigivelsen har fulgt regler
og praksis i afgiverlandet. Styrelsen kan bede DIA
om supplerende oplysninger. Den endelige vur-
dering af et matchningsforslag kan have flere
udfald:
Ankestyrelsen godkender matchningen.
Adoptionsnævnets voteringsgruppe er
enig i DIAs vurdering af barnet, og Anke-
styrelsen har ingen bemærkninger til op-
lysningerne om frigivelsen.
Adoptionsnævnets voteringsgruppe er ik-
ke enig i DIAs vurdering af barnet, men
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til
oplysningerne om frigivelsen. Sagen sen-
des retur til DIA, som vurderer om de vil
sende sagen til godkendelse i Adoptions-
samrådet.
Ankestyrelsen kan ikke godkende match-
ningsforslaget, og meddeler DIA begrun-
delsen
10
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0120.png
Tilsynsbesøg hos DIA
Uanmeldt tilsynsbesøg
I december 2016 var Ankestyrelsen på uanmeldt
tilsynsbesøg hos DIA. Her var der fokus på DIAs
administration af ventelister, særligt i forhold til
matchning, ansøgernes godkendelsesramme og
sager om børn med særlige behov. DIA var imø-
dekommende og informative, og Ankestyrelsen
fik indblik i DIAs håndtering af ventelister og et
overblik over DIAs eksisterende ventelistestruk-
tur.
Besøg hos DIA i udlandet
Ankestyrelsen har lavet en informationsfolder til
DIAs personale og kontaktpersoner i udlandet om
det danske adoptionssystem og de principper,
systemet hviler på. Folderen er blevet delt ud på
Ankestyrelsens tilsynsrejser, hvor der har været
lejlighed til at møde DIAs personale og kontakt-
personer i udlandet og informere om det danske
system.
tælle om det nye adoptionssystem i Danmark og
høre nærmere om adoptionsprocessen og den
aktuelle situation på adoptionsområdet i de en-
kelte lande.
Møder, konferencer og arbejdsgrupper
Ankestyrelsen har siden 2010 deltaget i et forum
med centralmyndighederne i en række vesteuro-
pæiske modtagerlande; lande, der alle har tiltrådt
Haagerkonventionen. Gruppen holder typisk mø-
der to gange årligt med uformelle drøftelser uden
referat.
I 2016 har gruppen holdt møder i Paris og i Ham-
burg med særligt fokus på:
Nedgangen i antallet af internationale
adoptioner og hvordan de enkelte lande
og formidlende organisationer håndterer
det
Håndtering af pipeline-cases, når adopti-
onsformidlingen stopper i et afgiverland
Barnets muligheder for at søge efter sin
biologiske slægt
Motagerlandenes muligheder, når der i
afsluttede adoptionssager kommer nye
oplysninger om uregelmæssigheder og
eventuelt ulovlige og uetiske forhold
Udveksling af oplysninger om adoptions-
formidlingen i forskellige afgiverlande
I maj 2016 var der nordisk møde i Reykjavik. Lige-
som møderne i europæisk regi handler de nordi-
ske møder om at udveksle informationer og erfa-
ringer mellem centralmyndigheder. Møderne
holdes en gang årligt med uformelle drøftelser
uden referat.
Emner fra nordisk møde i Reykjavik:
Ny lovgivning og nye initiativer i de enkel-
te nordiske lande
Erfaringer med praksis i forskellige afgi-
verlande
Informationsindsamling
Besøg fra andre landes myndigheder
I 2016 mødtes Ankestyrelsen med fire delegatio-
ner fra henholdsvis Etiopien, Sydafrika, Thailand
og Kina. Delegationerne var rejst til Danmark for
at besøge DIA og møde adoptivfamilier med børn
fra de enkelte lande. Delegationerne ville også
gerne mødes med den danske centralmyndighed.
Ankestyrelsen fik blandt andet lejlighed til at for-
11
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0121.png
Centralmyndighedernes rolle og opgaver
i forhold til f.eks. tilsyn, post adoption
services og bistand til adopterede med at
finde sine rødder og måske opsøge biolo-
gisk familie
Post adoption services, herunder tilbud,
finansiering og udfordringer
Godkendelse af kommende adoptanter
og procedurer for matchning.
konkrete handlemuligheder for afgiver-
og modtagerlande i aktuelle sager og sa-
ger, hvor adoptionen er gennemført flere
år tilbage.
Indhentelse af information fra andre kilder
Ankestyrelsen bruger oplysninger fra en række
kilder i sit tilsyn. Oplysningerne kommer blandt
andet fra UNICEF, The International Social Service
(ISS), Haagerkonferencen og andre landes uden-
rigsministerier.
Adoptanternes syn på adoptionsforløbet
Alle adoptanter, som har hjemtaget børn i 2016,
har fået et spørgeskema fra Ankestyrelsen med
henblik på at samle informationer om DIAs adop-
tionsformidlende arbejde. Ankestyrelsen gen-
nemgår løbende adoptivfamiliernes besvarelser
og følger op på eventuelle oplysninger af relevans
for tilsynet. I 2016 har Ankestyrelsen brugt oplys-
ninger fra to besvarelser i tilsynet med DIA. Se
statistik i afsnit 7.
Oplysninger til tilsynet
Gennemgang af sager
Ankestyrelsen har som en del af tilsynet gennem-
gået en række sager fra Etiopien og Vietnam for
bedre at forstå adoptionssystemet i de lande.
Gennemgangene gav også et indblik i DIAs for-
midlingsarbejde og sagsbehandling gennem hele
adoptionsprocessen.
Baseline-undersøgelse
Ankestyrelsen gennemgik i starten af 2016 ti til-
fældigt udvalgte adoptionssager. Formålet var at
lægge et niveau for, hvad DIA er forpligtet til at
efterleve i forbindelse med Haagerkonventionens
artikel 23. Artikel 23-erklæringen er adoptanter-
nes formelle dokumentation for, at en adoption
umiddelbart kan anerkendes i lande, som har
tiltrådt Haagerkonventionen. Undersøgelsen var
en opfølgning på en baseline-undersøgelse fra
december 2013.
Ankestyrelsen deltager i arbejdsgrupper blandt
andet under Det Permanente Bureau. I 2016 har
styrelsen deltaget i en arbejdsgruppe under Det
Permanente Bureau om internationalt samarbej-
de til fore yggelse af ”Illi
it
Pra ti e”
ved interna-
tional adoption. Arbejdsgruppen havde sit første
møde i oktober 2016, hvor det blev besluttet at
arbejde videre med:
at styrke det praktiske samarbejde mel-
lem landene for at forebygge og håndtere
ulovlig adfærd i forbindelse med interna-
tional adoption
fælles definitioner og eksempler på ulov-
lig adfærd
at skabe en fælles database til udveksling
af oplysninger
12
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0122.png
Undersøgelsen viste blandt andet, at DIA bør
være grundigere i gennemgangen af artikel 23-
erklæringer i forhold til at få rettet mangelfulde
oplysninger i erklæringerne.
Oplysninger fra DIA
DIA er forpligtiget til løbende og af egen drift at
indberette alle ikke uvæsentlige oplysninger om
ændringer i organisationen og i formidlingssitua-
tionen til Ankestyrelsen. Oplysningerne har i 2016
blandt andet handlet om børnenes helbredsop-
lysninger og ændring i afgiverlandenes regler.
DIA skal også udarbejde periodiske redegørel-
ser til Ankestyrelsen om formidlingssituationen
og om DIAs samarbejdsparter. De periodiske
redegørelser skal afleveres til Ankestyrelsen
hvert 2. år, modsat de år hvor DIA søger om re-
godkendelse til samarbejdet. Der skal udarbej-
des en periodisk redegørelse for hvert afgiver-
land, hvor DIA har et samarbejde, og DIA skal
udfærdige særskilte bemærkninger i forhold til
hvert enkelt land.
(Akkrediteringsvilkår gældende for Danish
International Adoption (DIA), Kapitel 7.1)
styrelsen har været i tvivl, om processerne i den
enkelte adoptionssag er fulgt korrekt.
Indberetninger
Ankestyrelsen modtog i 2016 indberetninger fra
Statsforvaltningen om to sager fra Thailand og
Sydafrika. Sagerne handlede om utilstrækkelige
helbredsmæssige oplysninger fra afgiverlandet og
om at vurdere godkendelsesrammer. Fordi sa-
gerne handlede om helbredsmæssige forhold,
forelagde Ankestyrelsen sagerne for Adoptions-
nævnet. Sagerne gav ikke anledning til bemærk-
ninger fra Ankestyrelsens side.
Ankestyrelsen modtog i 2016 seks indberetninger
om DIAs virksomhed fra borgere. Indberetninger-
ne indgår i tilsynet med DIA. Styrelsen har mulig-
hed for at undersøge sagsforløbet i den konkrete
sag og reagere over for DIA. Indberetningerne har
generelt handlet om DIAs information til ansøge-
re om for eksempel ventetider og gebyrstignin-
ger. Lukningen af formidlingen i Etiopien og
sammenlægningen af de to tidligere formidlende
organisationer har også medført indberetninger,
blandt andet om placering på ventelister og øko-
nomisk kompensation for øgede udgifter pga. nyt
valg af venteliste eller afslutning af sag.
DIA har i 2016 sendt periodiske redegørelser for
samarbejdet med Sydafrika, Kina, Colombia og
Bulgarien.
Situationer hvor Ankestyrelsen har bedt DIA om
flere oplysninger
Når Ankestyrelsen skal godkende matchningsfor-
slag, har styrelsen mulighed for at bede DIA ud-
rede eventuelle uoverensstemmelser i sagerne
eller sende supplerende oplysninger. For eksem-
pel har styrelsen bedt DIA kontakte børnehjem-
met og få flere oplysninger om barnets baggrund
eller helbred. DIA er også blevet bedt om at kon-
takte afgiverlandets myndigheder i sager, hvor
13
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0123.png
5.
Tilsyn med økonomiske forhold
Gennemgang af økonomi
Til brug for det økonomiske tilsyn har Ankestyrel-
sen ansat Ernst & Young til to gange årligt at be-
søge DIA. De skal gennemgå økonomi og regn-
skabsfunktion og lave status på bogføring og
økonomistyring samt påse evnen til at efterleve
de krav, der gælder i lovgivning og akkreditering.
Ernst & Young udarbejdede allerede i 2015 en
foranalyse af DIAs økonomiske status. Her var en
række anbefalinger til organisationen om at lave
forretningsgangsbeskrivelser, regnskabsrapporte-
ring m.v., som Ankestyrelsen løbende har fulgt op
på.
Kravene til DIAs økonomiske afrapportering til
Ankestyrelsen er blevet skærpet med den nye
adoptionslov. Det fremgår af akkrediteringsvilkå-
rene, at DIA skal indsende kvartalsrapportering,
årsregnskab og budget. Ankestyrelsen skal mindst
to gange årligt følge op på organisationens øko-
nomiske forhold, hvilket fremgår af adoptionslo-
ven. Det sker med bistand fra et revisionsfirma.
Årsregnskab for 2015
DIAs årsregnskab for 2015 viste et overskud på
cirka 1,3 mio. kr. Projektafdelingen i det tidligere
AC Børnehjælp var afviklet med udgangen af
2015. Det stemmer overens med beslutningen i
den politiske aftale om et nyt adoptionssystem,
hvor en adoptionsformidlende organisation ikke
længere må drive humanitært hjælpearbejde.
Fadderskabsvirksomhed
DIAs fadderskabsvirksomhed var ikke omfattet af
forbuddet mod humanitært hjælpearbejde. Den
er dog heller ikke en del af det adoptionsrelate-
rede hjælpearbejde, som er en del af DIAs adop-
tionsvirksomhed. I 2016 tog Ankestyrelsen stilling
til, under hvilke betingelser DIA kan opretholde
sin fadderskabsvirksomhed, så det holdes adskilt
fra adoptionsvirksomheden. Retningslinjer for det
findes på Ankestyrelsens hjemmeside og er trådt i
kraft for DIA den 1. januar 2017.
Kvartalsregnskaber
Kvartalsregnskaberne i 2016 blev modtaget retti-
digt. Regnskaberne viste underskud de første to
kvartaler og et forventet underskud for året. DIA
iværksatte en handlingsplan med henblik på at
opnå balance i budgettet. Det medførte tilpas-
ning af organisationens størrelse og gebyrstignin-
ger fra 1. januar 2017. Der var tale om en generel
gebyrforhøjelse for alle på 7.000 kroner og enkel-
te landespecifikke forhøjelser på kontrakter, som
gav DIA underskud. Ankestyrelsen har modtaget
orientering om gebyrstigningerne og har ikke haft
bemærkninger. Ankestyrelsen skal ikke godkende
gebyrstigninger men har noteret, at gebyrstignin-
gerne er sket, fordi DIA har haft flere omkostnin-
ger i forbindelse med adoptionsarbejdet.
14
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0124.png
Kritik og pålæg
I 2016 er DIAs rapportering på de økonomiske
forhold løbende blevet bedre og mere fyldestgø-
rende, og de lever op til lovgivningens krav. An-
kestyrelsen har dog i juni 2016 udtalt kritik af DIA.
Det skyldes forsinkelser med opdatering af regn-
skabs- og revisionsinstruks, forretningsgangsbe-
skrivelse og opdateret budget for 2016, som
fremgik af handleplanen fra Ernst & Young. Opda-
teringen er nu sket, og i den seneste rapport fra
Ernst & Young mangler DIA ikke at gennemføre
flere kritiske indsatser.
DIA har i juli 2016 fået et pålæg om at tilpasse
gebyrblade for en række lande, hvor Ankestyrel-
sen havde konstateret en afvigelse fra akkredite-
ringens krav til raternes fordeling. DIA rettede
fejlene og har tilbagebetalt de beløb, som var
opkrævet for tidligt fra adoptanterne.
Hjælpearbejde og donationer
Efter ændringen af adoptionsloven må DIA kun
udføre hjælpearbejde, der har tilknytning til
adoptionshjælp. Det betyder, at DIA ikke må ud-
føre humanitært hjælpearbejde. Støtte til hjæl-
pearbejde og donationer er dog ofte et vilkår for
adoptionsformidlingen i flere lande.
Ankestyrelsen skal godkende støtte til hjælpear-
bejde og donationer på 50.000 kroner eller mere.
Det står i akkrediteringsvilkårene. Godkendelsen
skal ske inden aftalen bliver lavet og beløbet ud-
betalt. Støtte til hjælpeprojekter og donationer
under 50.000 kr. skal kun anmeldes til Ankesty-
relsen, men ikke godkendes. Støtte til hjælpepro-
jekter og donationer skal tydeligt fremgå af orga-
nisationens årsregnskab. For at opnå gennemsig-
tighed og viden om støtte og hjælp, skal DIA i
ansøgningen beskrive formål, anvendelse og
modtagere.
