Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 104
Offentligt
2126941_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 5536
Doknr.
160062
Dato
18-12-2019
Kære alle
Som I ved, deltager Danmark i det internationale samarbejde om børnebortførelser og
forældreansvar gennem bl.a. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen fra 1996.
Konventionen gør det nemmere at få anerkendt danske afgørelser om forældreansvar i
udlandet, hvilket øger mulighederne for at få et bortført barn tilbage til Danmark.
I EU-regi arbejdes med internationalt forældreansvar. EU arbejder bl.a. løbende på at
udvide kredsen af lande, som EU-medlemsstaterne samarbejder med. På grund af
retsforbeholdet deltager Danmark ikke i dette arbejde.
Som jeg tidligere har orienteret om, synes jeg, at Danmark skal samarbejde om børne-
bortførelser med de lande, som de øvrige EU-medlemsstater samarbejder med.
Når nye lande tiltræder børnebeskyttelseskonventionen, etableres der automatisk
samarbejde mellem Danmark og det pågældende land, medmindre Danmark inden 6
måneder tager forbehold for samarbejdet.
Barbados har for nylig tiltrådt konventionen, og EU forventes ikke at tage forbehold
for, at EU-medlemsstaterne samarbejder med Barbados efter konventionen.
Jeg har derfor besluttet, at der heller ikke fra dansk side tages et sådan forbehold, og
Danmark vil derfor også samarbejde med Barbados efter konventionen.
Jeg vil fortsat løbende holde jer orienteret om samarbejdet med nye lande om børne-
bortførelser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag