2019-20
Alm.del Bilag 8
Offentligt
2246228_0001.png
GØR VERDENSMÅL
TIL VORES MÅL
197 DANSKE MÅLEPUNKTER FOR EN MERE BÆREDYGTIG VERDEN
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0002.png
FORORD
FN’s 17 bæredygtigheds- eller verdensmål er en vision,
et billede af en ny og bedre verden for mange millioner
mennesker. En anden verden end den vi kender. En
bæredygtig verden. Målene er værdier, der udtrykker,
hvordan en sådan ny og bedre verden bør se ud. Liv er den
centrale værdi i en bæredygtig verden. En anden værdi er,
at ingen må lades i stikken. Målene er en ambition om en
verden, der muliggør et værdigt liv for alle mennesker.
Målene er transformative, hvilket betyder, at vi kun kan
virkeliggøre målene, hvis vi er indstillet på store foran-
dringer. Det kræver håb, ansvarsfølelse og handlekraft at
nå verdensmålene. Måske er det enkelt: Der findes ingen
vej uden om bæredygtighed.
En gammel indsigt hedder: Det er ikke alt, der tæller, der
tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Verdens-
målene og den rapport, der hermed fremlægges, handler
om det spørgsmål, der er altafgørende for verdens
udvikling, nemlig spørgsmålet: Hvad tæller? Det betyder:
Hvordan ser den verden, det samfund, de virksomheder
og det liv ud, som vi ønsker for mennesker og naturen?
Verdensmålene handler om verdens udvikling. Om en ny
global etik, om et globalt ansvar og om globalt forvalter-
skab. Vi taler om, at mennesket er blevet en så kraftfuld
faktor for planeten Jorden og dens udvikling, at menneske-
heden må påtage sig et eksplicit ansvar for dens udvikling.
Jordens mennesker må forenes i den praktiske udøvelse
af dette ansvar, hvilket er en hidtil uset stor udfordring for
menneskeheden. Verdensmålene er den helhedstænkning,
som dette ansvar skal praktiseres ud fra. Mål er værdier.
Det kræver ledelse og styring, det vil sige bevidste valg af
midler, at nå disse mål. Ledelse og styring er i virkelig-
heden praktisk arbejde med at realisere værdier.
Formålet med Vores Mål-projektet er at bidrage til en mere
effektiv implementering af verdensmålene i Danmark.
Projektet afsluttes med denne rapport, og herefter
begynder det egentlige arbejde med at nyttiggøre projek-
tets resultater, nemlig rækken af forslag til, hvordan man i
Danmark kan og bør måle, når man vil arbejde med at
realisere verdensmålene, de såkaldte danske målepunkter.
Initiativet til Vores Mål-projektet blev taget af 2030-Panelet
i 2019. Projektet blev igangsat samme år, og bestod af
delprojekterne: Vores Planet, Vores Samfund og Vores Liv.
Vores Mål-projektet er verdens første åbne verdensmåls-
udviklingsprojekt.
Det kan måske forekomme lidt ude af proportion at
udarbejde og arbejde med sådanne detaljerede målepunkter,
når det handler om den store verdensmålsdagsorden.
Realiteten er, at hvis man vil praktisere målrettet og bevidst
ledelse, er man nødt til at have klarhed over – i betydningen,
at have data for - to ting: dels hvor man som land eller
organisation befinder sig i forhold til de forskellige mål,
og dels hvor man ønsker sig hen. I begge tilfælde benytter
man både de generelle FN-indikatorer, og de særlige
danske målepunkter, som denne rapport handler om.
Vi taler om databaseret styring og ledelse. Hvis man ikke
har præcise formuleringer og målinger af, hvor man som
land, kommune, virksomhed m.m. befinder sig, og hvor
man ønsker landet, kommunen m.m. hen, så kan man ikke
udøve bevidst, målrettet, kompetent og databaseret
ledelse. Der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten af
den ledelse og styring, man kan udøve, og det datagrund-
lag, man har at basere denne ledelses- og styringsindsats
på. Det er derfor, denne rapport er af så stor både princi-
piel og ledelsespraktisk betydning for Danmark. Hvis
Folketinget, regeringen, byråd og kommunalbestyrelser,
ledelser af private virksomheder, organisationer m.m. vil
arbejde bevidst, kompetent og målrettet med at realisere
verdensmålene, er data om de målepunkter, som Vores
Mål-projektet har tilvejebragt, af afgørende vigtighed.
Der forestår nu et stort og betydningsfuldt arbejde med
at udbrede kendskabet til de danske målepunkter og med
at skaffe relevante data på alle de områder, som måle-
punkterne handler om. 2030-Panelet vil tage arbejdet
med denne formidlingsproces videre i et samarbejde
med andre interesserede parter.
Vi fremlægger denne rapport i håb om, at den vil blive
brugt i mange forskellige sammenhænge i Danmark.
Verdensmålene er nu fem år gamle, og det er tid til
handling. Vi befinder os i handlingens årti, og mange vil
sige, at det haster med handlinger, der fremmer implemen-
teringen af verdensmålene. Rapporten indeholder relevante
og vigtige danske målepunkter, og grundlæggende er
meningen med disse målepunkter, at de skal benyttes i
forbindelse med ledelses- og styringsmæssige handlinger,
hvis sigte er at bevæge Danmark i retning af en realisering
af verdensmålene. Først og fremmest henvender rappor-
ten sig til Folketinget og regeringen og alle de mennesker,
der som politikere og embedspersoner arbejder med
verdensmålene og med problemstillinger, der er relateret til
verdensmålene. Men ud over dette henvender rapporten
sig også til mange andre mennesker og organisationer, for
eksempel kommunalbestyrelser, regionsråd, kommunale
og regionale embedspersoner, virksomhedsledelser,
bestyrelser med flere.
Ved fremlæggelsen af rapporten vil jeg gerne rette en stor
tak til de fonde, der har finansieret arbejdet, til konsulenter
og eksperter i det konsortium, der har gennemført
projektet, til ledere og medarbejdere i Danmarks Statistik
og til samarbejdspartnere i Folketingets 2030-Netværk og
i 2030-Panelet.
Steen Hildebrandt, professor, Ph.D.
Formand for 2030-Panelet
Frederiksberg, den 1. september 2020
3
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0003.png
Gør Verdensmål til Vores Mål
Undertitel:
197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
Udgivelse:
1. udgivelse, september 2020, København
Udførelse:
Deloitte, Geelmuyden Kiese, Dansk Energi Management, Sweco, Kraka Advisory, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet
Projektejere:
Danmarks Statistik og 2030-Panelet
Grafik og layout:
Geelmuyden Kiese
Tryk:
KLS Pureprint
ISBN:
978-87-501-2359-0
Projektet er finansieret af:
Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden
4
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0004.png
INDHOLD
INDLEDNING
1. AFSKAF FATTIGDOM
2. STOP SULT
3. SUNDHED OG TRIVSEL
4. KVALITETSUDDANNELSE
5. LIGESTILLING MELLEM KØNNENE
6. RENT VAND OG SANITET
7. BÆREDYGTIG ENERGI
8. ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST
9. INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR
10. MINDRE ULIGHED
11. BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND
12. ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION
13. KLIMAINDSATS
14. LIVET I HAVET
15. LIVET PÅ LAND
16. FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER
17. PARTNERSKAB FOR HANDLING
TAK TIL ALLE, DER HAR MEDVIRKET
FORKORTELSER
6
16
30
46
80
102
122
138
150
176
198
218
240
262
272
292
312
336
365
366
5
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0005.png
DE DANSKE MÅLEPUNKTER
Professor Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet
Afdelingsdirektør Niels Ploug, Danmarks Statistik
Danmark, den enkelte dansker og verdensmålene er i
fokus i denne rapport om de danske målepunkter. Det
handler om virkeliggørelsen af verdensmålene i Danmark.
Det handler om en dansk konkretisering af verdensmålene.
De 17 verdensmål blev vedtaget af verdens ledere på FN’s
generalforsamling i 2015 for at sikre en udvikling frem mod
en langt mere bæredygtig verden i 2030. ’Tænk globalt,
handl lokalt’ var i en periode et centralt motto om bære-
dygtighed. I dag vil man nok snarere både sætte et globalt
og et lokalt fokus, der understreger behovet for global
handling og for et samarbejde landene imellem med fokus
på bæredygtighed og udvikling på den ene side, og på
betydningen af de lokale handlinger for at opfylde den
globale dagsorden på den anden side.
Og det er præcist det, de danske målepunkter handler om.
De danske målepunkter er en præcisering af og et supple-
ment til verdensmålene og de 231 såkaldte globale indika-
torer eller målepunkter, der er formuleret af FN. De danske
målepunkter er skabt indenfor rammen af de 17 verdens-
mål for at understrege, at der er brug for både global og
lokal handling. Danmark har som nation og som medlem
af FN forpligtet sig til at opfylde de globale verdensmål, og
har samtidig forpligtet sig til at udarbejde, implementere
og løbende revidere en national handlingsplan for verdens-
målene. De danske målepunkter, der er skabt med mange
tusind bidrag fra danskere, virksomheder, organisationer
og eksperter i fællesskab, er et input til – og et tilbud til
politikerne om –, hvad befolkningen synes er vigtigt,
når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig
bæredygtighed i Danmark.
Vejen til verdensmålene
Bæredygtighed har også før 2015 været på den globale
politiske dagsorden. Helt tilbage i 1972 holdt FN en
international konference i Stockholm med fokus på miljø
(Human Environment),
og året før, i 1971, blev verdens
første miljøministerium oprettet i Danmark (dengang hed
det Ministeriet for forureningsbekæmpelse). Et næste
vigtigt skridt i FN-regi blev taget i 1987 med rapporten
Our Common Future,
der også blev kaldt Brundtland-
rapporten efter den norske miljøminister og senere
statsminister, der var formand for den kommission,
der udarbejdede rapporten.
Her blev bæredygtighed defineret som en udvikling, der
imødekommer de nulevende menneskers behov uden at
skade fremtidige generationers muligheder for at få deres
behov tilfredsstillet. Bæredygtighed blev med andre ord set
som et intergenerationelt fænomen, hvor de, der lever på
jorden her og nu, har et medansvar for fremtidige generatio-
ners muligheder. Det var noget nyt og indvarslede i virkelig-
heden en ny global epoke. Denne tankegang om og tilgang
til bæredygtighed blev tiltrådt på FN’s verdenstopmøde i
Rio, Brasilien, i 1992, og fulgt op 20 år senere i 2012, på
den såkaldte Rio +20 konference, i rapporten
The Future
We Want,
der pegede på behovet for en holistisk tilgang,
der forbinder økonomisk udvikling, social inklusion og
miljømæssig bæredygtighed.
På den måde blev fundamentet for de 17 verdensmål
skabt, og i perioden frem til vedtagelsen af verdensmålene
i 2015 blev der arbejdet på at konkretisere målsætningerne
i mål og delmål, der skal opfyldes senest i 2030 for at sikre
6
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0006.png
en global bæredygtig udvikling for alle verdens lande hver
for sig og i fællesskab.
Målenes gensidige afhængighed
Den holistiske tilgang betyder, at målene hænger sammen.
Opfyldelsen af målene på ét område er således en forud-
sætning for opfyldelsen af målene på andre områder.
For bedre at kunne overskue verdensmålenes indbyrdes
sammenhæng er de i arbejdet med de danske målepunkter
behandlet i tre grupper:
Vores Liv
(mål 1, 2, 3, 4, 5 og 16) handler om social
inklusion – om den enkeltes materielle, sundheds-
mæssige, uddannelsesmæssige og juridiske
forudsætninger for at kunne deltage i samfundet.
Vores Planet
(mål 6, 7, 12, 13, 14 og 15) handler om
ressourcemæssig bæredygtighed – om bæredygtig
anvendelse af ressourcer som vand og energi, bæredygtigt
forbrug og en bæredygtig tilgang til miljøet såvel på land
som til havs.
Vores Samfund
(mål 8, 9, 10, 11 og 17) handler om bære-
dygtig økonomisk udvikling – om bæredygtig økonomisk
vækst og innovation, ligestilling og byudvikling og om
partnerskaber på tværs af samfundets sektorer for at
opnå dette.
Målenes gensidige afhængighed betyder, at kun ved at
opfylde målene på flere områder parallelt kan hvert enkelt
verdensmål opfyldes på bæredygtig vis. For at kunne opnå
ressourcemæssig og økonomisk bæredygtighed er det
nødvendigt, at den enkelte borger og befolkningerne i
landene er integrerede socialt, har et (rimeligt) godt
sundheds- og uddannelsesniveau samt et retsvæsen, der
understøtter den enkeltes rettigheder. Det er forudsætnin-
gen for, at man i de enkelte lande også kan bevæge sig ad
en ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig vej.
Omvendt er ressourcemæssig og økonomisk bæredyg-
tighed en forudsætning for en holdbar social inklusion.
Det betyder, at man som borger, politiker, erhvervsleder og
beslutningstager lokalt og globalt hele tiden skal stille sig
selv det spørgsmål – og forholde sig til – om den aktivitet,
man gerne vil i gang med, om de beslutninger, man gerne
vil tage, om de projekter og den produktion, man gerne vil
sætte igang, bidrager til social inklusion og ressource-
mæssig og økonomisk bæredygtighed. At tænke på og
handle ud fra at ikke kun ét af disse forhold – men alle tre
– skal understøttes af det, man er i gang med eller gerne
vil i gang med, er den holistiske tankegang, der ligger bag
rammen for verdensmålene og dermed også for de danske
målepunkter.
Et vigtigt tværgående princip bag verdensmålene er, at
det handler om alle, ingen må lades tilbage (leave
no one
behind).
Det betyder at de forbedringer, der skal ske, især
skal komme de dårligst stillede til gavn. Der findes ikke
nogen officiel beskrivelse af, hvad det betyder mere
præcist. Men det er oplagt, at det må betyde, at den udvik-
ling i eksempelvis sundhed, uddannelse og økonomi, der
er en del af verdensmålene, især skal komme de dele af
befolkningen til gavn, der i dag er særligt dårligt stillet.
Disse befolkningsgrupper skal med andre ord relativt set
løftes mere end andre.
Den betragtning er også (måske særligt) relevant i relation
til et rigt land som Danmark, fordi den betyder, at verdens-
målene også er en udfordring i en dansk sammenhæng.
Vi er ikke nødvendigvis i mål – med verdensmålene – blot
fordi vi er et rigt og velfungerende land. Det er for eksem-
pel tydeligt, når man senere i denne rapport ser på listen
over de danske målepunkter, hvor det blandt andet er et
mål i en dansk sammenhæng særligt at løfte de mennesker
og grupper, der har et dårligt helbred eller ikke har en
uddannelse.
Målepunkterne er et vigtigt instrument
Når man vil måle en udvikling eksempelvis i sociale og
økonomiske forhold i samfundet, i ressourceforbrug og
miljøbelastning eller i demokrati, partnerskaber og rets-
sikkerhed, prøver man at finde nogle relevante indikatorer
inden for de forskellige områder. Udviklingen i de 17
verdensmål kan følges ved at se på udviklingen i relation
til de 231 globale målepunkter, der kan findes på
Danmarks Statistiks Verdensmål Dataplatform:
https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg. Disse globale
målepunkter er resultatet af et samarbejde mellem alle
FN’s 193 medlemslande og blev vedtaget sammen med
de 17 verdensmål i 2015.
De danske målepunkter, som denne rapport handler om,
er resultatet af projektet Vores Mål. Samtidig med, at
rapporten udgives, kan data vedrørende en del af de
danske målepunkter også findes på Danmarks Statistiks
Verdensmål Dataplatform, og med tiden vil der være data
for alle de danske målepunkter på denne Dataplatform.
Man kan i denne rapport læse mere om Vores Mål-
projektet og om den omfattende inddragelse af borgere,
virksomheder, organisationer og eksperter, der har
bidraget med forslag til og kvalitetssikring af de danske
målepunkter.
Målepunkterne er et vigtigt ledelses- og styringsinstrument,
for når målsætninger overvåges ved, at man ser på den
talmæssige udvikling i en række målepunkter, kan man
træffe bedre beslutninger, man står stærkere, og man kan
nemmere øge indsatsen eller justere kursen, end hvis man
Indledning
7
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0007.png
ikke har tal og data til hjælp. Dette gælder for regering og
Folketing, men også for regioner, kommuner, virksomheder
og andre, der træffer beslutninger, der har ressource-
mæssige, miljømæssige, sociale og andre konsekvenser.
Derfor er de danske målepunkter og de data, der under-
støtter dem, en forudsætning for, at man på de forskellige
områder kan have klarhed over og konkret viden om,
hvorvidt udviklingen går i den ønskede retning.
De danske målepunkter skal formidles til danskerne,
så de kan få dem ind under huden, de skal anvendes og
implementeres af virksomhederne og uddannelsesinstitu-
tionerne, og de skal anvendes og implementeres i danskernes
hverdag og hverdagshandlinger, så de kan blive et endnu
stærkere bidrag til den kommende nationale danske
handlingsplan, som regeringen og Folketinget skal
udarbejde.
Derfor skal de danske målepunkter udbredes og ind-
arbejdes som en bærende del af den danske indsats for
bæredygtig udvikling og social, økonomisk og miljø-
mæssig balance. De danske målpunkter skal formidles
og anvendes bredt i det danske samfund, og det skal
diskuteres og vises, hvilke handlinger og ændringer i
adfærd og prioriteringer der kan bidrage til opfyldelsen af
de målsætninger, som de danske målepunkter er udtryk for.
De danske målepunkter er et tilbud – et godt tilbud – til
alle, der interesserer sig for en bæredygtig udvikling, og
som vil være med til at gøre en forskel. Alle er velkomne til
som enkeltindivider eller i fællesskab og i grupper at tage
de danske målepunkter til sig, at bruge dem, at adoptere
dem og bruge dem som udgangspunkt for de handlinger,
der skal føre til den nødvendige forvandling til et bære-
dygtigt samfund.
Og der er brug for at gøre en forskel.
Når man her i rapporten ser på, hvordan det siden 2015 er
gået med udviklingen på en meget stor del af de områder,
som de danske målepunkter dækker, er det tydeligt, at der
er rum for forbedring.
De danske målepunkter viser allerede nu tydeligt, at der er
behov for en indsats fra alle for at nå i mål med verdens-
målene. Der er ti år til 2030, så der er al mulig grund til at
gøre 2020’erne til handlingens årti, sådan som FN’s
generalsekretær har gjort opmærksom på.
2030-panelet og dets medlemmer vil gøre en aktiv indsats
for fortsat at inddrage så mange som overhovedet muligt
i debatter og aktiviteter, der kan sætte fokus på de hand-
linger, der skal til, for at de danske målepunkter kan
bevæge sig i den rigtige retning. Danmarks Statistik vil
sørge for, at alle kan følge med i udviklingen, og finans-
ministeren, der har ansvaret for det danske arbejde med
verdensmålene, politikerne i Folketingets 2030-netværk,
der har forpligtet sig til at sætte særligt fokus på verdens-
målene, og alle andre får med de danske målepunkter et
værktøj til at diskutere og prioritere de handlinger, der skal
til i det kommende handlingens årti.
Handling gi’r forvandling
Verdensmålenes målsætninger om bæredygtig udvikling
og social, økonomisk og miljømæssig balance er kun
blevet endnu mere aktuelle på baggrund af den COVID-19-
krise, der ramte hele verden i 2020. Verdensmålene kræver,
ligesom COVID-19-krisen, globalt samarbejde og national
handling. Det globale samarbejde og de fælles målsætninger
viser sig for eksempel i de nævnte globale indikatorer eller
målepunkter, der er vedtaget af FN’s generalforsamling, og
som hele verden har arbejdet med siden 2015.
Det nationale samarbejde og de nationale handlinger og
indsatser viser sig blandt andet i de danske målepunkter,
som projektet Vores Mål har udviklet ved en omfattende
og inddragende proces. Brede kredse i det danske samfund
har bidraget til udviklingen af disse målepunkter, som
efterfølgende er bearbejdet af eksperter på de mange
væsentlige områder, som de danske målepunkter dækker.
Resultatet af Vores Mål-projektet – de danske målepunkter
– er et vigtigt bidrag til den danske bæredygtighedsdags-
orden. Både verdensmålene og de danske målepunkter
indeholder vigtige fokusområder for den bæredygtige
nyudvikling af velfærdssamfundet, der skal finde sted
efter COVID-19-krisen.
Verdensmålene viser os, at hele verden kan stå sammen
om fælles globale målsætninger, og at det sammenhold
kan og bør omsættes til lokalt og nationalt engagement
og handling.
COVID-19-krisen er en voldsom krise, men også en
mulighed, der viser såvel landets som de enkelte borgeres
evne og villighed til forandring, når det kræves. Disse
værdier skal der bygges videre på, når den bæredygtige
genopbygning af velfærdssamfundet skal fortsættes i
forlængelse af COVID-19-krisen. Her er verdensmålene
såvel som de danske målepunkter retningsgivende for den
vej, som henholdvis statsledere og borgere peger på, at vi
skal gå.
8
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0008.png
DET KAN DU LÆSE OM
I HOVEDRAPPORTEN
I denne
hovedrapport
finder du 197 forslag til danske
målepunkter for de 17 verdensmål. Målepunkterne
supplerer FN’s indikatorer for verdensmålene og skal
derved bidrage til at måle status for den bæredygtige
udvikling i Danmark, som formuleret i FN’s 17 verdensmål.
Du kan læse rapporten i sin helhed og dermed få en dyb
og bred indsigt i status for verdensmålene i Danmark
baseret på de foreslåede danske målepunkter.
Du kan også springe direkte frem til det eller de verdens-
mål, der interesserer dig mest og læse dem uafhængigt
af resten.
Der er også en
teknisk rapport
med de 197 forslag til
danske målepunkter for de 17 verdensmål. Den tekniske
rapport indeholder den tekniske operationalisering af
målepunkterne med angivelse af opgørelsesmetode og
detaljeret datakilde samt eventuelle andre tekniske
specifikationer. Rapporten kan findes på Danmarks
Statistiks Verdensmål Dataplatform på www.dst.dk/sdg.
Endelig vil de danske målepunkter og baseline med tiden
kunne ses af Danmarks Statistiks Verdensmål Data-
platform på www.dst.dk/sdg, hvor data vil blive opdateret
løbende.
Hovedrapporten indeholder:
• En
kort introduktion
til verdensmålene og en beskrivelse af metode og involverende proces,
der har ført frem til formulering af de danske målepunkter.
• Et
kapitel for hvert verdensmål
og underliggende delmål, som indeholder:
• En kort
opsummering af de centrale input
og holdninger der er fremkommet i den involverende proces
om formulering af målepunkter for det enkelte verdensmål.
• En
oversigt med alle delmål,
FN-indikatorer,
forslag til danske målepunkter
og øvrige forslag
til målepunkter, som er fremkommet i den involverende proces, og der ikke kan opstilles en baseline
for på nuværende tidspunkt.
•
Præsentation af hvert enkelt målepunkt
med en begrundelse for, hvorfor det er relevant at opgøre;
en tendens, der beskriver udviklingen i målepunktet i perioden 2015-2019 (perioden er nogle steder
justeret på grund af datatilgængelighed); og en figur med en baseline, der viser den nævnte udvikling.
• En
afrunding
med tak til alle, der har medvirket i og støttet Vores Mål-projektet.
Indledning
9
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0009.png
PROJEKTET I TAL
Verdens første verdensmålsudviklingsprojekt, der har taget hele Danmark med på råd
1
ONLINEPLATFORM
17
DEBATTER
17
RADIOPROGRAMMER
12
WORKSHOPS
12
HØRINGER
FORDELT OVER
HELE LANDET
10
MÅNEDER
TUSINDVIS AF
DANSKERE
+150
VIRKSOMHEDER/
ORGANISATIONER
+30
KOMMUNER OG
MYNDIGHEDER
+500
WORKSHOPDELTAGERE
+6.000
FORSKELLIGE INPUTS
52
EKSPERTER
+100.000
DATAPUNKTER
197
MÅLEPUNKTER
457
ØVRIGE FORSLAG
ET MÅL:
GØR VERDENSMÅL TIL VORES MÅL
10
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0010.png
TILGANG OG METODE
Principperne bag udviklingen af målepunkter
Forslagene til målepunkter kan anvendes til at måle
udviklingen indenfor de respektive verdensmål og delmål
i en dansk kontekst. Forslagene skal som udgangspunkt
måle en udvikling, der er resultat af en ændret adfærd,
det vil sige at de skal måle resultater og effekt. Forslag til
målepunkter, der udelukkende måler ressourceinput, i
form af finansiering og bevillinger, er dermed fravalgt.
Alle forslag til målepunkter opfylder de centrale krav til
god statistik, der er formuleret af blandt andre Danmarks
Statistik, Eurostat og FN. Konkret blev der ved projektets
start formuleret seks metodiske principper for målepunkter,
der kort beskrevet omhandler:
1.
Relevans:
Målepunktet afspejler problemstillingen
i en dansk kontekst.
2.
Målbarhed:
Målepunktet opgøres som et tal.
3.
Datatilgængelighed:
Målepunktet kan opgøres med
afsæt i tilgængelige datasæt.
4.
Pålidelighed:
Målepunktets metode og indhold er
veldokumenteret.
5.
Accept:
Målepunktet opnår opbakning fra forskere og
øvrige interessenter i samfundet.
6.
Ressourcer:
Målepunktet kan opgøres indenfor et
rimeligt ressourceforbrug.
Det har ikke været en del af projektet at fastsætte succes-
kriterier for, hvornår et mål er nået. De nævnte principper
betyder desuden, at der godt kan være flere målepunkter
under et delmål, der repræsenterer forskellige perspektiver
på det pågældende delmål, og at man – afhængigt af
hvem man er – kan finde et perspektiv mere relevant end
et andet. I tillæg hertil skal nævnes, at afhængigheder
mellem verdensmål og delmål kan betyde, at en positiv
udvikling i et målepunkt kan have en negativ indvirkning
på et andet, ligesom der også findes positive synergier
mellem målepunkter. Sådanne sammenhænge er der ikke
taget højde for. Forslagene til målepunkter under hvert
enkelt delmål afspejler den sammensætning, der baseret
på de metodiske principper bedst belyser det pågældende
målepunkt i en dansk kontekst. Flere målepunkter er dog
relevante for flere delmål. I sådanne tilfælde er målepunktet
placeret under det delmål, hvor relevansen er størst
baseret på input fra projektets inddragelsesaktiviteter.
Der er i processen identificeret mange kvalificerede forslag
til nye danske målepunkter – også langt flere end de et-to
målepunkter per delmål, der var ambitionen ved projektets
start. Hvert enkelt delmål kan have op til fire forslag til
målepunkter. I de tilfælde, hvor det har været nødvendigt at
prioritere i forslag til målepunkter, der grundlæggende
opfylder de metodiske principper, er dette sket på baggrund
af to hensyn: 1) De endelige forslag til målepunkter under
et delmål skal give en så bred dækning af delmålets
betydning i en dansk sammenhæng som muligt, og 2)
Forslag, der kan opgøres med afsæt i tilgængelige
registerdata fra Danmarks Statistik, har forrang for
målepunkter, der opgøres med afsæt i eksempelvis
surveydata. Prioriteringen er foretaget af partnerskabet
bag Vores Mål i samarbejde med Danmarks Statistik og
med involvering af forskere såvel som inddragelse af input
fra en høring af forslagene blandt interessenter med særlig
indsigt i genstandsfeltet for de respektive verdensmål.
For en præcis beskrivelse af de enkelte målepunkters
opgørelsesmetode og datagrundlag henvises til en teknisk
rapport, der ledsager denne publikation.
Øvrige forslag til målepunkter
I den afsluttende fase er en del ellers gode forslag til nye
danske målepunkter fravalgt grundet manglende adgang
til data og dermed manglende mulighed for at opgøre en
baseline. Disse forslag er dog kendetegnet ved at være
blandt de mest nytænkende bud på, hvordan delmålene
kan måles i Danmark i et fremadrettet perspektiv, hvor der
vil blive stillet endnu større krav til indsatsen i forhold til
økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Derfor
er forslagene kort præsenteret i lister over øvrige forslag til
målepunkter sammen med de primære forslag til
målepunkter.
Indledning
11
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0011.png
Delmål uden forslag til målepunkter
For få delmål er der ikke identificeret forslag til nye danske
målepunkter. Dette kan grundlæggende skyldes tre forhold
eller en kombination heraf:
1.
Ingen af forslagene opfylder de metodiske principper.
2.
FN’s indikatorer under delmålet kan også bruges i en
dansk kontekst.
3.
De eksisterende forslag måler udelukkende på
ressourceinput.
Leave no one behind
Et gennemgående fokus i verdensmålene er, at de sigter
mod at fremme udviklingen for dem, der har det sværest
i samfundet. Der er mange eksempler på, at gevinsterne
ved vækst og udvikling i samfundet ikke er lige fordelt og
i relativt mindre grad kommer de svage og udsatte grupper
i samfundet til gavn. I udviklingen af forslag til nye danske
målepunkter har det derfor været et særskilt hensyn, at
målepunkterne så vidt muligt er defineret, så de muliggør
belysning af udviklingen for netop de grupper i samfundet,
der som følge af manglende økonomiske eller personlige
ressourcer ikke får gavn af udviklingen i lige så høj grad
som deres medborgere. I beskrivelsen af forslag til
målepunkter vil der være en markering af, om målepunktet
muliggør opdeling på relevante variable til belysning af
variationer i udviklingen på tværs af forskellige grupper
i samfundet.
Baseline
En baseline er et udgangspunkt. Baseline for de
foreslåede målepunkter kan dermed anvendes
som sammenligningsgrundlag til at vurdere, om
og i hvilken grad, at der er sker en bæredygtig
udvikling inden for de områder, som de enkelte
målepunkter belyser. En baseline kan opgøre,
hvor langt der er til et givet mål, så længe der
er fastsat konkrete målbare målsætninger, som
der kan måles op imod.
12
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0012.png
Opdeling af målepunkter
For mange forslag til målepunkter er det relevant at belyse
variationer i den overordnede udvikling på tværs af
eksempelvis køn, alder herkomst, handicap, brancher og
geografi. I denne rapport præsenteres som udgangs-
punkt den overordnede udvikling i de respektive forslag
til målepunkter. For hvert målepunkt vil det dog være
beskrevet, hvilke variable det pågældende målepunkt kan
opdeles i. Dette er netop relevant i forhold til at belyse,
om udviklingen kommer alle grupper i samfundet til gavn.
Tabellerne, der illustrerer mulighederne for yderligere
opdeling af baseline for de enkelte målepunkter, er baseret
på det datagrundlag, som baseline er blevet udarbejdet på
baggrund af. For flere målepunkter gælder, at det er muligt
at opdele på flere parametre end dem, der er markeret i
rapporten. For eksempel vil målepunkter baseret på
oplysninger om borgerne på individniveau i Danmarks
Statistiks grundregistre kunne kombineres med og dermed
opdeles på mange forskellige parametre med cpr-num-
meret som nøgle, ligesom flere målepunkter baseret på
data fra Sundhedsdatastyrelsen og Miljøstyrelsen
formentlig også vil kunne opdeles på regioner. Da vi ikke
har oplysninger om ressourceforbruget forbundet med
dette eller kender kvaliteten af data ved yderligere opde-
linger, er opdelingsmulighederne angivet på baggrund af
det datagrundlag, der er umiddelbart tilgængelig for hvert
enkelt målepunkt.
Indledning
13
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0013.png
AKTØRERNE BAG VORES MÅL
Vores Mål er skabt i et samarbejde mellem 2030-panelet
og Danmarks Statistik. Danmark Statistik har fra et tidligt
tidspunkt spillet en central rolle i det danske arbejde med
verdensmålene ved at engagere sig i 2030-dagsordenen
allerede under forhandlingerne i FN som et af de første
nationale statistiskbureauer i verden, og har derpå bistået
med måling af den danske status på FN’s indikatorer.
Vores Mål er finansieret af Industriens Fond, Lundbeck-
fonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden
og er gennemført af Danmarks Statistisk i samarbejde
med Deloitte, der har indgået i et partnerskab med
Geelmuyden Kiese, Dansk Energi Management, Sweco,
Kraka Advisory, Roskilde Universitet og Aalborg
Universitet. En styregruppe med repræsentanter fra
fondene, Folketingets 2030-netværk, 2030-panelet og
Danmarks Statistik har vejledt projektteamet i gennem-
førelsen af Vores Mål.
UDFØRELSE
PROJEKTEJERE
FINANSIERING
14
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0014.png
2030-panelet
2030-panelet er nedsat af Folketingets tværpolitiske
2030-netværk for verdensmålene, der har til formål at
fremme bæredygtig udvikling og implementeringen af
verdensmålene nationalt såvel som internationalt.
2030-panelet består af centrale profiler i det danske
samfund med kapacitet og viden indenfor verdensmålene i
Danmark og globalt.
Steen Hildebrandt (Fmd)
Anja Philip
Arne Grevsen
Camilla Brückner
Clara Halvorsen
Charlotte Jepsen
Flemming Nør-Pedersen
Jesper Nygård
Kathrine Richardson
Laila Kildesgaard
Lene Dammand Lund
Lisbeth Trinskjær
Louise Holck
Malene Thiele
Mikkel Stenbæk Hansen
Nanna Højlund
Rasmus Stuhr Jakobsen
Sara Krüger Falk
Simon Hansen
Thomas Bustrup
Thomas Ravn-Pedersen
Tommy Kjelsgaard
Troels Dam Christensen
Professor emeritus, Århus Universitet
Formand, Forbrugerrådet Tænk
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Direktør, UNDP’ nordiske kontor
Bestyrelsesmedlem, Dansk Ungdoms Fællesråd
Direktør, FSR - Danske Revisorer
Direktør, Landbrug & Fødevarer
Administrerende direktør, Realdania
Professor, Københavns Universitet
Direktør, Kommunernes Landsforening
Rektor, KADK
Formand, Folkehøjskolernes Forening
Direktør, Institut for Menneskerettigheder
CSR-chef, Dansk Erhverv
Direktør for Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH)
Forkvinde, Kvinderådet og Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Formand, Globalt Fokus
Direktør, Global Compact Denmark
Regionsdirektør, C40
Direktør, Dansk Industri
Direktør, Verdens Bedste Nyheder
Vicedirektør, Danske Regioner
Sekretariatsleder, 92-gruppen
Indledning
15
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0015.png
16
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0016.png
VERDENSMÅL 1: AFSKAF FATTIGDOM
Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden
Et globalt perspektiv
Det første af de 17 verdensmål handler om at afskaffe
fattigdom og give muligheder for mennesker i de fattigste
lande inden 2030. Heri ligger et mål om at sikre jordens
befolkning et minimum at leve for. Verdensbanken
definerer således ekstrem fattigdom som en personlig
indkomst på under dollars 1,90 om dagen, det vil sige cirka
13 kr. Ekstrem fattigdom er en stor global udfordring, men
der er sket et fald i andelen af ekstremt fattige mennesker i
de seneste tre årtier.
Fattigdomsbegrebet er dog mere nuanceret end en
minimumsgrænse for det personlige rådighedsbeløb,
ligesom fattigdom også eksisterer i udviklede lande,
herunder Danmark. Således omhandler verdensmålet
også de muligheder, som jordens befolkning har for at
påvirke deres økonomiske situation samt den støtte og
beskyttelse, verdens lande tilbyder, hvis befolkningen som
følge af eksempelvis sygdom, ulykker eller katastrofer er
blevet afskåret fra at opretholde et tilstrækkeligt livsgrund-
lag. Dermed dækker verdensmålet også dimensioner som
sociale ydelser og beskyttelse, finansielle tjenesteydelser,
modstandsopbyggelse samt ejerskab og kontrol over jord
og andre former for ejendom, arv og naturressourcer.
fundet. Særligt blandt de unge har materielle og sociale
afsavn fyldt meget i deres beskrivelser af fattigdom i en
dansk sammenhæng. Konkrete eksempler på fattigdom
blandt de unge er, hvis forældrene ikke har råd til at give
dem en mobiltelefon eller til at købe en gave til en kamme-
rats fødselsdag, som de derfor må takke nej til at deltage i.
Heri ligger også en anden dimension af fattigdoms-
begrebet, der har fyldt en del i debatten, nemlig den
subjektive eller oplevede fattigdom, det vil sige følelsen
af at være fattig, fordi man ikke har de samme forbrugs-
muligheder, som de mennesker, man omgives af, eller
oplever, at ens fremtidige økonomiske situation er truet.
Debatten om relativ fattigdom har også haft ligheds-
punkter med ulighedsdebatten i forbindelse med verdens-
mål 10, hvor en række målepunkter til belysning af
fattigdom i Danmark således også er at finde.
En sidste del af forslagene til målepunkter har fokuseret på
indsatsen for at forhindre fattigdom i befolkningen og
opbygge modstandsdygtighed i tilfælde af livskriser. I den
kontekst er især kvaliteten af og dækningsgraden for de
sociale ydelser blevet fremhævet, og især ydelser målrettet
grupper i samfundet, der er udenfor arbejdsmarkedet, eller
som grundet fysiske og/eller psykiske udfordringer har
svært ved at finde beskæftigelse, herunder ældre, stof-
misbrugere og personer med handicap, er blevet nævnt.
I forhold til ældre er det eksempelvis blevet påpeget, at
regler om, at folkepensionens størrelse afhænger af
antallet af år, en borger har haft bopæl i landet, kan føre til
en voksende gruppe fattige blandt etniske minoriteter.
Forsikring i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom og natur-
katastrofer, herunder især stormflod med tab af ejendom
og indbo til følge, er fremhævet som målepunkter for
befolkningens evne til at modstå de største livskriser i en
dansk sammenhæng. Endelig skal også fremhæves
uddannelse som en vigtig faktor i forhold til at forebygge
fattigdom. At alle børn og unge som minimum får en god
grunduddannelse og dermed forbedrede muligheder for at
påvirke deres egen livssituation, fremhæves som en af de
vigtigste forudsætninger for at modvirke fattigdom i
fremtidens Danmark. Denne dimension er tæt forbundet
med verdensmål 4, og målepunkter vedrørende befolknin-
gens uddannelse præsenteres derfor under verdensmål 4.
Et dansk perspektiv
I en dansk sammenhæng har inddragelsen af repræsen-
tanter fra hele samfundet i identificering og udvikling af
danske målepunkter afdækket et meget nuanceret billede
af fattigdomsbegrebet.
I Danmark er omfanget af ekstrem fattigdom meget
begrænset. Dertil kommer, at det generelle danske
prisniveau og forventningerne til en acceptabel leve-
standard betyder, at ekstrem fattigdom i en dansk
sammenhæng vil være karakteriseret ved en højere
grænseværdi end Verdensbankens aktuelle beløb på cirka
13 kr. om dagen. Målepunkter for absolut fattigdom i
Danmark fokuserer derfor i højere grad på den del af
befolkningen, der grundet manglende ressourcer, både
økonomiske og personlige, har en livsførelse, der anses
som uværdig og bidrager til at fastholde personerne i
fattigdom. Mange forslag til målepunkter har således
fokuseret på hjemløse og andre udsatte grupper på kanten
af samfundet samt disse gruppers rettigheder.
En række forslag til målepunkter fokuserer desuden på
den relative fattigdom. Som begrebet antyder, er der her
fokus på forskelle - og særligt forskelle mellem én selv og
ens medmennesker. I dette perspektiv er fattigdom ikke
kun noget, der findes blandt borgere på kanten af sam-
Danske målepunkter
Tabel 1 på næste side indeholder en kort præsentation af
de i alt otte forslag til nye danske målepunkter og desuden
14 øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdens-
mål 1 fordelt på syv delmål. De respektive forslag til nye
danske målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
17
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0017.png
Tabel 1. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 1
DELMÅL 1.1.
AFSKAF EKSTREM FATTIGDOM
Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være udryddet for alle mennesker overalt i verden, for øjeblikket målt som mennesker,
der lever for mindre end USD 1,25 om dagen.
FN indikator(er):
1.1.1. Andel af befolkningen under
den internationale fattig-
domsgrænse, opdelt på køn,
aldersgruppe, beskæftigelsesstatus
og geografisk placering (by/land)
Forslag til danske målepunkter:
1.1.i. Antal hjemløse i Danmark
Øvrige forslag:
• Antal dømte for betleri
• Antal udstedte zoneforbud
• Andel personer uden indkomst
DELMÅL 1.2.
REDUCÉR FATTIGDOM MED MINDST 50 PROCENT
Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, halveres i
henhold til nationale definitioner.
FN indikator(er):
1.2.1. Andel af befolkningen, som
lever under den nationale fattig-
domsgrænse, opdelt på køn og
aldersgruppe
1.2.2. Andel af mænd, kvinder og
børn i alle aldre, som lever i
fattigdom i alle dens dimensioner,
i henhold til nationale definitioner
Forslag til danske målepunkter:
1.2.i. Andel personer under absolut
fattigdomsgrænse
1.2.ii. Andel af befolkningen med
materielle afsavn
1.2.iii. Andel personer i længere-
varende, relativ fattigdom
Øvrige forslag:
• Indeks for social mobilitet
• Antal ansøgninger om julehjælp
DELMÅL 1.3.
INDFØR SOCIALE SIKKERHEDSNET
Der skal gennemføres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser,
og inden 2030 skal der opnås en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper.
FN indikator(er):
1.3.1. Andel af befolkningen, der er
dækket af sociale sikringssystemer/
nedre grænser, opdelt på køn, og
med fokus på især børn, arbejdsløse,
ældre, personer med handicap,
gravide kvinder, nyfødte, arbejds-
skaderamte personer, de fattige og
de udsatte
Forslag til danske målepunkter:
1.3.i. Andel af befolkningen i den
arbejdsdygtige alder på offentlig
forsørgelse
1.3.ii. Andel af befolkningen på
længerevarende offentlig forsørgelse
Øvrige forslag:
• Antal klager om ukorrekt
sagsbehandling
• Antal personer med handicap
på offentlig forsørgelse
• Andel stofmisbrugere uden
ydelser
DELMÅL 1.4.
GIV LIGE RETTIGHEDER TIL EJERSKAB, SERVICEYDELSER, TEKNOLOGI OG
ØKONOMISKE RESSOURCER
Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige ret til de økonomiske ressourcer
samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, arv, naturressourcer,
passende ny teknologi og finansielle tjenesteydelser herunder mikrofinansiering.
FN indikator(er):
1.4.1. Andel af befolkningen, der bor
i husstande med adgang til basale
serviceydelser
1.4.2. Andel af den samlede voksne
befolkning, der har sikre jord-
rettigheder, juridisk anerkendt
dokumentation på dette, og som
opfatter deres ret til jord som sikker,
opdelt på køn og type af jord-
rettigheder
Forslag til danske målepunkter:
1.4.i. Fordeling af nettoformue
Øvrige forslag:
• Antal personer, der søger om
gældsrådgivning
• Gæld som andel af disponibel
indkomst
• Andel personer registreret i RKI
18
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0018.png
DELMÅL 1.5.
OPBYG MODSTANDSDYGTIGHED MOD KATASTROFER
Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges hos de fattige og hos mennesker, der lever i udsatte situationer, og
deres eksponering og sårbarhed over for klimarelaterede ekstreme hændelser og andre økonomiske, sociale og miljø-
mæssige chok og katastrofer skal reduceres.
FN indikator(er):
1.5.1. Antal af døde, savnede, og
personer berørte af katastrofer
per 100.000 mennesker
1.5.2. Direkte katastroferelaterede
økonomiske tab i forhold til globalt
bruttonationalprodukt (BNP)
1.5.3. Andel af lande, der vedtager
og gennemfører lokale katastrofe-
risikostyrings- strategier i overens-
stemmelse med Sendai-rammen for
katastrofe- og risikoforebyggelse
2015-2030
1.5.4. Andel af lokale regeringer,
der har vedtaget og implementeret
lokale strategier for at nedbringe
katastroferisikoen i overensstem-
melse med nationale strategier for
at nedbringe katastroferisiko
Forslag til danske målepunkter:
1.5.i. Andel af personer, der er
medlem af en a-kasse
Øvrige forslag:
• Andel husejere med indbo-
forsikring
• Forsikringsdækningsgrad
DELMÅL 1.A.
MOBILISÉR RESSOURCER FOR AT AFSKAFFE FATTIGDOM
Der skal sikres en betydelig mobilisering af ressourcer fra en række forskellige kilder, herunder gennem øget udviklings-
samarbejde, med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelige og forudsigelige midler til udviklingslandene, i særdeleshed de
mindst udviklede lande, til gennemførelse af programmer og politikker for at udrydde fattigdom i alle dens dimensioner.
FN indikator(er):
1.a.1. Procentdel af ressourcer, som
regeringen har allokeret direkte til
fattigdomsbekæmpelsesprogrammer
1.a.2. Andel af de samlede offentlige
udgifter afsat til kerneydelser
(undervisning, sundhed og social
beskyttelse)
1.a.3. Summen af de samlede tilskud
og ikke-gældsskabende tilstrømninger,
der direkte er afsat til fattigdoms-
bekæmpelsesprogrammer som andel
af BNP
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er
der kommet flere forslag til
målepunkter vedrørende udviklings-
bistandens størrelse.
Øvrige forslag:
• Andel personer, der donerer til
velgørende formål
DELMÅL 1.B.
SKAB POLITISKE RAMMER, DER GAVNER FATTIGE AF BEGGE KØN
Der skal skabes solide politiske rammer på nationalt, regionalt og internationalt plan, baseret på udviklingsstrategier med
særlig fokus på de fattige og på ligestilling, for at støtte fremskyndelse af investeringer i tiltag til udryddelse af fattigdom.
FN indikator(er):
1.b.1. Andel af offentlige drift- og
kapitaludgifter rettet mod sektorer,
som uproportionalt tilgodeser
kvinder, fattige og udsatte grupper
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. I lighed med FN’s
indikator vedrører forslagene
således alene en opgørelse af
offentlige udgifter.
Øvrige forslag:
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
19
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0019.png
DELMÅL 1.1.
AFSKAF EKSTREM FATTIGDOM
Dansk målepunkt 1.1.i.
Antal hjemløse i Danmark
Begrundelse
Verdensbankens officielle grænse for ekstrem fattigdom er
i øjeblikket sat ved 1,90 dollars om dagen til forbrug,
svarende til omkring 13 kroner. Denne form for ekstrem
fattigdom findes i yderst begrænset omfang i Danmark.
Derimod kan fattigdom i Danmark defineres ved omfanget
af de udsatte grupper, der lever på kanten af samfundet,
og som følge af manglende økonomiske og personlige
ressourcer fører en efter danske normer uværdig til-
værelse. Dette drejer sig især om hjemløse.
I Danmark står Det Nationale Forsknings- og Analyse-
center for Velfærd (VIVE) i spidsen for en optælling af
hjemløse hvert andet år. Tællingen omfatter alle hjemløse
fra unge under 18 år til ældre over 60 år. Udover alder
muliggør tællingen desuden opdeling af de hjemløse efter
køn og herkomst, herunder Danmark eller øvrige nordiske
lande, det øvrige EU, Mellemøsten, Afrika og andre lande.
Tendens
Af de seneste tre optællinger fremgår en stigende tendens
i antallet af hjemløse. I 2019 blev antallet af hjemløse
personer anslået til 6.431, hvilket er en stigning på knap 5
procent i forhold til tællingen i 2015. Hjemløshed blandt
unge under 25 år har været et særligt opmærksomhed-
spunkt i indsatsen mod hjemløshed i Danmark. Her er der
sporet et væsentligt fald. Til gengæld er antallet af
udenlandske hjemløse stigende.
Baseline
Figur 1
Hjemløse i Danmark
Antal
7.000
9%
6.000
8%
7%
5.000
6%
4.000
5%
6.431
6.431
8,23%
6.138
6.138
7,75%
3.000
4%
3%
2.000
2%
1.000
1%
0%
0
2015
2015
2015
2016
2017
2017
2017
2018
2019
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af hjemløse i Danmark i perioden 2015-2019.
Kilde:
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
20
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0020.png
DELMÅL 1.2.
REDUCÉR FATTIGDOM MED MINDST 50 PROCENT
Dansk målepunkt 1.2.i.
Andel af personer under absolut
fattigdomsgrænse
Begrundelse
Dette målepunkt skal belyse udviklingen i andelen af
personer, der lever for mindre end det beløb, der skal til for
at opretholde en anstændig levestandard i en dansk
sammenhæng. Hvad dette beløb skal være er dog
omdiskuteret. I dets nuværende form opgøres målepunktet
ved brug af en grænse defineret som en ækvivaleret
disponibel indkomst på under 50 procent af median-
indkomsten. Brugen af et ækvivaleret indkomstbegreb gør
det muligt at sammenligne forskelle i familiers indkomst
uafhængigt af familiernes størrelse og alderssammen-
sætning. Denne definition anvendes af Danmarks Statistik
og internationalt af FN, EU og OECD. Regeringen arbejder
i øjeblikket på at fastsætte en officiel fattigdomsgrænse.
Hvis der kommer en officiel fattigdomsgrænse i Danmark,
kan målepunktet alternativt tage afsæt i eller suppleres
med denne definition.
Med en absolut fattigdomsgrænse defineret ved en
ækvivaleret, disponibel indkomst på under 50 procent af
medianindkomsten vil beløbet variere over tid og være
afhængig af indkomstfordelingen i Danmark. Dermed
vil andelen af personer under den absolutte fattigdoms-
grænse også afhænge af eksempelvis størrelsen på de
sociale ydelser og krav relateret til at modtage disse. For at
forbedre sammenligneligheden over tid tager målepunktet
afsæt i den absolutte grænse i 2015. For de efterfølgende
år er den ækvivalerede disponible indkomst omregnet til
2015-priser gennem forbrugerprisindekset. Det er muligt
at opgøre målepunktet efter køn, alder og herkomst for at
belyse variationer på tværs af befolkningsgrupper.
Målepunktet kan desuden opgøres efter bopæls-
kommune.
Tendens
Andelen af personer, der lever under den absolutte
fattigdomsgrænse, har generelt været stigende siden
2015. Fra 2017 til 2018 kan der dog måles et mindre fald
i andelen. Det er endnu for tidligt at vurdere, om dette er
starten på en vedblivende tendens.
Baseline
Figur 2
Andel af personer under absolut fattigdomsgrænse
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
7,75%
7,75%
8,23%
8,23%
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af personer under absolut fattigdomsgrænse i perioden
2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
21
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0021.png
Dansk målepunkt 1.2.ii.
Andel af befolkningen med materielle
afsavn
Begrundelse
Eksemplerne på fattigdom i Danmark indeholder flere
beskrivelser af situationer, hvor personer har udsat et
fysisk eller socialt behov, fordi de ikke har penge til at
8%
opfylde det. Derfor kan fattigdom også måles som
andelen af personer, der lider materielle og sociale afsavn.
7%
Konkret opgøres dette som andelen af befolkningen på
16 år eller derover, der vurderer, at de ikke har råd til at
6%
købe en række materielle goder og serviceydelser eller
5%
deltage i en række sociale aktiviteter, der alt sammen
kan karakteriseres som elementer i en økonomisk tryg
4%
tilværelse. En naturlig svaghed ved denne type målepunkt
3%
er, at der ikke tages højde for personlige økonomiske
prioriteringer. Omvendt tegner målepunktet et tydeligt
2%
billede af befolkningens oplevede fattigdom ved at
1%
fokusere på konkrete afsavn.
0%
Baseline
Figur 3
Andel af befolkningen (minimum 16 år), der angav ikke at
have råd til at …
2015
8%
7%
6%
7%
6%
6%
6%
6%
6%
5%
5%
5%
7%
7%
7%
7%
7%
2016
2015
2017
2017
2018
2018
2019
2016
2019
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
4%
4%
4%
4%
4%
4%
4%
4%
4%
… udskifte slidt tøj
Tendens
En opgørelse af fattigdom efter befolkningens oplevede
afsavn som følge af manglende økonomiske ressourcer
viser generelt samme omfang af fattigdom som en
opgørelse baseret på en indkomstgrænse. Ifølge de
seneste surveybaserede undersøgelser af danskernes
levevilkår fra Danmarks Statistik og den Europæiske
Unions statistikker om indkomst og levevilkår fremgår
det således, at hver 20. dansker ikke har råd til at gå til
tandlæge, og at næsten en fjerdedel af befolkningen
vurderer, at deres husstand ikke har råd til at betale en
uforudset udgift på 10.000 kr. Der ses et fald i andelen af
befolkningen, som angav, at de ikke havde råd til at have en
bil til privat kørsel, ikke kunne betale en uforudset udgift på
10.000 kr. og ikke kunne holde mindst en uges ferie årligt.
… udskifte slidt tøj
… mødes med venner
eller familie
… mødes med venner
eller familie
Note:
Figuren viser andel af befolkningen (minimum 16 år), der angav ikke at have råd til ovenstående
aktiviteter i perioden 2015-2019.
Kilde:
Eurostat
regelmæssigt i
fritidsaktiviteter
… deltage
… gå til tandlæge ved
regelmæssigt i
ved
behov
fritidsaktiviteter
gå til tandlæge ved
… deltage
…
behov
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Figur 4
Andel af befolkningen (uanset alder), hvis husstand af
økonomiske årsager…
2015
30%
25%
20%
16%
16%
2016
2017
2018
2019
27%
27%
23%
23%
15%
10%
5%
0%
10%
10%
8%
8%
11%
11%
… ikke har en bil til privat kørsel … ikke kan betale en uforudset … ikke kan holde mindst en uges
udgift op til 10.000 kr.
ferie årligt
Note:
Figuren viser andel af befolkningen (uanset alder), hvis husstand af økonomiske årsager ikke havde
mulighed for at afholde ovenstående udgifter i perioden 2015-2019.
Kilde:
Eurostat
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
22
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0022.png
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
6,0%
5,4%
4,7%
3,5%
7,7%
8,8%
Dansk målepunkt 1.2.iii.
Andel af personer i længerevarende,
relativ fattigdom
Begrundelse
Den sociale mobilitet og samfundets evne til at løfte folk
ud af fattigdom er et andet målepunkt for den danske
indsats på området. Derfor opgør målepunktet andelen af
personer, der har befundet sig under den relative fattigdoms-
grænse defineret ved en ækvivaleret disponibel indkomst
på under 50 procent af medianindkomsten i henholdsvis
et, to, tre og fire år i træk. Målepunktet kan opgøres på køn,
alder, herkomst, beskæftigelsesstatus og uddannelses-
niveau for at belyse variationer på tværs af befolknings-
grupper. Målepunktet kan desuden opgøres efter bopæls-
kommune.
Tendens
Cirka 9 procent af danskerne befandt sig i lavindkomst-
gruppen i 2018, det vil sige under den relative fattigdoms-
grænse, i et år og andelen har været stigende siden 2015.
Andelen af personer, der har befundet sig i relativ fattig-
dom i to år i træk, har været stigende i perioden, dog med
et lille fald fra 5,7 procent til 5,4 procent fra 2017 til 2018.
Samme tendens gik igen for personer, der har befundet sig
i relativ fattigdom i tre og fire år i træk. Her var andelen af
personer henholdsvis 3,8 og 2,5 procent i 2017 og 3,5 og
2,4 procent i 2018.
5,0%
4,0%
3,0%
2,0%
3,1%
2,1
Baseline
1,0%
0,0%
Figur 5
Andel af personer i lavindkomstgruppen…
1 år
2 år i træk
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
6,0%
5,0%
4,0%
3,0%
2,0%
1,0%
0,0%
1 år
1år
2 år i
træk
2 år i
træk
3 år i
træk
3 år i
træk
4,7%
4,7%
5,4%
5,4%
7,7%
7,7%
8,8%
8,8%
3 år i træk
2017
2018
4
2015
2016
3,1%
3,1%
3,5%
3,5%
2,1%
2,1%
2,4%
2,4%
4 år i
træk
4 år i
træk
2015
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af personer
2016
aldersgrupper, der har befundet sig under den
i alle
relative fattigdomsgrænse defineret ved en ækvivaleret, disponibel indkomst på under 50 procent af
medianindkomsten i det pågældende år henholdsvis et, to, tre og fire år i træk i perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
23
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0023.png
DELMÅL 1.3.
INDFØR SOCIALE SIKKERHEDSNET
Dansk målepunkt 1.3.i.
Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige
alder på offentlig forsørgelse
Baseline
Begrundelse
Figur 6
Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på
En stabil arbejdsmarkedstilknytning og muligheden for at
offentlig forsørgelse
påvirke egen indkomst er et ønske for de fleste danskere
i den arbejdsdygtige alder. Beskæftigelse er samtidig et
Øvrige ydelsesmodtagere i alt, herunder sygedagpenge
Øvrige ydelsesmodtagere i alt, herunder sygedagp
Tilbagetrækning i alt Tilbagetrækning i alt
middel til at sikre, at man har råd til at gøre det, man gerne
Øvrige ydelsesmodtagere i alt, herunder
alt
Barselsdagpenge mv. i alt
Støttet beskæftigelse i alt beskæftigelse i
sygedagpenge
Støttet
Barselsdagpenge
Tilbagetrækning i alt
mv. i alt
Barselsdagpenge
Støttet beskæftigelse i alt
vil, og ikke oplever afsavn i hverdagen. Samtidig kan
Vejledning og opkvalificering i alt
mv. i alt
Vejledning og opkvalificering i alt
Nettoledige i alt
Nettoledige i alt
Vejledning og opkvalificering i alt
Nettoledige i alt
beskæftigelse være med til at løfte folk ud af fattigdom.
25,0%
25,0%
25%
25,0%
For en del af befolkningen betyder fysiske og psykiske
udfordringer imidlertid, at man i kortere eller længere tid
kan være afskåret fra arbejdsmarkedet. I sådanne tilfælde
20%
20,0%
20,0%
20,0%
er muligheden for økonomisk støtte fra velfærdsstaten
8,4%
afgørende – særligt for de grupper, der ikke har en formue
8,4%
8,4%
6,9%
15%
15,0%
at trække på. Støtten skal sikre, at man har mulighed for
6,9%
6,9%
15,0%
15,0%
at opretholde en acceptabel levestandard, at ens person-
lige situation ikke forværres, og at tiden udenfor arbejds-
5,1%
10%
10,0%
5,0%
markedet ikke trækkes i langdrag som følge af manglende
5,1%
5,1%
10,0%
10,0%
5,0%
5,0%
1,3%
ressourcer til selv at gøre en indsats.
1,4%
1,3%
5,0%
5%
2,5%
1,0%
2,8%
1,3%
2,5%
1,0%
Af disse årsager er det relevant at måle på andelen af
5,0%
personer i den arbejdsdygtige alder, der er på offentlig
forsørgelse, det vil sige som modtager en form for
indkomsterstattende ydelse. Målepunktet kan opgøres
0,0%
efter ydelsestype, da ydelsestyper blandt andet belyser
årsagerne til den manglende arbejdsmarkedstilknytning
og omfanget af passiv og langvarig forsørgelse.
Tendens
Cirka hver femte dansker i den arbejdsdygtige alder er på
en indkomsterstattende ydelse, når andelen opgøres i
fuldtidspersoner. Andelen har dog været svagt faldende i
de seneste fem år. Det skal her bemærkes, at målepunktet
også medtager midlertidige ydelser, herunder barselsdag-
penge, for netop at belyse mulighederne for at få økono-
misk støtte, når borgere i kortere eller længere tid er
afskåret fra at varetage et arbejde. Andelen af nettoledige,
det vil sige passive ledige, der ikke er i en form for aktive-
ring, udgjorde for eksempel blot 2 procent i 2019.
1,4%
2,8%
0,7%
1,4%
2,8%
0,7%
2,3%
2,5%
5,0%
1,0%
0%
0,0%
2,8%
2,8%
2,3%
2015
2,8%
2016
2017
2018
0,7%
2,3%
2019
0,0%
Figuren viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på offentlig
Note:
forsørgelse (eksklusiv SU) i perioden 2015-2019.
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
Kilde:
Danmarks Statistik
2019
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
24
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0024.png
Dansk målepunkt 1.3.ii.
Andel af befolkningen på længerevarende
offentlig forsørgelse
Begrundelse
En del af de personer, der modtager offentlig forsørgelse,
gør det kun i en begrænset periode. Disse personer har
gode udsigter til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jo
længere en person har været uden for arbejdsmarkedet, jo
vanskeligere bliver det at finde fodfæste igen – alt andet
lige. Derfor er det relevant at måle på andelen af personer
i den arbejdsdygtige alder, der er på længerevarende
offentlig forsørgelse defineret ved Danmarks Statistiks offi-
cielle definition af langtidsledighed. Konkret opgør
målepunktet andelen af personer, der har været brutto-
ledige, det vil sige ledige og aktiverede, i henholdsvis et
halvt, et, to og tre år. Målepunktet kan opgøres på køn,
alder, herkomst, uddannelsesniveau og efter
bopælskommune.
Tendens
Efter målepunktets definition fremgår det, at knap 1
procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er på
offentlig forsørgelse i mindst et halvt år. Knap 0,5 procent
er på offentlig forsørgelse i mere end et år. Andelen har
generelt været faldende de seneste fem år. Meget få er på
offentlig forsørgelse i mere end to år. Her skal man dog
huske på, at målepunktet opgøres ved bruttoledighed, hvor
kun jobklare ledige og aktiverede indgår. Personer, der ikke
kan varetage et job, tæller ikke med i populationen for
denne opgørelse, herunder personer på førtidspension.
Baseline
Figur 7
Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på
længerevarende offentlig forsørgelse
�½ år
1,4%
1,4%
1,2%
1,2%
1,0%
1,0%
0,8%
0,8%
0,6%
0,6%
0,4%
0,4%
0,2%
0,2%
0,0%
0,0%
0,18%
0,18%
0,07%
0,07%
0,63%
0,63%
0,44%
0,44%
0,94%
0,94%
1,25%
1,25%
1 år
2 år
3 år
0,11%
0,11%
0,04%
0,04%
2015
2015
2015
2016
2016
2016
�½ år
�½ år
2017
2017
2017
1 år
1 år
2 år
2 år
2018
2018
2018
3 år
3 år
2019
2019
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på længere-
varende offentlig forsørgelse i perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
25
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0025.png
DELMÅL 1.4.
GIV LIGE RETTIGHEDER TIL EJERSKAB, SERVICEYDELSER, TEKNOLOGI
OG ØKONOMISKE RESSOURCER
Dansk målepunkt 1.4.i.
Fordeling af nettoformue
5.000.000
5.000.000
5.000.000
4.000.000
4.311.100
4.311.100
4.544.250
4.544.250
4.544.250
Gennemsnit
Gennemsnit
Begrundelse
4.000.000
4.000.000
En dimension
5.000.000
af fattigdomsbegrebet er lighed. I en dansk
3.000.000
4.311.100
sammenhæng kan dette måles ved fordelingen af den
5.000.000
værdi
4.000.000
samlede
i samfundet. Konkret er der i den forbindelse
4.544.250
3.000.000
1.727.600
3.000.000
2.000.000
4.311.100
der belyser forskellene i danskernes
foreslået et målepunkt
nettoformue, afhængigt af om man befinder sig i de
4.000.000
1.727.600
2.000.000
1.727.600
2.000.000
nederste eller
3.000.000
øverste indkomstgrupper. Netto-
1.000.000
620.746
formuen omfatter især værdien af fast ejendom, biler,
3.000.000
1.727.600
indestående i pengeinstitutter samt værdipapirer. Herfra
2.000.000
-171.074
1.000.000
620.746
1.000.000
620.746
0
trækkes gæld. Værdien af pensionsformuer medtages
2015
1.876.507
ikke, da de
1.727.600
de ikke
-171.074
2.000.000
ikke umiddelbart er likvide, det vil sige at
-171.074
1.000.000
620.746
0
0
-1.000.000
-639.221
repræsenterer en værdi, man umiddelbart har adgang til
2015
2016
2015
og kan bruge af. Målepunktet kan opgøres på køn, alder,
2017
-171.074
1.000.000
uddannelsesniveau, familietype og bopæls-
695.571
620.746
0
-593.850
herkomst,
-1.000.000
-628.580 -639.221
-639.221
-1.000.000
2015
2016
i de
2017
kommune for at belyse karakteristika ved personer
-127.639
-171.074
respektive formuegrupper.
-639.221
0
-593.850
-628.580
-1.000.000
2015
2016
2017
2018
-1.000.000
4.311.100
Baseline
med lavest formue
Gennemsnit for 10 pct.
med lavest formue
Figur
4.544.250
8
Fordeling af nettoformuen for
pct.
Gennemsnit for 10
Gennemsnit for 10
befolkningen over 18 år
pct.
med højest formue
lavest formue
Gennemsnit
1.876.507
Gennemsnit for 10 pct.
højest formue
med lavest formue
Decilgrænser for lavest
Gennemsnit for 10 pct.
formue
med højest formue
Decilgrænser for højest
lavest
formue
Decilgrænser for højest
formue
4.544.250
1.876.507
1.876.507
Gennemsnit for 10 pct.
Gennemsnit for 10 pct.Decilgrænser for lavest
formue
695.571
med højest formue
med lavest formue
Kroner
5.000.000
1.876.507
lavest
Gennemsnit for 10 pct.Decilgrænser for højest
695.571
695.571
formue
-127.639
med højest formue
4.311.100
2017
2018
Decilgrænser for lavestDecilgrænser for højest
-127.639
-127.639
695.571
formue
formue
2016
Gennems
4.000.000
-628.580
-127.639
formue
-561.222 -593.850
3.000.000
-628.580
2016 2018
2017
Decilgrænser for højest
2018
-593.850
-561.222
2018
Gennems
med lave
-561.222
1.876.507
Gennems
med høje
-561.222
2.000.000
1.727.600
Decilgræ
formue
Tendens
-561.222
-593.850
-628.580
-639.221
En opgørelse af fordelingen af nettoformuen i Danmark for
den voksne befolkning over 18 år viser, at de 10 procent
med den mindste nettoformue i gennemsnit har gæld for
lige over 0,5 millioner kroner. Omvendt har de 10 procent
med de største formuer en nettoformue på cirka 5,4
millioner kroner. Fra 2015-2018 er forskellen mellem de
gennemsnitlige nettoformuer for de højeste og de laveste
formuegrupper reduceret. Mens den gennemsnitlige
nettoformue steg med knap 5,5 procent for de 10 procent
med de højeste nettoformuer, blev den gennemsnitlige
gæld i form af en negativ nettoformue reduceret med cirka
12 procent for de 10 procent med de laveste nettoformuer.
1.000.000
0
-1.000.000
620.746
-171.074
695.571
-127.639
Decilgræ
formue
2015
-639.221
2016
-628.580
2017
-593.850
2018
-561.222
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i formuestørrelser for personer over 18 år målt ved gennemsnit og decil-
grænser i perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
26
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0026.png
DELMÅL 1.5.
OPBYG MODSTANDSDYGTIGHED MOD KATASTROFER
70%
62%
60%
50%
Dansk målepunkt 1.5.i.
Andel af befolkningen, der er medlem
af en a-kasse
Begrundelse
Debatten om modstandsdygtighed mod katastrofer i en
dansk sammenhæng har især fokuseret på de personlige
kriser, der kan sætte privatøkonomien under pres, her-
under arbejdsløshed. I tilfælde af arbejdsløshed sikrer
medlemskab af en a-kasse en indkomst af en størrelse,
der typisk er større end det, de sociale ydelser målrettet
ikkeforsikrede ledige beløber sig til. Samtidig har a-kasser
målrettede tilbud til deres medlemmer, der skal under-
støtte en hurtig tilbagevenden til eller – i tilfælde af
dimittendledighed - indtræden på arbejdsmarkedet.
Et forslag til målepunkt er således andelen af personer i
den arbejdsdygtige alder, der er medlem af en a-kasse.
Tendens
I Danmark er 64 procent af befolkningen i den arbejds-
dygtige alder medlem af en a-kasse. Andelen har været
svagt stigende igennem de seneste fem år.
Baseline
40%
30%
20%
10%
Figur 9
Andel af befolkningen
0%
(16-64 år), der er medlem af en
2015
2016
a-kasse
70%
62%
2017
2018
Andel af befolkningen, der
Andel af befolkningen, der er medlem af en a-kas
er medlem af en a-kasse
64%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
2019
Andel
befolkningen (16-64
er
der er medlem af en a-kasse i perioden
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af
af befolkningen, der
år),
medlem af en a-kasse
2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
27
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0027.png
DELMÅL 1.A.
MOBILISÉR RESSOURCER FOR AT AFSKAFFE FATTIGDOM
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er der kommet flere
forslag til målepunkter vedrørende udviklingsbistandens
størrelse.
28
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0028.png
DELMÅL 1.B.
SKAB POLITISKE RAMMER, DER GAVNER FATTIGE AF BEGGE KØN
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. I lighed med FN’s indikator vedrører
forslagene således alene en opgørelse af offentlige udgifter.
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
29
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0029.png
30
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0030.png
VERDENSMÅL 2: STOP SULT
Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedre ernæring samt fremme bæredygtigt
landbrug
Et globalt perspektiv
Verdensmål 2 har to overordnede dimensioner. For det
første handler målet om at stoppe sult. Heri ligger også
målsætningen om, at alle skal have tilstrækkelig og bedre
ernæring på tværs af verdens lande. Kort sagt skal alle
former for sult og fejlernæring udryddes.
For det andet handler målet om at opnå bæredygtighed
i verdens fødevareproduktion i 2030. Et bæredygtigt
landbrug er dermed et nøgleord for verdensmål 2.
Verdens fødevareproduktion skal være både miljømæssigt,
socialt og økonomisk bæredygtig, også på den lange bane.
Dette indebærer, at 1) forbedre livsgrundlag og kapacitet i
små landbrug, 2) sikre lige adgang til jord, teknologi og
markeder og 3) skabe klimavenlige landbrugspraksisser,
tilpasse sig klimaforandringer samt værne om naturen og
dyrelivet i og omkring landbruget.
Til trods for at næsten 60 procent af Danmarks areal er
opdyrket og anvendes til fødevareproduktion, har debatten
omkring verdensmålets anden dimension været relativt
begrænset
1
. En grundlæggende holdning har været, at den
danske fødevareproduktion er relativt effektiv, og forslag
til målepunkter har primært vedrørt landbrugets ramme-
betingelser for at gøre produktionen mere bæredygtig.
Her er særligt fremhævet landbrugets økonomi og dermed
forudsætninger for at investere i omstillingen til en mere
grøn produktion, herunder forskelle på tværs af størrelsen
på landbrugene samt unge og erfarne landmænd.
Dyrevelfærd, herunder brugen af antibiotika i fødevare-
produktionen, er et andet aspekt, der har været fremhævet
som relevant fokusområde i udviklingen af nye måle-
punkter.
Danske målepunkter
Tabel 2 på næste side indeholder en kort præsentation af
de i alt otte forslag til nye danske målepunkter og desuden
ti øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdensmål
2 fordelt på otte delmål. De respektive forslag til nye
danske målepunkter beskrives efter tabellen.
Et dansk perspektiv
I forhold til den første dimension af verdensmålet, at
stoppe sult og udrydde fejlernæring, har debatten haft
en høj grad af overlap med debatten om verdensmål 1
(fattigdom), verdensmål 3 (sundhed og trivsel) samt
verdensmål 5 (ligestilling mellem kønnene). I et dansk
perspektiv handler verdensmål 2 således i høj grad om at
sikre alle adgang til varieret og ernæringsrig kost. I den
forbindelse er det blandt andet fremhævet, at personer i
lavindkomstgrupperne grundet begrænsede økonomiske
ressourcer i relativt højere grad vælger de usunde føde-
varer og fødevarer af relativt dårligere kvalitet og fra en
ikke-økologisk produktion til sig selv og deres familier.
I forlængelse heraf er overvægt også fremhævet som et
relevant målepunkt for verdensmål 2 i et dansk perspektiv.
I en relativt ny undersøgelse gennemført af Danske
Regioner og Sundhedsstyrelsen blev det estimeret, at over
halvdelen af danskerne er overvægtige. Andelen dækker
over forskelle på tværs af køn, indkomstgrupper og
herkomst. Således synes andelen af overvægtige, at være
relativt større blandt mænd, lavindkomstgrupper og blandt
etniske minoriteter.
1
Det Generelle Landbrugsregister, Danmark Statistik (2017).
Verdensmål 2: Stop sult
31
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0031.png
Tabel 2. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 2
DELMÅL 2.1.
GIV ALLE ADGANG TIL SIKKER OG NÆRINGSRIG MAD
Inden 2030 skal sult være udryddet, og alle mennesker - især de fattige og de mest sårbare, herunder småbørn,
- skal sikres adgang til sikker, ernæringsrig og tilstrækkelig mad hele året rundt.
FN indikator(er):
2.1.1. Udbredelse af underernæring
2.1.2. Udbredelse af moderat eller
alvorlig fødevareusikkerhed hos
befolkningen, baseret på FIES (Food
Insecurity Experience Scale)
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper. Enkelte forslag var længe
i puljen af mulige målepunkter, men
er ultimativt valgt fra grundet
manglende datatilgængelighed.
Øvrige forslag:
• Fødselsvægt for nyfødte
• Andel af befolkningen med et lavt
fødevareforbrug
• Andel af befolkningen, der ikke har
råd til tilstrækkelig næringsrig kost
DELMÅL 2.2.
STOP ALLE FORMER FOR FEJLERNÆRING
Inden 2030 skal alle former for fejlernæring udryddes, herunder skal de internationalt aftalte delmål for væksthæmning
og afmagring hos børn under 5 år nås inden 2025, og ernæringsbehovet hos unge piger, gravide og ammende kvinder
samt ældre mennesker skal håndteres.
FN indikator(er):
2.2.1. Udbredelse af væksthæmning
(højde i forhold til alder <-2
standardafvigelse fra WHO’s
(Verdenssundhedsorganisationen)
gennemsnitlige vækststandarder
for børn under 5 år
2.2.2. Udbredelse af fejlernæring
(vægt i forhold til højde >+2 eller
<-2 standardafvigelse fra WHO’s
(Verdenssundhedsorganisationen)
gennemsnitlige vækststandarder
for børn under 5 år, opdelt efter type
(afmagring og overvægt)
Forslag til danske målepunkter:
2.2.i. Andel af befolkningen, der er
under- og overvægtige
2.2.ii. Andel af befolkningen, der har
henholdsvis sunde og usunde
kostvaner
2.2.iii. Fysisk helbred
Øvrige forslag:
• Andel børn, der ikke spiser
morgenmad
• Andel personer, der spiser
fastfood mindst én gang ugentligt
DELMÅL 2.3.
FORDOBL PRODUKTIVITETEN FOR SMÅ FØDEVAREPRODUCENTER
Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og indkomsterne for små-skala fødevareproducenter fordobles, særligt for
kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrbrug og fiskere, herunder gennem sikret og lige adgang til jord, andre
produktionsressourcer og tilførsler, viden, finansielle tjenester, markeder og muligheder for værditilvækst, samt
beskæftigelse uden for landbruget.
FN indikator(er):
2.3.1. Produktionsvolume per
arbejdsenhed i forhold til bedrifts-
størrelser inden for landbrug/
husdyrbrug/skovbrug
2.3.2. Gennemsnitlig indkomst for
små-skala fødevareproducenter,
opdelt på køn og status som
oprindelige folk
Forslag til danske målepunkter:
2.3.i. Afkastningsgrad for landbruget
Øvrige forslag:
32
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0032.png
DELMÅL 2.4.
GØR FØDEVAREPRODUKTIONEN MERE BÆREDYGTIG
Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugs-
praksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning
til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring
af land og jordkvalitet.
FN indikator(er):
2.4.1. Andel landbrugsområde under
produktiv og bæredygtig landbrugs-
aktivitet
Forslag til danske målepunkter:
2.4.i. Udvikling i produktion og
miljøbelastning
2.4.ii. Dyrets velfærd i landbruget
2.4.iii. Antibiotikaforbrug i landbrugs-
produktionen
Øvrige forslag:
• Andel madvarer, der er økologiske
• Mængde nitrat i grundvandet
• Pesticidbrug i landbrugsproduktion
• CO2-udledning per produceret kilo
kød
DELMÅL 2.5.
BEVAR DEN GENETISKE MANGFOLDIGHED I FØDEVAREPRODUKTIONEN
Inden 2020 skal den genetiske diversitet bevares for såsæd, kultiverede planter, landbrugsopdræt og husdyr, samt deres
relaterede vilde arter, herunder gennem fornuftigt forvaltede og diversificerede såsæd- og plantegenbanker på nationalt,
regionalt og internationalt niveau, og der skal fremmes adgang til, samt lige fordeling af fordelene ved udnyttelse af de
genetiske ressourcer og den associerede traditionelle viden, som internationalt aftalt.
FN indikator(er):
2.5.1. Antal plante- og dyregenetiske
ressourcer til brug for fødevarer og
landbrug sikret i enten mellemlange
og langvarige bevarelsesfaciliteter
2.5.2. Andel lokale racer, der er
klassificeret som værende i fare, ikke
i fare eller på et ukendt niveau af fare
for udryddelse
Forslag til danske målepunkter:
2.5.i. Fri og lige adgang til udnyttelse
af genressourcer
Øvrige forslag:
DELMÅL 2.A.
INVESTÉR I LANDDISTRIKTERS INFRASTRUKTUR OG LANDBRUGSFORSKNING
Investeringer skal øges, blandt andet gennem forbedret internationalt samarbejde, i landdistrikternes infrastruktur,
i landbrugsforskning og konsulenttjenester, i teknologiudvikling samt i genbanker for planter og husdyr, for at forbedre
landbrugets produktivitetskapacitet i udviklingslande, især i de mindst udviklede lande.
FN indikator(er):
2.a.1. Indeks for offentlige udgifter til
landbruget
2.a.2. Samlet offentlig finansiering
(officiel udviklingsbistand samt anden
offentlig finansiering) til landbrugs-
sektoren i udviklingslandene
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikatorer. I
lighed med FN’s indikatorer vedrører
forslagene således primært de
offentlige udgifter og investeringer
på området.
Øvrige forslag:
• Dansk eksport af landbrugs-
teknologi
Verdensmål 2: Stop sult
33
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0033.png
DELMÅL 2.B.
FOREBYG HANDELSBARRIERER OG MARKEDSFORVRIDNINGER I LANDBRUGET
Handelsbarrierer og forvridninger i de globale landbrugsmarkeder skal fjernes og forebygges, herunder via parallel
afskaffelse af alle former for eksportstøtte til landbruget og alle eksportforanstaltninger med tilsvarende effekt,
i overensstemmelse med mandatet fra Doha-udviklingsrunden.
FN indikator(er):
2.b.1. Eksportstøtte til landbruget
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globatl gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput eller adskiller sig
fra FN’s indikator. Der er modtaget
meget få forslag til målepunkter for
dette delmål.
Øvrige forslag:
DELMÅL 2.C.
GØR FØDEVAREPRISERNE MERE STABILE MED BEDRE ADGANG TIL
MARKEDSINFORMATION
Der skal vedtages tiltag, der skal sikre, at fødevaremarkederne og de heraf afledte markeder fungerer ordentligt, og som
er med til at sikre rettidig adgang til markedsinformationer, herunder fødevarelagre, for derved at hjælpe med at begrænse
ekstreme udsving i fødevarepriserne.
FN indikator(er):
2.c.1. Indikator for anomalier i
fødevarepriser
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper. Generelt har det været
holdningen, at fødevaremarkedet i
Danmark er velfungerende i forhold
til priser og transparens hertil,
hvorfor der stort set ikke har været
forslag til målepunkter for dette
delmål.
Øvrige forslag:
34
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0034.png
DELMÅL 2.1.
GIV ALLE ADGANG TIL SIKKER OG NÆRINGSRIG MAD
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper. Enkelte forslag var
længe i puljen af mulige målepunkter, men er ultimativt
valgt fra grundet manglende datatilgængelighed. Disse
forslag fremgår af listen over øvrige forslag.
Verdensmål 2: Stop sult
35
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0035.png
DELMÅL 2.2.
STOP ALLE FORMER FOR FEJLERNÆRING
60%
50%
40%
44%
41%
40% 41%
55%
52%
Dansk målepunkt 2.2.i.
Andel af befolkningen, der er
under- og overvægtige
Begrundelse
Et tegn på, at man spiser forkert, er en for høj eller lav
vægt. Overvægt er et udbredt problem i Danmark, men
også undervægt er et problem, da det indikerer, at kroppen
får for lidt næring. Derfor er andelen af den voksne del af
befolkningen henholdsvis børn og unge, der er over- eller
undervægtige, et forslag til målepunkt. Udover køn og
alder kan målepunktet opgøres på region.
Tendens
For den voksne del af befolkningen over 16 år viser en
undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at 58 procent af
mændene og 45 procent af kvinderne er moderat eller
svært overvægtige i 2017. Blandt børn, som i 2019 var
mellem 6 og 15 år, er andelen af moderat eller svært
overvægtige mellem 13 og 19 procent, og andelen er
stigende med alderen. Således er knap hver femte elev i
udskolingen moderat eller svært overvægtig. Undervægt
100%
blandt børn og unge er en mindre udfordring. På tværs
86% 85%
90%
af skoletrin har denne andel ligget relativt stabilt på
80%
2 procent i 2015
70%
2019.
og
60%
50%
40%
30%
30%
20%
10%
0%
1% 1%
Undervægt Normalvægt Moderat
Svær
17%
14%
4% 4%
Baseline
overvægt overvægt
Figur 10
Andel af befolkningen, der er under- og overvægtige
Mænd
fordelt på køn
2013
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1% 1%
Undervægt Normalvægt Moderat
overvægt
Mænd
Mænd
Svær
overvægt
17%
14%
4% 4%
Undervægt Normalvægt Moderat
overvægt
Kvinder
Kvinder
44%
41%
40% 41%
27% 28%
55%
52%
Undervægt Normalvægt
Kvin
2017
17%
14%
Svær
overvægt
2013
2017
Note:
Figuren viser vægtgrupper fordelt på køn. Opgørelsen er survey-baseret og baseret på et
repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 16 år. Data er fra 2013 og 2017, da rapporten Den
Nationale Sundhedsprofil udarbejdes hvert fjerde år. Der er i rapporten ikke data for hele befolkningen.
Kilde:
Sundhedsstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
80% 80%
80% 79%
Figur 11
Andel af børn og
2% 2%
i forskellige vægtgrupper fordelt på skoletrin og årgang
9%
unge
10%
2% 2%
2% 2%
0%
Undervægt
Indskoling 2015
Indskoling 2019
Normalvægt
Mellemtrin 2015
20%
10%
15% 15%
15% 15%
3% 3%
3% 3%
Svær overvægt
Udskoling 2016
Udskoling 2019
4% 4%
Moderat overvægt
Mellemtrin 2019
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2% 2%
2% 2%
Undervægt
Indskoling 2015
2% 2%
86% 85%
80% 80%
80% 79%
9% 10%
Normalvægt
15% 15%
15% 15%
3% 3%
3% 3%
Svær overvægt
Udskoling 2016
Udskoling 2019
4% 4%
Moderat overvægt
Mellemtrin 2019
Note:
Figuren viser vægtgrupper fordelt på skoletrin og årgang ved målinger i 2015, 2016 og 2019. Ved indskoling er medtaget målinger for børn, som er enten 6 eller 7 år gamle ved målingen, og ved flere målinger er det den
første, der er medtaget. I mellemskolen er medtaget børn, som er mellem 9 og 13 år gamle, og ved flere målinger er det den måling, der blev foretaget tættest på barnets 11-års fødselsdag, der er medtaget. Ved udskoling er
medtaget målinger for børn, som enten er 14 eller 15 år ved målingen, og ved flere målinger er den sidste måling medtaget.
Kilde:
Den Nationale Børnedatabase og Sundhedsdatastyrelsen
Indskoling 2019
Mellemtrin 2015
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
36
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0036.png
Dansk målepunkt 2.2.ii.
Andel af befolkningen, der har henholdsvis
sunde og usunde kostvaner
80%
Begrundelse
70%
Danskernes kostvaner er en anden måde, hvorpå man kan
60%
belyse, om befolkningen får en sund og varieret kost, der
understøtter et godt helbred. Derfor er det et forslag til
50%
målepunkt at belyse danskernes kostvaner. Dette er netop
40%
et fokus i Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil,
hvor et repræsentativt udsnit af danskerne over 16 år har
svaret på spørgsmål om Sundhedsstyrelsens kostråd.
30%
Tendens
65% 66%
Baseret på resultater fra den Nationale Sundhedsprofil
kan det konkluderes, at hver femte mand har et usundt
kostmønster. Blandt kvinder er andelen 12 procent. Stort
set lige omvendt er det, når der ses på de sunde kost-
mønstre. Her viser data, at hver femte kvinde har sunde
kostmønstre, mens andelen blandt mænd er 14 procent.
22% 20%
13% 14%
12% 12%
20%
10%
0%
Baseline
Figur 12
Kostmønstre fordelt på køn
Usundt kostmønster
Kostmønster med
blandede elementer
Mænd
Sundt kostmønster
Usundt kostmønster
b
2013
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Usundt kostmønster
Kostmønster med
blandede elementer
Mænd
Mænd
Sundt kostmønster
22% 20%
13% 14%
12% 12%
22% 21%
65% 66%
66% 67%
2017
Usundt kostmønster
Kostmønster med
blandede elementer
Kvinder
Kvinder
Sundt kostmønster
Note:
Figuren viser kostmønstre fordelt på køn. Kategoriseringen er baseret på en række survey-spørgsmål med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kostråd. Opgørelsen er for personer over 16 år. Data er fra 2013 og
2017, da rapporten Den Nationale Sundhedsprofil udarbejdes hvert fjerde år. Der er i rapporten ikke data for hele befolkningen.
Kilde:
Sundhedsstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
2013
2017
Verdensmål 2: Stop sult
37
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0037.png
Dansk målepunkt 2.2.iii.
Fysisk helbred
Begrundelse
Det fysiske helbred er i debatten kædet sammen med en
sund livsstil og gode kostvaner. Derfor er et forslag til
målepunkt andelen af befolkningen, som har et dårligt,
fysisk helbred. Dette belyses ligeledes i Sundheds-
styrelsens Nationale Sundhedsprofil, hvor en række
spørgsmål til et repræsentativt udsnit af danskerne over
16 år er brugt til at danne et mål for respondenternes
fysiske helbred.
Tendens
Andelen af befolkningen med et dårligt fysisk helbred er
80%
stigende med alderen. Blandt de 16-54-årige viser data,
70%
at der ikke er nævneværdig
66%
65%
forskel på mænd og kvinders
fysiske helbred, men fra 55 år og op er kvinder i højere
60%
grad end mænd udfordret af et dårligt fysisk helbred.
50%
Tendenserne er stigende fra 2013 til 2017 både i forhold til
køn og alder, dog ses der er beskedent fald for kvinder
40%
over 75 år.
30%
22%
20%
10%
0%
Usundt kostmønster
Kostmønster med
blandede elementer
Mænd
Sundt kostmønster
20%
13% 14%
12% 12%
Usundt kostmønster
Baseline
Figur 13
Andel af befolkningen med dårligt fysisk helbred fordelt på køn og alder
K
bla
2013
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
16-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-74 år
16-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-74 år
> 75 år
1% 2,0%
3% 3,3%
9% 9,1%
5% 5,5%
2% 3,1%
4% 5,4%
14,7%
12%
14% 14,2%
8%
9,0%
13%
13,9%
16%
17,2%
17,4%
16%
27% 27,1%
2017
38% 37,3%
Mænd
Mænd
2013
2017
Kvinder
Kvinder
Note:
Figuren viser andel af befolkningen med dårligt fysisk helbred fordelt på køn og alder. Kategoriseringen er baseret på en række survey-spørgsmål med udgangspunkt i SF-12, et såkaldt generisk helbredsstatusmål.
Opgørelsen er for personer over 16 år. Data er fra 2013 og 2017, da rapporten Den Nationale Sundhedsprofil udarbejdes hvert fjerde år. Der er i rapporten ikke data for hele befolkningen.
Kilde:
Sundhedsstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
38
Gør Verdensmål til Vores Mål
> 75 år
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0038.png
DELMÅL 2.3.
FORDOBL PRODUKTIVITETEN FOR SMÅ FØDEVAREPRODUCENTER
Dansk målepunkt 2.3.i.
Afkastningsgrad for landbruget
Begrundelse
Et argument i debatten om dette delmål har været,
at omstillingen til en bæredygtig fødevareproduktion
forudsætter, at landbruget grundlæggende har en sund
økonomi. Et økonomisk bæredygtigt landbrug anses
således at være forudsætningen for, at landbruget er i
stand til at foretage de nødvendige investeringer i den
grønne omstilling.
Derfor er afkastningsgraden i landbruget foreslået som et
målepunkt. Afkastningsgraden beskriver landbrugets evne
til at skabe overskud givet den investerede kapital. Konkret
bestemmes afkastningsgraden ved en beregning af
forholdet mellem resultatet før primær drift og de
gennemsnitlige aktiver.
Tendens
For alle heltids- og deltidsbedrifter udviser den gen-
nemsnitlige afkastningsgrad en svingende tendens i
perioden 2015-2018. I 2018 var afkastningsgraden i
gennemsnit således 0,7 procent, hvilket betyder at den
investerede kapital i landbruget dette år i gennemsnit
førte til et overskud på 0,7 procent. Året før var afkast-
ningsgraden 2,2 procent.
Baseline
Figur 14
Afkastningsgrad for landbruget
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
1,0%
0,7%
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i afkastningsgrad for landbruget for alle heltids- og deltidsbedrifter i
perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 2: Stop sult
39
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0039.png
DELMÅL 2.4.
GØR FØDEVAREPRODUKTIONEN MERE BÆREDYGTIG
Dansk målepunkt 2.4.i.
Udvikling i produktion og miljøbelastning
Begrundelse
En bæredygtig fødevareproduktion er kendetegnet ved et
landbrug, hvor der produceres effektivt og med en lav
miljøbelastning. Derfor belyser dette forslag til målepunkt i
alt syv delkomponenter, der tilsammen giver en indikation
af udviklingen af landbrugets bæredygtighed i Danmark.
Målepunktets syv delkomponenter er:
1. Produktion per arealenhed, der måler udviklingen i
ressourceeffektivitet indenfor landbrugets produktion
2. Udledning af drivhusgasser, der måler udviklingen i
landbrugets bidrag til akkumulering af drivhusgasser
i atmosfæren og derigennem klimaforandringer
3. Kvælstofoverskud (kvælstof, mark), der måler
udviklingen i landbrugets miljøbelastning i forhold til
mark og stald
4. Kvælstof, diffus udledning (kvælstof, vand), der måler
udviklingen i landbrugets miljøbelastning i forhold til
kystvand og grundvand
5. Fosfor, mark, der måler udviklingen i landbrugets
220
miljøbelastning i forhold til biodiversitet
200
6. Fosfor, vand, måler udviklingen i landbrugets miljø-
180
belastning i forhold til vandmiljø og økologisk kvalitet
160
7. Pesticider, der måler udviklingen i landbrugets miljø-
belastning fra kemiske stoffer, der sprøjtes på marker
140
for at bekæmpe ukrudt, svampesygdomme og
120
skadedyr
Indeks (2015 = indeks 100)
100
Målepunktet opgøres som et indeks, der viser udviklingen
i disse syv komponenter i forhold til niveauet i 2015, der er
basisåret.
Tendens
For produktionen per arealenhed betyder et indeks over
100, at der er sket en forbedring af ressourceeffektiviteten
i forhold til 2015. Produktionen per arealenhed, der konkret
opgøres som gennemsnitsudbyttet af korn i hektokilo per
hektar, har siden 2015 været svingende. Især 2018 var et
dårligt år, hvor produktionen af korn faldt 30 procent.
I 2019 steg gennemsnitsudbyttet som følge af en højere
produktion og mindre areal, hvorfor indekset endte lidt
over 2015-niveauet. For de øvrige delkomponenter betyder
et indeks over 100 omvendt en forringet bæredygtighed i
forhold til 2015, idet dette afspejler en højere udledning. I
perioden 2015-2017 har udledningen af drivhusgasser
fra landbruget været relativt stabil. Fra 2015 til 2018 er
fosfor, vand faldet til indeks 68 med en mindre stigning fra
2016 til 2017. De øvrige delkomponenter er steget til et
211
indeks over 100 fra 2015 og til seneste år, der er data for.
Den relativt største stigning for perioden 2015-2018 er
sket i delkomponenten fosfor, mark, der steg til indeks 211
i 2018.
120
104
109
102
Baseline
80
68
60
Figur 15
Udvikling i landbrugets bæredygtighed
2015
Produktion
Fosfor, mark
2016
Drivhusgasser
Fosfor, vand
2017
2018
Kvælstof, mark
Pesticider
2019
Kvælstof, vand
Indeks 100
Indeks (2015 = indeks 100)
220
Indeks (2015 = indeks 100)
200
180
160
140
120
100
80
60
2015
Produktion
Drivhusgasser
104
211
120
109
102
68
2016
Kvælstof, mark
2017
Kvælstof, vand
Fosfor, mark
2018
Fosfor, vand
Pesticider
2019
Indeks 100
Note:
Figuren viser udviklingen i landbrugets bæredygtighed, belyst ved syv delkomponenter i perioden 2015-2019. Den supplerende indikator opgøres over henholdsvis 1) produktion per arealenhed, 2) udledning
af drivhusgasser, 3) kvælstofoverskud (kvælstof, mark), 4) kvælstof, diffus udledning (kvælstof, vand), 5) fosfor, mark, 6) fosfor vand 7) pesticider. Målepunktet opgøres som indekserede værdier, 2015:100
Kilde:
Danmark Statistik, NOVANA-opgørelse, Miljøstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
40
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0040.png
80%
70%
60%
50%
40%
20%
18%
21%
78%
79%
90%
Dansk målepunkt 2.4.ii.
Dyrets velfærd i landbruget
Begrundelse
Dyrevelfærd har fyldt i debatten om dette delmål, særligt i
forhold til produktion af animalske fødevarer. Miljø- og
Fødevareministeriets dyrevelfærdsmærke kan anvendes til
at belyse dyrevelfærden i den animalske fødevareproduk-
tion. Dette mærke kategoriserer produktionen på tre
niveauer afhængigt af, hvor høje krav til dyrevelfærd
producenterne lever op til. I et fremadrettet perspektiv er
det ambitionen, at alle producenter lever op til de højeste
standarder for dyrevelfærd i hele fødevareproduktionen.
Derfor er et relevant målepunkt andelen af de tilmeldte
producenter, der lever op til grundkravene specificeret i
niveau 3. Alle tre niveauer lever op til en række grundkrav til
dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk
lovgivning og er tiltagende skrappere jo højere niveau. På
tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport har det
foreliggende datagrundlag alene muliggjort en opgørelse
af andelen af producenter, der lever op til de forskellige
niveauer for dyrevelfærd indenfor henholdsvis svine- og
slagtekyllingebesætninger.
I begge tilfælde skal det bemærkes, at ordningen er frivillig,
hvorfor brugen af dyrevelfærdsmærket som målepunkt
ikke siger noget om dyrevelfærden hos alle producenter i
Danmark, og kan med fordel ledsages af en opgørelse af
andelen af producenter, der er tilmeldt ordningen.
Tendens
I 2020 viser en opgørelse, at 79 procent af de tilmeldte
producenter af svinekød levede op til de højeste krav til
dyrevelfærd (niveau 3). For producenter af slagtekyllinger
er andelen 56 procent i 2020. Her er andelen af produ-
center klassificeret som niveau 1 samtidig relativt større
end andelen hos producenter af svinekød, hvor ingen
producenter er klassificeret på niveau 1 i 2020.
Baseline
30%
10%
0%
4%
36%
41%
Figur 16
Andel af tilmeldte producenter
Niveau 2
efter dyrevelfærds-
Niveau 1
Niveau 1
Niveau 3
mærkets tre niveauer fordelt på svine-
Svinebesætninger
og slagtekyllingebesætninger
80%
70%
60%
40%
20%
0%
0%
18%
21%
36%
41%
78%
79%
0%
Niveau 2
Slagtekylling-
besætninger
7%
3%
N
90%
2017
2018
2019
2020
50%
30%
10%
4%
Niveau 1
Niveau 2
Svinebesætninger
Svinebesætninger
2017
Niveau 3
Niveau 1
Niveau 2
7%
3%
Niveau 3
2018
2019
Slagtekylling-
Slagtekyllingbesætninger
besætninger
2020
Note:
Figuren viser andel af tilmeldte producenter, der lever op til Miljø- og Fødevareministeriets niveauer
for dyrevelfærd indenfor henholdsvis svine- og slagtekyllingebesætninger. Der findes tre niveauer, hvor
kravene til dyrevelfærd stiger for hvert niveau. Det blev muligt for svinebesætningerne at tilmelde sig
Dyrevelfærdsmærket fra april 2017; for slagtekyllingebesætningerne fra oktober 2018 og for kvæg-
besætningerne fra januar 2020. Oversigten er relativ ny, og det kan forklare, at antal tilmeldte producenter
er relativ lavt. Tilmeldte svineproducenter varierer i perioden, men er på 178 i 2020, mens tilmeldte slagte-
kyllingbesætninger er cirka 30 i både 2019 og 2020. Fremadrettet vil oversigten også kunne indeholde
kvægbesætninger i takt med at disse tilmelder sig.
Kilde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 2: Stop sult
57%
56%
41
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0041.png
90
80
81,5
1.000 kg
Dansk målepunkt 2.4.iii.
Antibiotikaforbrug i landbrugs-
produktionen
Begrundelse
En anden dimension af dyrevelfærd er antibiotikabrug i
landbrugsproduktionen. Omfattende antibiotikabrug er
tegn på udfordringer med dyrenes sundhed og velfærd
og kan forårsage nedsat fødevaresikkerhed. Derfor er et
forslag til målepunkt brugen af antibiotika i landbruget
opgjort for svin og kvæg. Konkret opgøres antibiotikabrug
i landbrugsproduktionen som anvendt antibiotika målt i
kiloton per år.
Tendens
Fra et forbrug for svin på 82.000 kg aktivt stof i 2015
har forbruget været svagt faldende til 73.000 kg i 2019.
I samme periode faldt forbruget i kvægproduktionen fra
13.000 kg aktivt stof til 12.000 kg.
Baseline
70
60
50
40
30
20
13,2
10
Figur 17
Forbrug af antibiotika i landbruget for svin og kvæg i
0
aktivt stof
2015
2016
2017
Kvæg
2018
1.000 kilogram
90
80
70
60
1.000 kg
50
40
30
20
10
0
2015
2016
2017
2018
13,2
81,5
Svin
72,7
12,4
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i forbrug af antibiotika i landbruget for svin og kvæg, målt i 1.000 kg aktivt
Svin
Kvæg
stof i perioden 2015-2019.
Kilde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
42
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0042.png
DELMÅL 2.5.
BEVAR DEN GENETISKE MANGFOLDIGHED I FØDEVAREPRODUKTIONEN
2.500
95,1%
93,3%
Antal
Dansk målepunkt 2.5.i.
Fri og lige adgang til udnyttelse af
genressourcer
Begrundelse
Som udgangspunkt har det været opfattelsen i inddragelses-
aktiviteterne, at FN’s indikatorer for dette delmål er
relevante og dækkende i en dansk sammenhæng. Konkret
måler FN’s indikatorer på 1) antal plante- og dyregenetiske
ressourcer til brug for fødevarer og landbrug sikret i enten
mellemlange eller langvarige bevarelsesfaciliteter og
2) andel lokale racer, der er klassificeret som værende på
et kendt niveau af fare, ikke i fare eller på et ukendt niveau
af fare for udryddelse. Et forslag til et supplerende måle-
punkt af relevans i en dansk sammenhæng er et mål,
der belyser den fri og lige adgang til udnyttelse af gen-
ressourcer. Konkret foreslås et målepunkt, der belyser
forholdet mellem antal udleveringer af genetiske
ressourcer i forhold til det samlede antal henvendelser.
Tendens
Fra 2015 til 2019 er det samlede antal henvendelser faldet
fra 1.571 til 702, det vil sige med cirka 55 procent. Forholdet
mellem andelen af udleveringer og henvendelser er i
samme periode kun faldet med knap to procent. Med en
andel på cirka 93 procent i 2019 resulterer hovedparten
af henvendelserne således i en udlevering.
2.000
1.571
1.500
1.000
1.494
Figur 18
Forholdet mellem henvendelser og udleveringer af
genetiske
0
ressourcer fra Nordisk Genbank
2015
2016
2017
2018
Henvendelser
Udleveringer
Udleveringer/
henvendelser
Baseline
500
702 655
2019
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Antal
2.500
2.000
1.500
Antal
1.000
500
0
1.571
1.494
95,1%
93,3%
100%
90%
80%
70%
50%
Procent
60%
40%
30%
20%
10%
0%
702 655
2015
2016
2017
2018
2019
Henvendelser
Udleveringer
Udleveringer/
Note:
Figuren viser udviklingen i forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer
henvendelser
fra Nordisk Genbank i perioden 2015-2019.
Kilde:
Nordisk Genbank
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 2: Stop sult
43
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0043.png
DELMÅL 2.A.
INVESTÉR I LANDDISTRIKTERS INFRASTRUKTUR
OG LANDBRUGSFORSKNING
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer for dette
delmål, som opfylder de metodiske principper, eller som
adskiller sig væsentligt fra FN’s indikatorer. I lighed med
FN’s indikatorer vedrører forslagene således primært de
offentlige udgifter og investeringer på området.
DELMÅL 2.B.
FOREBYG HANDELSBARRIERER OG MARKEDSFORVRIDNINGER
I LANDBRUGET
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput eller adskiller sig fra FN’s indikator. Der
er modtaget meget få forslag til målepunkter for dette
delmål.
44
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0044.png
DELMÅL 2.C.
GØR FØDEVAREPRISERNE MERE STABILE MED BEDRE ADGANG
TIL MARKEDSINFORMATION
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper. Generelt har det været
holdningen, at fødevaremarkedet i Danmark er velfunger-
ende i forhold til priser og transparens, hvorfor der stort
set ikke har været forslag til målepunkter for dette delmål.
Verdensmål 2: Stop sult
45
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0045.png
46
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0046.png
VERDENSMÅL 3: SUNDHED OG TRIVSEL
Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
Et globalt perspektiv
Det tredje verdensmål handler om, at alle mennesker i alle
aldre og i alle lande skal sikres et godt helbred inden 2030.
Verdensmål 3 sætter dermed fokus på den globale
sundheds- og trivselssituation med særligt fokus på at
reducere mødre- og børnedødeligheden, gøre en ende
på epidemier og reducere de ikke-smitsomme folke-
sygdomme som diabetes, kræft og KOL. Verdensmålet
har også fokus på den psykiske sundhed og mentale
trivsel samt forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug og
reduktion i antallet af rygere. En reduktion af luftforure-
ningen fra trafikken og dermed en reduktion i antallet af
borgere, der dør eller bliver syge af partikelforurening som
konsekvens af luftforureningen fra trafikken, samt antallet
af trafikdrab er også fokusområder. Endelig har verdens-
målet fokus på at sikre alle borgere lige adgang til et godt
sundhedssystem, en læge og livsvigtig medicin til over-
kommelige priser samt vejledning om familieplanlægning.
Et dansk perspektiv
Sundhed og sundhedssystemet i Danmark har været
genstand for megen debat, og flere relevante forslag til
målepunkter er identificeret med tydelige tråde til verdens-
mål 1 (fattigdom) og verdensmål 5 (ligestilling mellem
kønnene). Her har fokus særligt været ulighed i sundhed
og adgang til sundhedsydelser grundet begrænsede
økonomiske og personlige ressourcer, blandt andet som
følge af misbrug og psykiske problemer. Et opmærksom-
hedspunkt har i den forbindelse været gravide med for-
højet risiko for uprovokeret abort, fosterskader samt
graviditets- og fødselskomplikationer som følge af misbrug
af stoffer og alkohol, rygning og en grundlæggende usund
livsstil. Relateret hertil er fertilitetsproblemer blandt både
mænd og kvinder, som anses for en relativt stor udfordring
i en dansk sammenhæng. Debatten om børns sundhed
har særligt fokuseret på børns ernæring, mentale trivsel
og opvækst.
Et andet element i debatten har været udbredelsen af
sygdomme. I forhold til de smitsomme sygdomme har
influenza og sexsygdomme samt fnatepidemier været
fremhævet som relevante at fokusere på i en dansk
sammenhæng. Derudover er udbredelsen af resistente
bakterier, vandbårne sygdomme og infektioner erhvervet
som følge af utilsigtede hændelser under behandling og
indlæggelse blevet fremhævet. Omdrejningspunktet for
debatten om de ikke-smitsomme sygdomme har været
forebyggelse af fysisk og psykisk sygdom, herunder især
kræft, diabetes og KOL samt stress, ensomhed og
spiseforstyrrelser. Målepunkter om overlevelsesgrader i
behandling af forskellige sygdomme, søvn, fysisk aktivitet
og adgang til natur og rekreation er i den forbindelse blevet
foreslået. Et element af forebyggelse af sygdom er også
benyttelse af sundhedssystemets tilbud, hvor særligt
udbredelsen af vacciner i befolkningen og muligheden for
at købe medicin til overkommelige priser er blevet frem-
hævet. Derudover er befolkningens eksponering for
kemikalier og farlige stoffer blevet fremhævet som
relevante målepunkter i forebyggelsen.
Misbrug i befolkningen er en dimension af danskernes
sundhed med afhængighed af alkohol og hash samt
ludomani som særlige udfordringer og dermed aspekter,
som er relevante at opgøre. Endelig har debatten om
trafikrelaterede sygdomstilfælde og drab koncentreret sig
om forhold, der kan fremme trafiksikkerheden og under-
støtte valg af renere transportformer.
Danske målepunkter
Tabel 3 på næste side indeholder en kort præsentation
af de i alt 27 forslag til nye danske målepunkter og
desuden 47 øvrige forslag til nye danske målepunkter for
verdensmål 3 fordelt på 13 delmål. De respektive forslag
til nye danske målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
47
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0047.png
Tabel 3. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 3
DELMÅL 3.1.
REDUCÉR MØDREDØDELIGHEDEN
Inden 2030 skal den globale mødredødelighed reduceres til under 70 dødsfald per 100.000 levendefødte børn.
FN indikator(er):
3.1.1. Mødredødelighed
3.1.2. Andel af fødsler assisteret
af uddannet sundhedspersonale
Forslag til danske målepunkter:
3.1.i. Andel undervægtige, normal-
vægtige og overvægtige gravide
Øvrige forslag:
• Forekomsten af fødselsdepressioner
hos kvinder og mænd
• Indlæggelser i forbindelse med
graviditet
• Antal besøg af sundhedsplejerske
efter fødslen
DELMÅL 3.2.
STOP FOREBYGGELIGE DØDSFALD BLANDT BØRN UNDER FEM ÅR
Inden 2030 skal der sættes en stopper for forebyggelige dødsfald blandt nyfødte og børn under 5 år, med en målsætning
i alle lande om at reducere den neonatale dødelighed til maksimalt 12 dødsfald per 1.000 levendefødte børn og reducere
dødelighed hos børn under 5 år til maksimalt 25 dødsfald per 1.000 levendefødte børn.
FN indikator(er):
3.2.1. Dødelighed hos børn under
5 år
3.2.2. Neonatal dødelighed
Forslag til danske målepunkter:
3.2.i. Fødselsvægt blandt nyfødte
3.2.ii. Andel af gravide, der er aktive
rygere
Øvrige forslag:
• Andel spædbørn, der modtager
fem eller flere sundhedsplejerske-
besøg
• Andel børn, der er involveret i en
ulykke
• Andel børn, der fødes for tidligt
• Andel 0-2-årige med livstruende
sygdomme
DELMÅL 3.3.
BEKÆMP SMITSOMME SYGDOMME
Inden 2030 skal epidemierne af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede tropiske sygdomme afsluttes, og hepatitis,
vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme skal bekæmpes.
FN indikator(er):
3.3.1. Antal nye HIV- infektioner per
1.000 ikke-smittede indbyggere,
fordelt på køn, alder og risikogrupper
3.3.2. Nye tuberkulosetilfælde per
100.000 indbyggere
3.3.3. Nye malariatilfælde per 1.000
indbyggere
3.3.4. Hepatitis B tilfælde per
100.000 indbyggere
3.3.5. Antal mennesker, der har
behov for behandling af negligerede
tropiske sygdomme
Forslag til danske målepunkter:
3.3.i. Antal sygehuserhvervede
infektioner
3.3.ii. Andel af dødsfald, der er
influenzarelaterede
Øvrige forslag:
48
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0048.png
DELMÅL 3.4.
RED FLERE FRA AT DØ AF IKKE-SMITSOMME SYGDOMME, OG STYRK
MENTAL SUNDHED
Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem
forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes.
FN indikator(er):
3.4.1. Dødelighed som følge af
hjerte-kar-sygdomme, kræft,
diabetes eller KOL
3.4.2. Selvmordsrate
Forslag til danske målepunkter:
3.4.i. Andel personer per 1.000
indbyggere, der anvender psyko-
farmaka
3.4.ii. Antal sygemeldinger med
egen sygdom per person
3.4.iii. Andel af kræftramte,
der overlever kræft
Øvrige forslag:
• Andel af befolkningen, som har
en spiseforstyrrelse
• Andel af danskernes transport
(km), som foregår i gang eller
på cykel
• Besøgstal i offentlige parker og
grønne områder
• Andel af befolkningen, som er
diagnosticeret med udvalgte
kroniske sygdomme, eksempelvis
diabetes, astma, demens og lign.
• Antal opkald til Livslinjen og
Børnetelefonen
• Antal henvendelser til sygehus på
grund af brug af illegale stoffer
• Udbredelsen af fritidsaktiviteter
blandt børn
• Komorbiditet i alvorlige diagnoser
• Antal henvisninger til psykolog
• Antal personer, der oplever dårligt
mentalt helbred
• Andel personer, der ikke opfylder
WHO’s anbefaling for fysisk aktivitet
• Antal underretninger om mistrivsel
• Antal frivillige foreninger
• Antal selvmordsforsøg
DELMÅL 3.5.
FOREBYG OG BEHANDL STOF- OG ALKOHOLMISBRUG
Forebyggelse og behandling af stofmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes.
FN indikator(er):
3.5.1. Dækningsgrad af behandling
(medicinsk og psykosocial behandling
samt rehabilitering og efterbehand-
ling) af rusmiddelafhængighed
3.5.2. Skadelig brug af alkohol,
defineret i henhold til den nationale
kontekst som alkoholforbrug per
indbygger (fra 15 år og opefter)
indenfor et kalenderår i liter ren
alkohol
Forslag til danske målepunkter:
3.5.i. Andel af unge, der tager illegale
stoffer
3.5.ii. Antal personer i behandling
for stofmisbrug
3.5.iii. Andel af befolkningen,
der overskrider risikogrænsen
for alkoholindtag
3.5.iv. Alder ved alkoholdebut
Øvrige forslag:
• Andel unge, der har modtaget
forebyggende information om
rusmidler
• Andel unge i stofmisbrugs-
behandling
DELMÅL 3.6.
HALVÉR ANTALLET AF DRÆBTE OG SÅREDE I TRAFIKKEN
Inden 2020 skal antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker halveres.
FN indikator(er):
3.6.1. Dødsfald som følge af
trafikulykker
Forslag til danske målepunkter:
3.6.i. Antal domme efter færdsels-
loven
3.6.ii. Antal dræbte og alvorligt
tilskadekomne i færdselsuheld
Øvrige forslag:
• Antal trafikulykker på skoleveje
• Antal dømte for spirituskørsel
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
49
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0049.png
DELMÅL 3.7.
GIV ALLE ADGANG TIL SEKSUEL- OG REPRODUKTIV SUNDHED OG FAMILIE-
PLANLÆGNING
Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning,
oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer.
FN indikator(er):
3.7.1. Andel af kvinder i den
reproduktive alder (15-49 år), som
har fået opfyldt deres behov for
familieplanlægning med moderne
metoder
3.7.2. Teenage-fødselsrate (i alderen
10-14 år og 15-19 år) per 1.000
kvinder i den pågældende alders-
gruppe
Forslag til danske målepunkter:
3.7.i. Antal diagnosticerede
sexsygdomme blandt unge
3.7.ii. Antal tilladelser til juridisk
kønsskifte
3.7.iii. Alder på førstegangsfødende
kvinder
3.7.iv. Antal provokerede aborter
Øvrige forslag:
• Gennemsnitlig alder for
førstegangsfødende
• Andel fødsler, hvor moderen har
deltaget i fødselsforberedelser
• Antal opkald til Sexlinjen og
Privatsnak
• Antal gennemførte aborter
(medicinsk og indgreb)
• Andel mænd i forhold til kvinder
i fertilitetsbehandling
• Andel børn født efter
inseminationsbehandling (IUI)
af kvinder uden partner
• Antal personer i fertilitets-
behandling
DELMÅL 3.8.
GIV ALLE ADGANG TIL LÆGEHJÆLP
Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til essentielle
sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig
pris for alle.
FN indikator(er):
3.8.1. Dækningsgrad af essentielle
sundhedsydelser (defineret som
den gennemsnitlige dækning af
essentielle ydelser i forhold til tracer
interventioner, som omfatter
reproduktiv sundhed og sundhed
hos mødre, nyfødte og børn,
smitsomme sygdomme, ikke-
smitsomme sygdomme, og
servicekapacitet og adgang for
den generelle og de mest udsatte
befolkningsgrupper)
3.8.2. Andelen af befolkningen med
høj brugerbetaling på sundheds-
ydelser i forhold til husholdningens
udgifter eller indkomst
Forslag til danske målepunkter:
3.8.i. Andel af drenge, der får
HPV-vaccine
3.8.ii. Antibiotikaforbrug
3.8.iii. Antal privatpraktiserende
læger per 100.000 indbyggere
3.8.iv. Middellevetiden
Øvrige forslag:
• Antal patienthenvendelser fra
udokumenterede migranter
• Andel personer, der har modtaget
undervisning i førstehjælp
• Andel dage med overbelægning
på danske hospitaler
• Overdødelighed blandt personer
med psykiske lidelser
• Overlevelsesraten for kræft-
sygdomme
• Andel udsatte borgere, som har en
levealder mindre end gennemsnittet
• Andel personer med kritisk
diagnose, opgjort på uddannelses-
niveau
• Antal personer med umødt behov
for tandlægehjælp
• Middellevetid for 40-årige, opgjort
på højeste uddannelsesniveau
• Andel registrerede organdonorer
DELMÅL 3.9.
REDUCÉR SYGDOM OG DØDSFALD PÅ GRUND AF KEMIKALIER OG FORURENING
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-,
vand- og jordforurening væsentligt reduceres.
FN indikator(er):
3.9.1. Dødelighed som følge af
indendørs og udendørs luftforurening
3.9.2. Dødelighed som følge af urent
vand, dårlige sanitære forhold og
manglende hygiejne (WASH)
3.9.3. Dødelighed som følge af
utilsigtet forgiftning
Forslag til danske målepunkter:
3.9.i. Antal arbejdsskader som følge
af forgiftning
3.9.ii. Antal for tidlige dødsfald
grundet luftforurening
Øvrige forslag:
• Antal syge og dødsfald som følge
af luftforurening
• Andel personer med livs- og/eller
-behandlingstestamente
• Andel af befolkningen, som
har tilkøbt private sundheds-
forsikringer
50
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0050.png
DELMÅL 3.A.
IMPLEMENTÉR WHO’S RAMMEKONVENTION OM TOBAKSKONTROL
Implementeringen af Verdenssundhedsorganisationens Rammekonvention vedrørende Tobakskontrol
skal styrkes i alle lande, hvor det er relevant.
FN indikator(er):
3.a.1. Aldersstandardiseret
udbredelse af brug af tobak blandt
personer fra 15 år og opefter
Forslag til danske målepunkter:
3.a.i. Andel af personer, der ryger
3.a.ii. Andel af rygere, der deltager
i et rygestopforløb
Øvrige forslag:
• Cigaretpriser
• Gennemsnitlig debutalder
for rygning
DELMÅL 3.B.
STØT UDVIKLING AF VACCINER OG MEDICIN, SOM ALLE HAR RÅD TIL
Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke smitsomme sygdomme, der primært
påvirker udviklingslande skal støttes, og der skal sikres adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris
i overensstemmelse med Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og Folkesundhed, som bekræfter udviklingslandenes ret til
i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Aspekter af Intellektuelle Ejendomsrettigheder
vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af folkesundheden, og især skal der sikres adgang til medicin for alle.
FN indikator(er):
3.b.1. Andel af befolkningen
vaccineret med alle vacciner, der
indgår i det nationale program
3.b.2. Samlet offentlig netto-
udviklingsstøtte til medicinsk
forskning og grundlæggende
sundhedssektorer
3.b.3. Andel af sundhedsinstitutioner,
der har et basislager af essentiel
medicin tilgængeligt og prismæssigt
overkommeligt i længden
Forslag til danske målepunkter:
3.b.i. Andel af befolkningen, der er
vaccineret mod sæsoninfluenza
Øvrige forslag:
DELMÅL 3.C.
ØG FINANSIERINGEN AF SUNDHEDSYDELSER I UDVIKLINGSLANDENE
Der skal opnås en væsentlig forøgelse af sundhedsfinansiering og rekruttering, udvikling, uddannelse og fastholdelse
af sundhedsarbejdsstyrken i udviklingslande, især i de mindst udviklede lande og de små udviklingsøstater.
FN indikator(er):
3.c.1. Tæthed og fordeling af
sundhedsarbejdere
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
målepunkter til supplering af FN’s
globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper,
og som ikke alene måler på ressource-
input. For eksempel har forslagene
udelukkende omhandlet udviklings-
bistand til opbygning af sundheds-
systemer.
Øvrige forslag:
DELMÅL 3.D.
STYRK TIDLIG VARSLING OG HÅNDTERING AF SUNDHEDSTRUSLER
Alle lande, og især udviklingslandene, skal styrke deres kapacitet for tidlig varsling, risikoreduktion og håndtering
af nationale og globale sundhedsrisici.
FN indikator(er):
3.d.1. Kapaciteter inden for det
Internationale Sundhedsregulativ
(IHR) og sundhedsberedskab
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
målepunkter til supplering af FN’s
globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper,
og som adskiller sig væsentligt fra
FN’s indikator. Forslagene under
dette delmål omhandler således
karakteristika ved det danske
sundhedsberedskab i forhold til
eksempelvis antal ansatte og
udgifter.
Øvrige forslag:
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
51
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0051.png
DELMÅL 3.1.
REDUCÉR MØDREDØDELIGHEDEN
70%
60%
50%
60%
57%
Dansk målepunkt 3.1.i.
Andel undervægtige, normalvægtige
og overvægtige gravide
Begrundelse
I Danmark er den svangerskabsrelaterede dødelighed
generelt lav, hvorfor målepunkter under delmålet har
fokuseret på forudsætninger for en sund graviditet og
fødsel. Er den gravides vægt udenfor normalområdet
– det vil sige, er den gravide enten undervægtig eller
overvægtig – har det potentielt indvirkning på såvel den
gravides som fostrets velbefindende under graviditeten
og fødslen. Der er derfor foreslået et målepunkt, der viser
fordelingen af gravide efter vægten i starten af graviditeten.
Konkret anvendes
body mass index
(BMI) baseret på
moderens vægt og højde umiddelbart før graviditeten.
Som udgangspunkt er BMI-data baseret på oplysninger
opgivet af kvinden i forbindelse med første lægebesøg
under graviditeten.
Tendens
I 2018 var lidt mere end hver femte gravide kvinde moderat
overvægtig ved graviditetens start, det vil sige kvinden
havde et BMI på mellem 25 og 30. I perioden 2015-2018
var andelen af moderat overvægtige eller svært over-
vægtige (klasse 1) gravide kvinder svagt stigende,
samtidig med at der er sket et tilsvarende fald i andelen
af gravide kvinder, som var normalvægtige eller under-
vægtige ved graviditetens start.
Baseline
40%
30%
20%
10%
0%
4%
4%
25.0-29.9
(Moderat
20%
21%
8%
9%
3%
3%
1%
2%
Figur 19
BMI blandt gravide ved graviditetens start
overvægt)
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
4%
4%
25.0-29.9
,
,
(Moderat
overvægt)
20%
21%
8%
9%
3%
3%
1%
<18.5
18.5-24.9
(Undervægt) (Normalvægt)
30.0-34.9
(Svær
overvægt
Klasse I)
35.0-39.9
(Svær
overvægt
Klasse II)
40+ (Svær
overvægt
Klasse III)
2015
60%
57%
2016
2017
2018
2%
3%
4%
<18.5
18.5-24.9
,
,
,
(Undervægt) (Normalvægt)
30.0-34.9
,
,
(Svær
overvægt
Klasse I)
35.0-39.9
,
,
(Svær
overvægt
Klasse II)
40+ (Svær
overvægt
Klasse III)
Uoplyst
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser fordeling af BMI for gravide ved graviditetens start i perioden 2015-2018.
Kilde:
Sundhedsdatastyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
52
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0052.png
DELMÅL 3.2.
STOP FOREBYGGELIGE DØDSFALD BLANDT BØRN UNDER FEM ÅR
100%
90%
80%
70%
60%
50%
92%
92%
Dansk målepunkt 3.2.i.
Fødselsvægt blandt nyfødte
Begrundelse
Undervægt og overvægt blandt spædbørn er forbundet
med en række sundhedsmæssige risici. I et forebyggende
perspektiv er det derfor foreslået at anvende levendefødte
børns fødselsvægt som dansk målepunkt.
Tendens
92 procent af alle levendefødte børn er inden for normal-
vægten. Andelen har været relativt konstant i perioden
2015-2018.
Baseline
40%
30%
20%
10%
0%
0%
0%
0%
0%
4%
4%
3%
3%
1%
Ekstrem lav
Figur 20
Fødselsvægt for levendefødte
(< 1000 g)
Meget lav
Lav
Normal
(1000-1500 g) (1500-2500 g) (2500-4500 g)
Høj
(> 4500 g)
uo
2015
2016
2017
2018
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0%
0%
0%
0%
4%
4%
92%
92%
3%
3%
1%
0%
Ekstrem lav
(< 1000 g)
Meget lav
Lav
Normal
(1000-1500 g) (1500-2500 g) (2500-4500 g)
Høj
(> 4500 g)
uoplyst
Note:
Figuren viser fordelingen i fødselsvægt blandt levendefødte, både ved enkelt- og flerfødte i perioden
2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
2015
2016
2017
2018
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
53
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0053.png
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
87%
88%
Dansk målepunkt 3.2.ii.
Andel af gravide, der er aktive rygere
Begrundelse
Det er bredt anerkendt, at rygning under graviditeten
medfører sundhedsmæssige risici for såvel den gravide
som fostret. For eksempel er børn af rygere ved fødslen
i gennemsnit 250 gram mindre end børn af ikkerygere
1
.
Derfor er et forslag til målepunkt under dette delmål en
opgørelse af andelen af gravide, der er aktive rygere.
Tendens
I Danmark er omkring 5 procent af gravide kvinder aktive
rygere, og andelen har været svagt faldende i perioden
2015-2018.
Baseline
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
87%
88%
20%
10%
0%
3%
Moder ryger ikke
7%
3%
6%
2%
Figur 21
Andel af gravide, der er aktive rygere
under graviditeten
2015
2016
2017
Moder ophørt
Moder ryger
Uop
2018
3%
Moder ryger ikke
7%
3%
6%
2%
Uoplyst
4%
Moder ophørt
under graviditeten
Moder ryger
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser andel af gravide,
2015
der henholdsvis ryger, ikke ryger og er holdt op under graviditeten i
perioden 2015-2018.
Kilde:
Sundhedsdatastyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
1
https://www.sst.dk/da/viden/graviditet-og-foedsel/information-til-gravide/rygning
54
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0054.png
DELMÅL 3.3.
BEKÆMP SMITSOMME SYGDOMME
1.600
1.400
1.200
1.483
1.269
Dansk målepunkt 3.3.i.
Antal sygehuserhvervede infektioner
Begrundelse
Debatten om smitsomme sygdomme har især fokuseret
på sexsygdomme og influenza samt de smitsomme
sygdomme og infektioner, man kan erhverve sig i
forbindelse med behandling og/eller indlæggelse på
sygehusene. I relation til sidstnævnte er et konkret forslag
til målepunkt at opgøre antallet af sygehuserhvervede
infektioner, idet udbredelsen af disse sygdomme med
relativt få midler kan minimeres med de rette foranstaltninger.
Tendens
Den største gruppe af sygehuserhvervede infektioner er
urinvejsinfektioner. Her er antallet i 2018 1.269, hvilket er
et fald fra 2015 på 14,4 procent.
Baseline
Antal
1.000
Antal
800
600
400
200
224
263
0
0
Figur 22
Antal sygehuserhvervede infektioner
Bakteriæmi
2015
1.483
1.269
Urinvejsinfektion
2016
2017
2018
Ande
1.600
1.400
1.200
1.000
Antal
800
600
400
200
0
224
263
0
281
Bakteriæmi
Urinvejsinfektion
Andet
2015
2016
Note:
Figuren viser udvikling i det årlige antal forekomster
2017
af smitte
2018
bakteriæmi og urinvejsinfektion
med
i perioden 2015-2018. Kategorien ”Andet” inkluderer C. difficile-infektioner COHA, C. difficile-infektioner
HOHA, dyb infektion efter planlagt total hoftealloplastik og dyb infektion efter planlagt knæalloplastik.
Kilde:
Sundhedsdatastyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
55
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0055.png
Dansk målepunkt 3.3.ii.
Andel af dødsfald, der er
influenzarelaterede
Begrundelse
Hvert år rammes mange tusinde danskere af influenza.
Antallet er afhængigt af for eksempel vejret og effekten af
influenzavaccinen det pågældende år. For langt de fleste
mennesker er influenza ikke en farlig sygdom, men hvert
år er sygdommen dog forbundet med en række dødsfald,
som potentielt kan undgås. Derfor er et konkret forslag til
målepunkt andelen af dødsfald i Danmark, der kan
tilskrives influenza.
Tendens
I Danmark har andelen af influenzarelaterede dødsfald
generelt ligget på mellem en og to procent i perioden
2015-2019. Undtagelsen er 2018, hvor der var relativt
mange influenzatilfælde, hvilket også afspejler sig i
andelen af influenzarelaterede dødsfald. Således var
cirka hvert 20. dødsfald influenzarelateret i 2018.
Baseline
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
Figur 23
Andel af dødsfald, der er influenzarelaterede
1,55%
1,38%
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udvikling i andel af dødsfald i Danmark, der er influenza-relaterede dødsfald i perioden
2015-2019.
Kilde:
Statens Serum Institut
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
56
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0056.png
DELMÅL 3.4.
RED FLERE FRA AT DØ AF IKKE-SMITSOMME SYGDOMME,
OG STYRK MENTAL SUNDHED
Dansk målepunkt 3.4.i.
Antal personer per 1.000 indbyggere,
der anvender psykofarmaka
450
Antal
Begrundelse
400
I debatten om ikke-smitsomme sygdomme har psykiske
lidelser, herunder depression, fyldt en del. Derfor er et
350
konkret forslag til målepunkt at opgøre antallet af personer
per 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka.
300
Psykofarmaka er en samlet betegnelse for lægemidler
rettet mod forskellige psykiske lidelser.
250
200
150
100
50
30
34
Tendens
I 2019 anvendte 125 ud af 1.000 indbyggere psykofarmaka.
I forhold til 2015 er der sket et fald, idet antallet dette år
var 130 ud af 1.000 indbyggere. Brugen af psykofarmaka
er generelt stigende med alderen, ligesom relativt flere
kvinder end mænd benytter denne form for lægemidler.
Undtagelsen er i aldersgruppen under 18 år, hvor relativt
flest mænd benytter psykofarmaka. Således anvender
197
knap 34 ud af 1.000 drenge og unge mænd under 18 år
183
172
psykofarmaka, mens det hos piger og unge kvinder i
162
151
samme aldersgruppe er knap 22 ud af 1.000. Blandt de
128 123
127
119
ældste borgere på 80 år og derover er forbruget relativt
108 106
størst. I denne aldersgruppe anvender cirka 265 ud af
89
88 88
83
77
71
1.000 mænd psykofarmaka. Hos kvinderne er tallet 387
65
58
ud af 1.000.
20
22
26
28
Hele
befolkningen
Hele
befolkningen
Hele
befolkningen
Hele
befolkningen
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
274
244
225
158
0
Kvinder
Mænd
Mænd
Baseline
Antal
450
Figur 24
Antal personer per 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka
0 - 17 år
18 - 24 år
25 - 44 år
2015
2016
45 - 64 år
2017
2018
2019
65 - 79 år
422
400
387
373
339
350
300
290
274
244
225
197
203
183
162
151
172
265
Antal
250
200
158
158
150
150
130 125
128 123
108 106
83
58
65
89
71
88
88
127
119
101
99
100
77
50
30
34
20
22
26
28
0
Hele
befolkningen
Hele
befolkningen
Hele
befolkningen
Hele
befolkningen
Hele
befolkningen
Hele
befolkningen
Hele
befolkningen
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Mænd
Mænd
Mænd
Mænd
0 -
17 år
0 --
17 år
0 17 år
18 -
-
24 år
18 24 år
25 - 44
år
25 - 44
år
2015
2016
45 -
64 år
45 -
64 år
2017
2018
2019
65 79
år
65 -
-
79
år
80+
80+
Alle aldersgrupper
Alle aldersgrupper
Note:
Figuren viser udvikling i antal personer per 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka fordelt på køn og alder i perioden 2015-2019.
Kilde:
Sundhedsdatastyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
57
Hele
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0057.png
14
Dansk målepunkt 3.4.ii.
Antal sygemeldinger med
egen sygdom per person
Antal
12
10
8
9 9 9 9 9 8
8 8 8 8 9 9
8 8
10
9 9
9
6
7
6 7
7
6
6
6 6
7
7
8
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
55-59 år
Over 60 år
Over 60 år
Baseline
Under 20 år
Figur 25
Antal fraværsdage på grund af egen sygdom per fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn
Antal
Hele befolkningen
Under 20 år
Mænd
2015
11 11
9 9 9 9 9 8
8 8 8 8 9 9
8 8
9 9
9
10
7
7
8
9
7
7
9
12 12 11
2016
2017
11 11
2018
12
11
14
12
10
Antal
8
6
4
2
0
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
Over 60 år
Over 60 år
55-59 år
Under 20 år
Under 20 år
Under 20 år
Over 60 år
5 4
11 11 11 11
10
11 11
6
4 4
6 6
6 7 6 6 6 6 6 6
6 6
5
5
Hele befolkningen
Hele befolkningen
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Note:
Figuren viser udviklingen i det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af egen sygdom per fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn. Antallet af fraværsdage er opgjort med decimaler, hvorfor forskelle i højden på
2015
2016
2017
2018
søjler med samme værdier kan forekomme. Data er fra perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
58
Gør Verdensmål til Vores Mål
Under 20 år
Begrundelse
6
5
Den fysiske og mentale trivsel blandt danskerne kommer
4
4
blandt andet til udtryk som fravær fra arbejdspladsen og
kan vurderes ud fra omfanget af fravær fra ens arbejds-
2
plads. Derfor er et forslag til målepunkt at opgøre det
årlige antal fraværsdage som følge af egen sygdom
0
per
fuldtidsansat.
6
6 6 6 6
6
Tendens
Generelt har ansatte på danske
4
arbejdspladser i gennem-
4
snit otte-ni fraværsdage som følge af egen sygdom. Der er
mindre variationer på tværs af aldersgrupper. Kvinder har
generelt et højere gennemsnitligt antal sygedage end
mænd, hvilket gælder for alle aldersgrupper.
5
5
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0058.png
90%
80%
70%
60%
50%
40%
81% 83%
70% 72%
66% 67%
57%
Dansk målepunkt 3.4.iii.
Andel af kræftramte, der overlever kræft
Begrundelse
I debatten om ikkesmitsomme sygdomme har kræft fyldt
en del. Cirka hver tredje dansker rammes af kræft på et
tidspunkt i livet, så de fleste kender eller har kendt nogen,
der har været ramt. Der findes flere former for kræft, der
alle kan være dødelige, hvis de ikke opdages i tide. Derfor
har flere forslag til målepunkter vedrørt adgang til hurtig
behandling af høj kvalitet. Et konkret forslag til målepunkt
er andelen af personer, der overlever kræft, henholdsvis
et, tre, fem og ti år efter, at diagnosen bliver stillet. Måle-
punktet kan opgøres på alder, køn og region samt efter
kræftform.
Tendens
Fra perioden 2013-2015 til 2016-2018 har andelen, der
overlever kræft, generelt været svagt stigende, når der
ses på overlevelsesraten både et, tre, fem og ti år efter,
diagnosen blev stillet.
Baseline
30%
20%
10%
0%
Figur 26
Andel af kræftramte,
overlevelse i pct.
kræft
der overlever
overlevelse i pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Rel. 1-års
overlevelse i pct.
Rel. 3-års
overlevelse i pct.
Rel. 5-års
overlevelse i pct.
81% 83%
70% 72%
Rel. 1-års
Rel. 3-års
Rel. 5-års
overlevelse i pct.
Rel. 10
overlevel
2013-2015
2016-2018
66% 67%
57%
60%
Rel. 10-års
overlevelse i pct.
2013-2015
2016-2018
Note:
Figuren viser udvikling i et, tre, fem og ti års overlevelse for alle personer diagnosticeret med kræft,
eksklusive basocellulær- og anden hudkræft end modermærkekræft, i perioderne 2013-2015 og
2016-2018. Relativ (”rel.” i figur) overlevelse kan fortolkes som sandsynligheden for at overleve en kræft-
sygdom, når der er justeret for andre dødsårsager. Relativ overlevelse beregnes som forholdet mellem
den observerede overlevelse blandt kræftramte og den forventede overlevelse for disse, såfremt de ikke
var ramt af kræft.
Kilde:
Sundhedsdatastyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
59
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0059.png
DELMÅL 3.5.
FOREBYG OG BEHANDL STOF- OG ALKOHOLMISBRUG
Dansk målepunkt 3.5.i.
Andel af unge, der tager illegale stoffer
Begrundelse
Danske unges brug og misbrug af stoffer og alkohol har
vakt bekymring i debatten. I forhold til andre europæiske
lande har danske unge et relativt højt alkoholforbrug.
Derudover har flere eksperimenteret med illegale stoffer.
Derfor er et forslag til målepunkt at opgøre andelen af
unge i alderen 16-24 år, der har taget illegale stoffer.
Tendens
Den seneste undersøgelse af narkotikasituationen i
Danmark foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2017 viser,
at knap hver femte ung i alderen 16-24 år har prøvet hash
inden for det seneste år. 4,4 procent har prøvet kokain,
mens andelen, der har prøvet andre former for illegale
stoffer, begrænser sig til mellem 0,1 procent og 1,6 procent
afhængig af typen af illegale stoffer. I forhold til 2013 er
andelen af 16-24-årige, der inden for det seneste år har
prøvet et eller flere forskellige illegale stoffer, generelt
faldet. Faldet kan særligt tilskrives et fald i andelen, der
har prøvet hash og GHB. Omvendt er der sket en stigning
i andelen, som har prøvet kokain.
Baseline
Figur 27
Andel af 16-24-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år
30,0%
30%
25,0%
25%
23,9%
19,8%
2013
2017
20%
20,0%
15,0%
15%
10,0%
10%
5,0%
5%
4,4%
1,6% 1,6%
2,3%
0,8% 0,8%
1,0% 1,6%
0,3% 0,7%
0,1% 0,4%
1,5%
0,7%
3,9%
0,1%
0%
0,0%
Hash
Amfetamin
Kokain
Psilocybin-
svampe
Ecstasy
LSD
Heroin
Ketamin
GHB
Note:
Figuren viser andel af 16-24-årige, der havde et aktuelt forbrug af illegale stoffer i 2013 og 2017. Et aktuelt forbrug vil sige, at personen har prøvet ét eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år.
LSD står for lyserg-syre-diethylamid, GHB står for gamma-hydroxy-butyrat. Data er fra 2013 og 2017.
Kilde:
Sundhedsstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
60
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0060.png
18.000
16.000
14.000
12.000
11.020
14.824
16.961
12.796
Dansk målepunkt 3.5.ii.
Antal personer i behandling for
stofmisbrug
Begrundelse
Alkohol og stoffer er afhængighedsskabende, og for
borgere, som ønsker at komme ud af et misbrug, er det
vigtigt, at der findes behandlingstilbud, som kan hjælpe
dem ud af deres afhængighed. Derfor er et konkret forslag
til målepunkt at opgøre, hvor mange der gør brug af
behandlingstilbud i forbindelse med stofmisbrug og
dermed er i behandling for stofmisbrug. Opgørelsen
opdeles på køn og alder (over/under 18 år).
Tendens
I 2018 var knap 17.000 personer i behandling for stofmis-
brug, heraf var tre ud af fire mænd. Antallet af personer i
behandling for stofmisbrug har været svagt stigende i
perioden 2015-2018. Således er antallet steget med
cirka 14 procent i perioden. For mænd steg andelen med
cirka 16 procent, mens stigningen blandt kvinder var cirka
9,5 procent.
Baseline
Antal
Antal
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
2015
2016
2017
Kvinder
16.961
3.804
4.165
0
Figur 28
Antal personer i behandling for stofmisbrug
Hele befolkningen
Mænd
2018
18.000
16.000
14.000
12.000
11.020
14.824
12.796
Antal
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2015
2016
2017
2018
3.804
4.165
Note:
Figuren viser udvikling
Hele befolkningen
i antal personer i behandling for stofmisbrug fordelt
Kvinder
i perioden
efter køn
Mænd
2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
61
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0061.png
12%
10,3%
10%
8,5%
8,6%
8%
6,8%
6,9%
Dansk målepunkt 3.5.iii.
Andel af befolkningen, der overskrider
risikogrænsen for alkoholindtag
Begrundelse
I debatten er det blevet fremhævet, at alkohol fylder en del
i den danske kultur og måde at være sammen på. Samtidig
har der været fokus på de personlige og samfundsmæssige
problemer, et overforbrug af alkohol kan føre til. Derfor er
12%
et konkret forslag til målepunkt at opgøre andelen af
befolkningen over 16 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens
højrisikogrænse for alkoholindtag. Sundhedsstyrelsens
10%
højrisikogrænse for alkoholindtag er henholdsvis 21
genstande for mænd og 14 genstande for kvinder om
8%
ugen. Er man kvinde, går grænsen ved 14 genstande
om ugen. Målepunktet kan opgøres på køn, alder,
6%
uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus.
Tendens
Generelt har andelen af befolkningen, der indtager flere
genstande om ugen end Sundhedsstyrelsen anbefaler
ved sin højrisikogrænse, været faldende fra 2013 til 2017.
I 2010 havde mere end hver tiende dansker over 16 år
således et indtag over højrisikogrænsen. I 2017 var
andelen knap 7 procent. Der er relativt flere mænd end
kvinder, der overskrider højrisikogrænsen. For begge køn
har andelen været faldende i perioden.
4%
2%
0%
6%
4%
2%
5,2%
Baseline
Figur 29
Andel af befolkningen, der overskrider Sundhedsstyrelsens
0%
højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag
2013
Hele befolkningen
Mænd
2017
Kvinder
12%
10,3%
10,3%
10%
8,5%
8,5%
8,6%
8,6%
8%
6%
4%
2%
0%
6,8%
6,8%
6,9%
6,9%
5,2%
5,2%
2013
2013
2017
Kvinder
Mænd
2017
Kvinder
Note:
Figuren viser udvikling i andel af befolkning over 16 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens
højrisikogrænse for alkoholindtag i 2013 og 2017. Højrisikogrænsen for alkoholindtag er defineret
ved 21 genstande ugentlig for mænd og 14 for kvinder. Data er fra Den Nationale Sundhedsprofil,
der udføres hvert fjerde år og her opgjort med data fra 2013 og 2017.
Kilde:
Sundhedsstyrelsen
Hele befolkningen
Mænd
Hele befolkningen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
62
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0062.png
Dansk målepunkt 3.5.iv.
Alder ved alkoholdebut
Begrundelse
Som supplement til andelen af befolkningen, der
drikker flere genstande om ugen end defineret ved
højrisikogrænsen, er et forslag til målepunkt alderen ved
alkoholdebut, det vil sige i hvilken alder første genstand
blev indtaget. Disse data findes i skolebørnsundersøgelsen.
Her er det dog alene de 15-årige, der er spurgt, hvorfor
personer, der indtager deres første genstand i en alder
af 16 år eller derover, ikke vil indgå.
Tendens
I den seneste skolebørnsundersøgelse fra 2018 fremgår
det, at hovedparten af pigerne har deres alkoholdebut,
når de er 14 år. Hos drengene er debutalderen mere
fordelt. For eksempel er der relativt flere drenge end piger,
der indtager deres første genstand, når de er 11 år eller
derunder. I en alder af 15 år har cirka 14 procent af
drengene og knap 18 procent af pigerne dog stadig
ikke haft deres alkoholdebut. I forhold til skolebørns-
undersøgelsen fra 2014 gælder, at en relativ større andel
blandt både piger og drenge er 15 år eller derover, når de
har deres alkoholdebut.
Baseline
Figur 30
Alder ved alkoholdebut
40%
35%
40%
25% 25%
2014
2014
34% 34%
2018
2018
29% 29%
23% 23%
24% 24%
25%
30%
20%
25%
15%
20%
10%
15%
5%
10%
0%
5%
0%
21% 21%
17% 17%
17% 17%
14% 14%
12% 12%
10% 10%
6%
8%
6%
8%
4%
8%
6%
6%
8%
Aldrig
Aldrig
≤ 11 år
≤ 11 år
4%
12 år
13 år
14 år
14 år
≥ 15 år
≥ 15 år
Aldrig
Aldrig
≤ 11 år
≤ 11 år
12 år
5%
5%
14% 14%
14% 14%
13 år
17% 17%
17% 17%
14 år
14 år
≥ 15 år
≥ 15 år
Piger
12 år Piger 13 år
Drenge
12 år Drenge 13 år
Note:
Figuren viser alderen for elevers alkoholdebut fordelt på drenge og piger i 2014 og i 2018.
Kilder:
Den Danske
Health and Behaviour in School Children-styregruppe
og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Piger
Drenge
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
23% 23%
30%
35%
26% 26%
27% 27%
63
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0063.png
DELMÅL 3.6.
HALVÉR ANTALLET AF DRÆBTE OG SÅREDE I TRAFIKKEN
Dansk målepunkt 3.6.i.
Antal domme efter færdselsloven
Begrundelse
Et væsentligt element i indsatsen for at få reduceret
antallet af dræbte og sårede i trafikken er at sikre, at
færdselsloven overholdes og at sætte ind overfor dem,
der ikke følger reglerne. Derfor er
113.065
et forslag til målepunkt
120.000
en opgørelse af antallet af strafferetlige afgørelser efter
100.000
færdselsloven. Målepunktet kan opgøres på art og
80.000
afgørelsestyper. Således indeholder målepunktet også
afgørelser, hvor tiltalen frafaldes.
60.000
40.000
20.000
Færdselslovsovertrædelser i alt
2016
2017
110.562
Antal
Tendens
Hovedparten af de strafferetlige afgørelser vedrører
mindre overtrædelser af færdselsloven, der typisk straffes
med bøder, hvilket
3.000
afspejler sig i fordelingen af de
også
2.652
strafferetlige afgørelser efter afgørelsestype. Blandt de
110.562
2.500
mere alvorlige forseelser, herunder primært spirituskørsel,
2.024
2.000
er der registreret en stigning i 2018 efter et fald i 2016 og
2017.
1.500
1.000
500
0
206
Tiltale undladt
2019
1.046
785
413
157
Baseline
Antal
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
0
Figur 31
Antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven
2015
113.065
Figur 33
Antal strafferetlige afgørelser efter afgørelsestype
Dom til frihedsstraf
Tiltalefrafald
Antal
3.000
2.500
2.000
Antal
1.500
1.000
500
206
1.046
785
413
157
Dom til frihedsstraf
2.024
2.652
2015
2016
2017
Anden afgø
2018
2019
2018
374
Færdselslovsovertrædelser i alt
2015
2016
2018
2019
2.652
2017
Note:
Figuren viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven i perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
2.500
3.000
2.000
Opdeling – Geografi
Antal
Nationalt
Regionalt
1.500
Kommunalt
2.024
Opdeling – Befolkning
Køn
Alder
Herkomst
Indkomst
Tiltalefrafald
Tiltale undladt
Anden afgørelse
3.000
2.652
afgørelser efter færdselsloven opdelt på afgørelsestype i
Note:
Figuren viser det samlede antal strafferetlige
2017
2015
2016
2018
2019
perioden 2015-2019, eksklusiv bødeafgørelser.
2.500
Kilde:
Danmarks Statistik
2.024
2.000
Antal
Opdeling – Geografi
1.500
Opdeling – Befolkning
Køn
Alder
Herkomst
Indkomst
1.046
0
1.000
1.046
785
157
206
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
1.000
413
374
500
0
206
785
413
157
20.000
500
0
Figur 32
Antal strafferetlige afgørelser efter
Tiltalefrafald
overtrædelsens art
undladt
Dom til frihedsstraf
Tiltale
Antal
Antal
2015
7.007
Figur
afgørelse
Anden
34
Antal strafferetlige bødeafgørelser
Dom til frihedsstraf
Antal
110.000
108.000
2015
109.058
109.058
Tiltalefrafald
2016
2017
Tiltale undladt
2018
2019
Anden afg
2016
7.353
2017
2018
2019
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
106.912
3.162
28
15
3.234
106.000
104.000
Antal
1.012
876
Færdselsuheld
uspecificeret
Færdselsuheld med spiritus
Spirituskørsel
Mangler ved køretøj
102.000
100.000
98.000
96.000
94.000
Bødeafgørelse
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser det antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven opdelt på overtrædelsens art i
perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
2015
2016
2018
2019
Note:
Figuren viser det samlede antal strafferetlige
2017
bødeafgørelser i perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
64
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0064.png
Dansk målepunkt 3.6.ii.
Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne
i færdselsuheld
Begrundelse
Et målepunkt for sikkerheden i trafikken, hvad enten det
vedrører infrastruktur eller trafikanternes adfærd, er
antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdsels-
uheld. Konkret opgøres antallet af dræbte og alvorligt
tilskadekomne, som politiet har registreret. Alvorligt
tilskadekomne defineres som personer, der efter et
færdselsuheld har modtaget behandling på skadestue eller
akutmodtagelser på sygehuse. Opgørelsen omfatter dog
kun de personskader, der er kommet til politiets kendskab,
hvorfor der kan være et mørketal. Målepunktet kan
opdeles på transportmiddel.
Tendens
I hovedparten af færdselsuheldene med dødelig udgang
har transportmidlet været en almindelig personbil. Fra
2017 til 2018 er der registreret et mindre fald i antallet af
dræbte bilister. Biler er også involveret i hovedparten af de
færdselsuheld, hvor der er alvorligt tilskadekomne. I 2018
er der dog sket en væsentlig stigning i antallet af alvorligt
tilskadekomne cyklister, hvorfor cykler nu er involveret i
stort set lige så mange færdselsuheld med alvorligt
tilskadekomne som almindelige personbiler.
Baseline
Figur 35
Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel
Antal
700
700
600
600
500
500
400
400
300
300
200
200
100
100
0
0
602
602
512
512
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
581
581
580
580
284
166
74
74
166
62
62
19
19
21
21
5
5
2
2
14
14
8
8
26
26
28
28
27
27
30
30
13
13
20
20
176
176
36
36
16
16
195
195
147
147
232
232
58
58
57
57
284
Andre
Andre
Fodgænger
Fodgænger
Motorcykel
Motorcykel
Dræbte
Dræbte
Dræbte
Alvorligt
tilskadekomne
Alvorligt
tilskadekomne
Alvorligt tilskadekomne
Note:
Figuren viser udvikling i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel i perioden 2015-2018. Opgørelsen er baseret på sager, som politiet har kendskab til og dermed registrerer.
Danmarks Statistik bemærker, at der kan være et mørketal i forhold til tilskadekomne.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
Fodgænger
Fodgænger
Motorcykel
Motorcykel
Almindelig
Almindelig
personbil
personbil
Knallert 45
Knallert 45
Almindelig
Almindelig
personbil
personbil
Knallert 45
Knallert 45
Knallert
Knallert
Knallert
Knallert
Andre
Andre
Cykel
Cykel
Cykel
Cykel
65
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0065.png
DELMÅL 3.7.
GIV ALLE ADGANG TIL SEKSUEL- OG REPRODUKTIV SUNDHED
OG FAMILIEPLANLÆGNING
Dansk målepunkt 3.7.i.
Antal diagnosticerede sexsygdomme
blandt unge
Begrundelse
I dansk sammenhæng har debatten om seksuel og
reproduktiv sundhed især fokuseret på at forebygge
sexsygdomme hos den unge del af befolkningen, blandt
andet gennem oplysning om risici forbundet med sex-
sygdomme og oplysning om prævention. Et konkret
forslag til målepunkt er i den forbindelse forekomsten
af sexsygdomme blandt de 15-24-årige opdelt på køn.
Tendens
Den hyppigste sexsygdom er klamydia. Hvert år registreres
næsten 20.000 tilfælde af klamydia blandt både mænd og
kvinder. Gonoré er en anden udbredt sexsygdom. Især
blandt mænd har forekomsten af denne sexsygdom været
stigende i perioden 2015-2019. Generelt er forekomsten af
sexsygdomme relativt mere udbredt blandt mænd end
kvinder. For begge køn gælder dog, at forekomsten af
HIV-infektion er faldet støt i perioden.
Baseline
Figur 36
Forekomst af sexsygdomme blandt 15-24-årige fordelt på type og køn
31.783
Antal
35.000
30.000
25.000
12.585
13.596
20.000
15.000
10.000
2.199
982
358
282
440
208
189
142
5.000
0
1.653
19.198
19.837
33.433
2015
2016
2017
2018
2019
1.473
Deloitte tjekker tal for 2019
386
319
47
671
726
74
54
39
Klamydia
HIV-infektio n
Go no ré
Syfilis
Klamydia
HIV-infektio n
Go no ré
Mænd
Mænd
Syfilis
Klamydia
HIV-infektio n
Go no ré
Kvinder
Kvinder
Syfilis
Hele befolkningen
Hele befolkningen
Note:
Figuren viser udvikling i antal af diagnosticerede sexsygdomme blandt unge i alderen 15-24 år fordelt på køn og type i perioden 2015-2018/2019. Opgørelsen indeholder sexsygdomme, der er omfattet af de individuelt
anmeldelsespligtige sygdomme. Der er tale om nyregistrerede tilfælde. Undtagelsen er opgørelsen af forekomsten af klamydia. Tal for klamydia er hentet fra en anden opgørelse end de øvrige sexsygdomme. Denne opgørelse er
ikke opdateret med tal for 2019 ved projektets afslutning.
Kilde:
Statens Serum Institut
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
66
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0066.png
Dansk målepunkt 3.7.ii.
Antal tilladelser til juridisk kønsskifte
Begrundelse
I de seneste år har der i Danmark været stigende fokus på
muligheden for at være det køn, man føler sig som, uagtet
hvilken krop, man er givet fra naturens side. Der er
samtidig sket en udvikling i forhold til mulighederne for
henholdsvis juridisk og operativt kønsskifte. I 2014 blev
det muligt for personer over 18 år at skifte personnummer
i CPR-registret og dermed skifte køn juridisk. Ligeledes er
det under visse omstændigheder muligt for transkønnede
personer at få foretaget operativt kønsskifte, hvor de i
samarbejde med en sexologisk klinik behandles med
hormoner og/eller gennemgår operative indgreb med
henblik på at få det fysiske køn til i størst mulig udstræk-
ning at svare til det oplevede køn. Et konkret målepunkt
i den forbindelse er antallet af tildelinger af nyt person-
nummer i sager om juridisk kønsskifte.
Tendens
I 2015, umiddelbart efter muligheden blev indført i 2014,
blev 263 personer tildelt juridisk kønsskifte. Herefter faldt
antallet til 162, og i 2018 og 2019 har antallet ligget stabilt
på 186 tildelinger. Det skal bemærkes, at der måles på
tildelinger. Antallet af ansøgninger kan være højere.
Baseline
Figur 37
Antal tildelinger af nyt personnummer i sager om
juridisk kønsskifte
Antal
300
250
200
Antal
150
100
50
0
186
263
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udvikling i antal af godkendte ansøgninger om juridisk kønsskifte i perioden 2015-2019.
Kilde:
Det Centrale Personregister
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
67
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0067.png
Dansk målepunkt 3.7.iii.
Alder på førstegangsfødende kvinder
Begrundelse
Kvinders fertilitet falder med alderen. Jo længere en kvinde
venter med at få børn, jo sværere bliver det – alt andet lige.
Danske kvinder er i et internationalt perspektiv ældre, når
de får deres første barn. Det kan der være flere årsager til,
men det kan give udfordringer i forhold til kvindernes
muligheder for at få børn ved egen hjælp. Derfor er et
konkret forslag til målepunkt om seksuel og reproduktiv
sundhed og familieplanlægning, i en dansk sammenhæng,
at opgøre alderen på førstegangsfødende kvinder.
Tendens
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var
i 2019 29,4 år. Alderen har været svagt stigende fra 2015,
hvor den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende
kvinder var 29,1 år.
Baseline
Figur 38
Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder
Alder
30
29,5
29
28,5
28
29,4
29,1
Alder
27,5
27
26,5
26
25,5
25
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udvikling i alderen på førstegangsfødende kvinder i perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
68
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0068.png
4.500
4.000
3.500
3.000
4.187
3.518
3.637
3.617
2.673
1.958
1.340
2.701
2.115
1.988
Dansk målepunkt 3.7.iv.
Antal provokerede aborter
Begrundelse
I Danmark har alle kvinder over 18 år, og som opholder sig
i Danmark, fri adgang til abort før udgangen af 12. graviditets-
uge. Det foreslås at opgøre antallet af provokerede aborter,
som et relevant aspekt af seksuel og reproduktiv sundhed
og familieplanlægning i en dansk sammenhæng. Måle-
punktet har to perspektiver. Det ene perspektiv fremhæver
kvindens ret til at få abort, eksempelvis hvis kvinden er
blevet uønsket gravid, hvis graviditeten kan true kvindens
helbred, eller hvis der er noget galt med fostret. Dette
betyder, at antallet af provokerede aborter skal have en vis
størrelse. Det andet perspektiv betoner en begrænsning af
antallet af provokerede aborter med den argumentation, at
uønskede graviditeter i flere tilfælde kunne være undgået
gennem oplysning om og brug af prævention. Dette
perspektiv har særligt fokus på unge kvinder, og derfor er
det også relevant at opgøre målepunktet efter aldersgrupper.
Tendens
Det er særligt blandt kvinder i 20erne, at antallet af aborter
er relativt højt. I perioden 2015-2018 er der observeret et
væsentligt fald i antallet af provokerede aborter blandt de
yngre grupper af kvinder i aldergrupperne 15-19 og 20-24
år.
Baseline
Antal
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
15-19
1.958
1.340
4.187
Antal
2.500
2.000
1.500
1.000
500
15-19
20-24
25-29
2016
30-34
2017
991
910
Figur 39
Antal provokerede
0
aborter efter aldersgruppe
2015
35-39
2018
40-44
3.518
3.637
3.617
2.673
2.701
2.115
1.988
Antal
991
910
97
81
20-24
25-29
2015
2016
30-34
2017
35-39
2018
40-44
45-49
Note:
Figuren viser udvikling i antal provokerede aborter opgjort efter 5-års aldersintervaller i perioden
2015-2018.
Kilde:
Sundhedsstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
69
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0069.png
DELMÅL 3.8.
GIV ALLE ADGANG TIL LÆGEHJÆLP
25.000 25.000
25.000
20.000 20.000
20.000
27,8%27,8%
27,8%
30% 30%
30%
25% 25%
25%
17.227 17.227
17.227
Dansk målepunkt 3.8.i.
Andel af drenge, der får HPV-vaccine
Begrundelse
I Danmark har alle som udgangspunkt adgang til gratis
lægehjælp. Derfor har debatten under dette delmål
primært fokuseret på de steder i sundhedsvæsnet, hvor
der er eller har været forskelle i sundhedstilbuddene,
afhængigt af hvilken befolkningsgruppe man tilhører, eller
hvor man bor. Det gælder for eksempel vaccination mod
HPV (human papilloma virus), der i Danmark tilbydes alle
piger, der er fyldt 12 år. HPV-vaccinationen er gratis.
Fra 1. juli 2019 fik drenge, der fylder 12 år 1. juli 2019 eller
senere, tilsvarende tilbud. Derfor er det relevant at opgøre,
hvor mange drenge i målgruppen, der tager imod tilbuddet
og dermed bidrager til begrænsningen af udbredelsen af
HPV, som vaccinationen beskytter mod. I et fremadrettet
perspektiv kan målepunktet alene opgøres som antal
uddelte vaccinationer til drenge generelt for dermed
også at inkludere drenge, hvis forældre selv betaler for
vaccinationen, samt drenge i andre aldersgrupper, for
eksempel 13- eller 14-årige.
Tendens
Der er i perioden 1. september til slut december 2019
givet i alt 4.784 HPV-vaccinationer. I forhold til målgruppens
størrelse på 17.227 drenge født i perioden 1. juli 2007 til
31. december 2007 betyder det, at cirka 28 procent af
drengene i den relevante aldersgruppe er vaccineret.
Tilbuddet er relativt nyt, og derfor kan det forventes, at
dækningen vil stige, når programmet har haft længere
varighed.
15% 15%
15%
10.000 10.000
10.000
Baseline
10% 10%
10%
4.784 4.784
4.784
Figur 40
Antal uddelte vaccinationer og antal drenge i den relevante
målgruppe, samt
0 0
andelen, der er vaccineret med HPV1 vaccinen
0
Uddelte vaccinationer
Uddelte vaccinationer
Antal Andel
Andel
Antal
drenge
Andel
Uddelte
Uddelte vaccinationer Antal drenge
vaccinationer
Antal drenge
drenge
Andel
5.0005.000
5.000
5% 5% 5%
0% 0% 0%
Antal
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Uddelte vaccinationer
Antal drenge
Andel
4.784
27,8%
Andel
30%
25%
17.227
20%
15%
10%
5%
0%
Andel
Antal
Note:
Figuren viser antallet af uddelte vaccinationer, antal drenge i den relevante målgruppe, og den
udledte andel i perioden fra 1. september 2019 til 31. december 2019. Bemærk, at målgruppen er defineret
som drenge født fra 1. juli 2007 til 31. december 2007.
Kilde:
Statens Serum Institut
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
70
Gør Verdensmål til Vores Mål
Andel
Antal
Antal
Antal
15.000 15.000
15.000
20% 20%
20%
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0070.png
Dansk målepunkt 3.8.ii.
Antibiotikaforbrug
Begrundelse
En dimension i debatten om adgangen til lægehjælp har
også vedrørt forkert eller for meget medicinering. I den
forbindelse er fremhævet danskernes relativt store forbrug
af antibiotika, der medfører flere multiresistente bakterier,
der er svære at behandle. Et forslag til målepunkt er derfor
en opgørelse af antallet af danskere med systematisk brug
af antibakterielle midler. Konkret opgøres dette som
antallet af indløste recepter på antibiotika per 1.000
indbyggere. Det bemærkes, at der er tale om person-
henførbart salg, der er salg på recept til personer med
et dansk cpr-nummer. Det vil sige, at recepter indløst af
læger til brug i klinik eller på lægevagt samt recepter til
udlændinges køb af medicin i Danmark ikke indgår.
Tendens
I perioden 2015-2019 er antallet af indløste recepter på
antibiotika i forhold til befolkningen faldet. Således blev der
indløst 234 recepter på antibiotika per 1.000 indbyggere i
2019, mens antallet var 273 recepter per 1.000 indbyggere
i 2015. Kvinder indløser generelt flere recepter på antibiotika
end mænd. I 2019 var der 191 recepter på antibiotika per
1.000 mænd. Hos kvinderne var antallet 277 indløste
recepter på antibiotika per 1.000 kvinder.
Baseline
Figur 41
Antal indløste recepter på antibiotika per 1.000 indbyggere
AntalAntal
Antal
Antal
Antal
Antal
350
350
350 350
350
300
300
300 300 273 273
300
273
273
273
250
250
250 250
250
200
200
200 200
200
150
150
150 150
150
100
100
100 100
100
50
50
50 50
50
0
00
00
HeleHele befolkningen
befolkningen
Hele befolkningen
Hele befolkningen
Hele befolkningen
Mænd
Mænd
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Kvinder
234 234 225 225
234
234
234
225
225
225
191
191
191 191
191
2015 2015 20162017 2017 20182019 2019
20152016 2016 20172018 2018 2019
2015
2015 2016
2016 2017
2017 2018
2018 2019
2019
321
321 321
321
321
277
277 277
277
277
Note:
Figuren viser udvikling i antal indløste recepter på antibiotika per 1.000 indbyggere opgjort på køn i
perioden 2015-2019.
Kilde:
Sundhedsdatastyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
71
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0071.png
Antal
Dansk målepunkt 3.8.iii.
Antal privatpraktiserende læger
per 100.000 indbyggere
Begrundelse
Alle personer med en dansk folkeregisteradresse er
tilknyttet en privatpraktiserende læge. Der kan imidlertid
være forskel på udbuddet af privatpraktiserende læger, og
dermed også på, hvor langt man har til sin læge, afhængigt
af, hvor i landet, man bor. Et konkret forslag til målepunkt
er derfor antallet af privatpraktiserende læger per 100.000
indbyggere. Målepunktet kan opgøres på regioner.
Tendens
I 2018 var der knap 101 privatpraktiserende læger per
100.000 indbyggere. Fra 2015 og 2016, hvor der var 99
læger per 100.000 indbyggere, er der således tale om en
mindre stigning. Antallet af læger per 100.000 indbyggere
varierer på tværs af regioner. Særligt i Nordjylland og på
Sjælland er der relativt få læger i forhold til indbyggertallet.
Baseline
Antal
120
100
80
60
40
20
99,2
100,9
110,7
112,3
90,0
89,5
97,1
101,0
99,3
100,6
0
Figur 42
Antal privatpraktiserende læger per 100.000 indbyggere
Hele landet
Hovedstaden
Sjælland
2016
100,6
81,0
Syddanmark
2018
Midtjylland
2015
99,2
100,9
110,7
112,3
90,0
89,5
97,1
101,0
99,3
2017
120
100
80
Antal
60
40
20
0
82,6
Hele landet
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udvikling i antal privatpraktiserende læger per 100.000 indbyggere opdelt på regioner i
perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
72
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0072.png
84
83
82
81
80,6
82,5
83,2
81,3
Dansk målepunkt 3.8.iv.
Middellevetiden
Begrundelse
En indikation på, at befolkningen har adgang til kvalificeret
lægehjælp og et generelt velfungerende sundhedssystem,
er middellevetiden. Derfor er et konkret forslag til
målepunkt at følge udviklingen i befolkningens middel-
levetid. Middellevetiden for 0-årige er det gennemsnitlige
antal år, som en nyfødt kan forvente at leve, forudsat at
de nuværende dødshyppigheder holder sig konstante i
fremtiden.
Tendens
I perioden 2015-2019 er danskernes middellevetid steget.
En nyfødt i 2019 kan således forvente at leve i 81,3 år.
Middellevetiden for kvinder er med en forventet levetid på
83,2 år knap fire år højere end middellevetiden for mænd.
År
80
79
78
78,6
79,3
År
Baseline
77
2015
2016
2017
2018
2019
76
Figur 43
Middellevetiden for 0-årige i Danmark fordelt på køn
År
84
83
82
81
80
79
78
77
76
2015
2016
78,6
80,6
82,5
Mænd
Kvinder
Hele befolkningen
83,2
81,3
79,3
2017
2018
2019
Mænd
Kvinder
Hele befolkningen
Note:
Figuren viser udvikling i middellevetiden for 0-årige i Danmark i perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
73
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0073.png
DELMÅL 3.9.
REDUCÉR SYGDOM OG DØDSFALD PÅ GRUND AF KEMIKALIER
OG FORURENING
Dansk målepunkt 3.9.i.
Antal arbejdsskader som følge
af forgiftning
Begrundelse
I Danmark er der fra et internationalt perspektiv stor fokus
på arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed, men arbejdsskader
sker. Derfor er et forslag til målepunkt at opgøre antallet af
anmeldte arbejdsskader, der skyldes forgiftning.
Målepunktet kan opgøres på køn og alder.
Tendens
Antallet af arbejdsskader som følge af forgiftning har holdt
sig relativt stabilt på et niveau fra 335 skader i 2015 til 340
skader i 2018. Flere mænd er udsat for arbejdsulykker
omhandlende forgiftning end kvinder. De fleste forgiftnings-
relaterede anmeldelser vedrører personer i alderen 25-49
år. Dette skal ses i lyset af, at hovedparten af arbejdsstyrken
befinder sig i denne aldersgruppe. Mens antallet af
anmeldelser blandt mænd i denne aldersgruppe har været
faldende fra 2015 til 2018, har antallet af anmeldelser
blandt kvinderne været stigende.
Baseline
Figur 44
Antal anmeldte arbejdsulykker som følge af forgiftning fordelt på alder og køn
Antal
250
200
150
110
194
189
2015
2016
2017
2018
120
120
109
83
60
74
80
50
13
6
37
100
50
0
31
31
18
25
0-24 år
25-49 år
Hele befolkningen
Hele befolkningen
50-99 år
0-24 år
25-49 år
Mænd
Mænd
50-99 år
0-24 år
25-49 år
Kvinder
Kvinder
50-99 år
Note:
Figuren viser udvikling i antal af anmeldte arbejdsulykker omhandlende forgiftning fordelt på køn og alder i perioden 2015-2018.
Kilde:
Arbejdstilsynet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
74
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0074.png
Dansk målepunkt 3.9.ii.
Antal for tidlige dødsfald grundet
luftforurening
Begrundelse
Luftforurening fra eksempelvis trafik og brændeovne
fremhæves i debatten som en væsentlig sundhedsmæssig
risiko, især i centrum af de store byer i Danmark. Derfor
er et forslag til målepunkt at opgøre antallet af for tidlige
dødsfald grundet luftforurening. Denne opgørelse gennem-
føres af Det Nationale Center for Miljø og Energi ved
Aarhus Universitet.
Tendens
I Danmark estimeres antallet af for tidlige dødsfald som
følge af luftforurening at være cirka 4.500 om året. Efter et
fald fra 2015 til 2016 og igen fra 2016 og til 2017 er antallet
af for tidlige dødsfald grundet luftforurening tilbage ved
udgangspunktet i 2015.
Antal
Baseline
Figur 45
Antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening
Antal
4.600
4.500
4.400
4.300
4.200
4.100
4.000
3.900
3.800
3.700
2015
2016
2017
2018
4.500
4.500
Note:
Figuren viser udvikling i antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening i perioden 2015-2018.
Kilde:
Det Nationale Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
75
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0075.png
DELMÅL 3.A.
IMPLEMENTÉR WHO’S RAMMEKONVENTION OM TOBAKSKONTROL
Dansk målepunkt 3.a.i.
Andel af personer, der ryger
Begrundelse
Under dette delmål har debatten primært berørt antallet af
rygere i Danmark. Derfor er et konkret forslag til målepunkt
at opgøre andelen af personer, der ryger. Målepunktet kan
opgøres på køn, alder og rygningens omfang i form af
rygerkategorier.
Tendens
Cirka hver femte dansker betegner sig selv som daglig eller
lejlighedsvis ryger. I perioden 2015 til 2019 er andelen af
rygere faldet med cirka 3 procent. Faldet skyldes primært
et fald i andelen af kvinder, der ryger.
Baseline
Figur 46
Forekomsten af tobaksrygning fordelt på køn og rygningens omfang
2015
60%
51%
48%
2016
2017
2018
2019
54%
40%
31%
31%
29%
30%
30%
46%
50%
47%
30%
17%
16%
14%
16%
20%
10%
0%
17%
7%
6%
6%
7%
12%
Daglige
rygere
Lejlighedsvise
rygere
Tidligere
rygere
Aldrig-
rygere
Daglige
rygere
Lejlighedsvise
rygere
Mæn d
Mænd
Tidligere
rygere
Aldrig-
rygere
Daglige
rygere
Lejlighedsvise
rygere
Kvin der
Kvinder
5%
6%
Tidligere
rygere
28%
Aldrig-
rygere
Hele befolkningen
Hele befolkningen
Note:
Figuren viser andel af personer, der ryger, fordelt på køn og rygningens omfang i perioden 2015-2019. Data er fra Sundhedsstyrelsens rapporter om Danskernes Rygevaner. Rapporterne indeholder ikke data på andelen af
tidligere rygere og aldrig-rygere i perioden 2015-2016.
Kilde:
Sundhedsstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
76
Gør Verdensmål til Vores Mål
49%
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0076.png
Dansk målepunkt 3.a.ii.
Andel af rygere, der deltager i et
rygestopforløb
Begrundelse
Rygning er skadeligt og vanedannende. Derfor har flere
rygere brug for professionel hjælp til at komme ud af
deres afhængighed. Flere kommuner tilbyder gratis
rygestopkurser til deres borgere, blandt andet fordi, de
skadelige virkninger af rygning for borgernes helbred kan
være relativt dyre for samfundet. Derfor er et forslag til
målepunkt at opgøre andelen af rygere, der deltager i et
rygestopforløb.
Tendens
Det fremgår af en årlig undersøgelse af danskernes
rygevaner fra Sundhedsstyrelsen, at cirka 1,3 procent af
rygerne deltager i et rygestopforløb. I perioden 2015-2018
har der været en mindre stigning i andelen af rygere, der
får hjælp til at komme ud af deres afhængighed.
Baseline
Figur 47
Andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb
1,4%
1,2%
1,0%
0,8%
0,6%
0,4%
0,2%
0,0%
1,0%
1,3%
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udvikling i andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb i perioden 2015-2018.
Kilde:
Rygestopbasen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
77
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0077.png
DELMÅL 3.B.
STØT UDVIKLING AF VACCINER OG MEDICIN, SOM ALLE HAR RÅD TIL
Dansk målepunkt 3.b.i.
Andel af befolkningen, der er vaccineret
mod sæsoninfluenza
Begrundelse
I en dansk sammenhæng har særligt børnevaccinations-
programmet, HPV-vaccinen og vaccination mod sæson-
influenza været drøftet i relation til dette delmål, og særligt
sidstnævnte, da influenza er relativt udbredt i vintermåned-
erne. I Danmark tilbydes gratis influenzavaccination til
særlige risikogrupper, herunder ældre over 65 år, gravide
og personer med kroniske sygdomme. Flere virksomheder
tilbyder også deres medarbejdere gratis influenzavaccina-
tion. Derfor er et forslag til målepunkt at opgøre andelen
af personer over 15 år, der bliver vaccineret mod sæson-
influenza.
Tendens
Cirka 15 procent af danskerne over 15 år bliver vaccineret
mod sæsoninfluenza, herunder 13 procent af mændene
og 17 procent af kvinderne. Blandt befolkningen i alderen
65 år og derover er influenzavaccinen relativt mest
udbredt. Således bliver 52 procent af både mænd og
kvinder i denne aldersgruppe vaccineret. I perioden
2015-2019 var andelen, der bliver vaccineret, stigende.
Baseline
Figur 48
Andel af befolkningen, der bliver vaccineret mod sæsoninfluenza
2015
60%
52%
52%
44%
2016
2017
2018
2019
50%
40%
30%
20%
10%
0%
10%
44%
15%
9%
17%
13%
6%
12%
3%
4%
9%
Total
Hele
Hele
befolkningen
befolkningen
Total
15-64 år
Mænd
Mænd
>65 år
Total
15-64 år
Kvinder
Kvinder
>65 år
Note:
Figuren viser andel af personer over 15 år, der er vaccineret mod sæsoninfluenza fordelt på alder og køn i perioden 2015-2019.
Kilde:
Statens Serum Institut
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
78
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0078.png
DELMÅL 3.C.
ØG FINANSIERINGEN AF SUNDHEDSYDELSER I UDVIKLINGSLANDENE
Der er ikke identificeret relevante målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatore, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene
måler på ressourceinput. For eksempel har forslagene
udelukkende omhandlet udviklingsbistand til opbygning
af sundhedssystemer.
DELMÅL 3.D.
STYRK TIDLIG VARSLING OG HÅNDTERING AF SUNDHEDSTRUSLER
Der er ikke identificeret relevante målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Forslagene under dette
delmål omhandler således karakteristika ved det danske
sundhedsberedskab i forhold til eksempelvis antal ansatte
og udgifter.
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
79
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0079.png
80
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0080.png
VERDENSMÅL 4: KVALITETSUDDANNELSE
Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder
for livslang læring
Et globalt perspektiv
Det fjerde verdensmål handler om at sikre alle adgang til
kvalitetsuddannelse. Målet fokuserer på uddannelse på
alle niveauer fra daginstitution over grundskole og
ungdomsuddannelser til forskellige typer videregående
uddannelse samt uformelle uddannelsesforløb. Uddan-
nelse anses som en central forudsætning for opfyldelse af
flere af de øvrige verdensmål. Det skyldes, at uddannelse
understøtter økonomisk velstand og social mobilitet og
skaber muligheder for at opnå en sundere og mere
bæredygtig livsførelse.
Verdensmål 4 handler om at understøtte, at børn og unge
deltager i uddannelse og opnår tilfredsstillende bedøm-
melser på alle uddannelsesniveauer. Dette indebærer også
viden og færdigheder indenfor centrale dannelsesmæssige
forhold såsom bæredygtig udvikling, menneskerettigheder
og ligestilling. Hertil kommer et selvstændigt fokus på den
voksne befolknings uddannelsesniveau, herunder om de
besidder praktiske læse- og regnefærdigheder samt
faglige kvalifikationer i informations- og kommunikations-
teknologi.
Målet tager højde for den eksisterende ulighed i adgang til
uddannelser, både mellem kønnene og i forhold til udsatte
grupper, herunder personer med handicap og børn i
udsatte positioner. Endelig har målet fokus på rammerne
for kvalitetsuddannelse, både i forhold til lærernes
uddannelsesniveau og de fysiske faciliteter på skoler
og uddannelsesinstitutioner.
I et dansk perspektiv har debatten derfor i stedet koncen-
treret sig om motivationen for at lære fra førskole- til
pensionsalderen, og hvordan man kan understøtte, at børn,
unge og voksne benytter sig af de muligheder, som
uddannelsessystemet tilbyder, så alle får en uddannelse
og styrker forudsætningerne for at skabe et godt liv for sig
selv. I den forbindelse har der været et særskilt fokus på
udsatte børn og unge, herunder betydningen af den sociale
arv, samt mennesker med handicap. Relateret hertil har
også været en debat om lige adgang til uddannelse
mellem køn affødt af markante kønsforskelle i optagelsen
på blandt andet de såkaldte STEM-uddannelser, som
omhandler videnskab, teknologi, ingeniøruddannelser
og matematik.
Endelig er befolkningens grundlæggende dannelse,
kendskab til demokrati og de demokratiske værdier samt
muligheder for at tilegne sig objektiv viden om samfunds-
forhold, herunder også bæredygtighedsdagsordenen,
blevet fremhævet som centrale fokusområder for de nye
målepunkter. I forbindelse hermed er betydningen af at
kunne læse og skrive dansk også blevet fremhævet.
Danske målepunkter
Tabel 4 på næste side indeholder en kort præsentation af
15 forslag til danske målepunkter og desuden 49 øvrige
forslag til nye danske målepunkter for verdensmål 4 fordelt
på ti delmål. De respektive forslag til nye danske måle-
punkter beskrives efter tabellen.
Et dansk perspektiv
Det danske uddannelsessystem er i et internationalt
perspektiv kendt som et af de bedste i verden. Samtidig
understøtter det skattefinansierede uddannelsessystem
og muligheden for økonomisk støtte under uddannelse
den lige adgang til uddannelse og mulighed for livslang
læring. Kvaliteten i uddannelsessystemet er derudover et
fokusområde på tværs af hele det politiske spektrum. I
løbet af de seneste ti år er der således indgået flere forlig
og aftaler, der sigter mod at højne kvaliteten af uddannelses-
systemet og styrke uddannelsesinstitutionernes incita-
menter til at fokusere på kvaliteten af de uddannelser,
de udbyder, og sikre, at de er tilpasset fremtidens behov.
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
81
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0081.png
Tabel 4. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 4
DELMÅL 4.1.
GØR GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE GRATIS FOR ALLE
Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning
og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.
FN indikator(er):
4.1.1. Andel af børn og unge: (a) i 2/3
klasse; (b) ved afslutning af 5. klasse
og (c) ved afslutning af 9. klasse,
hvor der mindst er opnået mini-
mumsfærdigheder i (i) læsning og (ii)
regning, opdelt på køn
Forslag til danske målepunkter:
4.1.i. Andel af personer med
gennemført henholdsvis grundskole
og ungdomsuddannelse
4.1.ii. Kompetencedækning i
folkeskolen
4.1.iii. Trivsel i folkeskolen
Øvrige forslag:
• Elevers bevægelse i løbet af
skoledagen
• Andel af unge, der påbegynderen
ungdomsuddannelse umiddelbart
efter 9. eller 10. klasse
• Karakterer fra afgangseksamener
i grundskolen og på ungdoms-
uddannelser
• Ensomhed blandt grundskoleelever
• Gennemsnitlige klassestørrelser i
grundskolen
• Gennemførelsesprocenten på FGU
• Geografisk afstand til grundskole
og/eller ungdomsuddannelse
• Andel tal- og ordblinde elever i
grundskolen
• Andel af en årgang, der har
sproglige forsinkelser
DELMÅL 4.2.
GIV FØRSKOLEBØRN LIGE ADGANG TIL DAGTILBUD AF HØJ KVALITET
Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar til grundskolen.
FN indikator(er):
4.2.1. Andel af børn under 5 år, der
udvikler sig alderssvarende i forhold
til deres sundhedstilstand, læring og
trivsel, efter køn
4.2.2. Deltagelsesrate i dagtilbud (et
år før den officielle skolestartalder),
opdelt på køn
Forslag til danske målepunkter:
4.2.i. Andel af pædagogisk personale
med en pædagoguddannelse
Øvrige forslag:
• Andel mandlige pædagoger
• Andel børn og unge, der er tilmeldt
fritidsinstitutioner fordelt på social
baggrund
• Sygefravær hos det pædagogiske
personale
• Personaleomsætning i
daginstitutionerne
• Andel pædagoger i daginstitution-
er med anden etnisk herkomst
DELMÅL 4.3.
GIV ALLE LIGE ADGANG TIL TEKNISKE, ERHVERVS- OG VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og videregående uddannelse,
herunder universitet, i høj kvalitet og til en overkommelig pris.
FN indikator(er):
4.3.1. Deltagelsesrate for unge og
voksne i formel og uformel
uddannelse og undervisning inden
for de foregående 12 måneder,
opdelt på køn
Forslag til danske målepunkter:
4.3.i. Andel af voksne med en
erhvervskompetencegivende
uddannelse
4.3.ii. Frafald på ungdoms-
og videregående uddannelser
Øvrige forslag:
• Antal kursusforløb på højskoler
• Andel studerende optaget på
STEM-uddannelserne
• Kønsfordelingen på STEM-
uddannelserne
• Frafald på erhvervsuddannelser
• Andel uddannelsesinstitutioner,
der tilbyder efteruddannelse
• Dimittendledigheden på
forskellige typer uddannelser
• Andel virksomheder, der tilbyder
efteruddannelse
• Antal indskrevne på voksen- og
efteruddannelser
• Andel af elever, der er praktik-
pladssøgende med afsluttet
grundforløb
82
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0082.png
DELMÅL 4.4.
ØG ANTALLET AF MENNESKER, DER KAN FORSØRGE SIG SELV
Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede
færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, øges væsentligt.
FN indikator(er):
4.4.1. Andel af unge og voksne med
faglige kvalifikationer inden for
informations- og kommunikations-
teknologi (IKT), opdelt efter
kvalifikationstype
Forslag til danske målepunkter:
4.4.i. It-kompetencer i grundskolen
4.4.ii. Voksnes deltagelse i
voksen- og efteruddannelse
Øvrige forslag:
• Andel grundskoler, der underviser
i it-sikkerhed
DELMÅL 4.5.
AFSKAF AL DISKRIMINATION I UDDANNELSE
Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelser afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af
uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for de mest udsatte grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige
folk og børn i udsatte situationer.
FN indikator(er):
4.5.1. Paritetsindeks (kvinde/mand,
land/by, bund/top formuekvintil og
andet, såsom handicapstatus,
oprindelig befolkning og påvirkning
af konflikter, når dataene bliver
tilgængelige) for alle uddannelses-
indikatorer på denne liste, som
kan opdeles
Forslag til danske målepunkter:
4.5.i. Andel af 35-årige med en
erhvervskompetencegivende
uddannelse opgjort efter
forældrenes uddannelsesniveau
Øvrige forslag:
• Andel personer med handicap, der
gennemfører folkeskolens
afgangsprøve
• Kønsfordeling på videregående
uddannelser, opgjort på fagområde
• Kønsfordeling blandt undervisere
• Uddannelsesniveau for voksne
med handicap
• Andel personer med handicap på
specialskole
• Karakterer i grundskolen
• Højeste gennemførte uddannelses-
niveau fordelt efter forældres
uddannelsesniveau
DELMÅL 4.6.
LÆR ALLE AT LÆSE, SKRIVE OG REGNE
Inden 2030 skal alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, have opnået færdigheder i at læse og
regne.
FN indikator(er):
4.6.1. Procentandel af befolkningen i
en given aldersgruppe, som opnår
mindst et bestemt niveau for
funktionelle (a) læsefærdigheder og
(b) regnefærdigheder, efter køn
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
målepunkter til supplering af FN’s
globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper,
eller som adskiller sig væsentligt fra
FN’s indikator. Hovedparten af
forslagene har været i overens-
stemmelse med de metoder, der
allerede anvendes i både en
international og dansk sammen-
hæng til at måle børn, unge og
voksnes læse- og regnefærdigheder
Øvrige forslag:
• Befolkningens evne til at være
kildekritiske
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
83
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0083.png
DELMÅL 4.7.
UNDERVIS I BÆREDYGTIG UDVIKLING OG GLOBALT MEDBORGERSKAB
Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig
udvikling, herunder blandt andet gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder,
ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af
kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.
FN indikator(er):
4.7.1. Graden af integration af (i)
uddannelse i globalt medborgerskab
og (ii) uddannelse for bæredygtig
udvikling, herunder ligestilling
mellem kønnene og menneske-
rettigheder, på alle niveauer i: (a)
nationale uddannelsespolitikker, (b)
læreplaner, (c) læreruddannelse og
(d) elevbedømmelse
Forslag til danske målepunkter:
4.7.i. Gennemsnitskarakteren ved
den årlige fællesprøve i fysik/kemi,
biologi og geografi ved afgangs-
prøven i 9. klasse
Øvrige forslag:
• Stemmeprocent ved nationale
valg blandt 18-25-årige
• Børn og unges kendskab til FN’s
Verdenserklæring om menneske-
rettighederne
• Antal naturvejlederarrangementer
i grundskolen
• Andel kommuner med strategi for
undervisning i bæredygtighed
• Andel grundskolefag, hvor
bæredygtighed er indarbejdet
i pensum
• Andel grundskoleelever, som har
deltaget i Uge Sex
• Grundskoleelevers demokratiske
dannelse (frihed og folkestyre,
mindretalsbeskyttelse, grundlov,
fællesskab mv.)
• Antal grundskoler, som deltager i
program målrettet uddannelse for
bæredygtig udvikling
DELMÅL 4.A.
BYG OG OPGRADÉR INKLUDERENDE, SIKRE SKOLER
Uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til barnets tarv, handicap og køn, og så de skaber
et sikkert, ikkevoldeligt, rummeligt og effektivt læringsmiljø for alle.
FN indikator(er):
4.a.1. Andel af skoler med adgang til:
(a) elektricitet, (b) internet til brug for
pædagogiske formål, (c) computere
til pædagogiske formål, (d) tilpasset
infrastruktur og materialer for elever
med handicap, (e) basale drikkevands-
faciliteter, (f) kønsadskilte toiletter
(g) basale håndvaskfaciliteter (i
henhold til WASH indikatordefinitioner)
Forslag til danske målepunkter:
4.a.i. Trivsel blandt studerende på
videregående uddannelser
4.a.ii. Trivsel blandt elever på
gymnasiale uddannelser
4.a.iii. Andel af folkeskoleelever,
der oplever mobning
4.a.iv. Andel af elever, der oplever
brug af it i grundskolen
Øvrige forslag:
• Andel elever med handicap, der
oplever tilfredsstillende fysisk
tilgængelighed og rimelig
individuel tilpasning
• Psykisk arbejdsmiljø for lærlinge
• Antal indberetninger om dårligt
indeklima i henholdsvis grund-
skolen og på ungdomsuddannelser
• Andel studerende, som oplever et
godt socialt miljø på studiet
DELMÅL 4.B.
GIV FLERE STIPENDIER TIL HØJERE UDDANNELSE I UDVIKLINGSLANDENE
Inden 2020 skal antallet af stipendier til udviklingslande øges væsentligt globalt, især til de mindst udviklede lande, små
udviklingsøstater, og afrikanske lande, til brug for indskrivning på højere uddannelser, herunder erhvervsuddannelse og
informations- og kommunikationsteknologi, tekniske, ingeniør- og videnskabelige programmer, i udviklede lande og andre
udviklingslande.
FN indikator(er):
4.b.1. Mængden af officiel udviklings-
bistand til stipendier opdelt efter
sektor og uddannelsesretning
Forslag til danske målepunkter:
4.b.i. Andel af Danmarks udviklings-
bistand, der anvendes til uddannelse
Øvrige forslag:
• Antal danske stipendier givet til
borgere fra udviklingslande
84
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0084.png
DELMÅL 4.C.
ØG ANTALLET AF LÆRERE I UDVIKLINGSLANDENE
Inden 2030 skal antallet af uddannede lærere øges væsentligt, blandt andet gennem internationalt samarbejde om
læreruddannelse i udviklingslande, især de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater.
FN indikator(er):
4.c.1. Andel af lærere i: (a) førskole,
(b) grundskole, (c) udskoling og (d)
gymnasie/ungdomsuddannelse,
som minimum har modtaget den
planlagte læreruddannelse i
(eksempelvis pædagogisk under-
visning), pre-service og in-service,
som er påkrævet for at kunne
undervise på det relevante niveau
i et givet land
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
målepunkter til supplering af FN’s
globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og
som adskiller sig væsentligt fra FN’s
indikator. En række forslag under
dette delmål har fokuseret på
undervisere ansat i den danske
grundskole, hvor særligt under-
visernes kompetencer og tilstede-
værelse har været i fokus. Disse
forslag fremgår af listen over øvrige
forslag
Øvrige forslag:
• Andel af en lærerårgang, som
deltager i udveksling igennem
Erasmus+
• Grundskolelæreres fraværs-
procent
• Antal aflyste undervisningstimer
i grundskolen
• Andel af undervisningstimer i
grundskolen, som varetages af
vikarer
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
85
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0085.png
DELMÅL 4.1.
GØR GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE GRATIS FOR ALLE
Dansk målepunkt 4.1.i.
Andel af personer med gennemført
henholdsvis grundskole og
ungdomsuddannelse
Begrundelse
En grundlæggende uddannelse anses som en forudsæt-
ning for at kunne skabe et godt liv for sig selv og en stabil
arbejdsmarkedstilknytning. I Danmark er uddannelses-
systemet skattefinansieret, og dermed har alle adgang til
grundskole og ungdomsuddannelse. Samtidig er der på
grundskoleniveau undervisningspligt, hvilket betyder, at
man har pligt til at deltage i undervisning svarende til
folkeskoleniveau. Disse forhold betyder, at alle børn og
unge som minimum bør have en grundskoleuddannelse,
og at andelen, som gennemfører en ungdomsuddannelse,
er relativ høj. Ikke desto mindre er der børn og unge, som
ikke fuldfører en grundlæggende uddannelse og/eller
afbryder deres rejse i uddannelsessystemet allerede efter
grundskolen. Debatten i forbindelse med dette delmål har
især fokuseret på denne gruppe. Derfor er et konkret
forslag til målepunkt at opgøre andelen af 18-årige, som
har fuldført grundskolen. Dette er dog ikke ensbetydende
med, at de har taget folkeskolens afgangsprøve eller
tilsvarende, men alene at de har været registreret i
uddannelsessystemet frem til og med afslutningen af
skoleåret i 9. klasse. Dette målepunkt suppleres af en
opgørelse af andelen af 25-årige, som har afsluttet en
ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse
eller en erhvervsuddannelse. Dette målepunkt kan opgøres
på type af uddannelse.
Tendens
Andelen af 18-årige med en fuldført grundskoleuddannelse
er 96,8 procent. Blandt de resterende 3,2 procent kan der
være 18-årige, som har modtaget hjemmeundervisning,
ligesom der også skal tages forbehold for manglende
oplysninger og målefejl. I perioden 2015-2019 har andelen
stort set været uændret. Andelen af 25-årige, som har
gennemført en ungdomsuddannelse, er cirka 83 procent,
omend der her er forskel på kvinder og mænd. I 2019
havde 86 procent af de 25-årige kvinder og 80 procent af
de 25-årige mænd således gennemført en ungdoms-
uddannelse. For begge køn har andelen været stigende og
fulgt et ensartet udviklingsmønster i perioden 2015-2019.
Baseline
Figur 49
Andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
88%
2015
96,6%
96,6%
2016
84%
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen i perioden 2015-2019.
86%
Kilde:
Danmarks Statistik
86%
83%
84%
82%
80%
78%
76%
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
81%
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
80%
78%
Figur 50
Andel af 25-årige, der har gennemført en ungdoms-
74%
uddannelse
2015
2016
2017
2018
Kvinder
88%
86%
84%
82%
80%
78%
76%
74%
2015
2016
Kvinder
2017
Mænd
2018
Hele befolkningen
2019
84%
Mænd
Hele befolkningen
86%
83%
80%
2019
81%
78%
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af 25-årige med en ungdomsuddannelse fordelt på køn i perioden
2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
86
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0086.png
Dansk målepunkt 4.1.ii.
Kompetencedækning i folkeskolen
Begrundelse
Udover at sikre alle adgang til gratis uddannelse er det
også vigtigt at uddannelse er af høj kvalitet og sikrer, at
eleverne udvikler sig og lærer det, de skal. I den forbindelse
97%
94%
100%
89%
spiller underviserne, deres faglige kvalifikationer og
84%
90%
83%
forudsætninger for at udføre deres arbejde bedst muligt
80%
en afgørende rolle. I den forbindelse
70%
67% 71%
folke-
blev der med
skolereformen i 2013 fremsat en målsætning om fuld
60%
kompetencedækning i 2025. Derfor er et forslag at måle
50%
andelen af planlagte undervisningstimer i folkeskolen, der
40%
varetages af undervisere med kompetenceniveauerne
30%
”undervisningskompetence” og ”tilsvarende kompetencer”
20%
i forhold til det samlede timetal. Målepunktet kan opgøres
10%
på fag.
Billedkunst
Dansk
Biologi
Tendens
Andelen af undervisningstimer i folkeskolen, som varetages
af undervisere med kompetencer indenfor de pågældende
fag, er
95% 96%
fra skoleåret 2015/2016 til skoleåret
steget
98%
89% 92%
89%
2019/2020. Dermed er 88,4 procent af undervisnings-
84%
82%
80%
78%
78%
timerne i dag kompetencedækket. Dette er en stigning
77%
75%
71%
71%
på 5,2 procentpoint i forhold til skoleåret 2015/2016.
65%
59%
Det er især i kristendom, natur/teknik og billedkunst,
at kompetencedækningen er relativt lav.
47%
94%
84% 87%
Fransk 2.
fremmedsprog
Idræt
Madkundskab
Historie
Fys ik/kemi
Baseline
Figur 51
Kompetencedækning i folkeskolen
2015/2016
94% 97%
84%
96% 98%
92% 95%
78%
65%
47%
75%
80%
84%
78%
82%
2016/2017
2017/2018
2018/2019
Kristendoms-
kundskab
2019/2020
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
Billedkunst
67%
71%
83%
89%
89%
89%
77%
71%
59%
94%
84%
87%
72% 73%
60%
86%
90%
94%
71%
Idræt
Fransk 2.
fremmedsprog
Samfunds fag
Note:
Figuren viser udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen per skoleår i perioden fra 2015/2016-2019/2020. Kompetencedækning er defineret som andelen af planlagte undervisningstimer,
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
der varetages af undervisere med kompetenceniveauerne ’undervisningskompetence’ og ’tilsvarende kompetencer’ i forhold til det samlede timetal.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
Tysk 2.
fremmedsprog
Madkundskab
Historie
Matematik
Engelsk
Håndværk
og design
Mus ik
Dansk
Kristendoms-
kundskab
Natur/teknik
Biologi
Fys ik/kemi
Geografi
0%
87
Matematik
Engelsk
Håndværk
og design
Geografi
Mus ik
0%
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0087.png
100%
92%
90%
91%
89%
88%
93%
93%
83%
85%
Dansk målepunkt 4.1.iii.
Trivsel i folkeskolen
Begrundelse
I debatten om kvalitet i grundskolen har der været fokus på
vigtigheden af et godt undervisningsmiljø og gode rammer
for læring. Derfor er der under dette delmål også et forslag
til målepunkt, der opgør elevernes trivsel i folkeskolen.
Konkret opgøres målepunktet som andelen af elever i 4.-9.
klasse, der i Børne- og Undervisningsministeriets trivsels-
målinger angiver, at de trives både generelt, fagligt og
socialt samt i forhold til at opleve ro og orden omkring
dem og få støtte og inspiration. Trivslen opgøres som en
trivselsscore, der udregnes på baggrund af elevernes svar
på en række spørgsmål. Målepunktet kan opgøres på
klassetrin og køn.
Tendens
Generelt er trivslen blandt folkeskoleelever relativt høj. Det
gælder især i forhold til den sociale trivsel, herunder relatio-
ner til blandt andre klassekammerater, men også i forhold
til den generelle trivsel. Mere end 9 ud 10 elever føler, at de
trives på disse parametre. Den laveste trivsel måles på
parameteret vedrørende støtte og inspiration. Her
oplever cirka 60 procent af eleverne, at de trives. Fra
skoleåret 2015/2016 til skoleåret 2018/2019 kunne der
generelt spores en svagt faldende tendens i trivslen
blandt folkeskoleeleverne.
Baseline
80%
70%
60%
65%
60%
50%
Figur 52
Elevernes trivsel i folkeskolen
Generel trivsel
Faglig trivsel
2014/2015
2015/2016
Social trivsel
2016/2017
Ro og orden
2017/2018
Støtte og inspiration
2018/2019
100%
100%
90%
80%
92%
92%
91%
91%
89%
93%
88%
88%
90%
80%
89%
93%
93%
93%
83%
85%
83%
85%
70%
70%
60%
60%
65%
65%
60%
60%
50%
50%
Generel
trivsel
Generel
trivsel
Faglig
trivsel
Faglig
trivsel
2015/2016
Social trivsel
Social trivsel
2016/2017
Ro og orden
Ro og orden
Støtte og inspiration
Støtte og
2014/2015
2017/2018
2018/2019
inspiration
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af elever i folkeskolen, der oplever at trives, opgjort på forskelle
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
trivselsparametre i perioden fra 2014/2015 til 2018/2019.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
88
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0088.png
DELMÅL 4.2.
GIV FØRSKOLEBØRN LIGE ADGANG TIL DAGTILBUD AF HØJ KVALITET
96% 96%
97% 96%
100%
90%
Dansk målepunkt 4.2.i.
Andel pædagogisk personale med
en pædagogisk uddannelse
Begrundelse
Ligesom debatten om kvalitet i grundskolen under delmål
4.1 har debatten om kvalitet i forbindelse med dette delmål
fokuseret på de fagprofessionelles kompetencer og
forudsætninger for at udføre deres arbejde bedst muligt.
En pædagoguddannelse eller lignende uddannelse giver
det pædagogiske personale bedre forudsætninger for at
varetage de udviklings- og omsorgsopgaver, der er
forbundet med det pædagogiske arbejde i daginstitution-
erne. Derfor er et forslag til målepunkt at opgøre andelen
af pædagogisk personale i kommunale og selvejende
daginstitutioner, der har en pædagoguddannelse eller
uddannelse som pædagogisk assistent. Målepunktet
opgøres i fuldtidsansatte og kan opgøres efter stillings-
betegnelse.
Tendens
I alt har 59 procent af det pædagogiske personale i landets
kommunale og selvejende daginstitutioner en pædagogisk
uddannelse. Andelen er især høj blandt pædagoger og
ledere, hvor næsten alle – 96 procent – har en pædagogisk
uddannelse. Blandt dagplejere samt pædagogmedh-
jælpere og assistenter er andelen relativt lav. I forhold til
sidstnævnte gruppe kan en del af dette tilskrives, at
disse stillinger blandt andet varetages af personer
under uddannelse.
Baseline
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
14% 16%
26% 25%
Figur 53
Andel af pædagogisk personale med en pædagogisk
0%
uddannelse efter stillingsbetegnelse
Dagplejer
Pædagog
Pædagogmedhj./
assistent
Leder
2017
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dagplejer
Pædagog
Pædagogmedhjælper/
Pædagogmedhj./
assistent
14% 16%
26% 25%
96% 96%
97% 96%
2018
59% 59%
Leder
Total
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af pædagogisk personale i kommunale og selvejende dag-
institutioner, der har en pædagogisk uddannelse i perioden 2017—2018. Data fra 2015—2016 findes ikke
hos den anvendte kilde. En pædagogisk uddannelse defineres for målepunktet som pædagogisk almen
uddannelse/pædagogisk grunduddannelse (PAU/PGU), pædagogisk professionsbachelor,
pædagogisk uddannelse uden nærmere angivelse, mellemlang videregående uddannelse (MVU) som
pædagog samt bachelor (BACH), lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. indenfor pædagogik.
Andel opgøres i fuldtidsansatte.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
89
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0089.png
DELMÅL 4.3.
GIV ALLE LIGE ADGANG TIL TEKNISKE, ERHVERVS-
OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
100%
90%
81,1%
78,2%
75,4%
82,3%
78,9%
75,6%
Dansk målepunkt 4.3.i.
Andel af voksne med en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse
Begrundelse
En erhvervskompetencegivende uddannelse er i debatten
blevet fremhævet som en vigtig forudsætning for et godt
arbejdsliv og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
I Danmark er uddannelsessystemet skattefinansieret,
og alle har adgang til tekniske, erhvervs- og videregående
uddannelser uden selv at blive faktureret. Det er dog ikke
alle, der benytter sig af denne adgang, hvorfor et forslag til
målepunkt er at opgøre andelen af 35-årige, som har en
erhvervskompetencegivende uddannelse. I relation hertil
har debatten fokuseret på de forskelle, der er i sammen-
sætningen af studerende på tværs af fagområder, og de
oplevede barrierer, der for eksempel kan afholde en mand
fra at søge ind på en uddannelse, hvor der hovedsageligt
er optaget kvindelige studerende, og vice versa.
Tendens
Andelen af 35-årige med en erhvervskompetencegivende
uddannelse er steget en smule i perioden fra 2015 til 2019.
Således havde 78,2 procent af de 35-årige en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse i 2015, mens andelen
i 2019 var knap 79 procent. Andelen er højest blandt de
35-årige kvinder, hvor 82,3 procent havde en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse 2019, mens andelen var
75,6 procent blandt mændene. Hos begge køn er andelen
steget i perioden 2015-2019, dog kun marginalt for
mændenes vedkommende.
Baseline
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
Figur 54
Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende
0%
2015
2016
2017
2018
uddannelse
Hele befolkningen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
2016
2017
2018
2019
81,1%
78,2%
75,4%
82,3%
78,9%
75,6%
2019
Kvinder
Mænd
Hele befolkningen
Kvinder
Mænd
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af 35-årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse i
perioden 2015-2019. En erhvervskompetencegivende uddannelse inkluderer erhvervsuddannelse, korte
videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelorer samt lange
videregående uddannelser/ph.d.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
90
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0090.png
30%
27%
25%
24,9%
22,7%
Dansk målepunkt 4.3.ii.
Frafald på ungdoms- og videregående
uddannelser
Begrundelse
Frafald på uddannelser kan skyldes en række forskellige
faktorer, for eksempel forkert uddannelsesvalg eller at
uddannelsen ikke imødekommer de studerendes forvent-
ninger og individuelle behov. Sidstnævnte kædes sammen
med debatten om uddannelsernes kvalitet og evne til at
rumme studerende med forskellig baggrund. Derfor er et
forslag til målepunkt at opgøre andelen af studerende, der
falder fra en uddannelse inden for fem år efter påbegyndt
uddannelse. Målepunktet inkluderer alle uddannelses-
niveauer fra gymnasiet og op og kan opgøres på køn og
herkomst.
Tendens
Andelen af studerende, som påbegyndte en uddannelse
i perioden 2010-2014, og som fem år efter har afbrudt
denne, er steget. Knap hver fjerde studerende er faldet
fra uddannelsen fem år efter, at de påbegyndte den. For
studerende, som startede i 2010, er andelen 22,7 procent.
Andelen af studerende, der falder fra en uddannelse inden
for fem år, er knap to procentpoint højere blandt de
mandlige studerende.
Baseline
25%
20%
23%
21%
15%
Figur 55
Andel af studerende, der er faldet fra en påbegyndt
10%
uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start
2010
2011
2012
Hele befolkningen
30%
25%
2013
Kvinder
2014
Mænd
27%
24,9%
22,7%
23%
21%
25%
20%
15%
10%
2010
2011
Hele befolkningen
2012
Mænd
2013
Kvinder
2014
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af studerende, der afbryder en uddannelse påbegyndt i perioden
2010-2014 inden for 5 år efter uddannelsens start. Andelen for 2014 viser dermed andelen af studerende,
der påbegyndte en uddannelse i 2014 og som frem til og med 2019 er faldet fra. Skift mellem uddannelser
i samme hovedgrupper tæller ikke som frafald.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
91
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0091.png
50%
DELMÅL 4.4.
45%
ØG ANTALLET AF MENNESKER, DER KAN FORSØRGE SIG SELV
40%
35%
30%
25%
46% 45%
36%
30%
Dansk målepunkt 4.4.i.
It-kompetencer i grundskolen
Begrundelse
Et fokus i debatten omkring dette delmål har været
spørgsmålet om, hvilke forudsætninger der kræves, hvis
man skal være attraktiv på fremtidens arbejdsmarked.
I den forbindelse blev vigtigheden af digital dannelse og
grundlæggende it-færdigheder fremhævet som centrale.
Derfor er et forslag til målepunkt at opgøre computer-
og informationskompetencer i grundskolen baseret på
resultater fra den såkaldte ICILS-undersøgelse
(International Computer and Information Literacy Study)
blandt elever i 8. klasse. Scoren muliggør en opdeling af
eleverne i fem niveauer, hvor fire er bedst. Målepunktet
kan opgøres efter køn.
Tendens
Den seneste opgørelse viser, at hovedparten af eleverne
i 8. klasse befinder sig i midterfeltet, når det gælder
it-kompetencer, med en overvægt af elever på niveau
2 og 3.
Baseline
20%
15%
10%
5%
4%
3%
17%
14%
Figur 56
Resultater fra
ICILS-undersøgelsen
blandt elever
0%
i 8. klasse
Under 1
Niveau 1
Niveau 2
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
4%
3%
2% 3%
17%
14%
30%
46% 45%
Niveau 3
2013
2018
36%
Under 1
Niveau 1
Niveau 2
2013
2018
Niveau 3
Niveau 4
Note:
Figuren viser udviklingen i fordeling af resultater fra
ICILS-undersøgelsen
i 2013 og 2018.
ICILS-
undersøgelsen måler it-kompetencer blandt elever i 8. klasses. Undersøgelsen foretages hvert femte år,
og data er således fra 2013 og 2018.
Kilde:
Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
92
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0092.png
1.400.000
Dansk målepunkt 4.4.ii.
Voksnes deltagelse i voksen- og
efteruddannelse
Begrundelse
Arbejdsmarkedet udvikler sig løbende, og det samme gør
efterspørgslen efter kompetencer. I den forbindelse er det
vigtigt, at arbejdskraften udvikler sig og bygger videre på
de kompetencer, en grundlæggende uddannelse har givet.
Dermed fastholder arbejdskraften sin relevans, øger
mobiliteten og reducerer sandsynligheden for at miste
tilknytningen til arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid
med blandt andet tab af indtægt til følge. Deltagelse i
voksen-, efter- og videreuddannelse er en indikation på,
at der sker en løbende opkvalificering af arbejdskraften.
Derfor er et forslag til målepunkt at opgøre antallet af
kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelser.
Målepunktet inkluderer voksne over 18 år. I enkelte tilfælde
kan unge under 18 år optræde, for eksempel personer, der
afslutter gymnasiet, inden de fylder 18 år og tager på
højskoleophold. Målepunktet kan opgøres på uddannelses-
områder.
Tendens
Fra 2015 til 2019 har der været et fald i antallet af kursister
samt årselever ved voksen- og efteruddannelser. Cirka en
million danskere deltog på et erhvervsrettet kursus i 2019,
mens antallet i 2015 var cirka 1,2 million. Dette svarer til et
fald på knap 9 procent. I samme periode faldt antallet af
årselever med knap 15 procent.
Baseline
1.200.000
1.000.000
Antal
800.000
600.000
400.000
200.000
1.160.124
Figur 57
Antal af kursister og årselever ved voksen- og
0
efteruddannelse
2015
2016
Antal
78.607
2017
Årselever
2018
Kursister
1.160.124
1.400.000
1.200.000
1.000.000
Antal
800.000
600.000
400.000
200.000
0
78.607
66.871
1.059.894
2015
2016
Kursister
2017
Årselever
2018
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i antal kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelser
i perioden 2015—2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
93
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0093.png
DELMÅL 4.5.
AFSKAF AL DISKRIMINATION I UDDANNELSE
Dansk målepunkt 4.5.i.
Andel af 35-årige med en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse opgjort
efter forældrenes uddannelsesniveau
Begrundelse
En stor del af debatten omkring diskrimination i uddan-
nelse har vedrørt den sociale arv. Selvom der er fri og lige
adgang til uddannelsessystemet, er den sociale mobilitet
alligevel en udfordring i en dansk sammenhæng. Børn af
højtuddannede forældre har alt andet lige større sandsyn-
lighed for selv at gennemføre en lang, videregående
uddannelse end børn af forældre med for eksempel
grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse. Derfor
er et konkret forslag til målepunkt at opgøre andelen af
35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse
opgjort efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse på
det tidspunkt, hvor personen var 13 år. Har forældrene
forskellige uddannelsesniveauer, anvendes uddannelsen
hos den forælder, som har den højeste uddannelse.
Målepunktet kan desuden opgøres efter køn. Målepunktet
kan kun opgøres for 35-årige i Danmark, for hvem der
findes oplysninger om forældrenes uddannelse. Dette
betyder, at opgørelsen tæller relativt få indvandrere, da
oplysninger om deres forældres uddannelse mangler i de
fleste tilfælde. Desuden er andelen af 35-årige efterkom-
mere relativt lav. De 35-årige, hvis forældres uddannelse
er ukendt, placeres i kategorien uoplyst.
Tendens
Der er en sammenhæng mellem forældres og børns
uddannelsesniveau. Af de 35-årige, hvis forældre har en
lang videregående uddannelse eller ph.d., har 90 procent
en erhvervskompetencegivende uddannelse. Til sammen-
ligning ses, at kun 65 procent af de 35-årige, hvis forældre
har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, har en
erhvervskompetencegivende uddannelse. I perioden
2015-2019 har andelene været relativt stabile. Der ses en
stigning i kategorien ”Uoplyst”, hvilket skal ses i lyset af,
at antallet af 35-årige indvandrere og efterkommere er
steget.
Baseline
95%
90%
85%
80%
75%
70%
65%
67%
65%
75%
75%
81%
83%
80%
83%
87%
87%
87%
90%
68
Figur 58
Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende
60%
uddannelse opgjort efter forældres uddannelsesniveau
KVU
Grundskol e
Gymnasial
Erhvervs
MVU/Bach.
Forældres uddannelsesniveau
2015
95%
90%
85%
80%
75%
70%
65%
60%
67%
65%
75%
75%
68%
81%
83%
80%
83%
87%
87%
87%
2016
2017
90%
2018
2019
LVU/Ph.d.
74%
Grundskol e
Gymnasial
Erhvervs
KVU
MVU/Bach.
LVU/Ph.d.
Uoplyst
Forældres uddannelsesniveau
Forældres uddannelsesniveau
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af 35-årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse
opgjort efter forældres højeste fuldførte uddannelse i perioden 2015-2019. Forældres uddannelsesniveau
er opgjort efter henholdsvis grundskole, gymnasialuddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående
uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller bachelor, lang videregående
uddannelse (LVU) eller ph.d.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
94
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0094.png
DELMÅL 4.6.
LÆR ALLE AT LÆSE, SKRIVE OG REGNE
Der er ikke identificeret relevante målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Hovedparten af forslagene
har været i overensstemmelse med de metoder, der
allerede anvendes i både en international og dansk
sammenhæng til at måle børn, unge og voksnes
læse- og regnefærdigheder.
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
95
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0095.png
DELMÅL 4.7.
UNDERVIS I BÆREDYGTIG UDVIKLING OG GLOBALT MEDBORGERSKAB
8,2
8,0
8,1
Dansk målepunkt 4.7.i.
Gennemsnitskarakteren ved den årlige
fællesprøve i fysik/kemi, biologi og
geografi ved afgangsprøven i 9. klasse
Begrundelse
Debatten i forbindelse med dette delmål har især fokuseret
på undervisning i FN’s verdensmål, demokrati og menneske-
rettigheder samt klodens ressourcer. I forbindelse med
sidstnævnte er vigtigheden af at sikre, at børn og unge har
en god forståelse for naturvidenskab, blevet fremhævet.
Et konkret forslag til målepunkt er i den forbindelse at
opgøre gennemsnitskarakteren ved den årlige fællesprøve
i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9.
klasse. Målepunktet kan dermed belyse udviklingen af
det generelle vidensniveau indenfor naturvidenskabelige
discipliner ved grundskolens afslutning. Målepunktet kan
fordeles på køn.
Tendens
Fra skoleåret 2015/2016 til skoleåret 2018/2019 er der
generelt sket en stigning i gennemsnitskarakteren ved
fællesprøven. Denne udvikling forklares primært ved en
positiv udvikling hos pigerne, hvis gennemsnitlige karakter
steg fra 7,7 til 8,1 i perioden. Drengenes karakter forblev
uændret på 6,9.
Baseline
7,8
7,6
Karakter
7,4
7,2
7,0
6,8
6,6
7,7
7,5
7,3
6,9
6,9
6,4
Figur 59
Gennemsnitskarakteren ved den årlige fællesprøve i
6,2
fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse
2015/2016
2016/2017
2017/2018
Piger
8,1
2018/201
Karakter
8,2
8,0
7,8
7,6
Karakter
7,4
7,2
7,0
6,8
6,6
6,4
6,2
2015/2016
2016/2017
Alle elever
6,9
7,3
7,7
Alle elever
Drenge
7,5
6,9
2017/2018
Drenge
Piger
2018/2019
Note:
Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige karakter for elever, som gennemførte den årlige
fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse fordelt på køn i perioden fra
2015/2016 til 2018/2019.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
96
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0096.png
DELMÅL 4.A.
BYG OG OPGRADÉR INKLUDERENDE, SIKRE SKOLER
45%
42%
35%
31%
27%
26%
19%
11%
6%
2%
1%
2%
1%
7%
37%
33%
31%
23%
31%
23%
Dansk målepunkt 4.a.i.
Trivsel blandt studerende på
videregående uddannelser
Begrundelse
Det kan være en omvæltning at starte på en videregående
uddannelse og at gå fra at være en del af et klassefælles-
skab til i højere grad at være én studerende blandt mange.
Her har uddannelsesinstitutionerne en vigtig rolle i forhold
til at sikre et godt studiemiljø med henblik på at fremme
trivsel og modvirke stress og ensomhed blandt studerende.
Et konkret forslag til målepunkt er derfor trivslen blandt
studerende på videregående uddannelser. Målepunktet
opgøres som andel af studerende, der i en surveyunder-
søgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet ofte
eller altid oplever at føle sig henholdsvis ensomme og
stressede på studiet.
Tendens
Den seneste undersøgelse viser, at oplevelsen af ensom-
hed og stress er relativt mest udbredt på de akademiske
bacheloruddannelser og kandidatuddannelserne. På disse
uddannelser føler cirka hver tiende studerende sig ofte
eller altid ensom, ligesom cirka hver femte ofte eller altid
føler sig stresset.
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
Baseline
10%
Figur
5%
60
Andel af studerende på videregående uddannelser, der
0%
føler sig ensomme
Akademisk
Erhvervsakademi-
Kandidat-
Professions-
bachelor
uddannelser (EA)
uddannelser
bachelorer
Altid
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2%
Akademisk
bachelor
10%
6%
1%
35%
Ofte
42%
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
37%
31%
33%
31%
23%
19%
11%
7%
2%
Kandidat-
uddannelser
1%
Professions-
bachelorer
31%
23%
27%
26%
Erhvervsakademi-
uddannelser (EA)
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Note:
Figuren viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig ensomme. Svar-
procenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademi-
uddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent. Data er
fra 2018, hvilket var første gang undersøgelsen blev lavet.
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
45%
40%
Opdeling – Geografi
35%
35%
Nationalt
42%
Opdeling – Befolkning
Kommunalt
31%
37%
30%
25%
20%
15%
10%
Regionalt
27%
26%
Køn
Alder
33%
31%
Herkomst
23%
Indkomst
31%
23%
19%
11%
6%
7%
10%
5%
Figur 61
Andel af studerende
1%
videregående uddannelser, der
på
2%
2%
1%
0%
føler sig stressede
Akademisk
Erhvervsakademi-
Kandidat-
Professions-
bachelor
uddannelser (EA)
uddannelser
bachelorer
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
3%
2%
Akademisk
bachelor
17%
10%
30%
27%
24%
36%
32%
28%
24%
18%
15%
26%
21%
30%
27%
26%
3%
3%
Kandidat-
uddannelser
Professions-
bachelorer
Erhvervsakademi-
uddannelser (EA)
Note:
Figuren viser andel af studerende
Ofte
på videregående uddannelser, som føler sig stressede. Svar-
Altid
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
procenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent, erhvervsakademi-
uddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent. Data er
fra 2018, hvilket var første gang undersøgelsen blev lavet.
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
97
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0097.png
5
4
3,8 3,7
4,1 4,1
3,5 3,4
2,7 2,7
Dansk målepunkt 4.a.ii.
Trivsel blandt elever på gymnasiale
uddannelser
Begrundelse
Det kan være en omvæltning at starte på en gymnasie-
uddannelse og at gå fra at være en del af et klassefælles-
skab i folkeskolen med tæt tilknytning til lærere til i højere
grad at være én elev blandt mange på de gymnasiale
uddannelser med et mere selvstændigt læringsmiljø.
Her har uddannelserne en vigtig rolle i forhold til at sikre
et godt studiemiljø med henblik på at fremme trivsel og
modvirke stress og ensomhed blandt eleverne. I forlæn-
gelse af det første forslag til målepunkt under delmål 4.a.
foreslås det som dansk målepunkt at opgøre trivslen
blandt elever på gymnasiale uddannelser. Konkret opgøres
målepunktet som andel elever på de gymnasiale uddannel-
ser (stx, hf, hhx, htx og præ-IB), som erklærer sig “helt enig”
eller “enig” i udsagnet “jeg er glad for at gå i skole” i
Styrelsen for It og Lærings trivselsværktøj. Trivslen
opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er den højeste
mulige trivsel. Målepunktet kan opgøres på køn og
uddannelsestype samt forskellige trivselsparametre.
Tendens
En måling af trivslen blandt gymnasieelever viser, at det
især er i forhold til pres og bekymringer, at trivslen er
udfordret. Her er den gennemsnitlige trivselsscore opgjort
til 2,7. Mobning synes derimod at være en mindre
udfordring end i folkeskolen, idet den gennemsnitlige
trivselsscore er 4,7, det vil sige tæt på 5, som er den
højeste mulige trivselsscore.
Baseline
3
Score
2
1
0
Figur 62
Gennemsnitlig trivselsscore for elever på de gymnasiale
Faglig trivsel
Social trivsel
Læringsmiljø
uddannelser
2018
Score
Pres og
bekymringer
2019
4,7 4,7
5
4
3
Score
2
1
0
3,8 3,7
4,1 4,1
3,5 3,4
2,7 2,7
Faglig trivsel
Social trivsel
Læringsmiljø
Pres og
bekymringer
Mobning
2018
2019
Note:
Figuren viser andel af elever på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx, htx og præ-IB), som erklærer
sig ”helt enig” eller ”enig” i udsagnet ”jeg er glad for at gå i skole” i perioden fra 2018 til 2019. Elevtrivsels-
målinger blev først gjort obligatoriske med den seneste gymnasiereform, og blev gennemført første gang
i 2018. Data før 2018 findes derfor ikke.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
98
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0098.png
35%
Dansk målepunkt 4.a.iii.
Andel af folkeskoleelever,
der oplever mobning
Begrundelse
Mobning er en udfordring for bestræbelserne på at skabe
et inkluderende læringsmiljø i grundskolen. Der skal være
plads til alle, og ingen elever skal generes, fordi de eventuelt
skiller sig ud fra mængden. Derfor er et forslag til
målepunkt at opgøre andelen af folkeskoleelever i 4.-9.
klasse, der i Børne- og Undervisningsministeriets trivsels-
måling angiver, at de er blevet mobbet i det igangværende
skoleår. Målepunktet kan opgøres på klassetrin og køn.
Tendens
Andelen af elever i 4.-9. klasse, der angiver, at de er blevet
mobbet, er relativt høj. Afhængig af klassetrin er andelen
mellem 17 procent og 29 procent. Der er en tendens til, at
udbredelsen af mobning falder med klassetrinene. Således
er andelen af elever, som bliver mobbet, størst i 4. klasse,
hvor 29 procent angiver, at de er blevet mobbet i skoleåret
2018/2019. I 8. og 9. klasse er andelen henholdsvis 17 og
18 procent.
33%
31%
29%
27%
25%
23%
21%
33%
29%
28%
25%
24%
22%
20%
20%
17%
18%
18%
23%
Baseline
19%
Figur 63
Andel af folkeskoleelever, der er blevet mobbet i det
17%
igangværende skoleår
15%
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
2014/2015
35%
33%
31%
29%
27%
25%
23%
21%
19%
17%
15%
4. klasse
5. klasse
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
33%
29%
28%
25%
24%
22%
20%
20%
17%
18%
18%
23%
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
2015/2016
2016/2017
2017/2018
Note:
Figuren viser
2014/2015
i andel af folkeskoleelever i 4.-9. klasse, der i Børne-
2018/2019
udviklingen
og Undervisnings-
ministeriets trivselsmåling angiver, at de er blevet mobbet i det igangværende skoleår. Data er fra
2014/2015 til 2018/2019.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
99
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0099.png
Dansk målepunkt 4.a.iv.
Andel af elever, der oplever brug
af it i undervisningen
Begrundelse
I dag anses muligheden for at bruge it i undervisningen
for nødvendigt for at skabe et godt og effektivt lærings-
miljø. Det kræver fysiske faciliteter i form af tilgængeligt
relevant hardware til alle og egnet software til undervisningen
– særligt i grundskolen. Et forslag til målepunkt er i den
forbindelse at opgøre andelen af elever i 8. klasse, som
altid eller ofte oplever, at it bliver anvendt i undervisningen
til forskellige formål. Oplysningerne stammer fra
undersøgelsen ICILS
(International Computer and
Information Literacy Study).
Tendens
Af den seneste undersøgelse fra 2018 fremgår, at brugen
af it i undervisningen er relativ udbredt. Især i forhold
til udarbejdelse af kortere opgaver og længerevarende
projekter, hvor henholdsvis 87 procent og 81 procent af
eleverne angiver, at de bruger it til dette formål. Lavest
er brugen, når det gælder refleksion over egen læring og
planlægning af aktiviteter i undervisningsforløb. Knap en
tredjedel anvender it til disse formål.
Baseline
Figur 64
Elevers oplevelse af brug af it i undervisningen fordelt på formål
100%
80%
60%
40%
20%
0%
87%
81%
78%
78%
77%
72%
71%
60%
55%
47%
47%
42%
32%
31%
Skaber visuelle
produkter eller videoer
Afleverer opgaver
til bedømmelse
Deler produkter
med andre elever
Forklarer og diskuterer
ideer med andre elever
Arbejder med
kortere opgaver
Arbejder med
længerevarende
projekter
Note:
Figuren viser andel af elever i 8. klasse, som angiver, at de ofte eller altid anvender it i undervisningen fordelt på formål. Data er fra ICILS-undersøgelsen fra 2018. Der er ikke inkluderet referencepunkt fra ICILS-undersøgelsen i
2013, da det grundet lærerkonflikten i foråret 2013 kun lykkedes at indsamle brugbare resultater fra 107 af de nødvendige 120 skoler til undersøgelsen. Derfor regnes Danmark ikke for fuld deltager af ICILS 2013.
Kilde:
Aarhus Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
100
Gør Verdensmål til Vores Mål
Planlægger aktiviteter i under-
visningsforløb til sig selv
Foretager under-
søgelser eller feltarbejde
Arbejder individuelt med
undervisningsmateriale
Indsamler data
til projekt
Vurderer information
fundet ved søgning
Behandler og
analyserer data
Kommunikerer med
andre elever om
projekter
Reflekterer over egen
læring og erfaringer
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0100.png
DELMÅL 4.B.
GIV FLERE STIPENDIER TIL HØJERE UDDANNELSE I UDVIKLINGSLANDENE
Dansk målepunkt 4.b.i.
Andel af Danmarks udviklingsbistand,
der anvendes til uddannelse
Begrundelse
Debatten i forbindelse med dette delmål har primært
fokuseret på prioriteringen af den danske udviklings-
bistand målrettet uddannelse, så befolkningen i
udviklingslandene i højere grad opnår kompetencer til at
klare sig selv. Derfor er et konkret forslag til målepunkt at
opgøre andelen af Danmarks samlede udviklingsbistand,
der anvendes til uddannelse i udviklingslandene.
Tendens
Fra 2015 til 2019 er andelen af Danmarks samlede
udviklingsbistand, der anvendes på uddannelse i
udviklingslandene, steget fra cirka fire procent til knap
fem procent. Andelen toppede i 2018, hvor andelen var
knap syv procent.
Baseline
Figur 65
Andel af udviklingsbistand anvendt på uddannelse
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2015
2016
2017
2018
2019
4%
5%
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af Danmarks samlede udviklingsbistand, der anvendes til
uddannelse i udviklingslandene i perioden 2015–2019.
Kilde:
Danida Open Aid, Udenrigsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
DELMÅL 4.C.
ØG ANTALLET AF LÆRERE I UDVIKLINGSLANDENE
Der er ikke identificeret relevante målepunkter til suppler-
ing af FN’s globalt gældende indikatorer, som opfylder de
metodiske principper, og som adskiller sig væsentligt fra
FN’s indikator. En række forslag under dette delmål har
fokuseret på undervisere ansat i den danske grundskole,
hvor særligt undervisernes kompetencer og tilstede-
værelse har været i fokus. Disse forslag fremgår af listen
over øvrige forslag.
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
101
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0101.png
102
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0102.png
VERDENSMÅL 5: LIGESTILLING
MELLEM KØNNENE
Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder
Et globalt perspektiv
Verdensmål 5 handler om ligestilling mellem kønnene, og i
FN-regi er dette især med fokus på at fremme kvinders og
pigers rettigheder og muligheder i samfundet, så de
ligestilles med drenges og mænds rettigheder og
muligheder. Kønsbaseret diskrimination, vold og overgreb
mindsker muligheden for at bestemme over eget liv, hvilket
reducerer livskvaliteten for de berørte – uanset om man er
kvinde eller mand eller identificerer sit køn på anden vis.
Samtidig medvirker diskrimination til en række funktionelle
begrænsninger som for eksempel manglende deltagelse i
arbejdsmarkedet og involvering i barsel.
Delmålene under verdensmål 5 handler om eliminering af
diskrimination af og overgreb mod kvinder og piger og om
at fremme lige adgang mellem kønnene til uddannelse,
arbejdsmarkedet, beslutningsprocesser og ressourcer, der
er områder, hvorpå der på verdensplan fortsat er forholds-
vis stor ulighed mellem kønnene.
Vold og overgreb mod både kvinder og mænd på grund af
personens køn er også blevet fremhævet i debatten. Vold
og overgreb har historisk vist sig vanskeligt at måle, blandt
andet fordi langt fra alle hændelser meldes til myndighed-
erne. I debatten er der peget på, at den manglende
anmeldelse af vold også skaber udfordringer i forhold til
udformning af danske målepunkter og baseline, da det
ikke vil være muligt at belyse det store skyggetal, der
antages at være. I forlængelse heraf er det i en dansk
sammenhæng relevant at udbygge forståelsen af vold, da
vi i Danmark også betegner psykisk vold som værende
overgreb.
Ligestillingsdagsordenen går på tværs af flere verdensmål
og delmål. Eksempelvis opdeles frafald fra videregående
uddannelser på køn med henblik på at afdække, om der
forekommer væsentlige forskelle mellem kønnene.
Samtidig inkluderer flere delmål, FN-indikatorer og
foreslåede danske målepunkter også opdeling af data på
andre kriterier end køn, herunder handicap og herkomst.
De foreslåede målepunkter i dette kapitel er målrettet
verdensmål 5 direkte og er foreslået som en supplerende,
relevant måling, der skal belyse omfanget af ligestilling i en
dansk sammenhæng.
Diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne har især
handlet om at udvide begrebet ligestilling fra de retlige
rammer til også at omfatte social, økonomisk og forvalt-
ningsmæssig ligestilling. Herudover har flere ønsket
målepunkter vedrørende diskrimination af øvrige be-
folkningsgrupper, herunder særligt mænd og LGBTI+-
personer, selvom dette ikke specifikt er omfattet af
delmålets formulering. Endelig har et fokusområde været
den faktiske forekomst af diskrimination i forskellige
kontekster fremfor eksistensen af et retligt rammeværk.
Undervisning i ligestilling har i inddragelsesprocessen
handlet om prioritering og kvalitet i uddannelse af børn og
unge i seksuel- og reproduktiv sundhed og rettigheder i
folkeskolen.
Et dansk perspektiv
I Danmark er der formel ligestilling mellem kønnene i
forhold til samfundsmæssigt væsentlige forhold, for
eksempel adgang til uddannelse, mulighed for at søge jobs
og mulighed for at bestemme over egen krop og plan-
lægge graviditet. Der kan imidlertid være langt fra formelle
rettigheder til reel ligestilling. I inddragelsesprocessen har
der været fokus på kønsbalancen på alle områder fra
domstole over foreningslivet til erhvervslivet og forskning. I
uddannelsessektoren i Danmark ses der for eksempel en
tydelig tendens til overrepræsentation af mænd i profes-
sorstillinger. I erhvervslivet ses en lignende tendens, hvor
overrepræsentationen af mænd i bestyrelser er relativt høj.
Samtidig findes der uddannelser, hvor meget få kvinder,
henholdsvis mænd, gennemfører. Alt sammen fører til
både ressource- og talentmangel. Situationen indenfor
ligestilling medfører også konsekvenser på det økono-
miske område i form af forskelle i gennemsnitlig og
akkumuleret løn og pensionsopsparing for kønnene.
Ligestilling mellem kønnene handler også om at give
mænd de samme rettigheder og muligheder som kvinder
indenfor en række centrale forhold, for eksempel ret til
barsel og mulighed for at passe på krop og legeme både
forebyggende og i forbindelse med lægebehandling.
Diskussionerne i inddragelsesprocessen har også om-
handlet fordelingen af ansvaret i omsorgsarbejdet og
fordelingen af ansvaret for børnepasning, barsel, forældre-
myndighed, skolesamarbejde og sygemelding ved barns
sygdom. Samtidig er ligestilling i et dansk perspektiv også
at sikre lige rettigheder og muligheder for minoritets-
grupper, herunder mennesker med handicap og kvinder
af anden etnisk herkomst.
Danske målepunkter
Tabel 5 på næste side indeholder en kort præsentation af
14 forslag til nye danske målepunkter og desuden 33
øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdensmål 5
fordelt på ni delmål. De respektive forslag til nye danske
målepunkter beskrives efter tabellen.
For andre verdensmål er baseline for forslagene til nye
danske målepunkter som udgangspunkt opgjort for hele
befolkningen. I verdensmål 5 er fokus på ligestilling og
dermed på forskelle mellem grupper i befolkningen. Dette
er afspejlet i den måde, som baseline for de foreslåede
målepunkter er præsenteret på.
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
103
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0103.png
Tabel 5. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 5
DELMÅL 5.1.
STOP DISKRIMINATION AF KVINDER OG PIGER
Alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt skal stoppes.
FN indikator(er):
5.1.1. Hvorvidt der findes retlige
rammer for at fremme, håndhæve
og overvåge ligestilling og ikke-
diskrimination på baggrund af køn
Forslag til danske målepunkter:
5.1.i. Andel af sager med medhold i
Ligebehandlingsnævnet
Øvrige forslag:
• Andel af kvinder, der spørges til
familielivet ved ansættelsessamtaler
• Antal sager om diskrimination ved
ansættelse
• Forekomsten af oplevet diskrimi-
nation blandt piger og kvinder
DELMÅL 5.2.
STOP AL VOLD OG UDNYTTELSE RETTET MOD KVINDER OG PIGER
Alle former for vold mod alle kvinder og piger i de offentlige og private rum skal elimineres, herunder menneskehandel
og seksuel udnyttelse samt andre former for udnyttelse.
FN indikator(er):
5.2.1. Andel af kvinder og piger fra 15
år, der har været udsat for fysisk,
seksuel eller psykisk vold begået af
en nuværende eller tidligere intim
partner i de foregående 12 måneder,
opdelt efter type af vold og alder
5.2.2. Andel af kvinder og piger fra
15 år, der har været udsat for seksuel
vold begået af andre personer end
en intim partner i de foregående 12
måneder, opdelt efter alder og sted
for volden
Forslag til danske målepunkter:
5.2.i. Antal ophold på krisecentre
5.2.ii. Antal henvendelser til
kvindekrisecentre
5.2.iii. Andel af personer, der har
oplevet seksuel chikane, fysisk vold
eller trusler på arbejdspladsen
5.2.iv. Antal ofre for personfarlig
kriminalitet
Øvrige forslag:
• Antal prostituerede
• Uønsket opmærksomhed og
berøringer i det offentlige rum
• Antal anmeldelser af og dømte for
psykisk vold
• Antal dømte for vold og seksuelle
forbrydelser
DELMÅL 5.3.
AFSKAF TVANGSÆGTESKABER OG KVINDELIG OMSKÆRING
Alle skadelige skikke som børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt
kvindelig omskæring skal elimineres.
FN indikator(er):
5.3.1. Andel af kvinder mellem 20-24
år, som er blevet gift eller har indgået
i et partnerskab før 15 år og før 18 år
5.3.2. Andel af piger og kvinder
mellem 15-49 år, som er blevet
omskåret, opdelt efter alder
Forslag til danske målepunkter:
5.3.i. Holdning til social kontrol af
piger
Øvrige forslag:
• Andel af drenge omskåret af
ikke-medicinske grunde
• Antal straffesager og domme
efter straffelovens § 245 om
omskæring af kvinder
• Antal straffesager og domme
efter straffelovens § 260 om
tvangsægteskaber
104
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0104.png
DELMÅL 5.4.
VÆRDISÆT ULØNNET OMSORGSARBEJDE, OG DEL ANSVARET I HJEMMET
Ulønnet omsorg og arbejde i hjemmet skal anerkendes og værdsættes gennem tilgængelighed af offentlige
serviceydelser, infrastruktur og politikker for social beskyttelse samt ved at fremme delt ansvar i hjemmet og
familien, som nationalt passende.
FN indikator(er):
5.4.1. Andel af tid, der er anvendt på
ulønnet hus- og omsorgsarbejde,
opdelt efter køn, alder og lokalitet
Forslag til danske målepunkter:
5.4.i. Fordeling af barselsorlov
5.4.ii. Fordeling af fravær ved barns
sygdom
Øvrige forslag:
• Beskæftigelsesraten blandt
kvinder med børn
• Kønsfordeling i skole-hjem-
samarbejdet
• Gennemsnitlig antal dage tilbragt
med hver forælder ved skilsmisse
• Økonomisk værdisætning af
ubetalt omsorgsarbejde
• Fordeling af forældremyndighed
efter skilsmisser
• Faktisk tidsforbrug i hjemmet
DELMÅL 5.5.
KVINDER SKAL SIKRES FULD DELTAGELSE I LEDELSE OG BESLUTNINGSPROCESSER
Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer i beslutningsprocesser
inden for politik, økonomi og det offentlige liv.
FN indikator(er):
5.5.1. Andel af kvindelige parlamen-
tarikere i nationale parlamenter samt
kommunale og regionale råd
5.5.2. Andel af kvinder i ledelse
Forslag til danske målepunkter:
5.5.i. Kønsfordeling i ledelse
Øvrige forslag:
• Andel kvindelige frivillige ledere
• Beskæftigelsesraten, opgjort på
køn og herkomst
• Antal kvinder og mænd på
lederuddannelser
• Kønsbalance i netværksgrupper
for ledere
• Kønsbalance i foreningslivet
• Kønsbalance i Kulturministeriets
kulturstøtte
DELMÅL 5.6.
GIV ALLE ADGANG TIL SEKSUEL OG REPRODUKTIV SUNDHED OG RETTIGHEDER
Der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med
handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og
slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne.
FN indikator(er):
5.6.1. Andel af kvinder mellem 15-49
år, som træffer deres egne informerede
valg om seksuelle forhold, brug af
prævention og reproduktive
sundhedsydelser
5.6.2. Antal lande med love og
bestemmelser, der garanterer fuld og
lige adgang for kvinder og mænd som
er 15 år eller ældre, til seksuelle og
reproduktive sundhedsydelser,
oplysning og uddannelse
Forslag til danske målepunkter:
5.6.i. Andel af elever, der er
tilmeldt Uge Sex
Øvrige forslag:
• Andel af uddannelser, der har
obligatorisk undervisning i køn
og seksualitet
• Tilfredshed med seksual-
undervisning
• Antal provokerede aborter
herunder medicinske og indgreb
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
105
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0105.png
DELMÅL 5.A.
GIV LIGE RETTIGHEDER TIL ØKONOMISKE RESSOURCER OG EJERSKAB
Der skal gennemføres reformer for at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer samt adgang til ejerskab og
kontrol over jord og andre former for ejendom, finansielle tjenester, arv og naturressourcer, i henhold til nationale love.
FN indikator(er):
5.a.1. (a) Andel af den samlede
landbefolkning med ejerskab eller
sikre rettigheder til landbrugsjord,
opdelt efter køn, og (b) andel af
kvinder blandt ejere af eller rettigheds-
indehavere til landbrugsjord, opdelt
efter type af besiddelsesform
5.a.2. Andel af lande, hvor de retlige
rammer (herunder sædvaneret)
garanterer kvinders lige rettigheder til
jordejerskab og/eller kontrol over
jordbesiddelser
Forslag til danske målepunkter:
5.a.i Pensionsopsparing hos
kvinder og mænd
5.a.ii Andel selvstændigt
beskæftigede
Øvrige forslag:
• Akkumuleret indkomst over 38 år
fordelt på køn
• Oplevet mobilitet til og fra arbejde
eller uddannelsesinstitution
• Andel beskæftigede ved
iværksætteri
• Andel virksomheder med
offentlige lønstatistikker
• Lønforskelle mellem kvindedomi-
nerede og mandsdominerede
sektorer
DELMÅL 5.B.
STYRK KVINDERS RETTIGHEDER OG MULIGHEDER GENNEM TEKNOLOGI
Brugen af teknologi, som hjælpemiddel, især informations- og kommunikationsteknologi skal øges, for at fremme kvinders
rettigheder og muligheder.
FN indikator(er):
5.b.1. Andel af enkeltpersoner, som
ejer en mobiltelefon, opdelt efter køn
Forslag til danske målepunkter:
5.b.i. Teknologiske færdigheder
opdelt efter køn
Øvrige forslag:
• Kønsfordeling for deltagere på
programmeringskurser
DELMÅL 5.C.
VEDTAG LOVGIVNING, DER FREMMER LIGESTILLING MELLEM KØNNENE
Velfunderede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og styrker alle
kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle niveauer, skal vedtages og styrkes.
FN indikator(er):
5.c.1. Andel af lande med systemer til
at registrere og offentliggøre
bevillinger til ligestilling mellem
kønnene og styrkelse af kvinders
rettigheder og mulighederrammer
(herunder sædvaneret) garanterer
kvinders lige rettigheder til jord-
ejerskab og/eller kontrol over
jordbesiddelser
Forslag til danske målepunkter:
5.c.i. Ligestillingsvurdering
af lovforslag
Øvrige forslag:
• Diskrimination ved strafudmåling
• Diskrimination i familieretssager
106
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0106.png
DELMÅL 5.1.
STOP DISKRIMINATION AF KVINDER OG PIGER
250
200
39%
40%
Dansk målepunkt 5.1.i.
Andel af sager med medhold i
Ligebehandlingsnævnet
Begrundelse
I Danmark er det forbudt at diskriminere på grund af køn.
Selvom der er formel beskyttelse mod kønsdiskrimination
og ret til ligebehandling, finder forskelsbehandling af
kvinder og piger stadig sted. En række af disse tilfælde
anmeldes til Ligebehandlingsnævnet og de civilretlige
myndigheder. Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt
nævn oprettet i 2009, der træffer afgørelse i sager om
forskelsbehandling, herunder i forhold til køn. Der må
samtidig antages at være et skyggetal for konkrete
hændelser, der ikke fører til anmeldelse og dermed ikke
opgøres. Af de sager, der anmeldes, er det relevant at se
på andelen af sager, hvori klager får medhold. Det kan vise,
hvor nemt eller svært det er at få anerkendt en oplevet
hændelse om forskelsbehandling. Derfor er et forslag til
målepunkt netop andelen af afgørelser om kønsdiskrimi-
nation, der får medhold i Ligebehandlingsnævnet.
Tendens
Andelen af sager, hvori kvinder og piger har fået medhold,
har i perioden 2015-2019 været faldende. I 2019 var der i
alt 94 sager, hvoraf der var medhold i 22, svarende til 23
procent. I 2015 var der 72 sager, hvoraf der var medhold i
28, svarende til 39 procent.
Antal
150
100
72
23%
30%
94
20%
50
Baseline
28
10%
22
Figur 66
Andel af sager med medhold vedrørende
0
kønsdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet
2015
2016
2017
Sager i alt
Medhold
2018
2019
0%
Andelen af sager med medhold
Antal
250
200
Antal
39%
40%
30%
23%
94
72
28
10%
22
2016
Sager i alt
20%
100
50
0
2015
2017
Medhold
2018
Andelen af sager med medhold
2019
0%
Note:
Figuren viser udviklingen i antal sager, som er behandlet i Ligebehandlingsnævnet, og udviklingen
i andel af sager med medhold vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om
kønsdiskrimination i perioden 2015-2019.
Kilde:
Ligebehandlingsnævnet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
107
Procent
150
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0107.png
1400
DELMÅL 5.2.
1.143
STOP AL VOLD OG UDNYTTELSE
1200
RETTET MOD KVINDER OG PIGER
1000
Antal
1.328
970
800
600
400
200
811
Dansk målepunkt 5.2.i.
Antal ophold på kvindekrisecentre
Begrundelse
Kvindekrisecentre er et midlertidigt opholdstilbud til
volds- og kriseramte kvinder og eventuelle børn, der har
akut brug for beskyttelse, omsorg og støtte. Som dansk
målepunkt foreslås det at måle antal ophold på minimum
et døgn på landets kvindekrisecentre. Målepunktet kan
fordeles på varighed af ophold, herkomst, beboerstatus
(ophold med/uden børn) og alder. Målepunktet er med til
at belyse antallet af kvinder (og børn), der oplever vold,
trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-
og samlivsforhold. Opgørelsen giver dog ikke det fulde
billede, eftersom langt fra alle volds- og kriseramte kvinder
er i kontakt med krisecentrene, og fordi brugen af krisecen-
trene også blandt andet er betinget af, at kvinderne kender
til centrene, at centrene er tilgængelige, og at kvinderne
kan få plads, når de henvender sig. Af samme grund
foreslås det også at opgøre antal henvendelser. Forslag
hertil er givet i næste målepunkt.
Tendens
I perioden 2017-2019 har der været en stigning i antallet af
ophold på minimum et døgn på landets kvindekrisecentre.
Således steg antallet af ophold blandt kvinder med dansk
oprindelse fra 811 i 2017 til 1.143 i 2019, svarende til en
stigning på knap 41 procent. For indvandrere og efterkom-
mere var stigningen cirka 37 procent. Kvinder med anden
etnisk oprindelse end dansk står for hovedparten af
opholdene. Ud af i alt 2.605 ophold i 2019 stod indvandrere
og efterkommer for knap 51 procent af opholdene. I
forhold til gruppens andel af den samlede befolkning er der
tale om en relativt stor overrepræsentation af kvindelige
indvandrere og efterkommere på kvindekrisecentrene.
Baseline
Figur
0
Antal ophold på minimum et døgn på kvindekrisecentre
67
Personer
Indvandrere og efterkommere
fordelt på herkomst
med dansk oprindelse
Antal
1.400
1400
1.200
1200
1.00
1000
Antal
2017
1.328
1.143
970
811
2018
2019
800
800
600
600
400
400
200
200
0
0
166
134
Personer med dansk oprindelse
Indvandrere og efterkommere
2017
2018
2019
Uoplyst herkomst
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af ophold på minimum et døgn på danske kvindekrisecentre i
løbet af et kalenderår i perioden 2017–2019. Der foreligger ikke data for perioden 2015-2016. Ophold med
børn er inkluderet i opgørelsen.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
108
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0108.png
Dansk målepunkt 5.2.ii.
Antal henvendelser til kvindekrisecentre
Begrundelse
I forlængelse af målepunktet om antal ophold på kvinde-
krisecentre er et supplerende forslag at måle antal
henvendelser til kvindekrisecentre. Antallet af henvendel-
ser bidrager til at belyse efterspørgslen efter ophold og
støtte fra landets krisecentre fra volds- og kriseramte
kvinder, omend ikke alle henvendelser nødvendigvis
kræver eller resulterer i et konkret ophold.
Tendens
Antallet af henvendelser til landets krisecentre er generelt
faldet fra 2015 til 2018 med en mindre stigning fra 2017 til
2018. I 2018 var der således 10.385 henvendelser mod
13.096 i 2015, svarende til et fald på knap 21 procent.
Antal
Baseline
Figur 68
Antal henvendelser til kvindekrisecentre
Antal
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
13.096
10.385
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i antal henvendelser til kvindekrisecentre i perioden 2015-2018.
Kilde:
Socialstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
109
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0109.png
12%
10%
8%
Procent
11,3%
11,0%
6%
4%
2%
6,0%
6,4%
5,5%
5,9%
Dansk målepunkt 5.2.iii.
Andel af personer, der har oplevet
seksuel chikane, fysisk vold eller
trusler på arbejdspladsen
Begrundelse
I en dansk sammenhæng udgør arbejdslivet en omfat-
tende del af menneskers hverdag. Et godt arbejdsmiljø må
som minimum udelukke seksuel chikane, vold og trusler
samt fysisk og psykisk belastende faktorer på arbejdsplad-
sen. Tilfælde af vold og overgreb – fysiske som psykiske
– på arbejdspladsen kan have vidtrækkende trivselsmæs-
sige konsekvenser for den person, der udsættes for det
– uanset køn. Et forslag til målepunkt er derfor at måle
andelen af henholdsvis kvinder og mænd over 18 år, der
har oplevet seksuel chikane, fysisk vold og/eller trusler på
arbejdspladsen. Målepunktet kan opgøres på køn, alder og
brancher. Oplysningerne findes i en undersøgelse fra Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Det
skal i den forbindelse bemærkes, at undersøgelserne fra
NFA kan være udtryk for en vis underrapportering. Nogle
analyser slår fast, at der rapporteres færre tilfælde, når
personer spørges åbent om blandt andet seksuel chikane,
som det er tilfældet i NAF’s undersøgelser, fremfor at blive
spurgt til konkrete hændelser, der opleves som krænkende.
Tendens
Mens både kvinder og mænd oplever seksuel chikane,
fysisk vold og/eller trusler på arbejdspladsen, er andelen af
kvinder, der har oplevet sådanne krænkelser og overgreb,
mere end dobbelt så høj som for mænd. Cirka 5,5 procent
af kvindelige arbejdstagere har oplevet seksuel chikane,
mens andelen for mænd er cirka 1,8 procent. Mere end
hver 10. kvinde har oplevet trusler, mens andelen er 5,9
procent blandt mænd. Endelig angiver 8,5 procent af
kvinderne, at de har oplevet fysisk vold, mens andelen er
3,4 procent blandt mænd. Tendensen er relativ stabil fra
2016 til 2018.
1,6% 1,8%
Baseline
0%
Figur 69
Andel, der angiver at have oplevet seksuel
Kvinder
chikane,
Kvinder
Mænd
fysisk vold og/eller trusler på arbejdspladsen
Seksuel chikane
Trusler
12%
10%
8,6% 8,5%
8%
Procent
Mænd
2016
11,3%
11,0%
2018
6%
4%
2%
0%
6,0%
6,4%
5,5%
5,9%
3,4% 3,4%
1,6% 1,8%
Kvinder
Mænd
Kvinder
Mænd
Trusler
Trusler
Kvinder
Fysisk vold
Fysisk vold
Mænd
Seksuel chikane
Seksuel chikane
2016
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af henholdsvis mænd og kvinder over 18 år, der angiver at
have oplevet henholdsvis seksuel chikane, trusler eller fysisk vold på arbejdspladsen. Data er fra NFA’s
undersøgelse af arbejdsforholdene på danske arbejdspladser i 2016 og 2018. Undersøgelsen gennemføres
hvert andet år.
Kilde:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
110
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0110.png
600
500
400
300
200
129
100
75
9
18
Kvinder
2017
2018
Antal per 100.000 indbyggere
388
239
Dansk målepunkt 5.2.iv.
Antal ofre for personfarlig kriminalitet
Begrundelse
Vold og overgreb mod både kvinder og mænd på grund af
personens køn er blevet fremhævet i debatten i ind-
dragelsesaktiviteterne. Vold og overgreb har historisk vist
sig svære at måle, blandt andet fordi langt fra alle hændel-
ser meldes til myndighederne. Der kan derfor forventes et
skyggetal, idet de officielle tal sandsynligvis vil være
underestimerede. Det foreslåede danske målepunkt måler
det faktiske antal ofre for personfarlig kriminalitet,
herunder vold og seksualforbrydelser. Målepunktet kan
opdeles på køn, alder og overtrædelsens art.
Tendens
Mænd er relativt hyppigere ofre for personfarlig kriminal-
itet end kvinder, og antallet af ofre har generelt været
stigende i perioden 2015-2018. I 2018 var 529 ud af
100.000 mænd ofre for en voldsforbrydelse mod 357 ud af
100.000 mænd i 2015. For kvinder var antallet 388 ud af
100.000 kvinder i 2018 mod 239 ud af 100.000 kvinder i
2015. Ses der udelukkende på seksualforbrydelser, er det
hovedsagelig kvinder, der er ofre. Ud af de 147 ofre for
seksualforbrydelser i 2018 var 129 kvinder, svarende til
knap 88 procent.
Baseline
Figur 70
Antal ofre for seksual- og voldsforbrydelser i
Kvinder
Mænd
befolkningen efter køn per 100.000 indbyggere
Seksualforbrydelser
Antal per 100.000 indbyggere
600
529
Antal per 100.000 indbyggere
0
Voldsforbr
2015
2016
500
400
300
200
129
100
0
75
9
Kvinder
Mænd
2015
2016
2017
2018
388
357
239
18
Kvinder
Voldsforbrydelser
Mænd
Seksualforbrydelser
Seksualforbrydelser
Voldsforbrydelser
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af ofre for personfarlig kriminalitet, herunder vold og seksual-
forbrydelser per 100.000 indbyggere fordelt på køn og forbrydelsestype i perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
111
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0111.png
16%
15,0%
12,5%
DELMÅL 5.3.
12%
AFSKAF TVANGSÆGTESKABER OG KVINDELIG OMSKÆRING
10%
8%
6%
14%
Dansk målepunkt 5.3.i.
Holdning til social kontrol af piger
Begrundelse
I inddragelsesaktiviteterne har der under dette delmål
været debat om social kontrol i forbindelse med valg af
partner og ægteskab samt kriminalitet forbundet med
ærekrænkelser. Social kontrol af piger i Danmark begræn-
ser pigernes ret til at bestemme over deres liv og deres
krop. Holdningen til social kontrol i forbindelse med
ægteskab måles i dag via Integrationsbarometeret, hvor
der ses på andelen af 18-29-årige indvandrere og efter-
kommere med ikkevestlig oprindelse, der får begrænset
deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med
hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. Som supple-
ment til denne opgørelse er et forslag til målepunkt at
måle holdninger til social kontrol af piger ved valg af
ægtefælle hos personer af dansk oprindelse, danskere
med indvandrerbaggrund og efterkommere af indvandrere
baseret på Udlændinge- og Integrationsministeriets
medborgerskabsundersøgelse. Konkret opgøres andelen
af respondenter (indvandrere, der har haft ophold i
Danmark i minimum tre år), som er helt enige eller delvis
enige i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som
familien accepterer.
Tendens
Væsentlig flere indvandrere og efterkommere af indvan-
drere mener, at piger skal gifte sig med en mand, som
familien accepterer, end personer af dansk oprindelse.
Tendensen er stigende for både indvandrere og efterkom-
mere af indvandrere, mens den for personer af dansk
oprindelse er faldet svagt. Endvidere er andelen, der er
enig i denne form for social kontrol, lidt større for
indvandrere end for efterkommere af indvandrere.
4%
2%
Baseline
3,3% 3,0%
Figur 71
Andel, der er helt enig eller delvis enig i, at piger kun skal
Dansk oprindelse
Indvandrere
gifte sig med en mand, som familien accepterer
2017
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Dansk oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
3,3% 3,0%
9,0%
12,5%
15,0%
12,0%
0%
2019
2017
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af befolkningen over 18 år, der er helt eller delvist enig i, at piger
kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer. Indvandrere indgår først i undersøgelsen efter
minimum tre års ophold i Danmark. Data er fra Medborgerskabsundersøgelser foretaget i 2017 og 2019.
Kilde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
112
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0112.png
277
DELMÅL 5.4.
250
VÆRDISÆT ULØNNET OMSORGSARBEJDE, OG DEL
ANSVARET I HJEMMET
200
150
300
Dansk målepunkt 5.4.i.
Fordeling af barselsorlov
Begrundelse
Diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne har under
dette delmål især omhandlet fordelingen af ansvaret i
omsorgsarbejdet, herunder ansvaret for børnepasning,
barsel, forældremyndighed, skolesamarbejde og syge-
melding ved barns sygdom. For eksempel betragtes
fordelingen af barselsorlov mellem moderen og faderen
som en faktor, der har betydning for forældrenes respek-
tive muligheder for at deltage i arbejdslivet og opnå
progression i karrieren såvel som for livsindkomstens
størrelse. Derfor er et forslag til målepunkt at opgøre
fordelingen af barselsorlov med barselsdagpenge for
henholdsvis moderen og faderen ved at opgøre det
gennemsnitlige antal dage, som mødre, henholdsvis
fædre, modtager barselsdagpenge.
Tendens
Mens mødre i gennemsnit tager 274 dages barsel med
barselsdagpenge, tager fædre i gennemsnit 32 dage.
Antallet er praktisk taget uændret fra 2015 til 2018.
100
50
29
Baseline
0
Figur 72
Gennemsnitlig antal dage med udbetaling af barsels-
dagpenge for henholdsvis moderen og faderen
2016
2015
Antal
300
250
200
150
100
50
0
29
32
277
2017
Far
274
Mor
2015
2016
2017
2018
Mor
Far
Note:
Figuren viser udviklingen i antal dage, der gennemsnitligt er modtaget barselsdagpenge for
henholdsvis mor og far (kun barselsdagpengeberettigede) i perioden 2015–2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
113
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0113.png
1,6
1,4
1,2
1
0,8
1,39
0,80
Dansk målepunkt 5.4.ii.
Fordeling af fravær ved barns sygdom
Begrundelse
Diskussionerne i debatten har under dette delmål især
omhandlet fordelingen af ansvaret i omsorgsarbejdet,
herunder ansvaret for børnepasning, barsel, forældremyn-
dighed, skolesamarbejde og sygemelding ved barns
sygdom. Som supplement til målepunktet om fordeling af
barselsorlov medvirker et dansk målepunkt om fordelin-
gen af fravær ved barns sygdom til at belyse andre
aspekter af fordelingen af omsorgsarbejdet i hjemmet.
Foruden den direkte konsekvens ved at tage fri i
forbindelse med barnets sygedage skal påregnes de
langsigtede konsekvenser ved at være mere fraværende
på arbejdspladsen i forhold til blandt andet muligheder for
progression i karrieren og lønstigninger. Konkret opgør
målepunktet det gennemsnitlige antal fraværsdage per
fuldtidsansat ved barns sygdom. Målepunktet kan opgøres
på køn og indkomstintervaller.
Tendens
Kvinder har gennemsnitligt mere fravær ved barns sygdom
end mænd. I 2018 havde kvinder i gennemsnit 1,43 dages
fravær per fuldtidsansat, mens tallet for mænd i gennem-
snit var 0,85 dage per fuldtidsansat. I perioden 2015-2018
har antallet været relativt stabilt med en mindre stigning i
fraværet for begge køn. Opgøres det gennemsnitlige antal
fraværsdage efter kvinder og mænds indkomst, ses det, at
det især er i de laveste indkomstkategorier, der er forskel
på mænd og kvinders fravær ved barns sygdom. Det er
også i de laveste indkomstkategorier, at det gennemsnit-
lige antal fraværsdage er størst. Ved de høje indkomstkategorier
er det gennemsnitlige antal fraværsdage ved barns
sygdom mere ens blandt mænd og kvinder, ligesom det
gennemsnitlige antal fraværsdage også er relativt lavt.
Baseline
0,6
0,4
0,2
0
Figur 73
Gennemsnitligt antal fraværsdage per fuldtidsansat ved
barns sygdom
2015
2016
2017
Kvinder
Mænd
Antal
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
1,39
1,43
0,80
0,85
2015
2016
2017
2018
Kvinder
Mænd
Note:
Figuren viser det gennemsnitlige antal fraværsdage per fuldtidsansat per år ved barns sygdom
fordelt på køn i perioden 2015-2018. Opgørelsen omhandler kun lønmodtagere, der har bopælsbørn eller
samværsbørn på bopælsadressen, og således har mulighed for fravær på grund af barns sygdom.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
114
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0114.png
DELMÅL 5.5.
KVINDER SKAL SIKRES FULD DELTAGELSE I LEDELSE
OG BESLUTNINGSPROCESSER
Dansk målepunkt 5.5.i.
Kønsfordeling i ledelse
Begrundelse
Der er i Danmark formel ligestilling, og kvinder har formelt
50%
set lige adgang til at deltage i ledelse og beslutningspro-
cesser. Reelt er der
45%
en ulige fordeling af kvinder og
i dag
mænd i lederstillinger i forskellige dele af samfundet.
38%
40%
Situationen indenfor ligestilling medfører også konsekven-
35%
36% 35%
ser på det økonomiske område i form af forskelle i
35%
gennemsnitlig og akkumuleret løn og pensionsopsparing
for kønnene. Derfor
30%
forslag til målepunkt at opgøre
er et
andelen af kvinder i ledende politiske roller, højtstående
25%
embedsfunktioner, direktioner og bestyrelser og andelen
af kvindelige forskere. I forhold til direktions- og bestyrelses-
20%
medlemmer kan målepunktet opdeles på branche. Det
15%
skal bemærkes, at andelen af kvinder med ledende poster i
Folketinget, er en funktion af andelen af kvinder i
10%
Folketinget. Dette belyses i verdensmål 10.
5%
0%
Tendens
På de politiske poster er kvinder relativt godt repræsen-
teret, når det gælder ministerposter. Her er der sket en
43%
relativt stor stigning fra 29 procent i 2016 til 43 procent i
40%
14
2019. Omvendt er andelen af kvindelige borgmestre kun
40%
procent. På direktionsgangene og i bestyrelserne udgør
33%
15 procent. Denne
kvinder henholdsvis 19 procent og
33%
andel har stort set været uændret i perioden 2015-2018.
29%
På universiteterne ses en klar tendens til, at andelen af
kvinder falder jo længere op i forskningshierarkiet, man
kommer. Mens der i 2018 var 41 procent kvindelige
adjunkter, var der 34 procent kvindelige lektorer, og mindre
end hver fjerde professor var kvinde.
1
Udvalgsmedlemmer i
Ordførerskaber i
Ministre
Figur 74
Andel af kvinder i ledende
Folketinget
politiske roller og højtstående embedsfunktioner
Folketinget
Baseline
Partiformænd
Regionsformænd/
regionsdirektører
2016
2019
Bo
komm
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Udvalgsmedlemmer i
Folketinget
Ordførerskaber i
Folketinget
Ministre
Partiformænd
Regionsformænd/
regionsdirektører
2016
2019
43%
36% 35%
38%
35%
29%
33% 33%
40% 40%
32%
24%
14%
17%
26%
41% 43%
11%
Borgmestre/
kommunaldirektører
Departementschefer
Højesteretsdommere
Landsretsdommere
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af kvinder i ledende politiske roller og højtstående embedsfunktioner i 2016 og 2019. Data opgøres hvert tredje år.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
115
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0115.png
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Figur 75
Andel af kvinder i bestyrelser og direktioner
Professorer
2015
23,0%
19,8%
32,6%
33,9%
39,4%
41,3%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
23,0%
19,8%
32,6%
33,9%
39,4%
Lektorer
2017
2018
Adjunkter
0%
Figur 76
Andel kvindelige professorer, lektorer og adjunkter
Professorer
2015
2016
Lektorer
2017
2018
Adjunkter
2016
20%
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
19%
19%
15%
45%
14%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
23,0%
19,8%
32,6%
33,9%
39,4%
41,3%
Bestyrelse
Bestyrelse
Direktion
Direktion
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser og direktioner i perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Professor
Professorer
Lektor
Lektorer
Adjunkt
Adjunkter
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser andel af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter i perioden 2015-2018.
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
116
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0116.png
DELMÅL 5.6.
GIV ALLE ADGANG TIL SEKSUEL OG
1.000
REPRODUKTIV
SUNDHED OG RETTIGHEDER
69%
Antal per 1.000 folkeskoleelever
67%
750
675
6
500
469
443
Dansk målepunkt 5.6.i.
Andel af elever, der er tilmeldt Uge Sex
Begrundelse
I Danmark har alle kvinder og par adgang til fri abort og en
grundlæggende ret til at bestemme over egen krop. I
inddragelsesaktiviteterne har debatten især omhandlet
børn og unges viden om krop, sind og seksualitet, for
selvom der er meget information at hente på internettet og
i andre åbne kilder, er det blevet fremhævet, at især
seksualundervisning i grundskolen er en vigtig kilde til
oplysning for børn og unge. I Danmark indgår seksualun-
dervisning som en fast del af folkeskolens undervisning i
udskolingen. Foreningen Sex & Samfund tilbyder i den
forbindelse temaforløbet Uge Sex, der er en undervisnings-
kampagne bestående af en række materialer og forskellige
forløb af varierende længde. Kampagnen er baseret på
kompetence- og læringsmålene for grundskoleemnet
sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab fra
Børne- og Undervisningsministeriet. Et forslag til måle-
punkt er at opgøre andelen af folkeskoleelever i børne-
haveklassen til 9. klasse, der er tilmeldt og dermed
anvender kampagnen Uge Sex til oplysning af børn og
unge om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Målepunktet giver herved en indikation af skolernes
prioritering af emnet i undervisningen, men ikke af
kvaliteten i denne undervisning eller undervisernes
kvalifikationer.
Tendens
En relativ stor del af folkeskoleeleverne deltager i Uge Sex.
I 2019 var andelen cirka 67 procent af i alt 660.000 elever.
Andelen har været svagt faldende fra 2016 til 2019.
250
Baseline
Figur 77
Andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex
0
2016
2017
Antal i 1.000 elever
Tilmeldt Uge Sex
Samlet
2018
Andel
2019
1.000
Antal per 1.000 folkeskoleelever
69%
67%
75%
750
675
660
50%
500
469
443
25%
250
0
2016
2016
2017
2017
Tilmeldt Uge Sex
Samlet
2018
2018
Andel
2019
2019
0%
Note:
Figuren viser udviklingen i antal og andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex i perioden
2016–2019. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget
op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Andelen
er udregnet ud fra antallet af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex, divideret med antal folkeskoleelever.
Kilde:
Sex & Samfund og Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
117
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0117.png
DELMÅL 5.A.
GIV LIGE RETTIGHEDER TIL ØKONOMISKE RESSOURCER OG EJERSKAB
700.000
650.000
600.000
633.858
Dansk målepunkt 5.a.i.
Pensionsopsparing hos kvinder og mænd
Begrundelse
I Danmark har kvinder og mænd lige ret til at eje ejendom
og andre økonomiske værdier. Reelt er der forskel på
størrelsen af de økonomiske værdier, som kvinder og
mænd opsparer gennem livet, hvilket skaber en ulighed i
den reelle fordeling af de økonomiske ressourcer og
ejerskabet af værdier. Pensionsopsparingen er vigtig for
danskernes økonomiske ressourcer efter tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet og for den samlede indkomst over et
helt liv. Ulighed i opsparet pension kan derfor have
konsekvenser for livsmuligheder og livskvalitet, især i
seniorlivet. En del af denne ulighed udspringer af, at det
stadig er kvinderne, der i den arbejdsdygtige alder er relativ
mest væk fra arbejdsmarkedet som følge af blandt andet
en længere barselsorlov. Derfor er et forslag til målepunkt
at opgøre den gennemsnitlige pensionsformue for kvinder
og mænd.
Tendens
Både mænd og kvinder har opsparet en øget pensionsfor-
mue mellem 2015 og 2018 med et mindre fald for begge
køn mellem 2017 og 2018. Kvinder har en væsentlig
mindre pensionsformue end mænd. Mændene havde i
gennemsnit en pensionsformue på 663.005 kr. i 2018,
mens kvindernes var på 500.530 kr. Det vil sige, at
kvindernes pensionsformue er tre fjerdedele af
mændenes.
Baseline
Kroner
550.000
500.000
450.000
460.493
Figur 78
Den gennemsnitlige samlede pensionsformue
400.000
fordelt på køn
2015
2016
Mænd
2017
Kroner
700.000
650.000
600.000
633.858
Kvinder
663.005
Kroner
550.000
500.000
450.000
400.000
500.530
460.493
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue fordelt på køn i perioden 2015-2018.
Kvinder
Mænd
Pensionsformuen udgøres af summen af formuerne for de ordninger, som personen har. For ordninger, der
beskattes ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 procent for bedre at kunne sammenligne med
ordninger, der er beskattet på forhånd. For tjenestemandspensioner er benyttet en beregnet værdi af den
optjente pensionsrettighed.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
118
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0118.png
9%
8%
7%
6%
7,6%
Dansk målepunkt 5.a.ii.
Andel selvstændigt beskæftigede
Begrundelse
At være selvstændig er forbundet med en større økono-
misk usikkerhed end det at være lønmodtager. Samtidig
udgør selvstændige iværksættere og entreprenører en del
af vækstlaget i dansk erhvervsliv, og det at være selvstæn-
dig kan dermed også være forbundet med adgang til øget
indtjening og akkumulering af værdier. Det kan skabe
forskelle i den lige adgang til værdier mellem almindelige
lønmodtagere og selvstændige. Som dansk målepunkt
foreslås det at opgøre andelen af selvstændige i forhold til
det samlede antal beskæftigede personer mellem 16 og
64 år fordelt på køn.
Tendens
Andelen af selvstændige er væsentlig højere for mænd end
for kvinder. I 2018 var 3,8 procent af de beskæftigede
kvinder selvstændige, og knap 6,9 procent af de beskæft-
igede mænd var selvstændige. Andelen af selvstændige i
forhold til beskæftigede personer har været svagt faldende
mellem 2015 og 2018 for både mænd og kvinder.
Baseline
5%
4%
3,9%
Figur 79
Andel selvstændige blandt beskæftigede personer
3%
opdelt på køn
2015
2016
Kvinder
2017
Mænd
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
3,9%
3,8%
7,6%
6,9%
2015
2016
Kvinder
2017
Mænd
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af selvstændige blandt beskæftigede i aldersgruppen 16-64 år i
perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
119
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0119.png
DELMÅL 5.B.
STYRK KVINDERS RETTIGHEDER OG
MULIGHEDER GENNEM TEKNOLOGI
100%
18,4%
19,6%
19,1%
75%
50%
81,6%
80,4%
80,9%
Dansk målepunkt 5.b.i.
Teknologiske færdigheder opdelt efter køn
Begrundelse
Diskussionerne i debatten under dette delmål har især
omhandlet fremme af kvinders muligheder gennem
teknologiske landvindinger med særligt fokus på kvinders
teknologiske færdigheder kontra mænds teknologiske
færdigheder. Digitale færdigheder er væsentlige for at
kunne deltage i samfundslivet i Danmark i dag, da den
offentlige service i høj grad er digitaliseret tillige med en
væsentlig del af samfundslivet i øvrigt. Endvidere forventes
fremtidens job i stigende grad at bero på teknologi, hvorfor
færdigheder på området er væsentlige. Derfor er et forslag
til målepunkt at opgøre kvinder og mænds digitale
færdigheder. Dette gøres dels ved at opgøre kønsfordelin-
gen blandt specialister indenfor information, kommunika-
tion og teknologi (IKT-specialister), dels ved at opgøre
andelen af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale
digitale færdigheder.
Tendens
Fordelingen af IKT-specialister har været relativt stabil i
perioden 2015-2018. Knap hver femte IKT-specialist er
kvinde. I forhold til befolkningens basale digitale færdig-
heder har 72 procent af mændene og 68 procent af
kvinderne et grundlæggende niveau. Andelen er for begge
køn faldet i perioden 2015-2018, hvilket kan forklares
med, at ældre udgør en større andel af befolkningen, og
at kravene til, hvad der opleves som et grundlæggende
niveau, er steget i perioden i takt med den digitale
udvikling.
Baseline
25%
Figur 80
Kønsfordeling blandt
2015
IKT-specialister
0%
2016
Mænd
Kvinder
2017
100%
18,4%
19,6%
19,1%
19,3%
75%
50%
81,6%
80,4%
80,9%
80,7%
25%
0%
2015
80%
2016
2017
2018
Mænd
Kvinder
Note:
Figuren viser udviklingen i kønsfordelingen blandt information, kommunikation and teknologi (IKT)
78%
specialister i perioden 2015-2018.
Kilde:
Eurostat
76%
77%
73%
74%
72%
Nationalt
Opdeling – Geografi
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
70%
68%
66%
64%
62%
60%
Figur 81
Andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale
2016
digitale færdigheder
2015
Mænd
Kvinder
2017
80%
78%
76%
74%
72%
70%
68%
66%
64%
62%
60%
77%
73%
72%
68%
2015
2016
Mænd
Kvinder
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder
i perioden 2015-2018. Digitale færdigheder vurderes ud fra aktiviteter udført på internet indenfor fire
områder: information, kommunikation, problemløsning og oprettelse af indhold.
Kilde:
Eurostat
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
120
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0120.png
DELMÅL 5.C.
60%
VEDTAG LOVGIVNING, DER FREMMER LIGESTILLING MELLEM KØNNENE
50%
40%
30%
36,2%
49,1
Dansk målepunkt 5.c.i.
Ligestillingsvurdering af lovforslag
Begrundelse
Diskussionerne i debatten under dette delmål har først og
fremmest handlet om ulighed i forvaltningen af eksisterende
love. Derudover har fokus primært været på at belyse, om
nye lovforslag fremmer ligestilling mellem kønnene.
Lovforslag i Folketinget indeholder en vurdering af de
ligestillingsmæssige konsekvenser med henblik på at sikre
de bedst mulige betingelser for at fremme ligestilling
mellem kønnene og begrænse eventuelle negative
konsekvenser for ligestillingen. Derfor er et forslag til
målepunkt at opgøre, hvor mange lovforslag der indeholder
en ligestillingsmæssig vurdering, i form af at der igang-
sættes en proces for at sikre, at lovforslaget fremmer
ligestilling mellem kønnene. Konkret opgøres andelen af
det samlede antal lovforslag i et folketingsår, der er blevet
relevanstestet og ligestillingsvurderet. Målingen belyser
ikke kvaliteten af eventuelle vurderinger af ligestillings-
mæssige aspekter, og den belyser heller ikke, i hvilken
udstrækning danske politikere vedtager lovgivning, der
fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder.
Tendens
Siden 2015 er cirka halvdelen af lovforslagene blevet testet
i forhold til, om ligestillingsdimensionen er relevant. Andelen
af konkrete ligestillingsvurderinger har svinget mellem 14
procent og knap 6,6 procent og var i folketingsåret
2018-2019 på 9,1 procent.
Baseline
20%
10%
14,0%
9,1%
0%
Figur 82
Andel af lovforslag, der er relevanstestet
2014/2015
2015/2016
2016/2017
og ligestillingsvurderet
Relevanstestet
2017/2018
2018/2
Ligestillingsvurderet
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
14,0%
9,1%
36,2%
49,1%
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
Ligestillingsvurderet
Note:
Figuren viser udviklingen i
Relevanstestet
andel af det samlede antal lovforslag i et folketingsår, der er blevet
relevanstestet og ligestillingsvurderet i perioden fra 2014/2015 til 2018/2019.
Kilde:
Folketinget
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
121
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0121.png
122
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0122.png
VERDENSMÅL 6: RENT VAND OG SANITET
Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle
Et globalt perspektiv
FN’s Verdensmål 6 handler om at sikre rent vand, sanitet
og hygiejne til alle i verden. Selvom der har været markant
fremgang indenfor adgangen til vand og sanitet, er næsten
en milliard mennesker stadigvæk uden adgang til en ren og
stabil vandforsyning. Næsten tre milliarder mennesker har
ikke adgang til basale håndvaskfaciliteter i hjemmet i form
af rindende vand.
Sikring af adgangen til rent vand og sanitet handler
også om at sikre en bæredygtig forvaltning af vand og
spildevand som ressource. Derfor dækker verdensmål 6
også en række andre dimensioner såsom indvinding af
ferskvand, vandknaphed, internationalt samarbejde om
forvaltning af vandressourcerne og beskyttelse og
genoprettelse af vandkredsløbet og økosystemer i og
omkring vandet.
Et andet emne har været opretholdelse og sikring af vores
nuværende vandforsyning. Der er generelt ikke usikkerhed
forbundet med at levere rent vand til borgerne i samfundet,
men der kan være udfordringer med, at boringer i perioder
leverer grundvand, som ikke overholder grænseværdierne
for pesticider og andre sundhedsskadelige stoffer. En
screening af grundvandsboringer foretaget i 2020 af
Miljøministeriet viste for eksempel, at flere boringer
overskred grænseværdierne for pesticider. Et forslag til
målepunkt er her en opgørelse af brugen af pesticider
og næringsstoffer i landbrug, skovbrug og gartnerier.
I Danmark har alle adgang til toilet- og håndvaskfaciliteter.
I en dansk sammenhæng afspejler debatten, at det i højere
grad er relevant at se på fremkommelighed og kvaliteten
af de sanitære forhold i det offentlige rum og i kommunale
institutioner, da disse forhold kan have en væsentlig
betydning for livskvaliteten for forskellige befolknings-
grupper.
Et dansk perspektiv
I Danmark har alle borgere adgang til en stabil, sikker og
ren kilde til drikkevand i hjemmet. Derfor har fokus i
debatten om verdensmål 6 handlet om forskelle i kvaliteten
af drikkevandet afhængigt af kilden og efterbehandlingen
på vandværkerne. I den forbindelse er det eksempelvis
foreslået at måle kvaliteten af grundvandet samt mængden
af vand, der renses.
Danske målepunkter
Tabel 6 på næste side indeholder en kort præsentation
af 11 forslag til nye danske målepunkter og desuden 16
øvrige forslag til danske målepunkter for verdensmål 6
fordelt på otte delmål. De respektive forslag til nye danske
målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
123
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0123.png
Tabel 6. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 6
DELMÅL 6.1.
GIV ALLE ADGANG TIL RENT DRIKKEVAND
Inden 2030 skal der opnås universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle.
FN indikator(er):
6.1.1. Andel af befolkning, der bruger
sikkert forvaltet drikkevandsservice
Forslag til danske målepunkter:
6.1.i. Udgift til vand og spildevand
som andel af husstandsindkomsten
6.1.ii. Kvalitet af drikkevandet
6.1.iii. Kvalitet af grundvandet
6.1.iv. Andel af drikkevandet, der
består af renset grundvand
Øvrige forslag:
• Adgang til postevand ved
offentlige arealer, for eksempel
sportshaller eller lignende
• Vandkvaliteten i private boringer
til vandforsyningen
• Andel af private vandforsynings-
virksomheder
DELMÅL 6.2.
GIV ALLE ADGANG TIL TOILET, SANITET OG HYGIEJNE
Inden 2030 skal der opnås lige adgang til egnet sanitet og hygiejne for alle, og ordentlige toilet forhold for alle,
med særlig opmærksomhed på kvinder og pigers behov, og på mennesker i sårbare situationer.
FN indikator(er):
6.2.1. Andel af befolkning, der bruger
sikkert forvaltede sanitetsfaciliteter,
herunder håndvask faciliteter med
sæbe og vand
Forslag til danske målepunkter:
6.2.i. Andel af elever, der er tilfredse
med toiletforholdene i skolerne
Øvrige forslag:
• Adgang til offentlige toiletter med
toilet- og adgangsforhold for alle
grupper, herunder kvinder, mænd,
unisex og desuden personer med
handicap af begge køn
DELMÅL 6.3.
STYRK VANDKVALITETEN, OG RENS OG BRUG SPILDEVAND BEDRE
Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af
farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker
genbrug globalt.
FN indikator(er):
6.3.1. Andel af spildevand, der
behandles sikkert
6.3.2. Andel af vandområder med
god vandkvalitet
Forslag til danske målepunkter:
6.3.i. Mængde næringsstoffer udledt
fra renseanlæg
6.3.ii. Forbrug af pesticider og
næringsstoffer i landbrug, skovbrug
og gartneri, hos husholdninger og på
offentlige arealer
Øvrige forslag:
• Mængde urenset spildevand fra
overløb fra renseanlæg
• Andel vandløb og søer med god
vandkvalitet
• Støtte til virksomheder, som
arbejder med cleantech
• Bæredygtig anvendelse af vand
indført i bygningsreglementer og
tilstandsrapporter
• Indarbejdning af miljømæssige
hensyn i økonomiske cost-
benefit-analyser
• Digital understøttelse af
undersøgelse af vandkvalitet
• Mængde uvedkommende vand i
afløbssystemerne
DELMÅL 6.4.
GØR VANDFORBRUGET EFFEKTIVT OG SIKR FORSYNINGEN AF FERSKVAND
Inden 2030 skal effektiviteten af vandanvendelsen indenfor alle sektorer øges væsentlig, og der skal sikres bæredygtig
indvinding af og forsyning med ferskvand for at imødegå vandknaphed, og væsentligt reducere antallet af mennesker,
der lider af vandmangel, betydeligt.
FN indikator(er):
6.4.1. Ændring af vandforbrugs-
effektiviteten over tid
6.4.2. Vandstressniveau: indvindingen
af vand som en andel af de tilgænge-
lige friskvandsressourcer
Forslag til danske målepunkter:
6.4.i. Samlet vandforbrug
6.4.ii. Vandtab i vandforsyningen
Øvrige forslag:
• Effektiv brug af grundvand til
klimatilpassende formål, for
eksempel afkøling
124
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0124.png
DELMÅL 6.5.
INDFØR INTEGRERET STYRING AF VANDRESSOURCER
Inden 2030 skal forvaltning af vandressourcer integreres på alle niveauer, herunder gennem samarbejde på tværs af
landegrænser, som det er relevant.
FN indikator(er):
6.5.1. Grad af implementering af
integreret vandressource forvaltning
(0 - 100)
6.5.2. Andel af vandoplande på
tværs af landegrænser med en
operationel aftale om vandsamarbejde
Forslag til danske målepunkter:
6.5.i. Mængde næringsstoffer udledt
i havet
Øvrige forslag:
• Mængde spildevand, der udledes
via overløb til åer, søer og havet
DELMÅL 6.6.
BESKYT OG GENOPRET ØKOSYSTEMER I OG OMKRING VAND
Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer
beskyttes og gendannes.
FN indikator(er):
6.6.1. Ændring i omfanget af
vandrelaterede økosystemer over tid
Forslag til danske målepunkter:
6.6.i. Areal af søer, moser, enge,
strandenge og overdrev beskyttet
efter naturbeskyttelsesloven
Øvrige forslag:
• Håndtering af de omkringliggende
områder til et vandområde
• Landbrugspligt og slåning af græs
på brakmarker samt dettes
betydning for biodiversiteten
DELMÅL 6.A.
STØT UDVIKLINGSLANDENES HÅNDTERING AF VAND OG SANITET
Inden 2030 skal det internationale samarbejde og støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslande udvides indenfor
vand- og sanitetsrelaterede aktiviteter og programmer, herunder indvinding af vand, afsaltning, vandeffektivitet,
spildevandsbehandling, genbrug og genanvendelsesteknologier.
FN indikator(er):
6.a.1. Mængde af vand- og sanitets-
relaterede officiel udviklingsbistand,
som er del af en regeringskoordineret
udgiftsplan
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput, eller som ikke
adskiller sig væsentligt fra FN’s
indikator. For eksempel er der
modtaget forslag om størrelsen af
den danske udviklingsbistand til
vand og sanitet
Øvrige forslag:
• Borgernes interesse i
vandforsyning og -kvalitet
DELMÅL 6.B.
STØT LOKAL HÅNDTERING AF VAND OG SANITET
Støtte og styrke lokalsamfundenes deltagelse i at forbedre forvaltningen af vand- og sanitet.
FN indikator(er):
6.b.1. Andel af lokale administrative
enheder med etablerede og
operationelle politikker og procedurer
for lokalsamfundenes deltagelse i for
forvaltning af vand og sanitet
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der ikke identificeret danske
målepunkter til supplering af FN’s
globalt gældende indikatorer, som
opfylder projektets metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. I den
forbindelse kan fremhæves, at den
danske forsyningssektor i vid
udstrækning er lokal, da den er
bundet op på kommunegrænser,
forvaltes af lokale forbrugerejede
vandværker eller er baseret på
lodsejeres egne indvindinger
Øvrige forslag:
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
125
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0125.png
DELMÅL 6.1.
GIV ALLE ADGANG TIL RENT DRIKKEVAND
Dansk målepunkt 6.1.i.
Udgift til vand og spildevand som
andel af husstandsindkomsten
Begrundelse
Adgangen til rent drikkevand handler blandt andet om
at have råd til at købe rent drikkevand og skille sig af med
spildevand. UNDP (United
Nations Development
Programme)
har fastsat, at den realistiske andel af den
årlige indkomst for en husstand, som går til vand og
spildevand, ikke bør overskride 3 procent. Ifølge Dansk
Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) undersøgelse
”Vand i tal” fra 2019 bruger en gennemsnitsfamilie på 2,2
personer i gennemsnit 83 m
3
vand om året, og de betaler i
gennemsnit 70 kr. per kubikmeter vand. Denne pris varierer
meget på tværs af landet og påvirker derfor forskellige
samfundsgrupper på forskellig vis. Over de senere år har
prisen generelt fulgt forbrugerprisindekset, selvom den del,
der vedrører spildevand, steg kraftigt i årene 2007-2009.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som hushold-
ningernes gennemsnitlige årlige udgift til vand og
spildevand som andel af husstandsindkomsten.
Tendens
For en gennemsnitshusholdning var den gennemsnitlige
udgift i 2016 til vand og spildevand som andel af husstands-
indkomsten 1,16 procent. Der ses en beskeden stigning fra
2015 til 2016.
Baseline
Figur 83
Husholdningers gennemsnitlige årlige udgift til vand og
spildevand som andel af husstandsindkomsten
1,16%
1,16%
1,15%
1,15%
1,14%
1,14%
1,13%
1,13%
1,12%
1,12%
1,11%
2015
2016
1,13%
1,16%
Note:
Figuren viser udviklingen i husholdningers gennemsnitlige årlige udgift til vand og spildevand som
andel af husstandsindkomsten i perioden 2015-2016. Det har ikke har været muligt at få tal for perioden
efter 2016 inden projektets afslutning.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
126
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0126.png
Dansk målepunkt 6.1.ii.
Kvalitet af drikkevandet
Begrundelse
Størstedelen af det vand, der drikkes i Danmark, kommer
fra vandhanerne. For at sikre rent og sikkert vand til alle,
er det vigtigt at måle kvaliteten af det vand, som pumpes
ud som drikkevand til de danske husstande. I Danmark er
der fastsat kvalitetskrav til drikkevandet tre steder i
distributionsnettet: ved afgang fra vandværk, ved indgang
til ejendom og ved forbrugerens taphane. Miljøstyrelsen
analyserer hvert tredje år kvaliteten af det danske drik-
kevand. Analyserne er primært baseret på drikkevands-
prøver, der er taget på ledningsnettet eller ved afgang fra
vandværk. I sjældne tilfælde er der også foretaget analyser
af prøver taget ved taphane. Der foretages generelt kun
analyse af drikkevandet ved taphane, hvis der er mistanke
om, at kravene til drikkevandskvaliteten ikke er overholdt.
Der foretages vandanalyser for vandværker, der indvinder
mere end 350.000 kubikmeter vand om året. Det svarer
til cirka to tredjedele af den samlede indvundne vand-
mængde.
Miljøstyrelsen overvåger overskridelser af grænseværdier
for parametre som for eksempel lugt, natrium, jern,
pesticider, og arsen. Overordnet opdeles parametrene i
tre hovedgrupper: hovedgruppe 1 (drikkevandets hoved-
bestanddel, uorganiske sporstoffer og organiske mikrofor-
ureninger), hovedgruppe 2 (pesticider) og hovedgruppe 3
(mikrobiologiske parametre). Det foreslåede danske
målepunkt opgøres som andelen af stikprøver for hvert
parameter indenfor hver af de tre hovedgrupper, der
overholder kvalitetskravene for drikkevand.
Tendens
For hovedgruppe 1 har overholdelsen af kvalitetskravene
ligget stabilt på 99,1 procent i perioden 2015-2016. For
hovedgruppe 2 er overholdelsen af kvalitetskravene 100
procent i hele perioden, mens overholdelsen er steget fra
97,7 til 98,7 for hovedgruppe 3.
Baseline
Figur 84
Kvaliteten af drikkevandet
Hovedgruppe 1
Hovedgruppe 2
Hovedgruppe 2
Hovedgruppe 3
Hovedgruppe 1
Hovedgruppe 3
100%
100%
100,0%
100%
99,1%
99,1%
97,7%
99,1%
100,0%
100,0%
99,1%
98,7%
100,0%
100%
99,1%
99,1%
98,7%
98,7%
99%
98%
99%
98%
97%
97,7%
97,7%
97%
96%
95%
96%
95%
94%
94%
2015
2016
2015
2016
Note:
Figuren viser udviklingen i kvaliteten af drikkevandet i perioden 2015-2016. Miljøstyrelsen forventer
at udarbejde en ny analyse af kvaliteten af det danske drikkevand for 2017-2019 i slutningen af 2020.
I 2016 var der primært overskridelser af grænseværdierne for coliforme bakterier, kimtal ved 22 ˚C og
kimtal ved 37 ˚C.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
127
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0127.png
Dansk målepunkt 6.1.iii.
Kvalitet af grundvandet
Begrundelse
99,9 procent af det danske drikkevand fra hanerne
kommer fra grundvandet. Kvaliteten af grundvandet er et
centralt målepunkt i forhold til at give alle adgang til rent
drikkevand. Miljøstyrelsen analyserer årligt kvaliteten af
grundvandet gennem grundvandsovervågningen
30%
(GRUMO). Det foreslåede danske målepunkt opgøres som
25%
andel af stikprøver i vandværksboringerne, der overskrider
Miljøstyrelsens grænseværdier for nitrat og pesticider det
20%
givne år.
15%
Baseline
Figur 85
Andel af stikprøver i vandværksboringerne, der
overskrider Miljøstyrelsens grænseværdier
Nitratindhold > 50 mg/l
> 50 mg/l
Pesticider > 0,1 µg/l
> 0,1 µg/l
Nitratindhold
Pesticider
30%
21,2%
26,4%
21,2%
21,2%
20,6%
20,6%
26,4%
26,4%
25%
20%
15%
20,6%
9,4%
9,4%
Tendens
10%
I perioden 2015-2017 overskred cirka 10 procent af
5%
stikprøverne Miljøstyrelsens grænseværdier for pesticider.
Andelen steg i 2018 til 26 procent. Stigningen skyldes
0%
til
dels, at stikprøverne i 2018 blev analyseret for en række
pesticider, der ikke indgik i stikprøverne analyseret i
perioden 2015-2017. Derudover var stikprøven i 2018
fortrinsvis rettet mod boringer, hvor der tidligere var påvist
pesticider.
1
I 2018 overskred omkring 21 procent af
stikprøverne grænseværdien for nitrat.
10%
9,4%
5%
0%
2015
2016
2017
2018
2015
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af stikprøver i vandværksboringerne, der overskrider
Miljøstyrelsens grænseværdier i perioden 2015-2018.
Kilde:
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
2016
2017
2018
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
1
GEUS, Grundvandsovervågning 1989-2018.
128
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0128.png
Dansk målepunkt 6.1.iv.
Andel af drikkevandet, der består
af renset grundvand
Begrundelse
Størstedelen af det danske grundvand, der indvindes,
kræver ingen eller kun simpel vandbehandling gennem
beluftning eller sandfiltre, inden det videregives som
drikkevand. Denne behandling kaldes henholdsvis type
1- og type 2-behandling. Hvis vandet er forurenet eller på
anden vis ikke direkte egnet som drikkevand, skal vandet
gennem en mere avanceret behandling, der kaldes type
3-behandling. Grundvand, der type 3-behandles, bliver for
eksempel uv-behandlet, behandlet med aktivt kul, blød-
gjort eller givet kemisk iltning. Andelen af vand, der type
3-behandles, giver en indikation af, hvor meget pres
forurening lægger det grundvandet. Vandværker, der
indvinder over 800.000 kubikmeter grundvand om året,
skal indberette mængden af vand, der type 1-, 2- eller
3-behandles. De mindre vandværker skal ikke foretage
disse indberetninger. Vandværker, der indvinder over
800.000 kubikmeter grundvand om året, indvinder cirka to
tredjedele af den samlede indvundne mængde grundvand.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som andelen af
drikkevandet, der er type 3-behandlet grundvand i forhold
til de samlede indvundne mængder grundvand.
Tendens
Andelen af type 3-behandlet grundvand er steget cirka 6
procentpoint i perioden 2015-2017. I 2017 var andelen af
type 3-behandlet grundvand steget til 22 procent.
Baseline
Figur 86
Andel drikkevand, der er type 3-behandlet
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
22%
22%
16%
16%
2015
2017
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af drikkevandet, der er type 3-behandlet i perioden 2015-2017.
Rapporten udarbejdes hvert andet år, og der foreligger ikke data for 2019 på tidspunktet for projektets
afslutning. I 2017 blev pH-regulering af vand udskilt fra type 3-behandling. I 2017 udgjorde pH-reguleret
vand 8 procent af den samlede mængde vand, der blev type 3-behandlet eller pH-reguleret.
Kilde:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
129
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0129.png
DELMÅL 6.2.
GIV ALLE ADGANG TIL TOILET, SANITET OG HYGIEJNE
Dansk målepunkt 6.2.i.
Andel af elever, der er tilfredse med
toiletforholdene i grundskolen
Begrundelse
I Danmark er toilet- og sanitetsforholdene i samfundet
generelt gode. Alligevel er der enkelte grupper, der oplever
særlige udfordringer. Det gælder blandt andet elever i
folke- og privatskolerne, der oplever dårlige og uhygiejniske
toiletforhold. Dårlige toiletforhold medvirker til, at eleverne
undlader at benytte toiletterne gennem længere perioder
af dagen. Det kan påvirke blære- og tarmfunktioner og
have følgesygdomme som nyrebækkenbetændelse og
inkontinens, hvilket især er relevant i forhold til selvværd og
livskvalitet. Målepunktet har særlig relevans, da det berører
unge mennesker, der skal trives for at kunne lære optimalt.
Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører en årlig
trivselsmåling af toiletforholdene i grundskolen for
henholdsvis 0.-3. klasse og for 4.-9. klasse. Det foreslåede
danske målepunkt opgøres som andelen af elever fra 0.-3.
klasse, der i trivselsmålingen angiver, at toiletterne på
deres skole for det meste eller nogle gange er rene. For
4.-9. klasse opgøres andel af elever, der erklærer sig ”Helt
enig” eller ”Enig” i udsagnet om, at de synes, toiletterne på
skolen er pæne og rene.
Tendens
Fra 2014/2015 til 2018/2019 er andelen af elever, der
oplever rene toiletter steget med 4-6 procentpoint. I
2018/2019 vurderede 59 procent af eleverne fra 0.-3.
klasse, at toiletterne for det meste eller nogle gange var
rene. I samme periode oplevede 19 procent af eleverne
fra 4.-9. klasse, at toiletterne var pæne og rene.
Baseline
Figur 87
Andel af elever, der vurderer at have rene toiletforhold i
grundskolen
0.-3. klassetrin
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
15%
19%
59%
52,4%
52%
4.-9. klassetrin
Note:
Figuren viser udviklingen i elevers vurdering af toiletforhold i grundskolen. Eleverne i 0.-3. klassetrin
har forholdt sig til spørgsmålet ”Er toiletterne på skolen rene?”. Eleverne i 4.-9. klassetrin har forholdt sig
til udsagnet ”Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene”. Data er i perioden 2014/2015 til 2018/2019.
Kilde:
Styrelsen for It og Læring
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
130
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0130.png
DELMÅL 6.3.
STYRK VANDKVALITETEN, OG RENS OG BRUG SPILDEVAND BEDRE
Dansk målepunkt 6.3.i.
Mængde næringsstoffer udledt
fra renseanlæg
Begrundelse
Hvert år udleder renseanlæggene 600-900 millioner
kubikmeter renset spildevand tilbage i naturen. Spilde-
vandet indeholder kvælstof, fosfor og organisk materiale,
som skader vandmiljøet. Fra 1989 til 1999 faldt udlednin-
gen af kvælstof med omkring 80 procent, mens udlednin-
gen af fosfor og organisk materiale faldt med omkring 95
procent.
2
Faldet skyldes primært en udbygning og
centralisering af renseanlæg med effektiv næringsstoffjer-
nelse. Siden 2000 har udledningsmængderne ligget stabilt
kun med variationer i forhold til nedbørsmængderne i
forskellige år. Vejrændringerne mod oftere og kraftigere
nedbør forventes at lægge pres på renseanlæggenes
kapacitet og anlæggenes evne til at rense spildevandet
hurtigt og effektivt. Det er derfor relevant at opgøre rense-
anlæggenes udledning af næringsstoffer i naturen. Det
foreslåede danske målepunkt opgøres som mængden af
kvælstof, fosfor og organisk materiale udledt fra rense-
anlæggene.
Tendens
Udledningen af både kvælstof, fosfor og organisk materiale
er faldet en smule siden 2015, men generelt har niveauet
ligget stabilt. De mindre udsving i perioden 2015-2018
kan hovedsagelig tilskrives variation i de årlige nedbørs-
mængder og dermed den mængde spildevand, der tilføres
renseanlæggene.
Baseline
Figur 88
Mængden af næringsstoffer udledt fra renseanlæg
Årlig udledning
(1.000 ton)
Organisk materiale
KvælstofKvælstof
Fosfor Fosfor
OrganiskOrganisk stof
stof
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
3,8
3,8
3,8
3,1
3,1
3,1
2,8
2,8
2,8
2,2
2,2
2,2
0,5
0,5
0,5
0,3
0,3
0,3
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i næringsstoffer udledt fra renseanlæg målt i 1.000 tons i perioden
2015-2018.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
2
Miljøstyrelsen, Punktkilder 2015-2018.
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
131
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0131.png
Dansk målepunkt 6.3.ii.
Forbrug af pesticider i landbrug, skovbrug
og gartneri, hos husholdninger og på
offentlige arealer
Begrundelse
Forbrug af pesticider er med til at forurene det danske
vandmiljø, og der går ofte mange år fra pesticider og
næringsstoffer spredes, til de finder vej til grundvandet,
søer og åer. For at sikre vandmiljøet er det relevant at
opgøre forbruget af pesticider, så korrigerende handlinger
kan foretages, inden pesticiderne forurener grundvand,
søer og åer. Målepunktet skal ses som et supplement til
målepunkt 6.1.iii, hvor der måles på pesticidindholdet i
grundvandet. Landbrug, skovbrug og gartnerier står for
næsten 99 procent af pesticidforbruget i Danmark.
3
Husholdninger og offentlige institutioner står for den
resterende 1 procent. Det er relevant at følge forbruget
hos landbrug, skovbrug og gartnerier, da de står for langt
størstedelen af forbruget, og hos husholdninger og på
offentlige arealer, da de også kan medvirke til at reducere
forbruget. Det foreslåede danske målepunkt opgøres som
salg og forbrug af pesticider i landbrug, skovbrug og
gartnerier, hos husholdninger og på offentlige arealer.
Tendens
Målepunktet for pesticidbelastning (PBI) er steget en
smule fra 2,11 i 2014-2015 til 2,14 i 2016-2017. Forbruget
af pesticider hos husholdninger har i perioden 2014 til
2017 været svagt stigende. På grund af forskelle i data-
grundlaget for de forskellige år er det ikke muligt at
vurdere udviklingen i forbruget af pesticider i stat,
regioner og kommuner.
Figur 90
Forbrug af pesticider hos husholdninger
Tons
aktivstoffer
aktivstoffer
Ton
aktivstoffer
70
70
60
60
50
40
30
20
10
I alt uden mosmidler
I alt uden mosmidler
I alt med mosmidler
I alt med mosmidler
62,3
62,3
62,3
50
40
30
20
10
0
0
21
21
17,4
21
23,7
23,7
23,7
17,4
17,4
2015
Baseline
Figur 89
Forbrug af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier
Pesticidebelastning (PBI)
2,50
2,00
1,50
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i forbruget af pesticider hos husholdninger med og uden mosmidler i
perioden 2015-2018.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Opdeling – Befolkning
Kommunalt
Køn
Alder
Herkomst
Indkomst
Pesticidebelastning (PBI)
0,00
2014/2015
2015/2016
2016/2017
0,50
1,00
0,50
0,00
Note:
Figuren viser udviklingen i forbruget af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier målt i
pesticidbelastningsindikatoren (PBI) i perioden 2014/2015 - 2016/2017. PBI er et målepunkt, der viser den
1.500
samlede miljø- og sundhedsbelastning ved brug af pesticider uafhængigt af ændringer i det dyrkede areal.
Der foreligger endnu ikke data for 2017/2018 og 2018/2019.
Kilde:
Miljøstyrelsen
1.000
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
1,00
1,50
2,11
2,11
2014/2015
2,00
2,50
2,11
2015/2016
Alder
2,14
2,14
Nationalt
Regionalt
Figur 91
Forbrug af pesticider på offentlige arealer
Kilo aktivstoffer
2.500
2016/2017
Kommuner
Kommuner
Amter/regioner
Amter/regioner
Stat
2.510
Stat
2.510
2.510
Lokalbaner
Lokalbaner
Kilo aktivstoffer
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
1.262
911
1.262
1.262
911
911
2.285
2.000
2.285
2.285
1.433
1.433
1.433
506
120
506
506
120
120
Opdeling – Befolkning
Herkomst
Indkomst
500
0
16
2013
16
16
2013
2016
2,14
2016
Note:
Figuren viser udviklingen i forbruget af pesticider på offentlige arealer i 2013 og 2016. Flere statslige
enheder indgår ikke i 2016-undersøgelsen i modsætning til tidligere. Dette drejer sig blandt andet om
DONG/Ørsted, Kirkeministeriet og universiteterne. Undersøgelsen udarbejdes hvert 3. år.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
3
Beregninger på baggrund af data fra rapporterne Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik 2017,
Salg af pesticider til brug i private haver 2018 samt Undersøgelse af forbruget af pesticider på offentlige
arealer i 2016.
132
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0132.png
DELMÅL 6.4.
GØR VANDFORBRUGET EFFEKTIVT OG SIKR FORSYNINGEN AF
FERSKVAND
Dansk målepunkt 6.4.i.
Samlet vandforbrug
Begrundelse
På grund af klimaforandringerne kan vi forvente flere
ekstreme vejrforhold, herunder oftere forekommende og
længerevarende tørkeperioder. Eksempelvis var 2018 det
mest tørkeramte år i Danmark i næsten 100 år. I tørre år er
vandforbruget højere, hvilket især skyldes et øget forbrug i
landbruget. Det er relevant at sikre et bæredygtigt forbrug
af vand i Danmark, så danske husholdninger og virksom-
heder, uanset vejrforhold, befolkningsvækst og økonomisk
aktivitet, altid har adgang til vand. Vandet til husholdning-
ernes og virksomhedernes vandforbrug har virksomhed-
erne enten selv indvundet fra grundvandet og overflade-
vandet via egne boringer, eller virksomheder og hushold-
ninger har købt det af vandværkerne. Vandforbruget er
grundigt kortlagt i Danmark. Siden 2014 har det været
lovkrav, at der installeres individuel måling i ejendomme.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som det totale
danske vandforbrug i husholdninger og erhverv fordelt
på forsyningskilderne: Egen indvinding fra grundvandet,
egen indvinding fra overfladevandet og vandværksvand.
Tendens
Det samlede danske vandforbrug var i 2018 næsten 1.075
mio. m
3
, og forbruget lå væsentlig højere end forbruget i
årene 2015-2017. Især brancherne landbrug og gartneri
bidrog til det højere forbrug med en stigning på cirka
70 procent fra 2017 til 2018 grundet tørken i 2018. Vandet
til det øgede forbrug i 2018 kom primært ved et større træk
på eget indvundet grundvand.
Baseline
Figur 92
Vandforbrug fordelt på forsyningskilder
1.000 kubikmeter
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
0
233.069
516.762
360.241
350.803
197.657
Eget indvundet grundvand
Eget indvundet overfladevand
Vandværksvand
353.682
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i det totale danske vandforbrug i husholdninger og erhverv fordelt på
forsyningskilder i perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
133
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0133.png
Dansk målepunkt 6.4.ii.
Vandtab i vandforsyningen
Begrundelse
Drikkevandsselskabernes vandtab er udtryk for, hvor godt
vandressourcerne udnyttes. Herudover har vandtabet
betydning for, hvor stort energiforbruget er ved levering af
drikkevand. Vandtabet opgøres som forskellen mellem den
vandmængde, der pumpes ud i distributionsnettet, og den
registrerede vandmængde hos forbrugerne. I vandtabet
medregnes også den vandmængde, der ikke registreres
via vandmåler, for eksempel vand, der anvendes til
skylninger af ledningsnettet ved reparationer og vand,
som er blevet anvendt til brandslukning.
I Danmark anvender vandselskaberne nye teknologier,
metoder og viden til at reducere vandtabet. Blandt andet
har alle ejendomme installeret vandmålere, hvilket har
skabt et pålideligt datagrundlag for arbejdet med at
reducere vandtab. Derudover skal vandværker med et
vandtab over 10 procent betale strafafgift til staten. Det
foreslåede danske målepunkt opgøres som forskellen
mellem den vandmængde, der pumpes ud i distributions-
nettet, og den registrerede vandmængde hos forbrugerne.
Tendens
Vandtabet er steget fra 7,8 procent i 2015 til 8,1 procent i
2018 i en opgørelse fra DANVA. I en opgørelse fra
Miljøstyrelsen, der dog kun er tilgængelig for årene
2017-2018, ses samme tendens.
Baseline
Figur 93
Udvikling i vandtab i vandforsyningen
Vandtab (DANVA)
Vandtab (Miljøstyrelsen)
Vandtab (DANVA)
Vandtab (Miljøstyrelsen)
9%
9,0%
9,0%
7,8%
7,8%
8,1%
8,0%
8,0%
8%
7,0%
7,0%
7%
6,0%
6,0%
6%
5,0%
5,0%
5%
4,0%
4,0%
4%
3,0%
3%
3,0%
2,0%
2%
2,0%
1,0%
1%
1,0%
0,0%
0%
0,0%
7,8%
8,1%
8,1%
6,0%
6,0%
6,0%
6,2%
6,2%
6,2%
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i vandtab i perioden 2015-2018. Vandtab er i figuren baseret på to
forskellige opgørelser. Vandtab (DANVA) er baseret på Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA)
opgørelse, som dækker cirka 52 procent af det solgte drikkevand i Danmark. Vandtab (Miljøstyrelsen) er
baseret på Miljøstyrelsens performancebenchmarking, som dækker 87 procent af den samlede danske
drikkevandsproduktion. Miljøstyrelsens performancebenchmarking omfatter selskaber, der leverer mindst
200.000 kubikmeter vand om året. Vandtab (Miljøstyrelsen) er ikke opgjort før 2017.
Kilder:
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
134
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0134.png
DELMÅL 6.5.
INDFØR INTEGRERET STYRING AF VANDRESSOURCER
Dansk målepunkt 6.5.i.
Mængde næringsstoffer udledt i havet
Begrundelse
Udledning af næringsstoffer på land kan føre til iltsvind i
søer, åer og havene omkring os, hvis ikke næringsstofferne
i tilstrækkelig grad absorberes i naturen, afgrøder eller
opsamles via rensning. De klimatiske forhold, og variation-
erne heri, har stor betydning for vandmiljøet. I nedbørsrige
år er vandafstrømningen i vandløbene typisk større end i
mere tørre år. Med en øget vandafstrømning vil der også
foregå en større tilførsel af fosfor og kvælstof fra dyrkede
og udyrkede arealer til vandløbene end i mere tørre år. Det
kan for eksempel skyldes udvaskning af dyrkede arealer
og overløb af spildevand. Nedbør og overfladevand kan
således være en væsentlig kilde til udledning af kvælstof
og fosfor i havene. Danmark er et landbrugsland og har
store kyststrækninger. I en dansk sammenhæng er det
derfor relevant at se nærmere på udledningen af
næringsstoffer i de danske farvande. Det foreslåede
danske målepunkt opgøres som årlig antal ton kvælstof
og fosfor ført fra land til hav. Målepunktet supplerer
målepunkt 14.1.i.
Tendens
Mængden af kvælstof og fosfor udledt i havene er faldet
i perioden 2015-2018. I 2018 blev der udledt 50.000 ton
kvælstof og 1.600 ton fosfor. 2018 var et forholdsvis tørt
år, hvilket kan medvirke til at forklare faldet i perioden.
Siden 1989, hvor man begyndte at måle mængden af
kvælstof og fosfor udledt i havene, er de udledte mængder
faldet betydeligt. Det skyldes både en reduktion i de
landbrugsrelaterede diffuse tab af kvælstof og en
forbedret spildevandsrensning.
Baseline
Figur 94
Mængde af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande
1.000 ton
1.000 ton
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Kvælstof (y-akse)
Kvælstof (y-akse)
Fosfor (h-akse)
Fosfor (h-akse)
1
90
78
80
78
1.000 ton
5,0
4,5
4,0
78
70
3,1
60
3,1
3,1
3,5
50
50
50
40
30
20
2015
1,6
1,6
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
50
1,6
10
Note:
Figuren viser udviklingen i mængden af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande i perioden
2015
2016
2017
2015–2018.
Kilde:
Aarhus Universitet
0
2016
2017
2018
2018
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
135
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0135.png
DELMÅL 6.6.
BESKYT OG GENOPRET ØKOSYSTEMER I OG OMKRING VAND
Dansk målepunkt 6.6.i.
Areal af søer, moser, enge,
strandenge og overdrev beskyttet
efter naturbeskyttelsesloven
Begrundelse
Vandrelaterede økosystemer som søer, moser, enge med
videre spiller en vigtig rolle i vandets kredsløb, idet de leder,
opsamler og opbevarer vand, kan rense vandet og
fungerer som levested for fisk og dyr. Enge, moser og
anden våd natur udgjorde i 2018 5,5 procent af arealet i
Danmark ifølge Danmark Statistiks arealopgørelse.
Områder kan beskyttes efter naturbeskyttelsesloven § 3,
der har til formål at beskytte vilde dyr og planter og deres
levesteder samt de landskabelige og kulturhistoriske
værdier og befolkningens adgang til at færdes i naturen.
Beskyttelsen har karakter af et forbud mod tilstands-
ændringer, medmindre der foreligger en dispensation.
§ 3-områder giver en indikation af tilstanden i det vand-
relaterede økosystem. Det foreslåede danske målepunkt
opgøres som arealet af søer, moser, enge, strandenge og
overdrev, der er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelses-
loven.
Tendens
I 2016 var det samlede areal § 3-beskyttede områder for
søer, moser, enge, strandenge og overdrev cirka 359.000
hektar, svarende til cirka 10 procent af Danmarks areal.
Til sammenligning var det samlede areal 323.000 hektar
i 2006.
Baseline
Figur 95
Areal af § 3-beskyttede områder
Sø
Sø
1.000
hektar
1.000
hektar
1.000 hektar
110
Sø
Mose
Eng
Mose
Mose
Eng
Strandeng
Overdrev
Eng
Strandeng
Strandeng
108
102
108
102
Overdrev
Overdrev
108
102
110
100
110
100
100 90
90 80
90
96
93
96
93
96
93
80
80 70
70 60
70
60 50
60
50 40
40 30
30 20
20
63
63
69
69
69
63
43
47
47
28
50
40
30
20
43
43
34
34
47
28
34
2006
28
2016
2016
2006
2006
2016
Note:
Figuren viser udviklingen i arealet af beskyttede områder i 2006 og 2016. Der er i denne periode
tilført cirka 12 procent ny hektar § 3-beskyttede områder, og for en dels vedkommende er der tale om
præciseringer af beliggenhed og afgrænsning af naturområderne. Opgørelsen foretages med 8-12 års
mellemrum. I figuren vises udviklingen tilbage fra 2006 for at kunne vise en tendens.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
136
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0136.png
DELMÅL 6.A.
STØT UDVIKLINGSLANDENES HÅNDTERING AF VAND OG SANITET
Der ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput, eller som ikke adskiller sig væsentligt
fra FN’s indikator. For eksempel er der modtaget forslag
om størrelsen af den danske udviklingsbistand til vand og
sanitet.
DELMÅL 6.B.
STØT LOKAL HÅNDTERING AF VAND OG SANITET
Der ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller
sig væsentligt fra FN’s indikator. I den forbindelse kan
fremhæves, at den danske forsyningssektor i vid
udstrækning er lokal, da den er bundet op på kommune-
grænser, forvaltes af lokale forbrugerejede vandværker
eller er baseret på lodsejeres egne indvindinger.
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
137
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0137.png
138
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0138.png
VERDENSMÅL 7: BÆREDYGTIG ENERGI
Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
Et globalt perspektiv
Verdensmål 7 handler om, at alle mennesker i alle lande
skal have adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne
energi, og at andelen af energi fra vedvarende kilder skal
øges. Energiforbruget skal effektiviseres hastigt, og der
skal udvikles og forskes internationalt i ren energi og
teknologi.
Udfordringerne er forskellige på tværs af verden. For
eksempel skal de industrialiserede lande og vækstøkono-
mier, der har en mere veludviklet energiforsyning, udskifte
fossile brændsler med vedvarende energikilder som sol-,
vind- og vandkilder for at reducere miljø- og klimabelast-
ningen. Disse lande skal også investere i forskning og
udvikling af bæredygtig energi. I de mindst udviklede lande
er der behov for at skabe adgang til energi for alle i
samfundet, og det kan betyde, at det i nogle sammen-
hænge vil bero på fossile brændstoffer. Samtidig er der
behov for at øge andelen af bæredygtig energi og for at
reducere eksponeringen for partikler, der er skadelige for
mennesker, eksempelvis fra åben ild til madlavning.
Endelig har der været forslag om at belyse Danmarks
engagement i udviklingslandene gennem den danske
udviklingsbistand og gennem aktivering af dansk viden
og teknologi til at udvikle energiforsyningen i udviklings-
landene.
Danske målepunkter
Tabel 7 på næste side indeholder en kort præsentation af
de i alt syv forslag til nye danske målepunkter og desuden
19 øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdens-
mål 7 fordelt på fem delmål. De respektive forslag til nye
danske målepunkter beskrives efter tabellen.
Et dansk perspektiv
Danmark har udviklet førende teknologiske løsninger
indenfor vedvarende energi, og cirka en tredjedel af den
danske energiforsyning leveres af vedvarende energikilder.
I en dansk sammenhæng er vedvarende energi derfor et
væsentligt fokusområde indenfor bæredygtig og moderne
energi. Det danske energiforbrug har i 30 år været stabilt.
Der har i debatterne været fokus på andelen af vedvarende
energi i det danske energimix som led i ambitionen om at
gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050.
Der har været flere forslag om at måle blandt andet brugen
af bæredygtig energi i de danske husholdninger og forslag
til forskellige måder til at opgøre, hvor stor en andel af det
samlede energiforbrug i Danmark, der er bæredygtigt,
samt forslag om at måle udviklingen i blandt andet priser.
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
139
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0139.png
Tabel 7. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 7
DELMÅL 7.1.
GIV ALLE ADGANG TIL MODERNE ENERGI
Inden 2030 skal alle sikres adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris.
FN indikator(er):
7.1.1. Andel af befolkning med
adgang til elektricitet
7.1.2. Andel af befolkningen, der
primært benytter sig af miljøvenlige
brændstoffer og miljøvenlig
teknologi
Forslag til danske målepunkter:
7.1.i. Andel danske boliger med oliefyr
som primær opvarmningskilde
7.1.ii. Antal afbrydelser i elforsyningen
Øvrige forslag:
• Ladekapacitet for elbiler og aftag
af strøm fra disse
• Andel husstande med adgang til
VE-baseret varmeforsyning
• Import og eksport af energi, målt
i TJ
• Samlet elpris, inklusive moms, for
husholdninger, opgjort for
standardlejlighed og parcelhus
• Forbrug af energi i husholdning,
opgjort på formål
DELMÅL 7.2.
FORØG ANDELEN AF VEDVARENDE ENERGI GLOBALT
Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
FN indikator(er):
7.2.1. Andel af vedvarende energi i
det samlede, endelige energiforbrug
Forslag til danske målepunkter:
7.2.i. Andel af det samlede
energiforbrug, der udgøres af
vedvarende energi opdelt efter
sektor
7.2.ii. Andel af det samlede energifor-
brug, der udgøres af vedvarende
energi opdelt efter formål
7.2.iii. CO2-udledning per kilowatt-
time for el, gas og fjernvarme
Øvrige forslag:
• Andel vedvarende energiforbrug
til forskellige formål
• Andel klimaneutrale køretøjer
• Offentlig støtte til vedvarende
energi
• Vedvarende energis andel af den
samlede energi, opgjort på
kommuneniveau
DELMÅL 7.3.
FORDOBL ENERGIEFFEKTIVITETEN
Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.
FN indikator(er):
7.3.1. Energiintensitet opgjort på
basis af forbruget af primær energi
i forhold til BNP
Forslag til danske målepunkter:
7.3.i. Endeligt energiforbrug
sammenholdt med
bruttoenergiforbrug
Øvrige forslag:
• Mængden af overskudsvarme
skabt i industrien
• Mængden af overskudsvarme fra
erhvervslivet, som udnyttes,
opdelt på brancher
• Samlet energiforbrug i landbruget
i forhold til bruttoværditilvæksten
• Bundet kapital i forsynings-
sektorerne i forhold til forsyningen
(el, varme og gas)
140
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0140.png
DELMÅL 7.A.
STYRK ADGANGEN TIL FORSKNING, TEKNOLOGI OG INVESTERINGER INDEN FOR
REN ENERGI
Inden 2030 skal det internationale samarbejde styrkes for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder
vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme
investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi.
FN indikator(er):
7.a.1. Internationale finansielle
overførelser til udviklingslande til
støtte af forskning og udvikling
indenfor ren energi og vedvarende
energiproduktion, herunder
hybridsystemer
Forslag til danske målepunkter:
7.a.i. Private midler anvendt til
klima- og energiforskning
Øvrige forslag:
• Offentlige investeringer i
energiforskning
• Investeringer i forskning og
udvikling inden for energisektoren
opgjort som andel af BNP og
differentieret efter nationale
investeringer og dansk andel i
internationale investeringer
• Virksomheders investeringer i
forskning og udvikling indenfor
energi og klimaløsninger
DELMÅL 7.B.
UDVID OG OPGRADÉR INFRASTRUKTUR FOR AT LEVERE BÆREDYGTIG ENERGI I
UDVIKLINGSLANDENE
Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne levere moderne og bæredygtige energi-
forsyning til alle i udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og udviklingslande uden
adgang til havet, i overensstemmelse med deres respektive støtteprogrammer.
FN indikator(er):
7.b.1. Investeringer i energieffektivitet
som en procentdel af BNP og
mængden af udenlandske direkte
investeringer i finansiel overførsel til
infrastruktur og teknologi til bæredyg-
tige udvikling
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper,
herunder ikke alene måler på
ressourceinput. For eksempel er der
modtaget flere forslag vedrørende
størrelsen af den danske udviklings-
bistand ydet til forbedring af energi-
infrastruktur og adgang til vedvarende
energiteknologi i udviklingslandene.
Øvrige forslag:
• Andel dansk udviklingsbistand,
der er målrettet projekter med
fokus på energiområder opdelt på
generelle investeringer og
investeringer i vedvarende energi-
teknologi
• Antal udviklingslande, som
Danmark har støttet i forhold til at
opnå en større andel vedvarende
energi i deres nationale energi-
miks
• Støtte målt i forhold til udviklings-
landene egne investeringer til
opgradering af infrastrukturen
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
141
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0141.png
DELMÅL 7.1.
GIV ALLE ADGANG TIL MODERNE ENERGI
Dansk målepunkt 7.1.i.
Andel danske boliger med oliefyr
som primær opvarmningskilde
Begrundelse
Danske forbrugeres efterspørgsel efter moderne vedvarende
energi er med til at drive den bæredygtige omstilling
indenfor energiområdet. Det kræver i første omgang, at
forbrugerne har adgang til at købe den vedvarende energi.
I dag leverer eksempelvis vindmøller og biogasanlæg
vedvarende energi til det kollektive elforsyningsnet og det
danske gassystem. Alle danske forbrugere, der er tilsluttet
det kollektive elforsyningsnet eller det danske gassystem,
har adgang til vedvarende energi. Forbrugerne kan frit
vælge leverandør af el og gas og frit vælge leverandører,
der sælger fuldstændig eller delvis vedvarende energi.
Det danske fjernvarmenet dækker cirka 50 procent af det
samlede varmeforbrug
1
, og cirka 32 procent af fjernvarmen
er baseret på vedvarende energi. Lokale fjernvarmeværker
distribuerer varmen, og forbrugerne er afhængige af, at
fjernvarmeværkerne benytter vedvarende energi i deres
brændselsmiks, for at have adgang til vedvarende energi i
deres opvarmning. Udover fjernvarme kan forbrugere også
opvarme med varmepumper, gas, el, biobrændsel og olie.
Olie er ikke en vedvarende energikilde. Det foreslåede
danske målepunkt opgøres som andelen af danske boliger
opvarmet med oliefyr som primær opvarmningskilde.
Tendens
Andelen af boliger opvarmet med olie som primær
opvarmningskilde er faldet til 8 procent i 2019. Det er et
fald på cirka 2 procentpoint siden 2015. Det kan forklares
med, at antallet af boliger, der er opvarmet med fyringsolie,
er faldet med cirka 25.000 siden 2014
2
.
Baseline
Figur 96
Andel boliger opvarmet med oliefyr som primær
opvarmningskilde
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
10,1%
10%
8,0%
8%
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af danske boliger, der benytter oliefyr som primær
opvarmningskilde i perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
1
2
Fjernvarme.info.
Pressemeddelelse fra Drivkraft Danmark, 2020.
142
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0142.png
Dansk målepunkt 7.1.ii.
Antal afbrydelser i elforsyningen
Begrundelse
Hvert år afbryder forsyningsselskaberne leverancen af el,
gas og varme til forbrugere, der ikke kan betale. At have
adgang til energi handler derfor også om at have råd til
energi. Forsyningstilsynet offentliggør årligt en statistik
over afbrydelser af elforsyningen til forbrugere. Langt den
overvejende årsag til afbrydelser er manglende betaling
3
.
Formålet er dermed at skabe åbenhed om omfanget af
forsyningsafbrydelser, så der på et oplyst grundlag kan
tages stilling til, om der er behov for at sætte særligt ind
over for eksempelvis økonomisk udsatte forbrugere, der
får afbrudt forsyningen som følge af manglende betaling.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som antallet af
afbrydelser af elforsyningen til elforbrugere for at belyse, i
hvilken udstrækning alle i Danmark er sikret adgang til
energiforsyning.
Tendens
I 2019 fik 17.806 husholdninger afbrudt elforsyningen,
svarende til en stigning på 0,1 procent i forhold til antal
afbrudte elforsyninger i 2017.
Baseline
Figur 97
Antal afbrydelser i elforsyningen
Antal
20.000
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2017
2018
2019
17.790
17.806
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser i perioden 2017-2019 hos hushold-
ningerne. Opgørelsen blev første gang foretaget i 2016 og omfattede kun 1. april til 31. december 2016,
hvorfor indberetningsåret 2016 ikke er medtaget.
Kilde:
Forsyningstilsynet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
3
Forsyningstilsynet, Statistik over elforsyningsafbrydelserne i 2018.
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
143
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0143.png
DELMÅL 7.2.
FORØG ANDELEN AF VEDVARENDE ENERGI GLOBALT
Dansk målepunkt 7.2.i.
Andel af det samlede energiforbrug,
der udgøres af vedvarende energi
opdelt efter sektor
Begrundelse
Hvis målet om at være uafhængig af fossile brændstoffer i
2050 skal nås, skal husholdningerne, industrien, transport-
sektoren og den offentlige sektor omstilles til at forbruge
vedvarende energi. I 2018 udgjorde vedvarende energi 9
procent af industriens energiforbrug, mens det gjorde sig
gældende for 0,4 procent i transportsektoren. Ud-
fordringerne bliver endnu større, når det tages i betragt-
ning, at industrien stod for 11 procent af det samlede
energiforbrug, mens transportsektoren stod for 55
procent, hvoraf en betydelig andel var international
transport. Det er derfor relevant at opgøre udviklingen i
sektorernes forbrug af vedvarende energi. Det foreslåede
danske målepunkt opgøres som andel af det samlede
energiforbrug i husholdninger, industrien, transportsektoren
og den offentlige sektor, der udgøres af vedvarende energi.
Tendens
Fra 2015 til 2018 er andelen af det samlede energiforbrug,
der udgøres af vedvarende energi steget 1,3 procentpoint
i husholdningerne, 3,1 procentpoint i industrien og 0,5
procentpoint i den offentlige sektor, mens det i transport-
sektoren har været stort set uændret.
Baseline
Figur 98
Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af
vedvarende energi opdelt efter sektor
Husholdninger
Husholdninger
Industri
Industri
Transport
Transport
Offentlig
sektor
Offentlig
sektor
20%
20%
16,0%
18%
18%
16,0%
16%
16%
14%
14%
12%
12%
10%
10%
8%
6,0%
8%
6,0%
6%
6%
4,1%
4%
4%
2%
4,1%
0,4%
0,4%
2%
0%
0%
2015
2015
17,3%
17,3%
9,1%
4,6%
0,4%
9,1%
4,6%
0,4%
2016
2016
2017
2017
2018
2018
Note:
Figuren viser andel af det samlede energiforbrug i husholdninger, industri, transport og den offentlige
sektor, der udgøres af vedvarende energi. Data er fra perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
144
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0144.png
Dansk målepunkt 7.2.ii.
Andel af det samlede energiforbrug,
der udgøres af vedvarende energi
opdelt efter formål
Begrundelse
I Danmark går en stor del af vores energiforbrug til enten
opvarmning, køling, transport eller elforbrug. Forbruget af
vedvarende energi til de forskellige formål belyser, hvilke
områder der halter mest efter omstillingen til vedvarende
energi. For eksempel udgør vedvarende energi i dag en
stor andel af fjernvarme- og elforbruget, mens den
70%
indenfor køling og transport udgør en mindre andel. Det
foreslåede danske målepunkt opgøres som andel af det
60%
samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi
51%
50%
opdelt efter formålene: opvarmning og køling, transport
40%
samt elforbrug.
40%
Tendens
30%
Andelen af det samlede energiforbrug, der udgøres af
vedvarende energi og som går til opvarmning
20%
køling
og
samt elproduktion er steget henholdsvis 7 procentpoint og
11 procentpoint fra 2015 til 2018. Forbruget af vedvarende
6%
10%
energi til transport har ligget uændret på cirka 7 procent i
0%
perioden 2015-2018.
2015
Baseline
Figur 99
Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af
vedvarende energi opdelt efter formål
Opvarmning og køling
Opvarmning og køling
Transport
Transport
El
El
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
6%
51%
40%
62%
62%
47%
47%
7%
2015
2016
2017
7%
2018
Note:
Figuren viser andel af vedvarende energi i energiforbrug efter formål. Opvarmning og køling er lagt
sammen, da separate data ikke er offentligt tilgængelige. Data er fra perioden 2015-2018.
Kilde:
Eurostat
2016
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
2017
Kommunalt
Køn
2018
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
145
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0145.png
100
150
200
250
300
350
400
50
0
2015
2016
2017
348
115
56
El (y-akse)
Fjernvarme (h-akse)
Dansk målepunkt 7.2.iii.
CO2-udledning per kilowatt-time for
el, gas og fjernvarme
Begrundelse
En grøn omstilling er i gang i den danske energisektor, og
der investeres løbende for at reducere CO2-udledningen
per output-enhed i el-, gas- og varmesektoren. For
eksempel er CO2-udledningen ved produktion af en
kilowatt-time på ti år mere end halveret. Det foreslåede
danske målepunkt opgøres som den gennemsnitlige
CO2-udledning per forbrugt kilowatt-time for el, gas og
fjernvarme. Fjernvarme dækker cirka 50 procent af det
samlede danske varmeforbrug, og vurderes derfor at
være et dækkende målepunkt for CO2-udledningen
fra varmeproduktion.
CO2-udledningen per output-enhed afhænger af vind og
vejr. Blæsende år giver en højere produktion af el fra
vindmøller, hvilket typisk resulterer i mindre CO2-udled-
ning. Vintre med langvarige perioder med kuldegrader vil
typisk medføre en større varmeproduktion og flere
spidsbelastningsperioder, hvor vedvarende energi ikke
indgår i varmeproduktionen. For at kunne sammenligne
bedst muligt på tværs af år benyttes et klimakorrigeret
energiforbrug for el og fjernvarme. Ved at opgøre CO2-
udledning per output-enhed af det klimakorrigerede
energiforbrug ses en udvikling i den nationale omstilling til
vedvarende energi fremfor vejrets påvirkning af forbruget.
Det har for nuværende ikke været muligt at klimakorrigere
for gas.
Tendens
CO2-udledningen per kilowatt-time el, fjernvarme og gas
faldt i perioden 2015-2018. El er faldet 12 procent, fjern-
varme 20 procent og gas 6 procent.
Baseline
El (y-akse)
115
400
Gram per kilowatt-time
350
400
300
350
250
300
200
250
150
200
100
150
50
100
0
50
El (y-akse)
Figur 100
CO2-udledning per kilowatt-time
Fjernvarme (h-akse)
120
Fjernvarme (h-akse)
per kilowatt-time
Gas (h-akse)
Gram
306
306
2018
2019
51
40
50
60
70
306
Gas (h-akse)
92
80
90
100
Gas (h-akse)
348
92
92
56
56
51
51
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
2019
0
40
Note:
Figuren viser udviklingen i CO2-udledningen per kilowatt-time for el, fjernvarme og og gas i
perioden 2015-2019. For nuværende foreligger der ikke data for el
og fjernvarme for 2019.
Kilde:
Energistyrelsen og Energinet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Opdeling – Befolkning
Køn
Alder
Herkomst
Indkomst
Kommunalt
Gram per kilowatt-time
146
Gør Verdensmål til Vores Mål
Gram per kilowatt-time
Gram per kilowatt-time
Gram per kilowatt-time
Gram per kilowatt-time
115
348
110
120
100
110
90
100
80
90
70
80
60
70
50
60
40
50
110
120
100
150
200
250
300
350
400
50
0
2015
2016
2017
2018
2019
348
115
56
El (y-akse)
Fjernvarme (h-akse)
306
92
51
Gas (h-akse)
40
50
60
70
80
90
100
110
120
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0146.png
DELMÅL 7.3.
FORDOBL ENERGIEFFEKTIVITETEN
Dansk målepunkt 7.3.i.
Endeligt energiforbrug sammenholdt
med bruttoenergiforbrug
Begrundelse
Jo bedre vi er til at producere de primære energiressourcer
og konvertere disse til de energiformer, vi har brug for, jo
mere effektivt udnytter vi energien. Forholdet mellem
endeligt energiforbrug og bruttoenergiforbruget bidrager
netop til at belyse energieffektiviteten ved at se på det
konverterings- og ledningstab, der finder sted i energipro-
duktionen og frem til forbrugeren. Det foreslåede danske
målepunkt opgøres som det endelige energiforbrug
sammenholdt med bruttoenergiforbruget.
Tendens
Fra 2015 til 2018 er det endelige energiforbrug sammen-
holdt med bruttoenergiforbruget steget 1 procentpoint.
Baseline
Figur 101
Endeligt energiforbrug sammenholdt med brutto-
energiforbruget
85%
84%
83%
82%
81%
80%
81,5%
82,5%
2015
2016
2017
2018
Endeligt energiforbrug
Note:
Figuren viser udviklingen i det endelige energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget i
perioden 2015-2018. Der benyttes klimakorrigeret forbrug.
Kilde:
Energistyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
147
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0147.png
DELMÅL 7.A.
STYRK ADGANGEN TIL FORSKNING OG INVESTERINGER INDEN
FOR REN ENERGI
Dansk målepunkt 7.a.i.
Private midler anvendt til
klima- og energiforskning
Begrundelse
Forskning og udvikling indenfor nye teknologier er essen-
tielt for at omstille energisektoren til mere bæredygtige
energikilder og en øget energieffektivitet. Forskning og
udvikling foregår både i den offentlige og den private
sektor. Private virksomheders investeringer i forskning og
2.500
udvikling spiller en vigtig rolle i omstillingen af energisek-
toren. Ved at opgøre private midler anvendt til forskning
2.000
vedrørende klima og energi synliggøres indsatsen i den
private sektor. Det foreslåede danske målepunkt opgøres
1.500
som virksomheders investeringer i forskning og udvikling
indenfor energi- og klimaløsninger. Dette opgøres for
1.000
energiteknik, miljøteknik og bioteknologi.
Millioner kroner
Baseline
Figur 102
Private midler anvendt til klima- og energiforskning
Millioner kroner
1.000
1.500
2.000
2.500
500
2.500
2.500
2.500
2.356
2.356
2.356
Millioner kroner
Millioner kroner
Millioner kroner
Tendens
Danske virksomheders investeringer i forskning og
udvikling indenfor energi-, miljø og bioteknologi lå på knap
0
4,2 mia. kr. i 2017. Virksomhederne investerede samlet 2,4
mia. kr. i energiteknik, 1,6 mia. kr. i miljøteknik og 0,3 mia.
kr. i bioteknologi inden for energi og miljø i 2017.
Miljø-
teknik
Bioteknologi indenfor energi
og miljø
0
2.356
2.000
2.000
2.000
1.500
1.500
1.500
1.583
1.583
1.583
1.583
Energi-
teknik
2.356
1.000
1.000
1.000
500
500500
500
254
0
0
0
Energi-
Energi-
Energi-
teknik
teknik
teknik
254254
254
Energi-
teknik
Miljø-
teknik
Miljø-
Bioteknologi indenfor energi
Miljø-
Bioteknologi indenfor energi
Miljø-
Bioteknologi indenfor energi
teknik
og og miljø
teknik
og miljø
teknik
Bioteknologi indenfor energi miljø
og miljø
Note:
Figuren viser mængden af private midler, der i 2017 blev anvendt til forskning og udvikling indenfor
klima- og energiforskning. Der foreligger data for 2017. Data forventes at udkomme hvert andet år. For
2019 forventes data at foreligge i slutningen af 2020.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
1.583
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
254
148
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0148.png
DELMÅL 7.B.
UDVID OG OPGRADÉR INFRASTRUKTUR FOR AT LEVERE BÆREDYGTIG
ENERGI I UDVIKLINGSLANDENE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, herunder ikke alene
måler på ressourceinput. For eksempel er der modtaget
flere forslag vedrørende størrelsen af den danske udviklings-
bistand ydet til forbedring af energiinfrastruktur og adgang
til vedvarende energiteknologi i udviklingslandene.
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
149
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0149.png
150
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0150.png
VERDENSMÅL 8: ANSTÆNDIGE JOBS OG
ØKONOMISK VÆKST
Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv
beskæftigelse samt anstændigt arbejde for alle
Et globalt perspektiv
Økonomien skal være i fortsat vækst. Vi skal opnå fuld
beskæftigelse også for unge og personer med handicap,
og produktiviteten skal øges, ligesom teknologien skal
opgraderes. Det skal vel at mærke ske, uden at det går
ud over miljø og klima, og samtidig med at de ansatte
har gode vilkår og anstændige arbejdsbetingelser.
Verdensmål 8 har fokus på at sikre et godt arbejdsliv til
alle, hvor der både er vækst og jobs, uden at vi går på
kompromis med klimaambitionerne; hvor vi er innovative
og skaber nye løsninger og arbejdspladser; og hvor vi
sætter effektivt ind mod de forhold, som vi ikke vil
acceptere på forskellige områder lige fra dårligt arbejds-
miljø til stop for menneskehandel og børnearbejde.
I forhold til bæredygtigheden af den økonomiske vækst
i Danmark har der i debatten været stort fokus på klima,
affaldssortering og genanvendelse af ressourcer. Flere
af disse fokusområder er tæt knyttet til verdensmål 12
og afspejlet i målepunkterne for dette verdensmål.
Det medtagne målepunkt på 8.4.i om arealforbrug og
den såkaldte
Earth Overshoot Day
har været genstand
for en del debat på grund af den måde, hvorpå CO2-aftryk,
herunder også dansk skibsfarts CO2-aftryk, indgår i
målepunktet på.
Inklusion på arbejdsmarkedet har også fyldt meget i
inddragelsesaktiviteterne, og der har været mange forslag
om at måle beskæftigelsesfrekvens og løn for en række
grupper i samfundet, herunder personer med handicap
samt flygtninge, indvandrere og efterkommere. Unges
muligheder på arbejdsmarkedet og antallet af unge
mennesker, der hverken er i uddannelse eller arbejde,
har også været genstand for debat.
Det er blevet fremhævet, at sager om menneskehandel
og slavelignende arbejdsforhold dukker op inden for
forskellige brancher fra tid til anden. Manglende datakilder
er dog en særlig udfordring for danske målepunkter på
dette område. Måling af arbejdsulykker, arbejdsmiljø og
trivsel, herunder stress, ligger mange på sinde. Stress
bliver ofte benævnt en ny folkesygdom, og det gør det
selvfølgelig relevant at måle. Endelig har der også været
debat om, hvorvidt tilslutningen til den danske arbejds-
markedsmodel,
flexicurity-modellen,
skulle indgå som
målepunkt, eksempelvis ved at opgøre andelen af
erhvervsaktive personer, der er medlem af en A-kasse
og/eller en fagforening.
Et dansk perspektiv
I et globalt perspektiv anses det danske arbejdsmarked for
at være blandt de bedste til at sikre gode arbejdsbetingel-
ser og høj produktivitet. Den danske arbejdsmarkeds-
model,
flexicurity-modellen,
er en inspiration for arbejds-
markedsreformer i mange andre lande. I en dansk
sammenhæng handler verdensmål 8 om at sikre fortsat
økonomisk vækst, gode rammebetingelser for job-
skabelse, muligheder for beskæftigelse for alle uanset
baggrund, en ressourceeffektiv økonomi, et godt arbejds-
miljø, og om at fremme en bæredygtig turisme og handel
med udviklingslande.
Enkelte af delmålene kræver en oversættelse til en dansk
sammenhæng. For eksempel er vækstraterne i et rigt land
som Danmark af gode grunde ikke så høje som i nogle
udviklingslande. Generelt set er delmålene alle relevante
i Danmark, og borgere og interessenter har i forbindelse
med inddragelsesaktiviteterne foreslået fokusområder og
danske målepunkter til næsten alle delmål. Der var især
mange forslag til delmål 8.5, der både handler om at sikre
lige adgang til arbejdsmarkedet for forskellige grupper i
samfundet og om et godt arbejdsliv uden stress. Diskus-
sionen om bæredygtig økonomisk vækst har handlet om,
hvad der er det bedste mål for indkomst i nationalregnskabet,
samt hvordan man bedst måler ressourceeffektiviteten i
den danske økonomi. Der har også været meget debat om,
hvorvidt der er en øvre grænse for økonomisk vækst.
Danske målepunkter
Tabel 8 på næste side indeholder en kort præsentation af
de i alt 16 forslag til nye danske målepunkter og desuden
33 øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdens-
mål 8 fordelt på 12 delmål. De respektive forslag til nye
danske målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
151
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0151.png
Tabel 8. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 8
DELMÅL 8.1.
SKAB BÆREDYGTIG ØKONOMISK VÆKST
Den årlige økonomiske vækst per indbygger skal fastholdes i overensstemmelse med nationale forhold og, især,
på mindst 7 procent vækst i bruttonationalproduktet (BNP) pr. år i de mindst udviklede lande.
FN indikator(er):
8.1.1. Årlig reel BNP-vækst per
indbygger
Forslag til danske målepunkter:
8.1.i. Arbejdsproduktivitet
8.1.ii. Bruttonationalindkomst per
indbygger
8.1.iii. Nettonationalindkomst per
indbygger
Øvrige forslag:
• Økonomisk ulighed på tværs af
kommuner
DELMÅL 8.2.
OPNÅ HØJERE ØKONOMISK PRODUKTIVITET GENNEM TEKNOLOGI OG INNOVATION
Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt
andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer.
FN indikator(er):
8.2.1. Årlig reel BNP-vækst per
beskæftiget person
Forslag til danske målepunkter:
8.2.i. Overlevelsesrate for
virksomheder
8.2.ii. Virksomhedsdynamik
8.2.iii. Erhvervsklimaet i Danmark ud
fra Verdensbankens
Ease of Doing
Business
Øvrige forslag:
• Deltagelse i efteruddannelse
DELMÅL 8.3.
FØR EN POLITIK, DER SKABER JOBS OG FREMMER VIRKSOMHEDER
Der skal fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive aktiviteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri,
kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder,
gennem bl.a. adgang til finansielle tjenesteydelser.
FN indikator(er):
8.3.1. Andel af beskæftigelse i den
uformelle sektor uden for
landbruget, opdelt på køn
Forslag til danske målepunkter:
8.3.i. Andel vækstiværksættere
8.3.ii. Andel vækstvirksomheder
Øvrige forslag:
• Investeringer i innovation
• Freelancere ved måling af
atypiske ansættelser
• Ansættelseskontrakter med en
beskæftigelsesgrad på mellem en
til otte timers ugentligt arbejde
(måling af atypiske ansættelser)
• Nul-timers kontrakter (måling af
atypiske ansættelser)
• Investeringer i kunstig intelligens
DELMÅL 8.4.
BRUG RESSOURCERNE EFFEKTIVT I FORBRUG OG PRODUKTION
Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og produktion løbende forbedres, og det skal
bestræbes at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i overensstemmelse med de 10-årige rammeprogrammer for
bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, med de udviklede lande i spidsen.
FN indikator(er):
8.4.1. Materielt fodaftryk, materielle
fodaftryk per indbygger og materielt
fodaftryk per BNP
8.4.2. Indenlandsk materialeforbrug,
indenlandsk materialeforbrug per
indbygger og indenlandsk
materialeforbrug i forhold til BNP
Forslag til danske målepunkter:
8.4.i. Danskernes forbrug omsat til
arealbehov
Øvrige forslag:
•
Non-food
der destrueres usolgt
årligt fra detailhandlen
152
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0152.png
DELMÅL 8.5.
SKAB FULD BESKÆFTIGELSE OG ANSTÆNDIGT ARBEJDE MED LIGE LØN
Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder også
unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi.
FN indikator(er):
8.5.1. Gennemsnitlig timeløn for
kvindelige og mandlige ansatte,
opdelt efter type af beskæftigelse,
alder og personer med handicap
8.5.2. Ledighedsgraden fordelt
på køn, alder og personer med
handicap
Forslag til danske målepunkter:
8.5.i. Andel af virksomheder med
ansatte i støttet beskæftigelse
8.5.ii. Beskæftigelsesfrekvens
Øvrige forslag:
• Lønforhold på henholdsvis det
organiserede og uorganiserede
arbejdsmarked
• Opdeling af det organiserede og
uorganiserede arbejdsmarked
fordelt på brancher
• Forsikringsgrad målt som andelen
af lønmodtagerne, der er
betalende medlem af en a-kasse
• Organiseringsgrad målt som
andelen af lønmodtagerne, der er
medlem af en fagforening
• Beskæftigelsesgraden for
personer med handicap, eventuelt
andelen af ledige personer, der
er visiteret til fleksjob
• Andel af beskæftigede tilhørende
prekariatet
DELMÅL 8.6.
HJÆLP UNGE I ARBEJDE, UDDANNELSE OG PRAKTIK
Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse væsentligt reduceres.
FN indikator(er):
8.6.1. Andelen af unge (15-24 år) der
ikke er under uddannelse, i
beskæftigelse eller i træning
Forslag til danske målepunkter:
8.6.i. Ledighed blandt nyuddannede
Øvrige forslag:
• Forskellen på dimittendledighed
for unge med og uden handicap
DELMÅL 8.7.
AFSKAF MODERNE SLAVERI, MENNESKEHANDEL OG BØRNEARBEJDE
Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehan-
del og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af
børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden 2025.
FN indikator(er):
8.7.1. Andel og antal af børn i alderen
5-17 år, der er involveret i børne-
arbejde, opdelt på køn og alder
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper. Dette skyldes en
kombination af, at udfordringerne,
som delmålet omhandler, opleves
som relativt begrænsede i en dansk
sammenhæng, og at data til
belysning af udfordringerne stort set
ikke eksisterer på nuværende
tidspunkt.
Øvrige forslag:
• Forekomst af menneskehandel
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
153
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0153.png
DELMÅL 8.8.
BESKYT ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER, OG SKAB SIKRE ARBEJDSMILJØER
Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes,
herunder for migrantarbejdere, især kvindelige migranter, og dem i usikre beskæftigelsesforhold.
FN indikator(er):
8.8.1. Hyppighed af dødelige og
ikke-dødelige arbejdsulykker fordelt på
køn og migrantstatus
8.8.2. Stigning i national efterlevelse af
arbejdstagerrettigheder (forenings-
frihed og kollektive overenskomst-
forhandlinger) baseret på kilder fra
Den Internationale Arbejdsorganisation
(ILO) og national lovgivning, fordelt på
køn og migrantstatus
Forslag til danske målepunkter:
8.8.i. Antal arbejdsulykker
8.8.ii. Medarbejderes oplevelse af
arbejdsmiljøet på arbejdspladsen
8.8.iii. Forekomst af stress
Øvrige forslag:
• Dækning af kollektive over-
enskomster i den private sektor
• Arbejdstrivselsindeks baseret på
arbejdsmiljødata
• Antal erhvervssygdomme,
herunder kræft, som følge af
udsættelse for farlig kemi
• Tilbagetrækningsalder (opdelt på
køn og sektorer)
• Sygefravær (opdelt på køn og
sektorer)
• Andel af arbejdstagere, som
angiver at være psykisk
overbelastede
• Andel af arbejdstagere, der
udsættes for arbejdsrelateret vold,
i og uden for arbejdstiden
• Støjniveau
• Andel af arbejdstagere, der
udsættes for mobning og
krænkende handlinger på arbejdet
eller i relation til arbejdet
• Antal anmeldte arbejdsskader
(erhvervssygdom eller arbejds-
ulykke), der omhandler muskel-
og skeletbesvær
DELMÅL 8.9.
STØT OP OM BÆREDYGTIG TURISME
Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bæredygtig turisme, som skaber arbejdspladser
og fremmer lokale kultur og produkter.
FN indikator(er):
8.9.1. BNP for direkte turisme i forhold
til det samlede BNP og vækstrate
8.9.2. Antal af arbejdspladser i den
bæredygtige turismeindustri som
en andel af den samlede andel af
arbejdspladser i turismeindustrien
Forslag til danske målepunkter:
8.9.i. Antal
Green Key-certificerede
hoteller og feriecentre
Øvrige forslag:
• Miljøbelastning fra krydstogtskibe
• Antal overnatningspladser i
Danmark sammenholdt med
antallet af tog- og busafgange
med stop i nærheden af primære
turistattraktioner
• Antal afgange med tog/bus
mellem de primære overnat-
ningssteder (større byer) og
turistmål uden for byerne
• Klima- og miljøbelastning per
indenlandsk overnatning
DELMÅL 8.10.
GIV ALLE ADGANG TIL BANKER, FORSIKRING OG FINANSIELLE TJENESTEYDELSER
Indenlandske finansielle institutioners kapacitet for at fremme og udvide adgang til bankforretninger, forsikring og
finansielle tjenesteydelser for alle skal styrkes.
FN indikator(er):
8.10.1. Antal af kommercielle bank-
filialer og pengeautomater per
100.000 voksne
8.10.2. Andel af voksne (15 år og
opefter) med en konto i en bank eller
anden finansiel institution, eller hos
en mobil-penge-tjeneste-udbyder
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikatorer. Som
supplement hertil er der modtaget to
forslag om henholdsvis tillid til den
finansielle sektor og digitaliseringen
af sektorens ydelser. Grundet
manglende datatilgængelighed
fremgår disse på listen over øvrige
forslag.
Øvrige forslag:
• Tillid til den finansielle sektor
• Antal digitale transaktioner
154
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0154.png
DELMÅL 8.A.
STØT ’AID FOR TRADE’
Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande, bl.a. gennem den Styrkede
Integrerede Ramme for Handelsrelateret Faglig Bistand til de Mindst Udviklede Lande.
FN indikator(er):
8.a.1. Forpligtelser og udbetalinger af
handelsrelateret bistand
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer for
dette delmål, som opfylde der
metodiske principper, og som ikke
alene måler på ressourceinput. Der
henvises til målepunkterne 17.3.i,
17.3.ii og 17.11.i.
Øvrige forslag:
• Antal handelsaftaler, der
indebærer, at de mindst udviklede
lande modtager handelsrelateret
bistand
DELMÅL 8.B.
UDARBEJD EN GLOBAL STRATEGI FOR AT FÅ UNGE I ARBEJDE
Inden 2020 skal der udvikles og igangsættes en global strategi for at få unge i arbejde, og Den Internationale
Arbejdsorganisations (ILO) Globale Jobpagt skal gennemføres.
FN indikator(er):
8.b.1. Tilstedeværelse af en udviklet og
operationaliseret national strategi for
at få unge i arbejde, som en særskilt
del af den nationale strategi for
beskæftigelse
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikatorer. Der
er modtaget forslag til målepunkter
vedrørende antallet af unge, der
hverken er i job eller under uddan-
nelse. Denne gruppe kaldes NEET
(Not
in Employment, Education or
Training).
I Danmarks Statistiks
opgørelser over udviklingen i FN’s
globale indikatorer indgår en
NEET-indikator. Denne vurderes
at dække de væsentligste danske
fokusområder i delmålet.
Øvrige forslag:
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
155
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0155.png
DELMÅL 8.1.
SKAB BÆREDYGTIG ØKONOMISK VÆKST
Dansk målepunkt 8.1.i.
Arbejdsproduktivitet
Begrundelse
En øget produktivitet er med til at drive langsigtet økonomisk
vækst og er herigennem med til at forbedre levestandarden
i Danmark. I Danmark har vi en høj arbejdsproduktivitet i
international sammenhæng, og den bygger på en vel-
uddannet arbejdsstyrke, en høj kapitalintensitet og lang
tids akkumulerede teknologiske fremskridt. Stignings-
takten i arbejdsproduktiviteten er til gengæld relativ lav,
hvilket til dels kan forklares med, at Danmark er blandt
verdens rigeste lande, så der ikke er mange lette gevinster i
produktivitetsøjemed. Spørgsmålet, om hvordan man øger
den danske produktivitet, var blandt andet temaet for
Produktivitetskommissionen, der arbejdede i 2012-2014.
Det foreslås som dansk målepunkt at opgøre arbejds-
produktiviteten, herunder i den private sektor, for at belyse,
hvor meget mere værdi vi skaber ved samme arbejds-
indsats.
Tendens
Væksten i arbejdsproduktiviteten i Danmark har siden 2015
ligget på cirka 1-1,5 procent, dog med en noget højere vækst
i 2018 på 2,7 procent. Det er vigtigt at se produktivitets-
væksten over tid, da væksten i det enkelte år kan være
følsom over for store udsving i investeringer i kapital.
Baseline
Figur 103
Væksten i arbejdsproduktiviteten for Danmarks totale
økonomi
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
1,3%
1,3%
1,3%
1,3%
Økonomien i
i alt
Økonomien
alt
1,3%
1,3%
2015
2016
2017
2018
2019
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser den årlige vækstrate i arbejdsproduktiviteten i perioden 2015-2019 (angivet som
2010-priser, kædede værdier). Vækstraterne for arbejdsproduktivitet er baseret på real bruttoværditilvækst
(BVT) per time.
Kilde:
Danmarks Statistik 
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
156
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0156.png
Dansk målepunkt 8.1.ii.
Bruttonationalindkomst per indbygger
Begrundelse
Bruttonationalindkomsten (BNI) er udtryk for den samlede
værdiskabelse, som danskerne genererer, og er dermed et
udtryk for den samlede indkomst i Danmark. BNI beregnes
ved at korrigere BNP med værdien af aflønning af ansatte,
formueindkomst og produktions- og importskatter minus
produktionssubsidier til og fra udlandet. Mens BNP viser
værdien af den samlede indkomst, der er skabt af produ-
center, der hører hjemme (residente) på dansk område,
viser BNI værdien af den samlede skabte indkomst, som
danske residenter råder over. Det foreslås som dansk
målepunkt at opgøre BNI for at belyse den samlede
indkomst, danskerne råder over.
Tendens
Den danske BNI har været støt stigende med en årlig vækst
på 1,58 procent i gennemsnit i perioden 2015-2019.
Baseline
Figur 104
Real disponibel bruttonationalindkomst per indbygger
Kroner
Kroner
380.000
380.000
375.000
375.000
370.000
370.000
365.000
365.000
360.000
360.000
355.000
355.000
350.000
350.000
345.000
345.000
340.000
340.000
354.030
354.030
BNI per person
BNI per person
376.974
376.974
376.974
354.030
2015 2015
2016 2016
2017 2017
2018 2018
2019 2019
Note:
Figuren viser udviklingen i real disponibel bruttonationalindkomst per indbygger i perioden 2015-
2019. Værdierne er angivet som 2010-priser.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
157
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0157.png
Dansk målepunkt 8.1.iii.
Nettonationalindkomst per indbygger
Begrundelse
Nettonationalindkomsten (NNI) er udtryk for den samlede
værdiskabelse, som danskerne genererer, og dermed et
udtryk for den samlede indkomst i Danmark. NNI svarer
til bruttonationalindkomsten (BNI) minus de samlede
afskrivninger på det danske kapitalapparat inklusive den
immaterielle kapital, der er registreret som hjemme-
hørende i Danmark. Det foreslås som dansk målepunkt
at opgøre NNI for at belyse den samlede indkomst,
danskerne reelt kan disponere over.
Tendens
Den danske NNI er støt stigende med en årlig vækst på
cirka 1,6 procent i gennemsnit i perioden 2015-2019.
Baseline
Figur 105
Real disponibel nettonationalindkomst per indbygger
Kroner
Kroner
320.000
320.000
315.000
315.000
310.000
310.000
305.000
305.000
300.000
300.000
295.000
295.000
290.000
290.000
285.000
285.000
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
2019
297.890
297.890
297.890
NNI per person
NNI per person
317.832
317.832
317.832
Note:
Figuren viser udviklingen i real disponibel nettonationalindkomst per indbygger i perioden 2015-2019.
Værdierne er angivet som 2010-priser.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
158
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0158.png
DELMÅL 8.2.
OPNÅ HØJERE ØKONOMISK PRODUKTIVITET GENNEM TEKNOLOGI
OG INNOVATION
Dansk målepunkt 8.2.i.
Overlevelsesrate for virksomheder
Begrundelse
Opstart af nye virksomheder og ophør af eksisterende
virksomheder er med til at skabe dynamik og kan medvirke
til at trække produktionsressourcer over i virksomheder,
hvor de anvendes mere effektivt – den proces, som
økonomen Joseph Schumpeter i 1942 døbte kreativ
ødelæggelse. Desto lavere overlevelsesraten for virksom-
heder er, desto mere kreativ ødelæggelse foregår der alt
andet lige i den danske økonomi. En høj overlevelsesrate i
en sektor kan dog også være udtryk for store barrierer for
at starte virksomhed i branchen, hvilket vil drive antallet af
nye virksomheder ned og dermed overlevelsesraten op.
Det er vigtigt for dynamikken, at vi i Danmark kan skabe
nye virksomheder, som kan overleve og vokse sig store.
Lige så vigtigt er det, at mindre produktive virksomheder
lukker og derved frigør ressourcer, der kan overføres til
mere produktive virksomheder. Overlevelsesraten påvirker
på den måde produktivitetsudviklingen i Danmark. Der
foreslås et dansk målepunkt, der belyser overlevelsesraten
for nye virksomheder.
Tendens
Den toårige overlevelsesrate for danske virksomheder er
cirka 61 procent baseret på de seneste tal fra 2018. Blandt
de virksomheder, der blev etableret i 2016, eksisterede 61
procent således stadig i 2018, hvilket også betyder, at mere
end en tredjedel lukkede ned igen inden for to år. Den
største andel af nystartede virksomheder, der stadig
eksisterer efter to år, ses indenfor finansiering og forsikring
samt ejendomshandel og udlejning med en andel på
henholdsvis 74 procent og 70 procent baseret på de
seneste tal fra 2018. Den laveste toårige overlevelsesrate
registreres inden for landbrug, skovbrug og fiskeri.
Baseline
Figur 106
Andel af nystartede virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelse
2015
100%
82%
90%
80%
65%
66%
62%
61%
61%
59%
59%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
Information og
kommunikation
Ku ltu r, fritid
og anden service
Ejendomshandel
og u dlejning
0%
Erhverv i alt
Landbru g, skovbru g
og fiskeri
Indu stri,
råstofi ndvinding og
forsyningsvirksomhed
Bygge og anl æg
Handel og
trans port mv.
63%
2016
2017
2018
74%
64%
70%
63%
62%
61%
62%
57%
39%
46%
53%
56%
57%
59%
Uoplys t aktivitet
29%
Fi nansiering
og fors ikring
Erhvervsservice
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af nystartede virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelsen i perioden 2015-2018. Datapunkterne for de respektive år viser andelen af de stadig eksisterende virksomheder,
som blev oprettet to år forinden og fortsat eksisterer to år efter.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Offentlig
adminis tration,
undervisni ng
og su ndhed
159
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0159.png
Dansk målepunkt 8.2.ii.
Virksomhedsdynamik
Begrundelse
Virksomhedsdynamik – opgjort som tilgang og afgang af
virksomheder – er et andet mål for kreativ ødelæggelse,
hvor højere virksomhedsdynamik er udtryk for mere
kreativ ødelæggelse. Virksomhedsdynamikken påvirker
på den måde produktivitetsudviklingen i Danmark. Der
foreslås et dansk målepunkt, som belyser virksomheds-
dynamikken i Danmark i form af tilgang og afgang af
virksomheder.
Tendens
Der er i perioden 2015-2018 en nogenlunde balance mellem
tilgangen og afgangen af virksomheder, præcis, som man
ville forvente i en periode uden voldsom økonomisk vækst
eller voldsom recession. Mens tilgangsraten i perioden har
ligget mellem 10 procent og 11 procent, har afgangs-
raten ligget mellem 10 procent og 12 procent.
Baseline
Figur 107
Rate for tilgang og afgang af virksomheder
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2015
11%
Afgangsraten
Tilgangsraten
Afgangsraten
Tilgangsraten
12%
11%
10%
12%
10%
11%
11%
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af det totale antal virksomheder ultimo året, der er nyopstartet i
løbet af året, kaldet tilgangsraten, samt den relative andel af ophørte virksomheder i løbet af året i forhold
til det totale antal virksomheder primo året. Data er fra perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
160
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0160.png
Dansk målepunkt 8.2.iii.
Erhvervsklimaet vurderet ud fra Verdens-
bankens indeks for
Ease of Doing Business
Begrundelse
Jo nemmere det er at starte virksomheder, des bedre
kan iværksættere omsætte deres idéer og innovation til
forretning, og jo nemmere det er at drive virksomhed,
des bedre muligheder har virksomheder for at vokse og
dermed skabe økonomisk vækst. Verdensbanken ser i sit
indeks for
Ease of Doing Business
på, hvor let det er at
etablere og drive en virksomhed ved at vurdere forhold
såsom nemhed i at starte en virksomhed, ansætte og
afskedige medarbejdere, håndtere byggetilladelser og
registrere ejendom, adgang til kredit, basal infrastruktur
som el- og vandforsyning, skat og international handel.
Som dansk målepunkt foreslås det at måle Danmarks
erhvervsklima ud fra Verdensbankens indeks for
Ease
of Doing Business.
Tendens
Danmark er et af de nemmeste lande i verden at drive
virksomhed i ifølge Verdensbankens indeks for
Ease of
Doing Business.
Danmark ligger på en tredje-fjerde plads i
indekset i perioden 2015-2020. Det er især på områder som
opstart af ny virksomhed, adgang til kredit og beskyttelse
Score
50
af mindre investorer, at Danmark vurderes højt i 2020.
48
45
40
35
30
28
25
20
15
10
25
23
17
14
12
9
8
7
14
11
8
6
4
1
2020
21
34
45
Baseline
Figur 108
Vurdering af erhvervsklimaet i Danmark baseret på
Verdensbankens
Ease of Doing Business
Placering
5
4
4
5
Figur 109
Danmarks score på udvalgte områder vedrørende
0
erhvervsklima
2015
2016
2017
2018
2019
Starte en virksomhed
Registrere ejendom
Betale skatter
Løse insolvens
Håndtere byggetilladelser
Få adgang til kredit
Handle på tværs af landegrænser
Få adgang til el
5
Beskytte mindre investorer
Håndhæve kontrakter
4
Score
50
48
3
45
40
45
2
35
30
34
1
2015
2016
2017
2018
2019
2020
28
25
20
15
10
25
23
17
14
12
9
8
7
5
14
11
8
6
4
1
21
Note:
Figuren viser udviklingen i Danmarks placering i forhold til erhvervsklimaet blandt 189 af verdens
økonomier i perioden 2015-2020. Scoren 4 betyder, at Danmark ligger nummer 4 ud af de 189 lande, når
det kommer til
Ease of Doing Business.
Kilde:
Verdensbanken
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
5
0
2015
Starte en virksomhed
2016
2017
2018
2019
Få adgang til el
2020
Håndtere byggetilladelser
Registrere ejendom
Få adgang
189 af
Beskytte mindre investorer
Note:
Figuren viser udviklingen i Danmarks score blandt
til kredit
verdens lande for et udvalg af de forskellige
områder, som indgår i den samlede vurdering. Ved at
på tværs
alle scores for de enkelte lande opnås den
Betale skatter
Handle
samle
af landegrænser
Håndhæve kontrakter
samlede placering i det samlede indeks. Data er fra perioden 2015-2020.
Løse insolvens
Kilde:
Verdensbanken
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
161
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0161.png
DELMÅL 8.3.
FØR EN POLITIK, DER SKABER JOBS OG FREMMER VIRKSOMHEDER
35%
Dansk målepunkt 8.3.i.
35%
Andel vækstiværksættere
30%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
26%
28%
25%
24%
Begrundelse
30%
23%
26%
Andelen af vækstiværksættere, er et udtryk for, hvor
21%
20%
20%
25%
24%
mange nystartede virksomheder der vokser hurtigt og
23%
18%
26%
har mange ansatte, og dermed fremmer vækst og
21%
20%
15%
beskæftigelse. Vækstiværksættere defineres som nye
20%
24%
23%
18%
virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der
21%
har fem eller flere ansatte to år efter
10%
deres etablering og
20%
15%
18%
en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent i de
følgende tre år.
10%
vækstiværksættere sættes i forhold
Antal
5%
til det samlede antal nye virksomheder i startåret med
mindst fem ansatte. Som dansk målepunkt foreslås det
0%
5%
at opgøre andelen af vækstiværksættere, da det kan
2015
betragtes som udtryk for jobskabelse og nye idéer.
0%
2015
2016
Baseline
28%
26%
25%
22%
22%
20%
35%
Region Sjælland
Hele landet
Figur 110
Andel af vækstiværksættere
22%
fordelt på regioner
22%
26%
25%
22%
22%
Region Hovedstaden
20%
Region Sjælland
Hele landet
Region Syddanmark
Region Midtjylland
30%
28%
26%
25%
Region Hovedstaden
20%
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Hele landet
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
28%
Hele landet
26%
25%
2016
24%
23%
21%
2017
26%
25%
22%
22%
20%
Region Hoved
Tendens
I perioden 2015-2017 var mellem 23-26 procent af de
2015
2016
2017
nystartede danske virksomheder vækstiværksættere. Der
er en vis geografisk spredning på andelen af vækstiværk-
sættere i Danmark. I Region Hovedstaden var der mellem
24-30 procent, mens der i Region Nordjylland var mellem
20-21 procent.
2017
20%
20%
18%
15%
Region Sjælla
Region Sydda
Region Midtjy
Region Nordjy
10%
5%
0%
2015
2016
2017
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af vækstiværksættere fordelt på regionerne i Danmark for perioden
2015-2017. De seneste offentliggjorte tal for denne statistik er fra 2017, hvorfor der ikke er tal for perioden
2018-2019. Dette seneste skyldes blandt andet måden, hvorpå antallet af vækstiværksættere opgøres.
Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har fem
eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent i de
følgende tre år. Antal vækstiværksættere sættes i forhold til det samlede antal nye virksomheder i startåret
med mindst fem ansatte.
Kilde:
Erhvervsstyrelsen 
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
162
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0162.png
35%
Dansk målepunkt 8.3.ii.
30%
35%
Andel vækstvirksomheder
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
25%
26%
24%
28%
Begrundelse
30%
23%
26%
21%
Andelen af vækstvirksomheder er et udtryk for, hvor
20%
20%
25%
24%
mange nystartede virksomheder, der vokser hurtigt og har
23%
18%
26%
et stigende antal ansatte, og dermed fremmer vækst og
21%
20%
15%
beskæftigelse. Vækstvirksomheder defineres som
20%
24%
23%
18%
byerhverv, der har haft en
virksomheder inden for private
21%
gennemsnitlig årlig vækst i antallet
10%
ansatte på mindst
af
20%
15%
10 procent over en treårig periode, og som har mindst ti
18%
ansatte i starten af vækstperioden. Som dansk målepunkt
5%
10%
foreslås det at opgøre andelen af vækstvirksomheder, da
det bidrager til at belyse jobskabelse i form af vækst i
0%
5%
nyansættelser.
2015
Baseline
28%
26%
25%
22%
22%
20%
Hele landet
Figur 111
Andel af vækstvirksomheder fordelt på regioner
22%
26%
25%
22%
22%
Region Hovedstaden
20%
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
20%
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
28%
26%
25%
Hele landet
22%
Hele landet
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
18%
17%
Region Midtjylland
16%
15%
14%
13%
12%
11%
10%
9%
8%
2015
2016
2017
Region Nordjylland
17%
17%
16%
16%
Hele lande
Region Ho
Region Sjæ
2016
14%
12%
12%
12%
11%
11%
2017
Region Syd
14%
13%
0%
Tendens
2015
2016
I perioden 2015-2018 steg andelen af vækstvirksomheder
fra 12 procent i 2015 til 16 procent i 2018. Der er en vis
2015
geografisk spredning på andelen
2016
af vækstvirksomheder i
2017
Danmark. I Region Hovedstaden var stigningen mellem
14-17 procent, mens den i Region Sjælland var mellem
12-14 procent.
Region Mi
2017
Region No
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af vækstvirksomheder i perioden 2015-2018. Vækstvirksomheder
defineres som virksomheder inden for private byerhverv, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet
af ansatte på mindst 10 procent over en treårig periode, og som har mindst ti ansatte i starten af vækst-
perioden. Andelen beregnes ved at sætte antal vækstvirksomheder i forhold til alle aktive virksomheder
med mindst ti ansatte.
Kilde:
Erhvervsstyrelsen 
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
163
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0163.png
Hektar Hektar
Hektar Hektar
Hektar
Hektar
8 8 88 8 8
DELMÅL 8.4.
BRUG RESSOURCERNE EFFEKTIVT I FORBRUG OG PRODUKTION
7 7 77 7 7
6 6 66 6 6
5 5 55 5 5
4 4 44 4 4
3 3 33 3 3
0,52 0,52 0,520,52
0,520,52
1,03 1,03 1,031,03
1,031,03
0,82 0,82 0,820,82
0,820,82
1,17 1,17 1,171,17
1,171,17
7,22 7,22 7,227,22
7,227,22
6,80 6,80 6,806,80
6,806,80
0,52 0,52 0,520,52
0,520,52
0,95 0,95 0,950,95
0,950,95
0,85 0,85 0,850,85
0,850,85
0,98 0,98 0,980,98
0,980,98
Dansk målepunkt 8.4.i.
2 2 22
Danskernes forbrug omsat til arealbehov
2 2
3,47 3,47 3,473,47
3,473,47
3,30 3,30 3,303,30
3,303,30
1 1 11 1 1
Begrundelse
Baseline
0,22 0,22 0,220,22
0,220,22
0,19 0,19 0,190,19
0,190,19
0 0 0 0 0 0
Figur 112
Arealforbrug i hektar per indbygger
Danskernes arealforbrug er et udtryk for, hvor stort et
2015 2015 2015
2015 2015
2015
2016 2016 2016
2016 2016
2016
globalt areal der skal til for at producere Danmarks
Bebygget land BebyggetCO2-fodaftryk CO2-fodaftryk Landbrug Landbrug Fiskeri Fiskeri Skovbrug Skovbrug Græsningsareal
Bebygget landlandlandland CO2-fodaftryk
Bebygget land
Bebygget
Bebygget
CO2-fodaftryk
CO2-fodaftryk Landbrug Landbrug Fiskeri Fiskeri Skovbrug
CO2-fodaftryk Landbrug
Landbrug Fiskeri Fiskeri Skovbrug Skovbrug Græsningsareal
Skovbrug Græsningsareal
Græsningsareal
Græsningsareal
Græsningsareal
samlede forbrug, og det bidrager dermed til at illustrere
Hektar
8
bæredygtigheden i Danmarks forbrug og produktion.
7,22
Danmark har både et direkte arealforbrug og et indirekte
6,80
7
0,52
arealforbrug i kraft af forbruget af varer og tjenester. Det
0,52
1,03
6
indirekte forbrug inkluderer CO2, hvor drivhusgasserne fra
0,95
0,82
menneskeligt forbrug konverteres til det areal, der ville
5
0,85
skulle til for at absorbere en tilsvarende mængde CO2.
1,17
4
0,98
Arealforbruget sættes overfor den tilgængelige biokapa-
citet – altså hvor mange hektar produktivt areal, der er
3
tilgængeligt. Dette kan opgøres både for Danmark og
8
2
3,47
globalt. Rationalet i opgørelsen er, at Danmark lægger
3,30
7,22
6,80
beslag på flere af planetens ressourcer, end kloden kan nå
7
1
at regenerere, hvis vi i Danmark forbruger et større areal,
0,22
0,19
6
0
end vi har tilgængeligt. Ved at sammenligne Danmarks
2015
2016
arealforbrug per indbygger med den globale tilgængelige
Bebygget
viser
CO2-fodaftryk
Landbrug
Fiskeri
Græsningsareal
Note:
Figuren
land
udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar
Skovbrug
per indbygger i perioden
5
4,44
2015-2016. Tallene for 2016 er de seneste tal, der er offentliggjort, hvorfor der ikke er data for perioden
biokapacitet per indbygger, opnås der et udtryk for, hvor
4,17
2017-2019.
Kilde:
Global Footprint Network 
mange planeter der ville skulle til, hvis hele verden havde et
4
forbrug som den gennemsnitlige danskers. Det foreslås
Opdeling – Geografi
Opdeling – Befolkning
3
som dansk målepunkt at opgøre arealforbruget inklusive
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Alder
Herkomst
Indkomst
indirekte arealforbrug per indbygger og at sammenligne
1,65
1,63
2
det med den tilgængelige biokapacitet nationalt og globalt.
Hektar
1
Hektar
Tendens
Danmark har et relativt stort produktivt areal tilgængeligt
per indbygger sammenlignet med det globale gennemsnit.
Nærmere bestemt havde Danmark et produktivt areal per
indbygger på 4,17 ha i 2016, hvor arealet tilgængeligt per
indbygger på globalt plan var 1,63 ha i 2016. Danmarks
forbrug faldt fra 7,22 ha til 6,80 ha fra 2015 til 2016. Det
var især drevet af en lavere drivhusgasudledning, som i
øvrigt står for cirka halvdelen af det danske arealforbrug.
Danskerne bevægede sig således fra 2015 til 2016 i retning
af et lavere arealforbrug, også sammenlignet med det
tilgængelige produktive areal – både nationalt og globalt.
0
Figur 113
Arealforbrug og tilgængeligt areal per
2016
indbygger
2015
Forbrug
Dansk areal tilgængeligt
Globalt areal tilgængeligt
Hektar
8
7,22
6,80
7
6
5
4
3
2
1
0
1,65
4,44
4,17
1,63
2015
2015
2016
2016
Forbrug
Dansk areal tilgængeligt
Globalt areal tilgængeligt
Note:
Figuren viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar per indbygger samt dansk
og globalt areal tilgængeligt i perioden 2015-2016. Tallene for 2016 er de seneste tal, der er offentliggjort,
hvorfor der ikke er data for 2017-2019.
Kilde:
Global Footprint Network 
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
164
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0164.png
DELMÅL 8.5.
SKAB FULD BESKÆFTIGELSE OG
3,5%
ANSTÆNDIGT ARBEJDE
3,0%
MED LIGE LØN
3,2%
3,1%
3,1%
3,0%
2,4%
2,5%
2,1%
Dansk målepunkt 8.5.i.
Andel af virksomheder med ansatte i
støttet beskæftigelse
Begrundelse
Der er adskillige ordninger i Danmark, der er rettet mod at
lette arbejdsløses adgang til arbejdsmarkedet, eksempel-
vis nyuddannede eller personer med handicap, eller
fastholde medarbejdere i ansættelse, som af den ene eller
anden grund kræver støtte. Andelen af ansatte, der er i
støttet beskæftigelse, kan i denne sammenhæng være et
af flere udtryk for, i hvilken grad virksomhederne tager
ansvar for at skabe beskæftigelsesmuligheder for person-
er med særlige forudsætninger. Det er vigtigt at bemærke,
at virksomheder også ansætter personer med særlige
forudsætninger på helt almindelige ansættelsesvilkår og
dermed uden at gøre brug af de særlige ordninger. Disse
virksomheder vil ikke nødvendigvis blive talt med i den
nævnte opgørelse. Det foreslås som dansk målepunkt at
opgøre andelen af virksomheder med ansatte, der er i
støttet beskæftigelse, fordelt på sektor (privat/offentlig)
og størrelse.
Tendens
Der er en tendens til, at relativt flere offentlige organisationer
har ansatte i støttet beskæftigelse i forhold til private virk-
somheder. I den offentlige sektor som helhed faldt andelen
af organisationer med ansatte i støttet beskæftigelse en
smule fra 3,15 procent til 3,07 procent i perioden 2015-2018.
Omvendt steg andelen af private virksomheder med ansatte
i støttet beskæftigelse fra 2,07 procent til 2,39 procent i
samme periode.
Procent
2,0%
1,5%
1,0%
1,3%
1,4%
0,5%
Baseline
Figur 114
Andel af virksomheder med ansatte i støttet beskæfti-
0,0%
gelse opdelt efter virksomhedens sektor og størrelse
2015
2016
2017
Offentlig +100
Privat +100
Offentlig i alt
Privat i alt
2018
3,5%
3,2%
3,0%
2,5%
3,1%
3,1%
3,0%
2,4%
2,1%
Procent
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
1,3%
1,4%
2015
2016
2017
2018
Offentlig +100
Privat +100
Offentlig i alt
Privat i alt
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af virksomheder med støttet beskæftigelse opdelt efter virksom-
hedens størrelse og sektor i perioden 2015-2018. +100 angiver, at virksomhederne eller de offentlige
organisationer har over 100 ansatte. Offentlig i alt og privat i alt angiver andelen af beskæftigede jobs, hvis
der ikke skelnes mellem størrelsen på virksomhederne.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
165
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0165.png
80%
75%
70%
Procent
77%
74%
72%
70%
73%
75%
Dansk målepunkt 8.5.ii.
Beskæftigelsesfrekvens
Begrundelse
For at følge udviklingen i retning af fuld beskæftigelse for
alle er det vigtigt at kunne måle beskæftigelsesfrekvensen
for forskellige grupper i samfundet. Beskæftigelses-
frekvens er den andel af befolkningen mellem 16-64 år,
målt i procent, der er beskæftiget. Det foreslås som dansk
målepunkt at opgøre beskæftigelsesfrekvensen fordelt på
køn og herkomst.
Tendens
For dansk økonomi som helhed steg beskæftigelses-
frekvensen fra 72 procent i 2015 til 75 procent i 2018.
Generelt er beskæftigelsesfrekvensen en lille smule højere
for mænd end for kvinder, hvilket gælder i alle de lande,
Danmark normalt sammenligner sig med. Personer af
dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens, der er
16-17 procentpoint højere end beskæftigelsesfrekvensen
for indvandrere og efterkommere, omend beskæftigelses-
frekvensen steg relativt mere for indvandrere og efter-
kommere i perioden 2015-2019.
Baseline
80%
75%
70%
Procent
65%
60%
55%
50%
80%
65%
60%
55%
Figur 115
Beskæftigelsesfrekvens opdelt efter køn
2015
2016
Hele befolkningen
Mænd
50%
2017
Kvinder
77%
2018
74%
72%
70%
75%
73%
2015
2015
75%
2016
2016
Hele befolkningen
Mænd
2017
2017
Kvinder
77%
2018
2018
75%
Figuren viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen opdelt efter køn i alderen 16-64 år i perioden
Note:
2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
72%
70%
75%
Procent
65%
Nationalt
Opdeling – Geografi
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
61%
60%
60%
56%
55%
55%
Figur 116
Beskæftigelsesfrekvens opdelt efter herkomst
50%
2015
2016
2017
Hele befolkningen
Personer med dansk oprindelse
Indvandrere
2018
Efterkommere
80%
75%
70%
Procent
65%
60%
56%
75%
77%
75%
72%
61%
60%
55%
55%
50%
2015
2015
Hele befolkningen
2016
2016
Personer med dansk oprindelse
2017
2017
Indvandrere
2018
2018
Efterkommere
Note:
Figuren viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen opdelt efter herkomst i perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
166
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0166.png
DELMÅL 8.6.
HJÆLP UNGE I ARBEJDE, UDDANNELSE OG PRAKTIK
Dansk målepunkt 8.6.i.
Ledighed blandt nyuddannede
Begrundelse
Den globalt gældende FN-indikator opgør andelen af unge,
der ikke er i arbejde, under uddannelse eller træning. Som
supplement hertil er det relevant at se på ledigheden
30%
blandt nyuddannede. Generelt må det anses for ønskeligt
at sikre, at alle nyuddannede går ind i beskæftigelse kort
25%
tid efter endt uddannelse. Det er vigtigt i et samfunds-
økonomisk perspektiv, ikke mindst i Danmark, hvor
20%
uddannelser er gratis og således en investering for det
danske samfund. Det er også vigtigt for den enkelte
15%
person, der hermed gør brug af sin uddannelse og får
mulighed for at forsørge sig selv. Det foreslås som dansk
10%
målepunkt at opgøre andelen af nyuddannede, der er
ledige to kvartaler efter endt uddannelse, fordelt på
5%
uddannelsestyper.
Tendens
I perioden 2015-2016 faldt ledigheden hos alle uddannelses-
typer pånær kandidatuddannelser. Især ledigheden blandt
professionsbachelorer og personer med mellemlange
videregående uddannelser faldt i perioden. Samlet set
faldt ledigheden for nyuddannede fra 20 procent til 19
procent fra 2015 til 2016. Dette niveau ligger dog stadig
markant over ledigheden for befolkningen som helhed.
Generelt er ledigheden for nyuddannede højere, jo
længere uddannelsen er.
0%
Baseline
Figur 117
Andel af nyuddannede, der er ledige opdelt efter
uddannelsestype
30%
2015
2015
2016
2016
25%
23%
20%
16%
17%
15%
17%
16%
24%
23%
24%
20%
20%
16%
19%
19%
16%
15%
15%
10%
5%
0%
Erhvervsakademi-
uddannelser og øvrige korte
videregående uddannelser
Professionsbachelorer
og øvrige mellemlange
videregående uddannelser
Kandidatuddannelser
Hele befolkningen
Erhvervsakademi-
Professionsbachelorer
Kandidatuddannelser
Hele befolkningen
uddannelser og øvrige korte
og øvrige mellemlange
Note:
Figuren viser udviklingen i
uddannelser
dimittendledigheden to kvartaler efter endt uddannelse i perioden
videregående uddannelser
videregående
2015-2016. Det har ikke været muligt at få data for de efterfølgende år inden projektets afslutning.
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
167
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0167.png
DELMÅL 8.7.
AFSKAF MODERNE SLAVERI, MENNESKEHANDEL OG BØRNEARBEJDE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper. Dette skyldes en
kombination af, at udfordringerne, som delmålet om-
handler, opleves som relativ begrænsede i en dansk
sammenhæng, og at data til belysning af udfordringerne
stort set ikke eksisterer på nuværende tidspunkt.
168
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0168.png
2,5
2,11
2,0
1,88
Antal
1,69
DELMÅL 8.8.
1,5
BESKYT ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER, OG SKAB SIKRE
ARBEJDSMILJØER
1,0
Dansk målepunkt 8.8.i.
Antal arbejdsulykker
0,5
Begrundelse
0,0
Et sikkert arbejdsmiljø handler blandt andet om at undgå
arbejdsulykker. I Danmark har vi en omfattende registre-
ring af arbejdsulykker og kan derfor opgøre, hvor og hvem
arbejdsulykkerne rammer på det danske arbejdsmarked.
Det er derfor nærliggende at opgøre andelen af arbejds-
ulykker per fuldtidsbeskæftigede. Forslaget til dansk
målepunkt opgør antallet af arbejdsulykker set i forhold til
antallet af arbejdstagere målt som fuldtidsbeskæftigede
og fordelt på branche og køn. På denne måde bliver det
muligt at sammenligne graden af usikre arbejdsmiljøer på
tværs brancher og arbejdsfunktioner samt for mænd og
kvinder.
Tendens
Bygge- og anlægsbranchen skiller sig ud ved at have
væsentligt flere ulykker med over tre per 100 fuldtids-
beskæftigede. Information og kommunikation samt
Finansiering og forsikring har under 0,5 ulykker per 100
fuldtidsbeskæftigede, mens de fleste andre brancher ligger
mellem en-to. Som det ses i den anden figur, er der lidt flere
arbejdsulykker for mænd (2,1 per 100 fuldtidsansatte) end
for kvinder (1,7 per 100 fuldtidsansatte).
Figur 119
Antal arbejdsulykker i alt per 100 fuldtidsbeskæftigede
opdelt efter køn
2015
2016
2017
2,5
2
Mænd
Kvinder
Hele befolkningen
2,06
1,85
1,69
Antal
2,11
2,0
1,88
1,69
1,5
Antal
1,0
0,5
0,0
2015
2015
Mænd
2016
2016
Kvinder
2017
2017
Hele befolkningen
2018
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i antal arbejdsulykker per 100 fuldtidsbeskæftigede opgjort efter køn i
perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik og Arbejdstilsynet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Baseline
Figur 118
Antal arbejdsulykker i alt per 100 fuldtidsbeskæftigede opdelt efter branche
Antal
4,0
2015
2016
2017
2018
2015
2016
2017
2018
3,5
3,2
3,0
3,2
2,5
2,1
2,0
1,7
1,9
1,7
1,3
1,1
1,0
0,9
2,1
1,9
1,5
1,7
1,2
1,1
1,3
0,5
0,8
0,4
0,3
0,3
1,1
0,0
0,8
0,0
Landbrug, skovbrug
og fiskeri
0,9
0,4
0,1
1,2
0,1
Offentlig administration,
undervisning og sundhed
1,1
0,0
Bygge og anlæg
0,0
brug, skovbrug
og fiskeri
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
Note:
Figuren viser udviklingen i antal arbejdsulykker i forhold til fuldtidsbeskæftigede opdelt efter branchebeskæftigelse i perioden 2015-2018. En arbejdsulykke defineres som en anmeldt arbejdsskade til arbejdsgiver,
Bygge og anlæg
Handel og
Information og
Finansiering og
Ejendomshandel og
Erhvervsservice
Offentlig administration,
Kultur, fritid
Industri,
der resulterer i minimum en dags sygefravær.
transport mv.
kommunikation
forsikring
udlejning
undervisning og sundhed og anden service
råstofindvinding og
Kilder:
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik
forsyningsvirksomhed
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Industri,
råstofindvinding og
forsyningsvirksomhed
0,4
transport mv.
0,3
Handel og
Information og
kommunikation
0,3
Finansiering og
forsikring
Ejendomshandel og
0,4
udlejning
Erhvervsservice
Kultur, fritid
og anden service
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
169
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0169.png
Dansk målepunkt 8.8.ii.
Medarbejderes oplevelse af arbejdsmiljøet
på arbejdspladsen
Begrundelse
Arbejdspladsens indsats er central i at sikre arbejdstager-
rettigheder og et sikkert arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø
kræver både at medarbejderne gør en indsats, og at
ansættelsesstedet skaber gode rammer for arbejdet og
prioriterer et godt arbejdsmiljø. Det Nationale Forsknings-
center for Arbejdsmiljø foretager hver andet år en stor
spørgeskemaundersøgelse ”Arbejdsmiljø og helbred i
Danmark” af arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser, der
omfatter cirka 35.000 besvarelser. Et af spørgsmålene heri
fokuserer på de ansattes oplevelse af, om deres arbejds-
plads prioriterer arbejdsmiljøet. Det foreslås som dansk
målepunkt at opgøre arbejdspladsers indsats for et bedre
arbejdsmiljø baseret på Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelse.
Tendens
Næsten 50 procent af Danmarks arbejdsstyrke vurderer, at
arbejdsmiljøet bliver prioriteret ”i nogen grad”, og cirka 25
procent mener, at det bliver prioriteret i ”høj grad”. Der er i
perioden 2014-2018 en lille stigning i andelen af medarbejdere,
der oplever, at deres arbejdsplads prioriterer arbejdsmiljøet
meget højt.
Baseline
60%
50%
40%
30%
20%
10%
6,9%
6,0%
20,7%
19,3%
48,1%
48,0%
24,4
Figur 120
Medarbejderes vurdering af arbejdspladsens
0%
prioritering af arbejdsmiljø
Slet ikke
I ringe grad
2014
2016
I nogen grad
2018
I
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
6,9%
6,0%
20,7%
19,3%
24,4%
26,7%
48,1%
48,0%
Slet ikke
I ringe grad
2014
2016
I nogen grad
2018
I høj grad
Note:
Figuren viser udviklingen i ansattes svar på i hvor høj grad deres arbejdsplads prioriterer arbejds-
miljøet. Der var i 2014 cirka 25.000 deltagere, i 2016 cirka 30.000 deltagere, og i 2018 cirka 35.000
deltagere. Deltagere defineres i undersøgelsen som lønmodtagere. Undersøgelsen foretages hvert andet
år, og data er fra 2014, 2016 og 2018.
Kilde:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
170
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0170.png
Dansk målepunkt 8.8.iii.
Forekomst af stress
Begrundelse
Stress benævnes ofte den nye folkesygdom og er et af de
mest omtalte problemer på det danske arbejdsmarked.
Stress er forbundet med både personlige og samfunds-
økonomiske omkostninger, og der er undersøgelser, der
peger på, at hvis man først én gang er blevet sygemeldt
med stress, bliver man nemmere stressramt fremadrettet.
Det er derfor relevant at opgøre stress i forbindelse med
arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-
miljø foretager hver andet år en stor spørgeskema-
undersøgelse af arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser,
der omfatter cirka 35.000 personer. Undersøgelsen hedder
”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark”. Et af spørgsmålene
heri fokuserer på de ansattes oplevelse af, hvor ofte de
oplever stress, og om årsagen dertil er relateret til arbejds-
og/eller privatliv. Det foreslås som dansk målepunkt at
opgøre forekomsten af stress ifølge undersøgelsen fra
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Målepunktet omfatter kun stress blandt beskæftigede.
Tendens
Fra 2014 til 2018 var der en mindre stigning i andelen, der
”aldrig” oplever stress, mens lidt færre ”somme tider”
oplever stress. I 2018 oplevede 13 procent stress ”ofte” eller
”hele tiden”, hvilket var et lille fald fra 2014, hvor tallet var
14 procent. Mens arbejde var den vigtigste eller en af de
vigtigste kilder til stress for 86 procent af dem, der i 2018
oplevede stress hele tiden, er der en svag tendens til,
at dette tal er faldende, idet det var 90 procent i 2014.
Baseline
Figur 121
Frekvensen af oplevet stress inden for de seneste to uger
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2%
2%
12%
25%
30%
27%
25%
33%
32%
2014
2016
2018
11%
Aldrig
Sjældent
Somme tider
Ofte
Hele tiden
Note:
Figuren viser udviklingen inden for fordelingen af besvarelser vedrørende, i hvilken grad de adspurgte
har følt sig stresset på grund af arbejde indenfor de seneste to uger. Der var i 2014 cirka 25.000 deltagere,
i 2016 cirka 30.000 deltagere, og i 2018 cirka 35.000 deltagere. Deltagere defineres som lønmodtagere.
Undersøgelsen foretages hvert andet år, og data er fra 2014, 2016 og 2018.
Kilde:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Figur 122
Vigtigste kilder til stress for personer, der føler sig
stressede hele tiden
2014
2014 2016
2016 2018
2018
50%
50%
45%
45%
40%
40%
35%
35%
30%
30%
25%
25%
20%
20%
15%
15%
10%
10%
5%
5%
0%
0%
Kun arbejde
Kun arbejde
Kun privatliv
Kun privatliv
Både arbejde ogog privatliv
Både arbejde privatliv
14%
14%
10%
10%
43%
43%
39%
39%
47%
47%
47%
47%
Note:
Figuren viser udviklingen i kilder til stress blandt personer, der har svaret, at de føler sig stressede
hele tiden i foregående figur. Der var i 2014 cirka 25.000 deltagere, i 2016 cirka 30.000 deltagere, og i 2018
cirka 35.000 deltagere. Deltagere defineres som lønmodtagere. Undersøgelsen foretages hvert andet år,
og data er fra 2014, 2016 og 2018.
Kilde:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
171
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0171.png
DELMÅL 8.9.
STØT OP OM BÆREDYGTIG TURISME
Dansk målepunkt 8.9.i.
Antal
Green Key-certificerede
hoteller og feriecentre
Begrundelse
Turisme er generelt kendt for et relativt højt klima- og
miljøaftryk, hvor klimaaftrykket i høj grad skyldes flytrafik-
ken, mens miljøpåvirkningen handler om følgevirkninger af
det øgede forbrug, som turismen skaber i destinations-
landet. I hotelbranchen findes der et udvalg af forskellige
nationale og internationale certificeringsprogrammer for
branchens miljø- og klimabelastning.
Green Key,
der har
hovedkontor i Danmark, er et internationalt anerkendt
certificeringsprogram for turistfaciliteter. I programmet
vurderes 13 overordnede kriterier. Alle medlemmer af
Green Key
behandles, godkendes og kontrolleres løbende
af en jury bestående af Friluftsrådet og HORESTA, mens
Miljøstyrelsen deltager som observatør med indflydelse på
procedurer og kriterier. Det foreslås som dansk målepunkt
at opgøre antallet og andelen af
Green Key-certificerede
hoteller og feriecentre.
Tendens
Data for
Green Key-certificering
er relativt nye, og der er
derfor kun tal for 2019. De viser, at der var cirka 120 hoteller
med
Green Key-certificering
i 2019, hvilket svarer til cirka
20-21 procent i lavsæsonen i vintermånederne og knap 19
procent i højsæsonen om sommeren, hvor flere hoteller er
åbne, og dermed også flere uden en
Green Key-certificering.
Baseline
Figur 123
Antal og andel af hoteller og feriecentre med
Green Key-certificering
Antal
700
600
500
400
300
200
Hoteller og feriecentre uden Green Key
Hoteller og feriecentre med Green Key
Andel med Green Key
Green Key
Green Key
Green Key
Antal
Andel med
Green Ke
Hoteller og feriecentre uden Green Key
Hoteller og feriecentre med Green Key
Andel med Green Key
700
22
Andel med
Green Key
600
571
21,0%
22%
571
21,0%
605
605
21
21%
500
400
20
20%
19,7%
300
200
120
120
19,7%
19
19%
119
18
100
0
119
18%
100
0
jan.19
feb.19
mar.19
apr.19
maj.19
jul.19
jun.19
jul.19
aug.19
sep.19
okt.19
jan.19
feb.19
mar.19
apr.19
maj.19
jun.19
aug.19
sep.19
okt.19
nov.19
nov.19
dec.19
17%
dec.19
17
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet og andelen af hoteller og feriecentre med
Green Key-certificeringer
for hver måned i 2019. Statistikken blev opgjort første gang i 2019.
Kilder:
Danmark Statistik og HORESTA
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
172
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0172.png
DELMÅL 8.10.
GIV ALLE ADGANG TIL BANKER, FORSIKRING OG FINANSIELLE
TJENESTEYDELSER
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Som supplement hertil er
modtaget to forslag om henholdsvis tillid til den finansielle
sektor og digitaliseringen af sektorens ydelser. Grundet
manglende datatilgængelighed fremgår disse på listen
over øvrige forslag.
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
173
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0173.png
DELMÅL 8.A.
STØT ’AID FOR TRADE’
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke er dækket
af forslag under andre verdensmål. Der henvises i således
til målepunkterne 17.3.i., 17.3.ii. og 17.11.i.
174
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0174.png
DELMÅL 8.B.
UDARBEJD EN GLOBAL STRATEGI FOR AT FÅ UNGE I ARBEJDE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikatorer. Der er modtaget forslag til
målepunkter vedrørende antallet af unge, der hverken er i
job eller under uddannelse. Denne gruppe kaldes NEET
(Not
in Employment, Education or Training).
I Danmarks
Statistiks opgørelser over udviklingen i FN’s globale
indikatorer indgår en NEET-indikator. Denne vurderes at
dække de væsentligste danske fokusområder i delmålet.
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
175
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0175.png
176
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0176.png
VERDENSMÅL 9: INDUSTRI, INNOVATION
OG INFRASTRUKTUR
Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og
understøtte innovation
Et globalt perspektiv
Verdensmål 9 handler om at bruge teknologi og innovation
til at finde løsninger på udfordringerne relateret til en
bæredygtig udvikling, for eksempel ved at finde nye
produktionsmetoder, der udnytter ressourcerne mere
effektivt og beskytter miljø, klima og mennesker bedre.
Industrien skal omstilles til at blive mere miljø- og klima-
mæssigt bæredygtig og skabe nye arbejdspladser.
I udviklingslandene handler det også især om, at industrien
skal vokse og udgøre en større del af økonomien og på
den måde skabe arbejdspladser og øget økonomisk værdi
lokalt.
Det kræver en infrastruktur med alt fra veje og transport-
midler, vand, energi til finansiering og internet, der både
skal være tilgængelig for alle og samtidig bidrage til en
mere miljø- og klimavenlig udvikling. For eksempel har
mere end fire milliarder mennesker stadig ikke adgang til
internettet, og 90 procent af dem bor i udviklingslandene.
Derfor skal der skabes internetadgang for alle i de mindst
udviklede lande og det skal være til en overkommelig pris.
Virksomheders værdikæder og infrastruktur er blevet
fremhævet som en indgang til at belyse omfanget af de
omstillinger, der kræves for at opnå en øget bæredygtig-
hed, herunder indenfor energi- og ressourceeffektivitet,
udledning af drivhusgasser, innovation og typer af brancher
og industrier. Derudover har fokus været på små og
mellemstore virksomheders muligheder for at opnå
bankfinansiering eller på anden vis opnå finansiel støtte,
også med blik for, hvilke brancher der oftest søger og/eller
opnår støtte. Debatten om infrastruktur har haft fokus på
den geografiske dækningsgrad og pålidelighed af kollektiv
transport, cykelinfrastruktur og investeringer i elnettets
kapacitet som følge af flere eldrevne køretøjer og den tabte
tid som følge af forsinkelser i biltrafikken. Adgang til
internet har primært handlet om pris og kvalitet samt den
stedvise svage dækning og om, hvilket kommunikations-
udstyr der anvendes og hvordan i både husstande og
virksomheder.
Diskussionen om Danmarks engagement i udviklings-
landene har været begrænset og primært kredset om
danske investeringer i, og udviklingsbistand til, udviklings-
landene indenfor infrastruktur, forskning og udvikling,
samt gennem udveksling af studerende blandt andet
fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Et dansk perspektiv
Den grønne omstilling har været en rød tråd i debatten om
industri, innovation og infrastruktur i en dansk sammen-
hæng. Der er blevet peget på vigtigheden af innovation og
forskning og udvikling i erhvervslivet både i forhold til en
grøn omstilling og i forhold til at fastholde et konkurrence-
dygtigt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser og værdi i
Danmark. Dernæst har inklusion i en dansk sammenhæng
handlet om lige muligheder for grupper i befolkningen og
den geografiske spredning på tværs af landet.
Danske målepunkter
Tabel 9 på næste side indeholder en kort præsentation
af 13 forslag til nye danske målepunkter og desuden 21
øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdensmål 9
fordelt på otte delmål. De respektive forslag til nye danske
målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
177
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0177.png
Tabel 9. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 9
DELMÅL 9.1.
BYG BÆREDYGTIG OG ROBUST INFRASTRUKTUR
Der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder regionale og grænseoverskridende
infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på lige adgang for alle til en
overkommelig pris.
FN indikator(er):
9.1.1. Andel af befolkningen udenfor
byer, der bor inden for 2 km af en
helårsvej
9.1.2. Passager- og godsmængde,
opdelt efter transportform
Forslag til danske målepunkter:
9.1.i. Andel af typer anvendt
brændsel i elproduktionen
9.1.ii. Punktlighed i togtransporten
9.1.iii. Oplevet kvalitet og effektivitet
af infrastruktur
Øvrige forslag:
• Dækningsgraden af offentlig
transport
• Borgere påvirket af støj fra
infrastruktur
• Tabte timer i køretøj på det danske
vejnet
• Rettidighed af offentligt drevet
bustransport
• Infrastruktur til cykeltrafik
• Transmissions- og el-distributions-
nettets kapacitet for el- og
hybridbiler
• Materiale- og energiforbrug til
anlæg og drift af infrastrukturen
• Ladestationer til elbiler
DELMÅL 9.2.
STØT INKLUDERENDE OG BÆREDYGTIG INDUSTRIALISERING
En inklusiv og bæredygtig industrialisering skal fremmes, og industriens andel af beskæftigelsen og bruttonational-
produktet skal øges i betydelig grad inden 2030 i overensstemmelse med nationale forhold. l de mindst udviklede lande
skal industriens markedsandel fordobles.
FN indikator(er):
9.2.1. Fremstillingsindustriens
merværdi i forhold til BNP pr.
indbygger
9.2.2. Beskæftigelse i fremstillings-
industrien som andel af den totale
beskæftigelse
Forslag til danske målepunkter:
9.2.i. Erhvervsbeskæftigelsen opdelt
efter branche
9.2.ii. Andel af beskæftigede med
grønne varer og tjenester
Øvrige forslag:
• Virksomheder med ISO-
bæredygtighedscertificering
(ISO 500001, 1400001 og ISO
14064)
DELMÅL 9.3.
ØG VIRKSOMHEDERS ADGANG TIL FINANSIELLE TJENESTEYDELSER
Små industri- og andre virksomheders adgang til finansielle tjenesteydelser, herunder lånemuligheder til en
overkommelig pris skal øges, især i udviklingslandene, og de skal integreres bedre i værdikæder og markeder.
FN indikator(er):
9.3.1. Andelen af små og mellem-
store virksomheder i industriens
samlede værditilvækst
9.3.2. Andelen af små og mellem-
store virksomheder med et lån eller
en kreditlinje
Forslag til danske målepunkter:
9.3.i. Adgang til finansiering for små
og mellemstore virksomheder
Øvrige forslag:
• Virksomheder, som får støtte
gennem støtteordninger målrettet
små og mellemstore virksomheder
178
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0178.png
DELMÅL 9.4.
OPGRADER ALLE INDUSTRIER OG INFRASTRUKTURER FOR BÆREDYGTIGHED
Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv
udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal
handle ud fra deres respektive kapacitet.
FN indikator(er):
9.4.1. CO2-udledning i forhold til
værditilvækst
Forslag til danske målepunkter:
9.4.i. Udledning af CO2e fra
erhvervslivets brancher
9.4.ii. Udvikling i udledning af CO2e
fra transport
Øvrige forslag:
• Parkeringspladser tildelt delebiler
(i byer)
• Affaldshåndtering i industrien i
form af mængder genanvendt,
forbrændt eller deponeret affald
• Ressourceeffektivitet
• Virksomheders energiintensitet
opgjort på brancher
• Udvikling i personbilers energi-
effektivitet
DELMÅL 9.5.
STYRK FORSKNING, OG OPGRADER INDUSTRITEKNOLOGI
Videnskabelig forskning skal styrkes og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes,
især i udviklingslandene, ved blandt andet inden 2030 at fremme innovation og væsentligt forøge det samlede antal
forsknings- og udviklingsmedarbejdere per 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til
forskning og udvikling.
FN indikator(er):
9.5.1. Udgifter til forskning og udvikling
som en andel af BNP
9.5.2. Forskere (i fuldtidsbeskæftigelse
eller tilsvarende) per million indbyggere
Forslag til danske målepunkter:
9.5.i. Erhvervslivets udgifter til egen
forskning og udvikling
9.5.ii. Andel af virksomheder med
innovationsaktiviteter
9.5.iii. Udvikling i danske patenter
indenfor miljørelaterede teknologier
Øvrige forslag:
• Erhvervsforskere i industrien og
den offentlige sektor
• Innovationsinvesteringer eksklusiv
forskning og udvikling
DELMÅL 9.A.
STYRK BÆREDYGTIG INFRASTRUKTUR I UDVIKLINGSLANDENE
Der skal faciliteres en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i udviklingslandene gennem øget økonomisk,
teknologisk og teknisk støtte til afrikanske lande, de mindst udviklede lande, udviklingslande uden adgang til havet,
og små udviklingsøstater.
FN indikator(er):
9.a.1.Samlede officielle internationale
støtte (officiel udviklingsbistand og
anden offentlig finansiering) til
infrastruktur
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og ikke alene måler på
ressourceinput. Der er modtaget
meget få forslag til målepunkter for
dette delmål og forslagene
omhandler udelukkende størrelsen
af den danske udviklingsbistand ydet
til infrastruktur.
Øvrige forslag:
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
179
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0179.png
DELMÅL 9.B.
STØT NATIONAL TEKNOLOGIUDVIKLING OG FORSKNING I UDVIKLINGSLANDENE
National teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande skal støttes, herunder ved at sikre et gunstigt politisk
miljø for blandt andet industriel diversificering og højere merværdi for varer.
FN indikator(er):
9.b.1. Andel af merværdien for
mellem- og højteknologi industri
af den samlede værditilvækst
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske principper,
og som ikke er dækket af forslag til
målepunkter under andre verdens-
mål. For eksempel er der modtaget
forslag til målepunkter vedrørende
stipendier til forskere og studerende
fra udviklingslande. Der henvises her
til blandt andet målepunkt 17.6.i. om
udvekslingsophold for udenlandske
studerende til Danmark.
Øvrige forslag:
• Stipendier til studerende fra
udviklingslande
• Teknologi-forskningsprogrammer
med udviklingslande
DELMÅL 9.C.
GIV ALLE ADGANG TIL INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt og det skal tilstræbes at tilbyde alle adgang
til Internettet, til en overkommelig pris, i de mindst udviklede lande, inden 2020.
FN indikator(er):
9.c.1. Andel af befolkning dækket af
et mobilt netværk, opdelt på type af
teknologi
Forslag til danske målepunkter:
9.c.i. Bredbåndsdækning i Danmark
9.c.ii Antal e-mærkede virksomheder
Øvrige forslag:
• Offentligt tilgængelige wifi-
hotspots
• Andelen af virksomheder fordelt
på branche, der er certificeret
med e-mærket eller tilsvarende
180
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0180.png
DELMÅL 9.1.
BYG BÆREDYGTIG OG ROBUST INFRASTRUKTUR
Dansk målepunkt 9.1.i.
Andel af typer anvendt brændsel
i elproduktionen
100%
Begrundelse
90%
6%
Elforsyningen er en central del af infrastrukturen i
80%
13%
Danmark, hvor praktisk taget alle dele af samfundet
anvender el i en eller anden grad – fra landbruget til
70%
produktionsvirksomheder, skoler, hospitaler, veje og byer
samt
Elforsyningen består af flere typer
60%
private hjem.
25%
energiproduktion, og sammensætningen af disse i
50%
elproduktionen har betydning for den miljø- og klima-
mæssige bæredygtighed i vores energiinfrastruktur
40%
sammen med forbruget af energi. Det foreslås som
dansk
30%
målepunkt at opgøre andelen af de forskellige
typer brændsel anvendt i den samlede elproduktion.
49%
20%
10%
0%
Baseline
2015
2016
Figur 124
Samlet elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel
Vindkraft
Kul
Biomasse
Naturgas
Solenergi
Biogas
2017
2018
Tendens
6%
Strøm fra vindmøller står for cirka halvdelen af Danmarks
samlede elproduktion. Kul står for cirka en fjerdedel af
17%
elproduktionen, og der ses et mindre fald fra 2015 til 2018.
Andelen af elproduktionen, der kommer fra biomasse, er
steget fra 13 procent i 2015 til 18 procent i 2017. Generelt
ses der for alle typer brændsel mindre udsving over årene,
22%
som kan skyldes forskellige forhold, herunder for eksempel
vintertemperaturer og pres fra stigende forbrug.
46%
Affald, ikke bionedbrydeligt
Olie
Vandkraft
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
2016
2017
2018
49%
46%
25%
6%
13%
6%
17%
22%
Note:
Figuren viser den samlede elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel i perioden 2015-2018.
Kilde:
Energistyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Vindkraft
Kul
Biomasse
Køn
Naturgas
Alder
Herkomst
Solenergi
Indkomst
Biogas
Affald, ikke bionedbrydeligt
Olie
Vandkraft
Opdeling – Befolkning
Kommunalt
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
181
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0181.png
Dansk målepunkt 9.1.ii.
Punktlighed i togtransporten
Begrundelse
Den kollektive transport, herunder tog, er et bedre valg i
forhold til klimabelastning og brug af energiressourcer end
transport i personbil. Derfor gavner det klima og samfund,
at flest mulige anvender den kollektive transport. Antallet
af personer, der anvender tog som kollektiv transport, kan
blive påvirket af togtransportens rettidighed. Oplevelsen af
en togforsinkelse har stor indflydelse på passagerens
generelle tilfredshed med rejsen som helhed. Det kan
ligeledes få direkte indflydelse på fastholdelse af eksiste-
rende passagerer samt antallet af nye brugere af kollektiv
transport. Et dansk målepunkt om kundepunktlighed
– målt som ankomst indenfor tre minutter efter planen – i
togtransporten for passagerer er med til at belyse tilfreds-
heden med en del af den kollektive transport. Hvis der
udvikles sammenlignelige data for andre former for
kollektiv transport og andre udbydere af togtransport,
vil målepunktet kunne udbygges til også at dække disse.
Tendens
Der er forskel i kundepunktligheden mellem de tre
undersøgte operatører af togtransport for passagerer i
Danmark. Togtransporten drevet af Arriva har en kunde-
punktlighed på 93 procent i 2019 og har ligget jævnt siden
2015. Kundepunktligheden i togtransporten drevet af
Nordjyske Jernbaner ligger på knap 92 procent i 2019 og
er dermed lidt lavere. Kundepunktligheden i togtransporten
drevet af DSB er forbedret siden 2015 og lå i 2019 på 79
procent, men den ligger stadig lavest af de tre operatører.
Baseline
Figur 125
Kundepunktlighed for fjern-, regional- og S-tog
100%
95%
90%
85%
80%
75%
70%
100%
95%
90%
85%
80%
75%
74,1%
70%
74,1%
93,9%
DSB
DSB
Arriva
Arriva
Nordjyske Jernbaner
93,2%
Nordjyske Jernbaner
93,9%
93,7%
93,7%
93,2%
91,7%
91,7%
79,1%
79,1%
2016
2017
2018
2019
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i togenes opnåelse af kundepunktlighed målt som ankomst indenfor tre minutter efter planen. Kundepunktligheden er beregnet ved at tage et gennemsnit af data opgjort på månedsbasis i
perioden 2016-2019. Der foreligger ikke data for 2015 på Banedanmarks hjemmeside
for DSB og Arriva, og der foreligger ikke data for Nordjyske Jernbaner før 2018.
Kilde:
Banedanmark
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
182
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0182.png
Dansk målepunkt 9.1.iii.
Oplevet kvalitet og effektivitet af
infrastruktur i Danmark
Begrundelse
Kvaliteten og effektiviteten af infrastrukturen i Danmark
har betydning for virksomheders drift og produktion, for
at medarbejdere kan komme på arbejde uden forsinkelser
og for at centrale funktioner i samfundslivet kan hænge
sammen.
World Economic Forum
har i sin årlige opgørelse
af konkurrenceevne i
Global Competitiveness Report
vurderet tolv typer af rammevilkår for erhvervslivets
produktivitet. Et af disse er infrastruktur. Det foreslås
som dansk målepunkt at opgøre den oplevede kvalitet
og effektivitet af infrastrukturen i Danmark. Dette opgøres
hvert år af
World Economic Forum
og er baseret på en
spørgeskemaundersøgelse målrettet erhvervsledere på
tværs af brancher i Danmark.
Tendens
Kvaliteten og effektiviteten af den danske infrastruktur
skaber gode rammevilkår for erhvervslivet i Danmark.
Infrastrukturen indenfor vejnet, jernbane, luftfart, havne,
elektricitet og vand vurderes af
World Economic Forum
til
at være godt over middel i dets årlige opgørelser af landes
konkurrenceevne. Vandforsyningen vurderes at være tæt
på toppen, der er syv point.
Baseline
Figur 126
Oplevet kvalitet og effektivitet af infrastruktur
Pointskala fra 0-7
Pointskala
2018
6,8
5,8
5,8
5,7
5,8
5,3
5,3
6,7
2019
7
6
5
4
3
2
1
0
Oplevet kvalitet af vejnettet Effektiviteten af jernbanenettet
Effektiviteten af luftfart
Effektiviteten af havne
Kvaliteten af elektricitet
5,5
5,6
4,5
4,3
Oplevet kvalitet
af vejnettet
Effektiviteten af
jernbanenettet
Effektiviteten
af luftfart
Effektiviteten
af havne
Kvaliteten af
elektricitet
Pålidelighed af vandforsyning
Pålidelighed af
vandforsyning
Note:
Figuren viser den oplevede kvalitet og effektivitet af infrastruktur i Danmark i perioden 2018-2019. Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med erhvervsledere på tværs af brancher. Skalaen går fra 0-7,
hvor 0 er det dårligste, og 7 er det bedste. Metoden er ændret i 2017, hvorfor tidligere år ikke er medtaget.
Kilde:
World Economic Forum
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
183
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0183.png
DELMÅL 9.2.
STØT INKLUDERENDE OG BÆREDYGTIG INDUSTRIALISERING
Dansk målepunkt 9.2.i.
Erhvervsbeskæftigelsen opdelt
efter branche
Begrundelse
Arbejdspladserne i Danmark fordeler sig på tværs af
regioner og brancher og afspejler erhvervsstrukturen i
Danmark. Erhvervsstrukturen illustrerer blandt andet,
hvilke brancher, der beskæftiger flest personer i Danmark,
og hvor arbejdspladserne er. Det foreslås som dansk
målepunkt at opgøre andelen af erhvervsbeskæftigede
opgjort som fuldtidsbeskæftigede fordelt på brancher
i Danmark. Det vil ligeledes være relevant at opgøre
målepunktet efter geografi.
Tendens
Cirka en fjerdedel af de erhvervsbeskæftigede i Danmark
arbejder inden for handel og industri. Beskæftigelsen
indenfor bygge og anlæg, videnservice, rejsebureauer,
transport, rengøring og anden operationel service ligger
hver på cirka 5-6 procent, mens industrien information og
kommunikation beskæftiger cirka 4 procent. Finansiering
og forsikring samt hoteller og restauranter har en andel
på cirka 3 procent hver. Øvrige brancher står for mindre
andele af de samlede beskæftigede. Andelen af
beskæftigede i de enkelte brancher er stabil hen over
årene 2015-2018.
Baseline
Figur 127
Andel af erhvervsbeskæftigede fordelt efter branche
2015
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2,7%
5,9%
6,3%
5,4%
5,3%
3,9%
3,0%
4,1%
3,4%
3,3%
5,6%
5,9%
5,1%
12,1% 12,1%
14,1% 14,0%
2016
2017
2018
5,4%
2%
0%
1,6%
1,6%
0,2%
0,2%
0,4%
0,4%
0,5%
0,5%
1,4%
1,4%
Vandforsyning
og renovation
Information og
kommu nikation
Videnserv ice
Industri
Handel
Hoteller og
restauranter
Finansiering
og forsikring
Landbrug,
sko vbrug og
fiskeri
Ejendomme
og u dlejning
Råstof-
indv ind ing
Energi-
forsyning
Bygge og
anlæg
Transpo rt
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af erhvervsbeskæftigede, det vil sige både personer med hovedjob og diverse bijob, beregnet som fuldtidsbeskæftigede fordelt efter branche i Danmark i perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
184
Gør Verdensmål til Vores Mål
Rejseb ureauer,
rengøring o g anden
operationel service
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0184.png
Dansk målepunkt 9.2.ii.
Andel af beskæftigede med grønne
varer og tjenester
Begrundelse
Danske virksomheder er blandt verdens førende inden for
udvikling og levering af grønne energi- og miljøteknologier,
og de bidrager til at understøtte en grøn omstilling gennem
grønne varer og tjenester. De grønne varer og tjenester
udgøres af enten renere og ressourcebesparende varer og
tjenester med miljøhensyn som væsentligt bi-formål, eller
af specifikke varer og tjenester med miljøhensyn som
direkte formål. Virksomhederne rapporterer selv disse
data til myndighederne. De grønne varer og tjenester kan
være orienteret mod det hjemlige marked og mod inter-
nationale eksportmarkeder og indebærer et varierende
niveau af beskæftigelse i Danmark. På det grundlag
foreslås det som dansk målepunkt at opgøre beskæfti-
gelsen i alle de erhverv, der producerer eller leverer grønne
varer og tjenester. Beskæftigelsen i enkelte brancher er
ikke vist, da de ikke arbejder med grønne varer og tjenester.
Tendens
Langt størstedelen af de grønne jobs findes inden for
vandforsyning og renovation, idet lidt over 70 procent af
de beskæftigede i disse erhverv, arbejder med grønne
varer og tjenester. Energiforsyning udgør den næststørste
andel med cirka en tredjedel beskæftiget med grønne
varer og tjenester. Andelene i de øvrige brancher ligger på
omkring 10 procent af det samlede antal beskæftigede i
brancherne.
Baseline
Figur 128
Andel af beskæftigede indenfor grønne varer og
tjenester
2015
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
9%
12%
12%
25%
13%
26%
78%
75%
2016
2017
2018
10%
10%
10%
9%
Landbrug,
Landbrug,
skovbrug og fiskeri
skovbrug
og fiskeri
Industri
Industri
Energiforsyning
Energiforsyning
Vandforsyning og
Bygge og anlæg
Bygge og anlæg
Vandforsyning
og
renovation
renovation
Videnservice
Videnservice
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af beskæftigede indenfor grønne varer og tjenesteydelser i perioden
2015-2018. Grønne varer og tjenester er produkter som direkte har et miljø- eller ressourceformål. Dette
kan eksempelvis være rensning af spildevand og produktion af vindmøller, såvel som produkter der er
renere og/eller ressourcebesparende, sådan at de forurener/forbruger mindre end andre produkter med
samme hovedformål, eksempelvis produktion af lavenergihuse.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
185
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0185.png
DELMÅL 9.3.
ØG SMÅ VIRKSOMHEDERS ADGANG TIL FINANSIELLE TJENESTEYDELSER
Dansk målepunkt 9.3.i.
Adgang til finansiering for små og
mellemstore virksomheder
Begrundelse
Generelt er virksomheder, som får godkendt et lån eller en
kredit i banken, mere solide og har en bedre lønsomhed,
end dem, som ikke opnår dette. Nye og innovative virk-
somheder er mere risikobetonede og kan derfor have
svært ved at finde almindelig bankfinansiering. Små og
mellemstore virksomheder (SMV’er) udgør en stor del af
det danske erhvervsliv, og nogle af disse kan, i kraft af
deres størrelse og karakter, have svært ved at opnå
godkendelse af finansiering i form af lån, egenkapital og
andre finansieringsformer, herunder overtræk, kassekredit,
leasing og handelskreditter fra leverandører. Det foreslås
som dansk målepunkt at opgøre adgang til finansiering
for SMV’er fordelt efter finansieringstype.
Tendens
Generelt ser SMV’er ud til at få deres finansieringsbehov
helt eller delvis opfyldt i langt de fleste tilfælde. SMV’er fik
86 procent af deres finansieringsbehov helt eller delvis
opfyldt i 2014, mens dette tal var steget til 89 procent i
2018. Der er til gengæld et betragteligt fald i, hvor mange,
der fik deres finansieringsbehov dækket via egenkapital-
finansiering. Hvad angår andre finansieringstyper fik 98
procent deres finansieringsbehov helt eller delvis opfyldt
i både 2014 og 2018.
Baseline
Figur 129
Andel af små- og mellemstore virksomheder, der har ansøgt om finansiering efter finansieringsform og opnåelse
Fuldt opnået
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Lånefinansiering
Egenkapital-
finansiering
2014
Andre former for
finansiering
Lånefinansiering
Egenkapital-
finansiering
2018
Andre former for
finansiering
88%
72%
72%
79%
63%
95%
14%
16%
10%
10%
Delvis opnået
3%
14%
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af SMV’er, der har søgt og opnået forskellige typer af finansiering i 2014 og 2018. Data opgøres hvert fjerde år, hvorfor der ikke er data for de resterende år. Lånefinansiering omfatter for
eksempel lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er midler eller andre værdier, der gives til gengæld for en ejerandel i virksomheden. Andre former for finansiering
omfatter, udover overtræk, og kassekredit blandt andet leasing og handelskreditter fra leverandører. SMV’er er defineret som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
186
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0186.png
DELMÅL 9.4.
OPGRADER ALLE INDUSTRIER OG INFRASTRUKTURER FOR
BÆREDYGTIGHED
Dansk målepunkt 9.4.i.
Udledning af CO2e fra erhvervslivets
brancher
Begrundelse
Langt størsteparten af Danmarks udledning af drivhus-
gasser, i form af CO2 og CO2-ækvivalenter, stammer fra
produktion og transport af varer og tjenesteydelser.
I Danmark har vi generelt været gode til at omstille vores
produktion til teknologier, der udleder færre drivhusgasser,
så vi i dag kan producere mere med en mindre udledning
til følge. Erhvervsstrukturen har også gennem årene
ændret sig og består i dag samlet set af erhverv, der
udleder færre drivhusgasser. For at følge denne udvikling
foreslås som dansk målepunkt at opgøre CO2e-udledningen
opdelt i brancher i forhold til bruttoværditilvækst i ton per
mio. kr. CO2e er CO2 og øvrige drivhusgasser omregnet
til CO2 ækvivalenter. Data for transport inkluderer interna-
tional transport, der normalt ikke indgår i målsætninger
om reduktion i CO2e-udledning.
Tendens
Dansk landbrug, skovbrug og fiskeri står for den højeste
udledning af CO2e blandt danske brancher med omkring
700 ton per mio. kr. i 2018 uden afbrænding af biomasse.
Branchen viser væsentlige udsving fra år til år. Indenfor
energi samt vandforsyning og renovation er der klare
forskelle i opgørelserne med og uden afbrænding af
biomasse. Energiforsyningens udledning uden afbrænding
af biomasse er reduceret fra 345 ton per mio. kr. i 2015 til
265 ton per mio. kr. i 2018, mens udledning med afbrænd-
ing af biomasse ligger på cirka 617 ton per mio. kr. i 2018.
Indenfor vandforsyning og renovation er udledningen uden
afbrænding af biomasse på cirka 200 ton per mio. kr. i
2018, mens den med afbrænding af biomasse viser en
stigning på cirka 85 procent i 2018 til i alt 369 ton per mio. kr.
Baseline
Figur 130
Udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst, eksklusive afbrænding af biomasse, fordelt på brancher
Ton per millioner kroner
700
600
500
400
300
200
100
0
Industri
Landbrug,
skovbrug og
fiskeri
Energi-
forsyning
Vandforsyning
og renovation
Råstof-
indvinding
Bygge og
anlæg
66,9 67,3
401,0 412,1
345,5
265,4
200,0 196,2
576,4
692,6
2015
2016
2017
2018
25,1 22,9
16,5 16,8
5,4
5,7
Transport
6,1
5,6
0,8
0,8
0,6
0,7
0,7
0,7
1,5
1,4
4,5
5,1
Hoteller og
restauranter
Finansiering
og forsikring
Ejendomme
og udlejning
Videnservice
Note:
Figuren viser udviklingen i udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst i ton per mio. kr. fordelt på erhvervslivets brancher i perioden 2015-2018. Udledningen af CO2e er eksklusive afbrænding af biomasse.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Rejsebureauer,
rengøring og anden
operationel service
Information og
kommunikation
Handel
187
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0187.png
Figur 131
Udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst, inklusive afbrænding af biomasse, fordelt på brancher
Ton per millioner kroner
201
2015
2016
2017
2018
r
700
700
615,1
617,7
615,1
Ton per millioner
707,9
kroner
2015
2016
2017
2018
707,9
600
600
500
588,1
588,1
615,1
617,7
617,7
500
347,8
369,5
400
400
300
347,8
347,8
369,5
369,5
402,5 413,6
402,5 413,6
402,5 413,6
200
100
200
75,4 72,4
27,5 26,5
17,3 17,7
5,7
6,0
0,8
0,8
0,6
0,7
0,8
0,8
Ejendomme
og udlejning
300
Transport
Information og
Finansiering
kommunikation
og forsikring
Landbrug,
skovbrug og
fiskeri
skovbrug og
Energi-
fiskeri
forsyning
Hoteller og
og forsikring
Ejendomme
restauranter
og udlejning
Energi-
Vandforsyning
forsyning
og renovation
Handel
Videnservice
Industri
Handel
restauranter
Råstof-
indvinding
Transport
Energi-
forsyning
Bygge og
anlæg
27,5 26,5
27,5 26,5
17,3 17,7
5,7
0,8 0,8
5,7 6,0
0,6
0,7
Vandforsyning
og renovation
Transport
Bygge og
Hoteller og
anlæg
restauranter
6,0
17,3 17,7
6,2 5,9
6,2 5,9
0,8 0,8
Information og
kommunikation
Videnservice
Industri
Råstof-
Vandforsyning
indvinding
og renovation
Råstof-
indvinding
Industri
Bygge og
anlæg
Note:
Figuren viser udviklingen i udledning af CO2e i forhold til værditilvækst i ton per mio. kr. fordelt på erhvervslivets brancher i perioden 2015-2018. Udledningen af CO2e er inklusive afbrænding af biomasse.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Opdeling – Befolkning
Kommunalt
Køn
Alder
Herkomst
Indkomst
Nationalt
Regionalt
188
Gør Verdensmål til Vores Mål
Ejendomme
og udlejning
0
1,6 1,5
0,8 0,8
4,8 5,5
0,6 0,7
Finansiering
Rejsebureauer,
Rejsebureauer,
og og anden
rengøringforsikring
rengøring og anden
operationel service
Finansiering
Handel
Information og
kommunikation
Hoteller og
operationel service
Landbrug,
5,4 72,4
100
75,4 72,4
0
6,2
5,9
1,6
1,5
4,8
5,5
0,8
0,8
1,6
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0188.png
Dansk målepunkt 9.4.ii.
Udvikling i udledning af CO2e fra transport
Begrundelse
Transport af varer og tjenester samt den daglige person-
lige transport er essentiel, for at samfundet kan fungere.
Transporten medfører samtidig en belastning af klimaet,
idet en væsentlig del stadig drives af fossile brændstoffer.
Den danske transportbranche er beskæftiget i national og
international transport. For skibsfartens vedkommende er
den internationale andel særligt stor. Ifølge FN’s klima-
konvention tæller den internationale skibsfart ikke med i
de nationale opgørelser af drivhusgasudledninger, idet de
rapporteres separat. Det foreslås som dansk målepunkt at
opgøre CO2e-udledningen fra transportbranchen samlet,
opdelt på transporttyper og fra den internationale trans-
port for at belyse udfordringerne indenfor transportbranchen
nærmere. CO2e er CO2 og øvrige drivhusgasser omregnet
til CO2 ækvivalenter.
Tendens
Cirka 89 procent af CO2e-udledningen fra transport-
branchen i Danmark stammer fra den internationale
transport foretaget af danske skibe, fly og køretøjer. I den
nationale transport udgør landtransport, vognmænd og
rørtransport den væsentligste del af udledningen af CO2e
med cirka 5 procent hver af den samlede transportbranches
udledning (inklusive international transport).
Baseline
Figur 132
Årlig udledning af CO2e fra transport, herunder den
internationale transport, og Danmarks samlede CO2e-udledning
inklusive biomasse
Millioner ton
Millioner ton
Millioner ton
120
120 100,4
100,4
100
100
80
80
60
60
40
40
20
20
0
0
I alt
2015
107,6
107,6
2016
2017
2018
2015
2016
2017
2018
40,4
45,3
40,4
45,3
35,9
40,7
35,9
40,7
I alt
Transport i alt
Transport i alt
Heraf international transport
Heraf international transport
foretaget af danske skibe, fly
foretaget af danske skibe, fly
og køretøjer
og køretøjer
Note:
Figuren viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e fra den samlede transportbranche og fra den
internationale transport foretaget af danske skibe, fly og køretøjer samt den samlede CO2e-udledning
i perioden 2015-2018. Opgørelsen indeholder biomasse.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Figur 133
Årlig udledning af CO2e fordelt på transporttyper
Millioner ton
50,0
45,0
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Millioner ton
45,1
40,2
2015
2016
36,4
2017
2018
33,5
3,3
2,6
0,3
0,2
0,3
0,2
2,8
2,2
3,2
3,5
Transport
Landtransport
Regional- og
fjerntog
Lokaltog, bus
og taxi mv.
Fragtvognmænd
og rørtransport
Skibsfart
Luftfart
Note:
Figuren viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e fordelt på forskellige transporttyper i trans-
portbranchen. Tallene er eksklusive afbrænding af biomasse. Data er er fra perioden 2015-2018. For nogle
af transporttyperne udestår data for 2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
189
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0189.png
DELMÅL 9.5.
STYRK FORSKNING, OG OPGRADER INDUSTRITEKNOLOGI
Dansk målepunkt 9.5.i.
Erhvervslivets udgifter til egen forskning
og udvikling
Begrundelse
Virksomhedernes egen forskning og udvikling er vigtig
for at udvikle nye produkter og måder at producere på.
Det bidrager også til, at virksomhederne kan integrere
ny viden udefra i egne produkter og processer. Der er
samtidig forskel på, hvor forskningsintensive sektorer og
brancher er, afhængig af hvad virksomhederne producerer.
Det foreslåede danske målepunkt opgør erhvervslivets
udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på brancher
og udspecificeret på typer af fremstillingsindustrier.
Tendens
Industrien står for mere end halvdelen af erhvervslivets
investeringer indenfor forskning og udvikling i erhvervs-
livet. Øvrige brancher ligger på mindre end en fjerdedel
af niveauet i industrien, hvoraf handel ligger lavest.
Udviklingen i udgifter til forskning og udvikling i de enkelte
brancher er beskeden fra 2015 til 2018. Inden for industrien
har medicinalindustrien cirka dobbelt så høje udgifter til
forskning og udvikling som de industrier, der investerer
næstmest. Maskin- og elektronikindustrien har det
næsthøjeste niveau af udgifter til forskning og udvikling.
Figur 135
Industriens udgifter til egen forskning og udvikling
opdelt på typer af virksomheder
Millioner kroner
12.000
10.597
10.000
8.000
6.000
4.000
2.561
2.000
-
Kemisk
industri
2.126
3.531
3.640
3.799
2.571
1.779
9.049
2015
2016
2017
2018
Millioner kroner
3.202
Kemisk
industri
Medicinal-
industri
Elektronik-
industri
Elektronik-
industri
Medicinal-
industri
Maskin-
industri
Maskin-
industri
Øvrig
industri
Note:
Figuren viser udviklingen i udgifter til industriens egen forskning og udvikling i millioner kroner opdelt
på typer af fremstillingsindustrier i perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Baseline
Figur 134
Udvikling i erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på brancher
Millioner kroner
25.000
21.023
20.000
21.832
2015
2016
2017
2018
Millioner kroner
15.000
10.000
5.658
6.213
5.656
5.000
1.755
0
37
Industri
0
Handel
1.861
68
53
22
0
4.038
3.994
4.619
1.715
1.332
Bygge og
anlæg
Transport
Hotel og
restauration
Information og
kommunikation
Finansiering
og forsikring
Erhvervsservice
Øvrige
brancher
Note:
Figuren viser udviklingen i udgifter til erhvervslivets egen forskning og udvikling i millioner kroner opdelt på brancher baseret på Danmarks Statistiks branchekoder. Data er fra perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
190
Gør Verdensmål til Vores Mål
Øvrig
industri
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0190.png
70%
63%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
19%
47%
50%
52%
56%
54%
51%
47%
53%
47%
55%
47%
Procent
35%
33% 34%
28%
36%
3
Dansk målepunkt 9.5.ii.
Andel af virksomheder med
innovationsaktiviteter
Begrundelse
Kontinuerlig innovation er vigtig for mange virksomheders
konkurrenceevne og langsigtede vækst. Det er også et
centralt element i at udvikle mere bæredygtige varer og
tjenesteydelser, der reducerer den negative påvirkning af
mennesker, miljø og klima og kræver færre ressourcer
samt bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer i
verden. Innovation er i denne opgørelse defineret som
virksomheder, der rapporterer at have implementeret kun
produktinnovation, kun procesinnovation eller begge dele.
Innovationen kan omfatte implementering af nye produkter,
serviceydelser, produktions- og arbejdsprocesser, markeds-
føringsmetoder og organisationsformer. Det foreslåede
danske målepunkt belyser andelen af virksomheder, der
implementerer innovationsaktiviteter fordelt på brancher.
Målepunktet angiver ikke, om innovationsaktiviteterne
understøtter en bæredygtig udvikling.
Tendens
Danske virksomheder er i international sammenligning
generelt innovative, men der er stor forskel på, hvilke typer
innovation, virksomhederne foretager. Over halvdelen af
virksomhederne foretager både produkt- og procesinnova-
tion. 63 procent af virksomhederne indenfor information
og kommunikation introducerede nye produkter eller
forretningsprocesser i 2016-2018, og branchen var dermed
den mest innovative fulgt af finansiering og forsikring samt
erhvervsservice (56 procent) og industri (55 procent),
mens transportbranchen med 34 procent havde den
markant laveste andel af innovative virksomheder.
Baseline
70%
13%
Transport
Engroshandel
Øvrige brancher
Information og
kommunikation
Finansiering,
forsikring og
erhvervsservice
Industri
Figur 136
Andel af innovative virksomheder fordelt på brancher
Innovativ
63%
Produktinnovativ
Procesinnovativ
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
19%
47%
50%
52%
56%
54%
51%
47%
53%
47%
55%
47%
53%
Procent
35%
33% 34%
28%
36%
32%
13%
Information og
Information
kommunikation
kommunikation
Finansiering,
Finansiering,
forskning
og
forsikring
og
erhvervsservice
erhversservice
Transport
Transport
Engroshandel
Engroshandel
Øvrige brancher
Øvrige brancher
Industri
Industri
Innovativ
Produktinnovativ
Procesinnovativ
Note:
Figuren viser andel af virksomheder indenfor brancher, der er henholdsvis innovative (enten produkt-
innovative, procesinnovative eller begge dele), specifikt kun produktinnovative eller kun procesinnovative i
2018. Der er ikke sammenlignelige data fra tidligere år.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
På tværs
af
På tværs
af danske
danske
virksomheder
virksomheder
191
På tværs af
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0191.png
Dansk målepunkt 9.5.iii.
Udvikling i danske patenter indenfor
miljørelaterede teknologier
Begrundelse
Udviklingen af nye miljørelaterede teknologier er en
forudsætning for at understøtte en miljømæssigt bæredyg-
tig omstilling af produktion og forbrug. Gennem patenter
kan danske virksomheder sikre sig intellektuelle og
kommercielle rettigheder til den viden, teknologi og nye
produkter, som de har udviklet, og de kan anvende disse i
kommerciel sammenhæng. I de senere år er den interna-
tionale konkurrence indenfor miljø- og energiteknologi
steget markant, og det lægger pres på danske virksomheder
for kontinuerligt at udvikle nye løsninger. Det foreslåede
danske målepunkt måler Danmarks styrkeposition
indenfor miljørelaterede teknologier set i forhold til den
globale status for patenter indenfor samme område. Dette
beskrives også som Danmarks relative specialisering.
Tendens
Danmark har cirka dobbelt så mange patenter indenfor
miljørelaterede teknologier som gennemsnittet for landene
i verden.
Baseline
Figur 137
Danmarks relative specialisering inden for miljø-
relaterede teknologier
3,5
Antal
3,0
2,54
2,5
2,18
2,0
Antal
1,5
1,0
0,5
0,0
2015
2015
2016
2016
2017
2017
Note:
Figuren viser udviklingen i Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier i
perioden 2015-2017. Det er beregnet ved følgende metode: (antal miljørelaterede patenter i Danmark/antal
teknologipatenter i alt i Danmark) / (antal miljørelaterede patenter i verden/antal teknologipatenter i alt i
verden). Der foreligger ikke data for perioden 2018-2019.
Kilde:
OECD
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
192
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0192.png
DELMÅL 9.A.
STYRK BÆREDYGTIG INFRASTRUKTUR I UDVIKLINGSLANDENE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og ikke alene måler på
ressourceinput. Der er modtaget meget få forslag til
målepunkter for dette delmål, og forslagene omhandler
udelukkende størrelsen af den danske udviklingsbistand
ydet til infrastruktur.
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
193
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0193.png
DELMÅL 9.B.
STØT NATIONAL TEKNOLOGIUDVIKLING OG FORSKNING
I UDVIKLINGSLANDENE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke er dækket
af forslag til målepunkter under andre verdensmål.
For eksempel er der modtaget forslag til målepunkter
vedrørende stipendier til forskere og studerende fra
udviklingslande. Der henvises her til blandt andet
målepunkt 17.6.i. om udvekslingsophold for udenlandske
studerende til Danmark.
194
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0194.png
DELMÅL 9.C.
GIV ALLE ADGANG TIL INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONS-
TEKNOLOGI
Dansk målepunkt 9.c.i.
Bredbåndsdækning i Danmark
Begrundelse
Dækningen af bredbånd i Danmark skaber mulighed for,
at personer og virksomheder kan få direkte adgang til
internettet på tværs af landet, også hvis man er bosat i
landdistrikter. Bredbånd adskiller sig fra mobilinternet ved,
at det tillader højere hastigheder. Det gør det muligt at
anvende diverse nye teknologier og mere avancerede
programmer og netværk, hvilket kan være vigtigt især i
erhvervsøjemed og medvirker dermed til at muliggøre
arbejdspladser på tværs af landet. Det foreslås som dansk
målepunkt at opgøre dækningen af bredbånd i Danmark
som en indikation af danskernes adgang til informations-
og kommunikationsteknologi.
Tendens
Dækningen af bredbånd i Danmark er steget fra 84 procent
til 93 procent i perioden 2015-2019, og Danmark er dermed
næsten fuldt dækket af bredbåndsforbindelse.
Baseline
Figur 138
Dækning af bredbånd i Danmark
94%
92%
90%
88%
Procent
86%
84%
84%
82%
80%
78%
93%
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i dækningen af bredbånd (download) i Danmark i perioden 2015-2019.
Dækningen af bredbånd kortlægges ved at sammenstille adresser og dækningsområder med boligtyper
vedrørende boliger og sommerhuse fra Bygnings- og Boligregistret (BRR). Der skelnes mellem bredbånds-
forbindelser, der tilbydes til henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Hvis der er registreret flere hastig-
heder, vil den højeste hastighed være udslagsgivende.
Kilde:
Energistyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
195
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0195.png
Dansk målepunkt 9.c.ii.
Antal e-mærkede virksomheder
Begrundelse
Udbredelsen af internet er relativt stor i Danmark og
danskerne foretager en stadig større del af deres indkøb
på internettet. I den forbindelse har sikker handel på
internettet været debatteret under dette delmål, og et
konkret forslag til målepunkt er at opgøre antallet af
netbutikker, der er e-mærkede. E-mærket er en certifi-
ceringsordning for danske netbutikker, som skal sikre både
forbrugere og de erhvervsdrivende. Det bemærkes, at en
virksomhed godt kan have flere netbutikker. Det er muligt
at opgøre målepunktet på kategorier af netbutikker.
Tendens
Antallet af e-mærkede netbutikker i Danmark har været
stigende i perioden 2015-2019. Således var der 1.810
e-mærkede netbutikker i 2015 mod 2.273 i 2019, hvilket
er en stigning på 26 procent.
Baseline
Figur 139
Antal e-mærkede netbutikker
Antal
Antal
2.500
2.273
2.000
1.810
1.500
1.000
500
0
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af e-mærkede netbutikker i perioden 2015-2019.
Kilde:
e-mærket
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
196
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0196.png
198
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0197.png
VERDENSMÅL 10: MINDRE ULIGHED
Vi skal reducere ulighed i og mellem lande
Et globalt perspektiv
Verdensmål 10 handler om at mindske ulighed mellem
mennesker og mellem lande. Danmark er et rigt land i
forhold til mange andre lande, og uligheden internt i
Danmark er også mindre end i mange andre af verdens
lande, om end der inden for Danmarks grænser er nogle
mennesker, der er langt rigere end andre. Ulighed har
traditionelt set været et meget diskuteret emne, for er
ulighed overhovedet et problem? I de senere år har der
været en stigende debat om betydningen af ulighed for
den økonomiske vækst og udviklingen af bæredygtige
samfund. Blandt andet har Den Internationale Valutafond
(IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og
Udvikling (OECD) i fællesskab udtalt, at mindre ulighed i
verden vil være til gavn for alle, fordi ulighed hæmmer den
økonomiske vækst. Verdensmål 10 handler blandt andet
om at mindske gabet mellem de 40 procent fattigste og
resten af samfundet, og om at det skal være billigere for
migrantarbejdere at sende penge hjem til deres hjemlande.
Debatten om ulighed i Danmark handler om andet end
indkomstforskelle, herunder ulighed mellem land og by,
ulighed i deltagelsen i det offentlige liv, for eksempel som
kandidater ved valg og om man udnytter sin valgret,
hvorvidt vi i Danmark er i stand til at bryde negativ social
arv i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og om der er
mindre synlige barrierer i samfundet for indvandrere og
deres efterkommere. Diskrimination, for eksempel af
personer med handicap, etniske minoriteter og
LGBTI+-personer, har i den forbindelse også været
debatteret. Denne debat har mindet meget om debatten
under verdensmål 5 om ligestilling.
Et andet aspekt i debatten har været ulighed i fordelingen
af værdierne i samfundet. Her er lønudviklingen på tværs
af brancher og køn fremhævet som relevante målepunkter,
ligesom målepunkter om regulering og tiltag, der skal
styrke transparens på de finansielle markeder, er foreslået.
Migration og forhold for migranter står centralt i verdens-
mål 10, men har i debatten fyldt relativt lidt og i højere grad
handlet om at begrænse migration til Danmark. Således
har forslag til relevante målepunkter også været begrænset
og primært vedrørt indholdet i og udbredelsen af forskel-
lige ordninger målrettet migranter.
Et dansk perspektiv
Danmark er et af verdens rigeste lande og et af de lande
med mindst ulighed. I den seneste opgørelse fra OECD fra
2018 er Danmark det femte mest lige land kun overgået af
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Island. Den økonomiske
ulighed har dog været stigende i Danmark siden 2015,
hvilket har fyldt i debatten, hvor flere forslag til målepunkter
har vedrørt indkomstulighed på tværs af herkomst og
alder samt udsatte grupper i samfundet. På dette punkt
har debatten under verdensmål 10 mange paralleller med
debatten om fattigdom i verdensmål 1.
Danske målepunkter
Tabel 10 på næste side indeholder en kort præsentation
af otte forslag til nye danske målepunkter og desuden ni
øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdensmål
10 fordelt på ti delmål. De respektive forslag til nye danske
målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 10: Mindre ulighed
199
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0198.png
Tabel 10. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 10
DELMÅL 10.1.
GØR ULIGHEDEN I INDKOMST MINDRE
Inden 2030 skal der opnås og fastholdes en gradvis indkomststigning for de nederste 40 procent af befolkningen, der er
højere end landsgennemsnittet.
FN indikator(er):
10.1.1. Væksten i husholdningsudgifter
eller indtægt per indbygger blandt de
nederste 40 procent af befolkningen
og den samlede befolkning
Forslag til danske målepunkter:
10.1.i. Palmakoefficienten
Øvrige forslag:
• Udvikling i den reale indkomst
efter skat siden 2010
DELMÅL 10.2.
STYRK SOCIAL, ØKONOMISK OG POLITISK INKLUSION
Inden 2030 skal enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status, i
højere grad inddrages i sociale, økonomiske og politiske beslutninger.
FN indikator(er):
10.2.1. Andel af mennesker, der lever
for under 50 procent af medianind-
komsten, fordelt på alder, køn og
personer med handicap
Forslag til danske målepunkter:
10.2.i. Andel kvinder i politik
10.2.ii. Andel personer med anden
herkomst end dansk i politik
10.2.iii. Uddannelsesbaggrund for
kandidater til Folketinget
10.2.iv. Andel af befolkningen, der er
medlem af en forening
Øvrige forslag:
• Oplevet inddragelse i samfundet
DELMÅL 10.3.
GIV ALLE LIGE MULIGHEDER, OG STOP DISKRIMINATION
Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, blandt andet ved at afskaffe
diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger
til at imødegå dette.
FN indikator(er):
10.3.1. Andel af befolkningen, som
har rapporteret, at de personligt har
følt sig diskrimineret eller chikaneret
inden for de foregående 12 måneder
på grundlag af en forskelsbehand-
ling, der er forbudt ifølge den
internationale menneskerettigheds-
lovgivning
Forslag til danske målepunkter:
10.3.i. Sammenhæng mellem
indkomst i barndomshjemmet og
som voksen
10.3.ii. Løndiskrimination på
arbejdsmarkedet
Øvrige forslag:
200
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0199.png
DELMÅL 10.4.
FØR POLITIK, DER FREMMER FINANSIEL OG SOCIAL LIGHED
Der skal vedtages politikker, især finans-, løn- og socialpolitik, og gradvist opnås større lighed.
FN indikator(er):
10.4.1. Arbejdskraftens andel af BNP,
herunder løn og overførsler til social
sikring
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Enkelte
kvalificerede forslag under dette
delmål er stort set enslydende med
forslag, som allerede indgår under
verdensmål 1, herunder forslag om
befolkningens forsørgelsesgrundlag
og formue.
Øvrige forslag:
• Kompensationsgrad ved
arbejdsløshed
• Livstidsindkomst afhængig af
opvækstkommune, køn og
herkomst
DELMÅL 10.5.
REGULÉR DE GLOBALE FINANSIELLE MARKEDER OG INSTITUTIONER BEDRE
Regulering og overvågning af de globale finansielle markeder og institutioner skal forbedres, og implementering af disse
regulativer skal styrkes.
FN indikator(er):
10.5.1. Indikatorer for finansiel
soliditet
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For
eksempel er der modtaget en række
kvalificerede forslag, der er i
overensstemmelse med praksis for
opgørelse af finansielle virksom-
heders soliditet og overlapper med
den eksisterende FN-indikator.
Øvrige forslag:
• Finansiel gennemsigtighed
DELMÅL 10.6.
STYRK REPRÆSENTATIONEN AF UDVIKLINGSLANDENE I
FINANSIELLE INSTITUTIONER
Udviklingslandene skal sikres øget repræsentation og stemme i beslutningstagning i de internationale økonomiske og
finansielle institutioner, med henblik på at opnå mere effektive, troværdige, ansvarlige og legitime institutioner.
FN indikator(er):
10.6.1. Andel af medlemmer og
stemmerettigheder fra ud-
viklingslande i internationale
organisationer
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Dette
kan forklares med ordlyden af
delmålet, som direkte fokuserer på
udviklingslandene og internationale
institutioner.
Øvrige forslag:
Verdensmål 10: Mindre ulighed
201
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0200.png
DELMÅL 10.7.
FACILITÉR SIKKER OG FORSVARLIG MIGRATION
Der skal faciliteres en velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet af for personer, herunder gennem
implementering af planlagte og velforvaltede migrationspolitikker.
FN indikator(er):
10.7.1. Ansættelsesomkostningerne
båret af medarbejdere som andel af
den årlige indtægt i bestemmelses-
landet
10.7.2. Antal af lande, der har
implementeret en velforvaltet
migrationspolitik
Forslag til danske målepunkter:
10.7.i. Arbejdsindvandring til
Danmark
Øvrige forslag:
• Antal illegale indvandrere
• Gennemsnitlig sagsbehandlings
tid ved ansøgninger om opholds-
tilladelse, om asyl og
familiesammenføring
• Antal afgørelser pålagt
udenlandske virksomheder i
forhold til social dumping
DELMÅL 10.A.
TAG SÆRLIGE HENSYN TIL UDVIKLINGSLANDENE
Princippet om særlig og differentieret behandling skal implementeres for udviklingslandene, især de mindst udviklede
lande, i overensstemmelse med aftaler i Verdenshandelsorganisationen.
FN indikator(er):
10.a.1. Andel af toldpositioner
gældende for import fra de mindst
udviklede lande og udviklingslande,
der er fritaget for told
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Der er
modtaget få forslag til dette delmål.
For eksempel er der modtaget
forslag om at opgøre dansk import
fra udviklingslandene. Dette emne er
allerede omfattet af det foreslåede
målepunkt 17.11.i.
Øvrige forslag:
202
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0201.png
DELMÅL 10.B.
BAK OP OM UDVIKLINGSBISTAND OG INVESTERINGER I
DE MINDST UDVIKLEDE LANDE
Der skal opmuntres til at give officiel udviklingsbistand og finansielle tilførsler, herunder direkte udenlandske investeringer,
til lande, hvor behovet er størst, og især til de mindst udviklede lande, de afrikanske lande, udviklingslande uden adgang til
havet, og små udviklingsøstater. Bidrag og investeringer skal gives i overensstemmelse med udviklingslandenes nationale
planer og programmer.
FN indikator(er):
10.b.1. Total ressourcetilførsel til
udvikling opdelt efter modtager-
og donorlande, og type af finansiel
tilførsel (for eksempel officiel
udviklingsbistand, direkte udenlandske
investeringer og andre tilførsler)
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator eller
målepunkter under andre verdens-
mål. For eksempel er der modtaget
forslag, der overlapper med især det
foreslåede danske målepunkt 17.3.i.
om direkte private investeringer i
udviklingslande og det danske
målepunkt 17.11.i. om dansk import
fra udviklingslande.
Øvrige forslag:
• Investeringer i udviklingslande
gennem Investeringsfonden for
Udviklingslande (IFU)
DELMÅL 10.C.
REDUCÉR OMKOSTNINGERNE FOR MIGRANTER, NÅR DE SENDER PENGE HJEM
Inden 2030 skal omkostninger i forbindelse med migranters pengeoverførsler reduceres til mindre end 3 procent og
overførselsveje med omkostninger over 5 procent skal elimineres.
FN indikator(er):
10.c.1. Overførselsomkostninger som
andel af det overførte beløb
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For
eksempel handler det eneste
kvalificerede forslag om at opgøre
overførselsomkostninger i Danmark
ved pengeoverførsler til udviklings-
lande.
Øvrige forslag:
Verdensmål 10: Mindre ulighed
203
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0202.png
DELMÅL 10.1.
GØR ULIGHEDEN I INDKOMST MINDRE
700.000
600.000
500.000
Kroner
400.000
300.000
200.000
607.665
648.231
4,21
301.797
Dansk målepunkt 10.1.i.
Palmakoefficienten
Begrundelse
Delmålet fokuserer på indkomststigninger for de nederste
40 procent af befolkningen i forhold til landsgennemsnittet.
I Danmark er der en relativt stor mellemindkomstgruppe,
hvorfor et synspunkt i debatten har været, at det i en dansk
sammenhæng er mere relevant at se på indkomstudviklingen
blandt personer med de 10 procent laveste indkomster i
forhold til de 10 procent højeste. Samtidig er et synspunkt
også, at det er interessant at opgøre indkomstuligheden i
Danmark på en måde, der er i tråd med FN’s definition.
Derfor foreslås det som dansk målepunkt at opgøre
Palmakoefficienten, der er et simpelt og intuitivt forståeligt
mål for indkomstuligheden i et land. Konkret viser Palma-
koefficienten, hvor meget mere de 10 procent af befolkningen
med de højeste indkomster har i forhold til de 40 procent
af befolkningen med de laveste indkomster. Palma-
koefficienten beregnes dermed ved at tage den gennem-
snitlige indkomst for de 10 procent i toppen af indkomst-
fordelingen og dividere med den gennemsnitlige indkomst
for de 40 procent i bunden af indkomstfordelingen. I
målepunktet anvendes den gennemsnitlige, ækvivalerede,
disponible indkomst, der belyser familiernes samlede
indkomst frem for den personlige indkomst under hensyn-
tagen til familiernes størrelse og alderssammensætning.
Tendens
I Danmark har der været en mindre stigning i Palmakoeffi-
cienten opgjort ved den gennemsnitlige ækvivalerede,
disponible indkomst fra 4,17 i 2015 til 4,21 i 2018, dog med
et fald fra 2017 til 2018. Det vil sige, at uligheden er blevet
større efter denne opgørelsesmetode. Palmakoefficienten
for 2018 viser, at den gennemsnitlige, ækvivalerede,
disponible indkomst for de 10 procent af befolkningen med
de højeste indkomster var 4,21 gange større end den
gennemsnitlige indkomst blandt de 40 procent af befolkningen
med de laveste indkomster.
280.073
4,17
145.792
153.799
Baseline
100.000
Figur 140
Udvikling i Palmakoefficienten og den gennemsnitlige,
0
ækvivalerede, disponible indkomst fordelt på deciler for hele
2015
2016
2017
befolkningen
1.-4. decil
5.-9. decil
10. decil
Palmakoefficient
2018
Kroner
700.000
600.000
500.000
Kroner
400.000
300.000
200.000
100.000
0
280.073
4,17
145.792
153.799
4,21
301.797
607.665
Koefficient
648.231
4,30
4,28
4,26
4,24
Koefficient
4,22
4,20
4,18
4,16
4,14
4,12
2015
1.-4. decil
2016
5.-9. decil
10. decil
2017
Palmakoefficient
2018
4,10
Note:
Figuren viser udviklingen i Palmakoefficienten baseret på den gennemsnitlige ækvivalerede,
disponible indkomst i perioden 2015-2018. Palmakoefficienten beregnes dermed ved at tage den gennem-
snitlige indkomst for de 10 procent i toppen af indkomstfordelingen og dividere med den gennemsnitlige
indkomst for de 40 procent i bunden af indkomstfordelingen.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
204
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0203.png
DELMÅL 10.2.
STYRK SOCIAL, ØKONOMISK OG POLITISK INKLUSION
Dansk målepunkt 10.2.i.
Andel kvinder i politik
80%
Begrundelse
Debatten under dette delmål har især fokuseret på en
69%
70%
66%
63%
under- eller overrepræsentation af visse befolkningsgrupper
61%
i politik i forhold til gruppernes størrelse i befolkningen
60%
generelt. For eksempel er kvinder og etniske minoriteter
generelt underrepræsenterede i
50%
politik, ligesom andelen af
akademikere blandt medlemmerne af Folketinget er relativt
40%
stor i forhold til akademikernes andel af befolkningen
generelt. Derfor er et forslag til dansk målepunkt at opgøre
30%
andelen af henholdsvis opstillede og valgte kandidater til
20%
kommune-, regions- og folketingsvalg fordelt på køn.
10%
Tendens
70%
69% 68%
Mænd er generelt overrepræsenterede på alle folkevalgte
67%
poster. Mænd besætter således cirka to tredjedele af alle
folkevalgte poster. Ved de to seneste henholdsvis folke-
tings- og kommunalvalg er andelen af opstillede og valgte
kvinder steget en smule.
37%
39%
31%
34%
30%
33%
31% 32%
Baseline
Mænd valgte
Mænd
Kvinder valgte
Kvinder
Mænd valgte
Mænd
Figur 141
Andel af opstillede og valgte kandidater til henholdsvis folketings-, kommunal- og regionsvalg fordelt på
opstillede
køn
opstillede
opstillede
Folketingsvalg
2013
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Mænd valgte
Mænd
opstillede
Kvinder valgte
Kvinder
opstillede
Mænd valgte
Mænd
opstillede
Kvinder valgte
Kvinder
opstillede
Mænd valgte
Mænd
opstillede
Kvinder valgte
37%
39%
31%
34%
69%
63%
61%
66%
0%
Kvinder valgte
Kvinder
opstillede
Kommunalvalg
2015
2017
2019
70%
67%
69% 68%
61% 62%
71%
68%
30%
33%
40% 38%
31% 32%
29%
32%
Kvinder
opstillede
Folketingsvalg
Folketingsvalg
2013
Kommunalvalg
2015
2017
2019
Kommunalvalg
Regionsvalg
Regionsvalg
Note:
Figuren viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg i 2015 og 2019 samt kommunal- og regionsvalg i 2013 og 2017 fordelt på køn.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 10: Mindre ulighed
205
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0204.png
1
0,9
96% 96%
98% 97%
95% 95%
96% 96%
96% 96%
Dansk målepunkt 10.2.ii.
0,8
Andel personer med anden herkomst
end dansk i politik
0,7
0,6
Begrundelse
Debatten under dette delmål har især fokuseret på en
0,5
under- eller overrepræsentation af visse befolkningsgrup-
per i politik i forhold til gruppernes størrelse i befolkningen
0,4
generelt. For eksempel er kvinder og etniske minoriteter
generelt underrepræsenterede i politik, ligesom andelen af
0,3
akademikere blandt medlemmerne af Folketinget er
relativt stor i forhold til akademikernes andel af befolkningen
0,2
generelt. I forlængelse af det første forslag til målepunkt er
et yderligere forslag til dansk målepunkt at opgøre andelen
0,1
4% 4%
af opstillede og valgte kandidater til kommunale-, regions-
0
og folketingsvalg fordelt på herkomst, herunder dansk
oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere.
Personer med
dansk oprindelse
opstillede
Personer med
dansk oprindelse
valgte
Tendens
Selv om indvandrere og efterkommere i dag udgør næsten
14 procent af befolkningen, udgør deres repræsentation på
folkevalgte poster i henholdsvis Folketinget, kommuner og
regioner kun cirka 3-4 procent. Der er ingen nævneværdig
udvikling at se i forbindelse med de to seneste valg til
henholdsvis Folketinget, kommuner og regioner.
2% 3%
5% 5%
4% 4%
Indvandrere/
efterkommere
opstillede
Indvandrere/
efterkommere
opstillede
Indvandrere/
efterkommere
valgte
Indvandrere/
efterkommere
valgte
2017
2019
86%
11%
14%
Personer med
dansk oprindelse
opstillede
Baseline
Figur 142
Andel af opstillede og valgte kandidater fordelt på her-
komst, samt befolkningssammensætningen fordelt
Folketingsvalg
på herkomst
Personer med
dansk oprindelse
valgte
Kommunalvalg
2013
2015
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1
96% 96%
98% 97%
95% 95%
96% 96%
96% 96%
96% 97%
89%
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
Indvandrere/
efterkommere
opstillede
Indvandrere/
efterkommere
valgte
Indvandrere/
efterkommere
opstillede
Personer med
dansk oprindelse
opstillede
Personer med
dansk oprindelse
valgte
Personer med
dansk oprindelse
opstillede
Personer med
dansk oprindelse
valgte
Indvandrere/
efterkommere
valgte
Indvandrere/
efterkommere
opstillede
Personer med
dansk oprindelse
opstillede
Personer med
dansk oprindelse
valgte
Indvandrere/
efterkommere
valgte
4% 4%
2% 3%
5% 5%
4% 4%
4% 4%
4% 3%
Folketingsvalg
Folketingsvalg
Kommunalvalg
Kommunalvalg
2013
2015
2017
2019
Regionsvalg
Regionsvalg
Andel af befolkningen
Andel af
befolkningen
Note:
Figuren viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg i 2015 og 2019 samt kommunal- og regionsvalg i 2013 og 2017 fordelt på personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efter-
kommere. Figuren viser også udviklingen i befolkningssammensætningen fordelt på herkomst i perioden 2013-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
206
Gør Verdensmål til Vores Mål
Personer med
dansk oprindelse
Indvandrere/
efterkommere
Personer med
dansk oprindelse
opstillede
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0205.png
35%
30%
25%
29,5%
Dansk målepunkt 10.2.iii.
Uddannelsesbaggrund for kandidater til
25,4%
Folketinget
Tendens
En tredjedel af kandidaterne til Folketinget havde i 2019
18,9%
fuldført en lang, videregående uddannelse. Sat i forhold til
denne gruppes andel på 10 procent af befolkningen
16,0%
generelt, er der tale om en overrepræsentation. Omvendt
14,8%
er kandidater med grundskolen eller en erhvervsfaglig
uddannelse som den højest fuldførte uddannelse relativt
underrepræsenterede, idet disse grupper fylder relativt
meget i befolkningen generelt. Det skal bemærkes, at
folketingskandidaternes
5,1%
aldersfordeling ikke afspejler
aldersfordelingen i befolkningen generelt, hvilket kan
5,0%
forklare en del af forskellen.
Begrundelse
Debatten under dette delmål har især fokuseret på en
20%
under- eller overrepræsentation af visse befolkningsgrup-
per i politik i forhold til gruppernes størrelse i befolkningen
generelt. For eksempel er kvinder og etniske minoriteter
15%
generelt underrepræsenterede i politik, ligesom andelen af
11,0%
akademikere blandt medlemmerne af Folketinget er
10,4%
relativt stor i forhold til akademikernes andel af befolkningen
10%
generelt. De to første forslag til danske målepunkter
7,1%
suppleres af et sidste forslag til dansk målepunkt, der
opgør fordelingen af kandidater til Folketinget efter højest
5%
fuldførte uddannelse. Denne fordeling sættes i forhold til
den tilsvarende fordeling i befolkningen over 15 år generelt.
7,3%
2,3%
0%
Baseline
Grundskole
Gymnasial
Erhvervsfaglig
Figur 143
Fordeling af opstillede kandidater til Folketinget og
befolkningen over 15 år efter højest fuldførte uddannelse
Kort
videregående
uddannelse
Mellemlang
videregående
uddannelse
Befolkningen
Folketinget
Bachelo
35%
30%
25%
20%
16,0%
15%
10%
5%
0%
11,0%
10,4%
7,1%
5,0%
5,1%
2,3%
7,3%
25,4%
29,5%
32,8%
18,9%
14,8%
9,9%
0,9%
Lang
videregående
uddannelse
1,6%
1,7%
0,2%
Grundskole
Gymnasial
Erhvervsfaglig
Kort
videregående
uddannelse
Mellemlang
videregående
uddannelse
Befolkningen
Folketinget
Bachelor
Ph.d./forsker
Uoplyst
Note:
Figuren viser fordelingen af opstillede kandidater efter højest fuldførte uddannelse og fordelingen i befolkningen generelt i 2019. Data er fra kandidatstatistikken 2019, kandidatstatistikken for 2015 indeholder ikke denne
statistik (hvorfor der ikke er data for 2015 i figuren).
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 10: Mindre ulighed
207
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0206.png
90%
80%
70%
60%
50%
40%
81%
78
59
54%
54%
53
Dansk målepunkt 10.2.iv.
Andel af befolkningen, der er medlem
af en forening
Begrundelse
Deltagelse i samfundslivet kan opgøres på forskellige
måder, herunder om man er medlem af en forening, om
man deltager i debatter, skriver debatindlæg, deltager i
underskriftsindsamlinger eller for eksempel har samlet ind
til en velgørende organisation. Foreningslivet i Danmark er
mangfoldigt og udbredt i hele landet, og mange ser
deltagelse i foreningslivet som et vigtigt element i social
inklusion og deltagelse i samfundslivet. Det konkrete
forslag til dansk målepunkt opgør andelen af henholdsvis
personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkom-
mere af indvandrere, der er medlem af en forening.
Tendens
Andelen af personer med dansk oprindelse, der er medlem
af en forening, er i perioden 2016-2020 reduceret med tre
procentpoint fra 81 procent til 78 procent. I samme periode
er andelen af efterkommere, der er medlem af en forening
steget med fem procentpoint, mens et mindre fald kan
spores blandt indvandrerne. Generelt er andelen af
indvandrere og efterkommere, der er medlem af en
forening, mindre end blandt personer med dansk oprindelse.
30%
20%
10%
Baseline
0%
Figur 144
Andel af befolkningen, der er medlem af en forening,
fordelt
2016
herkomst
2017
efter
2018
2019
Dansk oprindelse
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
59%
54%
54%
53%
81%
20
Efterkommere
Indvandrere
78%
2016
2017
Dansk oprindelse
2018
Efterkommere
2019
Indvandrere
2020
Note:
Figuren viser udvikling i andelen af personer med henholdsvis dansk oprindelse, indvandrere
og efterkommere af indvandrere, der har svaret, at de er medlem af en forening i perioden 2016-2020.
Spørgsmålet lyder: ”Der findes mange foreninger i Danmark, eksempelvis fagforeninger, idrætsforeninger,
beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Coop og støtteforeninger
som Røde Kors. Er du medlem af en forening?”. Befolkningsgrupperne efterkommere og indvandrere var
én kategori i 2016, hvorfor andelen er ens for disse to grupper i 2016. Medborgerskabsundersøgelsen blev
ikke udført i 2015, hvorfor der ikke er data for dette år.
Kilde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
208
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0207.png
DELMÅL 10.3.
GIV ALLE LIGE MULIGHEDER, OG STOP DISKRIMINATION
Dansk målepunkt 10.3.i.
Sammenhæng mellem indkomst i
barndomshjemmet og som voksen
Begrundelse
Den sociale arv har fyldt meget i debatten om delmål 10.3,
100%
6%
6%
herunder
7%
den sociale mobilitet på tværs af indkomst-
især
7%
af
7%
90%
kategorier, det vil sige i hvilken grad børn
8%
forældre i
8%
6%
lavindkomstkategorierne opnår et liv med bedre økono-
7%
7%
forslag til
9%
80%
miske muligheder end deres forældre. Et
9%
7%
er i den forbindelse at opgøre sammenhængen
8%
målepunkt
9%
9%
70%
mellem indkomstniveauet i barndomshjemmet, da
9%
8%
personen var 10 år, og indkomstniveauet for personen som
10%
60%
35-årig. Målepunktet anvender ækvivalerede, disponible
10%
10%
10%
indkomster, der tager udgangspunkt i familiernes samlede
10%
50%
indkomst før skat og korrigerer for familiestørrelse og
12%
11%
11%
alderssammensætning. For at undgå, at
11%
ekstreme
40%
indkomster påvirker sammenhængen for meget, inddeles
11%
12%
13%
de enkelte årgange først i deciler, det vil sige i ti lige store
12%
30%
12%
grupper efter indkomstens størrelse, i det år, indkomsten
14%
14%
opgøres.
20%
13%
12%
Tendens
Der er en tydelig sammenhæng mellem den indkomstdecil,
som et
8%
barn befandt sig i som 10-årig i
10%
barndomshjemmet,
9%
11%
og den indkomstdecil, som vedkommende befinder sig i
9%
som 35-årig. Blandt personerne, der befandt sig i den
10%
11%
laveste indkomstdecil som 10-årig, det vil sige decil 0,
12%
er
10%
der stadig 18 procent,
10%
befinder sig i denne decil som
der
11%
12%
35-årig. Kun 7 procent i den laveste indkomstdecil som
10%
11%
10-årig befinder sig i den højeste indkomstdecil som
12%
35-årig. Samme mønster ses blandt personer, der befandt
12%
11%
sig i den højeste indkomstdecil som 10-årig, decil 9, – men
11%
11%
med omvendt fortegn. Ud af denne gruppe var der 22
11%
11%
procent, der også befandt sig i den højeste indkomstdecil
11%
11%
som 35-årig, og kun 6 procent var faldet til den laveste
10%
11%
indkomstdecil.
10%
10%
9%
7%
7%
11%
10%
8%
10%
8%
7%
7%
10%
9%
8%
15%
14%
13%
11%
10%
9%
8%
7%
7%
7%
10%
18%
16%
12%
0%
Baseline
decil
0.
11%
Figur 145
Sammenhæng mellem indkomstdecil i barndomshjemmet og indkomstdecil for 35-årige
1. decil
2. decil
3. decil
4. decil
5. decil
6. decil
7. decil
8. dec
10-årig
0. decil
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
14%
14%
6%
7%
7%
8%
8%
10%
11%
0. decil
1. decil
6%
8%
9%
9%
10%
10%
11%
2.
1. decil
decil
7%
8%
9%
9%
10%
12%
2.
decil
3.
decil
3.
4. decil
decil
4. decil
6.
7. decil
5. decil
5. decil
decil
decil
7. decil
6.
8.
8. decil
decil
9.
decil
decil
7%
6%
7%
7%
9%
10%
11%
12%
8%
9%
10%
10%
11%
11%
9%
10%
10%
11%
11%
11%
10%
10%
9%
8%
10%
11%
11%
12%
11%
11%
10%
9%
7%
7%
11%
12%
12%
15%
22%
14%
15%
13%
12%
11%
11%
10%
10%
10%
8%
7%
7%
9%
8%
7%
7%
7%
12%
10%
8%
7%
7%
6%
6%
6%
13%
12%
13%
12%
11%
12%
12%
11%
11%
11%
10%
8%
18%
16%
0. decil
1. decil
2. decil
3. decil
4. decil
5. decil
10-årig
6. decil
7. decil
8. decil
9. decil
Note:
Figuren viser fordelingen på indkomstdeciler for 35-årige personer i 2018 opgjort efter den indkomstdecil, de befandt sig i som 10-årig i barndomshjemmet. X-aksen viser personens decil som 10-årig, mens værdierne på
y-aksen viser personens placering som 35-årig. Målepunktet kan opgøres historisk, men for overskuelighedens skyld præsenteres i denne rapport alene seneste år, der er 2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 10: Mindre ulighed
209
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0208.png
300
264,01
250
246,83
228,15
200
Kroner
150
Dansk målepunkt 10.3.ii.
Løndiskrimination på arbejdsmarkedet
Begrundelse
Debatten om diskrimination på arbejdsmarkedet har især
fokuseret på ulighed i løn for ens arbejde - primært i
forhold til køn, men også i forhold til etniske minoriteter i
samfundet, migranter og personer med handicap. Det
foreslås derfor som dansk målepunkt at opgøre fordelin-
gen af den gennemsnitlige timefortjeneste for henholdsvis
mænd og kvinder. Konkret anvendes den standard-
beregnede timefortjeneste, der tilnærmelsesvis angiver
den løn, der er aftalt, eller den løn, som lønmodtageren får
for hver normal time vedkommende arbejder. Den standard-
beregnede timefortjeneste er uafhængig af antallet af
fraværstimer og overarbejdstimer. Målepunktet kan
opgøres på køn, alder, socioøkonomisk status, branche og
herkomst. Det er i dag ikke muligt at opgøre målepunktet
isoleret for personer med handicap, men såfremt det bliver
muligt, bør dette aspekt også inddrages.
Tendens
Den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste er
cirka 260 kr. Timefortjenesten er cirka 35 kr. højere for
mænd end for kvinder. I perioden 2015-2018 har der været
en mindre stigning i den gennemsnitlige standard-
beregnede timefortjeneste for både mænd og kvinder.
Stigningstakten har været relativt ens på tværs af de to
køn, hvilket også betyder, at forskellen mellem mænd og
kvinders aftalte løn har været relativt uændret i perioden.
100
50
Baseline
Figur 146
Gennemsnitlig standardberegnet timefortjeneste
2016
Mænd
Kvinder
0
opdelt på køn
2015
Kroner
300
264,01
250
246,83
228,15
2017
Hele befolkningen
276,9
260,31
241,54
200
Kroner
150
100
50
0
2015
Mænd
2016
Kvinder
2017
Hele befolkningen
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste fordelt på køn
i perioden 2015-2018. Den standardberegnede timefortjeneste angiver tilnærmelsesvist den løn, der er
aftalt, eller den løn som lønmodtageren får for hver normal time vedkommende arbejder. Den standardbe-
regnede timefortjeneste er uafhængig af antallet af fraværstimer og overarbejdstimer.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
210
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0209.png
DELMÅL 10.4.
FØR POLITIK, DER FREMMER FINANSIEL OG SOCIAL LIGHED
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Enkelte kvalificerede forslag
under dette delmål er stort set enslydende med forslag,
som allerede indgår under verdensmål 1, herunder forslag
om befolkningens forsørgelsesgrundlag og formue.
Verdensmål 10: Mindre ulighed
211
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0210.png
DELMÅL 10.5.
REGULÉR DE GLOBALE FINANSIELLE MARKEDER
OG INSTITUTIONER BEDRE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For eksempel er der modtaget
en række kvalificerede forslag, der er i overensstemmelse
med praksis for opgørelse af finansielle virksomheders
soliditet og overlapper med den eksisterende FN-indikator.
212
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0211.png
DELMÅL 10.6.
STYRK REPRÆSENTATIONEN AF UDVIKLINGSLANDENE
I FINANSIELLE INSTITUTIONER
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Dette kan forklares med
ordlyden af delmålet, som direkte fokuserer på
udviklingslandene og internationale institutioner.
Verdensmål 10: Mindre ulighed
213
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0212.png
DELMÅL 10.7.
12.000
FACILITÉR SIKKER OG FORSVARLIG MIGRATION
10.000
Antal
8.000
6.000
4.000
2.000
3.812
4.173
2.879
3.354
14.000
11.866
11.437
Dansk målepunkt 10.7.i.
Arbejdsindvandring til Danmark
Begrundelse
Debatten om forsvarlig migration har fokuseret på
foranstaltninger, der skal sikre, dels at arbejdsindvandrin-
gen til Danmark alene sker med det formål at dække et
underudbud af kvalificeret dansk arbejdskraft, dels at der
– når behovet opstår – findes ordninger, så virksomhederne
effektivt kan få dækket deres efterspørgsel efter udenlandsk
arbejdskraft. Det foreslås som dansk målepunkt at opgøre
den årlige arbejdsindvandring til Danmark fordelt på
arbejdstagere fra EU samt øvrige lande.
Tendens
Antallet af personer, der årligt indvandrer til Danmark for
at arbejde, har været relativt stabilt i perioden 2015-2019.
I 2019 indvandrede 11.437 mænd og 4.502 kvinder med
statsborgerskab i et andet EU-land til Danmark for at
arbejde. Hvor der er en klar overvægt af mandlige
arbejdsindvandrere fra andre EU-lande til Danmark, så
er kønsfordelingen blandt arbejdsindvandrere med et
statsborgerskab i et land udenfor EU mere lige. I 2019 var
der således 4.173 mænd og 3.354 kvinder, der indvandrede
til Danmark for at arbejde fra et land uden for EU.
Baseline
-
Figur 147
Antal personer, der årligt indvandrer til Danmark for at
Mænd
Kvinder
arbejde fordelt på type af arbejdstilladelse og køn
Erhverv
Antal
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
3.812
4.173
2.879
3.354
4.028
4.502
11.866
11.437
Mænd
EU/EØS
2015
2016
2017
2018
2019
Antal
Mænd
Kvinder
Mænd
EU/EØS, lønarbejde
Kvinder
Erhverv
Erhverv
2015
2016
2017
2018
2019
EU/EØS, lønarbejde
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af personer, som årligt indvandrer til Danmark for at arbejde
fordelt på køn i perioden 2015-2019. Data er opdelt efter “EU/EØS, lønarbejde”, der omfatter
EU-statsborgere, som arbejder i Danmark, og ”Erhverv”, der omfatter alle ikke-EU-statsborgere, som
har tilladelse til at arbejde i Danmark.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
214
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0213.png
DELMÅL 10.A.
TAG SÆRLIGE HENSYN TIL UDVIKLINGSLANDENE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Der er modtaget få forslag til
dette delmål. For eksempel er der modtaget forslag om at
opgøre dansk import fra udviklingslandene. Dette emne er
allerede omfattet af det foreslåede målepunkt 17.11.i.
Verdensmål 10: Mindre ulighed
215
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0214.png
DELMÅL 10.B.
BAK OP OM UDVIKLINGSBISTAND OG INVESTERINGER I
DE MINDST UDVIKLEDE LANDE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator eller målepunkter under andre
verdensmål. For eksempel er der modtaget forslag, der
overlapper med især det foreslåede danske målepunkt
17.3.i. om direkte private investeringer i udviklingslande og
det danske målepunkt 17.11.i. om dansk import fra
udviklingslande.
216
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0215.png
DELMÅL 10.C.
REDUCÉR OMKOSTNINGERNE FOR MIGRANTER, NÅR DE
SENDER PENGE HJEM
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For eksempel handler det
eneste kvalificerede forslag om at opgøre overførselsom-
kostninger i Danmark ved pengeoverførsler til udviklingslande.
Verdensmål 10: Mindre ulighed
217
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0216.png
218
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0217.png
VERDENSMÅL 11:
BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND
Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige
Et globalt perspektiv
Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i by-
områder, og vandringen fra land til by synes at fortsætte.
I 2050 forventes to tredjedele af jordens befolkning at bo i
byer. Det giver både udfordringer og muligheder. De mange
store byer i verden bruger meget store mængder mad,
vand og andre ressourcer og producerer meget affald,
der skal håndteres. Men byerne giver også mulighed for
at bruge ressourcer og håndtere affald mere effektivt,
idet mange mennesker bor på koncentrerede steder.
På samme baggrund har byerne en stor udfordring med
luftforurening fra intensiv transport. Omvendt giver
befolkningstætheden samtidig bedre muligheder for at
løse udfordringen, blandt andet via mere og bedre offentlig
transport, der også kan gøre det nemmere for eksempelvis
ældre og personer med handicap at bevæge sig rundt i
lokalområdet og derved tage del i samfundslivet.
Den måde, vi indretter vores byer, lokalsamfund og
boligområder på, er derfor afgørende for at sikre en
bæredygtig udvikling globalt. Verdensmål 11 handler netop
om at gøre byer, lokalsamfund og boligområder inkluderende,
sikre, robuste og bæredygtige. Heri ligger også, at menne-
sker har adgang til boliger, transport, kultur og faciliteter
under hensyntagen til at minimere belastningen af miljø
og klima og give alle lige muligheder.
slagene til målepunkter for verdensmål 11. Pilotprojektet
omhandlede ikke delmål 11.a-11.c, hvorfor baggrunds-
materialet for disse delmål alene bygger på input fra
dette projekts inddragelsesfase og eksperters input.
I en dansk sammenhæng handler verdensmål 11 om
forskellige aspekter af en bæredygtig udvikling i byer og
lokalområder. Der er især fokus på inklusion og lige
muligheder i forhold til blandt andet indkomst og handicap,
transport og bevægelighed i byrummet, trivsel og faciliteter,
miljø og klima, samt sikkerhed i forhold til at bruge by- og
lokalområdet. I inddragelsesaktiviteterne har deltagerne
fremhævet den økonomiske byrde i forhold til boliger især i
byerne, socioøkonomiske forskelle mellem byer og
landdistrikter, ejer- og lejeboliger, såvel som omfanget af
boliger, der er i fysisk dårlig stand og sundhedsskadelige
at bo i. Der har været forslag om at måle, hvor attraktivt
det er at bo i landdistrikter. Den kollektive trafik blev set
som vigtig, og herunder særligt tilgængeligheden af den
kollektive transport for ældre og personer med nedsat
mobilitet samt prisen for transport. Debatten om kultur og
kulturarv har haft fokus på omfanget af den offentlige
støtte til kulturinstitutioner og kommunernes økonomiske
bidrag til frivilligt arbejde indenfor sport og sociale
aktiviteter. Beskyttelse af bevaringsværdige bygninger og
bymiljøer er ligeledes blevet fremhævet.
Miljø og klima har stået centralt i debatten, herunder
håndtering af affald, energiforsyning og energieffektivitet
i bygninger og den deraf afledte miljøbelastning, samt
udbredelsen af kommunale, regionale og landsdækkende
planer og politikker indenfor energi og miljø. Eftersom
naturkatastrofer sjældent har fatale følger i en dansk
sammenhæng, har fokus rettet sig mod kommunernes
planlægning for at imødegå skader som følge af stigende
nedbørsmængder og vandstandsstigninger. I forhold til
Danmarks støtte til udviklingslandene er det blevet
foreslået at opgøre andelen af danske udviklingsbistand
målrettet byer.
Et dansk perspektiv
Danmark ligger i top i en international sammenhæng,
hvad angår bæredygtighed og livsvilkår i byerne. Danmark
er også blandt de førende lande indenfor byplanlægning,
og stort set alle har adgang til boliger og basale services
såsom vand, sanitet, energi og transportfaciliteter. Men
der er også områder, hvor vi kan skabe mere inkluderende,
grønne og bæredygtige byer og lokalsamfund, og Danmark
står, ligesom resten af verden, over for at skulle styre risici
og tilpasse adfærd, teknologier og regulering til den
negative påvirkning af særligt klima og miljø såvel som
befolkningsvæksten i byerne.
Forud for Vores Mål-projektet blev pilotprojektet ”Baseline
for verdensmålene – verdensmål 11: Bæredygtige byer og
lokalsamfund” gennemført. Pilotprojektet blev afsluttet i
januar 2019, og anbefalingerne til baseline for delmålene
11.1-11.7 har bidraget med kvalificerede input til denne
rapports anbefalinger til danske målepunkter. Pilot-
projektet danner dermed på lige fod med input fra ind-
dragelsesaktiviteterne i Vores Mål grundlaget for for-
Danske målepunkter
Tabel 11 på næste side indeholder en kort præsentation
af 14 forslag til nye danske målepunkter og desuden 18
øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdensmål
11 fordelt på ti delmål. De respektive forslag til nye danske
målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
219
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0218.png
Tabel 11. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 11
DELMÅL 11.1.
BYG SIKRE BOLIGER TIL EN OVERKOMMELIG PRIS
Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelige pris med adgang til grundlæggende
tjenesteydelser, og slumkvarterer skal opgraderes.
FN indikator(er):
11.1.1. Andel af bybefolkning,
der lever i slumkvarterer, uformelle
bebyggelser eller uegnede
boligforhold
Forslag til danske målepunkter:
11.1.i. Oplevet økonomisk boligbyrde
11.1.ii. Udvikling i den økonomiske
boligbyrde
Øvrige forslag:
• Beboelse i udsatte boligområder
• Ventetid til behandling af sager
om botilbud
• Udvikling i husleje i almene boliger
DELMÅL 11.2.
SKAB BILLIGE OG BÆREDYGTIGE TRANSPORTSYSTEMER
Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig
pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare
befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre.
FN indikator(er):
11.2.1. Andel af befolkning, der har
nem adgang til offentlig transport,
fordelt på køn, alder og personer
med handicap
Forslag til danske målepunkter:
11.2.i. Prisudvikling for offentlig
transport
11.2.ii. Oplevet tilgængelighed til
kollektiv transport
Øvrige forslag:
• Afstand til offentlig transport for
ældre og personer med handicap
• Andel togstationer med niveaufri
adgang
DELMÅL 11.3.
GØR BYERNE INKLUDERENDE OG BÆREDYGTIGE
Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten til en inddragende, integreret og
bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle lande skal styrkes.
FN indikator(er):
11.3.1. Forholdet mellem areal-
anvendelsesraten (LCR) og
befolkningstilvækst
11.3.2. Andel af byer med en direkte
inddragelse af civilsamfundet i
byplanlægning og forvaltning,
som opererer regelmæssigt og
demokratisk
Forslag til danske målepunkter:
11.3.i. Antal byggerier og byområder
med bæredygtighedscertificering
11.3.ii. Niveau for energimærkninger
i danske bygninger
11.3.iii. Andel af grønne arealer
fordelt på regioner
Øvrige forslag:
• Antal svanemærkede byggerier
og renoveringer i Danmark
• Befolkningssammensætning
i byer
• Antal ejendomme med grønne
tage eller anden forsinkelse af
regnvand
• Forholdet mellem arealanvendelse
og befolkningstilvæksten
DELMÅL 11.4.
BESKYT VERDENS KULTUR- OG NATURARV
Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.
FN indikator(er):
11.4.1. Samlede udgifter (offentlige
og private) per indbygger anvendt
til bevaring, og beskyttelse af al
kultur- og naturarv, opdelt efter type
(kulturarv, naturarv, blandet samt
verdenskulturarv registreret under
World Heritage Centre),
forvaltnings-
niveau (nationalt, regionalt og lokalt/
kommunalt), udgiftstype (drifts-/
anlægsudgift) og type af privat-
finansiering (naturalier, privat
non-profit sektor og sponsorater)
Forslag til danske målepunkter:
11.4.i. Antal fredede bygninger
Øvrige forslag:
• Antallet af udpegede bevarings-
værdige bygninger i gældende
byplanvedtægter og lokalplaner
220
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0219.png
DELMÅL 11.5.
REDUCÉR NATURKATASTROFERS SKADELIGE KONSEKVENSER
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og antallet af berørte personer samt reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold
til det globale bruttonationalprodukt (BNP), som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, reduceres
betydeligt med fokus på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer.
FN indikator(er):
11.5.1. Antal af døde, forsvundne
personer og personer, som er berørt
af katastrofe per 100.000 mennesker
11.5.2. Direkte økonomisk tab i
forbindelse med katastrofe i forhold til
det globale BNP, herunder katastrofe-
skader på central infrastruktur og
afbrydelse af basale tjenesteydelser
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er
der modtaget forslag om at opgøre
offentlige investeringer i beskyttelse
mod klimaforandringer og at opgøre
antallet af byer med klimasikrings-
systemer.
Øvrige forslag:
• Andel byer med udførte eller
planlagte effektive klimasikrings-
systemer
DELMÅL 11.6.
REDUCÉR BYERNES MILJØBELASTNING
Inden 2030 skal den negative miljøbelastning per indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet
og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.
FN indikator(er):
11.6.1. Andel af affald fra byer, der
indsamles regelmæssigt og har en
tilstrækkelig affaldsbehandling, ud af
den samlede total genereret mængde
affald fra byer opdelt, efter byer
11.6.2. Det årlige gennemsnitsniveau
af fine partikler (for eksempel PM2.5
og PM10) i byer (vægtet indbyggertal)
Forslag til danske målepunkter:
11.6.i. Mængde af affald fra
husholdninger
11.6.ii. Andel genanvendt
husholdningsaffald
11.6.iii. Andel eldrevne personbiler,
busser og tog
11.6.iv. Andel indregistrerede
eldrevne køretøjer i kommuner,
regioner og stat
Øvrige forslag:
• Opkobling til rensningsanlæg til
spildevand
• Andel eldrevne køretøjer i virksom-
heder, som varetager transport for
det offentlige
• Andel separat kloakering
• Andel genanvendt byggeaffald
DELMÅL 11.7.
GIV ALLE ADGANG TIL GRØNNE OFFENTLIGE RUM
Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for
kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.
FN indikator(er):
11.7.1. Den gennemsnitlige andel af
bebyggede områder i byer, der er
åben tilgængelig for offentlig brug
for alle, opdelt på køn, alder og
personer med handicap
11.7.2. Andel af personer, der er ofre
for fysisk eller seksuel chikane,
opdelt på køn, alder, handicap og
ulykkessted, indenfor de seneste
12 måneder
Forslag til danske målepunkter:
11.7.i. Oplevet tryghed i det offentlige
rum
Øvrige forslag:
• Afstand til grønt område
• Andel offentlige arealer
per indbygger
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
221
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0220.png
DELMÅL 11.A.
STYRK SAMMENHÆNGEN MELLEM LAND OG BY MED BEDRE PLANLÆGNING
Positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdistrikter skal støttes ved at styrke
den nationale og regionale udviklingsplanlægning.
FN indikator(er):
11.a.1. Andel af befolkning, der lever
i byer, der gennemfører bymæssige
og regionale udviklingsplaner med
inddragelse af befolkningsfrem-
skrivning og ressourcebehov,
opdelt efter byens størrelse
Forslag til danske målepunkter:
11.a.i. Andel studiepladser udenfor
de større byer
Øvrige forslag:
DELMÅL 11.B.
GØR LANGT FLERE AF VERDENS BYER MERE MODSTANDSDYGTIGE MOD
KATASTROFER
Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede
politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer,
modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- risikostyring på
alle niveauer, i overensstemmelse med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse (Sendai
Framework for
Disaster Risk Reduction
2015-2030).
FN indikator(er):
11.b.1. Andel af lokale regeringer,
der vedtager og gennemfører lokale
katastroferisikostyringsstrategier
i overensstemmelse med
Sendai-rammen for katastrofe- og
risikoforebyggelse 2015-2030a
11.b.2. Andel af lokale regeringer,
der har vedtaget og implementeret
lokale strategier for at nedbringe
katastroferisikoen i overensstem-
melse med nationale strategier for
at nedbringe katastroferisiko
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper. Enkelte forslag har
omhandlet kommunernes indsats
og politikker. Grundet manglende
datatilgængelighed er dette forslag
placeret under øvrige forslag.
Øvrige forslag:
• Antal kommuner, som har og
implementerer bæredygtigheds-
politikker
DELMÅL 11.C.
STØT DE MINDST UDVIKLEDE LANDE TIL AT BYGGE SOLIDT OG BÆREDYGTIGT
De mindst udviklede lande skal støttes, blandt andet gennem finansiel og teknisk bistand, til at bygge bæredygtige og
robuste bygninger med anvendelse af lokale materialer.
FN indikator(er):
11.c.1. Andel af finansiel støtte til
de mindst udviklede lande, som
anvendes til konstruktion og
eftermontering af bæredygtige,
robuste og ressourceeffektive
bygninger med brug af lokale
materialer
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Der er
modtaget få forslag til målepunkter
for dette delmål, herunder et forslag
om at opgøre andelen af den danske
udviklingsbistand, der går til byer i
udviklingslandene til at modvirke og
tilpasse sig klimaforandringer og
katastrofer.
Øvrige forslag:
222
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0221.png
DELMÅL 11.1.
BYG SIKRE BOLIGER TIL EN OVERKOMMELIG PRIS
Dansk målepunkt 11.1.i.
Oplevet økonomisk boligbyrde
Begrundelse
Udgiften til bolig påvirker den enkelte danskers og families
80%
økonomiske muligheder for at leve et trygt og sundt liv,
idet boligudgiften kan udgøre en væsentlig andel af de
70%
samlede leveomkostninger. Om boligen vurderes at have
en overkommelig pris, kan anskues ud fra faktiske priser
59%
60%
52%
og ud fra oplevelsen af, om
52%
økonomiske byrde er
den
50%
overkommelig. Ved at opgøre den oplevede økonomiske
byrde ved boligudgiften er det muligt at belyse danskernes
36%
40%
opfattelse af boligudgiften og herigennem deres opfattelse
32%
30%
af muligheden for at have et rimeligt rådighedsbeløb til at
30%
leve et trygt og sundt liv. Der foreslås derfor et dansk
16%
målepunkt,
20%
opgør hvordan den økonomiske byrde
der
12%
11%
ved boligudgiften opleves af befolkningen.
10%
0%
2015
2019
2015
2. kvintil
En tung byrde
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
2015
1. kvintil
2019
2019
16%
12%
32%
36%
30%
29%
34%
28%
31%
24%
24%
22%
59%
52%
52%
63%
58%
65%
68%
63%
Tendens
Mindst 50 procent af befolkningen på tværs af indkomst-
grupper i Danmark oplever, at boligudgiften ikke er et
problem. I gruppen med de højeste indkomster oplevede
65%
63%
76 procent
63%
i 2019, at boligudgiften ikke var et problem.
58%
Gennemsnitligt oplevede 66 procent af de tre grupper med
mellemstore indkomster heller ikke boligudgiften som et
problem. Gruppen med de laveste indkomster havde den
højeste andel af befolkningen, der oplevede boligudgiften
som en tung byrde med
34%
procent i 2019. Tendensen for
12
31%
29%
28%
denne indkomstgruppe steg frem til 2018, og der var et
markant fald i 2019 i den andel, der oplevede boligudgiften
som en tung byrde.
8%
8%
7%
7%
7%
Baseline
2019
2015
3. kvintil
Noget af en byrde
2019
2015
4. kvintil
2
Figur 148
Oplevet økonomisk byrde
kvintil
1.
ved boligudgiften
Ikke noget problem
72%
76%
11%
8%
8%
7%
7%
7%
4%
2%
2015
2015
2. kvintil
2019
2019
2015
2015
3. kvintil
2019
2019
2015
2015
4. kvintil
2019
2019
2015
2015
5. kvintil
2019
2019
En tung byrde
Noget af en byrde
Ikke noget problem
Note:
Figuren viser udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der oplever boligudgiften som henholdsvis en tung byrde, noget af en byrde eller ikke noget problem, fordelt efter indkomstgruppe i fem kvintiler i perioden 2015-
2019. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet. Det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer. Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
223
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0222.png
50%
50%
50%
43,5%
43,5%
43,5%
40%
42,9%
42,9%
40%
40%
30%
30%
30%
20%
16,5%
15,0%
15,0%
Dansk målepunkt 11.1.ii.
Udvikling i den økonomiske boligbyrde
20%
20%
16,5%
16,5%
10%
11,4%
11,4%
10%
10%
11,4%
10,4%
10,4%
Baseline
Begrundelse
0%
Figur 149
Økonomisk boligbyrde
Den faktiske udgift til bolig påvirker den enkelte danskers
2015
2016
0%
0%
og families økonomiske muligheder for at leve et trygt og
2015
2015
2016
2016
2017
De 10% med lavest disponibel indkomst
2017
2018
2018
sundt liv, idet boligudgiften kan udgøre en væsentlig andel
De De 10% med lavest disponibel indkomst
10% med lavest disponibel indkomst
De De 10% med højest disponibel indkomst
10% med højest disponibel indkomst
Hele befolkningen
Hele befolkningen
af de samlede leveomkostninger. Ved at se på, hvor meget
50%
udgiften til en ejerbolig fylder i en families disponible
43,5%
43,5%
42,9%
42,9%
indkomst, er det muligt at belyse den økonomiske byrde
ved boligudgiften ud fra, hvor meget boligen faktisk koster,
40%
når der korrigeres for rente- og lønudviklingen. Målingen
omfatter de dele af befolkningen, der bor i ejerbolig og
30%
således ikke ejere af andelsboliger og lejere.
Tendens
Boligbyrden er faldet for danskere i ejerbolig i perioden
2015-2018. Der er stor forskel på, hvor meget boligudgifter
fylder i husholdningens budget. For de 10 procent med
lavest disponibel indkomst fylder boligudgifter knap
halvdelen af deres disponible indkomst, mens boligbyrden
udgør omkring 10 procent for den tiendedel af befolkningen,
som har de højeste disponible indkomster. Regionale
forskelle vil kunne ses ved en opdeling af data på regioner.
20%
De 10% me
16,5%
16,5%
15,0%
15,0%
10%
11,4%
11,4%
10,4%
10,4%
0%
2015
2015
De 10% med lavest disponibel indkomst
2016
2016
2017
2017
De 10% med højest disponibel indkomst
2018
2018
Hele befolkningen
Note:
Figuren viser udviklingen i den økonomiske byrde ved boligudgiften for boligejere i Danmark i
perioden 2015-2018. Den økonomiske byrde ved boligudgiften beregnes som forholdet mellem boligudgift
og disponibel indkomst. I boligudgiften indgår renteudgifter og skatter, men ikke afdrag på boliglån.
Opgørelsen dækker de privatpersoner, der bor i boliger (huse og lejligheder), som de ejer, og hvor de selv
bor i boligen.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
224
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0223.png
DELMÅL 11.2.
SKAB BILLIGE OG BÆREDYGTIGE TRANSPORTSYSTEMER
Dansk målepunkt 11.2.i.
Prisudvikling for kollektiv transport
Begrundelse
Pris er en vigtig faktor, når danskerne skal vælge hvilken
form for transport de skal benytte. Hvis prisen for den
kollektive transport bliver for høj, kan det få flere til at
vælge privat transport i eksempelvis egen bil, hvilket kan
110
110
give øget kødannelse på vejene, øget forurening og
110
belastning af klimaet samt dårligere økonomi i den
108
108
108
kollektive transport. Det foreslåede danske målepunkt
opgør udviklingen i
106
relative pris
106
kollektiv transport
den
for
106
sammenlignet med forbrugerprisindekset. Målepunktet
104
104
kan herved belyse,
104
priserne for kollektiv trafik stiger
om
mere end de generelle priser i samfundet.
102
102
Indeks (2015=basisår)
Indeks (2015=basisår)
Indeks (2015=basisår)
102
100
98
96
94
100
98
96
100
98
96
94
Tendens
Prisen for transporttjenester har ligget omkring 5 procent
højere end de gennemsnitlige forbrugerpriser siden 2015.
Der er sket flere prishop i priserne for transport med metro
og tog fra 2019 og frem.
107,9
106,1
103,2
Baseline
mar.15
jan.16
maj.15
mar.16
jan.17
maj.16
mar.17
jan.18
maj.17
mar.18
jan.19
mar.15
jan.16
nov.16
mar.16
jan.17
nov.17
mar.17
jan.18
nov.18
mar.18
jan.19
nov.19
maj.18
mar.19
jan.20
jan.15
nov.15
sep.15
jul.16
nov.15
sep.16
jul.17
nov.16
sep.17
jul.18
nov.17
sep.18
jul.19
maj.15
mar.16
jul.15
maj.16
mar.17
jul.16
maj.17
mar.18
jul.17
maj.18
mar.19
mar.15
jul.18
maj.19
mar.20
Indeks (2015=basisår)
Forbrugerprisindekset i alt
Forbrugerprisindekset i alt
Transport med tog og
Forbrugerprisindekset i alt metro
Transport med tog og metro
Transport med bus
Transport med tog og metro
Transport med bus
110
108
106
Indeks (2015=basisår)
104
102
100
98
96
94
jan.15
mar.15
jan.16
mar.16
jan.17
mar.17
jan.18
mar.18
jan.19
mar.19
jan.20
mar.20
maj.15
sep.15
maj.16
nov.15
sep.16
jul.15
maj.17
nov.16
sep.17
jul.16
maj.18
nov.17
sep.18
jul.17
maj.19
nov.18
sep.19
jul.18
jul.19
maj.20
nov.19
107,9
107,9%
106,1
106,1%
103,2
103,2%
Forbrugerprisindekset i alt
Transport med tog og metro
Transport med bus
Note:
Figuren viser udviklingen i priser for udvalgte transporttjenester i forhold til den generelle prisudvikling i perioden 2015-2020. Basisåret er 2015.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
225
nov.18
sep.19
jan.15
jan.15
nov.15
sep.16
jan.16
nov.16
sep.17
jan.17
nov.17
sep.18
jul.15
maj.16
sep.15
jul.16
maj.17
sep.16
jul.17
maj.18
sep.17
jul.18
maj.19
jan.18
nov.18
sep.19
sep.18
jul.19
maj.20
maj.15
sep.15
jul.15
Figur 150
Relativ prisudvikling for udvalgte transporttjenester
94
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0224.png
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
76%
67%
97%
Dansk målepunkt 11.2.ii.
Oplevet tilgængelighed til kollektiv transport
Begrundelse
Den kollektive transport er til rådighed for alle i Danmark,
og den skaber herved lige muligheder for at bevæge sig på
tværs af byer og andre områder i landet. Tilgængelighed til
kollektiv transport er vigtig i forhold til nemt og hurtigt at
kunne transportere sig til arbejde eller andre aktiviteter.
Især for personer med handicap kan tilgængeligheden
være afgørende for mobiliteten og mulighederne for at
deltage i samfundslivet. Det foreslåede danske målepunkt
måler graden af tilfredshed med tilgængeligheden til
kollektiv transport hos personer med og uden handicap.
Tendens
Cirka 20 procent flere personer med handicap end
personer uden handicap oplever brugen af kollektiv
transport som besværlig. Fra 2012 til 2016 var der et fald i
den oplevede tilgængelighed til kollektiv transport for
begge grupper. I 2016 oplevede 67 procent af personer
med handicap, at de kunne benytte kollektiv transport
uden besvær. Dette er et fald på 9 procentpoint i forhold til
2012. Den relativt høje positive svarfrekvens hos personer
med handicap skyldes især en overvægt af personer med
mindre fysiske handicap. Den samme nedadgående
tendens gør sig gældende for personer uden handicap.
Her oplevede 97 procent i 2012, at de kunne benytte
offentlig transport uden besvær mod 90 procent i 2016.
Baseline
30%
20%
10%
0%
Figur 151
Andel personer, der uden besvær kan bruge bus og tog,
Personer med handicap
også når der er mange passagerer
2012
2016
Personer u
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Personer med handicap
Personer med handicap
76%
67%
97%
90%
Personer uden handicap
Personer uden handicap
Note:
Figuren viser udviklingen i oplevelsen af tilgængelighed
2016
til offentlig transport for personer med
2012
fysiske og psykiske handicap sammenlignet med oplevelsen hos personer uden handicap for år 2012
og 2016. Undersøgelsen foretages hvert 4 år.
Kilde:
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
226
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0225.png
12
10
11
DELMÅL 11.3.
GØR BYERNE INKLUDERENDE OG
8
BÆREDYGTIGE
Antal
6
4
6
4
4
Dansk målepunkt 11.3.i.
Antal byggerier og byområder med
bæredygtighedscertificering
Begrundelse
Certificeringsordninger for bæredygtighed i byggeriet
støtter byggebranchen i at dokumentere, i hvilken grad
deres byggerier og byområder er bæredygtige og bidrager
også til at skabe konkurrence om at være mest bæredyg-
tig. Ordningerne indeholder krav om at inddrage en række
miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn og om
inkluderende planlægning indenfor byggeri og det byggede
miljø. Der findes forskellige ordninger, og i Danmark er
DGNB (Deutsche
Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen)
den mest udbredte. Certificering kan opnås på tre niveauer
(sølv, guld eller platin) afhængigt af scoren indenfor de
nævnte områder. Det foreslåede danske målepunkt måler
antallet af byggerier og byområder med en DGNB-
certificering og belyser herigennem udbredelsen af
byggerier og byområder certificeret inden for bæredyg-
tighed. Flere certificeringsordninger, for eksempel
Svanemærket, kan eventuelt tilføjes fremadrettet.
Tendens
Der er generelt set en stigning i antallet af bygninger,
der bliver DGNB-certificeret på sølv- og guld niveau.
Få byggerier opnår scoren platin, og de er alle i kategorien
kontorbygninger, hospitaler, institutioner og øvrige.
Nogle år er der ingen byggerier og byområder, der har
opnået DGNB-certificering, og der fremgår derfor ikke
tal for disse år.
2
0
0
2
1
0
0
0
Baseline
Sølv
Guld
Platin
Sølv
Guld
Etage-ejendomme
Figur 152
Antal DGNB-certificerede bygninger og byområder
Kontorbygninger, h
og rækkehuse
institutioner og
i Danmark fordelt på ejendomstyper
Antal
12
10
8
Antal
6
4
2
0
0
2
1
0
0
0
1
1
6
2015
2016
2017
11
2018
2019
4
4
Sølv
Guld
Etage-ejendomme
Etage-ejendomme
og
rækkehuse
og
rækkehuse
2015
Platin
Sølv
Guld
Platin
Kontorbygninger,
hospitaler,
Kontorbygninger,
hospitaler,
institutioner
og øvrige
institutioner
og øvrige
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i antal af bygninger i Danmark, der er certificerede inden for
DGNB-ordningen opdelt på ejendomstype og certificeringsniveau i perioden 2015-2019.
Kilde:
Green Building Council Danmark
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
227
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0226.png
4,2
4,2
4,1
4,0
3,9
3,89
4,1
4,0
3,9
3,8
Score
3,7
3,6
3,5
3,4
3,89
3,89
4,09
4,06
Dansk målepunkt 11.3.ii.
3,7
Niveau for energimærkninger i
3,6
danske bygninger
3,5
Score
3,8
3,89
3,62
3,54
3,79
3,76
3,62
3,54
3,4
Begrundelse
Baseline
3,3
Figur 153
Gennemsnitlig indeksscore score for energimærkning
Bygninger står for omkring 40 procent af det nationale
3,3
3,2
på tværs af bygningskategorier
energiforbrug. Mere energieffektive bygninger vil kunne
2015
2016
2017
3,2
reducere energiforbruget i bygningerne og derved
2015
2016
2017
2018
2019
Enfamiliehuse
Flerfamiliehuse
Erhverv
medvirke til at reducere spild af energi og den negative
Enfamiliehuse
Flerfamiliehuse
Erhverv
Skole, udd., dagsins., mm.
Skole, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner, mm.
påvirkning af klimaet, i det omfang energien er produceret
Indeksscore
af fossile brændstoffer. Det foreslås som dansk målepunkt
4,2
at opgøre niveauet for den lovpligtige energimærkning i
4,09
4,1
danske bygninger efter bygningstype. Forslaget er også
4,06
4,0
relevant i forhold til delmål 7.3. vedrørende forbedret
3,89
3,9
energieffektivitet.
3,89
3,8
3,7
3,6
3,5
3,4
3,3
3,2
2015
2015
Enfamiliehuse
2018
Skole, udd
Tendens
Siden 2015 er energimærkningen forbedret på tværs af
alle bygningskategorier og indeksscoren er omkring 4,
hvilket gennemsnitligt svarer til energimærke D. Dog
havde cirka 33 procent af bygningerne energimærke E eller
dårligere i 2019, hvilket indikerer, at der stadig er potentiale
for væsentlige energibesparelser. Enfamiliehuse udgjorde
cirka 84 procent af det samlede antal energimærkede
bygninger i 2019, og viser en forøgelse af indeksscoren
med 5 procent fra 2015 til 2019.
Score
3,79
3,76
3,62
3,54
2016
2016
Flerfamiliehuse
2017
2017
Erhverv
2018
2018
2019
2019
Skole, udd., dagsins., mm.
Note:
Figuren viser udviklingen i indeksscoren for den lovpligtige energimærkning på tværs af bygnings-
kategorier. Indeksscoren er baseret på et gennemsnit af de indekserede energimærkninger fra
1 til 7, hvor A=7 (bedst), mens G=1 (dårligst). Data er for perioden 2015-2019.
Kilde:
Energistyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
228
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0227.png
Dansk målepunkt 11.3.iii.
Andel af grønne arealer fordelt på regioner
35%
35%
35% 35%
Begrundelse
Tendens
32,0%
32,0%
32,0% 32,0%32,0% 32,0% 32,0%
32,0%
Grønne arealer er væsentlige for menneskers livskvalitet
Udviklingen i andelen af grønne arealer af det samlede
30%
30%
socialt liv udendørs og
30% 30%
28,3%
28,3% 28,3%
28,4%
og sundhed. De danner ramme om
areal i landets regioner har ikke ændret sig nævneværdigt
26,9%
26,8%
26,8% 26,8%26,9% 26,9% 26,9%
26,8%
giver folk, der bor i byerne, adgang til områder med natur.
fra 2016 til 2018. Region Hovedstaden har den største
25%
25%
25% 25%
at sikre et
22,8%
22,8% 22,8%22,9% 22,9% 22,9%
22,8%
Det er også velkendt, at grønne arealer er med til
andel af grønne arealer i forhold til regionens samlede
22,9%
attraktivt og sundt mikroklima i lokalområdet. Det foreslås
areal
19,6%
og Region Sjælland
19,6%
19,6% 19,6%19,6% 19,6% 19,6%
har den mindste andel. Skov og
19,6%
20%
20%
20% 20%
som dansk målepunkt at opgøre andelen af grønne arealer
heder, moser, enge og klitter udgør den største andel af de
i landets fem regioner for at belyse udviklingen i grønne
grønne arealer i regionerne. Variationen i typer af grønne
15%
15%
15% 15%
arealer på tværs af landet.
arealer på tværs af landet er begrænset.
10%
5%
10%
5%
10%
5%
10%
5%
Baseline
0%
0%
0%
0%
Figur 154
Grønne arealer opgjort som procent af det samlede
2016
2016 20162018 20182016 20162018 20182016 20162018 20182016 20162018 20182016 2016
2018
2016
2016
2018
2018
2016
2016
2018
2018
2016
2016
2018
2018
2016
2016
2018
2018
areal fordelt på regioner
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden HovedstadenSjælland
RegionRegion
Hovedstaden
Region Sjælland RegionRegionSyddanmark
Region
Region Sjælland Syddanmark Syddanmark
SjællandRegion RegionRegion Midtjylland
Syddanmark
Region Region Midtjylland
RegionRegion MidtjyllandRegio
Midtjylland
Region Nordjylland
Region Nordj
Parker, sportsanlæg, mm.
Parker, sportsanlæg, mm. sportsanlæg, mm.
Parker, sportsanlæg, mm.
Skov
Skov
Parker,
35%
30%
26,8%
26,9%
32,0%
32,0%
28,3%
28,4%
Hede, Skov
klitter
Skov moser, enge moser, enge Hede, moser, klitter og klitter
Hede, og Hede, moser, enge og enge og vandløb og vandløb vandlø
og klitter
Søer
Søer
Søer og Søer o
25%
20%
15%
10%
5%
0%
19,6%
19,6%
22,8%
22,9%
2016
2018
Parker, sportsanlæg, mm.
2016
2018
Skov
2016
2018
Hede, moser, enge og klitter
2016
2018
Søer og vandløb
2016
2018
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Note:
Figuren viser udviklingen i den procentandel, der udgøres af grønne arealer i landets fem regioner i 2016 og 2018. Arealet opgøres hvert andet år.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
229
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0228.png
DELMÅL 11.4.
BESKYT VERDENS KULTUR- OG NATURARV
8.000
Dansk målepunkt 11.4.i.
Antal fredede bygninger
7.196
7.000
6.984
6.000
Begrundelse
Vi har i Danmark mange bevaringsværdige og fredede
5.000
bygninger, der indgår i samlede miljøer som værdifulde
bebyggelser, bymiljøer og landskaber. De udgør en kulturel
værdi og viser, hvordan Danmark har udviklet sig gennem
4.000
tiderne. Samtidig har de ofte stor betydning i mange
lokalsamfund som historiske referencer og identitet.
3.000
Det foreslås som dansk målepunkt at opgøre antallet af
fredede bygninger for at belyse status for en del af den
2.000
danske kulturarv.
Antal
1.000
-
Tendens
Der var et beskedent fald i antallet af fredede bygninger i
Danmark på 2,9 procent i perioden 2015-2019. Der er store
forskelle i udviklingen mellem regionerne. Region Syd-
danmark og Region Midtjylland står for det største fald
med henholdsvis 5,1 procent og 4,4 procent fra 2015 til
3.041
2.990
2019, mens Region Nordjylland som den eneste har
oplevet en beskeden stigning på 0,3 procent. Region
2.068
Hovedstaden og Region Syddanmark havde tilsammen
70 procent af alle de fredede bygninger i Danmark i 2019.
952
931
1.962
801
Baseline
Antal
8.000
7.196
6.984
Figur 155
Antal fredede bygninger på landsplan og i de fem regioner
Hele landet
Region
Hovedstaden
Region Sjælland
2015
2016
2017
Region
Syddanmark
2018
2019
Regio
7.000
6.000
5.000
Antal
4.000
3.000
2.000
1.000
-
3.041
2.990
2.068
1.962
952
931
801
766
334
335
Hele landet
Region Hovedstaden
Region Sjælland
2015
2016
2017
2018
Region Syddanmark
2019
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af fredede bygninger i Danmark i alt og fordelt på landets fem regioner i perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
230
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0229.png
DELMÅL 11.5.
REDUCÉR NATURKATASTROFERS SKADELIGE KONSEKVENSER
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er der modtaget forslag
om at opgøre offentlige investeringer i beskyttelse mod
klimaforandringer og at opgøre antallet af byer med
klimasikringssystemer.
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
231
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0230.png
DELMÅL 11.6.
REDUCÉR BYERNES MILJØBELASTNING
0,60
0,50
0,48
0,50
0,45
0,45
0,41
0,52
0,50
0,46
Dansk målepunkt 11.6.i.
0,40
Mængde af affald fra husholdninger
Begrundelse
0,30
Danske husholdninger står for cirka en fjerdedel af den
samlede affaldsproduktion i Danmark
1
. En reduktion i
mængden af affald forhindrer, at materialer og fødevarer
0,20
fra husholdningerne går til spilde, det reducerer påvirkningen
af miljø og klima og er billigere for samfundet. Det foreslås
som dansk målepunkt at måle udviklingen i mængden af
0,10
affald fra husholdninger.
Tendens
Der var et beskedent fald i mængden af affald i Danmark
fra 0,48 ton per indbygger til 0,45 ton per indbygger i årene
2015 til 2018. Alle regioner i Danmark med undtagelse af
Region Sjælland producerede en mindre mængde affald i
2018 end i 2015. Region Nordjylland har oplevet det største
fald blandt regionerne på 12 procent fra 0,55 ton per
indbygger i 2015 til 0,49 ton per indbygger i 2018.
Ton
Baseline
-
Figur 156
Husholdningernes affaldsmængder per indbygger opdelt på landets regioner
Ton
0,60
0,50
0,40
Ton
0,30
0,20
0,10
-
0,48
0,50
0,45
0,45
0,41
0,52
0,50
Hele landet
Region
Region Sjælland
Hovedstaden
2015
2016
2017
0,55
0,46
0,45
0,44
Region
Syddanmark
2018
0,49
Hele landet
Region Hovedstaden
Region Sjælland
2015
2016
2017
Region Syddanmark
2018
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Note:
Figuren viser udviklingen i fordelingen af husholdningernes affaldsmængder i ton per indbygger for de fem regioner og hele landet i perioden 2015-2018. Husholdningernes affald er defineret ved materiale-
typerne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald.
Kilde:
Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
1
Miljøstyrelsen: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/05/978-87-7038-183-3.pdf
232
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0231.png
0,60
0,50
0,40
Ton
0,30
0,20
0,10
0,48
0,50
0,45
0,45
0,41
0,52
0,50
0,46
0,4
Dansk målepunkt 11.6.ii.
Andel genanvendt husholdningsaffald
Begrundelse
Analyser af enfamilieboliger i Danmark viser, at en stor del
af dagrenovationen kunne være blevet genanvendt, hvis
den var blevet sorteret
2
. Madaffald og papir udgør en stor
del af det affald, der bliver brændt, og øget genanvendelse
vil forhindre, at materialer og fødevarer fra husholdningerne
går til spilde, hvilket vil reducere påvirkningen af miljø
og klima, og det vil være billigere for samfundet. Det
foreslås som dansk målepunkt at måle udviklingen i
andelen af genanvendt husholdningsaffald i forhold til
husholdningernes samlede affaldsmængde opgjort efter
region.
Tendens
Andelen af husholdningsaffald, der bliver genanvendt,
steg med 5 procentpoint fra 2015 til 2018, og andelen af
genanvendt husholdningsaffald var i 2018 på 38 procent
af den samlede mængde affald fra husholdninger.
Region Midtjylland genanvender mest med en andel på
44 procent. Andelen af husholdningsaffald, der blev sendt
til forbrænding, var nogenlunde konstant fra 2015 til 2017
og var i 2017 på 53 procent.
Baseline
-
Figur 157
Andel genanvendt husholdningsaffald i forhold til den
Hele landet
Region
Region Sjælland
Region
samlede mængde husholdningsaffald opdelt efter region
Hovedstaden
Syddanmark
2015
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
33%
38%
31%
34%
33%
41%
36%
39%
34%
26%
33%
R
Mid
2016
2017
44%
2018
60%
50%
Hele landet
54%
53%
40%
30%
20%
10%
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
2015
2016
Region
Syddanmark
2017
2018
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
4
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af genanvendt husholdningsaffald i forhold til husholdningernes
samlede affaldsmængde for de fem regioner og hele landet i perioden 2015-2018. Husholdningernes
affald er defineret ved materialetyperne organisk affald og papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
2%
0%
Figur 158
Andel affald opdelt efter behandlingsform
Forbrænding
i Danmark
Deponering
2015
60%
50%
40%
30%
20%
10%
2%
0%
1%
Forbrænding
2015
2016
2017
1%
Ge
2016
2017
54%
53%
44%
46%
Deponering
Genanvendelse
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af affald opdelt efter behandlingsform i forhold til den samlede
mængde genanvendt affald i perioden 2015-2017. Andelen er opgjort ud fra affaldets vægt. Affalds-
regnskabet for 2018 udkommer i september 2020.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
2
Miljøstyrelsen: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/05/978-87-7038-183-3.pdf
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
233
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0232.png
160
140
120
Antal i 1.000
100
80
60
40
147
123
50%
60
50%
50
40
74
61
30
Dansk målepunkt 11.6.iii.
Andel eldrevne personbiler, busser og tog
Begrundelse
Transport udgør en stor del af den samlede negative
påvirkning af luftkvaliteten og klimaet i Danmark. En
omstilling fra almindelige benzin og diesel-drevne køretøjer
til eldrevne køretøjer, der drives af vedvarende energi,
er vigtig for at reducere denne belastning. Det gør sig
gældende i forhold til både privat og offentlig transport.
Det foreslås som dansk målepunkt at opgøre andelen af
eldrevne køretøjer fordelt på personbiler, busser og tog ud
3000
af det samlede antal køretøjer for at belyse udviklingen i
2594
denne omstilling.
2530
2500
2330
2391
2466
20
Figur 160
Siddepladser i eldrevne tog i forhold til det samlede
-
antal siddepladser i togvogne
2015
2016
2017
2018
20
10
2019
Andel
0%
Antal i 1.000
160
140
120
Antal i 1.000
100
80
2652
60
Vogne i alt
Vogne i eldrevne togsæt
147
50%
123 50%
60%
50%
40%
74
1,00%
61
20%
30%
Procent
40
20
-
Antal
Tendens
Cirka halvdelen af siddepladserne i landets tog er drevet
2000
af el. Derimod er andelen af eldrevne busser og personbiler
beskedent. Andelen af eldrevne personbiler af det samlede
1500
antal biler er dog steget fra 0,13 procent i 2015 til 0,58
procent i 2020. Andelen af eldrevne busser er minimal og
udgjorde 7 ud af 13.158 busser – eller cirka 0,05 procent
1000
- i 2019.
Antal i 1.000
500
0,80%
10%
0%
Note:
Figuren viser udviklingen i antal af siddepladser i eldrevne togvogne sammenlignet med antal
siddepladser i det samlede
14.000
antal togsæt i
13.408
perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Procent
0,58%
2015
2015
0,60%
16.000
i alt
Vogne
2016
2016
2017
2017
Vogne i eldrevne togsæt
2018
2018
Andel
2019
2019
0,
13.158
0,05%
0,
0,40%
12.000
0,
10.000
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Opdeling – Befolkning
Kommunalt
Køn
Alder
Herkomst
Indkomst
0,
8.000
0,20%
6.000
4.000
0,
Baseline
0,13%
0,
8
9
3
Figur 159
Eldrevne personbiler i forhold til
9
det samlede antal
0
personbiler i Danmark
2015
2016
2017
2018
2019
Antal i 1.000
3000
3.000
10
16
Figur 161
2020
Antal
16.000
14.000
0,00%
Eldrevne
2.000
0,
0,00%
7
busser i forhold til det samlede antal busser
0
-
2015
2016
2017
2018
Busser i alt
Eldrevne busser
Andel
0,07%
2019
0,
Personbiler i alt
El-biler
Andel
1,00%
2500
2.500
2.330
2330
2.391
2391
2.466
2466
2530
2.530
2594
2.594
2.652
2652
0,80%
13.408
13.158
0,05%
0,06%
0,05%
0,04%
0,03%
0,02%
0,01%
12.000
10.000
Antal
2000
2.000
Antal i 1.000
Procent
0,58% 0,60%
8.000
6.000
4.000
2.000
0,00%
1.500
1500
0,40%
1000
1.000
0,20%
0,13%
0
3
8
9
9
10
-
0
7
500
16
2015
2015
2016
2016
Busser i alt
2017
2017
Eldrevne busser
2018
2018
Andel
2019
2019
0,00%
0,00%
2015
2015
2016
2016
2017
2017
Personbiler i alt
2018
2018
El-biler
2019
2019
Andel
2020
2020
Note:
Figuren viser udviklingen i antal eldrevne busser sammenlignet med det samlede antal busser i
Danmark i perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Note:
Figuren viser udviklingen i det samlede antal personbiler og andelen af eldrevne personbiler i
perioden 2015-2020.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
234
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0233.png
18%
16%
14%
12%
12%
11%
9%
8%
6%
12%
Dansk målepunkt 11.6.iv.
Andel indregistrerede eldrevne køretøjer
i kommuner, regioner og stat
Begrundelse
Den offentlige sektor anvender køretøjer i den offentlige
service, for eksempel til hjemmehjælp og personbefordring.
De bidrager til den samlede negative påvirkning af
luftkvaliteten i Danmark, i det omfang køretøjerne drives af
fossile brændstoffer. Omvendt kan det offentliges anven-
delse af eldrevne køretøjer, der drives af en høj andel af
vedvarende energi, reducere belastningen af klimaet.
I 2010 trådte bekendtgørelsen om miljøbevidste indkøb af
køretøjer til vejtransport i kraft. Derudover følger Danmark
EU’s grønne indkøbskriterier for transport. Et dansk
målepunkt for andelen af nyregistrerede eldrevne person-
og varebiler i kommuner, regioner og stat er med til at
belyse omstillingen til mere klimavenlig transport i det
offentlige.
Tendens
Andelen af nyregistrerede eldrevne køretøjer i det offentlige
har gennemsnitligt ligget på knap 6 procent i perioden
2015-2019. Regionerne havde i 2018 en andel af nyregistre-
rede eldrevne køretøjer på 17 procent, mens det året efter
faldt til 6 procent. Kommunernes andel svinger i mindre
grad og lå i 2019 på 12 procent. Andelen svinger fra år til
år, hvilket kan skyldes større udbud i nogle sektorer.
10%
8%
6%
4%
2%
Baseline
Figur 162
Andel af nyregistrerede person- og varebiler, der kører
0%
på el i kommuner, regioner og stat
2015
2016
2017
2018
Kommune
Region
Stat
Gennemsnit
0%
0%
2019
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
0%
2015
0%
2016
6%
12%
11%
9%
8%
12%
2015
2016
Region
2017
Stat
2017
2018
2018
2019
2019
Kommune
Gennemsnit
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el, fordelt på
kommune, region og stat i perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
235
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0234.png
89,3%
DELMÅL 11.7.
85,6%
90%
GIV ALLE ADGANG TIL GRØNNE OFFENTLIGE RUM
80%
100%
70%
60%
50%
40%
Dansk målepunkt 11.7.i.
Oplevet tryghed i det offentlige rum
Begrundelse
Oplevelsen af tryghed i det offentlige rum er med til at gøre
det offentlige rum inkluderende og tilgængeligt. I Danmark
er der generelt en lav grad af kriminalitet og vold i det
offentlige rum, der er gode færdselsforhold og en høj grad
af sikkerhed for alle. Det skaber mulighed for, at danskerne
trygt kan færdes og bruge det offentlige rum. Som dansk
målepunkt foreslås det at opgøre danskernes oplevede
tryghed i det offentlige rum.
Tendens
Langt størstedelen (85,6 procent) af borgerne følte sig i
2019 trygge i det offentlige rum. Andelen af borgere, der
føler sig trygge, og som bor i særligt udsatte boligområder,
er lavere end for borgerne generelt (70,9 procent).
30%
20%
10%
4,9%
5,4%
5,6%
9,0%
0,2%
Baseline
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Figur 163
Oplevet tryghed i det offentlige rum
Tryg
Hverken/eller
89,3%
Utryg
2018
2019
2015
85,6%
2016
2017
Ved ikk
besv
4,9%
5,4%
5,6%
9,0%
0,2%
0,1%
100%
90%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
Tryg
89,3%
Hverken/eller
85,6%
2015
2016
Utryg
2018
2019
2017
Ved ikke/ikke
besvaret
80%
Note:
Figuren viser udviklingen i hvor stor en andel af befolkningen der i det offentlige rum føler sig tryg,
hverken tryg eller utryg, utryg eller ved ikke/ikke besvaret i perioden 2015-2019.
Kilde:
Rigspolitiet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
5,6%
5,4%
4,9%
10%
Figur 164
Oplevet tryghed i det offentlige rum i særligt udsatte
0%
boligområder
Tryg
Hverken/eller
Utryg
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Tryg
11,0%
10,8%
16,0%
17,9%
9,0%
0,2%
2015
72,7%
70,9%
2016
2017
2018
2019
Ved ikk
besv
0,3%
0,4%
Hverken/eller
Utryg
Ved ikke/ikke
besvaret
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i hvor stor en andel af befolkningen i særligt udsatte boligområder, der føler
sig tryg, hverken tryg eller utryg, utryg eller ved ikke/ikke besvaret i perioden 2015-2019.
Kilde:
Rigspolitiet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
236
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0235.png
DELMÅL 11.A.
STYRK SAMMENHÆNGEN MELLEM LAND OG BY MED BEDRE
PLANLÆGNING
70%
Dansk målepunkt 11.a.i.
60%
Andel studiepladser udenfor de større byer
50%
Begrundelse
Placeringen af uddannelsespladser tæt på, hvor de unge
bor, har betydning for, om de tager
40%
uddannelse og har
en
mulighed for at blive i deres lokalområde. Det kan også
være med til at fastholde dem i deres lokalområde efter
30%
endt uddannelse og dermed begrænse flytningen fra
landdistrikter til byerne. Det foreslås som dansk målepunkt
18%
18%
20%
at opgøre andelen af uddannelsespladser udenfor de
større byer København, Odense, Aarhus og Aalborg for at
10%
belyse et aspekt af sammenhængen mellem land og by.
0%
Tendens
Knap 60 procent af de erhvervsfaglige uddannelser og
knap 40 procent af de korte videregående uddannelser
ligger udenfor de større byer København, Odense, Aarhus
og Aalborg, og andelene er svagt stigende. Andelen af
25%
bacheloruddannelser og lange videregående uddannelser
udenfor de nævnte fire byer ligger på cirka 10 procent og
er også steget svagt siden 2015.
12%
10%
11%
10%
38
25%
Baseline
Figur 165
Andel af uddannelsespladser placeret udenfor København, Odense, Aarhus og Aalborg per uddannelseskategori
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ph.d. og forsker-
uddannelser
Lange videregående
uddannelser, LVU
Bachelor-
uddannelser, BACH
2015
2016
2017
Mellemlange
videregående
uddannelser, MVU
2018
2019
Korte videregående
uddannelser, KVU
18%
18%
12%
10%
11%
10%
38%
Ph.d. og forsker-
uddannelser
Lange videregående
uddannelser, LVU
Bachelor-
uddannelser, BACH
2015
2016
Mellemlange
videregående
uddannelser, MVU
2018
2019
58%
Ko
u
2017
60%
36%
25%
25%
Erhvervsfaglige
uddannelser
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af uddannelsespladser udenfor de større byer København, Odense, Aarhus og Aalborg ud af det totale antal uddannelsespladser opdelt efter uddannelseskategori i perioden
2015-2019. Tal for Ph.d. og forskeruddannelser i 2019 er ikke tilgængelige ved projektets afslutning.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
237
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0236.png
DELMÅL 11.B.
GØR LANGT FLERE AF VERDENS BYER MERE MODSTANDSDYGTIGE
MOD KATASTROFER
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper. Enkelte forslag har
omhandlet kommunernes indsats og politikker. Grundet
manglende datatilgængelighed er disse forslag placeret
under øvrige forslag.
238
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0237.png
DELMÅL 11.C.
STØT DE MINDST UDVIKLEDE LANDE TIL AT BYGGE BÆREDYGTIGT
OG ROBUST
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Der er modtaget få forslag
til målepunkter for dette delmål, herunder et forslag om at
opgøre andelen af den danske udviklingsbistand, der går
til byer i udviklingslandene til at modvirke og tilpasse sig
klimaforandringer og katastrofer.
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
239
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0238.png
240
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0239.png
VERDENSMÅL 12:
ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION
Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktion
Et globalt perspektiv
Verdensmål 12 handler om at udbrede bæredygtige
forbrugs- og produktionsmønstre. På verdensplan ender
en tredjedel af fødevarerne som affald. Derfor er der fokus
på at ændre forbrugeradfærden med et delmål om at
halvere det globale madspild inden 2030. For at reducere
mængden af affald skal det betragtes som en ressource,
der kan indgå i nye varer gennem genvinding og genbrug.
Generelt skal produktion af varer i verden ske mere
bæredygtigt og ansvarligt, så overforbrug bekæmpes, og
brugen af kemikalier og andre skadelige stoffer reduceres.
Indsatsen skal fremme naturens stabilitet og sikre
menneskers helbred i et globalt perspektiv. Et væsentligt
fokus under verdensmål 12 er derfor at udbrede viden om
bæredygtig produktion og bortskaffelse, så mennesker i
2030 har den relevante information til at føre en bæredyg-
tig livsstil. Herunder skal virksomheder rapportere om,
hvordan de arbejder med bæredygtighed i deres forretning.
Under inddragelsesaktiviteterne har der desuden været
fokus på, hvordan det danske forbrug kan integrere
importen af varer til Danmark, så overproduktion forhindres,
og forbrugsrelaterede aktiviteter såsom transport af og
affaldsgenerering fra eksempelvis fødevarer, tekstiler og
emballage, indtænkes i en bæredygtig strategi.
En del forslag til målepunkter har handlet om miljøbelast-
ningen i byggerierhvervet, idet 36 procent af drivhusgas-
udledningen i EU stammer fra byggebranchen, og i
Danmark er byggeriet ansvarlig for 30 procent af den
samlede mængde af genereret affald. Det er væsentligt
for miljøaftrykket at betragte naturens ressourcer, der
anvendes til materialer og drift af bygninger.
Endeligt har borgernes rolle og ansvar som forbrugere
været drøftet. I tråd med at øge den ansvarlige produktion
af varer på det danske marked er det vigtigt også at
involvere borgerne i den bæredygtige udvikling. Her er
oplysning blandt andet fremhævet som et vigtigt middel,
og et konkret forslag er i den forbindelse at inddrage
miljøbevidsthed i retningslinjerne på danske skoler.
Et dansk perspektiv
Debatten om verdensmål 12 i en dansk sammenhæng har
i høj grad handlet om affald, herunder mængder af
produceret affald af forskellige typer, samt bæredygtig
produktion og forbrug af økologiske og miljøvenlige
fødevarer og produkter. Danmark er et land med et stort
forbrug af naturens ressourcer. Med Danmarks velud-
viklede teknologier og den høje produktions- og forbrugs-
aktivitet skal håndteringen af materialer i højere grad ses
i et cirkulært økonomisk perspektiv, hvor materialer bliver
genanvendt frem for at ende som affald. I det cirkulære
kredsløb skal miljømærkninger som for eksempel
Økologimærket, Svanemærket og EU-Blomsten lede til
færre kemiske stoffer i produktionen til gavn for både
naturen og menneskets helbred, og udbredelsen af disse
miljømærkninger er i den forbindelse fremhævet som
relevante målepunkter.
Danske målepunkter
Tabel 12 på næste side indeholder en kort præsentation
af 13 forslag til nye danske målepunkter og desuden 61
øvrige forslag til danske målepunkter for verdensmål 12
fordelt på 11 delmål. De respektive forslag til nye danske
målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
241
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0240.png
Tabel 12. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 12
DELMÅL 12.1.
GENNEMFØR 10-ÅRS RAMMEPROGRAM FOR BÆREDYGTIGE FORBRUGS- OG
PRODUKTIONSMØNSTRE
Det 10-årige Rammeprogram for Bæredygtige Forbrug- og Produktionsmønstre skal gennemføres, og alle lande skal tage
handling, med de udviklede lande i spidsen, under hensyntagen til udviklingslandenes udvikling og kapaciteter.
FN indikator(er):
12.1.1. Antal af lande med nationale
handlingsplaner for bæredygtigt
forbrug og produktion (SCP) eller
SCP integreret som en prioritet eller
et mål i nationale politikker
Forslag til danske målepunkter:
12.1.i. Andel af kontroller af
fødevarer, der overskrider grænse-
seværdierne for sundhedsskadelige
stoffer
Øvrige forslag:
• Mængden af affald fra
husholdninger
• Andel sundhedsskadelige stoffer i
kontrolresultater i forbindelse med
Fødevarestyrelsens kontrol af
fødevarer
• Andel produkter, der sælges i
Danmark med stoffer på ECHA’s
liste over skadelige stoffer
• Indeks, der måler livskvalitet i
forhold til miljømæssigt aftryk
DELMÅL 12.2.
BRUG OG HÅNDTÉR NATURRESSOURCER BÆREDYGTIGT
Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.
FN indikator(er):
12.2.1. Materielt fodaftryk, materielt
fodaftryk pr. indbygger og materielt
fodaftryk ift. BNP
12.2.2. Indenlandsk materialefor-
brug, indenlandsk materialeforbrug
pr. indbygger og indenlandsk
materialeforbrug ift. BNP
Forslag til danske målepunkter:
12.2.i. Andel af danske landbrugs-
arealer udlagt som økologi og
pløjefri drift
12.2.ii. Mængde CO2-udledning fra
fødevareproduktionen
12.2.iii. Placering af
Earth
Overshoot Day
Øvrige forslag:
• Miljøaftryk målt per indbygger,
eventuelt inklusive importerede
produkter
• Antal varer på det danske marked
med producentansvar
• Drivhusgasudledning fra
byggebranchens aktiviteter, målt i
CO2-ækvivalenter
• Miljøaftryk ved anlæggelse af nyt
byggeri, opgjort på både
byggematerialer og drift
• Samlet miljøaftryk for dansk
forbrug (inklusive import)
• Danmarks økologiske fodaftryk
udtrykt i procent biokapacitets-
overskud/-underskud i forhold
til areal
• Produceret affald per person
• Udledning i CO2-ækvivalenter per
kilo producerede og/eller solgte
fødevarer
• Andel EPD-mærkede bygge-
materialer solgt i Danmark
• Gennemsnitligt antal biler per
husstand, opgjort efter drivmiddel
• Udledninger fra transport, opgjort
i CO2-ækvivalenter efter
transportmiddel
• Forbrug af fødevarer efter type
• Andel produkter med nordisk
Svanemærke eller EU-Blomsten,
der sælges indenfor hver
varekategori
• Andel af det samlede danske
landbrugsareal, der dyrkes ved
pløjefri dyrkning eller permakultur
242
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0241.png
DELMÅL 12.3.
HALVÉR DET GLOBALE MADSPILD PER PERSON
Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau per indbygger halveres, og fødevaretab i produktions-
og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.
FN indikator(er):
12.3.1. Globalt fødevaretab indeks
Forslag til danske målepunkter:
12.3.i. Mængde madspild per
husstand
12.3.ii. Mængde madspild fra danske
sektorer
Øvrige forslag:
• Madspild og øvrigt madaffald per
husstand per år for forskellige
typer husstande
• Estimeret madspild per husstand
per år for forskellige typer
husstande
• Ton madspild, opgjort på branche
• Ton mad- og køkkenaffald, opgjort
på kommuneniveau
• Andel madaffald anvendt til
energiproduktion, nedbrudt på
sektorer
DELMÅL 12.4.
HÅNDTÉR KEMIKALIER OG AFFALD ANSVARLIGT
Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i
overensstemmelse med de aftalte internationale rammer, og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres
for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
FN indikator(er):
12.4.1. Antal underskrivere på
internationale multilaterale miljø-
aftaler om farligt affald og andre
kemikalier, der opfylder deres
forpligtelser og ansvar ved at overføre
oplysninger som påkrævet i hver
relevant aftale
12.4.2. Farligt affald genereret pr.
indbygger og andel af behandlet
farligt affald, opdelt efter behandlings-
type
Forslag til danske målepunkter:
12.4.i. Andel af eksporteret farligt
affald, der ikke håndteres korrekt
Øvrige forslag:
• Emballageforsyningen i Danmark,
opgjort som ton for henholdsvis
glas, plast, papir og pap, jern og
metal samt træ
• Samlet mængde affald fundet i
naturen nedbrudt på type/kilde
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
243
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0242.png
DELMÅL 12.5.
REDUCÉR AFFALDSMÆNGDEN BETYDELIGT
Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
FN indikator(er):
12.5.1. National genanvendelsesrate,
ton af geanvendt materiale
Forslag til danske målepunkter:
12.5.i. Mængde produceret affald
12.5.ii. Mængde affald, der
genanvendes, forbrændes og
deponeres
12.5.iii. Forbrug af emballage
Øvrige forslag:
• Andel kommuner, der i hele eller
dele af kommunen indsamler
mad- og køkkenaffald separat
• Mængden af produceret affald
opgjort for fraktioner, herunder for
eksempel tøj og tekstiler, batterier,
plast og plastemballage mv.
• Forbrugt mængde af jomfruelige
materialer
• Målepunktet opgøres på
materialetyper
• Genanvendelsesraten fordelt på
fraktioner/kilder
• Genanvendelsesraten for
emballageaffald, opgjort for
henholdsvis glas, plast, papir og
pap, jern og metal, træ samt
tekstiler
• Andel affald, der henholdsvis
genanvendes, forbrændes og
deponeres
• Andel engangsdåser og -flasker
med pant, der returneres.
• Reparationsbehov for produkter
• Antal borgere, som anvender
deleøkonomiske løsninger, opgjort
på produkt/service kategori
• Affaldsforebyggelse gennem
renovering af bygninger frem for
nybyg
DELMÅL 12.6.
MOTIVÉR VIRKSOMHEDER TIL AT AGERE BÆREDYGTIGT
Virksomheder, især store og transnationale virksomheder, skal opfordres til at benytte bæredygtig praksis og til at integrere
oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus.
FN indikator(er):
12.6.1. Antal virksomheder,
der offentliggør rapporter
om bæredygtighed
Forslag til danske målepunkter:
12.6.i. Antal grønne jobs
Øvrige forslag:
• Antal jobs i den danske grønne
sektor, opgjort i fuldtidsstillinger
• Andel pensionsselskaber, der har
implementeret en proces for
ansvarlige investeringer
• Andel virksomheder hvis
årsrapport indeholder rapportering
på bæredygtighedsparametre
• Andel virksomheder, som har en
CSR-rapport opdelt på virksomheds-
størrelse
• Andel af danske virksomheder,
som arbejder med CSR med
mulighed for nedbrydning på
virksomhedsstørrelse
• Andel af virksomheder som
gennemfører en ESG-evaluering
med mulighed for nedbrydning på
virksomhedsstørrelse
244
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0243.png
DELMÅL 12.7.
PROMOVÉR BÆREDYGTIGHED I OFFENTLIGE INDKØB
Der skal fremmes bæredygtige offentlige indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.
FN indikator(er):
12.7.1. Antal af lande, der gennem-
fører bæredygtig offentlig indkøbs-
politik og handlingsplaner
Forslag til danske målepunkter:
12.7.i. Andel økologi i den offentlige
sektor
Øvrige forslag:
• Offentlige bæredygtige indkøb
målt i kroner delt med samlede
indkøb målt i kroner
• Andel udbud, der omfatter et
bæredygtighedskriterie
• Andel økologiske madvarer i de
kommunale køkkener
• Andel køretøjer (fordelt på typer),
der kører på el fordelt på kommunalt,
regionalt og statsligt niveau
• Andel kommuner, der har en
indkøbspolitik, der eksplicit
forholder sig til bæredygtighed
• Andel kommuner, der offentliggør
rapporter om bæredygtighed,
CO2-regnskab eller lignende
DELMÅL 12.8.
GIV ALLE MENNESKER VIDEN OG FORSTÅELSE FOR AT KUNNE LEVE BÆREDYGTIGT
Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og
livsstil i harmoni med naturen.
FN indikator(er):
12.8.1. Omfang af (i) uddannelse i
globalt medborgerskab og (ii)
uddannelse i bæredygtig udvikling
(herunder uddannelse i klima-
ændringer) er integreret i a) nationale
uddannelsespolitikker, b) læseplaner,
c) læreruddannelse og d) vurdering
af de studerende
Forslag til danske målepunkter:
12.8.i. Andel af husholdningernes
samlede affald, der udgøres af
restaffald
Øvrige forslag:
• Andel skoler, der er tilmeldt
Friluftsrådets Grønt Flag-ordning
DELMÅL 12.A.
STYRK UDVIKLINGSLANDENES KAPACITET TIL BÆREDYGTIGT FORBRUG
OG PRODUKTION
Udviklingslande skal støttes i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at bevæge sig i retning af mere
bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
FN indikator(er):
12.a.1. Størrelse af støtte til
udviklingslande, der går til forskning
og udvikling af bæredygtigt forbrug
og produktion og miljørigtige
teknologier
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For
eksempel er der modtaget et konkret
forslag om at opgøre udviklings-
bistanden målrettet støtte til mere
bæredygtige forbrugs- og produk-
tionsmønstre i udviklingslandene.
Øvrige forslag:
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
245
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0244.png
DELMÅL 12.B.
SKAB BEDRE VÆRKTØJER TIL AT OVERVÅGE EFFEKTERNE AF BÆREDYGTIG
TURISME
Der skal udvikles og indføres værktøjer til at overvåge indvirkningerne af bæredygtig udvikling på bæredygtig turisme,
der skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og lokale produkter.
FN indikator(er):
12.b.1. Antal af bæredygtige
turisme-strategier eller politikker og
gennemførte handlingsplaner ud fra
aftalte overvågning og evaluerings-
værktøjer
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper. For eksempel er der
modtaget forslag, der er valgt fra på
grund af manglende data-
tilgængelighed og kvaliteten af det
eksisterende data. Dette gælder
eksempelvis et forslag om at måle
antallet af ferierejser. Dette forslag
indgår i listen over øvrige forslag.
Øvrige forslag:
• Antal passagerer på international
rutetrafik fra danske lufthavne
• Rejser ud af Danmark
• Udledning fra krydstogtskibe
anløbet i danske havne
• Turismeintensiteten
• De lokale beboeres tilfredshed
med turisme
• Antal overnatninger per måned
• Koncentration af turismeaktivitet-
er i højsæson (juni-september)
• Gennemsnitlig opholdslængde
• Antal ansatte i turismerelaterede
erhverv
• Turisters bidrag til drivhusgas-
udledningen
• Andel overnatningssteder med
miljøcertificeringer
• Antal ferierejser
DELMÅL 12.C.
FJERN MARKEDSFORVRIDENDE STATSSTØTTE TIL FOSSILE BRÆNDSTOFFER
Ineffektive fossile brændstof-subsidier, der tilskynder unødvendigt forbrug, skal rationaliseres ved at fjerne markedsfor-
vridninger, i overensstemmelse med nationale forhold, herunder ved omlægning af beskatningsregler og udfasning af
skadelige subsidier, hvor de eksisterer, for at afspejle deres miljøpåvirkninger, under fuld hensyntagen til de særlige behov
og vilkår, der gør sig gældende for udviklingslande, og minimere eventuelle negative virkninger på deres udvikling på en
måde, der beskytter de fattige og de berørte samfund.
FN indikator(er):
12.c.1. Mængden af fossile
brændstofsubsidier pr. BNP-enhed
(produktion og forbrug) og i forhold
til de samlede nationale udgifter til
fossile brændstoffer
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For
eksempel er der modtaget forslag
vedrørende størrelsen af danske
subsidier og udgifter til fossile
brændstoffer.
Øvrige forslag:
246
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0245.png
DELMÅL 12.1.
GENNEMFØR DET 10-ÅRIGE RAMMEPROGRAM FOR BÆREDYGTIGE
FORBRUGS- OG PRODUKTIONSMØNSTRE
Dansk målepunkt 12.1.i
Andel af kontroller af fødevarer,
der overskrider grænseværdierne
for sundhedsskadelige stoffer
Begrundelse
Hver dag udsættes mennesker for et stort antal kemiske
stoffer ved indtagelse af føde- og drikkevarer, indånding af
luft og ved kontakt med produkter som kosmetik, embal-
lage, elektronik, tekstiler og maskiner. De kemiske stoffer
kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker og miljøet,
hvis de overskrider nærmere fastsatte grænseværdier. Ved
at følge udviklingen i, hvor stor en andel af fødevarer og
produkter, der overskrider de fastsatte grænseværdier for
sundhedsskadelige stoffer, skabes et billede af risikoen for,
at danske borgere kommer i kontakt med sundhedsskade-
lige stoffer, og af om risikoen nedsættes over tid.
Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende fødevarer for
forskellige skadelige stoffer, herunder pesticider, cadmium,
kviksølv og veterinære lægemidler. Det gælder både
konventionel og økologisk frugt, grønt, cerealier (korn, ris
og majs), babymad, forarbejdede vegetabilske fødevarer
og animalske fødevarer. Miljøstyrelsen kontrollerer løbende
produkter, der ikke er fødevarer, for forskellige skadelige
stoffer. Det foreslåede danske målepunkt opgøres som
andel overskridelser af maksimalgrænseværdier i føde-
varer i de foretagne kontroller. Målepunktet kan
fremadrettet udvides med overskridelser af maksimal-
grænseværdier i produkter.
Tendens
Fra 2015 til 2017 steg andelen af overskridelser af
fødevarekontrollernes maksimalgrænseværdier fra 1
procent til 2 procent. I 2018 var andelen af overskridelser
faldet tilbage til 1 procent.
Baseline
Figur 166
Andel overskridelser af maksimalgrænseværdier
3%
for sundhedsskadelige stoffer i fødevarer
2%
2%
1%
1%
0%
1%
1%
1%
1%
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af overskridelser af maksimalgrænseværdier i fødevarer i
perioden 2015-2018. Andelen er opgjort som gennemsnittet af andelen af overskridelser for henholdsvis
konventionel og økologisk frugt, grønt, cerealier (korn, ris og majs), babymad, forarbejdede vegetabilske
fødevarer og animalske fødevarer. I kontrollerne er hovedvægten lagt på analyse af frugt og grønt, så der
undersøges flest fødevarer inden for de grupper, hvor sandsynligheden for fund er størst, og hvor
restindholdet bidrager væsentligt til befolkningens eksponering for pesticidrester gennem kosten.
Kilde:
Fødevarestyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
247
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0246.png
DELMÅL 12.2.
BRUG OG HÅNDTÉR NATURRESSOURCER BÆREDYGTIGT
Dansk målepunkt 12.2.i.
Andel af danske landbrugsarealer udlagt
som økologi og pløjefri drift
Begrundelse
To tredjedele af Danmarks areal er landbrugsareal, og
driften af landbruget har indflydelse på natur og miljø i
Danmark. Det er derfor relevant at måle, hvordan land-
bruget drives. Ved økologisk drift forsøger man at mini-
mere aftrykket på naturen ved blandt andet ikke at bruge
kunstgødning. Pløjefri drift er en fællesbetegnelse for
driftsmetoder, hvorved man forsøger at minimere arbejds-
og energiindsatsen ved jordbearbejdning. Dette indebærer,
at afgrøden etableres ved ingen eller kun overfladisk
bearbejdning, herunder uden brug af plov. Disse to
driftsmetoder er eksempler på landbrugsdrift, der i højere
grad end konventionel landbrugsdrift tager hensyn til natur
og miljø. Det foreslåede danske målepunkt opgøres som
andelen af økologisk og pløjefri drift i forhold til det
samlede danske landbrugsareal.
Tendens
Fra 2015 til 2019 steg andelen af økologisk drift 2,4
procentpoint, så 8,3 procent af det samlede landbrugs-
areal i 2019 udgjordes af økologisk drift. Pløjefri drift
steg fra 10,8 procent i 2016 til 13,6 procent i 2018.
Baseline
Figur 167
Andel af danske landbrugsarealer udlagt til økologisk
og pløjefri drift
Økologisk drift
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
2019
5,9%
5,9%
13,6%
13,6%
Pløjefri drift
10,8%
10,8%
8,3%
8,3%
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af danske landbrugsarealer udlagt som økologisk og pløjefri drift i
perioden 2015-2019. Andelen af pløjefri drift er ikke opgjort for 2015, 2017 og 2019. Andelen for 2017
er beregnet som gennemsnittet af andelene i 2016 og 2018.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
248
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0247.png
Dansk målepunkt 12.2.ii.
Mængde CO2e-udledning fra fødevare-
produktionen
Begrundelse
I EU står fødevareproduktionen for omkring en fjerdedel af
EU-medlemslandenes samlede udledning af CO2-
ækvivalenter (CO2e). Den største udledning fra fødevare-
produktionen stammer fra primærproduktionen, især
landbrugets kvæg- og svineproduktion. Landbrugsproduk-
tionen udleder drivhusgasser som metan (CH4) og
lattergas (N2O). Udover den klimabelastning, der er knyttet
til produktionen i landbruget, bidrager især energiforbruget
fra forarbejdning, transport, køling og opvarmning til
fødevarernes samlede klimabelastning. Det er derfor
relevant at følge udviklingen i Danmarks udledning af
drivhusgasser fra fødevareproduktionen, da vi herved kan
belyse, om Danmark bliver bedre til at producere fødevarer
bæredygtigt.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som fødevare-
sektorens udledning af CO2e per 1 mio. kr. markedsværdi.
Opgørelsen indikerer, om Danmark løbende bliver bedre til
at reducere CO2e-udledningen per output-enhed opgjort
som 1 mio. kr. markedsværdi.
Tendens
I 2019 udledte fødevaresektoren cirka 99 ton CO2e per
1 mio. kr. markedsværdi. Det er ikke muligt ud fra det
nuværende datagrundlag at konkludere nærmere på
variationerne fra 2015 til 2017.
Baseline
Figur 168
Fødevaresektorens udledning af CO2e per
1 millioner kroner i markedsværdi
Ton CO2e per 1 million
kroner i markedsværd
102
101
100
99
98
97
96
95
97,1
97,1
98,9
98,9
2015
2015
2016
2016
2017
2017
Note:
Figuren viser udviklingen i fødevaresektorens samlede udledning af drivhusgasser, inklusive CO2
fra afbrænding af biomasse, per 1 mio. kr. markedsværdi. Den samlede udledning af drivhusgasser opgø-
res i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis
metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra
Intergovenrmental
Panel on Climate Change
(IPCC). Målepunktet dækker udledningen fra dansk produktion og viser både
udledning fra den direkte og indirekte produktion af fødevarer. Data er fra perioden 2015-2017. De
bagvedliggende data (emissionsregnskab på mest detaljerede brancher) er ikke offentliggjort for 2018
og 2019 endnu.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
249
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0248.png
Dansk målepunkt 12.2.iii.
Placering af
Earth Overshoot Day
Begrundelse
Earth Overshoot Day
er den dag på kalenderåret, hvor det
er beregnet, at den danske befolkning har forbrugt den
mængde ressourcer, som planeten kan gendanne på ét år.
Det er derfor et mål for, i hvor høj grad vores forbrug er i
balance med jordens bæreevne.
Danmark har både et direkte arealforbrug og et indirekte
arealforbrug via forbrug af varer og tjenester. Det indirekte
forbrug inkluderer CO2, og drivhusgasserne fra det
menneskelige forbrug konverteres til det areal skov, der
ville skulle til for at absorbere en tilsvarende mængde CO2.
Arealforbruget stilles op overfor den tilgængelige bio-
kapacitet – altså hvor mange hektar produktivt areal, der
er tilgængeligt, per person på globalt plan. Hvis Danmark
forbruger et større areal end det, der er tilgængeligt per
dansker, lægger vi beslag på flere af jordens ressourcer,
end den kan nå at regenerere.
Hvis man sammenligner Danmarks arealforbrug per
person med den globale tilgængelige biokapacitet, får
man et udtryk for, hvor mange jordkloder der ville skulle til,
hvis hele verden havde et forbrug som den gennemsnitlige
danskers. Den inverse værdi af antallet af jordkloder
indikerer hvor mange år (eller måneder) der går, før
danskerne har brugt den mængde ressourcer, der er
tilgængelig per år, hvis alle levede som den gennemsnitlige
dansker. Det foreslås som dansk målepunkt at opgøre
antal forbrugte jordkloder og
Earth Overshoot Day
for at
belyse, i hvor høj grad danskernes forbrug er bæredygtigt
inden for planetens grænser.
Tendens
I 2019 var Danmarks
Earth Overshoot Day
29. marts.
I perioden 2015-2019 har Danmarks
Earth Overshoot Day
svinget mellem den 24. marts og den 11. april. Målt på
antal forbrugte jordkloder er antallet tilsvarende faldet
fra 4,4 i 2015 til 4,2 i 2018.
Baseline
Figur 169
Antal jordkloder danskerne forbruger på et år
Antal
5
4
3
2
1
0
4,4
4,4
4,2
4,2
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i det antal jordkloder, det ville kræve at understøtte hele verdens forbrug
og levestandard inklusive drivhusgasudledning, hvis alle i verden levede som den gennemsnitlige dansker.
Data er fra perioden 2015-2018.
Kilde:
Verdensnaturfonden og
Global Footprint Network
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Figur 170
Danmarks
Earth Overshoot Day
2015
2016
2017
11. april
2018
2019
24. marts 28. marts
28. marts 29. marts
Note:
Figur 172 viser udviklingen i den dato, hvor Danmark har overskredet det forbrug jordkloden kan
understøtte på et år, hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker i perioden 2015-2019.
Kilde:
Verdensnaturfonden og
Global Footprint Network
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
250
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0249.png
DELMÅL 12.3.
HALVÉR DET GLOBALE MADSPILD PER PERSON
Dansk målepunkt 12.3.i.
Mængde madspild per husstand
Begrundelse
I Danmark smides mere end 700.000 ton mad ud hvert år,
der kunne være spist
1
. Der er stor CO2-udledning og
miljømæssige konsekvenser forbundet med fødevare-
Kilo
produktionen, og derfor er det vigtigt at reducere mad-
1,2
spild. Madspild defineres som indkøbte og/eller tilberedte
fødevarer, der kunne være spist, men som i stedet er blevet
1
smidt ud. Dette kan eksempelvis være fødevarer, der er
blevet dårlige, eller hvor datomærkningen er overskredet,
0,8
eller madrester, der ikke bliver spist. Danske husholdninger
står for cirka en tredjedel af madspildet, ifølge Miljø- og
0,6
Fødevareministeriets rapport ’Kortlægning af sammen-
sætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk
0,4
affald fra husholdninger’ fra 2018. Det er derfor relevant at
følge udviklingen i husholdningernes madspild i Danmark.
0,2
Enfamilieboliger og etageboliger udgør cirka 99 procent
af boligerne i Danmark. Ved at opgøre madspildet på
etageboliger og enfamilieboligers madspild fås en
0
indikation af, om danske husholdninger bliver bedre til at
reducere madspild, og hvilke typer husstande, der smider
mest mad ud. Det foreslåede danske målepunkt opgøres
som mængde madspild fra enfamilieboliger og etage-
boliger per år.
Af disse årsager er det relevant at måle på andelen af
personer i den arbejdsdygtige alder, der er på offentlig
forsørgelse, det vil sige som modtager en form for
indkomsterstattende ydelse. Målepunktet kan opgøres
efter ydelsestype, da ydelsestyper blandt andet belyser
årsagerne til den manglende arbejdsmarkedstilknytning
og omfanget af passiv og langvarig forsørgelse.
Tendens
Fra 2011 til 2017 er der sket et fald på 24 procent i
madspildet per person i etageboliger, mens der for
enfamilieboliger observeres en mindre stigning.
Baseline
Figur 171
Gennemsnitlig madspild per person per uge for
enfamilieboliger og etageboliger
Kilo
Kilo
1,2
1,2
2011
1,14
1,14
2011
2017
2017
2011
20
1,14
0,86
1,0
1
1
0,81
0,8
0,6
0,8
0,6
0,4
0,81
0,83
0,81
0,83
0,83
0,86
0,86
0,4
0,2
0,0
0
0,2
Enfamiliebolig
Etagebolig
Note:
Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige mængde madspild i kilo per uge for enfamilieboliger
0
og etageboliger i 2011
Enfamiliebolig
og 2017. Kortlægningen foretages ikke årligt, men forudsættes at blive gennemført
Etagebolig
Enfamiliebolig
Etagebolig
med en relativ fast kadence.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
1
Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”. Tal fra 2015.
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
251
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0250.png
Dansk målepunkt 12.3.ii.
Mængde madspild fra danske sektorer
Begrundelse
Baseline
Figur 172
Madspild i danske sektorer
I Danmark smides mere end 700.000 ton mad ud hvert år,
2
der kunne være spist . Danske virksomheder, organisationer
Madspild andre sektorer Detailbranchen Restaurations- og
og forskellige brancher arbejder i stigende grad med at
Madspild andre sektorer Detailbranchen Restaurations- og hotelbranchen Institutioner og storkøkkener
1.000 ton
reducere madspild, da det belaster miljøet, og da der kan
Madspild andre sektorer Detailbranchen Restaurations- og hotelbranchen Institutioner og storkøkkener
1.000 ton
1.000
ton
1.000
ton
300
være økonomiske gevinster ved at udnytte alle fødevarer.
300
300
250
200
150
100
50
0
260
Det er relevant at opgøre udviklingen i madspild i de
250
forskellige danske sektorer, herunder primærproduktion,
husholdninger, fødevareindustrien og servicesektoren,
223
heriblandt restaurations- og hotelbranchen,
200
institutioner
og storkøkkener samt detailbranchen. Derved fås en
indikation af, hvilke sektorer, der formår at reducere
150
madspildet hurtigst, og hvilke initiativer, der virker over tid.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som mængden
100
af madspild per år fordelt på sektorer.
Tendens
Ud af det årlige madspild i Danmark udgør husholdninger
0
størstedelen med cirka 36 procent i 2015. Dette er
Servicesektoren
vist i
målepunkt 12.3.i. Derefter følger detailbranchen med
cirka 23 procent af madspildet, fødevareindustrien med
19 procent og primærproduktion med 14 procent, mens
institutioner og storkøkkener samt restaurations- og
hotelbranchen hver udgør 4 procent.
50
250
260
223
31
29
260
223
200
150
100
133
163
100
100
50
133
100
Servicesektoren
Primærproduktion
Husholdninger
Fødevareindustrien
Note:
Figuren viser mængden af madspild i forskellige sektorer i 2015. Der foreligger ikke valide og
Servicesektoren
Primærproduktion
sammenlignelige data for 2016 og frem. Inkluderingen af målepunktet som et hovedforslag forudsætter
Fødevareindustrien
at
Primærproduktion
med
Husholdninger
denne opgørelse udarbejdes
en relativ fast kadence
Kilde:
Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet og Miljøstyrelsen
0
Husholdnin
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
2
Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”. Tal fra 2015.
252
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0251.png
DELMÅL 12.4.
HÅNDTÉR KEMIKALIER OG AFFALD ANSVARLIGT
Dansk målepunkt 12.4.i.
Andel af eksporteret farligt affald,
der ikke håndteres korrekt
Begrundelse
Håndteringen af affald er kritisk for at sikre korrekt
genanvendelse eller bortskaffelse på en miljørigtig måde.
Det er ikke alt affald, der produceres i Danmark, der også
behandles i Danmark. En stor del eksporteres til behand-
ling i udlandet. Farligt affald er affald, der har farlige
egenskaber på grund af indhold af farlige stoffer, og det
kan være sundhedsskadeligt, skadeligt for miljøet,
brandfarligt, ætsende eller giftigt. Hvis eksporteret affald
fra Danmark ikke håndteres korrekt af modtagerlandet,
kan det således have betydelige konsekvenser for såvel
miljøet som menneskers sundhed. Det er derfor relevant
at opgøre, om dansk farligt affald eksporteres korrekt efter
gældende regler. Når farligt affald skal sendes fra
Danmark til et andet land, skal det anmeldes til Miljø-
styrelsen, og transporten må kun ske med myndigheder-
nes godkendelse. Miljøstyrelsen og politiet gennemfører
løbende stikkontroller af affald, der krydser den danske
grænse.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som andelen
af det eksporterede danske farligt affald, der ikke hånd-
teres korrekt. Målepunktet er ikke et bevis for, at det farlige
affald ikke håndteres korrekt, når det ender hos slutmod-
tageren, men målepunktet kan give en indikation af
kontrollen med og styringen af det farlige affald, der
sendes ud af Danmark.
Tendens
Andelen af overtrædelser faldt fra 14 procent i 2018 til
cirka 10 procent i 2019.
Baseline
Figur 173
Andel eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret
korrekt
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2018
2019
14%
14%
10%
10%
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt i
perioden 2018-2019. Det forventes, at data også findes for perioden 2015–2017, men adgang til dette har
ikke været mulig inden projektets afslutning.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
253
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0252.png
DELMÅL 12.5.
REDUCÉR AFFALDSMÆNGDEN BETYDELIGT
Dansk målepunkt 12.5.i.
Mængde produceret affald
Begrundelse
At forhindre materialer i at blive til affald er et centralt
element i cirkulær økonomi og affaldshierarkiet, der begge
er hjørnesten i dansk miljøpolitik. Et centralt trin i affalds-
hierarkiet er at forebygge, at materialer bliver til affald.
Det øger ressourceanvendelsen, det reducerer presset på
affaldssystemet, det reducerer affaldets miljøbelastning,
og det er samfundsøkonomisk billigere. Det er derfor
relevant at opgøre, om Danmark formår at forebygge
affaldsproduktion og derved reducere mængden af
produceret affald. Det foreslåede danske målepunkt
opgøres som årlig mængde produceret affald i Danmark
eksklusive jord. Ved at måle den totale mængde produceret
affald – og ikke mængde produceret affald i forhold til
indbyggertal eller økonomisk aktivitet – bliver det klarlagt,
om Danmark som samfund generelt forøger eller reducerer
sit ressourceforbrug.
Tendens
Den samlede mængde affald, eksklusive jord, steg 5,7
procent fra 2015 til 2017, så den samlede affaldsproduk-
tion i 2017 var 11,7 mio. ton. Husholdningernes affalds-
produktion steg 1,5 procent i perioden til 3,5 mio. ton i
2017. Erhverv og anden service steg 7,5 procent til 8,2 mio.
ton i 2017. Sektorerne bygge og anlæg samt handel og
transport mv. forårsagede, at den samlede affalds-
produktionen steg med cirka 73 procent.
Baseline
Figur 174
Produceret affald
Millioner ton
Millioner ton
ton
Millioner
14
14
12
12
10
Total
Husholdninger
Husholdninger
Erhverv og anden service
anden service
Total
Total
Husholdninger
Erhverv og anden service
Erhverv og
12
14
12
10
8
6
3
3
11
11
12
11
11
8
12
12
10
8
6
8
8
8
8
3
8
8
8
4
6
4
2
0
3
2
4
0
3
2015
2016
2017
3
3
2
0
2015
2016
2017
2015
2016
2017
Note:
Figuren viser udviklingen i mængden af produceret affald, fordelt på husholdninger og erhverv og
anden service i perioden 2015-2017. Gruppen erhverv og anden service omfatter landbrug, skovbrug og
fiskeri, råstofindvinding, industri, forsyningsvirksomhed, bygge og anlæg, handel og transport mv., informa-
tion og kommunikation, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme,
erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed samt kultur og fritid. Tendensen for
erhverv og anden service er beskrevet nærmere i figuren nedenfor. Affaldsregnskabet for 2018 udkommer
senere i 2020.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Figur 175
Produceret affald fordelt per branche
1.000 ton
1.000 ton
1.000 ton
5.000
5.000
4.500
4.500
3.500
3.500
3.000
Servicebranchen
erhverv
Servicebranchen
Industri
Industri
Bygge og anlæg
anlæg
Bygge og anlæg
Andet
Andet erhverv
Servicebranchen
Industri
Bygge og
Andet erhverv
4.479
4.479
4.479
5.000
4.168
4.168
4.500
4.000
4.000
4.000
3.500
3.000
3.000
2.500
2.500
2.500
2.000
2.000
2.000
1.500
1.500
1.000
1.500
1.000
500
1.000
500
0
500
0
0
4.168
4.168
4.479
1.988
2.093
1.988
1.988
1.988
1.227
2.093
2.093
2.093
1.227
1.227
1.227
404
1.082
2015
1.082
1.082
1.082
389
389
389
389
404
404
404
2015
2015
2016
2016
2016
2017
2017
2017
Note:
Figuren viser udviklingen i mængden af produceret affald fordelt på servicebranchen, industri,
bygge og anlæg og andet erhverv i perioden 2015-2017. Servicebranchen omfatter information og
kommunikation, erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur og fritid.
Andet erhverv omfatter handel og transport, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning
af erhvervsejendomme. Affaldsregnskabet for 2018 udkommer senere i 2020.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
254
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0253.png
Dansk målepunkt 12.5.ii.
Mængde affald, der genanvendes,
forbrændes, og deponeres
Begrundelse
Det har været dansk miljøpolitik i årtier at flytte affald fra
bortskaffelse til nyttiggørelse, genanvendelse og genbrug,
og de senere år er der opstået et øget fokus på forebyg-
gelse af affald. Det er godt for ressourceudnyttelsen,
miljøet og samfundsøkonomien.
Historisk har vi i Danmark haft en lav deponeringsrate
sammenlignet med andre lande i henholdsvis Norden og
Vesteuropa. Dette skyldes i høj grad, at fjernvarmeproduk-
tionen har skabt en efterspørgsel på affald, der ellers ville
være blevet deponeret. I den bæredygtige omstilling er det
en politisk ambition, at en højere andel af affaldet gen-
anvendes frem for at blive afbrændt. Det er derfor relevant
at opgøre, hvordan affald behandles. Det foreslåede
danske målepunkt opgøres som mængden af affald,
der henholdsvis genanvendes, forbrændes og deponeres.
Målepunktet viser dermed, i hvor høj grad Danmark formår
at skubbe affaldet opad i affaldshierarkiet.
Tendens
Fra 2015 til 2017 er deponi faldet 7 procent, forbrænding er
steget 10 procent, og genanvendelse er steget 5 procent.
I 2017 blev 0,4 mio. ton affald deponeret, svarende til 3,5
procent af den samlede affaldsmængde. I 1985 blev
omkring 39 procent af affaldet deponeret.
Baseline
Figur 176
Total mængde genanvendelse, forbrænding og
deponering af affald
Millioner ton
9
9
8
8
7
6
7
5
6
4
3
2
1
8
Millioner ton
Genanvendelse
Genanvendelse
Forbrænding
Forbrænding
8
Deponering
Deponering
8
8
8
8
5
4
3
1
0
3
3
3
0
0
3
3
2
0
0
0
2015
2016
2017
0
2015
2016
2017
Note:
Figuren viser udviklingen i mængden af affald fordelt på affaldsfraktionerne til genanvendelse,
forbrænding og deponering i perioden 2015-2017. Affaldsregnskabet for 2018 udkommer senere i 2020.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
255
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0254.png
Dansk målepunkt 12.5.iii.
Forbrug af emballage
Begrundelse
Emballage – og især plastemballage – har et særskilt
fokus i befolkningen og hos politikerne. Det er primært
emballageaffald, der flyder som affald på offentlige
arealer, og husholdningerne er blevet opmærksomme på
mængderne af emballageaffald som følge af blandt andet
øget affaldssortering i husstandene.
Emballage er som udgangspunkt nyttigt, da emballage
blandt andet beskytter produkter, så de ikke går i stykker
under transport, og det forlænger fødevarers holdbarhed.
Emballage benyttes også som indpakning for at fremvise
produkters egenskaber til gavn for virksomheder og
forbrugere. Fokus har samlet sig om ressourceforbruget i
fremstillingen af emballage og håndteringen af emballage i
affaldssystemet. Derfor har EU stillet krav om indførelse af
udvidet producentansvar for emballage og samtidigt stillet
krav om 65 procent genanvendelse af alt emballageaffald i
2025 og 70 procent i 2030. Fokus er også på at reducere
materialemængden i visse emballager og på helt at
erstatte nogle emballageprodukter – for eksempel plast
og metal – med emballageprodukter, der kræver mindre
ressourceforbrug at producere og genanvende. Det
foreslås som dansk målepunkt at opgøre tilgangen af
emballage opgjort på emballagetyper glas, plast, papir
og pap, jern og metal samt træ og andet.
Tendens
Fra 2015 til 2017 er mængden af emballage af papir
og pap steget 15 procent og var i 2017 på 434.000 ton.
Fra 2016 til 2017 faldt mængden af plastemballage
cirka 7 procent.
Baseline
Figur 177
Tilgangen af emballage fordelt på emballagetyper
Glas
Glas
Plast
Plast
Papir og
Papir og pap
pap
Jern og
Jern og metal
metal
Træ
Træ
Andet
Andet
1.000 ton
1.000 ton
500
500
450
450
400
400
350
350
300
250
200
150
100
377
377
434
434
300
250
200
150
100
0
197
160
107
197
160
107
201
151
135
201
151
135
50
50
0
34
7
34
42
8
2015
7
2015
2016
2016
2017
42
8
2017
Note:
Figuren viser udviklingen i tilgangen af emballagetyperne glas, plast, papir og pap, jern og metal
samt træ i perioden 2015-2017. Der måles i dag ikke på forbruget af emballage og dermed emballagen i af-
faldssystemet et givent år. I stedet opgøres tilgangen af emballage et givent år, hvilket vil sige mængden af
emballage, som virksomhederne markedsfører. Tilgangen af emballage er en approksimation til forbruget
af emballage. Der foreligger endnu ikke data for 2018 og 2019.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
256
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0255.png
DELMÅL 12.6.
MOTIVÉR VIRKSOMHEDER TIL AT AGERE BÆREDYGTIGT
Dansk målepunkt 12.6.i.
Antal grønne jobs
Begrundelse
Virksomhederne spiller en central rolle i omstillingen til en
mere bæredygtig produktion. Det gælder både virksom-
hedernes arbejde med egen bæredygtighed og nogle
virksomheders arbejde med at rådgive andre om bæredyg-
tighed. Danske virksomheder er blandt verdens førende
indenfor udvikling og levering af grønne energi- og
miljøteknologier til at understøtte en grøn omstilling.
Virksomhedernes arbejde kan overordnet kategoriseres
til at være inden for henholdsvis miljøbeskyttelse og
ressourcebesparelse. Miljøbeskyttelse omfatter blandt
andet beskyttelse af luftkvalitet og klima, spilde- og
regnvandshåndtering, affaldshåndtering og genindvinding
samt beskyttelse af biodiversitet og landskab. Ressource-
besparelse omfatter blandt andet håndtering af vand- og
skovressourcer, produktion af energi fra fornybare kilder,
reduceret energi- og varmeforbrug samt forskning og
udvikling i ressourcebesparelse. Ved at opgøre antal jobs
kategoriseret inden for miljøbeskyttelse og ressource-
besparelse fås en indikation af, hvor stort fokus er, og
hvor stor aktivitet, der er i virksomhederne i relation til
den grønne omstilling. Det foreslåede danske målepunkt
opgøres som antal årsværk beskæftiget i den danske
grønne sektor, der omfatter miljøbeskyttelse og ressource-
besparelse i erhvervsbrancher. Målepunktet skal ses i
sammenhæng med målepunkt 9.2.ii.
Tendens
Fra 2015 til 2018 steg antallet grønne jobs med cirka
8,7 procent, så der i 2018 var cirka 75.000 årsværk
beskæftiget med miljøbeskyttelse og ressource-
besparelse.
Baseline
Figur 178
Antal grønne jobs
Antal i 1.000
Antal i 1.000
Antal i 1.000
80
70
80
70
60
70
50
60
50
40
50
80
60
Miljøbeskyttelse
Ressourcebesparelse
Miljøbeskyttelse
Ressourcebesparelse
Miljøbeskyttelse
Ressourcebesparelse
69
71
69
69
71
71
76
76
76
75
75
75
40
30
40
30
20
30
10
20
20
0
10
10
0
0
2015
2016
2017
2018
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af grønne jobs fordelt på beskæftigelse med miljøbeskyttelse
og ressourcebesparelse i erhvervslivets brancher. Opgørelsen inkluderer dermed ikke grønne jobs i den
offentlige sektor. Data er for perioden 2015-2018, hvor tal for 2018 er foreløbige.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
257
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0256.png
DELMÅL 12.7.
PROMOVÉR BÆREDYGTIGHED I OFFENTLIGE INDKØB
Dansk målepunkt 12.7.i.
Andel økologi i den offentlige sektor
Begrundelse
Kommuner, regioner og statslige institutioner har i større
eller mindre grad en grøn og bæredygtig indkøbspolitik.
Formålet med indkøbspolitikkerne er blandt andet at
minimere miljøbelastningen, fremme markedet for
bæredygtige løsninger og at sætte det rette eksempel for
borgerne og erhvervslivet. Det offentlige køber ind for
omkring 300 mia. kr. om året. Et parameter for bæredyg-
tigheden i det offentliges indkøb er økologi i de offentlige
institutioner og kantiner på offentlige arbejdspladser.
Økologi er et forholdsvis veldefineret og veldokumenteret
område, og det offentlige har i en årrække arbejdet
ambitiøst med at øge det økologiske indkøb. Det
foreslåede danske målepunkt opgøres som udgifter til
økologiske varer i forhold til de samlede udgifter til
foodservice
i den offentlige sektor (benævnt som andel
økologi i den offentlige sektor).
Tendens
Fra 2017 steg andelen af økologi 2 procentpoint, så 21
procent af den offentlige sektors indkøb af føde- og
drikkevarer var økologisk i 2018. Andelen af økologi for
de offentlige institutioner og kantiner på offentlige
arbejdspladser var stort set på sammen niveau.
Baseline
Figur 179
Udgifter til økologiske varer i forhold til de samlede
udgifter til foodservice i den offentlige sektor
30%
27%
24%
21%
18%
15%
12%
9%
6%
3%
0%
2017
2018
19%
21%
Note:
Figuren viser udviklingen i udgifter til økologiske drikke- og fødevarer i forhold til de samlede udgifter
til
foodservice
i den offentlige sektor. Den offentlige sektor inkluderer i denne opgørelse stat, regioner,
kommuner, sociale kasser og fonde. Data er fra perioden 2017-2018. Beregningerne for 2015 og 2016
har ikke været mulige at lave inden projektets afslutning.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
258
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0257.png
DELMÅL 12.8.
GIV ALLE MENNESKER VIDEN OG FORSTÅELSE FOR AT KUNNE LEVE
BÆREDYGTIGT
Dansk målepunkt 12.8.i.
Andel af husholdningernes samlede
affald, der udgøres af restaffald
Begrundelse
Viden om bæredygtighed er en forudsætning for, at den
enkelte kan træffe de rigtige valg. Viden gør det ikke alene,
og der skal også følges op med handling. For at vurdere
om den nødvendige viden også omsættes til handling, er
det relevant at se på et område, som berører den brede
befolkning, hvilket er sortering af husholdningsaffaldet. Det
er et emne, der har bevågenhed i den danske befolkning.
Der er i Danmark en målsætning om at sortere og genan-
vende en øget mængde affald og i den sammenhæng
reducere mængden af restaffald. Myndighederne har
informeret og delt viden herom og løbende oplyst om
skærpede krav. Det foreslåede danske målepunkt opgøres
som andel restaffald i forhold til husholdningernes
samlede affaldsproduktion. Restaffald opgøres som
dagrenovation og lignende, forbrændingsegnet affald og
øvrigt affald i affaldsstatistikken, som ikke er sorteret i
separate materialefraktioner. Målepunktet giver en
indikation af, i hvor høj grad husholdningerne handler ifølge
myndighedernes information om krav og anbefalinger til
sortering af deres affald.
Tendens
Fra 2015 til 2017 faldt andelen af restaffald i forhold til
husholdningernes samlede affaldsproduktion fra 55
procent til 52 procent. Det indikerer, at husholdningerne
er blevet bedre til at sortere affaldet, så en mindre andel af
affaldet ender som restaffald.
Baseline
Figur 180
Andel restaffald i husholdningernes samlede
affaldsproduktion
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
55%
52%
2015
2016
2017
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af restaffald i forhold til husholdningernes samlede affalds-
produktion i perioden 2015-2017. Sorteret affald omfatter organisk affald, inklusive haveaffald, papir
og pap, træ, inklusive emballage og imprægnering, glas, inklusive emballage, jern og metal, inklusive
emballage, plast og dæk samt elektronik, batterier mv. Restaffald opgøres som dagrenovation og
lignende, forbrændingsegnet affald og øvrigt affald. Affaldsregnskabet for 2018 udkommer i 2020.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
259
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0258.png
DELMÅL 12.A.