Når Ankestyrelsen skal godkende en ansøgning,
lægger styrelsen særlig vægt på:
Gennemsigtighed i forhold til støttens
anvendelse, formål og modtager
Beløbets rimelighed set i forhold til for-
målet
Risiko for om støtten medfører uetisk ad-
færd eller er egnet til at skabe afhængig-
hed af adoption i det land, som modtager
støtten
DIA har anmeldt støtte til hjælpearbejde og dona-
tioner på mindre end 50.000 kroner i forbindelse
med DIAs ansøgninger om re-godkendelse af
samarbejder i 2016. Senest sammen med års-
regnskabet for 2016 skal DIA anmelde øvrig støt-
te til hjælpearbejde og donationer på mindre end
50.000 kroner.
I 2016 har Ankestyrelsen godkendt tre udbetalin-
ger over 50.000 kroner i Etiopien og Sydafrika.
Styrelsen har imødekommet alle DIAs ansøgnin-
ger om støtte efter en konkret vurdering.
15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0125.png
6.
Forskning og PAS
PAS (Post Adoptions Service)
Med den politiske blev der givet flere penge til
støtte af adoptivfamilier (PAS), som siden 2014
har været en permanent satspuljefinansieret
ordning. PAS bliver varetaget af Ankestyrelsen, og
har siden den 1. januar 2016 indeholdt:
Rådgivning til barnets 18. år med op til 20
timers rådgivning
Obligatorisk rådgivning før og efter hjem-
tagelse af barn for at sikre en god start
for familien
Undervisning af professionelle og univer-
siteter
Børnegrupper og eneadoptantgrupper
Temaeftermiddage
Forsøgsprojekt med rådgivning af voksne
adopterede.
Ankestyrelsen indsamler data fra familier og PAS-
rådgivere. I 2017 laver Ankestyrelsen en rapport,
der evaluerer alle indsatser under PAS.
Der er sat penge af til forskning og PAS (Post
Adoption Service). Det var en del af den politiske
aftale, som gik forud for den nye adoptionslov.
Forskning
SFI undersøger, hvordan det går adopterede i
Danmark. Undersøgelsen sammenligner forskelli-
ge årgange af adopterede med deres jævnald-
rende ud fra for eksempeluddannelse, helbred og
sociale forhold. Undersøgelsen forventes færdig
ved udgangen af 2017.
I den politiske aftale blev der også sat penge af til
forskning i åbenhed. Opgaven har været i udbud,
og Aalborg Universitet fik opgaven. Rapporten
ventes færdig i foråret 2017. Rapporten skal dan-
ne fundament for en fælles forståelse for begre-
bet åbenhed, og om det på sigt vil være gavnligt
at lave regler på området. Det bliver en bred un-
dersøgelse af, hvordan åbenhed forstås og prakti-
seres og om der er måder at praktisere åbenhed
på, der er bedre end andre.
16
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0126.png
7.
Statistik
Sager om godkendelse af matchningsforslag i Ankestyrelsen og i Adoptionssamrådet
Ankestyrelsen har i 2016 behandlet i alt 49 sager om godkendelse af matchningsforslag, Adoptionssamrå-
det har behandlet 38 sager. En sag angående en adoption til Færøerne er sendt til orientering i Ankestyrel-
sen. Denne sag indgår i statistikken som en sag behandlet i Ankestyrelsen (indgår i de 49 sager, som Anke-
styrelsen har behandlet).
Barnets oprindelsesland
Barnets/børnenes oprindelsesland (behandlede sager om godkendelse af matchningsforslag, Ankestyrel-
sen)
17
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0127.png
Barnets oprindelsesland
Barnets/børnenes oprindelsesland (sager om godkendelse af matchningsforslag behandlet af samrådet i
2016)
18
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0128.png
Barnets alder på matchningstidspunktet
Barnets alder på matchningstidspunktet (sager om godkendelse af matchningsforslag behandlet i Ankesty-
relsen i 2016)
4%
20%
29%
Under 12 måneder
13-24 måneder
25-36 måneder
Over 37 måneder
47%
Barnets alder på matchningstidspunktet (sager om godkendelse af matchningsforslag behandlet i Adopti-
onssamrådet i 2016)
26%
24%
Under 12 måneder
13-24 måneder
25-36 måneder
13%
37%
Over 37 måneder
19
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0129.png
Baggrunden for frigivelsen af barnet i afgiverlandet
Baggrunden for frigivelsen af barnet i afgiverlandet (sager om godkendelse af matchningsforslag behandlet
i Ankestyrelsen i 2016)
Baggrunden for frigivelsen af barnet i afgiverlandet
–
Andet (sager om godkendelse af matchningsforslag
behandlet i Ankestyrelsen i 2016):
Andre baggrunde for frigivelse har været sager, hvor den biologiske mor har givet udtryk for at ville sam-
tykke til adoption, men har forladt barnet inden dette er sket. Myndighederne har derefter ikke haft mulig-
hed for at finde frem til den biologiske mor eller andre slægtninge til barnet.
20
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0130.png
Baggrunden for frigivelsen af barnet i afgiverlandet
Baggrunden for frigivelsen af barnet i afgiverlandet (sager om godkendelse af matchningsforslag behandlet
i Adoptionssamrådet i 2016)
Baggrunden for frigivelsen af barnet i afgiverlandet
–
Andet (sager om godkendelse af matchningsforslag
behandlet i Adoptionssamrådet i 2016):
Andre baggrunde for frigivelse har været sager, hvor barnet er frigivet med samtykke fra retten i afgiver-
landet, eller hvor den biologiske mor er forsvundet, inden det endelige samtykke forelå.
21
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0131.png
Foreliggende dokumenter på matchningssager behandlet i Ankestyrelsen
Forelå der ved sagens modtagelse i Ankestyrelsen samtlige definerede mulige dokumenter (sager om god-
kendelse af matchningsforslag behandlet i Ankestyrelsen i 2016)
Blev DIA bedt om at fremskaffe yderligere dokumenter? (sager om godkendelse af matchningsforslag be-
handlet i Ankestyrelsen i 2016)
22
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0132.png
Samlet vurdering af matchningssagen i Ankestyrelsen
Ankestyrelsen samlede vurdering af matchningsforslaget (sager om godkendelse af matchningsforslag be-
handlet af Ankestyrelsen i 2016)
Årsager til at Ankestyrelsen fandt at sagen på grund af særlige omstændigheder kunne fortsætte (sager om
godkendelse af matchningsforslag behandlet af Ankestyrelsen i 2016):
Der har været tale om sager hvor mindre betydelige dokumenter er beskrevet i barnets sag, men ikke ved-
lagt. Der har været tale om dokumenter som ikke har haft afgørende betydning for sagens udfald.
Sagens endelige udfald
Sagens endelige udfald (sager om godkendelse af matchningsforslag behandlet af Ankestyrelsen i 2016)
23
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0133.png
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage fra modtagelse af sag til endelig vurdering af sag (sager om god-
kendelse af matchningsforslag behandlet i Ankestyrelsen i 2016)
26,00
6,11
1,00
Minimum
Maximum
Gennemsnit
I visningen er undtaget en sag, som havde en ekstraordinær lang sagsbehandlingstid. Den lange sagsbe-
handlingstid skyldtes, at det var nødvendigt at indhente supplerende oplysninger i sagen, hvilket i enkelte
tilfælde kan være en langvarig proces.
24
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0134.png
Samlet vurdering af matchningssagen i Adoptionssamrådet
Samrådets vurdering af ansøgernes ressourcer til det konkrete barn (sager om godkendelse af matchnings-
forslag behandlet i Adoptionssamrådet i 2016)
Ankestyrelsen foretager i 2017 en selvstændig vurdering af dokumentgrundlaget i matchningssager be-
handlet i Adoptionssamrådet.
25
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0135.png
Undersøgelse blandt adoptanter efter hjemtagelsen
Ankestyrelsen udsendte i 2016 77 spørgeskemaer til adoptanter. 55 adoptanter svarede helt eller delvist på
det spørgeskema, som Ankestyrelsen sendte til dem efter hjemtagelsen.
Nedenfor beskrives resultater af undersøgelsen:
Spørgsmål: Hvor tilfreds er du med den vejledning som du modtog fra DIA inden afrejsen
Spørgsmål: Søgte du hjælp fra DIAs hovedsæde i Danmark, mens du opholdt dig i afgiverlandet?
Spørgsmål: Hvor tilfreds er du med den hjælp, du modtog fra DIAs hovedsæde i Danmark, mens du opholdt
dig i afgiverlandet?
26
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0136.png
Spørgsmål: Når du i dag tænker tilbage på adoptionen og tiden efter hjemkomsten med dit barn/dine børn,
hvor tilfreds er du så med det samlede hjemtagelsesforløb, fra du tilmeldte dig DIA til den første tid hjem-
me med dit barn/dine børn?
Spørgsmål: I hvilken grad er du tilfreds med kommunikationen med DIA?
Spørgsmål: Har du modtaget den obligatoriske adoptionsrådgivning, som du er berettiget til at få?
De individuelle svar på spørgeskemaerne indeholder flere kommentarer og uddybninger om DIAs sagbehandling, op-
holdet i afgiverlandet og tiden efter hjemtagelsen. Ankestyrelsen gennemser løbende alle besvarelser og kontakter
DIA hvis enkelte besvarelser giver anledning til at få sager eller procedurer belyst yderligere. I 2016 har Ankestyrelsen
bedt DIA om yderligere oplysninger i to sager baseret på besvarelser fra undersøgelsen.
Ankestyrelsen udarbejder en særskilt rapport til DIA om resultaterne af undersøgelsen blandt adoptanter.
27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0137.png
24
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Bilag 4
Årsberetning 2017
–
Ankestyrelsens tilsyn på adoptionsområdet
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0139.png
Årsberetning
Ankestyrelsens tilsyn på adoptionsområdet i 2017
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0140.png
Teglholmgade 3, 2450 København SV
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
www.ast.dk
Tlf.: 33 41 12 00
Åbningstid: 9.00
–
15.00 alle hverdage
Publikationen kan hentes via dette link:
https://ast.dk/born-familie/adoption/tilsyn-med-de-formidlende-organisationer
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Indhold
Nyt i 2017 .......................................................................................................................................................... 4
Godkendelse og re-godkendelse af samarbejdsparter ..................................................................................... 5
Tilsyn med adoptionsformidlingen .................................................................................................................... 8
Tilsyn med økonomiske forhold ...................................................................................................................... 13
Forskning og PAS ............................................................................................................................................. 17
Statistik ............................................................................................................................................................ 19
Side 3 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0142.png
1. Nyt i 2017
I 2017 har Ankestyrelsen haft fokus på at sikre en solid drift af de nye tiltag på adoptionsområdet. 2016 var
det første år efter reformen af adoptionssystemet. Her havde Ankestyrelsen særligt fokus på at implemen-
tere de nye tiltag og etablere en løbende dialog og samarbejde med DIA og med Statsforvaltningen. I disse
første to år er Ankestyrelsen nået i dybden med kravene til og kontrollen med adoptionsformidlingen til
Danmark.
Tilsynet og samspillet med DIA
Som en naturlig del af Ankestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed i forhold til DIA, er der en løbende dialog
og informationsudveksling mellem Ankestyrelsen og DIA for at sikre god praksis i DIAs arbejde.
Samarbejdet og dialogen mellem DIA og Ankestyrelsen er i 2017 blandt andet kommet til udtryk ved jævn-
lige uformelle dialogmøder mellem Ankestyrelsen og DIAs ledelse og bestyrelse. Opgaven med at godkende
enkeltsager undervejs i processen, når et barn er bragt i forslag, har også medvirket til en løbende dialog
mellem DIA og Ankestyrelsen om forståelsen af reglerne. Den store opgave med at vurdere alle DIAs sam-
arbejdslande med henblik på re-godkendelse har ligeledes bidraget til dialogen.
På indholdssiden har der i 2017 været særligt fokus på det økonomiske perspektiv i internationale adoptio-
ner, særligt det adoptionsrelaterede hjælpearbejde. Derfor har ansatte i Ankestyrelsen undervist DIA i
håndtering af adoptionsrelateret støtte i afgiverlande. Undervisningen handlede blandt andet om de dan-
ske og internationale retningslinjer for adoptionsrelateret støtte og kravene til gennemsigtighed, når Anke-
styrelsen skal vurdere ansøgninger fra DIA om udbetaling af støtte i et afgiverland.
Samspillet med andre aktører
Ankestyrelsen har haft et meget tæt samarbejde med både Statsforvaltningen og Adoptionsnævnet i for-
hold til navnlig den delte opgave med at godkende matchningsforslag og godkendelsesrammens anvendel-
se i praksis. Sa ar ejdet har haft fokus på at op å et fælles ” i dset” omkring
forståelsen af de nugæl-
dende regler på området. Aspekterne vedrørende barnets helbredsmæssige forhold i forbindelse med god-
kendelsesrammen beskrives i Adoptionsnævnets årsberetning.
Side 4 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0143.png
2. Godkendelse og re-godkendelse af samarbejdsparter
Ankestyrelsen har i 2017 behandlet otte ansøg-
ninger om re-godkendelse af samarbejdsparter
fra DIA. Ankestyrelsen har godkendt alle ansøg-
ninger. Det drejer sig om Sydafrika, Taiwan, Bul-
garien, Colombia, Filippinerne, Kina, Indien og
Madagaskar.
DIA redegør i ansøgningen for det pågældende
lands myndighedsstruktur, regler på adoptions-
området og erfaringer med hidtil gennemførte
sager i forhold til Haagerkonventionens regler og
procedurer
1
.
Ankestyrelsen har i forbindelse med re-
godkendelserne i 2016 og 2017 særligt haft fokus
på, at finde ud af, om afgiverlandets lovgivning og
myndighedsstruktur både i teori og i praksis un-
derstøtter at:
International adoption er sidste udvej for
barnet (subsidaritetsprincippet)
Den enkelte adoption vurderes at være til
gavn for det enkelte barn
Adoptionen sker på baggrund af en legal fri-
givelse af barnet
Risici for uetisk adfærd og økonomisk vin-
ding bliver mindsket i relation til internatio-
nal adoption
Sydafrika
Ankestyrelsen re-godkendte i maj 2017 DIAs
samarbejde med DIAs samarbejdspart, Impilo,
med virkning fra den 1. juni 2017 til og med den
31. maj 2019. I den periode vil Ankestyrelsen
blandt andet føre et skærpet tilsyn med de
økonomiske aspekter af adoptionsformidlingen
fra Sydafrika.
Taiwan
Ankestyrelsen re-godkendte i maj 2017, efter en
tilsynsrejse til Taiwan, samarbejdet med Chung Yi
Social Welfare Foundation med virkning fra 1.
juni 2017 til 31. maj 2019.
Bulgarien
I september 2017 re-godkendte Ankestyrelsen
samarbejdet med Ministry of Justice via Family
National Association (FNA) i Bulgarien fra den 1.
oktober 2017 til den 30. september 2019.
Colombia
Ankestyrelsen re-godkendte i oktober 2017 DIAs
samarbejde med den colombianske centralmyn-
dighed Institutio Colombiano de Bienestar Famili-
ar (ICBF) med virkning fra den 1. november 2017
til den 31. oktober 2019.
Ankestyrelsen vurderede at DIAs formelle samar-
bejdspart i Colombia er ICBF. Derfor er det til-
strækkeligt, at DIA anmelder til Ankestyrelsen,
hvilke private institutioner med gældende licens
fra ICBF, som DIA yderligere har, indleder eller
ophøreret samarbejde med.
Filippinerne
I oktober re-godkendte Ankestyrelsen DIAs sam-
arbejde med the Inter-Country Adoption Board
(ICAB) i Filippinerne med virkning fra den 1. no-
vember 2017 til den 31. oktober 2019.
Kina
Ankestyrelsen re-godkendte i november 2017
DIAs sa ar ejde ed Chi a Ce ter for Childre ’s
Welfare and Adoption (CCCWA) med virkning fra
den 1. december 2017 til den 30. november
2019.
Ankestyrelsen besluttede i denne forbindelse at
målrette tilsynet med adoptionsformidlingen fra
Kina med henblik på at udbygge den eksisterende
viden om konventionens implementering i Kina.
Ankestyrelsen vil derfor i det fremadrettede tilsyn
1
Bekendtgørelse af konvention af 29. maj 1993 om beskyt-
telse af børn og om samarbejde med hensyn til internationa-
le adoptioner.
https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1997/125
Side 5 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0144.png
have fokus på, i hvilket omfang det er muligt for
DIA at tilvejebringe flere oplysninger om hvordan
de kinesiske regler udøves i praksis.
Indien
Ankestyrelsen re-godkendte i december måned
DIA’s sa ar ejde ed de i diske e tral yn-
dighed Central Adoption Ressource Authority
(CARA) med virkning fra 1. januar 2018 til 31.
december 2019.
Ankestyrelsen vil fremadrettet i tilsynet have
fokus på muligheden for yderligere afdækning af
det indiske adoptionssystem i praksis.
myndigheders og organisationers ansvar og op-
gaver i forhold til den enkelte adoptionssag.
Ankestyrelsen havde særligt fokus på, hvilket
tilsyn der føres med adoptionsorganisationerne i
Taiwan, frigivelsen af barnet (fx vejledning af de
biologiske forældre), muligheden for national
adoption (subsidiaritetsprincippet) og adoption af
søskende.
Ankestyrelsen havde under besøget også lejlig-
hed til at mødes med DIAs medarbejder, der va-
retager samarbejdet med Taiwan og til dagligt
bor i Kina.
Afslutning af samarbejde
Vietnam
DIA besluttede i november 2017 at sætte samar-
bejdet med Vietnam i bero. Årsagen til DIAs be-
slutning knyttede sig til den ufuldstændige im-
plementering af Haagerkonventionen i Vietnam
og de risikoforhold dette medførte i det vietna-
mesiske adoptionssystem, set i et generelt per-
spektiv.
DIA understregede at beslutningen om berosæt-
telsen ikke skyldtes konkrete betænkeligheder i
de adoptioner, der allerede er gennemført fra
Vietnam til Danmark. Berosættelsen skyldtes, at
adoptionsprocessen ikke styres centralt i Vietnam
og at den økonomiske støtte til de vietnamesiske
børnehjem ikke er reguleret.
Allerede i forbindelse med Ankestyrelsens re-
godkendelse af DIAs samarbejde med Vietnam i
december 2016, identificerede styrelsen en ræk-
ke udfordringer i forhold til adoptionsformidlin-
gen fra Vietnam. Styrelsen iværksatte på davæ-
rende tidspunkt derfor et skærpet tilsyn med
formidlingen fra Vietnam for at følge behandlin-
ge af de ko krete adoptio ssager og DIA’s sam-
arbejde med Vietnam tættere og vurdere udvik-
lingen på det vietnamesiske adoptionsområde.
Madagaskar
Ankestyrelsen re-godkendte i december 2017
DIAs samarbejde med Ministère de la Population,
de la Protection Sociale et de la promotion de la
Femme i Madagaskar med virkning fra den 1. janu-
ar 2018 til den 31. december 2019. Ankestyrelsen
besluttede fremadrettet at følge nærmere op på
eventuelle donationer og betalinger i forbindelse
med de enkelte adoptionssager.
Rejser i forbindelse med re-godkendelser
Ankestyrelsen rejste i marts 2017 til Taiwan for at
udvide kendskabet til adoptionsformidlingen i
landet. Taiwan har ikke folkeretsligstatus som
selvstændig stat og har derfor ikke ratificeret
Haagerkonventionen.
Formålet med besøget var generelt at indsamle
oplysninger om adoptionslovgivningen og det
taiwanske adoptionssystem i praksis. Ankestyrel-
sen var interesseret i at vide mere om de enkelte
Side 6 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Styrelsen vurderede derfor også, at DIAs beslut-
ning i november 2017 om at sætte samarbejdet
med Vietnam i bero, var i overensstemmelse med
de grundlæggende principper for DIAs formid-
lingsarbejde.
De grundlæggende principper fastslår, at DIA skal
understøtte, at der kun gennemføres adoptioner
til Danmark, hvis adoptionerne kan antages at
kunne gennemføres på en lovlig, etisk og faglig
forsvarlig måde. Principperne fastslår også, at
adoptionerne skal ske i overensstemmelse med
Haagerkonventionens principper og lovgivningen
i Danmark og i udlandet.
DIA vil ikke kunne påbegynde formidlingen fra
Vietnam igen, før Ankestyrelsen har foretaget en
vurdering af det vietnamesiske adoptionssystem,
og Børne- og Socialministeren har godkendt et
fortsat samarbejde.
Peru
DIA valgte i 2017 at afslutte og udfase samarbej-
det med Peru. Beslutningen blev truffet for at
tilpasse formidlingen til det faldende antal nye
ansøgere til adoption.
Pattaya Orghanage, Thailand
DIA valgte i december 2017 at påbegynde en
udfasning af samarbejdet med det private børne-
hjem Pattaya Orphanage i Thailand. Udfasningen
skal ske i løbet af 1-2 år. Beslutningen blev truffet
for at tilpasse formidlingen til det faldende antal
nye ansøgere til adoption. DIA har stadig formid-
ling fra Thailand gennem den thailandske cen-
tralmyndighed, som er DIAs næststørste samar-
bejdspart.
Enkelte institutioner, Colombia
DIAs samarbejde med institutionerne Ayûdame i
Bogotá, Casa de Maria y el Niñi i Medellin og
Fundación Casita de Nicolás i Medellin, ophørte i
2017. DIA trak sin ansøgning om re-godkendelse
af samarbejdet.
Side 7 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0146.png
3. Tilsyn med adoptionsformidlingen
Godkendelse af matchningsforslag
Tidspunktet hvor et barn matches med ansøgere
er det vigtigste i en international adoption. Det
konkrete tidspunkt defi
eres so ” at h i gs-
tidspu ktet”.
Matchnings-tidspunktet involverer
begge landes samarbejdsparter og myndigheder.
Når et barn matches med de kommende adop-
tanter udsteder afgiverlandet og Danmark en
erklæring, hvor de godkender at adoptionen kan
fortsætte. Erklæringen har relation til Haagerken-
ventionens artikel 17c. Derfor kaldes den en 17c-
erklæring.
17c-erklæringen er en formel godkendelse af den
proces, der er sket indtil matchningstidspunktet.
Erklæringen er et udtryk for, at Ankestyrelsen
vurderer, at adoptionen ikke strider mod afgiver-
landets lovgivning, Danmarks lovgivning eller
internationale konventioner.
Proceduren for godkendelse af matchningsforslag
kræver et indgående og opdateret kendskab til
lovgivningen og procedurerne i alle de lande som
DIA samarbejder med. Det kræver løbende ud-
veksling af information mellem DIA og Ankesty-
relsen og at Ankestyrelsen supplerer denne viden
med information fra andre kilder.
Ankestyrelsen har udarbejdet en procedure for at
godkende matchningsforslag. Proceduren udvik-
les og opdateres løbende. Ankestyrelsen instrue-
rer også løbende DIA og Statsforvaltningen i pro-
cedurerne.
Ankestyrelsen godkender alle matchningsforslag,
hvor DIA vurderer, at barnet er omfattet af ansø-
gernes godkendelse. Hvis DIA vurderer, at barnet
falder uden for ansøgernes godkendelse, er det
Adoptionssamrådet i Statsforvaltningen, der laver
vurderingen.
Ankestyrelsen har behandlet 65 matchningsfor-
slag i 2017. Adoptionssamrådet har behandlet 26
matchningsforslag. 2 sager om adoption til Færø-
erne er forelagt Ankestyrelsen med henblik på en
vurdering af frigivelsesgrundlaget. Sager fra Fæ-
røerne indgår i statistikken som sager behandlet i
Ankestyrelsen (indgår i de 65 sager som Ankesty-
relsen har behandlet).
Ankestyrelsen fører tilsyn med DIAs formidling til
Færøerne og Grønland og påser, at adoptionerne
har fulgt Haagerkonventionen og gældende reg-
ler på området.
Ankestyrelsen fører statistik over alle match-
ningsforslag for at give et aktuelt billede af for-
midlingssituationen.
Ankestyrelsens behandling af matchnings-
forslag
Som opfølgning på styrelsens gennemgang af en
række konkrete sager fra Etiopien i 2016 har Anke-
styrelsen i januar 2017 fremhævet over for DIA,
hvilke retningslinjer organisationen helt overordnet
skal følge i behandlingen af oplysningerne om frigi-
velsen af barnet i de enkelte matchningssager.
DIA har i sit arbejde med alle matchningssager fra
alle lande pligt til at vurdere, om de foreliggende
oplysninger i barnets sag giver anledning til tvivl, og
om sagen har fulgt relevante regler og Haagerkon-
ventionens principper.
Side 8 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Der står i kap. 6.1 i DIAs akkrediteringsvilkår gæl-
dende fra 1. januar 2016 til 31. december 2020:
”DIA foretager ved odtagelse af forslaget også e
gennemgang af sagen med henblik på at sikre, at Haa-
gerkonventionens principper og den gældende lovgivning
i afgiverlandet er overholdt. DIA skal dermed foretage en
kvalificeret vurdering af de foreliggende oplysninger om
frigivelsen af barnet til international adoptio
.”
Tilsynsbesøg hos DIA
Uanmeldt tilsynsbesøg
I december var Ankestyrelsen på uanmeldt til-
synsbesøg hos DIA. Besøget havde fokus på DIAs
sagsbehandlingssystem i forhold til kravene hertil
i akkrediteringsvilkårene. Ankestyrelsen fik ind-
blik i hvordan sagsbehandlingssystemet og jour-
naliseringen fungerer i praksis.
Derudover skal DIA ved behandlingen af et match-
ningsforslag også være opmærksom på at overhol-
de alle retningslinjer, Ankestyrelsen fastsætter for
formidlingen, herunder tage stilling til de oplysnin-
ger, der ud fra styrelsens landeskemaer og koncep-
ter til brug for matchningsforslag bør foreligge i
sager fra de forskellige lande og samarbejdsparter.
DIA skal som udgangspunkt ikke efterprøve de
enkelte oplysninger i sagen før styrelsens eller
Adoptionssamrådets vurdering af matchningssa-
gen.
DIA skal derimod sikre sig, at eventuelle uklare,
uoverensstemmende og tvivlsskabende oplysnin-
ger i sagen er afdækket, sådan at der ikke fremgår
oplysninger, der kan skabe tvivl om sagens forløb
og de involverede aktører, når DIA videresender
matchningssagen til styrelsen eller samrådet, og
inden DIA orienterer ansøgerne om barnet.
Informationsindsamling
Besøg fra andre landes myndigheder
I 2017 mødtes Ankestyrelsen med delegationer
fra Fillippinerne, Burkina Faso, Thailand, Tjekkiet
og Madagaskar.
Delegationerne var på besøg i Danmark for at
mødes med deres danske samarbejdspart DIA og
møde adoptivfamilier med børn fra de enkelte
lande.
Delegationerne mødtes i den forbindelse også
med Ankestyrelsen. Styrelsen informerede, som
dansk centralmyndighed, om det danske adopti-
onssystem og de rådgivningstilbud, de danske
adoptivfamilier får stillet til rådighed før, under
og efter adoptionen. De udenlandske delegatio-
ner viste særlig interesse for de danske tilbud om
PAS-rådgivning. De danske adoptivfamiliers mu-
ligheder for pre- og post adoptionsrådgivning er
unik i sin udstrækning og variation, og derfor et
positivt særtræk for samarbejdet med Danmark.
Ankestyrelsen fik på møderne også lejlighed til at
høre nærmere om de aktuelle forhold på adopti-
onsområdet i de enkelte lande og drøfte konkrete
forhold af væsentlighed for tilsynet.
Møder, konferencer og arbejdsgrupper
Ankestyrelsen har siden 2010 deltaget i et møde-
forum med centralmyndighederne fra en række
andre modtagerlande, der ligeledes har tiltrådt
Haagerkonventionen. Gruppen mødes typisk to
gange om året til uformelle drøftelser uden refe-
rat.
Side 9 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0148.png
I 2017 har gruppen holdt møder i Haag og Gene-
ve med særligt fokus på:
Håndtering af problemstillinger relateret til
formidlingssamarbejder og konkrete adopti-
onssager, der blev gennemført før Haager-
konventionens ikræfttræden og implemen-
tering
De økonomiske relationer i samarbejdet om
international adoptionsformidling
Udveksling af oplysninger om adoptionsfor-
midlingen fra forskellige afgiverlande
Mulighederne for fælles handling over for
systematiske svagheder i implementeringen
af Haagerkonventionen i konkrete samar-
bejdslande
Nordisk møde blev afholdt i april 2017 i Stock-
holm. Nordisk møde er et møde mellem de nordi-
ske landes centralmyndigheder på adoptionsom-
rådet. Mødes afholdes hvert år og handler om at
udveksle informationer og erfaringer mellem
myndighederne. Drøftelserne på møderne er
uformelle og uden referat.
Emner fra Nordisk Møde i Stockholm:
De seneste ændringer på adoptionsområdet
i de nordiske lande
International adoption i et fremtidigt per-
spektiv
Overvejelser i relation til akkrediteringsvilkå-
rene for adoptionsformidlende organisatio-
ner
Økonomisk tilsyn med adoptionsformidlin-
gen
Erfaringer med praksis i forskellige afgiver-
lande
Ankestyrelsen deltog i en konference arrangeret
af centralmyndigheden ICAB (Inter-Country
Adoption Board) i Fillippinerne i september 2017.
Det overord ede te a på ko fere e var ”fore-
byggelse af ulovlige
adoptio er”. A kestyrelse
fik også lejlighed til at udveksle viden med både
filippinske og internationale eksperter på adopti-
onsområdet.
I oktober 2017 deltog Ankestyrelsen i fejringen af
ISS’ 25 års fødselsdag.
Dagen blev markeret i
form af et symposium om det internationale
adoptionsområdes udvikling siden Haagerkon-
ventionens etablering, de nuværende udfordrin-
ger på området og de kommende fokuspunkter i
relation til international adoption.
Ankestyrelsen blev inviteret til at holde et oplæg
på symposiet, hvor styrelsen fik lejlighed til at
fortælle om godkendelsen og forberedelsen af de
danske adoptivforældre set i forhold til profilen
på de børn, der bortadopteres internationalt i
dag, samt det danske PAS-tilbud, der i internatio-
nal sammenhæng ikke findes i samme udstræk-
ning og indhold som i Danmark.
Ankestyrelsen holdt i juni 2017 et erfaringsud-
vekslingsmøde med den flamsk-belgiske central-
myndighed. Den flamsk-belgiske centralmyndig-
hed foretager i lighed med Ankestyrelsen og
Adoptionssamrådet en vurdering af alle match-
ningsforslag inden barnet stilles i forslag til de
belgiske ansøgere. På mødet blev det blandt an-
det drøftet hvilket oplysningsgrundlag, der fore-
Side 10 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0149.png
ligger i de forskellige typer af sager fra de enkelte
lande, samt hvilke metoder der anvendes til at
vurdere det konkrete sagsforløb.
Ankestyrelsen er en del af en arbejdsgruppe om
forebyggelse og håndtering af
”illicit pra ti e”.
Arbejdsgruppen er nedsat af HCCHs Permanente
Bureau og har til formål at udarbejde fælles in-
ternationale retningslinjer og metoder til gavn for
samarbejdet mellem landene om forebyggelse og
håndtering
af ”illi it pra ti es”.
Arbejdsgruppen havde sit første møde i oktober
2016. På dette møde blev der nedsat en under-
gruppe, der fik til opgave at udarbejde en række
skabeloner til det videre arbejde med de konkre-
te emner, der indgår i det samlede arbejde. An-
kestyrelsen er en del af denne undergruppe.
Der henvises til Det Permanente Bureaus hjem-
meside for yderligere information om arbejds-
gruppens opgaver og status herpå:
https://www.hcch.net/en/publications-and-
studies/details4/?pid=6309&dtid=62
Indhentelse af information fra andre kilder
Ankestyrelsen bruger oplysninger fra en række
kilder i sit tilsyn. Oplysninger kommer blandt
andet fra UNICEF, The International Social Service
(ISS), Haagerkonferencen og andre landes uden-
rigsministerier.
at følge op med konkrete tiltag i tilsynet med DIA.
Se statistik i afsnit 6.
Oplysninger til tilsynet
Gennemgang af sager
Ankestyrelsen gennemgik Statsforvaltningens
matchningssager for 1. halvår af 2017. Hensigten
var, at undersøge om Ankestyrelsen var enig i
samrådets vurdering af frigivelsesgrundlaget.
Sagsgennemgangen blev afrundet med et erfa-
ringsudvekslingsmøde med Statsforvaltningen i
januar 2018.
Oplysninger fra DIA
DIA er forpligtiget til løbende og af egen drift at
indberette alle ikke uvæsentlige oplysninger om
ændringer i organisationen og i formidlingssitua-
tionen til Ankestyrelsen.
Indberetningerne sker formelt og uformelt og har
i 2017 blandt andet omhandlet forlænget sags-
behandlingstid ved enkelte domstole i enkelte
afgiverlande, ændring af regler ved matchning,
særlige dokumentationskrav etc.
DIA har i 2017 sendt periodiske redegørelser for
samarbejdet med Indien, Peru, Madagaskar, Fi-
lippinerne, Thailand, Tjekkiet, Sydkorea, Burkina
Faso og Taiwan.
Indberetninger
Ankestyrelsen modtog i 2017 to indberetninger
om DIAs virksomhed fra borgere. Indberetninger-
ne indgår i tilsynet med DIA. Styrelsen har mulig-
hed for at undersøge sagsforløbet i den konkrete
Adoptanterne syn på adoptionsforløbet
Alle adoptanter, som har hjemtaget børn siden
januar 2016, har fået et spørgeskema fra Anke-
styrelsen med henblik på at samle informationer
om DIAs adoptionsformidlende arbejde. Beslut-
ningen om, at indsamle denne information udlø-
ber af beslutningen om et nyt adoptionssystem.
Ankestyrelsen gennemgår løbende adoptivfamili-
ernes besvarelser og følger op på eventuelle op-
lysninger af relevans for tilsynet. I 2017 har be-
svarelserne ikke givet Ankestyrelsen anledning til
Side 11 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
sag og reagere overfor DIA. Indberetningerne i
2017 har handlet om specifikke problemstillinger
som af hensyn til borgernes retssikkerhed ikke
kan beskrives nærmere. Indberetningerne har
dog ikke givet anledning til kritik af DIAs virksom-
hed.
Ankestyrelsen modtog i 2017 orientering fra
Adoptionsnævnet om en indberetning fra Stats-
forvaltningen om en sag fra Sydkorea. Sagen
handlede om at vurdere godkendelsesrammer,
og den blev derfor behandlet af Adoptionsnæv-
net. Sagen gav ikke anledning til bemærkninger
fra Ankestyrelsens side.
Side 12 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0151.png
4. Tilsyn med økonomiske forhold
Tilsyn med DIAs økonomi
DIA er forpligtet til at tilrettelægge sine økonomi-
ske forhold på en forsvarlig, hensigtsmæssig og
gennemsigtig måde og løbende afrapportere på
organisationens økonomiske status til Ankestyrel-
sen i form af kvartalsrapporteringer og årsregn-
skab.
DIA er finansieret af adoptionsansøgernes geby-
rer samt et statsligt tilskud på 2 mio. kr. årligt,
som blev indført med den politiske aftale om et
nyt adoptionssystem i efteråret 2014.
Formålet med DIAs løbende rapporteringer og
Ankestyrelsens tilsyn med DIAs økonomiske for-
hold er primært at sikre en forsvarlig økonomisk
drift af adoptionsansøgernes penge, hvor geby-
rerne løbende er tilpasset omkostningsniveauet i
organisationen, og hvor Ankestyrelsen sikres den
nødvendige indsigt i organisationens økonomisty-
ring.
Til brug for det økonomiske tilsyn har Ankestyrel-
sen ansat Ernst & Young til to gange årligt at be-
søge DIA og følge op på organisationens regn-
skabsfunktion og tilrettelæggelse, ligesom Ernst
& Young bistår Ankestyrelsen med gennemgang
af DIAs kvartalsregnskaber m.v. I forbindelse med
DIAs etablering i 2015 udarbejdede Ernst &
Young en række anbefalinger vedrørende DIAs
forretningsgange og forpligtelser, som løbende er
blevet fulgt op. Ved udgangen af 2017 udestår
der ikke kritiske forhold i DIAs implementering af
de foreslåede tiltag.
Kvartalsregnskaber og årsregnskab for 2016
DIAs kvartalsrapporteringer og aflevering af års-
regnskab i 2017 er sket rettidigt og har i form og
indhold levet op til kravene i DIAs akkrediterings-
vilkår.
Resultatet af kvartalsregnskaberne for 1.-3. kvar-
tal 2017 viste et overskud på i alt ca. 179.000 kr.
DIA forventer samlet et lille overskud på årsregn-
skabet for 2017, som afleveres 1. april 2018. I
2016 var årets resultat ifølge årsregnskabet et
underskud på ca. 82.000 kr., som ikke gav Anke-
styrelsen anledning til bemærkninger.
DIAs likvide beredskab og evne til at tilpasse om-
kostningerne i organisationen har generelt skabt
den fornødne tryghed i forhold til tilsynet med
økonomien. I DIAs budget for 2018 forventes
tilsvarende et mindre overskud for året. Budget-
tet revideres løbende i forbindelse med kvartals-
rapporteringerne.
Der har ikke været gebyrændringer i 2017, men
DIA har reduceret omkostninger i organisationen
løbende.
Særligt fokus på adoptionsrelateret hjælpearbej-
de
Ankestyrelsen har i hele 2017 haft fokus på DIAs
anvendelse af midler til adoptionsrelateret hjæl-
pearbejde i samarbejdslandene. DIA har mulig-
hed for at støtte projekter i afgiverlandene øko-
nomisk som en sædvanlig del af arbejdet med
international adoption under Haagerkonventio-
nen, og i flere lande er det også et krav for adop-
tionsformidlingen.
Side 13 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Der er fastsat rammer i adoptionslovgivningen og
i DIAs akkrediteringsvilkår for organisationens
beslutninger om at yde støtte til hjælpeprojekter
og donationer. Det kræver forudgående godken-
delse fra Ankestyrelsen, når støtten overstiger
50.000 kr., mens mindre projekter blot skal an-
meldes i forbindelse med DIAs aflæggelse af års-
regnskab.
DIAs årsregnskab skal efter akkrediteringsvilkåre-
ne være vedlagt et notat om udgiftsfordelingen af
landespecifikke udgifter, hvor støtte til hjælpe-
projekter og donationer opgøres særskilt for året.
Baseret på den viden om adoptionsrelateret
hjælpearbejde, som Ankestyrelsen har opnået
efter indførelsen af de nye krav om godkendelse
og anmeldelse af projektstøtte, har Ankestyrelsen
fastlagt en praksis på området, der tager ud-
gangspunkt i behovet for mest mulig transparens
og dokumentation for anvendelsen og formålet
med projektstøtte og donationer i udlandet. Dis-
se kriterier afspejler internationale anbefalinger
om god praksis på området.
Hovedhensynene bag den praksis, som er fastlagt
af Ankestyrelsen efter de første års erfaringer på
området er:
Sikre øget transparens
–
betalingernes
formål og modtager
–
eventuelt kvitte-
ring/afrapportering
Lovligheden i Danmark og i det konkrete
land
Aktivt at søge åbenhed og gensidig viden
hos centralmyndighederne
Mulighed for konkret at vurdere, hvilken
dokumentation der bedst giver mening
for at sikre de overordnede hensyn til
transparens og god faglighed og etik i
samarbejdet og formidlingen. Behovet vil
variere alt efter støttens omfang, modta-
gerens rolle samt regler og praksis i de
enkelte lande
Denne praksis vil blive indarbejdet i DIAs akkredi-
teringsvilkår i løbet af 2018.
Godkendelse af adoptionsrelateret støtte
Ankestyrelsen har i 2017 godkendt, at DIA kan
yde adoptionsrelateret støtte i Vietnam, Sydko-
rea og Sydafrika. Styrelsen har ved godkendelsen
af støtten lagt vægt på omfanget af transparens,
modtageren af støtten, støttens formål og over-
ensstemmelse med eventuelle regler i modtager-
landet om økonomisk støtte i relation til interna-
tional adoption.
Vietnam
Ankestyrelsen godkendte i juni 2017 DIAs ansøg-
ning om at støtte Departement of Labour, Inva-
lids and Social Affairs i Binh Thuan-provinsen til
gavn for 20 udsatte børns skolegang i perioden
juli 2017
–
maj 2020.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at:
der var tilvejebragt tilstrækkelig transpa-
rens
den vietnamesiske adoptionslov opfor-
drer til støtte til gavn for udsatte børns
pleje, trivsel og uddannelse, uden at det-
te må få nogen indflydelse på adoption
der i Vietnam er udpeget en ansvarlig
myndighed for tilsynet med den økono-
miske støtte
Sydkorea
Ankestyrelsen godkendte i juni 2017 DIAs ansøg-
i g o at støtte Holt Childre ’s Servi es’ ”Un-
arried Mothers’ Proje t” i Sydkorea. Projektet
er et hjælpeprogram for enlige mødre, som væl-
ger at beholde deres barn på trods af stigmatise-
ringen i det koreanske samfund. Mødrene har brug
for støtte for bl.a. at kunne få et netværk, en ud-
dannelse og/eller et arbejde, hvilket projektet kan
hjælpe med.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at:
Side 14 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0153.png
der var transparens i forhold til modtager
af støtten
støtten på daværende tidspunkt kunne an-
ses for de facto at være obligatorisk og
dermed en del af DIAs samlede samarbej-
de med Holt
Ankestyrelsen ud fra DIAs oplysninger om
formålet med støtten og DIAs mangeårige
støtte til projektet for enlige mødre på da-
værende tidspunkt lagde til grund, at støt-
ten tilfaldt Holt som et øremærket beløb til
netop dette projekt og dets forskellige ak-
tiviteter
da Ankestyrelsen på daværende tidspunkt var i
dialog med den sydafrikanske centralmyndighed,
Department of Social Development, om reglerne
for støtte til sydafrikanske børnebeskyttelsesorga-
nisationer, der arbejder med adoption. Ankesty-
relsen har godkendt udbetalinger på månedlig
basis som led i støtteaftalen frem til og med de-
cember 2017.
I godkendelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at:
der var tilvejebragt tilstrækkelig transpa-
rens
modtageren af støtten er DIAs langvarige
samarbejdspart, som Ankestyrelsen ge-
nerelt har tillid til. DIA har før støttet Im-
pilo ved betaling af udgifter til en medar-
bejder med særlige opgaver.
det ikke er en mulighed at formidle støt-
ten centralt til en sydafrikansk myndig-
hed
DIA havde sendt en opfølgningsrapport
fra Impilo vedrørende anvendelsen af tid-
ligere støtte til Impilo
DIA havde været i dialog med Impilo om-
kring reglerne for støtte til sydafrikanske
børnebeskyttelsesorganisationer, der ar-
bejder med adoption. Spørgsmålet om
projektstøtte ikke er reguleret i hverken
lovgivning eller guidelines i Sydafrika,
men ifølge Impilo er det sædvanligt i Syd-
afrika, at organisationerne modtager
støtte fra deres samarbejdspartnere som
en del af deres generelle fundraising bå-
de nationalt og internationalt.
Ankestyrelsen bemærkede også, at der
–
i det
omfang DIA fremadrettet ønsker at støtte Holts
projekt for enlige mødre
–
er behov for øget trans-
parens i forhold til den anmodning fra Holt, som
ligger til grund for DIAs ønske om at yde støtten,
herunder at der i anmodningen er nærmere oplys-
ninger om hvilket projekt/aktiviteter støtten øn-
skes anvendt til.
Sydafrika
Ankestyrelsen godkendte i juli 2017 DIAs ansøg-
ning om at støtte DIAs samarbejdspart i Sydafrika
(Impilo) med henblik på ansættelse af en erfaren
socialrådgiver, der kan være med til at sikre høj
kvalitet i I pilo’s ar ejde ed de ør og fa ili-
er, der er involveret i adoption. DIA søgte om en
generel godkendelse af månedlige udbetalinger i
perioden juni 2017
–
december 2017.
Ankestyrelsen bad i godkendelsen DIA om at søge
godkendelse af udbetalingerne på månedlig basis,
Efterfølgende har Ankestyrelsen ved den sydafri-
kanske centralmyndighed fået bekræftet, at støt-
te fra udenlandske samarbejdsparter til sydafri-
kanske formidlende organisationer ikke er regule-
ret i Sydafrika, men bør være rettet mod at støtte
subsidiaritetsprincippets opretholdelse.
