Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 103
Offentligt
2126540_0001.png
Fra: Thue Janus Kristensen
Date:søn 17. nov. 2019
Subject:Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale gældsbreve
Hej Retsordførere.
Som i forhåbentligt ved, så er der et åbent sikkerhedshul i NemID. Jeg har (efter at have fortalt
Digitaliseringstyrelsen at jeg at jeg kunne få enhver professor i kryptologi til at sige at NemID er
usikker) fået følgende to udtalelser fra Danmarks to mest prominente kryptologer. Begge er med
tilladelse, og givet i kontekst af min artikel
NemID er ikke kryptologisk sikker - og myndighederne
er ligeglade:
Jeg har fremlagt dette for professor Lars R. Knudsen, som er en internationalt anerkendt kryptolog
og leder af DTU's kryptologi-gruppe. Knudsen er enig i at NemID har et reelt sikkerhedshul, som
ikke findes i andre browser-baserede single sign-on
systemer, såsom Google's, og han ”finder det
besynderligt at Nets ignorerer dette problem”
Når man beder folk om at taste et password på en webside, så bør man bruge de teknologiske
muligheder der findes for at bekræfte identiteten af den webside, der får udleveret passwordet. Det
vil i praksis sige TLS som findes i alle moderne browsere. Løsningen er på ingen måde perfekt eller
ubrydelig, men klart bedre end ingenting. Det er derfor svært at forstå hvorfor NemID ikke bruger
den mulighed. -Ivan Bjerre Damgård
Et særlig retsligt interessant punkt er brugen af NemID som digital signatur. NemID opfylder åbenlyst
ikke de funktionelle krav til en digital signatur (i eIDAS kaldet en "avanceret elektronisk signatur";
NemID opfylder ikke eIDAS artikel 26 punkt c)). med andre ord er der ikke nogen meningsfuld
teknisk garanti om at en digitalt signeret kontrakt er godkendt af "underskriveren"; hvis en retsinstans
fejlagtigt tror at der er en sådan meningsfuld teknisk garanti, så er der muligheden for justitsmord
(jeg får associationer til "Teledataskandale
er ikke it-systemernes skyld").
Mit spørgsmål er så om de danske fogedretter dømmer ud fra den forkerte antagelse at NemID er en
digital signatur. Jeg spurgte Domstolsstyrelsen om dette i maj, men har endnu ikke fået noget svar.
Justitsministeriets chefkonsulent Mads Jespersen har "bragt din henvendelse af 24. maj 2019 i
erindring" for Domsstolsstyrelsen (vedhæftet), men det har tilsyneladende ikke hjulpet. En yderligere
henvendelse til Justitsministeriet i september (vedhæftet) har jeg ikke fået noget svar på; jeg ved ikke
om min henvendelse er blevet sendt videre til Justitsministeren.
Så min forespørgsel til retsordførene:
Vil en af jer stille paragraf 20 spørgsmålet
"Tvangsfuldbyrder fogedretterne på grundlag af digitale gældsbreve signeret med
NemID+OCES?"
Se min henvendelse til Domsstolsstyrelsen nedenfor for flere detaljer. I er selvfølgelig meget
velkomne til at stille opfølgende spørgsmål.
Hilsen
Thue Janus Kristensen
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Henvendelse af 10/12-2019 fra Thue Janus Kristensen om manglende sikkerhed ved brug af NemID
2126540_0002.png
---------- Forwarded message ---------
Fra: Thue Janus Kristensen
Date: fre. 24. maj 2019
Subject: Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale gældsbreve
To: <[email protected]>
Hej Domstolsstyrelsen
Spørgsmål: Tvangsfuldbyrder fogedretterne på grundlag af digitale gældsbreve signeret med
NemID+OCES?
Baggrund: Jeg arbejder på en kryptologisk-juridisk analyse af NemID.
Som i forhåbentligt ved, så er der et åbent sikkerhedshul i NemID. Jeg har (efter at have fortalt
Digitaliseringstyrelsen at jeg at jeg kunne få enhver professor i kryptologi til at sige at NemID er
usikker) fået følgende to udtalelser fra Danmarks to mest prominente kryptologer. Begge er med
tilladelse, og givet i kontekst af min artikel
NemID er ikke kryptologisk sikker - og myndighederne
er ligeglade:
Jeg har fremlagt dette for professor Lars R. Knudsen, som er en internationalt anerkendt kryptolog
og leder af DTU's kryptologi-gruppe. Knudsen er enig i at NemID har et reelt sikkerhedshul, som
ikke findes i andre browser-baserede single sign-on
systemer, såsom Google's, og han ”finder det
besynderligt at Nets ignorerer dette problem”
Når man beder folk om at taste et password på en webside, så bør man bruge de teknologiske
muligheder der findes for at bekræfte identiteten af den webside, der får udleveret passwordet. Det
vil i praksis sige TLS som findes i alle moderne browsere. Løsningen er på ingen måde perfekt eller
ubrydelig, men klart bedre end ingenting. Det er derfor svært at forstå hvorfor NemID ikke bruger
den mulighed. -Ivan Bjerre Damgård
Mens dette gør at brug af NemID bryder diverse love, så er det jo specifikt relevant for jer, at
sikkerhedshullet gør at NemID+OCES ikke er en digital signatur. At NemID+OCES ikke er en digital
signatur er ret uheldigt, da der er krav om digital signatur i den kryptologiske forstand i lovgivningen.
For eksempel var der jo relativt for nyligt sagen om
tvangsfuldbyrdelse af gældsbreve,
hvor
Fogedretten ikke måtte tvangsfuldbyrde på baggrund af digitale dokumenter underskrevet
med NemID+OCES. Så blev loven ændret, og mens lovteksten i sig selv er unødvendig uklar,
så
fremgår det af lovbemærkningerne at loven kræver kryptologisk sikker digital signatur med et PKI-
system,
dvs kryptologisk uafviselighed.
For lige at minde om konteksten, så er den centrale egenskab ved en digital signatur
uafviselighed.
Her er definitionen fra side 18 i Henrik Udsen's
Den digitale signatur
–
ansvarsspørgsmål:
Uafviselighed (engelsk: non-repudiation) kan defineres som informationsmodtagerens sikkerhed for,
at den person, der har vedstået sig indholdet, ikke efterfølgende kan fragå sig denne vedståelse; eller
med andre ord informationsmodtagerens sikkerhed for, at det efterfølgende kan bevises, at modparten
har vedstået sig indholdet.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Henvendelse af 10/12-2019 fra Thue Janus Kristensen om manglende sikkerhed ved brug af NemID
I en normal digital signatur så opbevarer jeg jo selv min privatnøgle, og har ansvar for at holde den
hemmelig. Denne hemmelighed+PKI-systemets egenskaber giver min digitale signatur den
kryptologiske egenskab uafviselighed. Mens for NemID er min privatnøgle opbevaret af Nets, og jeg
har jeg i stedet for en hemmelig privatnøgle mit hemmelige NemID-password og engangskoder. Når
jeg vil underskrive noget (eller logge ind), så skal jeg kommunikere password+engangskode til
software kontrolleret af Nets, og denne kommunikation er som Damgård skriver ovenfor kryptologisk
beskyttet af "ingenting". Da disse passwords som en konsekvens af Net's design ikke er beskyttet af
en kryptologisk garanti når jeg bruger dem, er de ikke hemmelige, og en "underskrift" dannet
af NemID+OCES har derfor åbenlyst ikke egenskaben uafviselighed (eller autentifikation, for den
sags skyld), og er derfor ikke en digital signatur. Bemærk at der er lavet demonstrationer af angrebet.
Digitaliseringstyrelsen har sagt at hvadsomhelst kan være en digital signatur, tilsyneladende også ting
som ikke er kryptologisk sikre (der er noget begrebsforvirring, i det "digital signatur" nogen gange af
folk som ikke aner hvad de taler om bruges om ikke-kryptologiske konstruktioner). Men
lovbemærkningerne til loven stiller altså krav om at en konstruktion som bruges til tvangsfuldbyrdelse
skal være kryptologisk sikker. Og rent logisk og rettighedsmæssigt, efter noget analyse, er det
åbenlyst at kun en digital signatur med en meningsfuld kryptologisk garanti giver mening.
Hilsen Thue Janus Kristensen
PS: Digitaliseringsstyrelsen har sagt at NemID med NemID-app er mere sikker. Hvis i er
interesserede i lovlighed og sikkerhed, så arbejder jeg på et lille foredrag om de åbne sikkerhedshuller
i NemID-appen og de love brug af denne usikre løsning bryder.