STYRK UDVIKLINGSLANDENES KAPACITET TIL BÆREDYGTIGT
FORBRUG OG PRODUKTION
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For eksempel er der mod-
taget et konkret forslag om at opgøre udviklingsbistanden
målrettet støtte til mere bæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre i udviklingslandene.
DELMÅL 12.B.
SKAB BEDRE VÆRKTØJER TIL AT OVERVÅGE EFFEKTERNE AF
BÆREDYGTIG TURISME
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper. For eksempel er der
modtaget forslag, der er valgt fra på grund af manglende
datatilgængelighed og kvaliteten af det eksisterende data.
Dette gælder eksempelvis et forslag om at måle antallet af
ferierejser. Dette forslag indgår i listen over øvrige forslag.
260
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0259.png
DELMÅL 12.C.
FJERN MARKEDSFORVRIDENDE STATSSTØTTE TIL FOSSILE
BRÆNDSTOFFER
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For eksempel er der mod-
taget forslag vedrørende størrelsen af danske subsidier
og udgifter til fossile brændstoffer.
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
261
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0260.png
262
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0261.png
VERDENSMÅL 13: KLIMAINDSATS
Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser
Et globalt perspektiv
Verdensmål 13 har fokus på, at der skal handles hurtigt for
at bekæmpe klimaforandringerne og deres konsekvenser
inden 2030. Den globale gennemsnitstemperatur er siden
1880 steget med cirka 0,85
o
C. Den globale opvarmning
forårsager langvarige ændringer i klodens klimasystem,
hvilket truer med uoprettelige skader, hvis der ikke handles
nu. Verdensmål 13 handler blandt andet om at integrere
forebyggelsesindsatser og tiltag mod klimaforandringer i
nationale politikker og strategier såvel som at sikre og
tilpasse sårbare områder mod klimarelaterede risikofaktor-
er, som ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer. Under-
visningen på området skal forbedres, og tidlig varsling
af naturkatastrofer og klimarelaterede hændelser skal
styrkes. Midler til grønne investeringer i udviklingslandene
skal sikres, udledningen af drivhusgasser, der i dag er
mere end 50 procent højere end niveauet var i 1990, skal
minimeres og den globale gennemsnitstemperatur skal
begrænses til 2
o
C over det før-industrielle niveau.
Danmark oplever ekstreme regnhændelser og oversvøm-
melser forårsaget af nedbør. Dette har også store økono-
miske konsekvenser for byer, samfund, kommuner, regioner
og ikke mindst mennesker. Også sundhedsrelaterede risici
er forbundet med ekstreme regnhændelser i Danmark, da
der kan være risiko for sygdomme og infektioner forår-
saget af spildevand, der kommer op på terræn og gader,
når kapaciteten i kloaksystemer ved ekstrem nedbør ikke
kan følge med.
Debatten om verdensmål 13 i en dansk sammenhæng har
i høj grad handlet om, hvordan Danmark formår at tilpasse
sig klimaforandringerne og naturkatastroferne. For
eksempel ved at integrere klimaindsatser i politikker og
processer, i planlægningen af fremtidens byer og i
tilpasningen af de eksisterende byer. De inddragende
aktiviteter har frembragt forslag til, hvordan man kan måle,
om denne tilpasning sker. Derudover sigter andre forslag
til målepunkter på at måle udviklingen i udledningen af
drivhusgasser, der bidrager til klimaforandringerne – ikke
kun de drivhusgasser, der udledes lokalt i Danmark, men
også de drivhusgasser som Danmark bidrager til udled-
ningen af i andre lande som konsekvens af eksempelvis
produktion af materialer i andre lande.
Et dansk perspektiv
Klimaforandringer og naturkatastrofer er fænomener,
der forekommer over hele kloden, også i udviklede lande
som Danmark. Lande rundt om i verden vil opleve klima-
forandringerne på forskellig vis og i forskellig styrke.
Danmark har de sidste par år mærket, hvordan den globale
opvarmning giver mere voldsomt vejr. Temperaturen i
Danmark er steget med 1,5
o
C siden 1873. I samme
periode er nedbøren steget med 15 procent, og vind-
forhold, vandstande og grundvand har også ændret sig.
I Danmark opleves eksempelvis et stigende grundvands-
spejl. Havvandsstigninger er en særlig udfordring for de
danske kystnære byer, der samtidig ofte er meget attrak-
tive og dyre bosteder. Foruden havvandstigninger er
vandløbsoversvømmelser og opstuvninger i kloakker
i boligområder forårsaget af vejrforhold også kendte
konsekvenser af klimaforandringerne.
Danske målepunkter
Tabel 13 på næste side indeholder en kort præsentation af
de i alt seks forslag til nye danske målepunkter og desuden
21 øvrige forslag til danske målepunkter for verdensmål 13
fordelt på fem delmål. De respektive forslag til nye danske
målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 13: Klimaindsats
263
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0262.png
Tabel 13. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 13
DELMÅL 13.1.
STYRK MODSTANDSKRAFT OG TILPASNINGSEVNEN TIL KLIMARELATEREDE
KATASTROFER
Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande skal styrkes.
FN indikator(er):
13.1.1. Antallet af døde, forsvundne
personer og personer, som er berørt
af katastrofe pr. 100.000 indbyggere
13.1.2. Antal af lande med nationale
og lokale strategier for katastrofe-
risikohåndtering
13.1.3. Andel af lokale regeringer,
der har vedtaget og implementeret
lokale strategier for at nedbringe
katastroferisikoen i overensstem-
melse med nationale strategier for
at nedbringe katastroferisiko
Forslag til danske målepunkter:
13.1.i. Klimascenarie for materielle
skader i forbindelse med over-
svømmelse og erosion
13.1.ii. Antal erstatninger og
erstatningspræmier udbetalt i
forbindelse med ekstremt vejr
13.1.iii. Varslingskvalitet ved
ekstremt vejr
Øvrige forslag:
• Antal grunde, som ligger placeret i
såkaldte bluespot områder med
risiko for grundvandsstigning,
stormflod eller vandløbsstigning
• Antal grunde, der ligger placeret i
en zone, hvor grundvandet står
tæt på overfladen, for eksempel
1 m fra overfladen
• Kilometer infrastruktur, der ligger
placeret i et såkaldt
bluespot
• Kilometer infrastruktur, der ligger
placeret, hvor grundvandet står
tæt på overfladen for eksempel
1 m fra overfladen. Opgøres per
region
• Andel af den danske kyst-
strækning, der er kystsikret/
kystbeskyttet. Opdeles i
sandfodring og fast kystsikring.
Inddeles om muligt efter dige-
højde samt om der er sluser
eller pumper
• Multifunktionel udnyttelse af
arealer, som kan indsamle
vandmængder, hvis det bliver
nødvendigt
• Måling af modellernes præcision,
det vil sige om der er sammen-
hæng mellem måling og hvad der
sker i virkeligheden
• Måling af metrologernes varslings-
præcision, det vil sige om der er
sammenhæng mellem varsling,
og hvad der sker i virkeligheden
DELMÅL 13.2.
INDBYG TILTAG MOD KLIMAFORANDRINGER I NATIONALE POLITIKKER
Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.
FN indikator(er):
13.2.1. Antal af lande, der har
meddelt en etablering eller
igangsætning af en integreret politik/
strategi/plan, der øger deres evne til
at tilpasse sig de negative virkninger
af klimaforandringerne og som
fremmer modstandsdygtighed
overfor klimaændringer, og udvikling
af lav udledning af drivhusgasser på
en måde, der ikke truer fødevare-
produktion (herunder en national
tilpasningsplan, et nationalt bestemt
bidrag, national kommunikation,
toårig opdateret indberetning eller
andet)
Forslag til danske målepunkter:
13.2.i. Danmarks samlede udledning
af drivhusgasser
Øvrige forslag:
• Andel kommuner, der har en
bæredygtighedsstrategi herunder
hvor stor en andel af danske
kommuner som stiller krav til
bæredygtighedscertificering i
lokalplaner, byområder og byggeri
• Kommunale planer for klima-
indsats og procent opnået
reduktion
• Andel af danske kommuner og
regioner, der tilpasser digehøjde
ved ændringer i årlig vandstand
og bølgestyrkemønstre
• Fordelingen af ejendomme på
energiklasser, herunder opdelt på
ejerforhold, alder på bolig og
almen bolig
• Udledning af fossile brændstoffer
i forbindelse med import af varer
til Danmark
264
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0263.png
DELMÅL 13.3.
OPBYG VIDEN OG KAPACITET TIL AT IMØDEGÅ KLIMAFORANDRINGER
Undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet skal forbedres ift. modvirkning, tilpasning,
skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændringer.
FN indikator(er):
13.3.1. Antal af lande, der har
integreret modvirkning, tilpasning,
begrænsning af skaderne og tidlig
varsling i læseplaner på både grund-,
mellem- og højuddannelsesniveau
13.3.2. Antal af lande, der har
meddelt en styrkelse af den
institutionelle, systematiske og
individuelle kapacitetsopbygning
til at gennemføre tilpasning,
modvirkning og teknologioverførsel,
og udviklingstiltag
Forslag til danske målepunkter:
13.3.i. Udvikling i befolkningens
holdning til klimaforandringerne
Øvrige forslag:
• Antal UNESCO Verdensmålsskoler,
antal skoler, der er med i
verdensmålscertificeringen 2030
Skoler, og antal Grønt Flag-skoler
• Andel af pensum i grundskolens
fag, der handler om klima-
forandringer og klimatilpasning
DELMÅL 13.A.
IMPLEMENTÉR FN’S RAMMEKONVENTION OM KLIMAFORANDRINGER
De udviklede landes forpligtelse, som underskrivere af FN’s Rammekonvention om Klimaændringer, skal indfris, til målet
om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD årligt inden 2020 fra alle kilder, for at imødekomme udviklingslandenes behov
for meningsfulde modvirkningstiltag og gennemskuelighed ved gennemførelse, og Den Grønne Klimafond skal kapital-
iseres snarest muligt.
FN indikator(er):
13.a.1. Mobiliseret beløb i USD om
året mellem 2020 og 2025 underlagt
forpligtelsen om at mobilisere 100
mia. USD
Forslag til danske målepunkter:
13.a.i. Danmarks reduktion af
drivhusgasser for at nå målet om en
reduktion på 70 procent i forhold til
1990
Øvrige forslag:
• Antal arbejdsgrupper med dansk
deltagelse
• Andel af møder med danske
repræsentationer til stede
• Andel som Danmark har
mobiliseret af vores “fair andel”
• Fordeling af udviklingsmidler til
modvirkning og tilpasning i
forhold til Paris-aftalen
DELMÅL 13.B.
STYRK KAPACITETEN TIL EFFEKTIV HÅNDTERING AF KLIMAFORANDRINGER
Der skal fremmes mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til
klimaændringer i de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale
og marginaliserede samfund.
FN indikator(er):
13.b.1. Antal af mindst udviklede lande
og små østater, der modtager
specialiseret støtte, og størrelsen af
støtte, herunder til finansiel, teknologisk
og kapacitetsopbygning, til at øge
kapaciteten til effektiv planlægning og
forvaltning, som relaterer sig til
klimaændringer, herunder med fokus
på kvinder, unge samt lokale og
marginaliserede samfund
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret danske
målepunkter til supplering af FN’s
globalt gældende indikatorer, som
opfylder projektets metodiske
principper, og som ikke måler på
ressourceinput alene. En række
forslag vedrører dog prioriteringen af
udviklingsbistanden i form af
andelen af midler, der er målrettet
initiativer til opfyldelse af delmålet.
Grundet manglende datatilgænge-
lighed er disse kategoriseret som
øvrige forslag
Øvrige forslag:
• Andel af udviklingsbistanden, der
går til klimarelaterede foranstalt-
ninger og med henblik på at øge
kapaciteten til effektiv planlæg-
ning og forvaltning
• Andel af offentlig støtte til klima-
relaterede foranstaltninger i de
mindst udviklede lande og
udviklingsøstater
Verdensmål 13: Klimaindsats
265
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0264.png
DELMÅL 13.1.
STYRK MODSTANDSKRAFT OG TILPASNINGSEVNEN TIL
KLIMARELATEREDE KATASTROFER
Dansk målepunkt 13.1.i.
Klimascenarie for materielle skader
i forbindelse med oversvømmelse
og erosion
Begrundelse
Middelvandstanden ved Danmarks kyster forventes at
være steget mellem 0,3 og 0,6 meter ved udgangen af
dette århundrede, og med flere og kraftigere storme kan
der forventes betydelige materielle skader som følge af
oversvømmelse og erosion. De valg, som kommuner, stat,
virksomheder og borgere træffer i dag for at tilpasse os
klimaforandringerne, har betydning for skadevirkningen
af fremtidige oversvømmelser og erosioner. Det er derfor
relevant at opgøre de forventede skadevirkninger i
fremtiden, så de nødvendige tiltag kan iværksættes i tide.
Kystdirektoratet modellerer hvert sjette år klimascenarier
for de potentielle omkostninger ved materielle skader ved
oversvømmelse og erosion i arealer af Danmark, der ligger
placeret i et område med risiko for stormflod. Kyst-
direktoratet udarbejder klimascenarier for 50 og 100 år
frem. Det foreslåede danske målepunkt opgøres som de
potentielle omkostninger ved materielle skader for mere
end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelse og
erosion om 50 år.
Tendens
I 2016 opgjorde Kystdirektoratet de potentielle omkostninger
ved materielle skader i 2065 for de danske kommuner. 25
kommuner kunne forvente materielle skadesomkostninger
på over 250 mio. kr. ved erosion, mens 65 kommuner
kunne forvente materielle skadesomkostninger på over
250 mio. kr. ved oversvømmelse.
Baseline
Figur 181
Antal kommuner med forventede omkostninger ved
materielle skader for mere end 250 mio. kr. i forbindelse med
oversvømmelse og erosion i 2065
Antal
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Erosion
Oversvømmelse
25
25
65
65
Note:
Figuren viser antallet af kommuner med forventede omkostninger ved materielle skader for mere
end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelse og erosion i 2065. Den totaløkonomiske skade udgøres
af skader på bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder, husdyr og for virksomheder. Data er fra 2015. Der
foreligger ikke nyere scenarieberegninger, idet klimascenarierne udarbejdes hvert sjette år.
Kilde:
Kystdirektoratet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
266
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0265.png
Dansk målepunkt 13.1.ii.
Antal erstatninger og erstatningspræmier
udbetalt i forbindelse med ekstremt vejr
Begrundelse
Klimaforandringerne fører til flere og kraftigere oversvøm-
melser fra stormflod, vandløbsstigninger og skybrud.
Det rammer hvert år tusindvis af danskere, der oplever
betydelige skader på deres ejendomme, og det påvirker
hvert år forsikringsselskaberne, der udbetaler store
summer i erstatning som følge af disse ekstremvejrsskader.
Det har store økonomiske konsekvenser for borgere og
virksomheder. Det er derfor relevant at opgøre udviklingen
i udgifterne til disse ekstremvejrsskader for at kunne
vurdere samfundets modstandskraft mod og tilpasnings-
evne til mere ekstremt vejr. Det foreslåede danske
målepunkt opgøres som antal skader, der bliver udbetalt
erstatning for i forbindelse med stormskader og vandskader
forårsaget af storm og skybrud, samt størrelsen på de
udbetalte forsikringspræmier.
Tendens
Fra 2015 til 2018 faldt antallet af erstatninger for stormskader
og vandskader. I 2018 blev der udbetalt cirka 14.000
erstatninger til en samlet værdi af cirka 160 mio. kr. Den
gennemsnitlige udbetaling per skade har ligget nogenlunde
konstant i perioden for vandskader forårsaget af skybrud
samt stormskader, mens den har været stigende for
vandskader forårsaget af storm.
Baseline
Antal i 1.000
60
50
40
30
20
Antal i 1.000
55
Stormskader (eksklusive vandskader forårsaget af storm)
Figur 182
Antal erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr
Vandskade forårsaget af storm
Stormskader (eksklusive vandskader forårsaget af storm)
Vandskade, forårsaget af skybrud
55
55
Vandskade forårsaget af storm
Vandskade, forårsaget af skybrud
60
50
40
30
10
20
0
10
0
8
8
10
10
10
5
3
3
8
5
2015
2016
2016
2017
2017
3
1
2018
1
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr i perioden 2015-2018.
Kilde:
Forsikring & Pension
2015
2018
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Figur 183
Erstatningspræmier udbetalt i forbindelse med
ekstremt vejr
Millioner kroner
700
600
Stormskader (eksklusive vandskader forårsaget af storm)
Stormskader (eksklusive vandskader forårsaget af storm)
Vandskader forårsaget af storm
Antal i 1.000
585
585
55
Vandskade
Vandskader forårsaget af skybrud
forårsaget af storm
Vandskade, forårsaget af skybrud
60
50
40
500
400
300
200
181
181
39
39
30
100
20
0
10
5
2015
8
2016
2017
10
2018
3
1
81
81
70
70
7
7
Note:
Figuren viser udviklingen i udbetalte
2016
erstatningspræmier i forbindelse med ekstremt vejr
2018
i perioden
2015
2017
2015-2018.
Kilde:
Forsikring & Pension
0
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 13: Klimaindsats
267
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0266.png
Dansk målepunkt 13.1.iii.
Varslingskvalitet ved ekstremt vejr
Begrundelse
De senere års ekstreme vejrfænomener har for alvor sat
fokus på vigtigheden af at få sikret boligen i tide, hvis det
trækker op til storm eller skybrud. Jo bedre samfund,
borgere, kommuner og regioner kan forberede sig på
ekstremt vejr, jo mere kan skaderne reduceres.
I Danmark er det Danmarks Meteorologiske Institut (DMI),
der har ansvar for at advare samfundet i tilfælde af
ekstremt vejr ved hjælp af vejrvarslinger. DMI beregner
en
symmetric extreme dependency score
(SEDS) som
kvalitetsindeks for deres varslinger, og opgør det årligt på
en skala fra 0 til 100. Scoren beregnes ud fra, hvor gode
DMI har været til at forudsige en længere række vejr-
fænomener i løbet af året. SEDS er et internationalt
anerkendt mål for kvaliteten af varslinger ved ekstremt
vejr, og det giver en indikation af, hvor gode muligheder
samfundet har for at blive forberedt på ekstreme vejr-
fænomener. Det foreslåede danske målepunkt opgøres
som den årlige SEDS fra DMI.
Tendens
Scoren for kvaliteten i DMI’s varslinger om ekstremt vejr, der
opgøres i SEDS, steg fra 82 i 2015 til 90 i 2018 for efterfølgende
at falde til omkring 83 i 2019. 2018 var vejrmæssigt et
specielt år, idet sommeren var varm og tør helt frem til
starten af august, og der derfor kun var få situationer med
kraftig sommerregn, der er svær at forudsige helt præcist.
Baseline
Figur 184
DMI’s
symmetric extreme dependcy score
vedrørende
kvalitet af varslinger ved ekstremt vejr
Symmetric extreme
dependency score (SEDS)
92
90
88
86
84
82
80
78
2015
2016
2017
2018
2019
82
82
83
83
Note:
Figuren viser udviklingen i DMI’s score i henhold til SEDS i perioden 2015-2019. Scoren er beregnet
ud fra, hvor gode DMI har været til at forudsige en række forskellige ekstreme vejrfænomener i løbet af året.
Eksempler på ekstreme vejrfænomener er orkan, storm, kuling, kraftig regn, tæt tåge og forhøjet vandstand.
Varslingskvaliteten bedømmes ud fra en score, der går fra 0 til 100.
Kilde:
Danmarks Meteorologiske Institut
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
268
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0267.png
DELMÅL 13.2.
INDBYG TILTAG MOD KLIMAFORANDRINGER I NATIONALE POLITIKKER
Dansk målepunkt 13.2.i.
Danmarks samlede udledning af
drivhusgasser
Begrundelse
De klimaforandringer, som verden står overfor i dag, er et
resultat af de store mængder drivhusgasser, der er udledt
i atmosfæren. Omfanget af de fremtidige forandringer i
klimaet afhænger af, om vi fortsætter med at udlede disse
drivhusgasser. Selvom Danmarks samlede udledning af
drivhusgasser anslås at udgøre 0,1 procent af den
samlede globale udledning, er det stadig relevant at
opgøre Danmarks udledning, da udledningsniveauet er
et fokusområde for befolkningen, og Danmark som
foregangsland inden for grøn omstilling skal blive ved med
at vise vejen. Når den samlede klimabelastning udregnes,
benyttes målestokken CO2-ækvivalenter, hvorved alle
drivhusgasser, der bidrager til klimaforandringerne,
herunder CO2, lattergas og metan, medregnes. Det
foreslåede danske målepunkt opgøres som udledte
drivhusgasser (CO2-ækvivalenter) for Danmark med
og uden international transport.
Tendens
Udledningen af drivhusgasser fra økonomiske aktiviteter
i Danmark toppede i 2006 og faldt derefter frem til 2015.
I 2016 steg udledningen for første gang i ti år, og det er
fortsat med at stige frem til 2018.
Baseline
Figur 185
Danmarks samlede udledning af drivhusgasser
Millioner
ton
Millioner
ton
Drivhusgasser i alt
i alt
Drivhusgasser
Drivhusgasser i alt ekskl.
alt ekskl. international transport
Drivhusgasser i
international transport
108
120
100
80
60
40
20
60
80
100
120
100
100
100
108
108
65
67
65
65
67
67
40
20
0
0
2015
2016
2017
2018
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, inklusive CO2 fra
afbrænding af biomasse, i perioden 2015-2018. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-
ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metan-
gas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra
Intergovenrmental Panel
on Climate Change
(IPCC). Data er konsistente med data anvendt under målepunktet 9.4.iii.
Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 13: Klimaindsats
269
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0268.png
DELMÅL 13.3.
OPBYG VIDEN OG KAPACITET TIL AT IMØDEGÅ KLIMAFORANDRINGER
Dansk målepunkt 13.3.i.
Udvikling i befolkningens holdning
til klimaforandringerne
Begrundelse
Den danske befolkning spiller en væsentlig rolle i
bekæmpelsen af klimaforandringer. Danskerne kan
stemme på politikere, der vil arbejde for at bekæmpe
klimaudfordringerne, de kan købe flere bæredygtige
produkter, og de kan ændre adfærd i hverdagen og
60%
60%
reducere eget og andres udslip af drivhusgasser. En
væsentlig forudsætning for, at danskerne kan
50%
den
tage
50%
aktive rolle er, at de har den nødvendige viden og holdning
40%
til forandring. Det er derfor relevant at se på danskernes
40%
holdning til klimaforandringer for at kunne vurdere, hvor
30%
aktiv en rolle befolkningen spiller i omstillingen. CONCITO
30%
har siden 2010 spurgt danskerne om deres viden og
20%
20%
holdninger til en lang række klimaspørgsmål. CONCITO
10%
har blandt andet spurgt danskerne om, hvor bekymrede
10%
de er for, at klimaforandringerne vil være til skade for dem
0%
personligt, og om de har gjort noget for at mindske eget
0%
bidrag til udledningen af drivhusgasser. Det foreslåede
danske målepunkt opgøres som svarene på de to spørgs-
mål.
Tendens
I 2018 angav 48 procent af danskerne, at de i høj grad eller
nogen grad var bekymrede for, at klimaforandringerne ville
være til skade for dem personligt. Det er en stigning på 18
procentpoint fra 2015. I samme periode steg andelen af
danskere, som angav, at de havde gjort noget for at
mindske eget bidrag til udledning af drivhusgasser,
med 9 procentpoint.
Baseline
Figur 186
Udviklingen i befolkningens holdning til og handlinger
forbundet med klimaet
Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig personligt?
Hvor bekymret er du for,
Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil
for dig
skade for dig personligt?
at klimaforandringerne vil være til skade
være til
personligt?
Har du gjort noget for at mindske dit e get bidrag til udle dning af drivhusgasser?
Har du gjort noget for at
Har du gjort
dit e get bidrag til udle dning af
til udledning af drivhusgasser?
mindske
noget for at mindske dit eget bidrag
drivhusgasser?
60%
50%
40%
38%
38%
30%
30%
38%
38%
30%
30%
48%
48%
47%
47%
48%
48%
47%
47%
30%
20%
10%
0%
2015
2016
2018
2015
Note:
Figuren viser udviklingen i befolkningens bekymring for konsekvenser af klimaforandringerne og
2016
2018
2015
befolkningens initiativ til at reducere deres eget bidrag til udledning af drivhusgasser. På spørgsmålet
2016
2018
”Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig personligt?” er svarene ”I høj
grad” og ”I nogen grad” sammenlagt, og de udgør andelen i grafen. På spørgsmålet ”Har du gjort noget for
at mindske dit eget bidrag til udledning af drivhusgasser?” udgør svaret ”Ja” andelen i grafen. Data er fra
2015, 2016 og 2018. Fra 2016 gennemføres undersøgelsen hvert andet år.
Kilde:
CONCITO
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
270
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0269.png
DELMÅL 13.A.
IMPLEMENTÉR FN’S RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER
Dansk målepunkt 13.a.i.
Danmarks reduktion af drivhusgasser
for at nå målet om en reduktion på
70 procent i forhold til 1990
Begrundelse
Paris-aftalen blev indgået i december 2015 på COP21-
klimakonferencen i Paris og træder i kraft i 2020. Aftalen
indeholder en målsætning om at begrænse den globale
temperaturstigning til under 2
o
C på verdensplan og om
at arbejde for at begrænse stigningen til 1,5
o
C. Aftalen
forpligter hver af de deltagende lande til at planlægge og
overvåge deres egne tiltag mod global opvarmning. I 2019
vedtog et flertal i Folketinget en klimalov, der stiller krav
om, at den danske befolkning, industri, og landbrug skal
reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i
2030 sammenlignet med 1990. Det betyder, at de 74
millioner ton drivhusgasser, som Danmark udledte i 1990,
skal være reduceret til 22 millioner ton drivhusgas i 2030.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som mængde
udledning af drivhusgasser.
Tendens
På 27 år, fra 1990 til 2017, er Danmarks årlige drivhusgas-
udledning reduceret med knap 32 procent i alt. Danmarks
samlede drivhusgasudledning var i 2017 opgjort til 50,6
mio. ton drivhusgasser. Den resterende del op til målsæt-
ningen om 70 procents reduktion af drivhusgasser skal
nås på under den halve tid, hvis målet skal nås.
Baseline
Figur 187
Udledning af drivhusgasser i Danmark samt vejen
til målet om en reduktion på 70 procent i forhold til 1990
Millioner ton
Millioner ton
80
80
74,1
74,1
74,1
70
70
60
50
40
30
20
10
0
60
50
40
30
20
10
0
1990
2015
2016
22,2
22,2
Faktiske udledning
Faktiske udledning
Vej til 70 procent reduktion i 2030
2030
Vej til 70 procent reduktion i
51,5
51,5
51,5
50,6
50,6
50,6
22,2
2017
2017
2018
2018
2019
2019
2020
2020
2021
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2027
2028
2028
2029
2029
2030
1990
2015
2016
2022
2023
2024
2025
2026
Note:
Figuren viser udviklingen af CO2-ækvivalenter i Danmark fra 1990 til 2017 samt vejen til målet om en
reduktion på 70 procent i forhold til 1990. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-
ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metan-
gas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra
Intergovenrmental Panel
on Climate Change
(IPCC). Opgørelsen i målepunktet følger retningslinjerne i FN’s konvention om klima-
ændringer (UNFCCC) og den underliggende Kyotoprotokol. De danske opgørelser af drivhusgasemissioner
indeholder alle de kilder, der er beskrevet i retningslinjerne fra IPCC. Tallene inkluderer ikke international
søfart og luftfart, danske virksomheders aktiviteter i udlandet samt afbrænding af biomasse.
Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
DELMÅL 13.B.
STYRK KAPACITETEN TIL EFFEKTIV HÅNDTERING AF
KLIMAFORANDRINGER
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er der modtaget en
række forslag vedrørende prioriteringen af udviklings-
bistanden i form af andelen af midler, der er målrettet
initiativer til opfyldelse af delmålet. Grundet manglende
datatilgængelighed er disse fravalgt og i stedet medtaget
i listen med øvrige forslag.
Verdensmål 13: Klimaindsats
271
2030
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0270.png
272
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0271.png
VERDENSMÅL 14: LIVET I HAVET
Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer
Et globalt perspektiv
FN’s verdensmål 14 sætter fokus på at bevare og forbedre
tilstanden i verdens have og sikre bæredygtig brug af de
ressourcer, vi får fra havene. Bæredygtighed i havene
handler om at stabilisere og genoprette økosystemerne og
at reducere forurening og forsuring af havene. Derudover
handler det om en indsats for at genoprette fiskebestande,
reducere (ulovligt) overfiskeri og sikre lige adgang til
havets ressourcer, hvilket især handler om at sikre adgang
for små fiskere og at understøtte lokalsamfund og lokale
erhverv.
En stor del af verdens befolkning lever nær kysterne, og
fiskeriet er en stor kilde til protein i mange samfund. Dog
er overfiskeri, forurening og klimaforandringer kraftigt med
til at reducere den biologiske mangfoldighed i havene, og
bestandene af fisk falder.
økosystem i havet, da kvælstof fremmer algevæksten og
reducerer ilten, og dermed muligheden for liv i havet. Det
samme har den danske livsstil og affaldshåndtering, som
belaster havet gennem forurening. Især mikroplast er en
udfordring i vores nærmiljø. Udslip af kemikalier, drivhus-
gasudledning og andre forurenende kilder er med til at
forandre den kemiske sammensætning i havene, hvilket
igen påvirker forholdene for livet i havene.
Fiskerierhvervet og dets påvirkning af fiskebestanden og
livet generelt i havet har ligeledes været i centrum for
debatten. Et ikke-bæredygtigt fiskerierhverv kan være med
til at reducere kvaliteten af havets økosystem og økosys-
temets evne til at opretholde et bæredygtigt kredsløb,
hvorimod en bæredygtig tilgang til fiskeri og fiskebe-
standen kan sikre et stabilt erhverv, en sikker og god
ernæringskilde, og et havmiljø i balance. Forslagene til
målepunkter har her særligt fokuseret på det bæredygtig
fiskeri og hvor stor en andel af fiskeriet i de danske
farvande, der foregår bæredygtigt. Derudover har flere
fremhævet Danmarks efterlevelse af EU-direktiver og
arbejdet med bæredygtighed i havet gennem for eksempel
certificeringsordninger samt regulering af fiskeriet
gennem kvotesystemet.
Et dansk perspektiv
I et dansk perspektiv handler verdensmål 14 i høj grad om
problemerne med øget forurening af havene og overfiskeri.
Som søfartsnation har Danmark en lang tradition for at
bruge havene til at drive samfundet frem, og vi har
samtidig en indvirkning på havene. Således handler
hovedparten af forslagene til nye danske målepunkter om
at måle forureningens skadelige konsekvenser for
havmiljøet, men også udbredelsen af de stoffer og den
adfærd, der forårsager forureningen. I den forbindelse har
landbrugets indvirkning på havmiljøet været debatteret.
Landbruget skaber en stor kvælstofbelastning for havet og
er med til at påvirke mulighederne for et bæredygtigt liv og
Danske målepunkter
Tabel 14 på næste side indeholder en kort præsentation af
de i alt otte forslag til nye danske målepunkter og desuden
40 øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdens-
mål 14 fordelt på ti delmål. De respektive forslag til nye
danske målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 14: Livet i havet
273
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0272.png
Tabel 14. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 14
DELMÅL 14.1.
REDUCÉR HAVFORURENING
Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af
landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer.
FN indikator(er):
14.1.1. Indeks over kyst overgødskning
(kysteutrofiering) og densiteten af
flydende plastikaffald
Forslag til danske målepunkter:
14.1.i. Mængde af næringsstoffer
i havet
14.1.ii. Antal solgte dæk
14.1.iii. Koncentration af metaller
i havets sediment
Øvrige forslag:
• Koncentration af forurenende
stoffer i fisk
• Nitrat og fosfor tilført årligt og
korrigeret for nedbør
• Kvælstof- og fosfor i havet opdelt
på havområder
• Gennemsnitlig mængde kvælstof i
forbindelse med stikprøve-
målinger i havet nedbrudt på
forskellige danske farvande
• Planteplankton i danske farvande
opgjort på stikprøvebasis
• Gennemsnitlig koncentration af
gift og tungmetaller i forskellige
områder af dansk farvand målt i
både vand og sediment
• Koncentration af farmaceutiske
stoffer i forskellige områder af
dansk farvand
• Koncentration af mikroplast i
forskellige områder af dansk
farvand
• Måling af affald i danske farvande,
eventuelt ved strandtællinger
• Antal forladte fiskeredskaber
• Mængde af affald bragt ind af
fiskere
• Tømning af oliebeholdere på skibe
• Gennemsnitlig iltmængde i havet
nedbrudt på forskellige danske
farvande
• Ændringer i iltniveauet fordelt på
forskellige danske farvande
274
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0273.png
DELMÅL 14.2.
BESKYT OG GENOPRET HAVETS ØKOSYSTEMER
Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå væsentlige negative
indvirkninger, blandt andet ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive
have.
FN indikator(er):
14.2.1. Andel af nationale eksklusive
økonomiske zoner, der administreres
på basis af en økosystemtilgang
Forslag til danske målepunkter:
14.2.i. Omfang af iltsvind i de indre
danske farvande
14.2.ii. Dybdegrænse for ålegræs
i de indre danske farvande
14.2.iii. Udvikling i badevands-
kvaliteten
Øvrige forslag:
• Opfyldelse af EU’s vandramme-
og havstrategidirektiv
• Ændringer i iltniveauet fordelt på
forskellige danske farvande
• Den dybde, hvor 10 procent af
havbunden er dækket af ålegræs
• Antal dyre- og plantearter i havet
• Udvikling i fiskedød i forhold til
referenceniveauet for de tre arter
rødspætte, torsk og sild nedbrudt
på forskellige områder i dansk
farvand
• Udvikling af gydebiomassen i
forhold til referenceniveauet for de
tre arter rødspætte, torsk og sild
nedbrudt på forskellige områder i
dansk farvand
• Antal havarter, der kategoriseres
som “kritisk truet”, “truet” eller
“sårbar” på Rødlisten
• Overvågning af naturtyper,
herunder areal med forskellige
typer rev
• Antal danske farvande, som
opfylder fastlagte målsætninger
under EU’s havrammedirektiv
• Andel farvande med kortlagte
økosystemer
• Andel af flodmundinger og
kyststrækninger, der opfylder de
fastlagte målsætninger under
EU’s vandrammedirektiv
DELMÅL 14.3.
MINIMÉR FORSURING AF HAVENE
Indvirkningen af forsuringen af havene skal minimeres og håndteres, blandt andet gennem øget videnskabeligt
samarbejde på alle niveauer.
FN indikator(er):
14.3.1. Gennemsnitlig surhedsgrad i
havet (pH) målt i henhold til et aftalt
antal repræsentative målestationer
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikator, som
opfylder de metodiske kriterier, og
som adskiller sig væsentligt fra FN’s
indikator. For eksempel er der
kommet forslag til målepunkter
vedrørende opgørelse af den
gennemsnitlige pH-værdi ved indre
farvande, kyster og fjorde.
Øvrige forslag:
Verdensmål 14: Livet i havet
275
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0274.png
DELMÅL 14.4.
GØR FISKERIET BÆREDYGTIGT
Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og
ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder. Der skal implementeres videnskabeligt baserede forvaltningsplaner for
at genoprette fiskebestande hurtigst muligt, og som minimum til niveauer, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet efter
deres biologiske karakteristika.
FN indikator(er):
14.4.1. Andelen af fiskebestande, der
er indenfor deres biologisk
bæredygtige niveauer
Forslag til danske målepunkter:
14.4.i. Andel bæredygtig fangst
Øvrige forslag:
• Efterlevelse af forvaltningsplaner
for kvoterede arter
• Mængde produceret fisk fra
havdambrug, traditionelle
dambrug, FREA-dambrug,
åleopdræt, muslingefarme og
almindeligt fiskeri
• Andel af kvoterede arter for hvilke
der ligger en forvaltningsplan
• Forskellen mellem den faktiske
årlige fangst og den planlagte
fangstmængde i forvaltningsplanen
• Andelen af forvaltningsplaner,
hvori den faktiske fangst
overstiger forvaltningsplanens
fastlagte mængde
• Antal af danske fiskearter, som
har et maksimalt bæredygtigt
udbytte og fiskes op til eller under
denne grænseværdi
• Mængde økologisk opdrættet fisk
i forhold til mængde konventionelt
opdrættet fisk
• Antal årligt registrerede ulovlige
tilfælde af fritidsfiskeri
• Andel af kystfiskeriflåden
certificeret med NaturSkånsom-
mærket
• Andel landet fisk fanget med
(bund)trawl i EU-farvande af
danskregistrerede fartøjer,
eventuelt yderligere nedbrudt på
havområde
• Vægt af fisk fanget inden for
udvalgte fiskearter, hvor størrelsen
indikerer fiskens alder og derved
kan fungere som en indikator for
overfiskeri
DELMÅL 14.5.
BESKYT KYST- OG HAVOMRÅDER
Inden 2020 skal mindst 10 procent af kyst- og havområder være beskyttede, i overensstemmelse med national og
international lovgivning og baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige information.
FN indikator(er):
14.5.1. Dækningsgraden af
beskyttede havområder i forhold
til de samlede havområder
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder projektets metodiske
principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For
eksempel er der kommet forslag til
et målepunkt vedrørende arealet af
fredningsbælter, som er fredede for
fiskeri helårligt.
Øvrige forslag:
276
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0275.png
DELMÅL 14.6.
AFSKAF FISKERISTØTTE, DER MEDVIRKER TIL OVERFISKERI
Inden 2020 skal bestemte former for fiskeristøtte, der forårsager overkapacitet og overfiskeri, forbydes, og støtte, der
bidrager til ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri, skal fjernes, og der skal afstås fra at indføre nye lignende støtte-
ordninger, idet det erkendes, at passende og effektiv speciel- og differentieret behandling af udviklingslande og de mindst
udviklede lande bør være en integreret del af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om fiskeristøtteordninger [c].
FN indikator(er):
14.6.1. Hvert lands fremskridt i
forhold til graden af implementering
af internationale instrumenter, der
har det mål at bekæmpe ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret reelvante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er
der kommet forslag til målepunkter
vedrørende størrelsen af den danske
fiskeristøtte.
Øvrige forslag:
DELMÅL 14.7.
ØG DE ØKONOMISKE FORDELE VED BÆREDYGTIG BRUG AF HAVETS RESSOURCER
Inden 2030 skal de økonomiske fordele øges for små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande, som stammer fra
bæredygtig brug af havets ressourcer, herunder bæredygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme.
FN indikator(er):
14.7.1. Bæredygtigt fiskeri som
procentdel af BNP for små østater
under udvikling, for de mindst
udviklede lande og for alle lande
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Dette
kan primært forklares med
delmålets ordlyd, som direkte
fokuserer på udviklingslande.
Omfanget af bæredygtigt fiskeri i
Danmark er dækket af andre delmål.
Øvrige forslag:
DELMÅL 14.A.
STYRK VIDENSKAB, FORSKNING OG TEKNOLOGI TIL AT GØRE HAVENE SUNDERE
Den videnskabelige viden, forskningskapacitet og overførsel af havteknologi skal øges, idet der tages hensyn til
The Intergovernmental Oceanographic Commission Criteria and Guidelines on the Transfer of Marine Technology,
for at forbedre havenes sundhedstilstand og for at øge havbiodiversitetens bidrag til udviklingen i udviklingslande,
især små østater under udvikling og de mindst udviklede lande.
FN indikator(er):
14.a.1. Andel af det samlede
forskningsbudget der går til forskning
indenfor havteknologi
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel har
der været forslag til målepunkter
vedrørende andelen af statslige
forskningsmidler afsat til forskning
i marin- og fiskeriteknologi. Dette
forslag fremgår af listen over øvrige
forslag.
Øvrige forslag:
• Andelen af statslige forsknings-
midler, som er afsat til forskning
i marin- og fiskeriteknologi,
herunder nye fangstmetoder og
fiskeredskaber, som er mere
bæredygtige for fiskebestanden
og mindsker risikoen for affald
fra fiskeredskaber
Verdensmål 14: Livet i havet
277
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0276.png
DELMÅL 14.B.
STØT SMÅFISKERE
Småfiskere skal gives adgang til havets ressourcer og markeder.
FN indikator(er):
14.b.1. Fremskridt i hvert land i forhold
til graden af indførelse af juridiske/
regulative/institutionelle rammer, der
anerkender og beskytter småfiskeres
adgangsrettigheder
Forslag til danske målepunkter:
14.b.i. Andel små fiskefartøjer
Øvrige forslag:
• Andel af forskellige fiskefartøjer
opdelt på størrelse
• Kvotekoncentrationen opgjort
efter antal fiskere med reelt
ejerskab af kvoterne
DELMÅL 14.C.
IMPLEMENTÉR OG HÅNDHÆV FN’S HAVRETSKONVENTION (UNCLOS)
Beskyttelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer skal øges ved at implementere den internationale
lovgivning, som afspejlet i De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS), som angiver de juridiske rammer
for bevarelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer, som anført i paragraf 158 i
The Future We Want.
FN indikator(er):
14.c.1. Antal af lande, der gør
fremskridt i forhold til at ratificere,
acceptere og implementere retlige-,
policy- og institutionelle rammer, og
hav-relaterede instrumenter, som
implementerer international
lovgivning, som angivet i De Forenede
Nationers Havretskonvention, for
bevarelse og bæredygtigt brug af
havet og dets ressourcer
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Et af de
indkomne forslag supplerer FN’s
indikator ved at fokusere på
Danmarks repræsentation i relevante
internationale organisationer.
Grundet manglende data-
tilgængelighed fremgår den på listen
over øvrige forslag.
Øvrige forslag:
• Andelen af relevante internationale
organisationer, som arbejder med
implementering af international
havrelateret lovgivning, politikker
og monitoreringsprogrammer,
hvor Danmark er repræsenteret
278
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0277.png
DELMÅL 14.1.
REDUCÉR HAVFORURENING
12
10
8
10
9,5
152
114
240
200
160
Dansk målepunkt 14.1.i.
Mængde af næringsstoffer i havet
Begrundelse
Næringsstofniveauet i de danske farvande har betydning
for havets økosystem og for fiske- og dyrelivet. Nærings-
stofferne resulterer i en hurtigere algevækst, hvilket kan
ødelægge havbunden og skabe iltsvind. Det er derfor
relevant at vurdere næringsstofniveauet i de danske
farvande. Næringsstofniveauet i de indre danske farvande
kan henføres til udledning fra landbrug og spildevand,
mens niveauet længere ude i havene også kan henføres til
udledning fra andre lande. Kvælstof og fosfor, som er de to
mest udledte næringsstoffer, samt silicium er vigtige for
algevæksten.
0
240
2015
2016
2017
2018
µg/l
4
2
5
80
40
0
Figur 189
Niveau af kvælstof, fosfor og silicium i overfladevand
0
i de åbne indre farvande i Danmark
2015
2016
2017
2018
Kvælstof (v. akse)
Fosfor (v. akse)
Silicium (h. akse)
µg/l
10
20
30
40
10
µg/l
50
60
10
20
30
40
50
60
0
240
200
57
292
12
10
8
9,5
152
160
µg/l
114
4
2
0
5
80
40
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som niveauet
af kvælstof, fosfor og silicium i fjorde, kystvand og åbne
indre farvande målt som årsmiddelværdien. Målepunktet
hænger sammen med målepunkt 6.5.i., der måler på
mængden af næringsstoffer, som stammer direkte fra
Danmark.
Tendens
Siden 1989 er årsmiddelværdien af næringsstofferne
kvælstof, fosfor og silicium faldet med cirka 75 procent i
60
57
de danske farvande. Den nedadgående tendens fortsatte i
50
perioden 2015-2018 for fjorde og kystvande og for de indre
40
farvande. For eksempel faldt udledningen af kvælstof i
42
311
fjorde og kystvande 26 procent i perioden.
30
Silicium (h. aks e)
Fosfor (v. akse)
2015
2016
2017
Fosfor (v. akse)
2018
0
Note:
Figuren viser udviklingen i årsmiddelværdien af henholdsvis kvælstof, fosfor og silicium i
overfladevand i de åbne indre farvande. Data er i perioden 2015-2018.
Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Kvælstof (v. akse)
Silicium (h. akse)
µg/l
330
320
310
µg/l
300
42
311
6
6
120
70
Nationalt
60
50
40
Opdeling – Geografi
63
Regionalt
309
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
310
47
360
340
320
µg /l
30
20
290
280
17
18
µg/l
340
360
50
60
57
6
6
120
292
6,2
6,2
57
2015
µg/l
292
300
Figur
280
Baseline
20
10
6,2
190
Niveau af kvælstof, fosfor og silicium i bundvand i de
µg/l
indre farvande
µg/l
åbne
0
2015
2016
2017
2018
Kvælstof (v. akse)
Fosfor (v. akse)
Silicium (h. akse)
µg/l
Figur 188
Niveau af
6,2
kvælstof, fosfor og silicium i de danske
0
fjorde og det danske kystvand
2015
2016
2017
Kvælstof (v. akse)
Fosfor (v. akse)
Silicium (h. akse)
Kvæls tof (v. akse)
Kvæls tof (v. akse)
Fosfor (v. akse)
Silicium (h. aks e)
2016
2017
2018
6,2
311
42
6,2
260
10
260
240
µg/l
280
300
10
320
340
360
240
260
280
2018
µg/l
40
50
60
10
20
330
320
310
47
47
310
300
320
270
260
20
70
60
50
40
30
30
30
40
0
0
µg/l
10
6,2
6,2
µg/l
6,2
63
63
309
309
60
50
40
µg /l
340
320
µg/l
300
290
18
18
42
µg/l
30
20
10
311
20
10
0
17
17
280
270
292
280
260
240
2015
2016
2017
Fosfor (v. akse)
2018
260
6,2
6,2
0
2015
Kvælstof (v. akse)
2016
2017
Fosfor (v. akse)
Fosfor (v. akse)
2018
Kvælstof (v. akse)
Fosfor (v. akse)
Silicium (h. akse)
Note:
Figuren viser udviklingen i årsmiddelværdien af henholdsvis kvælstof, fosfor og silicium i bundvand
i de åbne indre farvande. Data er i perioden 2015-2018.
Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Silicium (h. akse)
Note:
Figuren viser udviklingen i årsmiddelværdien af henholdsvis kvælstof, fosfor og silicium i de danske
fjorde og det danske kystvand. Kvælstof er et uorganisk kvælstof, der indbefatter summen af nitrat, nitrit og
ammonium, som kan optages af planter til primærproduktion. Fosfor er opløst uorganisk fosfor, det vil sige
fosfat, der kan optages af planter til primærproduktion. Silicium er opløst uorganisk silicium, det vil sige
silikat, som kiselalger bruger til opbygning af deres kiselskal. Data er i perioden 2015-2018.
Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
µg/l
311
42
57
360
310
300
292
292
6,2
57
20
30
40
50
60
10
2015
20
30
40
50
60
2015
0
2015
2016
2017
2018
240
0
Kvæls tof (v. akse)
Kvæls tof (v. akse)
292
311
42
292
6,2
57
Kvæls tof (v. akse)
Silicium (h. aks e)
57
2015
2016
2017
2018
2016
Fosfor (v. akse)
Silicium (h. aks e)
2016
Herkomst
Indkomst
2017
2018
2017
2018
Silicium (h. aks e)
6,2
311
42
6,2
240
260
311
280
300
320
340
360
240
260
280
300
320
340
360
6,2
42
µg/l
340
360
µg/l
260
280
µg/l
Verdensmål 14: Livet i havet
300
320
340
360
240
260
280
µg/l
300
320
279
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0278.png
Dansk målepunkt 14.1.ii.
Antal solgte dæk
Begrundelse
Mikroforurening er identificeret som en betydelig trussel
mod havenes økosystem og mod fiske- og dyrelivet. Det
gælder især mikroplast, der er kommet i fokus de senere
år, og tungmetaller fra byer, industri og atmosfærisk
nedfald. Det er derfor relevant at opgøre mængden af
mikroforurening i havet. En udfordring ved at måle
mængden af mikroplast i havet er, at der ikke er standar-
diserede metoder til at måle og opgøre mængden. Ifølge
studiet,
Microplastics,
fra 2015 af Miljøstyrelsen er dæk,
skibsmaling, vejstriber, maling og tøj de største kilder til
mikroplastudledningen i havet. Mikroplast fra dækslid
anslås at stå for omkring 60 procent af udledningen. Det
foreslåede danske målepunkt opgøres som antal solgte
dæk i Danmark. Målepunktet giver en indikation af eget
bidrag til forureningen, idet mikroforurening i havet i
Danmark også stammer fra andre lande.
Tendens
Fra 2015 til 2019 faldt antallet af solgte dæk med 8 procent,
så der i 2019 blev solgt 3,5 millioner dæk.
Baseline
Figur 191
Solgte dæk i Danmark
Antal millioner
4,0
3,8
Antal millioner
3,6
3,4
3,2
3,0
2,8
2,6
2015
2016
2017
2018
2019
3,8
3,5
Solgte dæk
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af solgte dæk i perioden 2015-2019. Opgørelsen omfatter alle
solgte dæk i Danmark, herunder nye dæk og dæk der har fået ny gummi til personbiler, motorcykler, vare-
biler, lastbiler, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner.
Kilde:
Dækbranchens Miljøfond
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
280
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0279.png
Dansk målepunkt 14.1.iii.
Koncentration af metaller i
havets sediment
Begrundelse
Mikroforurening er identificeret som en betydelig trussel
mod havenes økosystem og mod fiske- og dyrelivet. Det
gælder især mikroplast, der er kommet i fokus de senere
år, og tungmetaller fra byer, industri og atmosfærisk
nedfald. Det er derfor relevant at opgøre mængden af
mikroforurening i havet. Metaller samler sig i sedimentet
som et arkiv, og ved at måle hver femte-tiende år er det
muligt at vurdere langtidsudviklingen i koncentrationen af
metaller i havet. Et målepunkt for metaller kan derfor
opgøres som koncentrationen af metaller i sedimentet på
bunden af de danske farvande. Der kan måles på koncen-
trationen af bly, cadmium, kviksølv, krom, kobber, nikkel,
zink, arsen, sølv og barium.
Tendens
I perioden 2004-2012 var koncentrationen af barium i
gennemsnit 558 mg/kg tørstof i sedimentet i de danske
farvande, mens koncentrationen af bly var 22 mg/kg
tørstof i gennemsnit.
Baseline
Figur 192
Koncentration af metaller i havets sediment i de danske
farvande
Milligram per kilo tørstof
600
558,0
500
Milligram per kilo tørstof
400
300
200
100
22,0
41,0
41
0,3
0,1
67,0
15,0
17,0
8,0
0
Bly
0,1
Kviksølv
Cadmium
Note:
Figuren viser koncentrationen af metaller opgjort som gennemsnittet for perioden 2004–2012.
Ophobning af metaller i sediment er en mangeårig proces og kan variere fra år til år, hvorfor måling af
metaller i sediment foretages som et gennemsnit over en flerårig periode. Der forventes en ny analyse med
opdaterede tal i første halvår af 2021.
Kilder:
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 14: Livet i havet
281
Barium
Kobber
Nikkel
Arsen
Krom
Zink
Sølv
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0280.png
DELMÅL 14.2.
2.500
BESKYT OG GENOPRET HAVETS ØKOSYSTEMER
2.000
2.000
Kvadratkilometer
1.500
800
1.300
Dansk målepunkt 14.2.i.
Omfang af iltsvind i de indre danske
farvande
Begrundelse
De danske farvandes sundhed presses af stigende
havtemperaturer og udledning af næringsstoffer fra land.
Disse faktorer bidrager sammen med storme og andre
vejrforhold til iltsvind i de danske farvande. Iltsvind kan
ødelægge økosystemet og dræbe fisk, bunddyr og planter
og dermed påvirke havmiljøet negativt. Det foreslås som
dansk målepunkt at opgøre omfanget af iltsvind i de
danske farvande.
Tendens
Siden 1980’erne er er iltsvindet faldet i de indre danske
farvande. I oktober 2019 var der iltsvind i cirka 1.350
kvadratkilometer af de indre danske farvande, hvoraf
cirka 50 procent var kraftigt iltsvind.
1.000
500
0
400
100
520
Jul Aug Sep Okt Jul Aug Sep
Figur 193
Omfanget af iltsvind i de indre danske farvande
2017
2018
Baseline
Okt
Jul
Au
Kvadratkilometer
2.500
2.000
2.000
Iltsvind
Kraftig iltsvind
Kvadratkilometer
1.500
800
1.300
1.350
1.000
500
0
400
100
520
675
Jul
Aug
Sep
Okt
Jul
Aug
Sep
Okt
Jul
Aug
Sep
Okt
2017
2017
2018
2018
2019
2019
Iltsvind
Kraftig iltsvind
Note:
Figuren viser udviklingen i omfanget af iltsvind i de indre danske farvande. Det betegnes som iltsvind,
når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg ilt per liter vand eller lavere og som kraftigt iltsvind, når koncen-
trationen er under 2 mg ilt per liter vand. Niveauet mellem 2 og 4 mg ilt per liter vand kaldes for moderat
iltsvind. Ved moderat iltsvind begynder fisk og mere mobile bunddyr at søge væk. Iltsvind forekommer
hovedsageligt fra juli til november, når temperaturen stiger, hvorfor rapporteringen kun forekommer for
disse måneder. Data er fra perioden juli 2017 til oktober 2019.
Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
282
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0281.png
6
5
4
5,12
5,29
3,76
2,65
2,39
3,74
2,91
2,31
Dansk målepunkt 14.2.ii.
Dybdegrænse for ålegræs i de indre
danske farvande
Begrundelse
De danske farvandes sundhed presses af stigende
havtemperaturer og udledning af næringsstoffer fra land.
Et usundt havmiljø kan gøre uoprettelige skader på
økosystemet og fiske- og dyrelivet. Ålegræssets udbredelse
kan i denne sammenhæng anvendes som målestok til at
vurdere kystvandenes miljøtilstand. Ålegræs fungerer som
levested for organismer, stabiliserer havbunden gennem
sine rødder og stængler, holder vandet klart samt lagrer
kulstof og tilbageholde næringsstoffer. Samtidig er
ålegræs følsomt overfor forurening og uklart vand fra
blandt andet algevækst, der forårsager, at ålegræsset ikke
får det nødvendige lys og dermed ikke kan vokse. Det er
derfor et sundhedstegn for de danske farvande, jo dybere
ålegræs vokser. Det foreslås som dansk målepunkt at
opgøre dybdegrænsen for ålegræssets hovedudbredelse
i de indre danske farvande.
Tendens
Dybdegrænse for ålegræs er forbedret fra 2015 til 2017
i kystvand og inderfjorde der kan registreres en svag tilbage-
gang i yderfjorde og en lidt større tilbagegang i Limfjorden.
Meter
3
2
1
0
Baseline
Figur 194
Dybdegrænse for ålegræs i de indre danske farvande
2015
Inderfjorde
2016
Yderfjorde
Limfjorden
2017
Kystvande
Meter
6
5
4
Meter
3
2
1
0
5,12
5,29
3,76
2,65
2,39
3,74
2,91
2,31
2015
Inderfjorde
2016
Yderfjorde
Limfjorden
2017
Kystvande
Note:
Figuren viser udviklingen i dybdegrænsen for ålegræs i de indre danske farvande opdelt i fjorde og
kystvande. Data er fra perioden 2015-2017. Der foreligger for nuværende ikke data for 2018 og 2019.
Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 14: Livet i havet
283
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0282.png
Dansk målepunkt 14.2.iii.
Udvikling i badevandskvaliteten
Begrundelse
Den danske kystlinje er cirka 7.000 km lang, og gode
strande præger alle dele af landet. Derfor er spørgsmålet
om god badevandskvalitet vigtigt for en stor del af
samfundet. I den brede befolkning forbindes badevandet
med et godt havmiljø: er badevandet rent, og kan vi
mennesker bade i det uden sundhedsrisici, er det også
godt for det lokale havmiljø. De primære forureningskilder
i Danmark er urenset spildevand, der kommer fra kloakker
ved regn samt afstrømning fra landbrugsarealer og spredt
bebyggelse i det åbne land, der ikke er tilsluttet et rense-
anlæg. Andre forureningskilder er de badende, landbrugs-
aktiviteter og dyr. Konsekvensen af forureningen er, at de
badende og havmiljøet bliver eksponeret for sygdoms-
fremkaldende mikroorganismer og miljøfremmede stoffer.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som kvaliteten
af badevandet i Danmark baseret på badevandsindekset,
som kommunerne anvender.
Tendens
Badevandskvaliteten er generelt blevet forbedret i Danmark
siden 2011. I 2019 var 97 procent af alle badevande
kategoriseret som god (good) og fremragende (excellent),
mens kun 0,9 procent var klassificeret som dårlig (poor).
Baseline
Figur 195
Udvikling i badevandskvaliteten i Danmark
Badevandsindeks score fra 0-4
3,84
Badevandsindeks score fra 0 - 4
3,82
3,80
3,78
3,76
3,74
3,72
3,70
3,68
2015
2016
2017
2018
2019
3,78
3,78
3,83
3,83
Note:
Figuren viser udviklingen i badevandskvaliteten opgjort som et badevandsindeks i perioden
2015-2019. Miljøstyrelsen indsamler årligt kommunernes tests af badevandet. I 2019 blev der indsamlet
9.422 tests fra 1.022 badevande. I testene screenes der for indikatorbakterier (fækale colibakterier), der
er skadelige for mennesker. Ud fra testene bliver badevandene klassificeret som
excellent
(4),
good
(3),
sufficient
(2),
poor
(1) eller
not classified
(0). Ud fra klassificeringerne bliver der opgjort et badevandsindeks
med en værdi fra 4 til 0, baseret på et gennemsnit af alle klassificeringerne.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
284
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0283.png
DELMÅL 14.3.
MINIMÉR FORSURING AF HAVENE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikator, som opfylder
de metodiske kriterier, og som adskiller sig væsentligt fra
FN’s indikator. For eksempel er der kommet forslag til
målepunkter vedrørende opgørelse af den gennemsnitlige
pH-værdi ved indre farvande, kyster og fjorde.
Verdensmål 14: Livet i havet
285
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0284.png
DELMÅL 14.4.
GØR FISKERIET BÆREDYGTIGT
Dansk målepunkt 14.4.i.
Andel bæredygtig fangst
Begrundelse
For at sikre en bæredygtig udvikling af livet i havet, er det
nødvendigt med en bæredygtig tilgang til fangst og opdræt
af fisk, muslinger, krebs mv. Bæredygtighed handler blandt
andet om, at man passer på fiskebestande, respekterer
levesteder og sikrer, at folk, der er afhængige af fiskeri, kan
bevare deres levebrød. Der findes to centrale internationale
organisationer, der certificerer bæredygtig fangst og
bæredygtigt opdræt i havet. De er
Aquaculture Stewardship
Council
(ASC) og
Marine Stewardship Council
(MSC).
I Danmark er en stor andel af fiskeriet ASC-certificeret og
MSC-certificeret. Det betyder, at fiskerne skal leve op til
bestemte krav blandt andet i forhold til fiskebestandens
sundhed, fiskeriets miljøpåvirkning såvel som andre krav.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som andelen af
bæredygtig fangst. Andelen opgøres på MSC-certificerede
fangster i danske farvande.
Tendens
Andelen af MSC-certificeret fangst i forhold til de samlede
danske fangster steg fra 88 procent i 2017 til 90,6 procent
i 2018. På verdensplan var det samme tal 12 procent.
Baseline
100%
95%
90%
Procent
85%
80%
75%
70%
88%
Figur 196
Andel MSC-certificeret fangster i danske farvande
91%
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af fiskefangst, der er MSC-certificeret i perioden 2017-2018.
Marine Stewardship Council
(MSC) blev grundlagt af Verdensnaturfonden og Unilever i 1996 og blev en
uafhængig NGO i 1999. MSC certificerer bæredygtigt fiskeri i havet.
Aquaculture Stewardship Council
(ASC)
blev grundlagt i 2010 af Verdensnaturfonden og
The Sustainable Trade Initiative
(IDH) og er en uafhængig
NGO, der certificerer bæredygtig aquakultur og opdræt af fisk, tang og krebsdyr. For nuværende er der ikke
en opgørelse over ASC-certificerede fangster i danske farvande. Den tilgængelige statistik indeholder ikke
data for perioden før 2017
Kilde:
Marine Stewardship Council (MSC)  
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
286
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0285.png
DELMÅL 14.5.
BESKYT KYST- OG HAVOMRÅDER
Der er ikke identificeret danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer, som opfylder
projektets metodiske principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For eksempel er der kommet
forslag til et målepunkt vedrørende arealet af frednings-
bælter, som er fredede for fiskeri helårligt.
Verdensmål 14: Livet i havet
287
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0286.png
DELMÅL 14.6.
AFSKAF FISKERISTØTTE, DER MEDVIRKER TIL OVERFISKERI
Der er ikke identificeret danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer, som opfylder
projektets metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er der kommet forslag
til målepunkter vedrørende størrelsen af den danske
fiskeristøtte.
288
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0287.png
DELMÅL 14.7.
ØG DE ØKONOMISKE FORDELE VED BÆREDYGTIG BRUG AF HAVETS
RESSOURCER
Der er ikke identificeret danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer, som opfylder
projektets metodiske principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Dette kan primært forklares
med delmålets ordlyd, som direkte fokuserer på
udviklingslande. Omfanget af bæredygtigt fiskeri i
Danmark er dækket af andre delmål.
Verdensmål 14: Livet i havet
289
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0288.png
DELMÅL 14.A.
STYRK VIDENSKAB, FORSKNING OG TEKNOLOGI
TIL AT GØRE HAVENE SUNDERE
Der er ikke identificeret danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer, som opfylder
projektets metodiske principper og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel har der været forslag til
målepunkter vedrørende andelen af statslige forsknings-
midler afsat til forskning i marin- og fiskeriteknologi.
DELMÅL 14.B.
STØT SMÅFISKERE
Procent
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
5%
34%
31%
30%
36%
30%
28%
Dansk målepunkt 14.b.i.
Andel små fiskefartøjer
Begrundelse
Siden 1996 er antallet af fiskefartøjer mere end halveret,
og andelen af større fartøjer er samtidigt steget. Koncen-
trationen mod flere større fartøjer øger produktiviteten og
den økonomiske omsætning i erhvervet, men det kan også
udfordre sammenhængskraften i lokale fiskerisamfund,
hvis de mindre fiskere mister muligheden for at drive
rentabelt fiskeri. Dette kan især skade de mindre byer og
lokalsamfund i yderområderne og på øerne i Danmark.
Det er derfor relevant at opgøre udviklingen i antallet af
små fiskefartøjer opgjort som længden på fiskefartøjer.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som andelen af
små fiskefartøjer målt på længde af fiskefartøjet i forhold
til den samlede flåde af aktive fiskefartøjer. Ved at opgøre
antallet af fiskefartøjer fås et mere fyldestgørende mål for
den geografiske og fysiske spredning i flåden sammenlig-
net med mængdemål som for eksempel bruttotonnage.
Det kan overvejes at inddrage delvist aktive fiskefartøjer
og derved også inddrage fritids- og hobbyfiskere for at få
et fuldt billede.
Tendens
Fra 2015 til 2018 steg andelen af aktive fiskefartøjer under
12 meter med 5 procentpoint, så fiskefartøjer under 12
meter udgjorde 36 procent af den samlede aktive fiskeflåde
i 2018. Andelen af fiskefartøjer over 40 meter har ligget
stabilt på 5 procent af den samlede aktive fiskeflåde i
perioden 2015-2018.
5%
Baseline
0%
Figur 197
Andelen af fartøjer fordelt på længde i forhold til den
2015
2016
2017
samlede flåde af aktive fiskefartøjer
<12 m
12-18 m
18-40 m
>40 m
36%
36%
30%
30%
28%
28%
2018
40%
35%
30%
25%
Procent
20%
15%
10%
5%
0%
5%
5%
34%
34%
31%
31%
30%
30%
5%
5%
2015
2016
2017
2018
12-18 m
18-40 m
>40 m
Note:
Figuren viser udviklingen i
<12 m
af antal aktive registrerede fartøjer i hver størrelseskategori i
andelen
forhold til den samlede aktive fiskeflåde. Fiskefartøjer anses for at være aktive, hvis bruttoomsætningen er
over 270.000 kr. om året. Data er fra perioden 2015-2018.
Kilder:
Fiskeristyrelsen og Københavns Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
290
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0289.png
DELMÅL 14.C.
IMPLEMENTÉR OG HÅNDHÆV FN’S HAVRETSKONVENTION (UNCLOS)
Der er ikke identificeret danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer, som opfylder
projektets metodiske principper, og som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Et af de indkomne forslag
supplerer FN’s indikator ved at fokusere på Danmarks
repræsentation i relevante internationale organisationer.
Grundet manglende datatilgængelighed fremgår den på
listen over øvrige forslag.
Verdensmål 14: Livet i havet
291
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0290.png
292
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0291.png
VERDENSMÅL 15: LIVET PÅ LAND
Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bære-
dygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet
Et globalt perspektiv
Verdensmål 15 sætter fokus på, at menneskers liv er
afhængig af jorden i forhold til ernæring. 80 procent af
menneskers kost kommer fra planter, og landbruget er
dermed en vigtig økonomisk ressource og et vigtigt middel
til udvikling. Samtidig har mennesker og klimaet brug for
natur og biodiversitet, hvis planetens fremtid skal sikres.
Skove dækker cirka 30 procent af jordens overflade og er
vigtige levesteder for millioner af dyre- og plantearter og
vigtige kilder til ren luft og rent vand samt afgørende for
bekæmpelse af klimaforandringer.
Verden skal bevare, beskytte, genoprette og støtte
bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bære-
dygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse samt standse
udpining af jorden og tab af biodiversitet. Sådan lyder
verdensmål 15, hvis delmål blandt andet handler om at
opretholde biodiversitet, forhindre udryddelse af truede
dyre- og plantearter og stoppe krybskytteri for at undgå,
at flere arter uddør. I dag er cirka 8 procent af de 8.300
dyreracer, der kendes til, uddøde, og 22 procent er i fare
for at uddø. Der er også fokus på, at antallet af invasive
arter skal reduceres og begrænses. Derudover skal skove
beskyttes, afskovning skal stoppes, retfærdig fordeling af
fordelene ved at udnytte genetiske ressourcer skal
fremmes, og det skal sikres, at dette aftales internationalt.
Der skal sikres bæredygtig brug, udvikling, bevarelse og
genoprettelse af økosystemer på land og i ferskvand, og
udpining af jorden skal stoppes. Økosystem- og biodiversi-
tetsværdier skal integreres i national og lokal planlægning.
Hurtig handling er nødvendig, hvis tabet af naturlige
levesteder og biodiversitet skal begrænses.
Debatten om verdensmål 15 i en dansk sammenhæng har
i høj grad koncentreret sig om vigtigheden af, at et lille land
som Danmark, hvor arealudnyttelsen er intensiv og
befolkningstætheden er stor, har fokus på bæredygtig og
miljøvenlig optimering og udnyttelse af landets arealer og
ressourcer for at sikre landets fremtidige biodiversitet. I
den forbindelse er der kommet mange forslag til
målepunkter, der sigter på at opgøre den del af landets
areal, der udnyttes til forskellige formål, herunder eksem-
pelvis andelen af fredskov og bæredygtighedscertificeret
skov. En anden gruppe forslag fokuserer på målepunkter,
der kan belyse naturens tilstand, herunder eksempelvis
antallet af ynglende fugle i Danmark af forskellige arter,
samt forureningen af jord, søer og vandløb.
Danske målepunkter
Tabel 15 på næste side indeholder en kort præsentation af
de i alt otte forslag til nye danske målepunkter og desuden
30 øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdens-
mål 15 fordelt på 12 delmål. De respektive forslag til nye
danske målepunkter beskrives efter tabellen.
Et dansk perspektiv
Danmark er et landbrugsland, hvor mere end 60 procent af
landets areal dyrkes. Det betyder, at der på landets
resterende 40 procent areal skal være plads til både natur,
byer, infrastruktur og industri. Danmarks areal til åbne
naturtyper udgør i dag cirka 10 procent og har været
faldende gennem det sidste århundrede, mens det danske
skovareal, der i dag dækker cirka 15 procent, har været
stigende og stadig er det. Det betyder, at en stor del af de
danske naturarealer, der går under EU’s habitatdirektiver er
i ikke-gunstig tilstand, herunder naturskov, enge og
kystnaturtyper.
Verdensmål 15: Livet på land
293
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0292.png
Tabel 15. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 15
DELMÅL 15.1.
BEVAR OG GENOPRET ØKOSYSTEMER PÅ LAND OG I FERSKVAND
Inden 2020 skal der sikres bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer på land og i ferskvand og deres
tjenesteydelser, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.
FN indikator(er):
15.1.1. Skovområde som andel af
samlede landområde
15.1.2. Andel af vigtige økosystemer
på land og for ferskvandsbiodiversi-
tet, som er del af beskyttet områder,
opdelt efter form for økosystem
Forslag til danske målepunkter:
15.1.i. Andel Natura 2000-områder i
Danmark
15.1.ii. Andel af søer og vandløb, der
vurderes at opfylde målene i
vandområdeplanerne
Øvrige forslag:
• Areal af kortlagt habitatnatur
koblet sammen med en kvalitets-
score af de kortlagte arealer
• Gennemsnitlig mængde af fosfor
i søer
• Sigtdybde
• Gennemsnitlig mængde kvælstof
• Det døde ved registreret som
relativt store vedstykker, der
opfylder mindstemålene på en
diameter over 20 cm og en
længde over 2 m
• Arealet af naturlige og kunstige
vådområder
• Andel søer og vandløb, der
opfylder de fastlagte målsætninger
under EU’s vandrammedirektiv
DELMÅL 15.2.
STOP SKOVRYDNING OG GENOPRET ØDELAGTE SKOVE
Inden 2020 skal bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning skal stoppes, forringede skove skal
genskabes, og skovrejsning og skovtilplantning skal væsentligt øges.
FN indikator(er):
15.2.1. Fremskridt i forhold til
bæredygtig skovforvaltning
Forslag til danske målepunkter:
15.2.i. Udvikling i Danmarks
skovareal, heraf fredskov og
bæredygtighedscertificeret skov
Øvrige forslag:
• Totalt areal af offentlige skove og
private skove – opgøres separat
og aggregeret og på skovtype om
muligt
• Det samlede kulstoflager i
skovenes levende vedmasse
• Det totale skovområde med større
dyr, der græsser
• Samlet areal af urørt skov i
Danmark
DELMÅL 15.3.
BEKÆMP ØRKENDANNELSE, OG GENOPRET UDPINT JORD
Inden 2030 skal ørkendannelse bekæmpes, forringet land og jord genoprettes, herunder land påvirket af ørkendannelse,
tørke og oversvømmelse, og det skal forsøges at opnå en jordforringelsesneutral verden.
FN indikator(er):
15.3.1. Andel af jordareal, der er
forringet i forhold til totalt landom-
råde
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Som
supplement til FN’s indikator er der
modtaget et konkret forslag om at
opgøre arealet af braklagt landbrug-
sområde i Danmark. Grundet
manglende data er dette forslag
placeret på listen over øvrige forslag.
Øvrige forslag:
• Areal af braklagt landbrugs-
område i et givent år
294
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0293.png
DELMÅL 15.4.
BESKYT ØKOSYSTEMER I BJERGENE
Inden 2030 skal der sikres beskyttelse af bjergøkosystemer, herunder deres biodiversitet, for at kunne øge deres evne
til at bidrage til bæredygtig udvikling.
FN indikator(er):
15.4.1. Omfang af beskyttede
områder af vigtige steder i forhold
til bjerg biodiversitet
15.4.2. Indeks over grønne
bjergområder
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Dette
kan forklares med delmålets direkte
fokus på bjergområder, hvilket ikke
synes relevant i et fladt land som
Danmark.
Øvrige forslag:
DELMÅL 15.5.
BESKYT BIODIVERSITET OG NATURLIGE LEVESTEDER
Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af
biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.
FN indikator(er):
15.5.1. Rødliste-indeks (Red
List Index)
Forslag til danske målepunkter:
15.5.i. Antal ynglende fugle i
Danmark
15.5.ii. Udvikling i Rødlisteindekset
15.5.iii. Areal af urørt skov og
biodiversitetsskov
Øvrige forslag:
• Private donationer til natur-
beskyttelsesformål
• Scoring på biodiversitets-
barometeret
• Antallet af unikke ynglende
fuglearter i Danmark
• Areal med græsning som indikator
for biodiversitetsfremme
• Areal, der indgår i plejegræs-
ordningen som indikator for
biodiversitet
• Gode forhold for småt dyreliv i
søer og vandløb
• Bestanden af planteliv og svampe
• Antal domme eller bøder udstedt
for overtrædelse af naturbeskyt
telsesloven
• Andel af landbrugsstøtten, der
gives til at opretholde biodiversitet
og økosystemer
• Andelen af natur- og havmiljø-
områder, der lever op til miljø
standarder fastsat i EU-regi
• Hektar skovarealer, der er udpeget
som biodiversitetsskov
• Antal patenter på opfindelser,
der involverer genetisk
modificerede organismer
Verdensmål 15: Livet på land
295
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0294.png
DELMÅL 15.6.
GIV FLERE ADGANG TIL GENETISKE RESSOURCER OG DERES FORDELE PÅ EN
FAIR MÅDE
Der skal fremmes retfærdig og ligelig fordeling af fordelene ved udnyttelse af genetiske ressourcer og fremmes en
rimelig adgang til sådanne ressourcer, som aftalt internationalt.
FN indikator(er):
15.6.1. Antal af lande, der har vedtaget
lovgivningsmæssige, administrative
og politiske rammer for at sikre
retfærdig og ligelig fordeling af
fordelene
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator.
Forslagene har således primært
fokus på den danske lovgivning på
området.
Øvrige forslag:
DELMÅL 15.7.
STOP KRYBSKYTTERI OG ULOVLIG HANDEL MED BESKYTTEDE ARTER
Der skal tages omgående handling for at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede dyre- og plantearter og
adressere både efterspørgsel og udbud af ulovlige produkter af vilde dyr.
FN indikator(er):
15.7.1. Andel af handlet vildtdyr-liv på
baggrund af krybskytteri eller ulovlig
handel
Forslag til danske målepunkter:
15.7.i. Antal CITES-kontroller, der
fører til konfiskation af en eller flere
enheder
Øvrige forslag:
• Antal domme relateret til
krybskytteri efter overtrædelse af
jagtret efter jagtlovgivningen
• Antal CITES-certificeringer givet
DELMÅL 15.8.
BEGRÆNS INVASIVE ARTER
Inden 2020 skal der introduceres foranstaltninger for at forhindre indførelsen og væsentligt begrænses indvirkningen af
invasive arter på land- og i vandøkosystemer, og der skal kontrolles eller udryddes de prioriterede arter.
FN indikator(er):
15.8.1. Andel af lande, der har
vedtaget relevant national lovgivning
og afsat tilstrækkelige ressourcers til
at forhindre eller kontrollere invasive
naturfremmede arter
Forslag til danske målepunkter:
15.8.i. Antal invasive arter
Øvrige forslag:
• Areal med invasive arter
DELMÅL 15.9.
TAG HENSYN TIL ØKOSYSTEMER OG BIODIVERSITET I NATIONAL OG LOKAL
PLANLÆGNING
Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning, i udviklingsprocesser
og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.
FN indikator(er):
15.9.1. Fremskridt mod fastsatte
nationale mål i overensstemmelse
med Aichi Biodiversitetsmål 2 i
Strategiplanen for Biodiversitet
2011-2020
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For
eksempel er der modtaget forslag
om at fokusere på den kommunale
indsats, herunder arbejdet med det
”Grønne Danmarkskort” som følge af
en ændring af planloven i 2017.
Grundet manglende data-
tilgængelighed er dette forslag
placeret på listen over øvrige forslag.
Øvrige forslag:
• Kommunernes udpegning af
områder til “Grønt Danmarkskort”
296
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0295.png
DELMÅL 15.A.
MOBILISÉR FINANSIERING FOR AT BESKYTTE OG BRUGE NATUREN BÆREDYGTIGT
De finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer bæredygtigt skal mobiliseres
og øges betydeligt.
FN indikator(er):
15.a.1. Officiel udviklingsbistand og
offentlige udgifter til beskyttelse og
bæredygtig brug af biodiversitet og
økosystemer i udviklingslandene
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Således
vedrører forslagene størrelsen af den
danske udviklingsbistand ydet til at
understøtte biodiversitet.
Øvrige forslag:
DELMÅL 15.B.
FINANSIÉR OG SKAB INCITAMENT TIL BÆREDYGTIGT SKOVBRUG
Der skal mobiliseres betydelige ressourcer fra alle kilder og alle niveauer til at finansiere bæredygtig skovforvaltning og
til at give tilstrækkelige incitamenter for udviklingslande til at fremme denne form for forvaltning, herunder beskyttelse
og genplantning af fældede skovområder.
FN indikator(er):
15.b.1. Officiel udviklingsbistand og
offentlige udgifter til beskyttelse og
bæredygtig brug af biodiversitet
og økosystemer i udviklingslandene
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikator, som
opfylder de metodiske principper,
eller som ikke adskiller sig væsent-
ligt fra FN’s indikator. For eksempel
er der modtaget forslag om at
opgøre størrelsen af den danske
udviklingsbistand ydet til CITES-rela-
terede projekter inden for skovområ-
det samt midler til skovrejsning,
skovforvaltning og skovforskning.
Øvrige forslag:
• Andel af den danske udviklings-
bistand, som er målrettet
skovforvaltning
DELMÅL 15.C.
BEKÆMP GLOBALT KRYBSKYTTERI OG ULOVLIG HANDEL MED BESKYTTEDE ARTER
Den globale støtte til kampen mod krybskytteri og ulovlig handel med beskyttet arter, bl.a. gennem styrkelse af lokale
samfunds muligheder for at forfølge en bæredygtig levevis skal øges.
FN indikator(er):
15.c.1. Andel af handlet vildt dyreliv
på baggrund af krybskytteri eller
ulovlig handel
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikator, som
opfylder de metodiske principper,
eller som adskiller sig væsentligt fra
FN’s indikator. For eksempel er der
modtaget forslag om at måle ulovlig
handel med beskyttede arter og
bidrag til krybskytteri.
Øvrige forslag:
• Graden, hvormed danske
zoologiske haver deler ressourcer
og/eller viden med udviklings-
lande med henblik på at beskytte
beskyttede dyrearter
Verdensmål 15: Livet på land
297
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0296.png
DELMÅL 15.1.
18%
BEVAR OG GENOPRET ØKOSYSTEMER PÅ LAND OG I FERSKVAND
16%
14%
12%
10%
12%
17%
Dansk målepunkt 15.1.i.
Andel Natura 2000-områder i Danmark
Begrundelse
Danmark skal beskytte sin naturkvalitet og arters leve-
steder. Det er vigtigt for at sikre Danmarks biodiversitet i
fremtiden. Natura 2000 er et fælles europæisk projekt og
betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i
EU. Når et område er udpeget som Natura 2000-område,
indebærer det, at området skal sikres eller genoprettes til
en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper
og arter, der er udpeget for området, og at området skal
beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i
området. Der udpeges Natura 2000-områder på land og
i vand. Områderne kan være fuglebeskyttelsesområder
og såkaldte habitatområder, der er områder til bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter, der er karakteristiske,
sjældne eller truede, samt såkaldte ramsarområder, der er
vådområder med så mange vandfugle, at de har inter-
national betydning og skal beskyttes. For at få en indika-
tion af, i hvor høj grad og hvordan Danmark gør plads til
naturen og vilde dyre- og plantearter, er det relevant at
opgøre, hvordan Danmarks Natura 2000-områder udvikler
sig. Det foreslåede danske målepunkt opgøres som andel
Natura 2000-områder i forhold til Danmarks samlede
areal.
Tendens
Natura 2000-områderne udgjorde i 2016 cirka 14 procent
af det samlede danske areal mod 11 procent i 2011. I 2016
udgjorde Natura 2000-områder 8 procent af det danske
landareal og cirka 17 procent af havarealet.
Baseline
8%
6%
4%
2%
8%
8%
Figur 198
Andel Natura 2000-områder i forhold til Danmarks
0%
samlede areal
2011
Landareal
Søterritorie
2016
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2011
12%
17%
8%
8%
2016
Landareal
Søterritorie
Note:
Figuren viser udviklingen i andelen af Natura 2000-områder i forhold til Danmarks samlede areal
opdelt på landareal og søterritorie. Data er fra 2011 og 2016. Hvert femte år fastlægger Miljøstyrelsen
en ny Natura 2000-plan. Der forventes derfor ny data i 2021.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
298
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0297.png
Dansk målepunkt 15.1.ii.
Andel af søer og vandløb, der vurderes
at opfylde målene i vandområdeplanerne
Begrundelse
I Danmark påvirkes tilstanden i vandløb og søer af
menneskelige aktiviteter, såsom udledning af spildevand,
udretning af hensyn til afvanding, rørlægning og spærringer.
Dette har resulteret i, at mange af de danske vandløb ikke
har en optimal miljøtilstand. Der bliver i Danmark udarbej-
det vandområdeplaner, der beskriver, hvordan Danmark
sikrer renere vand i de danske søer, vandløb, kystvande og
grundvand, så Danmark opnår en god økologisk tilstand i
overensstemmelse med målsætningen i EU’s vandramme-
direktiv. For at få en indikation af de danske søers og
vandløbs tilstand er det relevant at opgøre andelen af
danske søer og vandløb, der vurderes
at opfylde målene i vandområdeplanerne.
Tendens
Ud af cirka 19.000 kilometer målsatte vandløb blev 28
procent vurderet til at opfylde miljømålene i 2016, mens
det gjaldt for 22 procent af 857 målsatte søer i 2016.
Vandområdedistriktet Bornholm havde den højeste
målopfyldelse med over 50 procent for både vandløb og
søer, mens vandområdedistriktet Sjælland havde den
laveste målopfyldelse for vandløb og den næstlaveste
for søer.
Baseline
Figur 199
Målopfyldelsen for søer og vandløb
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Vandløb
Søer
28,29%
28,29%
2016
2016
21,94%
21,94%
Note:
Figuren viser status for målopfyldelsen for vandløb og søer i 2016. Opfyldelsesprocenterne fremgår
af individuelle evalueringer for vandområdedistrikterne Jylland/Fyn, Sjælland, Bornholm og international.
Kategorien ”international” er et grænseoverskridende vandområdedistrikt, der udgøres af den danske del
af vandløbsoplandene, der strækker sig hen over den dansk-tyske landegrænse. Tilstanden i vandløbene
vurderes på baggrund af kvalitetselementerne smådyrsfauna, planter og fisk. Tilstanden i søerne vurderes
på baggrund af kvalitetselementerne fytoplankton (alger eller planteplankton), klorofyl, og i de tilfælde hvor
det ikke er muligt at anvende fytoplankton, makrofytter (undervandsplanter) og fisk. Tilstanden for 2016
blev opgjort i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne for 2015-2021. Vandområdeplanerne
for 2021-2027 forventes offentliggjort i 2021 og i den forbindelse også en ny opgørelse af tilstanden.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 15: Livet på land
299
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0298.png
DELMÅL 15.2.
STOP SKOVRYDNING OG GENOPRET ØDELAGTE SKOVE
Dansk målepunkt 15.2.i.
Udvikling i Danmarks skovareal, heraf
fredskov og bæredygtighedscertificeret
skov
Begrundelse
Skovene kan opsamle store mængder CO2 og på den
måde være med til at løse klimakrisen. Både størrelsen af
skovarealet og skovforvaltningen er vigtige elementer i
sikring af den langsigtede skovdrift, samtidig med at de
bidrager positivt til biodiversiteten. Der findes en række
forskellige certificeringsordninger, som virksomheder kan
anvende til at klassificere skovbrug som bæredygtig. De to
største certificeringsordninger på markedet findes under
PEFC (Programme
for the Endorsement of Forest
Certification)
og FSC (Forest
Stewardship Council).
Fælles
for begge ordninger gælder, at de sikrer træets sporbarhed
i hele værdikæden fra skov til færdigt produkt, hvorved den
bæredygtige forvaltning forbedres. Der foreslås et dansk
målepunkt, der opgør arealet af skov og fredskov, samt
arealet certificeret med PEFC og FSC for at få en indikation
af bæredygtighed i relation til skovforvaltning.
Tendens
De seneste år har det samlede areal af skov og fredskov
ligget stabilt. Fredskov udgjorde omkring 70 procent af det
samlede skovareal i 2018. FSC-certificeret skov udgør i
2020 cirka 22 procent af det danske skovareal, mens
PEFC-certificeret skov udgør cirka 47 procent.
Baseline
Figur 200
Areal af skov og fredskov i Danmark
1.000 hektar
700
600
1.000 hektar
500
400
300
200
100
0
2015
2015
2016
2016
Samlet skov
2017
2017
Fredskov
2018
2018
445,2
436,1
624,8
Samlet skov
Fredskov
627,3
Note:
Figuren viser udviklingen i det samlede areal af skov og fredskov i Danmark målt i 1.000 hektar i
perioden 2015–2018.
Kilde:
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Figur 201
Areal af bæredygtighedscertificeret skov i Danmark
1.000 hektar
350
300
1.000 hektar
1.000 hektar
250
200
150
100
50
0
350
300
250
200
150
100
50
0
PEFC-certificeret
PEFC-certificeret
FSC-certificeret
FSC-certificeret
137
137
300
300
2020
2020
Note:
Figuren viser PEFC- og FSC-certificeret skovareal i Danmark i 2020. Arealet er opgivet i 1.000 hektar.
Det har for nuværende kun været muligt at få valide data for 2020 målt i 1.000 hektar.
Kilde:
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
300
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0299.png
DELMÅL 15.3.
BEKÆMP ØRKENDANNELSE OG GENOPRET UDPINT JORD
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Som supplement til FN’s
indikator er der modtaget et konkret forslag om at opgøre
arealet af braklagt landbrugsområde i Danmark. Grundet
manglende data er dette forslag placeret på listen over
øvrige forslag.
Verdensmål 15: Livet på land
301
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0300.png
DELMÅL 15.4.
BESKYT ØKOSYSTEMER I BJERGENE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Dette kan forklares med
delmålets direkte fokus på bjergområder, hvilket ikke
synes relevant i et fladt land som Danmark.
302
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0301.png
DELMÅL 15.5.
BESKYT BIODIVERSITET OG NATURLIGE LEVESTEDER
Dansk målepunkt 15.5.i.
Antal ynglende fugle i Danmark
Begrundelse
Flere af de danske fuglebestande er under pres, og især
blandt en stor del af de ynglende fugle ses der tilbagegang
ifølge den Danske Rødliste. Tilbagegangen skyldes mangel
på føde, biodiversitet og naturlige levesteder. Antal
ynglende fugle kan anvendes til at vurdere udviklingen i
insekternes biodiversitet og fuglenes naturlige levesteder.
Derfor er et forslag til målepunkt at opgøre udviklingen i
antal ynglefugle inden for 133 almindelige fuglearter i
Danmark ved hjælp af Dansk Ornitologisk Forenings
bestandsindeks, der er en årlig punktoptælling af antal
fugle inden for en række arter. Opgørelsen kan benyttes til
tidligere at sætte ind over for tilbagegang i biodiversiteten
og naturlige levesteder, så skaderne på naturen kan
genoprettes hurtigere. Ved at måle på antal ynglende
fugle kan det også vurderes, om Natura 2000-planerne,
vandområdeplanerne og andre indsatser for at skabe en
sundere natur virker efter hensigten.
Tendens
Antallet af almindelige danske ynglefugle (133 arter) er
faldet siden 2015. I 2015 var bestandsindekset 101, og
i 2019 var bestandsindekset reduceret til 95. 2010 er
indekseret til bestandsindeks 100.
Baseline
Figur 202
Antal almindelige danske ynglefugle
Bestandsindeks
102
100
Bestandsindeks
98
96
94
92
90
88
86
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
2019
100,90
101
95
95,27
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af ynglefugle inden for 133 arter (almindelige danske ynglefugle)
i perioden 2015-2019. 2010 er indekseret til bestandsindeks 100. Overvågning af de almindelige danske
fugle indgår i en samarbejdsaftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljø- og Fødevareministeriet
(gældende til og med 2020).
Kilde:
Dansk Ornitologisk Forening
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 15: Livet på land
303
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0302.png
Dansk målepunkt 15.5.ii.
Udvikling i Rødlisteindekset
Begrundelse
Biodiversitet udtrykker variationen i det liv, der findes
overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier
og alt andet levende. Den biologiske mangfoldighed
reduceres i hastigt tempo som følge af vores intensive
brug af landarealer og naturressourcer til landbrug,
skovbrug, ny bebyggelse, infrastruktur og produktion.
Tabet af biodiversitet har stor betydning for vores sam-
fund. Vi er afhængige af, at økosystemerne fungerer og
udfylder funktioner som rensning af vand, jord, og luft
samt bestøvning af vilde planter og afgrøder. Den danske
Rødliste er fortegnelsen over danske plante, dyre-, og
svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for
at uddø. Rødlisten giver et overblik over, hvor truet en art
er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har
frem- og tilbagegang. I Danmark udarbejder Nationalt
Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet den
Danske Rødliste. Det foreslås at vurdere udviklingen i
den danske biodiversitet gennem et forslag til dansk
målepunkt for udviklingen i den Danske Rødlistes indeks.
Tendens
Rødlisteindekset faldt fra 0,890 til 0,882 fra 2010 til 2019.
Der var ændringer i 21 af de 28 artsgrupper, hvoraf der var
en stigning i indeksværdien for ni artsgrupper, mens der
var et fald for ti artsgrupper. De fire artsgrupper karplanter,
snudebiller, fugle og svirrefluer blev signifikant mere truet
fra 2010 til 2019, mens guldsmedene er blevet signifikant
mindre truet.
Baseline
Figur 203
Den Danske Rødliste indeks
Indeks
1,00
0,98
0,96
0,94
Rødlisteindeks
0,92
0,90
0,88
0,86
0,84
0,82
0,80
2010
2010
2019
2019
0,890
0,882
Note:
Figuren viser udviklingen i Rødlisteindekset for 2010 og 2019. En rødlisteindeksværdi på 1 betyder,
at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeksværdi på 0 betyder, at alle arter er forsvundet
fra Danmark. Rødlisteindekset opgøres hvert 8-10 år.
Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
304
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0303.png
10
9
8
1.000 hektar
7
6
5
4
3
2
6,4
2,6
2,7
Dansk målepunkt 15.5.iii.
Areal af urørt skov og biodiversitetsskov
Begrundelse
Skove er hjemsted for insekter, dyr og planter. Men skove
er ikke bare skove. Skove, der får lov til at stå urørte og
med et minimum af menneskelig indblanding, skaber
bedre vilkår for et varieret liv af insekter, dyr og planter.
Denne erkendelse har medført fokus på at udlægge
skove til naturskove for at øge biodiversiteten.
Eksempler på naturskov er urørt skov og biodiversitets-
skov. Urørt skov skal som udgangspunkt passe sig selv.
Skovhugst, færdsel med maskiner, sprøjtning, gødskning
og jordbearbejdning samt fjernelse af træer og dødt ved
er forbudt. I biodiversitetsskove må der gerne drives
kommerciel skovdrift, men hovedformålet skal være
biodiversitet. Dette formål opfyldes for eksempel ved at
store træer bevares ved hugst, ved at døde træer ikke
fjernes, ved at der ikke sprøjtes og gødskes, og ved
begrænsning af færdslen med maskiner. Dyrehaven i
Klampenborg, der ligger udenfor København, er et eksempel
på en biodiversitetsskov. Et dansk målepunkt opgøres som
arealet af urørt skov og biodiversitetsskov.
Tendens
I 2016 var 9.100 hektar skov udlagt som urørt skov, og
2.600 hektar skov var udlagt som biodiversitetsskov.
1.000 hektar
Baseline
1
Figur 204
Areal af urørt skov og biodiversitetsskov
0
Urørt skov
Biodiversitet
Staten
Privat
1.000 hektar
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
6,4
6,4
2,7
2,7
2,6
2,6
Urørt skov
Staten
Privat
Biodiversitet
Note:
Figuren viser arealet af urørt skov og biodiversitetsskov fordelt mellem stat og privatpersoner i 2016.
Der foreligger ikke samlet tal for privat biodiversitetsskov. Areal urørt skov og biodiversitetsskov opgøres
ikke systematisk årligt. Den fremadrettede opgørelse af målepunktet forudsætter, at data til målepunktet
udarbejdes med en vis kadence og dermed muliggør, at målepunktet kan opgøres regelmæssigt.
Kilde:
Naturstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 15: Livet på land
305
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0304.png
DELMÅL 15.6.
GIV FLERE ADGANG TIL GENETISKE RESSOURCER OG DERES FORDELE
PÅ EN FAIR MÅDE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Forslagene har således
primært fokus på den danske lovgivning på området.
306
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0305.png
DELMÅL 15.7.
STOP KRYBSKYTTERI OG ULOVLIG HANDEL MED BESKYTTEDE ARTER
Dansk målepunkt 15.7.i.
Antal CITES-kontroller, der fører til
konfiskation af en eller flere enheder
Begrundelse
Krybskytteri, ulovlig handel med beskyttede arter og
turisters færden i sårbare naturområder har ført til
nedgang i bestanden af vilde arter og bringer truede arter
tættere på udryddelse. Det gælder både dyr og planter.
Danskere bidrager til denne udvikling ved ulovligt at
hjembringe vilde og truede arter fra rejser i udlandet, for
eksempel en koral eller elfenben fra en elefant. Det er
derfor relevant at opgøre, i hvor høj grad danskere hjem-
bringer beskyttede arter defineret efter den internationale
konvention til kontrol af handel med vilde dyr og planter
over grænser, CITES (Convention
on International Trade
in Endangered Species of Wild Fauna and Flora).
Konventionen har været gældende i Danmark siden 1977.
Det foreslåede danske målepunkt opgøres som antal
CITES-kontroller i Danmark, hvor der konfiskeres en
eller flere enheder.
Tendens
I 2019 førte 196 CITES-kontroller til konfiskation af en eller
flere enheder. I 2015 var det 132 CITES-kontroller, der førte
til konfiskation af en eller flere enheder.