Side 15 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Kritik og pålæg
Ankestyrelsen har udtalt kritik af DIA i tre tilfælde
i 2017, dels hvor DIA har forsømt at søge forud-
gående godkendelse til støtte af hjælpeprojek-
ter/donationer i Sydafrika, dels hvor DIA har for-
sømt at anmelde udbetalt støtte til samarbejds-
parter i Etiopien i 2016.
Ankestyrelsen udtalte kritik af DIA i oktober 2017.
DIA havde i 2016 udbetalt støtte til deres tidligere
etiopiske samarbejdsparter uden forinden at
have søgt om godkendelse hos Ankestyrelsen
eller anmeldt støtten til Ankestyrelsen. DIA havde
endvidere vanskeligheder med at tilvejebringe
oplysninger om støttens modtagere, fordeling og
formål. Ankestyrelsen har efterfølgende modta-
get redegørelser fra DIA vedrørende den udbetal-
te støttes karakter, modtager og formål.
I maj 2017 udtalte Ankestyrelsen kritik af DIA. DIA
havde udbetalt støtte til et adoptionsrelateret
hjælpeprojekt i Sydafrika uden at søge Ankesty-
relsen om godkendelse inden.
Ifølge akkrediteringsvilkårene er DIA er forpligtet
til at søge om godkendelse af adoptionsrelateret
hjælpearbejde. DIA havde også forsømt pligten til
at underrette styrelsen om udbetalt støtte til to
hjælpeprojekter i Sydafrika i samme periode, som
DIA samtidig ansøgte om godkendelse af andre
støtteprojekter.
Side 16 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0155.png
5. Forskning og PAS
I 2017 er to forskningsprojekter om adoption
blevet offentliggjort. Ankestyrelsen har været
tovholder på begge projekter.
At vokse op som adopteret i Danmark
VIVE (Det nationale forskningscenter for velfærd)
offentliggjorde i oktober 2017 en undersøgelse
om at vokse op som adopteret i Danmark. Under-
søgelsen baserer sig på kvantitative og kvalitative
analyser af registermateriale og interviewmateri-
ale med voksne adopterede.
Generelt går det godt for de fleste adopterede i
Danmark. Der er dog et par konklusioner i rap-
porten, som tydeliggør hvor adopterede skiller sig
ud fra jævnaldrende ikke-adopterede:
En større andel adopterede end ikke-
adopterede klarer sig mindre godt og/eller
har psykiatriske diagnoser og anbringelseshi-
storik.
Samlet set er en lidt mindre andel af adopte-
rede i gang med og/eller har afsluttet en
ungdomsuddannelse som 19-årige sammen-
lignet med jævnaldrende ikke-adopterede.
Ca. 18 % af adopterede er registrerede i det
psykiatriske system som 19-årige sammen-
lignet med ca. 9 % jævnaldrende ikke-
adopterede.
Ca. 7 % af adopterede har været anbragt
udenfor hjemmet i løbet af barndommen.
Antallet af ikke-adopterede er ca. 5 %.
Læs ere o u dersøgelse ”At voks e op so
adopteret i Da ark” her:
https://www.sfi.dk/publikationer/at-vokse-op-
som-adopteret-i-danmark-13514/
Åbenhed i adoptioner
”Å e hed i adoptio og etyd i ger e heraf” er
udarbejdet af forskere fra Aalborg og Roskilde
Universitet. Rapporten er også en undersøgelse
af adoptivbørns oplevelser af deres egen adopti-
on.
Undersøgelsen handler blandt andet om oplevel-
sen af diskrimination, og fortæller, at de fleste
adopterede oplever diskrimination i løbet af de-
res liv
–
primært to former:
Diskrimination baseret på udseende, hvor
det at være adopteret kan virke formildende
Diskrimination baseret på familietype, hvor
selve adoptionen er årsag til diskriminatio-
nen.
Diskrimination opleves både det i offentlige rum,
i skolen, blandt venner og i hjemmet.
Det andet store emne i undersøgelsen er åben-
hed. Den viser, at graden af åbenhed om adopti-
onen har stor betydning for den enkeltes identi-
tetsdannelse. Rapporten tydeliggør også samspil-
let mellem forskellige former for åbenhed og
deres betydning for barnets trivsel.
Læs ere o u dersøgelse ”Å e hed i adopti-
o og etyd i ger e heraf” her:
https://ast.dk/publikationer/abenhed-i-adoption
Side 17 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0156.png
PAS
I forlængelse af det tidligere beskrevne oplæg til
ISS’s ju ilæu har A kestyreIsen idraget til ISS’
månedlige nyhedsbrev, Monthly Review, med en
artikel om det danske adoptionssystem med fo-
kus på adoptanter før, under og efter adoptio-
nen.
I juli 2017 offentliggjorde Ankestyrelsen en eva-
luering af PAS tilbuddene for 2016. Evalueringen
inkluderede rådgivning til adoptivfamilier, den
obligatoriske rådgivning til adoptivfamilier, bør-
negrupper, undervisning til fagpersoner og ske-
maer til PAS-rådgivere.
dene, men også en taknemmelighed for, at der
eksisterer et tilbud, som kan have afgørende be-
tydning for det enkelte adoptivbarn og den enkel-
te adoptivfamilie.
Læs mere om evalueringen her:
https://ast.dk/publikationer/evaluering-af-post-
adoptions-service-i-2016
Forsøgsprojektet med PAS til voksne adopterede
blev afsluttet med udgangen af 2017. I forbindel-
se med den politiske aftale om et nyt adoptions-
system i 2014, blev det besluttet at iværksætte et
forsøgsprojekt med PAS-rådgivning til voksne
adopterede. Evalueringen af forsøgsprojektet
blev offentliggjort i juni 2018.
Forsøgsprojektet blev finansieret via satspulje-
midlerne med en midlertidig driftsbevilling på 2
millioner kr. Bevillingen skulle strække sig over
hele projektperioden fra 1. januar 2016 til 31.
december 2017.
Generelt er projektet om PAS-rådgivning til voks-
ne blevet godt modtaget. Flere beskriver, hvor-
dan de har haft svært ved at finde lignende hjælp
andre steder. PAS-tilbuddet har for dem givet
mulighed for, at få professionel rådgivning om
den særlige livssituation det er at være adopte-
ret.
Læs mere om evalueringen her:
https://ast.dk/publikationer/evaluering-af-pas-til-
voksne-adopterede
Ankestyrelsen oplever fortsat en øget søgning til
tilbuddene inden for PAS. Samtidig er adoptanter,
adoptivfamilier og professionelle generelt enige
om, at PAS gør en forskel.
Tilbagemeldinger til Ankestyrelsen i form af di-
verse skemaer og elektroniske evalueringer er
langt overvejende positive. Der er ønsker til for-
bedringer og ideer til fortsat udvikling af tilbud-
Side 18 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0157.png
6. Statistik
Sager om godkendelse af matchningsforslag i Ankestyrelsen og i Adoptionssamrådet
Ankestyrelsen har i 2017 behandlet i alt 65 sager om godkendelse af matchningsforslag, Adoptionssamrå-
det har behandlet 26 sager.
2 sager angående en adoption til Færøerne er forelagt Ankestyrelsen med henblik på en vurdering af frigi-
velsesgrundlaget. Disse sager indgår i statistikken som sager behandlet i Ankestyrelsen (indgår i de 65 sa-
ger, som Ankestyrelsen har behandlet).
Ankestyrelsen fører tilsyn med internationale adoptioner til Færøerne og Grønland og påser, at adoptio-
nerne har fulgt Haagerkonventionen og gældende regler på området.
Det har haft betydning for Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i matchningssager, at flere afgiverlande har
ændret procedurer i enkelte eller alle sager. Procedurerne betyder, at Ankestyrelsen har behandlet sagen
af to omgange. Ankestyrelsen behandler i første omgang de helbredsmæssige oplysninger. Det vil i realite-
ten sige, at det vurderes om ansøgernes godkendelse omfatter det konkrete barn i forslag. Herefter sendes
sagen retur til DIA, som sender sagen til afgiverlandet, når ansøgerne har accepteret matchningen. Når
afgiverlandet har færdigbehandlet matchningssagen, sendes sagen igen til Ankestyrelsen, som vurderer
frigivelsesgrundlaget og tager endelig stilling til sagens fortsættelse.
Barnets oprindelsesland (sager om behandling af matchningsforslag, 2017, Ankestyrelsen)
Side 19 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0158.png
Barnets oprindelsesland (sager om behandling af matchningsforslag, 2017, Adoptionssamrådet)
Barnets alder på matchningstidspunktet (sager om godkendelses af matchningsforslag, 2017, Ankestyrel-
sen)
18%
35%
Under 12 måneder
13-24 måneder
15%
25-36 måneder
over 37 måneder
32%
Side 20 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0159.png
Barnets alder på matchningstidspunktet (sager om godkendelses af matchningsforslag, 2017, Adoptions-
samrådet)
13%
39%
Under 12 måneder
13-24 måneder
32%
25-36 måneder
over 37 måneder
16%
Baggrunden for frigivelsen af barnet i afgiverlandet (sager om godkendelses af matchningsforslag, 2017,
Ankestyrelsen)
Andet: Andre baggrunde for frigivelse har været situationer, hvor den biologiske mor har forladt barnet inden endelig
samtykke til adoption. Myndighederne i afgiverlandet har derefter ikke haft mulighed for at finde frem til den biologi-
ske mor eller andre slægtninge til barnet.
Side 21 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0160.png
Baggrunden for frigivelsen af barnet i afgiverlandet (sager om godkendelses af matchningsforslag, 2017,
Adoptionssamrådet)
Andet: Andre baggrunde for frigivelse har været situationer, hvor den biologiske mor har forladt barnet inden endelig
samtykke til adoption. Myndighederne i afgiverlandet har derefter ikke haft mulighed for at finde frem til den biologi-
ske mor eller andre slægtninge til barnet.
Blev DIA bedt om at fremskaffe yderligere dokumenter? (sager om godkendelse af matchningsforslag, 2017,
Ankestyrelsen)
Side 22 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0161.png
Samlet vurdering af matchningssagen i Ankestyrelsen (sager om godkendelse af matchningsforslag, 2017,
Ankestyrelsen)
Andet: Her er indeholdt en matchningssag som blev trukket tilbage af afgiverlandet og en sag hvor DIA ikke
havde mulighed for at finde egnede ansøgere til det konkrete barn.
Sagens endelige udfald (sager om godkendelse af matchningsforslag, 2017, Ankestyrelsen)
Andet: En sag blev behandlet i Ankestyrelsen, men udelukkende i forhold til de helbredsmæssige oplysnin-
ger. Adoptionsnævnet var ikke enigt i DIAs vurdering af barnet og sagen blev dermed returneret til DIA.
Side 23 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0162.png
U der ”a det” i dgår ligeledes to sager
fra Færøerne, hvor de færøske myndigheder udsteder 17c-
erklæring.
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen
28
3,83
1
Minimum
Maximum
Gennemsnit
I visningen er korrigeret for de sager som har været behandlet to gange i Ankestyrelsen. Sagsbehandlingstiden er et
udtryk for den tid sagen reelt har været behandlet i Ankestyrelsen.
Samlet vurdering af matchningssagen i Adoptionssamrådet (sager om godkendelse af matchningsforslag,
2017, Adoptionssamrådet)
Side 24 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0163.png
Undersøgelse blandt adoptanter efter hjemtagelsen
I 2017 har Ankestyrelsen revideret det spørgeskema som sendes til adoptanterne efter hjemtagelsen. Spør-
geskemaet er forenklet og forkortet. Svarprocenten for 2017 højere end for 2016.
I de statistiske visninger herunder er medtaget besvarelser på spørgeskemaer som Ankestyrelsen har ud-
sendt i 2017. De statistiske visninger herunder vedrører hjemtagelser fra 1. januar til og med august 2017.
Spørgeskemaer vedrørende hjemtagelser fra september 2017 til og med december 2017 udsendes i 2018
og vil indgå i årsberetningen for 2018.
Ankestyrelsen udsendte 46 spørgeskemaer og har modtaget svar fra 39 respondenter. Nedenfor beskrives
resultater fra undersøgelsen.
Spørgsmål: Hvor tilfreds er du med den vejledning som du modtog fra DIA inden afrejsen om:
Spørgsmål: Søgte du hjælp fra DIAs hovedsæde i Danmark mens du opholdt dig i afgiverlandet?
Spørgsmål: Hvor tilfreds er du med den hjælp, du modtog fra DIAs hovedsæde i Danmark, mens du opholdt
dig i afgiverlandet?
Side 25 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0164.png
Spørgsmål: Når du i dag tænker tilbage på adoptionen og tiden efter hjemkomsten med dit barn/dine børn
hvor tilfreds er du så med det samlede hjemtagelsesforløb fra du tilmeldte dig den adoptionsformidlende
organisation (DIA, AC Børnehjælp eller DanAdopt) og til den første tid hjemme med dit barn/dine børn?
19
8
4
8
0
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken/eller
Utilfreds
Meget utilfreds
Spørgsmål: I hvilken grad er du tilfreds med DIAs arbejde hvad angår følgende:
Spørgsmål: Har du modtaget den obligatoriske adoptionsrådgivning som du er berettiget til at få?
De individuelle svar på spørgeskemaerne indeholder flere kommentarer og uddybninger om DIAs sagbe-
handling, opholdet i afgiverlandet og tiden efter hjemtagelsen. Ankestyrelsen gennemser løbende alle be-
svarelser og kontakter DIA hvis enkelte besvarelser giver anledning til at få sager eller procedurer belyst
yderligere.
Side 26 af 27
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0165.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Bilag 5
Årsberetning 2018
–
Ankestyrelsens tilsyn på adoptionsområdet
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0167.png
Ankestyrelsens tilsyn på adoptionsområdet
Årsberetning
2018
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0168.png
Teglholmsgade 3, 2450 København SV
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
www.ast.dk
Tlf.: 33 41 12 00
Åbningstid: 9.00
–
15.00 alle hverdage
Publikationen kan hentes via dette link:
https://ast.dk/publikationer
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Indhold
Tilsynet .............................................................................................................................................................. 3
PAS ..................................................................................................................................................................... 3
Godkendelse og re-godkendelse af samarbejdsparter ..................................................................................... 4
Tilsyn med adoptionsformidlingen .................................................................................................................... 7
Tilsyn med økonomiske forhold ...................................................................................................................... 13
Statistik ............................................................................................................................................................ 16
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Tilsynet
I foråret 2018 meddelte DIA Ankestyrelsen, at organisationen indenfor en kort årrække forventer et under-
skud. Det forventede underskud skyldes nedgangen i antallet af adoptioner og i antallet af nye ansøgere.
DIA ser sig dermed ikke i stand til, at fortsætte adoptionsformidlingen under de nuværende rammer.
På den baggrund indgik partierne bag satspuljeaftalen for 2019 en aftale om yderligere driftsstøtte til DIA
for 2019 og 2020. Aftalen indebar også at iværksætte en undersøgelse om et fremtidigt adoptionssystem i
Danmark. Undersøgelsen, som udføres af Ankestyrelsen, skal afdække hvordan der fremover kan skabes en
økonomisk bæredygtig struktur for den internationale adoptionsformidling i Danmark.
I efteråret 2019 evaluerer Ankestyrelsen den politiske aftale om et nyt adoptionssystem fra 2014. Aftalen
består af to dele. Første del af evalueringen vil indgå som et bilag til undersøgelsen om et nyt adoptionssy-
stem og indeholder emnerne:
Organisering af adoptionsformidlingen
Akkreditering og tilsyn
Valget af samarbejdsparter
Adoptioner og hjælpearbejde
Betydningen af samarbejde
PAS
Forsøgsordningen med PAS til voksne adopterede blev afsluttet i 2018. Evalueringen af forsøgsordningen
viste, at rådgivning til voksne over 18 år blev godt modtaget. PAS til voksne er fortsat som et fast tilbud i
2019.
”Fagligt ka de gode odtagelse begru des i, at det arbejde du so adopteret gør i forhold til at udvikle di dobbelte
identitet fortsætter hele livet og ser forskelligt ud i forskellige aldre. I 2019 oprettes grupper for voksne adopterede for
yderligere at styrke tilbuddet til de e gruppe.”
Faglig leder af PAS i Ankestyrelsen
Ankestyrelsen har siden 2015 udbudt børnegrupper for adopterede børn og unge i hele landet. Ankestyrel-
sen oplever stadig stor tilslutning til grupperne og har i øjeblikket ca. 200 børn og unge på venteliste.
”Vi lærer, hvorda bør u der 18 år bedst
støttes afhængigt, ikke kun af alder og individ, men også af, hvilket køn
barnet har, hvilken type af kommunikation der er i barnets familie, om familien har modtaget PAS-rådgivning forud for
børnegruppen, hvor familien bor i landet, om religion er en del af familien - samt meget andet.”
Faglig leder af PAS i
Ankestyrelsen
I efteråret 2019 evaluerer Ankestyrelsen den politiske aftale om et nyt adoptionssystem fra 2014. Anden
del af aftalen omhandler blandt andet PAS. Emnerne i evalueringen vil blandt andet være:
Godkendelse af adoptanter
Støtte til adoptivfamilier, herunder PAS
Åbenhed og adoption
Indsamling og formidling af viden
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0171.png
Godkendelse og re-godkendelse af samarbejdsparter
Ankestyrelsen har i 2018 behandlet fire ansøg-
ninger om re-godkendelse af samarbejdsparter
fra DIA. Ankestyrelsen har godkendt alle ansøg-
ninger. Det drejer sig om Tjekkiet, Thailand, Bur-
kina Faso og Sydkorea.
DIA redegør i ansøgningen for eventuelle ændrin-
ger i det pågældende lands myndighedsstruktur,
regler på adoptionsområdet og erfaringer med
hidtil gennemførte sager i forhold til at være i
overensstemmelse med Haagerkonventionens
regler og procedurer
1
.
Ankestyrelsen har i forbindelse med re-
godkendelserne siden 2016 haft fokus på at af-
dække, om afgiverlandets lovgivning og myndig-
hedsstruktur både i teori og i praksis understøtter
Haagerkonventionens principper om, at:
International adoption er sidste udvej for
barnet (subsidiaritetsprincippet)
Den enkelte adoption vurderes at være til
gavn for det enkelte barn
Adoptionen sker på baggrund af en legal
frigivelse af barnet
Risici for uetisk adfærd og økonomisk
vinding bliver mindsket i relation til inter-
nationale adoptioner
Regler for bortadoption, når den biologi-
ske mor og/eller far ikke er statsborger i
afgiverlandet
Procedurer og muligheder for den adop-
terede i forhold til at søge oplysninger
om biologisk slægt i afgiverlandet
Forberedelsen af ansøgere og børn i afgi-
verlandet i forbindelse med overdragelse
og hjemtagelse
Tjekkiet
Ankestyrelsen re-godkendte i september 2018
DIAs samarbejde med den tjekkiske centralmyn-
dighed (The Office for International Protection of
Children). Godkendelsen gælder fra den 1. okto-
ber 2018 til den 30. september 2020.
Thailand
I december 2018 re-godkendte Ankestyrelsen DIAs
samarbejde med den centrale myndighed i Thai-
land Department of Children and Youth (DCY).
Godkendelsen er gældende i perioden fra den 1.
januar 2019 til den 30. juni 2021. Ankestyrelsen
godkendte også, at DIA afslutter de sidste to igang-
værende sager fra den private samarbejdspart
Pattaya Orphanage. DIA har valgt at udfase dette
samarbejde.
Ankestyrelsen havde ved re-godkendelsen særligt
fokus på om der kunne tilvejebringes flere bag-
grundsoplysninger på børnene i de enkelte
matchningssager. Ankestyrelsen vurderede, at
dette ville være hensigtsmæssigt og på linje med
de internationale anbefalinger på området. DIA
har været i dialog med Department of Children
and Youth (DCY) herom, og der vil i fremtiden
være flere baggrundsoplysninger på det enkelte
barn.
I 2018 har Ankestyrelsen desudensærligt haft
fokus på:
Subsidiaritetsprincippet, herunder den
nationale matchningsprocedure i afgiver-
landet
Praksis ved bortadoption af søskende
1
Bekendtgørelse af konvention af 29. maj 1993 om
beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til
internationale adoptioner.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id
=86208
4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0172.png
Det var ikke muligt i forbindelse med behandlingen
af re-godkendelsen at få nærmere belyst, hvordan
de thailandske myndigheder i praksis afsøger mu-
lighederne for at finde en permanent national løs-
ning for barnet. Derfor vil subsidiaritetsprincippet
og de nationale løsninger fremover være et fokus
for Ankestyrelsens tilsyn med adoptionsformidlin-
gen fra Thailand.
Herudover vil donationer, hjælpearbejde og øvrige
fokuspunkter for 2018 være opmærksomheds-
punkter for Ankestyrelsens tilsyn med henblik på at
belyse området yderligere.
den om regler og praksis i det burkinske adopti-
onssystem.
Sydkorea
Ankestyrelsen godkendte i december 2018 DIAs
fortsatte samarbejde med Holt Childrens Services
i Sydkorea i en tidsbegrænset periode på 2 år og 6
måneder fra den 1. januar 2019 til og med den 30.
juni 2021.
Rejser i forbindelse med re-godkendelser
I oktober 2018 deltog Ankestyrelsen i europæisk
møde om international adoption afholdt af den
tjekkiske centralmyndighed. På mødet deltog cen-
tralmyndigheder fra både modtagerlande og afgi-
verlande samt International Social Services (ISS) og
HCCH
2
s Permanente Bureau. Ankestyrelsen fik på
mødet mulighed for, at stille uddybende spørgsmål
til det tjekkiske system og den tjekkiske lovgivning.
Ankestyrelsen re-godkendte DIAs samarbejde
med den indiske centralmyndighed Central Adop-
tion Ressource Authority (CARA) i december
2017. I den forbindelse besluttede Ankestyrelsen
fremover at have fokus på muligheden for yderli-
gere afdækning af det indiske adoptionssystem i
praksis. Derfor rejste Ankestyrelsen i september
2018 til Indien for at udvide kendskabet til adop-
tionsformidlingen i landet. Rejsen blev tilrettelagt
og gennemført i samarbejde med DIA.
Formålet med rejsen var at indsamle oplysninger
om hvordan det indiske adoptionssystem funge-
rer i praksis og at afdække de enkelte myndighe-
ders og organisationers ansvar og opgaver i be-
handlingen af den enkelte adoptionssag og på
adoptionsområdet generelt. Formålet var også at
afdække den indiske centralmyndigheds ansvar
og opgaver i forbindelse med frigivelsen og
matchningsprocessen.
Burkina Faso
Ankestyrelsen re-godkendte i juli 2018 DIAs sam-
arbejde med Ministère de la Femme, de la Solidari-
té Nationale et de la Famille i Burkina Faso med
virkning fra den 1. august 2018 til den 31. juli 2020.
I den periode vil Ankestyrelsen have særligt fokus
på implementeringen af subsidiaritetsprincippet i
landet og hvordan frigivelsen af hittebørn til adop-
tion finder sted.
Ankestyrelsen planlægger desuden en fælles rejse
med DIA til Burkina Faso i 2019. Formålet er at gå
i dialog med centralmyndigheden og andre aktø-
rer om samarbejdet vedrørende internationale
adoptioner. Ankestyrelsen vil også indsamle vi-
2
Hague Conference on Private and International Law
5
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
Ankestyrelsen havde særligt fokus på:
Implementeringen af tilsynet med børne-
hjemmene i Indien
Frigivelsen af barnet (fx hvordan myndig-
heder og børnehjem arbejder i praksis i
sager om hittebørn, herunder fx med ef-
terlysning og efterforskning af barnets
baggrund)
Iagttagelse af subsidiaritetsprincippet i
praksis
Afdækning af de økonomiske forhold i
forbindelse med adoption
Mulighederne for søgen efter biologisk
slægt
Ankestyrelsen havde under besøget også lejlig-
hed til at mødes med DIAs kontaktperson i Indi-
en.
Afslutning af samarbejder
Børne- og socialministeren besluttede i maj 2018
at tilbagekalde DIAs godkendelse til at samarbej-
de med Peru, Togo og Vietnam. Beslutningen blev
truffet på baggrund af en indstilling fra Ankesty-
relsen. Godkendelserne til at samarbejde med de
pågældende lande blev tilbagekaldt, da DIA ikke
har ønsket at fortsætte samarbejderne.
6
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0174.png
Tilsyn med adoptionsformidlingen
Godkendelse af matchningsforslag
Et af de vigtigste tidspunkter i en sag om interna-
tional adoption er, når barnet matches med an-
søgerne. Det konkrete tidspunkt defineres som
” at h i gstidspu ktet”. Mat h i gstidspu ktet
involverer begge landes samarbejdsparter og
myndigheder.
Når et barn matches med de kommende adop-
tanter, skal afgiverlandet og Danmark udstede en
erklæring om, at adoptionen kan fortsætte. Er-
klæringen har relation til Haagerkonventionens
artikel 17c. Derfor kaldes den en 17c-erklæring.
17c-erklæringen er en godkendelse af den pro-
ces, der er sket indtil matchningstidspunktet.
Erklæringen er et udtryk for, at Ankestyrelsen
vurderer, at adoptionen ikke strider mod afgiver-
landets lovgivning, Danmarks lovgivning eller
internationale konventioner.
Proceduren for godkendelse af matchningsforslag
kræver et indgående kendskab til lovgivningen og
procedurerne i de lande, som DIA samarbejder
med. Det kræver løbende udveksling af informa-
tion mellem DIA og Ankestyrelsen, og at Ankesty-
relsen supplerer denne viden med information
fra andre kilder.
Ankestyrelsen har udarbejdet en procedure for at
godkende matchningsforslag. Proceduren udvik-
les løbende. Ankestyrelsen instruerer også lø-
bende DIA og Familieretshusene i procedurerne.
Ankestyrelsen godkender alle matchningsforslag,
hvor DIA vurderer, at barnet er omfattet af ansø-
gernes godkendelse. Hvis DIA vurderer, at barnet
falder uden for ansøgernes godkendelse eller er i
tvivl herom, er det Adoptionssamrådet i Familie-
retshuset, der laver vurderingen.
Adoptionssamrådet har mulighed for at forelæg-
ge frigivelsen for Ankestyrelsen. Det vil sige, at
Ankestyrelsen vurderer de juridiske aspekter af
matchningsforslaget, mens Adoptionssamrådet
vurderer de resterende oplysninger i sagen. I
begyndelsen af 2018 har Statsforvaltningen (nu
Familieretshuset) og Ankestyrelsen aftalt, at An-
kestyrelsen varetager vurderingen af frigivelsen i
alle Statsforvaltningens (nu Familieretshuset)
sager.
Ankestyrelsen har behandlet 37 matchningsfor-
slag i 2018. Adoptionssamrådet har behandlet 21
sager, hvoraf Ankestyrelsen har behandlet frigi-
velsen i 18 af disse sager (de resterende tre sager
er behandlet i Statsforvaltningen inden oven-
nævnte aftale mellem Ankestyrelsen og Statsfor-
valtningen).
Ankestyrelsen fører statistik over alle match-
ningsforslag for at give et aktuelt billede af for-
midlingssituationen.
Gennemgang af Statsforvaltningens match-
ningssager
Ankestyrelsen har det overordnede ansvar for, at
behandlingen af matchningsforslag på adopti-
onsområdet sker i overensstemmelse med loven
og de retningslinjer, som Ankestyrelsen har ud-
stukket for behandlingen af disse sager. Derfor
har Ankestyrelsen i 2018 foretaget en gennem-
gang af de matchningsforslag, som Statsforvalt-
ningen har behandlet i perioden fra den 1. januar
til den 25. august 2017.
7
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0175.png
Formålet med gennemgangen var at vurdere, om
Ankestyrelsen er enig i Statsforvaltningens vurde-
ring af frigivelsesgrundlaget, herunder om Anke-
styrelsen mener, at oplysningerne om frigivelsen i
den enkelte sag skulle have været undersøgt
nærmere. Formålet var desuden at sikre, at An-
kestyrelsen opretholder den nødvendige viden i
forhold til tilsynet med DIA og i forhold til adopti-
onsformidlingen generelt.
I den nævnte periode har Statsforvaltningen be-
handlet i alt 16 matchningsforslag. Ankestyrelsen
var i 14 sager enige i den vurdering af frigivelses-
grundlaget, som Statsforvaltningen foretog. I to
sager vurderede Ankestyrelsen, at der burde ha-
ve været indhentet yderligere oplysninger om
frigivelsen.
Tilsynsbesøg hos DIA
Ankestyrelsen var på uanmeldt tilsynsbesøg hos
DIA i december 2018. Mødet havde fokus på DIAs
håndtering af henvendelser relateret til Post
Adoption Service (PAS) i forhold til kravene i ak-
krediteringsvilkårene. DIA oplyste, hvordan de
arbejder med henvendelserne i praksis og gav et
indblik i omfanget af arbejdet, herunder de ud-
fordringer, der er forbundet med arbejdet.
Tilsynet med barnets helbredsmæssige og
psykosociale forhold
Ankestyrelsen og Adoptionsnævnet har i 2018
fastlagt en procedure for tilsynet med barnets
helbredsmæssige og psykosociale forhold. Adop-
tionsnævnet fører et bagudrettet tilsyn med de
matchningssager, der er behandlet af Adoptions-
samrådene, i forhold til vurderingen af børnenes
helbredsmæssige og psykosociale forhold. Der-
udover foretager Adoptionsnævnet én gang årligt
en vurdering af, om Ankestyrelsens retningslinjer
for børnenes helbredsmæssige og psykosociale
forhold skal revideres.
