11/17/2019
Gmail - SV: Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale gældsbreve
Thue Janus Kristensen <[email protected]>
SV: Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale gældsbreve
Til: Mads Jespersen <[email protected]>
13. september 2019 kl. 17.17
Nu er det næsten 4 måneder siden at jeg kontaktede Domstolsstyrelsen, og jeg har stadig ikke fået noget svar.
Jeg vil gerne have at du sender min oprindelige henvendelse til Domsstolsstyrelsen videre til Justitsministeren.
To andre ting som jeg vil nævne for justitsministeren:
1) Jeg skrev i henvendelsen til Domstolsstyrelsen "Digitaliseringsstyrelsen har sagt at NemID med NemID-app er
mere sikker. Hvis i er interesserede i lovlighed og sikkerhed, så arbejder jeg på et lille foredrag om de åbne
sikkerhedshuller i NemID-appen og de love brug af denne usikre løsning bryder." Dette tilbud gælder også for
Justitsministeren. Domstolene sender breve som må antages at indholde personfølsomme oplysninger til borgerne
via e-boks, og sikkerhedshuller i NemID gør at e-boks ikke er sikker eller lovlig ifølge GDPR (på baggrund af en
udtalelse fra Kammeradvokatens Kirsten Petersen). Domstolene bryder således loven da de behandler persondata
uforsvarligt. Den tilsyneladende ligegyldighed med sikkerhedshuller, som manglen på svar synes at signalere, undrer
mig.
2) De kryptologiske beskrivelser i betænkningen til " lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love" er bogstavelig talt nonsens. Prøv at vise nedenstående afsnit til en vilkårlig kryptolog (jeg har
testet på en, og han var enig med mig).
5.4.3.1. En digital signatur er et elektronisk redskab, som benyttes til digitalt at signere
en meddelelse, således at modtageren kan konstatere meddelelsens autenticitet (dvs.
identiteten af meddelelsens afsender) og meddelelsens integritet (dvs. at meddelelsens
indhold ikke er blevet ændret efter signeringen). Autenticiteten og integriteten af et digitalt
dokument sikres ved hjælp af en bestemt regnemetode kaldet hashværdien, der omdanner
dokumentet til en talrække. Denne talrække kan afkodes ved hjælp af de funktioner, der er
indbygget i den digitale signatur. Det er usandsynligt, at forskellige digitale
dokumenter omdannes til den samme hashværdi, og det er ligeledes usandsynligt, at
indholdet af et digitalt dokument kan udledes ud fra hashværdien. Dermed opnår
modtageren af dokumentet en høj grad af sikkerhed for rigtigheden af dokumentets indhold.
Hvis Justitsministeren er interesseret kan jeg prøve at lave en forklaring som kan forstås af almindelige dødelige, men
det bliver let noget teknisk. En meget bedre definition af begrebet "Digital Signatur" (dog måske unødigt generel til
vores formål) findes i
eIDAS artikel 26.
Det som Retsplejeloven kalder en "Digital signatur" kalder eIDAS en
"Avanceret elektronisk signatur".
Det er særligt og særdeles uheldigt at Højesteret citerede dette afsnit som en del af retsgrundlaget i deres afgørelse
Om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale gældsbreve.
Højesterets argumentation er generelt fejlbehæftet på
grund af manglende teknisk indsigt, også ud over brugen af dette citat.
Hilsen Thue Janus Kristensen
[Citeret tekst er skjult]
https://mail.google.com/mail/u/0?ik=553038a77f&view=pt&search=all&permmsgid=msg-a%3Ar2996929271377276930&simp…
1/1