Informationsindsamling
Ankestyrelsen indhentede efterfølgende yderlige-
re oplysninger fra DIA i de to sager. Ankestyrelsen
vurderede herefter, at frigivelsesgrundlaget i
begge matchningsforslag har fulgte regler og
procedurer i henholdsvis afgiverlandene.
Ankestyrelsen og Statsforvaltningen havde et
erfaringsudvekslingsmøde i januar 2018, hvor
Statsforvaltningen udtrykte et ønske om, at fore-
lægge alle matchningsforslag for Ankestyrelsen
med henblik på en vurdering af frigivelsesgrund-
laget
3
.
Møder med samarbejdsparter og andre
landes myndigheder
I 2018 mødtes Ankestyrelsen med den private
organisation Chung Yi Social Welfare Foundation,
som er DIAs samarbejdspart i Taiwan. Delegatio-
nen var på besøg i Danmark for at mødes med
DIA og møde adoptivfamilier med børn adopteret
fra Taiwan.
Delegationen mødtes i den forbindelse også med
Ankestyrelsen. På mødet informerede Ankesty-
relsen om det danske adoptionssystem og om de
rådgivningstilbud, de danske adoptivfamilier får
stillet til rådighed før, under og efter adoptionen.
Delegationen viste særligt interesse for de danske
tilbud om PAS-rådgivning. De danske adoptivfa-
miliers muligheder for pre- og post adoptionsråd-
givning er unik i sin udstrækning og variation, og
3
Ankestyrelsen har på denne baggrund været i dialog
med Børne- og Socialministeriet, og spørgsmålet for-
ventes at blive inddraget i en kommende evaluering.
8
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0176.png
derfor et positivt særtræk for samarbejdet med
Danmark.
Ankestyrelsen fik på mødet også mulighed for at
høre nærmere om de aktuelle forhold på adopti-
onsområdet i Taiwan og drøfte konkrete forhold
af betydning for tilsynet.
Møder, konferencer og arbejdsgrupper
Ankestyrelsen har siden 2010 deltaget i et møde-
forum med centralmyndighederne fra en række
andre modtagerlande, der ligeledes har tiltrådt
Haagerkonventionen. Gruppen mødes typisk to
gange om året til uformelle drøftelser uden refe-
rat.
De økonomiske relationer i samarbejdet
om international adoptionsformidling
Udveksling af oplysninger om adoptions-
formidlingen fra forskellige afgiverlande,
herunder mulighederne for fælles hand-
ling over for systematiske svagheder i
implementeringen af Haagerkonventio-
nen i konkrete samarbejdslande
Ankestyrelsen deltog i maj 2018 i EurAdopt i Mila-
no. EurAdopt er en sammenslutning af formidlende
organisationer i Europa. På mødet var der fokus på
femtidens internationale adoptioner og hvilke for-
skellige opfattelser henholdsvis afgiverlande og
modtagerlande har af international adoption. Her-
udover var der fokus på Search of Origins.
Ankestyrelsen er en del af en arbejdsgruppe om
forebyggelse
og hå dteri g af ”illi it pra ti e”.
Arbejdsgruppen er nedsat af HCCHs Permanente
Bureau og har til formål at udarbejde fælles inter-
nationale retningslinjer og metoder til gavn for
samarbejdet mellem landene om forebyggelse og
hå dteri g af ”illi it pra ti e”. Ar ejdsgruppe
havde sit første møde i oktober 2016. På dette
møde blev der nedsat en undergruppe, der fik til
opgave at udarbejde skabeloner til det videre ar-
bejde med de konkrete emner, der indgår i det
samlede arbejde. Ankestyrelsen er også en del af
denne undergruppe.
Arbejdet i undergruppen foregår løbende i dialog
med de andre medlemmer af gruppen og HCCHs
Permanente Bureau. I november 2018 deltog An-
kestyrelsen i et møde, hvor foreløbigt udarbejdede
”fa t sheets” lev diskuteret. ”Fa ts sheets” skal
udgøre et arbejdsredskab for både modtager- og
afgiverlande i arbejdet med at forebygge og hånd-
tere ”illi it practice”.
I foråret 2019 skal de udar-
bejdede
”fa t sheets” drøftes
i den samlede ar-
bejdsgruppe. Den samlede arbejdsgruppe arbejder
videre ed disse ”fa t sheets” og e række øvrige
tiltag, der forventes drøftet på den kommende
I 2018 har gruppen holdt møder i Oslo og Bru-
xelles med særligt fokus på:
Håndtering af problemstillinger relateret
til mistanke om ulovlig eller uetisk ad-
færd i konkrete sager, hvor adoptionen er
gennemført for flere år siden, eller i sam-
arbejdsrelationer med udenlandske or-
ganisationer eller myndigheder, hvor der
ikke længere er et aktivt samarbejde og
hvor samarbejdet fandt sted inden Haa-
gerkonventionen trådte i kraft.
Bistand til adopterede, som ønsker yder-
ligere oplysninger om egen baggrund el-
ler kontakt til biologisk slægt
Konsekvenserne for de nationale adopti-
onssystemer af den internationale udvik-
ling på adoptionsområdet, hvor der gene-
relt ses en vedvarende nedgang i antallet
af adoptioner
9
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0177.png
Special Commission i 2021, hvor alle lande, der har
tiltrådt konventionen deltager.
Nordisk møde blev afholdt i Oslo i maj 2018. Nor-
disk møde er et årligt møde mellem de nordiske
centralmyndigheder på adoptionsområdet. På
møderne udveksles informationer og erfaringer
mellem myndighederne. Drøftelserne er uformel-
le og uden referat. Ved Nordisk Møde i Oslo blev
følgende emner diskuteret:
Den nye lovgivning på adoptionsområdet
i Norge
Erfaringer med praksis i forskellige afgi-
verlande
Den aktuelle udvikling på adoptionsom-
rådet i de nordiske lande
Post Adoption Service i de nordiske lande
Persondataforordningen i relation til
adoptionsområdet
Andre tilsynsaktiviteter
Tilsynsrejser
Som et led i Ankestyrelsens tilsyn med adoptions-
formidlingen fra Sydafrika rejste Ankestyrelsen i
januar 2018 til Sydafrika for at få belyst en række
aspekter i samarbejdet nærmere. Ankestyrelsen
havde på rejsen fokus på at opnå nærmere kend-
skab til praksis i relation til særligt frigivelsespro-
ceduren, adoption af børn med biologiske foræl-
dre uden sydafrikansk statsborgerskab, subsidia-
ritetsprincippet og de sydafrikanske regler for
adoptionsrelateret økonomisk støtte.
Herudover fandt Ankestyrelsen det væsentligt at
få belyst den sydafrikanske centralmyndigheds
konkrete ansvar og opgaver set i forhold til de
enkelte retskredse og de autoriserede sydafrikan-
ske organisationer, der formidler børn til interna-
tional adoption.
Ankestyrelsen fik på rejsen sammen med DIA
lejlighed til at drøfte ovenstående aspekter med
relevante sydafrikanske myndigheder og aktører i
en åben og ærlig dialog.
Sagsgennemgange
Ankestyrelsen gennemgik i forbindelse med re-
godkendelsen af DIAs samarbejde med Sydkorea
de senest afsluttede sager om adoption af børn
fra Sydkorea. Som opfølgning på re-godkendelsen
af DIAs samarbejde med Taiwan gennemgik An-
kestyrelsen også sager afsluttet i 2017 fra Taiwan.
Formålet med sagsgennemgangene var:
at sikre, at de forventede udenlandske
dokumenter om barnet var indgået på
sagen efter Adoptionssamrådet eller An-
kestyrelsen havde behandlet matchnings-
sagen
at undersøge overensstemmelsen mel-
lem disse dokumenter og de oplysninger,
der forelå på matchningstidspunktet
at få et indblik i sagsforløbet på tværs af
sagerne
Adoptanternes syn på adoptionsforløbet
Alle adoptanter, som har hjemtaget børn siden
januar 2016, har fået et spørgeskema fra Anke-
styrelsen med henblik på at samle informationer
om DIAs adoptionsformidlende arbejde. Beslut-
ningen om at indsamle denne information ud-
springer af beslutningen om et nyt adoptionssy-
stem.
Ankestyrelsen gennemgår løbende adoptivfamili-
ernes besvarelser og følger op på eventuelle op-
lysninger af relevans for tilsynet. I 2018 har be-
svarelserne ikke givet Ankestyrelsen anledning til
at følge op med konkrete tiltag i tilsynet med DIA.
10
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0178.png
Ankestyrelsen havde ingen bemærkninger til
sagerne, men bemærkede vigtigheden af, at do-
kumenterne fortsat indgår i sager fra de to lande.
Ankestyrelsen gennemgik de tre sidst afsluttede
sager fra Burkina Faso som led i re-godkendelsen
af DIAs samarbejde med Burkina Faso.
Sagsgennemgangen gav Ankestyrelsen mulighed
for at gennemgå afsluttende dokumenter, som
ikke havde været behandlet tidligere i processen.
Oplysninger fra DIA
DIA er forpligtiget til løbende og af egen drift at
indberette alle ikke uvæsentlige oplysninger om
ændringer i organisationen og i formidlingssitua-
tionen til Ankestyrelsen. Indberetningerne sker
formelt og uformelt og har i 2018 blandt andet
handlet om forhold i DIAs samarbejdslande:
nye dokumentationskrav
status på DIAs samarbejde i forbindelse
med uroligheder
udfordringer i forhold til anvendelse af IT-
system
forlængede sagsbehandlingstider ved
domstolen
manglende tilgængelighed af dokumen-
ter i matchningssager
oplysning om afgiverlandets skærpede
tilsyn på børnehjem
i forbindelse med en ansøgning om et fortsat
samarbejde.
Ankestyrelsen har i juni 2018 fundet det nødven-
digt at understrege overfor DIA, hvilke krav der
generelt stilles til DIAs samarbejder i udlandet, og
hvordan de regelmæssige re-godkendelser af
samarbejderne spiller sammen med Ankestyrel-
sens generelle tilsyn. Disse forhold er beskrevet i
DIAs akkrediteringsvilkår.
Ankestyrelsen bemærker, at der ikke er tale om
en klar adskillelse af tilsynet og behandlingen af
ansøgning om re-godkendelse. Ankestyrelsen kan
i forbindelse med en re-godkendelse også bede
DIA fremskaffe oplysninger, der er relateret til
tilsynet. Det er Ankestyrelsens vurdering, at dette
er indeholdt i det brede, overordnede formål i
adoptionslovgivningen og den bagvedliggende
politiske aftale.
Formålet med den politiske aftale og lovgivningen
er at sikre legaliteten og kvaliteten i formidlings-
arbejdet i Danmark og hos de samarbejdsparter,
der er godkendt til at samarbejde med DIA. Dette
sker blandt andet gennem et styrket tilsyn med
den adoptionsformidlende organisation.
Ankestyrelsens tilsyn er baseret på de informati-
oner og den viden, som Ankestyrelsen modtager
Herudover har DIA indberettet en konkret adop-
tionssag, hvor ansøgerne efter overdragelsen af
barnet valgte ikke at gå videre med adoptionen,
men i stedet overdrog barnet til de udenlandske
myndigheder i afgiverlandet. Ankestyrelsen men-
te ikke, at der var grundlag for at udtale kritik af
DIAs håndtering af den konkrete sag.
Kritik af DIA
DIA har i 2018 bemærket, at Ankestyrelsens tilsyn
efter DIAs opfattelse retter sig mod at påse over-
holdelse af allerede fastlagte krav, hvorfor DIA
ikke mener, at der kan stilles nye eller andre krav
11
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
fra DIA, andre myndigheder, adoptivfamilier og
øvrige interessenter i ind- og udland. Dette om-
fatter blandt andet de oplysninger og den viden,
som tilgår Ankestyrelsen via de konkrete match-
ningssager, og de oplysninger, der tilvejebringes i
forbindelse med en ansøgning om godkendelse
og re-godkendelse af DIAs samarbejdsparter.
Indberetninger fra borgere
Borgere kan indberette om forhold angående
DIAs virksomhed til Ankestyrelsen. Eventuelle
indberetninger indgår i Ankestyrelsens tilsyn med
DIA. I 2018 modtog Ankestyrelsen en indberet-
ning om DIAs virksomhed, som ikke gav anledning
til kritik.
12
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0180.png
Tilsyn med økonomiske forhold
Tilsyn med DIAs økonomi
DIA er forpligtet til at tilrettelægge sine økonomi-
ske forhold på en forsvarlig, hensigtsmæssig og
gennemsigtig måde og løbende afrapportere på
organisationens økonomiske status til Ankestyrel-
sen i form af kvartalsrapporteringer og årsregn-
skab.
DIA er finansieret af adoptionsansøgernes geby-
rer samt et statsligt tilskud på 2 mio. kr. årligt,
som blev indført med den politiske aftale om et
nyt adoptionssystem i efteråret 2014.
Formålet med DIAs løbende rapporteringer og
Ankestyrelsens tilsyn med DIAs økonomiske for-
hold er primært at sikre en forsvarlig økonomisk
drift af adoptionsansøgernes penge, hvor geby-
rerne løbende er tilpasset omkostningsniveauet i
organisationen, og hvor Ankestyrelsen sikres den
nødvendige indsigt i organisationens økonomisty-
ring.
Til brug for det økonomiske tilsyn har Ankestyrel-
sen ansat Revisionsfirmaet Ernst & Young til at
gennemgå kvartalsrapporter, budget og årsrap-
port. Ankestyrelsen har siden juli 2018, som følge
af de ovenfor beskrevne ændringer i forudsæt-
ningerne for DIAs drift, ført et skærpet økono-
misk tilsyn med DIAs økonomi. DIA skal derfor
indsende:
en månedlig opgørelse over antallet af
nye ansøgere og antallet af formidlinger
oplysninger om antallet af DIAs indkræ-
vede gebyrer opgjort pr. land og pr. rate i
forbindelse med kvartalsregnskaber og
årsregnskabet
Young en række anbefalinger vedrørende DIAs
forretningsgange og forpligtelser, som løbende er
blevet fulgt op.
I 2018 har der primært været fokus på DIAs frem-
tidige økonomiske grundlag, hvorfor implemente-
ringen af de sidste anbefalinger er blevet udskudt
til efter stillingtagen til et eventuelt nyt adopti-
onssystem. Ved udgangen af 2018 udestår der
ikke kritiske forhold i DIAs implementering af de
foreslåede tiltag.
Øget statsligt tilskud og undersøgelse af
den fremtidige struktur
DIA meddelte i foråret 2018, at der var bekymring
for organisationens driftsgrundlag på sigt, blandt
andet på grund af det markante fald i nye ansø-
gere i 2018. DIA udarbejdede i den forbindelse
treårige prognoser for virksomhedens resultat ud
fra tre forskellige forudsætninger om tilgang af
nye ansøgere. Det fremgik af prognoserne, at DIA
forventede at få et mindre underskud i 2019, som
ville forøges betragteligt over de følgende to år.
Det bemærkes, at prognoserne er behæftet med
stor usikkerhed, da de er baserede på ikke reali-
serede tal og usikre forudsætninger om ansøger-
antal og påvirkningen heraf.
Aftalepartierne bag satspuljeaftalen for 2019
besluttede på baggrund af bekymringen for DIAs
økonomi at afsætte yderligere midler til området.
2,1 mio. kr. blev afsat til et midlertidigt driftstil-
Derudover besøger Ernst & Young DIA efter be-
hov for at følge op på organisationens regnskabs-
funktion og tilrettelæggelse. I forbindelse med
DIAs etablering i 2015 udarbejdede Ernst &
13
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0181.png
skud til dækning af DIAs forventede underskud,
fordelt med 300.000 kr. i 2019 og 1.800.000 kr. i
2020. 1 mio. kr. blev afsat til en undersøgelse.
Undersøgelsen skal afdække hvilke alternativer
der findes til den nuværende struktur, hvor for-
midlingsopgaven varetages af en privat organisa-
tion, der primært er finansieret af gebyrindtægter
fra adoptivfamilierne.
Ankestyrelsen har fået til opgave at undersøge,
hvordan der fremadrettet kan skabes en økono-
misk bæredygtig struktur for den internationale
adoptionsformidling.
En ny økonomisk bæredygtig struktur skal give
mulighed for at gøre adoptionsformidlingen min-
dre afhængig af antallet af adoptioner og for-
mindske påvirkningerne fra det varierende antal
ansøgere og andre variable faktorer i formidlin-
gen.
Undersøgelsen skal også afdække behovet for
understøttende tiltag i overgangen til et eventu-
elt nyt system for at skabe den tilstrækkelige
tryghed og sikkerhed for kommende og nuvæ-
rende ansøgere.
Resultatet af kvartalsregnskaberne for 1.-4. kvar-
tal 2018 viste et lille overskud på i alt ca. 33.000
kr.
DIA forventer således samlet et lille overskud på
årsregnskabet for 2018, som afleveres 1. april
2019. I 2017 var årets resultat ifølge årsregnska-
bet et overskud på ca. 455.000 kr. Det gav ikke
Ankestyrelsen anledning til bemærkninger.
Tilsynet har i 2018 fundet, at organisationen har
haft et passende likvidt beredskab og har formået
at tilpasse omkostningerne i organisationen til de
faldende gebyrindtægter. I DIAs budget for 2019
forventes et mindre underskud for året, som
overvejende kan dækkes af de afsatte satspulje-
midler for 2019. Budgettet revideres løbende i
forbindelse med kvartalsrapporteringerne.
Der har ikke været gebyrændringer i 2018, men
DIA har i forbindelse med oplysningerne om be-
kymringen for den fremtidige drift gjort opmærk-
som på, at gebyrindtægten på sigt ikke vil kunne
modsvare organisationens omkostninger.
Dokumentation i forbindelse med anme l-
delser af adoptionsrelateret hjælpearbejde
I 2017 fastlagde Ankestyrelsen en praksis for
adoptionsrelateret hjælpearbejde. Den tager
udgangspunkt i behovet for mest mulig transpa-
rens og dokumentation for anvendelsen og for-
målet med projektstøtte og donationer i udlan-
det. Kriterierne afspejler internationale anbefa-
linger
o god praksis på
området.
Ankestyrelsen har siden arbejdet med at indar-
bejde kriterierne i praksis. I april 2018 anmeldte
DIA donationer til deres samarbejdsparter i lan-
dene Thailand, Burkina Faso og Madagaskar.
Samarbejdsparterne er både børnehjem og myn-
digheder. Når donationer er mindre end 50.000
kr., hvilket var tilfældet her, skal de ikke godken-
des af Ankestyrelsen men blot anmeldes. For at
skabe den højest mulige grad af transparens og
Kvartalsregnskaber og årsregnskab for
2017
DIAs kvartalsrapporteringer og aflevering af års-
regnskab i 2018 er sket rettidigt og har i form og
indhold levet op til kravene i DIAs akkrediterings-
vilkår.
14
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
mulighed for kontrol med betalingerne i både
Danmark og udlandet, bad Ankestyrelsen DIA om
at eftersende dokumentation for betalingerne i
form af bankoverførsler eller kvitteringer.
Derudover bad styrelsen DIA om for fremtiden at
oplyse, hvordan aftalerne er kommet i stand,
herunder om der er tale om skriftlige eller
mundtlige aftaler, samt om DIA har afvist an-
modninger om støtte fra det pågældende samar-
bejdsland og med hvilken begrundelse.
Godkendelse af adoptionsrelateret støtte
Ankestyrelsen godkendte i maj 2018 DIAs ansøg-
i g o at støtte Holt Childre ’s Servi es’ ”Un-
arried Mothers’ Proje t” i Sydkorea. Projektet
er et hjælpeprogram for enlige mødre, som væl-
ger at beholde deres barn på trods af stigmatise-
ringen i det koreanske samfund.
I godkendelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at:
der med aftalen er opnået en øget trans-
parens i forhold til anmodningen om støtte
fra Holt og anvendelsen af støtten
modtageren af støtten er DIAs langvarige
samarbejdspart Holt. Ankestyrelsen har
generelt tillid til, at organisationen arbej-
der i overensstemmelse med reglerne i
Sydkorea og principperne i Haagerkon-
ventionen om internationale adoptioner
Den anmodede støtte gives til Holts pro-
jekt, der støtter op om subsidiaritetsprin-
cippet og enlige mødre, der ønsker selv at
tage vare på deres barn trods stigmatise-
ring
I godkendelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at:
der var tilvejebragt tilstrækkelig transpa-
rens i den anmodede støtte
modtageren af støtten er DIAs langvarige
samarbejdspart Impilo. Ankestyrelsen har
generelt tillid til, at Impilo arbejder i
overensstemmelse med reglerne i Sydaf-
rika og principperne i Haagerkonventio-
nen om internationale adoptioner
den anmodede støtte overordnet set gi-
ves til Impilos forebyggende arbejde for
børn og deres biologiske familier herun-
der for at støtte, at biologiske forældre i
Sydafrika kan beholde deres børn
det på nuværende tidspunkt ikke er mu-
ligt at formidle støtten centralt til en syd-
afrikansk myndighed
I februar 2018 var Ankestyrelsen i dialog med den
sydafrikanske centralmyndighed og DIA om reg-
lerne for støtte til sydafrikanske børnebeskyttel-
sesorganisationer, der arbejder med adoption.
Ankestyrelsen fik på et møde med den sydafri-
kanske centralmyndighed bekræftet, at støtte fra
udenlandske samarbejdsparter til sydafrikanske
formidlende organisationer ikke er reguleret i
Sydafrika, men accepteres af den sydafrikanske
centralmyndighed, hvis støtten er rettet mod at
styrke subsidiaritetsprincippets opretholdelse.
Ankestyrelsen har taget dialogen til efterretning
og følger tæt, om støtteaftalerne mellem DIA og
Impilo lever op til dette formål. Ankestyrelsen har
opfordret DIA til at orientere den sydafrikanske
centralmyndighed om de godkendte støtteaftaler
med henblik på at sikre, at der er højest mulig
transparens i de økonomiske relationer mellem
DIA og Impilo.
Ankestyrelsen godkendte i marts 2018 DIAs an-
søgning om at støtte DIAs samarbejdspart i Sydaf-
rika, Impilo, med deres forebyggende og støtten-
de arbejde for børn og deres biologiske familier.
Støtten løb i perioden 1.marts til 31. december
2018.
15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0183.png
Statistik
Sager om godkendelse af matchningsforslag i Ankestyrelsen og i Adoptionssamrådet
Ankestyrelsen har i 2018 behandlet i alt 37 sager om godkendelse af matchningsforslag. Adoptionssamrå-
det har behandlet 21 sager, hvoraf Ankestyrelsen har vurderet frigivelsesgrundlaget i 18 af disse sager (de
resterende tre sager er behandlet i Statsforvaltningen inden aftale mellem Ankestyrelsen og Statsforvalt-
ningen om forelæggelse af frigivelsesgrundlaget i Ankestyrelsen).
Det har betydning for Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i matchningssager, når afgiverlande ændrer pro-
cedurer i enkelte eller alle sager. I 2018 har særligt de ændrede procedurer i Sydafrika haft indflydelse på
sagsbehandlingstiderne i Danmark. Ændrede procedurer i fx Sydafrika betyder, at sagsbehandlingen i Dan-
mark oftest ikke kan afsluttes inden for 7 dage. Sager fra Sydafrika behandles i en såkaldt todelt proces.
Ankestyrelsen behandler i første omgang de helbredsmæssige oplysninger. Det vil i realiteten sige, at det
vurderes, om ansøgernes godkendelse omfatter det konkrete barn i forslag. Herefter sendes sagen retur til
DIA, som sender sagen til de sydafrikanske myndigheder. Når de sydafrikanske myndigheder har færdigbe-
handlet matchningssagen, sendes sagen igen til Ankestyrelsen, som vurderer frigivelsesgrundlaget og tager
endelig stilling til sagens fortsættelse.
Der foregår to særskilte behandlinger og vurderinger i sager fra Sydafrika, som til forskel fra øvrige match-
ningssager ikke kan ske parallelt. Ankestyrelsen tilstræber i begge processer at behandle sagerne hurtigst
muligt.
Barnets oprindelsesland (Sager om behandling af matchningsforslag, 2018, Ankestyrelsen)
16
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0184.png
Barnets oprindelsesland (Sager om behandling af matchningsforslag, 2018, Adoptionssamrådet)
Barnets alder ved DIAs modtagelse af sagen fra afgiverlandet (Sager om behandling af matchningsforslag,
2018, Ankestyrelsen)
18%
30%
Under 12 mdr.
13-24 mdr.
25-36 mdr.
over 37 mdr
28%
25%
17
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0185.png
Barnets alder ved ansøgernes accept af matchningsforslaget (Sager om behandling af matchningsforslag,
2018, Adoptionssamrådet)
15%
40%
15%
Under 12 mdr.
13-24 mdr.
25-36 mdr.
30%
over 37 mdr.
Baggrunden for frigivelse af barnet i afgiverlandet (Sager om behandling af matchningsforslag, 2018, Anke-
styrelsen)
Hittebarn
11%
8%
30%
Frigivet med samtykke fra
biologisk mor og/eller far
Frigivet uden samtykke fra
biologisk mor og/eller far
(tvangsadoption)
Efterladt (biologisk slægt
kendt, barnet efterladt)
51%
18
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0186.png
Baggrunden for frigivelse af barnet i afgiverlandet (Sager om behandling af matchningsforslag, 2018, Adop-
tionssamrådet)
Hittebarn
9%
9%
27%
Frigivet med samtykke fra
biologisk mor og/eller far
Frigivet uden samtykke fra
biologisk mor og/eller far
(tvangsadoption)
Efterladt (bio.slægt kendt,
B efterladt)
41%
Andet
14%
Andet: Andre baggrunde for frigivelsen har været sager, hvor barnets værge (ikke biologisk slægt) har samtykket til
adoptionen, men hvor biologisk mor også har samtykket.
Blev DIA bedt om at fremskaffe yderligere dokumenter? (Sager om behandling af matchningsforslag, 2018,
Ankestyrelsen)
8%
Ja
Nej
92%
19
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0187.png
Samlet vurdering af matchningssagen i Ankestyrelsen (Sager om behandling af matchningsforslag, 2018,
Ankestyrelsen)
5%
Godkendt
matchningsforslag
95%
Sag sendt retur til DIA
mhp. på eventuel
videresendelse af sagen til
Samrådet
(Adoptionsnævnet var ikke
enigt med DIA i
vurderingen af barnet)
Sagens endelige udfald (Sager om behandling af matchningsforslag, 2018, Ankestyrelsen)
5%
Godkendt matchningsforslag
95%
Sagen blev sendt retur til DIA
(mhp. på eventuel
videresendelse af sagen til
Adoptionssamrådet)
20
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0188.png
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen (sager med todelt proces er ikke inkluderet)
28
5,78
1
Minimal
Maksimal
Gennemsnit
Sager med todelt proces er ikke inkluderet i visningen. Det skyldes, at der i sager med todelt proces foregår
to behandlinger af sagen i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen tager derfor udgangspunkt i en sagsbehandlingstid
på højst to gange syv dage, da der er tale om to særskilte behandlinger af sagen. I 2018 var den gennem-
snitlige sagsbehandlingstid på sager med todelt proces 47,5 dage (minimal 25 dage, maksimal 83 dage).
Den reelle gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen på sager med todelt proces var 10,7 dage
(minimal 7 dage, maksimal 15 dage). Sagsbehandlingstiden er udtryk for de antal dage sagen har været
bearbejdet i Ankestyrelsen.
Samlet vurdering af matchningssagen i Adoptionssamrådet (Sager om behandling af matchningsforslag,
2018, Adoptionssamrådet)
5%
Ansøgerens/ansøgern
es godkendelse blev
udvidet til at omfatte
det konkrete barn
Andet
95%
Andet: Der var tale om en sag, hvor ansøgerne ikke ønskede at søge om udvidelse af godkendelsen.
21
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0189.png
Undersøgelse blandt adoptanter efter hjemtagelsen
I de statistiske visninger herunder er medtaget besvarelser på spørgeskemaer som Ankestyrelsen har ud-
sendt i 2018. Ankestyrelsen udsendte 63 spørgeskemaer og har modtaget svar og delvise svar fra 38 re-
spondenter. Nedenfor beskrives resultater fra undersøgelsen.
Spørgsmål: Hvor tilfreds er du med den vejledning som du modtog fra DIA inden afrejsen om:
Spørgsmål: Søgte du hjælp fra DIAs hovedsæde i Danmark mens du opholdte dig i afgiverlandet?
Spørgsmål: Hvor tilfreds er du med en hjælp, du modtog fra DIAs hovedsæde i Danmark, mens du opholdt
dig i afgiverlandet?
22
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Undersøgelser af det danske adoptionssystem, fra social- og indenrigsministeren
2129989_0190.png
Spørgsmål: Når du i dag tænker tilbage på adoptionen og tiden efter hjemkomsten med dit barn/dine børn
hvor tilfreds er du så med det samlede hjemtagelsesforløb fra du tilmeldte dig den adoptionsformidlende
organisation (DIA, AC Børnehjælp eller DanAdopt) og til den første tid hjemme med dit barn/dine børn?
50
22,7
9,1
13,6
4,5
Tilfreds
Hverken/eller
Utilfreds
Meget utilfreds
Meget tilfreds
Spørgsmål: I hvilken grad er du tilfreds med DIAs arbejde hvad angår følgende?
Spørgsmål: Har du modtaget den obligatoriske adoptionsrådgivning som du er berettiget til?
De individuelle svar på spørgeskemaerne indeholder flere kommentarer og uddybninger om DIAs sagsbe-
handling, opholdet i afgiverlandet og tiden efter hjemtagelsen. Ankestyrelsen gennemser løbende alle be-
svarelser og kontakter DIA, hvis enkelte besvarelser giver anledning til at få sager eller procedurer belyst
yderligere.
23