Baseline
Figur 205
Antal CITES-kontroller, der fører til konfiskation af en
eller flere enheder
Antal
250
200
150
100
50
0
196
Antal
132
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af CITES-kontroller, hvor der er konfiskeret en eller flere enheder, i
perioden 2015-2019. Antallet af sager påvirkes af toldernes aktivitet, hvilket vil sige, at der kan være særligt
fokus på CITES eller på rejsende fra udvalgte destinationer i en periode. Dette kan medføre flere indberettede
overtrædelser, der ellers ikke ville være opdaget, hvis der ikke havde været det periodevise fokus.
Kilde:
Miljø- og Fødevareministeriet og Verdensnaturfonden
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 15: Livet på land
307
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0306.png
DELMÅL 15.8.
BEGRÆNS INVASIVE ARTER
Målepunkt 15.8.i.
Antal invasive arter
Begrundelse
Invasive arter er en udfordring for den biologiske
mangfoldighed i Danmark. Invasive arter har ofte kun få
eller ingen naturlige fjender, og de presser derfor hjemme-
hørende danske arter væk fra deres levesteder eller
ligefrem udrydder dem. De kan også overføre sygdomme
til mennesker eller give allergier og medføre økonomisk
skade i form af eksempelvis tab af afgrøder og ødelæggel-
ser på infrastruktur. Ifølge en opgørelse fra 2014 fra Det
Økonomiske Råds sekretariat løber omkostningerne ved
invasive arter helt op i knap en mia. kr. hvert år. Med
ændringerne i klimaet som følge af den globale opvarm-
ning og menneskers stigende rejseaktivitet forventes
invasive arter i stigende grad at blive en udfordring.
Det er derfor relevant at måle på udviklingen i antallet af
invasive arter. Det danske målepunkt opgøres som antal
invasive plante- og dyrearter.
Tendens
I 2020 er der registreret 42 invasive plantearter og
39 invasive dyrearter i Danmark.
Baseline
Figur 206
Antal invasive arter i 2020
Antal
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Invasive plantearter
Invasive dyrearter
42
42
39
39
Note:
Figuren viser antallet af invasive plante- og dyrearter i 2020. Der foreligger ikke en valid opgørelse
for udviklingen i invasive plante- og dyrearter fra 2015 og frem til i dag.
Kilde:
Miljøstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
308
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0307.png
DELMÅL 15.9.
TAG HENSYN TIL ØKOSYSTEMER OG BIODIVERSITET I NATIONAL OG
LOKAL PLANLÆGNING
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For eksempel er der mod-
taget forslag om at fokusere på den kommunale indsats,
herunder arbejdet med det ”Grønne Danmarkskort”,
som følge af en ændring af planloven i 2017. Grundet
manglende datatilgængelighed er dette forslag placeret
på listen over øvrige forslag.
Verdensmål 15: Livet på land
309
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0308.png
DELMÅL 15.A.
MOBILISÉR FINANSIERING FOR AT BESKYTTE OG BRUGE NATUREN
BÆREDYGTIGT
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Således vedrører forslagene
størrelsen af den danske udviklingsbistand ydet til at
understøtte biodiversitet.
DELMÅL 15.B.
FINANSIÉR OG SKAB INCITAMENT TIL BÆREDYGTIGT SKOVBRUG
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikator, som
opfylder de metodiske principper, eller som ikke adskiller
sig væsentligt fra FN’s indikator. For eksempel er der
modtaget forslag om at opgøre størrelsen af den danske
udviklingsbistand ydet til CITES-relaterede projekter inden
for skovområdet samt midler til skovrejsning, skovforvalt-
ning og skovforskning.
310
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0309.png
DELMÅL 15.C.
BEKÆMP GLOBALT KRYBSKYTTERI OG ULOVLIG HANDEL MED
BESKYTTEDE ARTER
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikator, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. For eksempel er der modtaget
forslag om at måle ulovlig handel med beskyttede arter og
bidrag til krybskytteri.
Verdensmål 15: Livet på land
311
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0310.png
312
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0311.png
VERDENSMÅL 16: FRED, RETFÆRDIGHED
OG STÆRKE INSTITUTIONER
Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge
effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer
Et globalt perspektiv
Verdensmål 16 handler om at skabe fredelige og inklude-
rende samfund, der understøttes af institutioner, der yder
den enkelte retssikkerhed. International fred og sikkerhed
er et af FN’s hovedformål, og fred er en forudsætning for
bæredygtig udvikling. Tænketanken
Institute for Economics
and Peace
vurderer, at verden er blevet lidt mindre fredelig,
selvom det seneste årtis store kriser og konflikter synes at
tage af. Det skyldes blandt andet øget social uro og
konflikter flere steder i verden.
Udover fred og konflikter handler verdensmål 16 også
om at reducere alle former for vold, blandt andet vold i
forbindelse med organiseret kriminalitet og terrorisme,
men også vold i hjemmet og vold rettet mod børn. Ulovlige
penge- og våbenstrømme og handel med mennesker
indgår som en del af volden og brud på de fælles love i
samfundet. Retssikkerhed står centralt i verdensmål 16.
Alle mennesker i alle lande skal behandles retfærdigt og
have en formel identitet, og der skal fokus på betydelig
nedbringelse af korruption blandt politikere, politi og
dommere og på betydelig nedbringelse af diskrimination
i love og politikker. Endelig handler målet om at skabe
effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner både
globalt og lokalt. I den forbindelse skal borgerne inddrages
og have mulighed for at deltage i samfundets beslutninger
på alle samfundsniveauer.
Debatten om retssikkerhed og en retfærdig rettergang har
især haft fokus på processen i det danske retssystem og
forskellige aspekter heraf, for eksempel længden af
varetægtsfængslinger, anvendelse af isolation i strafcelle,
længden af berammelsen af retssager, kvaliteten af
tolkning, antal sager mod Danmark ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol samt antal personer på tålt
ophold og antal frihedsberøvede afviste asylansøgere.
Omdrejningspunktet for debatten om organiseret krimina-
litet og ulovlige strømme af penge og våben har været
hvidvask og skatteunddragelse. Der er blevet peget på
vigtigheden af at opgøre både antal sager om hvidvask og
beløbsstørrelsen i sagerne samt udfordringer med at opnå
valide data for uretmæssige pengeoverførsler og skatte-
unddragelse, da der også her antages at være et mørketal
qua pengestrømmenes potentielt ulovlige karakter.
Herudover har der været fokus på udviklingen i den
organiserede kriminalitet, herunder bandekriminalitet.
Der har været generel enighed om at måle omfanget af
korruption og bestikkelse på grundlag af perceptions-
undersøgelsen fra Transparency International som en
indikation af eksistensen af korruption og bestikkelse i
det danske samfund.
På samme måde har debatten om effektive, ansvarlige og
gennemsigtige institutioner fokuseret på befolkningens
tillid til de offentlige institutioner og politikerne i Danmark
samt på gennemsigtighed i beslutningsprocesser i form af
antallet og længden af høringer vedrørende lovforslag,
antal klager om aktindsigt og myndighedernes varetagelse
af deres kontrol- og tilsynsopgave. Flere af emnerne har
overlappet med diskussionen om inkluderende og
repræsentative beslutninger og om adgang til information.
I forhold til førstnævnte har borgernes deltagelse i
kommunal-, regional- og folketingsvalg været i centrum
suppleret af forslag om at måle på deltagelsen i valg til
andre organer, herunder foreninger og organer på uddan-
nelsesinstitutioner. I forhold til adgang til information og
fundamentale frihedsrettigheder har deltagerne søgt at
nuancere billedet ved at foreslå fokus på lovgivning, der
begrænser ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed,
online- og offline-chikane af mediefolk, menneskerettigheds-
forkæmpere og civilsamfundsrepræsentanter samt
magtanvendelse i kriminalforsorgen.
Debatten om ikkediskriminerende love og politikker har
især fokuseret på at belyse diskrimination af bestemte
grupper af borgere, herunder personer med handicap og
personer af anden etnisk herkomst end dansk. Herudover
har der været fokus på hadforbrydelser samt domme efter
racismeparagraffen.
Et dansk perspektiv
Danmark er i et internationalt perspektiv et fredeligt og
demokratisk samfund præget af tillid og et begrænset
omfang af korruption. Der er dog stadig udfordringer at
tage fat på, og derfor er verdensmål 16 også relevant i en
dansk sammenhæng. Inddragelsen af repræsentanter fra
hele samfundet i identifikation og udvikling af danske
målepunkter har afdækket flere aspekter af, hvad verdens-
mål 16 handler om i en dansk sammenhæng.
I inddragelsesprocessen har debatten om vold i en dansk
sammenhæng især haft fokus på at nuancere billedet,
blandt andet med mere vægt på forskellige typer vold, for
eksempel fysisk, psykisk og seksuel vold, og på, hvem der
udsættes for vold. Dertil har der været bred debat om
mishandling og udnyttelse af samt vold mod børn, hvor
fokus har været på underretninger vedrørende børn og
unge, frihedsberøvelse af unge i arresthuse og børn af
afviste asylansøgere, digitale krænkelser, anbringelser og
tvangsfjernelser af og overgreb mod børn. Generelt har det
for flere emners vedkommende været vanskeligt at sikre
data, der kan illustrere det fulde billede af situationen.
Det antages, at ikke alle hændelser i forhold til vold,
mishandling, udnyttelse og menneskehandel bliver
anmeldt og registeret, hvorfor der kan være et ikke
ubetydeligt mørketal.
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
313
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0312.png
Der har været begrænsede forslag til målepunkter for de
internationalt orienterede delmål. Det gælder delmålet om
styrkelse af udviklingslandenes deltagelse i mellemstats-
lige institutioner, hvor der har været ønske om at kunne
måle på Danmarks indsats, i forhold til at udviklingslande
kan deltage på lige fod med udviklede lande i det inter-
nationale samarbejde. Det gælder også delmålet om at
bekæmpe terrorisme, i forbindelse med hvilket det er
foreslået at fokusere på Danmarks bidrag til kapacitets-
opbygning i udviklingslandene samt terrorbekæmpelse.
Danske målepunkter
Tabel 16 på den næste side indeholder en kort præsenta-
tion af de i alt 13 forslag til nye danske målepunkter og
desuden 14 øvrige forslag til nye danske målepunkter for
verdensmål 16 fordelt på 12 delmål. De respektive forslag
til nye danske målepunkter beskrives efter tabellen.
314
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0313.png
Tabel 16. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 16
DELMÅL 16.1.
REDUCÉR VOLD OVERALT
Alle former for vold og voldsrelaterede dødsfald skal reduceres væsentligt overalt.
FN indikator(er):
16.1.1. Antal ofre for overlagt mord
per 100.000 mennesker, opdelt på
køn og alder
16.1.2. Konfliktrelaterede dødsfald
per 100.000 mennesker, opdelt på
køn, alder og årsag
16.1.3. Andel af befolkning, som har
været udsat for fysisk, psykisk eller
seksuel vold inden for de seneste 12
måneder
16.1.4. Andel af befolkning, der føler
sig sikre, når de går alene rundt i
deres nærområde
Forslag til danske målepunkter:
16.1.i. Antal ofre for anmeldte
forbrydelser
16.1.ii. Tilbagefald til ny voldskrimi-
nalitet for fængselsdømte
Øvrige forslag:
• Antal af ofre for overlagt mord per
100.000 mennesker, opdelt på køn
og alder
• Andel af befolkning, der føler sig
sikre, når de går alene rundt i
deres nærområde
DELMÅL 16.2.
STOP MISHANDLING, UDNYTTELSE, MENNESKEHANDEL OG VOLD MOD BØRN
Mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn skal stoppes.
FN indikator(er):
16.2.1. Andel af 1-17-årige børn, der
har oplevet enhver form for fysisk
straf og/eller psykisk aggressivitet
fra deres omsorgsperson indenfor
den seneste måned
16.2.2. Antal af ofre for menneske-
handel per 100.000 mennesker,
opdelt på køn, alder og form for
udnyttelse
16.2.3. Andel af unge kvinder og
mænd mellem 18 og 29 år, som har
oplevet seksuel vold inden de fyldte
18 år
Forslag til danske målepunkter:
16.2.i. Antal underretninger om børn
og unge
16.2.ii. Magtanvendelse overfor børn
og unge
Øvrige forslag:
• Andel af 1-17-årige børn, der har
oplevet enhver form for fysisk
straf og/eller psykisk aggressivitet
fra deres omsorgsperson indenfor
den seneste måned
• Antal ofre for menneskehandel
per 100.000 mennesker, opdelt på
køn, alder og form for udnyttelse
• Andel af unge kvinder og mænd
mellem 18 og 29 år, som har
oplevet seksuel vold inden de
fyldte 18 år
• Frihedsberøvede børn og unge
• Andel blandt børn og unge, som
har oplevet digitale sexkrænkelser
DELMÅL 16.3.
STYRK RETSSIKKERHEDEN, OG GIV ALLE ADGANG TIL RETFÆRDIG RETTERGANG
Retssikkerheden skal fremmes på nationalt og internationalt niveau, og der skal sikres lige adgang
til en retfærdig rettergang for alle.
FN indikator(er):
16.3.1. Andel af voldsofre indenfor de
seneste 12 måneder, som har
rapporteret, at de har været offer, til
en kompetent myndighed eller anden
anerkendt konfliktløsningsmekanisme
16.3.2. Andel af ikke-dømte
tilbageholdte i forhold til det samlede
antal indsatte i fængsler
Forslag til danske målepunkter:
16.3.i. Gennemsnitlig ventetid i
retssystemet
16.3.ii. Antal langvarige varetægts-
fængslinger
16.3.iii. Antal ubetingede anbringelser
i strafcelle
Øvrige forslag:
• Andel af voldsofre, som har
rapporteret indenfor de seneste
12 måneder, at de har været offer,
til en kompetent myndighed eller
anden anerkendt konfliktløsnings-
mekanisme
• Andel af ikke-dømte tilbageholdte
i forhold til det samlede antal
indsatte i fængsler
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
315
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0314.png
DELMÅL 16.4.
BEKÆMP ORGANISERET KRIMINALITET OG ULOVLIGE STRØMME
AF PENGE OG VÅBEN
Inden 2030 skal ulovlige penge- og våbenstrømme reduceres væsentligt, og indsatsen for inddrivelse og tilbagelevering af
stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for organiseret kriminalitet skal styrkes.
FN indikator(er):
16.4.1. Den totale værdi af indgående
og udgående ulovlige penge-
strømme (i US dollars)
16.4.2. Andel af konfiskerede
håndvåben og lette våben, som er
registreret og sporet i henhold til
internationale standarder og retlige
instrumenter
Forslag til danske målepunkter:
16.4.i. Antal underretninger om
hvidvask
Øvrige forslag:
• Den totale værdi af indgående og
udgående ulovlige pengestrømme
• Andel af konfiskerede håndvåben
og lette våben, som er registreret
og sporet i henhold til inter-
nationale standarder og retlige
instrumenter
DELMÅL 16.5.
NEDBRING KORRUPTION OG BESTIKKELSE BETYDELIGT
Alle former for korruption og bestikkelse skal nedbringes betydeligt.
FN indikator(er):
16.5.1. Andel af personer, der har
været i kontakt med en offentligt
ansat mindst én gang og som
betalte bestikkelse til en offentligt
ansat, eller som blev bedt om
bestikkelse af en offentlig ansat
indenfor de seneste 12 måneder
16.5.2. Andel af virksomheder, der
mindst én gang har været i kontakt
med en offentligt ansat og som
betalte bestikkelse til en offentligt
ansat, eller som blev bedt om
bestikkelse af en offentligt ansat
indenfor de seneste 12 måneder
Forslag til danske målepunkter:
16.5.i. Oplevet korruption
Øvrige forslag:
DELMÅL 16.6.
SKAB EFFEKTIVE, ANSVARLIGE OG GENNEMSIGTIGE INSTITUTIONER
Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer.
FN indikator(er):
16.6.1. De primære statsudgifter, som
andel af det godkendte budget, opdelt
efter sektor (eller budgetkode eller
lignende)
16.6.2. Andel af befolkning, der var
tilfreds med deres seneste oplevelse
af en offentlig tjenesteydelse
Forslag til danske målepunkter:
16.6.i. Tillid til danske institutioner
blandt den voksne del af befolkningen
Øvrige forslag:
316
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0315.png
DELMÅL 16.7.
GARANTÉR AT ALLE BESLUTNINGER TAGES PÅ EN INKLUDERENDE OG
REPRÆSENTATIV MÅDE
Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer.
FN indikator(er):
16.7.1. Andel af stillinger (opdelt på
køn, alder, personer med handicap og
befolkningsgrupper) ved offentlige
institutioner (nationale og lokale
beslutningsmyndigheder, offentlige
serviceerhverv og retsvæsenet) i sam-
menligning med den nationale
fordeling
16.7.2. Andel af befolkning, som
mener, at beslutningsprocesser er
inkluderende og lydhøre, opdelt på
køn, alder, handicap og befolknings-
gruppe
Forslag til danske målepunkter:
16.7.i. Stemmeprocent til valg i
kommuner, regioner, Folketinget og
Europa-Parlamentet
Øvrige forslag:
• Andel lovforslag, der sendes i
høring samt længden af høringen
DELMÅL 16.8.
STYRK UDVIKLINGSLANDENES DELTAGELSE I MELLEMSTATSLIGE INSTITUTIONER
Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og styrkes.
FN indikator(er):
16.8.1. Andel af medlemmer og
stemmerettigheder fra ud-
viklingslande i internationale
organisationer
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper. Dette kan forklares ved
delmålets direkte fokus på
udviklingslande og vanskeligheder
ved at måle Danmarks bidrag til at
styrke udviklingslandenes deltagelse
i mellemstatslige institutioner.
Øvrige forslag:
DELMÅL 16.9.
GIV ALLE FØDSELSATTEST OG RETLIG IDENTITET
Inden 2030 skal der gives retlig identitet til alle, herunder fødselsregistrering.
FN indikator(er):
16.9.1. Andel af børn under fem år,
hvor fødsel er blevet registreret af en
civil myndighed, opdelt på alder
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper. Dette kan forklares
ved, at alle børn født i Danmark
registreres i CPR-registreret,
hvorved alle har en retlig identitet.
Øvrige forslag:
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
317
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0316.png
DELMÅL 16.10.
BESKYT GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER OG GIV AKTINDSIGT
Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international
lovgivning og internationale aftaler.
FN indikator(er):
16.10.1. Antal af bekræftede mord,
bortførelser, tvungne forsvindinger,
vilkårlige tilbageholdelser og tortur
mod journalister og associerede
mediefolk, fagforeningsmedlemmer
og menneskerettighedsforkæmpere
indenfor de seneste 12 måneder
16.10.2. Antal af lande, der har
vedtaget og afgivet konstitutionelle,
lovmæssige og/eller politiske
garantier for offentlig adgang til
information
Forslag til danske målepunkter:
16.10.i. Antal domme, der gives i
henhold til straffelovens § 266 b,
racismeparagraffen
Øvrige forslag:
• Antal personer, der udsættes for
hadforbrydelser
DELMÅL 16.A.
FOREBYG OG BEKÆMP VOLD, TERRORISME OG KRIMINALITET
Relevante nationale institutioner skal styrkes, blandt andet gennem internationalt samarbejde, for at opbygge kapacitet på
alle niveauer og i særdeleshed i udviklingslandene for at forhindre vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.
FN indikator(er):
16.a.1. Tilstedeværelse af
uafhængige nationale menneske-
rettighedsinstitutioner, der opfylder
Paris-principperne
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske
principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Der er
modtaget få forslag til dette delmål.
Øvrige forslag:
DELMÅL 16.B.
UDBRED OG HÅNDHÆV IKKE-DISKRIMINERENDE LOVE OG POLITIKKER
Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves.
FN indikator(er):
16.b.1. Andel af befolkning, der
rapporterer at have følt sig diskrimi-
neret eller forfulgt indenfor de seneste
12 måneder som følge af ulovlig
diskrimination i henhold til de
internationale menneskerettigheder
Forslag til danske målepunkter:
16.b.i. Antal sager, der er behandlet
i Ligebehandlingsnævnet
Øvrige forslag:
• Antal personer, der udsættes for
hadforbrydelser
318
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0317.png
DELMÅL 16.1.
REDUCÉR VOLD OVERALT
Dansk målepunkt 16.1.i.
Antal ofre for anmeldte forbrydelser
Begrundelse
Der findes mange former for vold, herunder fysisk, psykisk
og seksuel vold. En indikation på voldens omfang i
Danmark er antallet af ofre for vold. Derfor er et konkret
forslag til målepunkt at opgøre antallet af ofre for anmeldte
voldsforbrydelser. Målepunktet kan opgøres på køn, alder
og typer af voldsforbrydelser. Det skal bemærkes, at der er
tale om ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Vold, der ikke
anmeldes, kan ikke registreres, og derfor undervurderer
målepunktet forventeligt det reelle omfang af vold i
Danmark. I den anden ende trækker dog, at målepunktet
alene ser på ofre for anmeldte forbrydelser; det vil sige, at
voldsforbrydelser, for hvilke en eller flere gerningsmænd
frifindes, også indgår.
Tendens
Fra 2015 til 2018 er antallet af ofre for voldsforbrydelser
steget fra 18.239 til 28.874, svarende til cirka 58 procent.
Baseline
Figur 207
Antal ofre for anmeldte voldsforbrydelser
Antal
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
28.874
28.874
18.239
18.239
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser i perioden 2015-2018.
Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab,
simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelse mod liv og legeme, forbrydelse mod den
personlige frihed og trusler. Ofre i alle aldersgrupper er inkluderet.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
319
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0318.png
Dansk målepunkt 16.1.ii.
Tilbagefald til ny voldskriminalitet for
fængselsdømte
Begrundelse
Et centralt fokus i debatten om at reducere omfanget af
vold har handlet om rehabilitering af voldskriminelle og
dermed forebyggelse af, at de tidligere voldsdømte
personer begår nye forbrydelser. Tidligere voldsdømte
personer står for en væsentlig del af de voldsforbrydelser,
der begås i Danmark, og derfor er de tidligere voldsdømte
personer en væsentlig målgruppe, hvis omfanget af vold i
Danmark skal reduceres permanent. I Danmark står
kriminalforsorgen for en del af den rehabiliterende indsats.
I forlængelse heraf er et konkret forslag til målepunkt at
opgøre andelen af personer, som tidligere er dømt til
fængsel for voldsforbrydelser, der dømmes for ny
voldskriminalitet indenfor en toårig periode.
Tendens
Statistikken for perioden 2013-2017 viser, at mellem 7,7
og 10,5 procent af alle personer, der er dømt til fængsel for
voldskriminalitet, begår ny kriminalitet indenfor to år efter
deres løsladelse. Efter et fald til lige under 8 procent i
perioden 2013-2016 steg andelen ved den seneste
opgørelse for perioden 2015-2017. Det svarer til at lidt
mere end hver tiende person, der er dømt til fængsel for
voldsforbrydelser, begår ny voldskriminalitet indenfor en
periode på to år.
Baseline
Figur 208
Andel af tidligere fængselsdømte personer,
der dømmes for ny voldskriminalitet
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
7,7%
7,7%
10,5%
10,5%
2013 - 2015
2014 - 2016
2015 - 2017
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af tidligere fængselsdømte personer, der dømmes for ny voldskrimi-
nalitet i perioden 2013-2017. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed,
manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelse mod liv
og legeme, forbrydelse mod den personlige frihed og trusler.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
320
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0319.png
DELMÅL 16.2.
STOP MISHANDLING, UDNYTTELSE, MENNESKEHANDEL
OG VOLD MOD BØRN
Dansk målepunkt 16.2.i.
Antal underretninger om børn og unge
Begrundelse
Fokus i debatten om dette delmål har i høj grad handlet
om udsatte børn og unge, der udsættes for omsorgssvigt
fra dem, der skulle passe på dem. Alle børn har ret til en
tryg barndom og opvækst, men alligevel findes der børn i
Danmark, der vokser op i utrygge hjem præget af misbrug
og omsorgssvigt med alvorlige og langvarige konsekvenser
til følge for både barnet og samfundet. I Danmark er der
underretningspligt, når man oplever børn og unge, der
lever under omsorgstruende forhold. Der har de senere år
været oplysningskampagner om børns rettigheder og
pligten til at underrette myndighederne. Derfor er et forslag
til målepunkt at opgøre antallet af unikke børn, om hvem
der er foretaget mindst én underretning. Målepunktet kan
fordeles på kommuner og årsag til indberetning. Det skal
bemærkes, at en stigning i underretninger kan skyldes
øget opmærksomhed på underretningspligten snarere end
en øget forekomst af omsorgssvigt blandt børn og unge.
Tendens
I perioden 2015-2018 har antallet af underretninger per
1.000 børn været stigende. I 2015 var der cirka 16 under-
retninger per 1.000 børn. I 2018 var dette antal steget til
cirka 28 underretninger per 1.000 børn.
Baseline
Figur 209
Antal underretninger per 1.000 børn i alderen 0-17 år
Antal
30
25
20
15
10
5
0
28,44
28,44
16,03
16,03
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i antal underretninger per 1.000 børn i alderen 0-17 år i perioden 2015-2018.
I statistikken tælles børn med underretning, hvor årsagen til underretningen har været enten overgreb mod
et barn/en ung, for eksempel seksuelt eller voldeligt, anden form for omsorgssvigt overfor et barn/en ung,
højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne eller utilstrækkelig omsorg fra forældre.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
321
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0320.png
Dansk målepunkt 16.2.ii.
Magtanvendelse overfor børn og unge
Begrundelse
Relateret til debatten om omsorgssvigt af udsatte børn og
unge har været magtanvendelse. Magtanvendelse er når
børn og unge ikke frivilligt medvirker ved at give samtykke
til hjælp eller en anden foranstaltning. I nogle tilfælde kan
det være nødvendigt for fagprofessionelle at anvende
magt for at forhindre et barn eller en ung i at gøre skade
på sig selv. Men magtanvendelsen skal begrænses. Derfor
er et konkret forslag til målepunkt at opgøre antallet af
indberetninger om magtanvendelse på børne- og unge-
området.
Tendens
I perioden 2015-2018 er der sket et fald i antallet af
indberetninger om magtanvendelse. Hvor der i 2015 blev
indberettet 6.103 tilfælde, var antallet i 2018 5.412 tilfælde,
hvilket svarer til et fald på cirka 11 procent.
Baseline
Figur 210
Antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og
ungeområdet
Antal
7.000
6.103
6.103
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
5.412
5.412
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet i
perioden 2015-2018.
Kilde:
Socialstyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
322
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0321.png
DELMÅL 16.3.
STYRK RETSSIKKERHEDEN, OG GIV ALLE ADGANG
TIL RETFÆRDIG RETTERGANG
Dansk målepunkt 16.3.i.
Gennemsnitlig ventetid i retssystemet
Begrundelse
Baseline
Figur 211
Antal modtagne sager og gennemsnitlig sagsbehand-
Lange ventetider i retsvæsnet og sager, der trækker i
lingstid ved byretterne
langdrag til gene for alle parter, har optaget meget at
debatten under dette delmål. Derfor er et forslag til
Antal
Antal måneder måneder
målepunkt at opgøre den gennemsnitlige ventetid i rets-
Antal sager Antal sager
6,0
6,0
systemet. Konkret opgøres den tid, der går, fra byretten
900.000 900.000
modtager sagen, til sagsbehandlingen afsluttes. Måle-
5,61
5,61
5,61
5,54
5,54
5,54
punktet kan opgøres efter straffesagstype. Der fokuseres
850.000 850.000
5,5
5,5
på byretten, da 95 procent af sagerne bliver behandlet ved
809.707
809.707
809.707
denne instans.
800.000
800.000
5,0
5,0
Tendens
I perioden 2015-2019 er der sket en mindre stigning i den
750.000
gennemsnitlige ventetid i retssystemet. I 2015 var den
totale sagsbehandlingstid ved byretten cirka 5,5 måneder,
700.000
mens den i 2019 var steget til cirka 5,6 måneder. I samme
periode steg antallet af sager ved byretten med cirka 12
650.000
procent fra 720.710 til 809.707.
600.000
750.000
720.710
720.710
720.710
4,5
4,5
700.000
4,0
4,0
650.000
3,5
3,5
600.000
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
3,0
2019
3,0
Note:
Figuren viser udviklingen i antal modtagne sager i byretterne og udviklingen i gennemsnitlig sags-
behandlingstid ved byretterne målt i antal måneder i perioden 2015-2019. Figuren inkluderer et simpelt
gennemsnit af sager indenfor straffesager, civile sager, fogedsager, dødsboskiftesager og insolvenssager.
Kilde:
Danmarks Domstole
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
323
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0322.png
Dansk målepunkt 16.3.ii.
Antal langvarige varetægtsfængslinger
Begrundelse
Et andet aspekt af retssikkerheden er langvarige
varetægtsfængslinger, især i tilfælde, hvor det ender med,
at tiltalen frafaldes. Langvarige varetægtsfængslinger kan
opleves som uretfærdige, idet mange af de varetægts-
fængslede personer, i modsætning til dømte personer,
tilbringer dagene isoleret fra omverdenen uden adgang til
eksempelvis arbejde eller socialt samvær. Derfor er et
forslag til målepunkt at opgøre antallet af langvarige
varetægtsfængslinger. Langvarige varetægtsfængslinger
defineres som varetægtsfængslinger over 90 dage.
Målepunktet kan nuanceres i forhold til længde og
sagsområde.
Tendens
Det samlede antal langvarige varetægtsfængslinger har i
perioden 2015-2018 været relativt stabilt. I 2018 var der
4.419 varetægtsfængslinger, der varede over 90 dage.
Dette svarer til en andel af alle varetægtsfængslinger på
30 procent.
Baseline
Figur 212
Andel af langvarige varetægtsfængslinger og samlet
antal langvarige varetægtsfængslinger
Antal
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
29,2%
29,2%
30%
30,0%
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
4.407
4.407
4.419
4.419
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser andel af varetægtsfængslinger, der er langvarige og det samlede antal langvarige
varetægtsfængslinger i perioden 2015- 2018. Langvarige varetægtsfængslinger defineres som varetægts-
fængslinger, der varer i mere end 90 dage inden dom i første instans.
Kilde:
Rigsadvokaten og Justitsministeriet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
324
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0323.png
Dansk målepunkt 16.3.iii.
Antal ubetingede anbringelser i strafcelle
Begrundelse
Relateret til debatten om de langvarige varetægtsfængs-
linger er brugen af strafcelle. Strafcelle indebærer, at den
indsatte isoleres 23 timer i døgnet i en særlig celle, hvor-
udover der er en times gårdtur i døgnet sammen med
personale. Isolation kan være en stor psykisk belastning.
Derfor er et forslag at følge udviklingen i brugen af straf-
celle i Danmark. Det konkrete forslag til målepunkt er at
opgøre antallet af ubetingede anbringelser i strafcelle.
Tendens
Antal ubetingede anbringelser i strafcelle er næsten
fordoblet mellem 2015 og 2018. Antallet var i 2018 4.753
mod 2.579 i 2015, svarende til en stigning på cirka 84
procent.
Baseline
Figur 213
Antal ubetingede strafcelleanbringelser
Antal
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2015
2016
2017
2018
2.579
2.579
4.753
4.753
Note:
Figuren viser udviklingen i antal ubetingede strafcelleanbringelser (isolation) i form af strafcelle/
udelukkelse fra fællesskab med andre indsatte i perioden 2015-2018.
Kilde:
Kriminalforsorgen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
325
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0324.png
DELMÅL 16.4.
BEKÆMP ORGANISERET KRIMINALITET OG ULOVLIGE STRØMME
AF PENGE OG VÅBEN
Dansk målepunkt 16.4.i.
Antal underretninger om hvidvask
Begrundelse
I de seneste år har en række hvidvasksager fyldt medie-
billedet i Danmark såvel som i udlandet. Et konkret forslag
til målepunkt er derfor at måle på antallet af underretninger
om mulig hvidvask til Hvidvasksekretariatet hos Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK). Målepunktet kan opgøres efter, hvem der under-
retter (for eksempel pengeinstitutter), og om underretningen
videregives til øvrige myndigheder. Hvidvask er ofte en del
af alvorlig og organiseret kriminalitet, hvorfor målepunktet
også giver en indikation af omfanget af organiseret krimi-
nalitet. Det ville ligeledes have været relevant at måle på
størrelsen af sagerne om hvidvask, men sådanne data er
ikke tilgængelige. Derudover må der antages at være et
mørketal for det reelle omfang af hvidvask i Danmark på
grund af strømmenes uretmæssige og potentielt ulovlige
karakter.
Tendens
Antallet af underretninger om hvidvask er mere end
tredoblet fra 2015 til 2019. Antallet af underretninger om
hvidvask er steget med en annualiseret flerårig vækstrate
Compound annual growth rate (CAGR)
på 36 procent i den
betragtede periode.
Baseline
Figur 214
Antal underretninger til Hvidvasksekretariatet
Antal
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
53.454
53.454
15.619
15.619
2015
2016
2017
2018
2019
Note:
Figuren viser udviklingen i antal underretninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om mulig hvidvask i perioden 2015-2019.
Kilde:
Hvidvasksekretariatet
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
326
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0325.png
DELMÅL 16.5.
NEDBRING KORRUPTION OG BESTIKKELSE BETYDELIGT
Dansk målepunkt 16.5.i.
Oplevet korruption
Begrundelse
Danmark topper listerne som et af verdens mindst
korrupte lande. Omfanget af bestikkelse er dog svært at
opgøre, netop fordi det er noget, der sker i det skjulte eller
som en del af de uskrevne regler i visse lande. Derfor
opgøres korruption i et givet land også typisk ved den
oplevede korruption hos eksperter og forretningsfolk.
Et forslag til målepunkt er at benytte
Transparency
Internationals Corruption Perceptions Index
(CPI). Dette
indeks måler opfattelsen af korruption i den offentlige
sektor og går fra 0 til 100, hvor 100 udtrykker det laveste
niveau af oplevet korruption – eller den bedst mulige
placering.
Tendens
Den oplevede korruption i den offentlige sektor i Danmark
er lav. Med andre ord opnår Danmark en af de højeste
indeksværdier i
Transparency Internationals
måling. Fra
2015 til 2019 har scoren dog været svagt faldende. En del
af forklaringen på dette kan være, at oplevelsen i andre
lande er forbedret.
Baseline
Figur 215
Danmarks score på
Corruption Perceptions Index
Score
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2015
2016
2017
2018
2019
91
91
87
87
Note:
Figuren viser udviklingen i Danmarks score i
Transparency Internationals
indeks for opfattelsen af
korruption,
Corruption Perceptions Index
(CPI) i perioden fra 2015 til 2019. Indekset går fra 0 til 100, hvor
100 er det laveste niveau for oplevet korruption. Data er fra perioden 2015-2019.
Kilde:
Transparency International
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
327
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0326.png
DELMÅL 16.6.
SKAB EFFEKTIVE, ANSVARLIGE OG GENNEMSIGTIGE INSTITUTIONER
Dansk målepunkt 16.6.i.
Tillid til danske institutioner blandt den
voksne del af befolkningen
Begrundelse
Det danske samfund er i høj grad baseret på tillid, og
debatten om dette delmål har blandt andet fokuseret på
netop vigtigheden af tillid til de offentlige institutioner som
en grundsten i det danske demokrati og velfærdssamfund,
hvor borgere og virksomheder skal kunne stole på,
100%
at
offentlige institutioner forvalter skattemidlerne effektivt og
til samfundets bedste. Derfor er et forslag til målepunkt at
80%
opgøre andelen af befolkningen, der har tiltro til henholds-
vis regeringen, politiet, sundhedsvæsnet, retssystemet og
60%
uddannelsessystemet.
40%
Baseline
Figur 216
Andel af befolkningen, der er tilfreds med og har tillid til
danske institutioner
2016
2016
100%
80%
60%
63%
47%
85%
2018
2018
79%
88%
85%
85%88%
85%
85%
79%
79%
85% 88%
82%
82%
82%
87%
87%
87%
63%
63%
79%
84%
84%
79%
79%
84%
47%
47%
40%
20%
Tendens
0%
Tilliden til de offentlige institutioner i Danmark er relativ
20%
Regeringen
Politiet
Sundheds-
Retssystemet Uddannelses-
stor. Således ligger tilliden til politiet, sundhedsvæsnet,
væsnet
systemet
retssystemet og uddannelsessystemet på mellem 84
0%
Note:
angiver at være tilfreds og have tiltro
nationale
og 88 procent, afhængigt af institution. Andelen har været
Regeringen
Figuren viser andelen af befolkingen, der Undersøgelsen foretages hvert andet til denblev foretaget
regering og institutioner i perioden 2016-2018.
Politiet
Sundheds-
Retssystemet
år og
Uddannelses-
første gang for Danmark i 2016.
stigende fra 2016 til 2018. Den laveste grad af tillid opnår
væsnet
systemet
Kilde:
OECD
regeringen, som 63 procent af den voksne befolkning har
tillid til.
Opdeling – Geografi
Opdeling – Befolkning
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Alder
Herkomst
Indkomst
328
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0327.png
DELMÅL 16.7.
GARANTÉR AT ALLE BESLUTNINGER TAGES PÅ EN INKLUDERENDE OG
REPRÆSENTATIV MÅDE
Dansk målepunkt 16.7.i.
Stemmeprocent til valg i kommuner,
regioner, Folketinget og Europa-Parlamentet
Begrundelse
I et repræsentativt demokrati er det vigtigt, at befolkningen
gør sin stemme gældende og derigennem opnår ind-
flydelse på det samfund, den er en del af. Derfor er et
forslag til målepunkt at opgøre stemmeprocenten, det
vil sige andelen af stemmeberettigede i befolkningen, der
afgiver deres stemme ved valg til henholdsvis kommuner,
regioner, Folketinget og Europa-Parlamentet. Disse
instanser udgør de centrale niveauer for demokratisk
beslutningstagning. Målepunktet kan opgøres på lands-
dele.
Tendens
Stemmeprocenten i Danmark er relativt høj og har været
relativt stabil, når man sammenligner stemmeprocenten
ved det seneste og det forrige valg. Undtagelsen er valget
til Europa-Parlamentet, hvor andelen i 2019 var 10 procent-
point højere end ved det forrige valg i 2014. Generelt er
valgdeltagelsen størst ved valg til Folketinget, hvor
stemmeprocenten i 2019 var 85 procent.
Baseline
Figur 217
Andel af stemmeberettigede borgere, der stemte ved det seneste og det forrige valg
100%
86%
80%
66%
60%
56%
85%
72%
71%
72%
71%
40%
20%
0%
2015
2019
Folketingsvalg
Folketingsvalg
2014
2019
Europa-
Parlamentsvalg
Europa-
parlamentsvalg
2013
Kommunalvalg
Kommunalvalg
2017
2013
Regionsvalg
Regionsvalg
2017
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af stemmeberettigede i befolkningen, der deltog ved det seneste og det forrige Europa-Parlaments-, regions-, folketings- og kommunalvalg. Data er fra 2013-2019 og dækker de to seneste
valg på de pågældende niveauer.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
329
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0328.png
DELMÅL 16.8.
STYRK UDVIKLINGSLANDENES DELTAGELSE I
MELLEMSTATSLIGE INSTITUTIONER
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper. Dette kan forklares ved
delmålets direkte fokus på udviklingslande og vanskelig-
heder ved at måle Danmarks bidrag til at styrke udviklings-
landenes deltagelse i mellemstatslige institutioner.
330
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0329.png
DELMÅL 16.9.
GIV ALLE FØDSELSATTEST OG RETLIG IDENTITET
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper. Dette kan forklares ved,
at alle børn født i Danmark registreres i CPR-registreret,
hvorved alle har en retlig identitet.
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
331
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0330.png
DELMÅL 16.10.
BESKYT GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER OG
GIV AKTINDSIGT
Dansk målepunkt 16.10.i.
Antal domme, der gives i henhold til
straffelovens § 266 b, racismeparagraffen
Begrundelse
Debatten om dette delmål har fokuseret på ytringsfrihed,
racisme og LGBTI+-personers rettigheder og sikkerhed.
Et konkret forslag til målepunkt er i den forbindelse antal
domme afsagt efter den såkaldte racismeparagraf, § 266
b i straffeloven. Antallet af domme vil indikere, hvor mange
gange ytringsfriheden bruges eller snarere misbruges til
at krænke andres rettigheder med grundlag i racistiske
ytringer. Målepunktet kan fordeles på afgørelsestype.
Tendens
Antallet af afgørelser i henhold til racismeparagraffen er
relativt lavt. I 2019 var der 51 sager, hvoraf de tiltalte blev
kendt skyldige i 19 af sagerne, svarende til 37 procent. Året
før, 2018, var der 53 sager. Her var andelen, der blev dømt
skyldig imidlertid højere, nemlig 53 procent. Det relativt
begrænsede antal afgørelser gør dog, at det er svært at
udelukke, at variationer på tværs af år kan tilskrives
tilfældigheder.
Baseline
Figur 218
Antal afgjorte domme, der er afsagt i henhold til
straffelovens § 266 b, racismeparagraffen
Antal
120
100
80
60
40
20
0
31
10
Skyldig
Ikke skyldig
Skyldig
Andel
Ikke skyldig
Andel
60%
50%
120
100
37%
37%
40%
30%
80
37%
24%
24%
60
40
16
24%
32
24
28
20%
10%
2015
20
31
19
32
2016
10
2017
16
2018
24
2019
0%
28
19
0
Note:
Figuren viser antallet af afgjorte sager, der gives i henhold til straffelovens §266b, racismepara-
graffen, i perioden 2015-2019. Dette inkluderer både hovedforhold samt biforhold, men den sidstnævnte
2015
2016
2017
2018
forholdstype består kun af en minoritetsandel. Sagerne er fordelt på afgørelsestype.
Kilde:
Danmarks Statistik
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
201
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
332
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0331.png
DELMÅL 16.A.
FOREBYG OG BEKÆMP VOLD, TERRORISME OG KRIMINALITET
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, eller som adskiller sig
væsentligt fra FN’s indikator. Der er modtaget få forslag
til målepunkter for dette delmål.
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
333
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0332.png
DELMÅL 16.B.
UDBRED OG HÅNDHÆV IKKE-DISKRIMINERENDE
LOVE OG POLITIKKER
Dansk målepunkt 16.b.i.
Antal sager, der er behandlet i
Ligebehandlingsnævnet
Tendens
Begrundelse
I 2019 var det især sager om kønsdiskrimination, der fyldte
Diskriminationsdebatten under
140
delmål har især
dette
i Ligebehandlingsnævnet. Året før var det aldersdiskrimina-
omhandlet forskelsbehandling på grund af køn, alder,
118
120
borgere, der oplever
tion, der fyldte. Generelt er det køn, handicap, etnicitet og
handicap og etnicitet. I Danmark kan
102
alder, der er fokus for de fleste afgørelser i Ligebehandlings-
forskelsbehandling, klage til Ligebehandlingsnævnet, der
94
100
nævnet. De seneste år er der dog sket en stigning i afgjorte
behandler klager over forskelsbehandling indenfor og
87
sager om diskrimination af personer med handicap uden-
udenfor arbejdsmarkedet. Derfor er det et forslag til
80
for arbejdsmarkedet.
målepunkt at opgøre antallet af sager, der behandles i
63
Ligebehandlingsnævnet, opdelt på de enkelte sagstyper,
60
52
herunder køn, alder og handicap. Målepunktet medvirker
44
43
42
til at informere om og nuancere udbredelsen af forskels-
34
40
32
30
29
behandling, og hvilke former for forskelsbehandling, der
er mest udbredt.
20
Antal
4
3
6
3
6
Baseline
Antal
140
120
100
Antal
Køn
Etnicitet
Figur 219
Antal afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet fordelt på sagstype
0
National
oprindelse
Religion
Alder
2017
2018
2019
Handicap
118
94
102
87
80
60
40
20
0
52
29
4
Køn
Etnicitet
3
6
3
6
Alder
2017
2018
2019
63
44
42
43
30
32
5
Handicap
10
0
Handicap udenfor
arbejdsmarkedet
18
34
1
1
1
1
0
0
1
1
National
oprindelse
Religion
Politisk anskuelse Social oprindelse
Seksuel
orientering
Note:
Figuren viser udviklingen i antal sager, som Ligebehandlingsnævnet har behandlet i perioden 2017-2019. Sagerne er fordelt på typer af sager. På grund af tidligere registreringspraksis kan tal fra 2015-2016 ikke tilføjes opgørelsen.
Kilde:
Ankestyrelsen
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
334
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0333.png
336
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0334.png
VERDENSMÅL 17:
PARTNERSKABER FOR HANDLING
Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne
til at nå målene
Et globalt perspektiv
Verdensmål 17 handler om at styrke det globale partner-
skab for bæredygtig udvikling og at bruge mange forskel-
lige midler til at nå målene. I princippet peger verdens-
målet på en lang række strukturelle elementer, der skaber
rammerne for, at verdens lande ved fælles hjælp kommer
i mål med verdensmålene; verdensmål 17 støtter dermed
de øvrige 16 verdensmål.
Verdensmål 17 er det mål med flest delmål. De handler
blandt andet om, at vi skal fremme partnerskaber på tværs
af erhvervsliv, civilsamfund, forskning og politik, og om at
dele viden og teknologier på tværs af alle skel. Der er også
delmål, der sigter mod at styrke frihandel mellem landene,
om at opkræve skatter til at finansiere det nationale
budget, og om at de mest udviklede lande giver udviklings-
bistand til verdens mindst udviklede lande. Delmålene
benævnt med a, b, c under de øvrige 16 verdensmål
omhandler også partnerskaber og midler til at opnå de
enkelte verdensmål. Disse er tæt knyttet til implemente-
ringen af de respektive verdensmål, mens verdensmål 17
retter sig mere bredt til implementeringen af alle verdens-
målene.
bistand, samhandel og investeringer. Gennem samhandel
med udviklingslandene understøtter Danmark udviklings-
landenes udvikling og integration i det globale marked.
Danske investeringer i udviklingslandene sker ad forskel-
lige kanaler, herunder private virksomheders investeringer
og via ordninger med hel eller delvis offentlig finansiering
såsom Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), samt
Eksportkreditter til danske virksomheder (EKF).
I inddragelsesaktiviteterne har der også været forslag om
at opgøre danske universiteters samarbejder med univer-
siteter i udviklingslandene som indgang til at vurdere
status på deling af viden og teknologi. Endelig er der peget
på civilsamfundets deltagelse i partnerskaber og betydnin-
gen af menneskerettighederne for bæredygtig udvikling.
Målepunkter, der opgør et rent ressourceinput i form af
bevillinger og lignende, er fravalgt, idet det i sig selv ikke
indikerer en effekt.
En anden del har fokuseret på, hvordan vi her i Danmark
arbejder med at implementere verdensmål 17. Mange har
foreslået at opgøre antal og karakteren af partnerskaber
på tværs af sektorer og aktører i det danske samfund,
heriblandt partnerskaber etableret i kommunerne. Flere
finder det vigtigt at udvikle nye metoder og indikatorer til at
måle den bæredygtige udvikling i Danmark på en sammen-
hængende måde. Arbejdet med et grønt nationalregnskab
og udvikling af danske målepunkter for verdensmålene
ses som skridt i denne retning. Endelig har flere foreslået
måling af kohærens i politikker. Øget politikkohærens
styrker indsatsen for bæredygtig udvikling ved at sikre at
forskellige politikker understøtter hinanden fremfor at
modarbejde hinanden. OECD har opstillet en række
parametre til at vurdere politikkohærens. Disse er dog
vanskelige at omdanne til konkrete målepunkter i en
dansk sammenhæng.
Et dansk perspektiv
I Danmark har vi stærke traditioner for at løse udfordringer
på tværs af sektorer i Danmark. Vi har en lang tradition for
at være engageret internationalt og deltage i globale
partnerskaber for bæredygtig udvikling. Den åbne danske
økonomi understøtter overordnet set mobilisering af
finansiering, samhandel samt deling af viden og teknologi.
Samtidig bidrager reguleringen til at beskytte miljø, klima
og mennesker.
Debatten, om hvad der er vigtigt i en dansk sammenhæng,
har peget i flere retninger. I debatter og høringsprocesser
har der for nogle af delmålene været ganske få eller ingen
forslag til konkrete målepunkter. Der har overordnet set
været to vinkler på udviklingen af målepunkter. En del har
foreslået at opgøre Danmarks støtte til den globale
bæredygtige udvikling og især i udviklingslandene. Det er
foreslået at opgøre størrelsen af den danske udviklings-
Danske målepunkter
Tabel 17 på næste side indeholder en kort præsentation
af otte forslag til nye danske målepunkter og desuden 22
øvrige forslag til nye danske målepunkter for verdensmål
17 fordelt på 19 delmål. De respektive forslag til nye
danske målepunkter beskrives efter tabellen.
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
337
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0335.png
Tabel 17. Forslag til danske målepunkter for verdensmål 17
DELMÅL 17.1.
STYRK UDVIKLINGSLANDENES EVNE TIL AT INDSAMLE EGNE SKATTEINDTÆGTER
National ressourcemobilisering skal styrkes, blandt andet gennem international støtte til udviklingslande, for at forbedre
den nationale kapacitet til skatte- og andre indtægtsopkrævninger.
FN indikator(er):
17.1.1. Statens samlede indtægter
som andel af BNP, opdelt på kilde
17.1.2. Andel af det nationale budget,
der finansieres af nationale
skatteindtægter
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering
af FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke alene måler på
ressourceinput. For eksempel er der
kommet flere forslag til målepunkter
vedrørende udviklingsbistandens
størrelse. Danmarks Statistik måler
på statens samlede skatteindtægter
og andel af det nationale budget, der
er finansieret af skatteindtægter
som led i målingen af FN-indikator-
erne. Det vurderes at dække de
væsentligste danske fokusområder
i delmålet.
Øvrige forslag:
• Virksomheders og personers brug
af skattely
• Andel af dansk bistand, der går til
at understøtte skatteopkrævnings-
kapaciteten i udviklingslandene
DELMÅL 17.2.
INDFRI UDVIKLEDE LANDES FORPLIGTELSER TIL AT GIVE UDVIKLINGSBISTAND
Udviklede lande skal leve fuldt op til deres officielle forpligtelser til at give udviklingsbistand, herunder mange udviklede
landes løfte om at nå målet på 0,7 procent af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand (ODA/BNI) til udviklingslande og
0,15 procent til 0,20 procent af ODA/BNI til de mindst udviklede lande. ODA-ydere tilskyndes til at sætte et mål om at give
mindst 0,20 procent af ODA/BNI til de mindst udviklede lande.
FN indikator(er):
17.2.1. Netto officiel udviklings-
bistand, samlet og til de mindst
udviklede lande, som andel af
Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udviklings (OECD)
udviklingskomites donorers samlede
bruttonationalindkomst (BNI)
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke alene måler på
ressourceinput. For eksempel er der
kommet flere forslag til målepunkter
vedrørende udviklingsbistandens
størrelse. Danmarks Statistik måler
på dansk udviklingsbistand som led
i målingen af FN-indikatorerne. Det
vurderes at dække de væsentligste
danske fokusområder i delmålet.
Øvrige forslag:
• Fordeling af dansk udviklings-
bistand
DELMÅL 17.3.
MOBILISÉR FINANSIELLE RESSOURCER TIL UDVIKLINGSLANDE
Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og indkomsterne for små-skala fødevareproducenter fordobles, særligt for
kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrbrug og fiskere, herunder gennem sikret og lige adgang til jord, andre
produktionsressourcer og tilførsler, viden, finansielle tjenester, markeder og muligheder for værditilvækst, samt
beskæftigelse uden for landbruget.
FN indikator(er):
17.3.1. Direkte udenlandske
investeringer (FDI), ulandsbistand og
Syd-Syd-samarbejde som en andel
af det samlede nationale budget
17.3.2. Størrelsen af pengeover-
førsler til hjemland fra emigranter (i
US dollars) som andel af samlet BNP
Forslag til danske målepunkter:
17.3.i. Direkte udenlandske
investeringer i udviklingslande og de
mindst udviklede lande
17.3.ii. Migranters pengeoverførsler
ud af Danmark
Øvrige forslag:
338
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0336.png
DELMÅL 17.4.
BISTÅ UDVIKLINGSLANDE MED AT GØRE DERES GÆLD BÆREDYGTIG
Udviklingslande skal hjælpes til at opnå langsigtet og bæredygtig gæld gennem koordinerede politikker, der skal fremme
finansiering, sanering og restrukturering af gæld, alt efter hvad der er passende, og den eksterne gæld for meget gældsatte
fattige lande skal adresseres med henblik på at nedsætte gældspresset.
FN indikator(er):
17.4.1. Gældydelse som en andel af
eksport af varer og tjenesteydelser
Forslag til danske målepunkter:
17.4.i. Privat gæld i Danmark
Øvrige forslag:
• Udviklingslandenes gældsydelse
til Danmark i forhold til dansk
import fra udviklingslandene
• Danmarks gældslettelse til
udviklingslandene
DELMÅL 17.5.
INVESTÉR I DE MINDST UDVIKLEDE LANDE
Der skal vedtages og implementeres investeringsfremmende tiltag for de mindst udviklede lande.
FN indikator(er):
17.5.1. Antal af lande, der har
vedtaget og implementeret
investeringsfremmende tiltag for de
mindst udviklede lande
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke overlapper med
målepunkter i andre verdensmål,
der opgør blandt andet danske
investeringer i udviklingslandene
og dansk import fra udviklings-
landene. Der henvises til blandt
andet målepunkt 17.3.i. om danske
direkte private investeringer i
udviklingslandene.
Øvrige forslag:
• Mobilisering af total og privat
kapital gennem Danidas
erhvervsplatform
• Investeringer i de mindst
udviklede lande gennem
Investeringsfonden for
Udviklingslande (IFU)
DELMÅL 17.6.
ØG VIDENSDELING OG ADGANG TIL VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG INNOVATION
Der skal forbedres Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale triangulære samarbejde samt det internationale samarbejde
omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og øges vidensdeling igennem gensidige aftalte vilkår,
herunder forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN-niveau, og gennem en global teknologi-
faciliteringsmekanisme.
FN indikator(er):
17.6.1. Antal af videnskabelige- og/
eller teknologiske samarbejdsaftaler
og programmer mellem lande, opdelt
efter type af samarbejde
17.6.2. Fastnetinternetabonnementer
per 100 indbyggere, opdelt på
hastighed
Forslag til danske målepunkter:
17.6.i. Antal udvekslingsophold for
udenlandske studerende i Danmark
og for danske studerende i udlandet
Øvrige forslag:
• Global eksport af miljø- og
energiteknologi
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
339
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0337.png
DELMÅL 17.7.
UDBRED MILJØVENLIGE TEKNOLOGIER I UDVIKLINGSLANDE
Udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljøtilpassede teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår,
herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, skal fremmes, efter gensidig aftale.
FN indikator(er):
17.7.1. Den samlede størrelse
af godkendt finansiering til
udviklingslande, der er afsat til
at fremme udvikling, overførsel,
udbredelse og spredning af
miljøtilpassede teknologier
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke alene måler på
ressourceinput. For eksempel er der
kommet flere forslag til målepunkter
vedrørende udviklingsbistandens
størrelse, hvilket kan forklares ved
delmålets direkte fokus på
udviklingslande.
Øvrige forslag:
• Grøn bistand til udviklingslandene
DELMÅL 17.8.
STYRK VIDENSKAB OG INNOVATION I DE MINDST UDVIKLEDE LANDE
Teknologibanken og videnskab-, teknologi- og innovationskapacitets-opbygningsmekanismer skal igangsættes for
de mindst udviklede lande inden 2017, og der skal ske et øget brug af støtteteknologier, især informations- og
kommunikationsteknologier.
FN indikator(er):
17.8.1. Andel af personer, der bruger
internettet
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke alene måler på
ressourceinput. Der er modtaget
meget få forslag til målepunkter
for dette delmål, og de har hoved-
sageligt omhandlet udviklings-
bistandens størrelse.
Øvrige forslag:
• Forskningsbistand til
udviklingslande
DELMÅL 17.9.
STYRK UDVIKLINGSLANDENES KAPACITET TIL AT OPNÅ VERDENSMÅLENE
International støtte til implementering af effektiv og målrettet kapacitetsopbygning i udviklingslande skal styrkes,
for at støtte nationale planer til implementering af verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder gennem
Nord-Syd-, Syd-Syd- og triangulært samarbejde.
FN indikator(er):
17.9.1. Dollarværdien af finansiel og
teknisk bistand (herunder gennem
Nord-Syd-, Syd-Syd- og trekants-
samarbejde)
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke alene måler på
ressourceinput. Der er modtaget
meget få forslag til målepunkter
for dette delmål, og de har hoved-
sageligt omhandlet udviklings-
bistandens størrelse.
Øvrige forslag:
340
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0338.png
DELMÅL 17.10.
PROMOVÉR UNIVERSELT HANDELSSYSTEM UNDER WTO
Der skal fremmes et universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under
Verdenshandelsorganisationen, blandt andet gennem forhandlingskonklusionerne fra “Doha-udviklingsdagsordenen”.
FN indikator(er):
17.10.1. Globalt vægtet
tarifgennemsnit
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke alene måler på
ressourceinput. Der er modtaget
meget få forslag til målepunkter
for dette delmål.
Øvrige forslag:
• Civilsamfundets inddragelse i
beslutninger om Danmarks
indgåelse af handelsaftaler
• Antallet af danske handelsaftaler
(og handelsaftaler, som EU har
indgået med virkning for
Danmark), der har et særligt
kapitel om forbrugerrettigheder
DELMÅL 17.11.
ØG UDVIKLINGSLANDENES EKSPORT
Udviklingslandenes eksport skal øges betydeligt, og der skal særligt stiles efter at fordoble de mindst udviklede landes
andel af den globale eksport inden 2020.
FN indikator(er):
17.11.1. Udviklingslande og de
mindst udviklede landes andel af
den globale eksport
Forslag til danske målepunkter:
17.11.i. Dansk import fra
udviklingslande
Øvrige forslag:
DELMÅL 17.12.
FJERN HANDELSBARRIERER FOR DE MINDST UDVIKLEDE LANDE
Der skal implementeres rettidig toldfri og kvotefri markedsadgang for alle de mindst udviklede lande, i overensstemmelse
med Verdenshandelsorganisationens beslutninger, blandt andet ved at sikre at regler vedrørende præferenceoprindelses-
land, gældende for import fra de mindst udviklede lande, er gennemsigtige og enkle, og bidrager til at give lettere markeds-
adgang.
FN indikator(er):
17.12.1. Gennemsnitstariffer, som
udviklingslande, de mindst udviklede
lande og små østater under
udvikling, står overfor
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per. Der er modtaget meget få
forslag til målepunkter for dette
delmål.
Øvrige forslag:
DELMÅL 17.13.
STYRK DEN GLOBALE ØKONOMISKE STABILITET
Den globale makroøkonomiske stabilitet skal forbedres, blandt andet gennem koordination og kohærens af politikker.
FN indikator(er):
17.13.1. Makroøkonomiske
instrumenter
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke alene måler på
ressourceinput. Danmarks Statistik
måler måler idag på status for en
række makroøkonomiske instru-
menter som led i målingen af FN’s
indikatorer. Det vurderes at dække
de væsentligste danske fokus-
områder i delmålet.
Øvrige forslag:
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
341
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0339.png
DELMÅL 17.14.
STYRK SAMMENHÆNGEN I POLITIKKER FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Politikkohærens for bæredygtig udvikling skal styrkes.
FN indikator(er):
17.14.1. Antal af lande, der har
mekanismer på plads til at øge
politikkohærens i forhold til bære-
dygtig udvikling
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per. For eksempel er der kommet
forslag til målepunkter vedrørende
opgørelse af politikkohærens
baseret på OECD’s anbefalede
elementer til implementering af
politikkohærens. Det er ikke
muligt med nuværende data at
opgøre et dansk målepunkt.
Øvrige forslag:
• Vurdering af Danmark på grundlag
af OECD-indikatorerne for
politikkohærens
• Antal offentlige udbud med krav
til bæredygtighed
• Integration af verdensmålene i
danske politikker
DELMÅL 17.15.
RESPEKTÉR HVERT LANDS RET TIL AT FØRE EGEN POLITIK FOR BÆREDYGTIG
UDVIKLING
Der skal udvises respekt for hvert lands politiske handlerum og lederskab i forhold til at indføre og implementere politikker
til udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling.
FN indikator(er):
17.15.1. Udstrækning af brug af landes
egne resultatbaserede rammer og
planlægningsværktøjer opdelt efter,
hvem der leverer udviklings-
samarbejdet
Forslag til danske målepunkter:
17.15.i. Danmarks score på
Commitment to Development Index
Øvrige forslag:
DELMÅL 17.16.
STYRK DET GLOBALE PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes, suppleret af partnerskaber med mange forskellige
interessenter, der mobiliserer og deler viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer, for at støtte alle lande
i at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, især udviklingslandene.
FN indikator(er):
17.16.1. Antal af lande, der rapporterer
fremskridt indenfor multi-stakeholder
udviklingseffektive monitorerings-
rammer, der støtter opnåelse af
verdensmålene for bæredygtig
udvikling
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke alene måler på
ressourceinput. For eksempel er der
kommet flere forslag til målepunkter
vedrørende udviklingsbistandens
størrelse, herunder blandt andet et
forslag om at opgøre det såkaldte
TOSSD. Forslaget indgår i listen af
øvrige indikatorer.
Øvrige forslag:
• Anvendelsen af opgørelsen af
Total Official Support for
Sustainable Development
(TOSSD)
• Antal årlige verdensmål-
arrangementer med involvering
af civilsamfundet
342
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0340.png
DELMÅL 17.17.
TILSKYND TIL EFFEKTIVE PARTNERSKABER
Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfunds-
partnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber.
FN indikator(er):
17.7.1. Mængden af
US dollars,
der afsættes til offentlig-private
partnerskaber og civilsamfunds-
partnerskaber
Forslag til danske målepunkter:
17.17.i. Antal danske virksomheder,
der er medlem af
UN Global
Compact
17.17.ii. Andel af universiteternes
samarbejdsaftaler, der vedrører
forskning efter type af partner
Øvrige forslag:
• Antal nationale partnerskaber
som f.eks. klimapartnerskaberne
• Antal kommuner med handle-
planer for opfølgning på
verdensmålene
• Antal verdensmål-vejledere i
kommunerne per 1000 borgere
• Indgåede forskningssamarbejds-
aftaler med universiteterne
• Antal offentlig-private
samarbejder
DELMÅL 17.18.
GIV ADGANG TIL BEDRE OG MERE PÅLIDELIGE DATA
Inden 2020 skal støtten til kapacitetsopbygning i udviklingslandene øges, herunder til de mindst udviklede lande og
små udviklingsøstater, for i væsentlig grad at øge tilgængeligheden af høj kvalitet, opdatereret og pålidelig data, der
er disaggregeret efter indkomst, køn, alder, race, etnicitet, migrationsstatus, handicap, geografisk placering og andre
relevante karakteristika i en national kontekst.
FN indikator(er):
17.18.1. Andel af bæredygtige
udviklingsindikatorer produceret
på nationalt niveau med komplet
opdeling, hvor relevant i henhold til
målet, og i overensstemmelse med
de grundlæggende principper for
officiel statistik
17.18.2. Antallet af lande, der har
national lovgivning, der retter sig
efter de grundlæggende principper
for officiel statistik
17.18.3. Antal af lande med en
national plan for statistisk data,
der er fuldt finansieret og i gang med
at blive implementeret, opdelt efter
finansieringskilde
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke alene måler på
ressourceinput. Danmarks Statistik
opgør allerede to ud af de tre
FN-indikatorer for dette delmål,
herunder hvorvidt kvaliteten af dansk
statistik styres efter Adfærdskodeks
for europæiske statistikker, og hvor-
vidt der er en plan for produktion og
finansiering af officiel statistik i
Danmark. Den tredje FN-indikator
omhandler national produktion af
indikatorer for bæredygtig udvikling,
hvilket denne rapport bidrager til. Det
vurderes at dække de væsentligste
danske fokusområder i delmålet.
Øvrige forslag:
DELMÅL 17.19.
FIND BEDRE MÅLEMETODER FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Inden 2030 skal der bygges videre på eksisterende initiativer for at udvikle måling af fremskridt mod bæredygtig udvikling,
som supplerer bruttonationalproduktet, og den statistiske kapacitetsopbygning i udviklingslandene skal støttes.
FN indikator(er):
17.19.1. Dollarværdien af alle
ressourcer, der er afsat til at styrke
den statistiske kapacitet i udviklings-
lande
17.19.2. Andel af lande, som (a)
har udført mindst én folketælling og
husoptælling inden for de seneste
10 år, og som (b) har opnået 100
procent fødselsregistrering og 80
procent dødsfaldsregistrering
Forslag til danske målepunkter:
N/A
Der er ikke identificeret relevante
danske målepunkter til supplering af
FN’s globalt gældende indikatorer,
som opfylder de metodiske princip-
per, og som ikke alene måler på
ressourceinput. Der er modtaget
meget få forslag til målepunkter
for dette delmål.
Øvrige forslag:
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
343
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0341.png
DELMÅL 17.1.
STYRK UDVIKLINGSLANDENES EVNE TIL AT INDSAMLE EGNE
SKATTEINDTÆGTER
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er der kommet flere
forslag til målepunkter vedrørende udviklingsbistandens
størrelse. Danmarks Statistik måler på statens samlede
skatteindtægter og andel af det nationale budget, der er
finansieret af skatteindtægter som led i målingen af
FN-indikatorerne. Det vurderes at dække de væsentligste
danske fokusområder i delmålet.
344
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0342.png
DELMÅL 17.2.
INDFRI UDVIKLEDE LANDES FORPLIGTELSER TIL AT GIVE
UDVIKLINGSBISTAND
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er der kommet flere
forslag til målepunkter vedrørende udviklingsbistandens
størrelse. Danmarks Statistik måler på dansk udviklings-
bistand som led i målingen af FN-indikatorerne. Det
vurderes at dække de væsentligste danske fokusområder
i delmålet.
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
345
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0343.png
DELMÅL 17.3.
MOBILISÉR FINANSIELLE RESSOURCER TIL UDVIKLINGSLANDE
Dansk målepunkt 17.3.i.
Direkte udenlandske investeringer i
udviklingslande og mindst udviklede lande
Begrundelse
Danmark bidrager til at mobilisere finansielle ressourcer
i udviklingslandene gennem udenlandske investeringer.
I udviklingslandene udgør de direkte udenlandske investe-
ringer en vigtig kilde til ekstra kapital og er potentielt
en langt større finansieringskilde end de finansielle
ressourcer, som landene har adgang til nationalt, og en
eventuel støtte fra internationale offentlige kilder som
udviklingsbistanden. Afhængig af investeringernes
karakter bidrager de også med viden og teknologi samt
med at skabe arbejdspladser og vækst i udviklingslandene.
Som dansk målepunkt foreslås det at måle udviklingen i
direkte udenlandske investeringer fra Danmark i udviklings-
landene, herunder investeringer i datterselskaber og
associerede virksomheder i udlandet, inklusive koncern-
interne lån, hvor den danske investor har bestemmende
indflydelse. Opgørelsen kan ikke tage højde for investe-
ringer, som går gennem andre lande først og dermed
ikke opgøres som kanaliseret til udviklingslande.
Tendens
Kun 7-9 procent af samtlige direkte udenlandske invest-
eringer fra Danmark skete i udviklingslandene i perioden
2015-2018. De samlede direkte udenlandske investeringer
i udviklingslandene er faldet både som procentandel af de
samlede direkte udenlandske investeringer og i milliarder
kroner i perioden. Sidstnævnte faldt med 12 milliarder
kroner i perioden 2015-2018. Andelen af de samlede
direkte udenlandske investeringer i de mindst udviklede
lande er meget begrænset og viser ligeledes en faldende
tendens fra 2015-2018.
Baseline
Figur 220
Direkte udenlandske investeringer i udviklingslande
og de mindst udviklede lande som andel af de samlede direkte
udenlandske investeringer
Mindst udviklede lande
Andre udviklingslande
Samlede direkte udenlandske
investeringer i udviklingslande
Milliarder kroner
10%
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
8,90%
8,90%
106
103,78
103,78
104
102
100
98
96
94
7,24%
7,24%
92,41
92
90
88
86
84
0,32%
0,32%
2015
2016
2017
0,18%
0,18%
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i direkte udenlandske investeringer fra Danmark til udviklingslande og de
mindst udviklede lande som andel af de samlede direkte udenlandske investeringer fra Danmark opgjort i
procent og i kroner. Data er fra perioden 2015-2018.
Kilde:
Danmarks Nationalbank
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
346
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0344.png
Dansk målepunkt 17.3.ii.
Migranters pengeoverførsler ud af
Danmark
Begrundelse
Migranters pengeoverførsler til deres hjemlande kan
udgøre en vigtig og stabil kilde til udenlandsk kapital.
I rapporten ’Migration
and Remittances - Recent Develop-
ments and Outlook, Migration and Development brief 31,
2019’
vurderer Verdensbanken, at migranters penge-
overførsler i 2018 var den største kilde til udenlandsk
finansiering i lav- og mellemindkomstlande med undta-
gelse af Kina. Den vurderer, at overførslerne var mere end
tre gange størrelsen af den officielle udviklingsbistand
og tæt på samme niveau som direkte udenlandske
investeringer. Estimaterne fra Verdensbanken omfatter
de fleste overførsler fra migranter på nær små penge-
overførsler eller overførsler via uformelle kanaler og
dækker en stor del af verdens lande, herunder også
Danmark. Det foreslåede målepunkt opgør migranters
overførsler ud af Danmark. Herved belyser det mobilise-
ring af kapital fra migranter til potentiel investering og
udvikling i deres hjemlande.
Tendens
Migranters pengeoverførsler ud af Danmark er steget
med 14,5 procent fra 2015-2018 og oversteg
20 milliarder kroner i samlede pengeoverførsler ud
af Danmark i 2018.
Baseline
Figur 221
Migranters pengeoverførsler ud af Danmark
Milliarder kroner
25
19,62
20,71
21,43
20
18,71
Mia. kr.
15
10
5
0
2015
2016
2017
2018
Note:
Figuren viser udviklingen i migranters pengeoverførsler (remitter) ud af Danmark i danske kroner.
Data estimeres i amerikanske dollars, og er omregnet til danske kroner ved brug af den årlige gennemsnits-
kurs fra Danmarks Nationalbank. Data er fra perioden 2015-2018.
Kilde:
Verdensbanken
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
347
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0345.png
DELMÅL 17.4.
BISTÅ UDVIKLINGSLANDE MED AT GØRE DERES GÆLD BÆREDYGTIG
12.000
10.000
8.000
4.005
4.449
26,15%
26,89%
27%
27%
Dansk målepunkt 17.4.i.
Privat gæld i Danmark
Begrundelse
At danskerne stifter gæld, er ikke nødvendigvis en ud-
fordring, så længe de er i stand til at betale gælden over
tid. Danskerne stifter oftest gæld som privatpersoner, når
de køber en bolig eller varige forbrugsgoder, for eksempel
en bil. Bæredygtigheden i den private gæld kan derfor ikke
ses isoleret fra de værdier og formuer, der samtidig
opbygges. Især det danske realkreditsystem betyder, at
danskerne har relativ nem adgang til at optage lån i boligen
til en overkommelig pris, og at mange derfor stifter gæld i
boligen. Derudover har danskerne samlet set store
pensionsformuer. Forskellen mellem værdien af privat-
personers aktiver og deres gæld kaldes nettoformue.
Det foreslås som dansk målepunkt at måle på den private
gæld sammenlignet med private aktiver i Danmark for at
belyse balancen herimellem, og hvorvidt gælden er
bæredygtig.
Tendens
Andelen af danskernes private gæld af den samlede
formue udgjorde i 2018 cirka 26 procent efter et fald fra
2016 til 2017. I samme periode er danskernes samlede
formue steget med 6,4 procent. Den største del af formuen
består af finansielle aktiver som indeståender i banker og
pengeinstitutter, aktiver og pensionsformue og udgjorde
cirka 60 procent af den samlede formue i 2018.
Baseline
Mia. kr.
6.000
4.000
2.000
5.905
26%
6.489
26%
0
Figur 222
De private husholdningers gæld og formue i Danmark
2015
2016
2017
Realformue (bolig, bil mv.)
Finansiel formue (indestående, aktiver, pensionsformue)
2018
25%
Milliarder kroner
12.000
10.000
8.000
Mia. kr.
6.000
4.000
2.000
0
5.905
4.005
26,89%
Gældsandel af samlede formue (højre akse)
27%
4.449
26,15%
26,5%
27%
26%
6.489
26%
25,5%
2015
2016
2017
2018
25%
Realformue (bolig, bil mv.)
Note:
Figuren viser udviklingen i real- og finansiel formue og gældsandel af den samlede formue.
Finansiel
Data er fra perioden 2015-2018.
formue (indestående, aktiver, pensionsformue)
Kilde:
Danmarks Statistik
Gældsandel af samlede formue (højre akse)
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
348
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0346.png
DELMÅL 17.5.
INVESTÉR I DE MINDST UDVIKLEDE LANDE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke overlapper
med målepunkter i andre verdensmål, der opgør blandt
andet danske investeringer i udviklingslandene og dansk
import fra udviklingslandene. Der henvises til blandt andet
målepunkt 17.3.i. om danske direkte private investeringer i
udviklingslandene.
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
349
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0347.png
DELMÅL 17.6.
ØG VIDENSDELING OG ADGANG TIL VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG
INNOVATION
Dansk målepunkt 17.6.i.
Antal udvekslingsophold for udenlandske
studerende i Danmark og for danske
studerende i udlandet
4.503
Begrundelse
4.500
Gennem studier i andre lande kan studerende opbygge
værdifuld viden og kapacitet, som de kan anvende i
4.000
hjemlandet. Samtidig kan de opnå en forståelse for
3.500
samfundsforhold og kulturen i de enkelte lande. Danske
uddannelsesinstitutioner spiller en central rolle heri ved at
3.000
optage udenlandske studerende på danske uddannelser,
2.500
ligesom danske studerende kan blive optaget på uden-
landske uddannelsesinstitutioner. Det foreslås at måle
2.000
udviklingen
1.079
udvekslingsophold for udenlandske
i antal
1.500
studerende til Danmark og for danske studerende til
965
udlandet.
1.000
586
5.000
4.524
Tendens
Danske studerende havde cirka 40 procent flere udvekslings-
ophold i udlandet end udenlandske studerende havde i
Danmark i perioden 2015-2019. Danske studerende havde
gennemsnitlig flere udvekslingsophold i Afrika end i
Latinamerika/Caribien i 2015 til 2019. Studerende fra
Afrika havde i gennemsnit 53 udvekslingsophold i
Danmark i perioden 2015-2019, mens danske studerende i
gennemsnit havde 724 udvekslingsophold i Afrika i samme
periode.
1.282
1.241
604
451
177
55
1
Antal
500
394
138
53
4
0
Baseline
2015
2016
2017
Figur 223
Antal udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark
Norden
Øvrige Europa
Afrika
USA/Canada
Latinamerika/ Caribien
Asien
2018
2019
Uoplyst
Australien/New Zealand/stille havsøer
Antal
5.000
4.503
4.524
4.500
4.000
3.500
3.000
Antal
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
1.079
965
586
394
138
53
4
1.282
1.241
604
451
177
55
1
2015
2016
2017
2018
2019
Uoplyst
Note:
Figuren viser udviklingen i udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark. Den samme studerende kan være på flere ophold og herved tælle med flere gange. Data er fra perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Norden
Øvrige Europa
Afrika
USA/Canada
Latinamerika/ Caribien
Asien
Australien/New Zealand/stille havsøer
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
350
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0348.png
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
4.864
5.861
Antal
1.952
2.638
2.088
1.879
1.059
892
499
380
5
1.139
1.131
720
1
459
2015
2016
Figur 224
Antal udvekslingsophold for danske studerende i udlandet
Norden
Øvrige Europa
Afrika
USA/Canada
2017
Asien
2018
2019
Uoplyst
Latinamerika/ Caribien
Australien/New Zealand/stille havsøer
Antal
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2.638
2.088
1.879
1.059
892
499
380
5
1
1.139
1.131
720
459
4.864
5.861
Antal
1.952
2015
2016
2017
2018
2019
Uoplyst
Note:
Figuren viser udviklingen i antal udvekslingsophold for danske studerende i udlandet. Den samme studerende kan være på flere ophold og herved tælle med flere gange. Data er fra perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Norden
Øvrige Europa
Afrika
USA/Canada
Latinamerika/ Caribien
Asien
Australien/New Zealand/stille havsøer
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
351
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0349.png
DELMÅL 17.7.
UDBRED MILJØVENLIGE TEKNOLOGIER I UDVIKLINGSLANDE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er der kommet flere
forslag til målepunkter vedrørende udviklingsbistandens
størrelse, hvilket kan forklares ved delmålets direkte
fokus på udviklingslande.
352
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0350.png
DELMÅL 17.8.
STYRK VIDENSKAB OG INNOVATION I DE MINDST UDVIKLEDE LANDE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. Der er modtaget meget få forslag til
målepunkter for dette delmål, og de har hovedsageligt
omhandlet udviklingsbistandens størrelse.
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
353
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0351.png
DELMÅL 17.9.
STYRK UDVIKLINGSLANDENES KAPACITET TIL AT OPNÅ
VERDENSMÅLENE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. Der er modtaget meget få forslag til
målepunkter for dette delmål, og de har hovedsageligt
omhandlet udviklingsbistandens størrelse.
354
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0352.png
DELMÅL 17.10.
PROMOVÉR UNIVERSELT HANDELSSYSTEM UNDER WTO
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. Der er modtaget meget få forslag til
målepunkter for dette delmål.
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
355
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0353.png
DELMÅL 17.11.
ØG UDVIKLINGSLANDENES EKSPORT
18%
15%
Dansk målepunkt 17.11.i.
Dansk import fra udviklingslande
Begrundelse
International handel er et vigtigt element i at skabe
økonomisk vækst globalt og i det enkelte land. For
Danmarks vedkommende bygger velstanden i høj grad
på den store danske eksport af varer og tjenesteydelser.
På samme måde kan international samhandel med
udviklingslande bidrage til at støtte disse landes økono-
miske udvikling og vækst. Et dansk målepunkt om andelen
af den danske import fra udviklingslandene kan belyse,
i hvor høj grad Danmark bidrager til at aftage udviklings-
landenes eksport. Målepunktet supplerer det foreslåede
danske målepunkt 10.a.i., der viser import fra udviklings-
landene i mia. kr. som andel af den samlede import.
Tendens
Mindre end 1,5 procent af Danmarks import kommer fra
de mindst udviklede lande. Importen er steget svagt siden
2015 og lå i 2019 på 1,33 procent af den samlede danske
import. Andelen af den danske import, der kommer fra
udviklingslandene, udgjorde 16,18 procent i 2019, hvilket er
et svagt fald fra 2015. Import fra Kina, Tyrkiet, Indien og
Bangladesh står samlet for 63 procent af den danske
import fra udviklingslandene.
Baseline
12%
9%
6%
3%
Figur 225
Andel af importerede varer fra udviklingslande og
1%
de mindst udviklede lande af den samlede danske vareimport
1%
1%
1%
0%
2015
2016
2017
Mindst udviklede lande
18%
15%
12%
9%
6%
3%
0%
1%
2015
1%
2016
Mindst udviklede lande
1%
2017
1%
2018
1%
2019
15%
15%
15%
15%
15%
15%
15%
15%
15%
15%
1%
2019
2018
Andre udviklingslande
Note:
Figuren viser udviklingen i andel af importerede varer fra udviklingslandene efter landegruppe ud af
den samlede vareimport. Data er fra perioden 2015-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik
Andre udviklingslande
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
356
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0354.png
DELMÅL 17.12.
FJERN HANDELSBARRIERER FOR DE MINDST UDVIKLEDE LANDE
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper. Der er modtaget meget
få forslag til målepunkter for dette delmål.
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
357
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0355.png
DELMÅL 17.13.
STYRK DEN GLOBALE ØKONOMISKE STABILITET
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. Danmarks Statistik måler måler idag på
status for en række makroøkonomiske instrumenter
som led i målingen af FN’s indikatorer. Det vurderes at
dække de væsentligste danske fokusområder i delmålet.
358
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0356.png
DELMÅL 17.14.
STYRK SAMMENHÆNG I POLITIKKER FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper. For eksempel er der
kommet forslag til målepunkter vedrørende opgørelse af
politikkohærens baseret på OECD’s anbefalede elementer
til implementering af politikkohærens. Det er ikke muligt
med nuværende data at opgøre et dansk målepunkt.
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
359
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0357.png
DELMÅL 17.15.
RESPEKTÉR HVERT LANDS RET TIL AT FØRE EGEN POLITIK FOR
BÆREDYGTIG UDVIKLING
Dansk målepunkt 17.15.i.
Danmarks score på
Commitment to
Development Index
Begrundelse
Danmark påvirker gennem sine politikker og handlinger
andre lande på en lang række områder. Udviklingslandene
bliver især påvirket af faktorer som samhandel, teknologi,
sikkerhed og konflikt samt adgang til finansiering,
herunder via udviklingssamarbejdet, såfremt de modtager
dansk udviklingsbistand. Det er vanskeligt at måle den
præcise påvirkning, som Danmark har på udviklings-
landenes muligheder for at føre deres egen politik. Her
kan et dansk målepunkt baseret på den globalt anerkendte
måling
Commitment to Development Index
fra
Center for
Global Development
bidrage til at belyse, i hvilken grad
danske politikker på områderne udviklingsbistand,
finansiering, samhandel, teknologi, sikkerhed, miljø
samt migration vurderes at understøtte udviklingen i
udviklingslandene.
Tendens
Danmark har gennemgående ligget i toppen af indekset
– ofte på en førsteplads – og altid over gennemsnittet på
de fleste områder frem til 2018. I det seneste indeks for
2020 rangerer Danmark højt på områderne udviklings-
samarbejde og sikkerhed, mens Danmark opnår sin
laveste placering på migration. Samlet ligger Danmark
som nummer 10 i det internationale indeks.
Baseline
Figur 226
Danmarks placering på
Commitment to Development Index
og score på de syv kategorier
Rangering
1
2
3
4
5
...
10
Land
Sverige
Frankrig
Norge
Storbritannien
Tyskland
...
Danmark
Finansiering
93
52
96
83
69
...
81
Investeringer
82
91
81
94
88
...
60
Migration
100
33
63
22
50
...
31
Handel
88
74
24
80
91
...
81
Miljø
92
97
75
90
84
...
82
Sikkerhed
93
93
88
100
77
...
94
Teknologi
38
83
74
38
32
...
34
Note:
Tabellen viser Danmarks score på kategorierne i
Commitment to Development Index
sammenlignet med de fem bedste lande i indekset i 2020. I
Commitment to Development Index
vurderes det, i hvor høj grad et udviklet
lands politikker over en bred kam fremmer udvikling i udviklingslandene. Hver kategori vurderes på en score fra 0 til 100. Det er valgt at opgøre score for Danmarks og en række andre lande for at give et bedre udgangspunkt
for at vurdere status, idet der kun er data for et enkelt år. Indekset ændrede opgørelsesmetode i 2019-2020, hvorfor det ikke er muligt at vise en tendens fra 2015 i denne baseline. Fremadrettet kan målepunktet opgøres på
grundlag af indeksets opdaterede metode.
Kilde:
Center for Global Development
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
360
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0358.png
DELMÅL 17.16.
STYRK DET GLOBALE PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. For eksempel er der kommet flere
forslag til målepunkter vedrørende udviklingsbistandens
størrelse, herunder blandt andet et forslag om at opgøre
det såkaldte
Total Official Support for Sustainable Develop-
ment
(TOSSD). Forslaget indgår i listen af øvrige indikatorer.
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
361
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0359.png
DELMÅL 17.17.
TILSKYND TIL EFFEKTIVE PARTNERSKABER
450
400
350
35
Dansk målepunkt 17.17.i.
Antal danske medlemmer af
UN Global Compact
Begrundelse
Der eksisterer og udvikles løbende mange partnerskaber
på tværs af det danske samfund, som adresserer et eller
flere aspekter af bæredygtig udvikling. Partnerskaberne
bliver for størstedelens vedkommende ikke registeret, og
det er derfor vanskeligt at måle udviklingen i antallet af
partnerskaber i hele Danmark på tværs af sektorer og
organisationer. En måde at belyse partnerskaber på er
ved at måle udviklingen i udvalgte partnerskaber, hvor der
eksisterer data. Det er tilfældet med blandt andet
UN
Global Compact,
der har til formål at mobilisere virksom-
heder i hele verden til at arbejde for en mere bæredygtig
fremtid.
UN Global Compact
er et frivilligt initiativ, som
virksomheder kan tilmelde sig, og hvor de forpligter sig til
at arbejde aktivt med ti principper for ansvarlig virksom-
hedsførelse, herunder menneskerettigheder, arbejdstager-
rettigheder, miljø og antikorruption. De bidrager herigen-
nem således også til verdensmålene. Det foreslås som
dansk målepunkt at måle udviklingen i antal virksomheder
og organisationer i Danmark, der er medlem af
UN Global
Compact.
Tendens
Der er 416 danske virksomheder og organisationer, der
er medlem af
UN Global Compact
i 2020, hvilket er en
stigning på 8 procent forhold til 2019. Små og mellemstore
virksomheder (SMV’er) udgør cirka halvdelen af
medlemmerne. I de senere år har flere organisationer,
herunder civilsamfundsorganisationer, fonde, organisa-
tioner og myndigheder i den offentlige sektor og erhvervs-
organisationer også tilmeldt sig
UN Global Compact.
Disse organisationstyper udgør 32 i 2020.
Baseline
300
Antal
250
200
150
100
51
207
112
0
125
7
171
Figur 227
Antal
50
danske medlemmer i
UN Global Compact
efter
organisationstype
0
2015
2016
2017
2018
Antal
2019
2020
Virksomhed
Datterselskab
SMV'er
Organisation
450
400
350
300
Antal
250
200
150
100
50
51
207
35
112
0
125
7
171
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Virksomhed
Datterselskab
SMV'er
Organisation
Note:
Figuren viser udviklingen i antal danske organisationer, der er medlem af
UN Global Compact
opgjort efter organisationstype fra 2015 til 2020. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er defineret
som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte. Data er fra perioden 2015-2020.
Kilde:
UN Global Compact Network Denmark
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
362
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0360.png
100%
Dansk målepunkt 17.17.ii.
Andel af universiteternes samarbejds-
aftaler, der vedrører forskning efter type
af partner
Begrundelse
Danske universiteter har en lang tradition for at samarbejde
om forskning med eksterne parter, herunder myndigheder,
virksomheder og ikke-statslige aktører såsom fonde og
civilsamfundsorganisationer. Overordnet set bidrager
forskningssamarbejdet til at udveksle og udvikle vigtig
viden for udviklingen af det danske samfund og globalt.
Det udvider også i nogle sammenhænge universiteternes
finansieringsgrundlag for forskningen. Samtidig rejser
samarbejdsaftalerne ind i mellem spørgsmål om forsk-
ningens formål og uafhængighed. Det foreslåede danske
målepunkt belyser andelen af samarbejdsaftaler vedrørende
forskning, som universiteterne indgår, efter type af partner.
Tendens
En stigende andel af universiteternes samarbejdsaftaler
om forskning indgås med private virksomheder. Andelen
udgjorde to tredjedele af alle samarbejdsaftaler i 2018.
Det hører med til billedet for 2018, at forskningsaftaler
indgået med private virksomheder og nationale samt
internationale offentlige forskningsråd, offentlige og
private fonde, offentlige programmer mv. lagt sammen i
én kategori i 2018. Andelen af samarbejdsaftaler med
offentlige myndigheder var væsentligt lavere og lå på
mellem 18,8 procent og 22,4 procent i perioden 2015-
2018.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
21,4%
16,3%
18,8%
16,8%
22,4%
12,3%
20,6%
3,9%
62,3%
64,4%
65,3%
75,5%
Baseline
Figur 228
Universiteternes samarbejdsaftaler om forskning
0%
opgjort efter type af samarbejdspartner
2015
2016
2017
Indgået med offentlige myndigheder mv.
Indgået med offentlige forskningsråd, fonde, offentlige programmer mv.
Indgået med private virksomheder
2018
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
2016
2017
2018
62,3%
64,4%
65,3%
75,5%
16,3%
21,4%
18,8%
16,8%
22,4%
12,3%
20,6%
3,9%
Indgået med offentlige myndigheder mv.
Note:
Figuren viser udviklingen i universiteternes indgåede forskningssamarbejdsaftaler opgjort efter type
Indgået
fra
offentlige forskningsråd, fonde, offentlige programmer
mv.
af samarbejdspartner. Data er
med
perioden 2015-2018.
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Indgået med private virksomheder
Opdeling – Geografi
Nationalt
Regionalt
Kommunalt
Køn
Opdeling – Befolkning
Alder
Herkomst
Indkomst
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
363
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0361.png
DELMÅL 17.18.
GIV ADGANG TIL BEDRE OG MERE PÅLIDELIGE DATA
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter til
supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. Danmarks Statistik opgør allerede to ud
af de tre FN-indikatorer for dette delmål, herunder hvorvidt
kvaliteten af dansk statistik styres efter Adfærdskodeks for
europæiske statistikker, og hvorvidt der er en plan for
produktion og finansiering af officiel statistik i Danmark.
Den tredje FN-indikator omhandler national produktion af
indikatorer for bæredygtig udvikling, hvilket denne rapport
bidrager til. Det vurderes at dække de væsentligste danske
fokusområder i delmålet.
DELMÅL 17.19.
FIND BEDRE MÅLEMETODER FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Der er ikke identificeret relevante danske målepunkter
til supplering af FN’s globalt gældende indikatorer, som
opfylder de metodiske principper, og som ikke alene måler
på ressourceinput. Der er modtaget meget få forslag til
målepunkter for dette delmål.
364
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0362.png
TAK TIL ALLE, DER HAR MEDVIRKET TIL
AT GØRE VERDENSMÅL TIL VORES MÅL
Med denne rapport afsluttes Vores Mål-projektet. Der skal
lyde en varm tak til alle, der har bidraget til at realisere
ambitionen med at etablere målepunkter og en baseline for
verdensmålene i Danmark. Vores Mål-projektet er i høj grad
udtryk for et bredt samarbejde og et fælles projekt på
tværs af det danske samfund. Uden det stærke engage-
ment og den brede deltagelse, havde det ikke været muligt
at udarbejde denne rapport.
Først og fremmest tak til alle, som har bidraget med
engagement, deltagelse i workshops og debatter, med
input til de mange høringer og med at dele deres viden og
data. Det har været imponerende at se hvor mange, der har
engageret sig, fra rigtig mange borgere på tværs af landet,
til civilsamfund, virksomheder, erhvervsorganisationer og
faglige organisationer, universiteter og vidensinstitutioner,
lands- og lokalpolitikere, gymnasier, medier samt myndig-
heder i stat, regioner og kommuner.
Flere helt centrale parter har gjort Vores Mål-projektet
muligt. Disse er 2030-panelet, Folketingets tværpolitiske
2030-netværk, der også har nedsat 2030-panelet, de
danske fonde, Industriens Fond, Lundbeckfonden,
Nordea-fonden, Rambøll Fonden, Realdania og Spar Nord
Fonden, samt Danmarks Statistik.
2030-panelet tog i 2019 initiativ til at udvikle danske
målepunkter og en baseline for alle 17 verdensmål i
Danmark, og har gennem hele projektet ydet sparring,
givet input til høringer og deltaget i debatter rundt om i
landet. Måske vigtigst af alt har 2030-panelet og dets
formand Steen Hildebrandt gennem flere år vedholdende
arbejdet for at styrke implementeringen af verdensmålene
i Danmark. Panelet tog i 2018 initiativ til at få etableret en
dansk baseline, som kunne supplere målingen af de
globale FN-indikatorer for verdensmålene. Det blev i første
omgang til en baseline vedrørende verdensmål 11 om
bæredygtig byudvikling udført af Dansk Arkitektur Center
og Rambøll Management Consulting i samarbejde med
Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik samt
finansieret af Realdania og Rambøll Fonden.
Folketingets tværpolitiske 2030-netværk var et af de første
af sin art i verden, og har siden dets etablering været med
til at drive Danmarks implementering af verdensmålene.
Denne rapport overrækkes til 2030-netværket, og derpå
begynder en ny fase, hvor politikere og andre beslutnings-
tagere kan anvende rapporten til at vurdere status for den
bæredygtige udvikling i Danmark og igangsætte konkrete
handlinger.
De danske fonde, Industriens Fond, Lundbeckfonden,
Nordea-fonden, Rambøll Fonden, Realdania og Spar Nord
Fonden, har finansieret Vores Mål. De har med Vores
Mål-projektet realiseret et fremsynet initiativ, der afspejler
danske fondes tradition for at gøre en aktiv indsats for
udvikling af det danske samfund samt tradition for dialog
og samarbejde med et bredt felt af interessenter i det
danske samfund.
Den overordnede styring af Vores Mål-projektet er blevet
varetaget af en styregruppe, der har fulgt projektet i alle
dets faser. Styregruppen har bestået af: direktør Niels
Ploug, Danmarks Statistik, kontorchef Henrik Bang,
Danmarks Statistik, formand for 2030-panelet, professor
Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet, fondsdirektør
Steffen Nørgaard, Spar Nord Fonden, projektchef Mikkel
Suell Henriques, Realdania, projektleder Nanna Nyholm,
Industriens Fond, Senior Vice President Regitze Reeh,
Lundbeckfonden, regionsdirektør og medlem af 2030-
panelet Simon Hansen, C40, CSR chef og medlem af
2030-panelet Malene Thiele, Dansk Erhverv, formand for
2030-netværket, forhenværende minister Kristian Jensen
og næstformand for 2030-netværket, forhenværende
minister Mette Gjerskov. Styregruppen har været en
uvurderlig sparringspartner i den løbende udvikling af
projektet. Det gælder ikke mindst, da COVID-19 pandemien
ramte verden, og Danmark lukkede ned. Sammen med
styregruppen blev projektet hurtigt omstillet til online-
aktiviteter.
Danmarks Statistik har med deres statistikkyndige fag-
eksperter indenfor hvert af de 17 verdensmål været helt
afgørende i arbejdet med at udforske og indhente data til
målepunkter og de mange baselines. I forlængelse heraf
skal også lyde en stor tak til de mange myndigheder og
organisationer, som har leveret data til de målepunkter,
der baserer sig på oplysninger, som Danmarks Statistik
ikke selv råder over.
Projekt-teamet har bestået af et partnerskab mellem
Deloitte, Geelmuyden Kiese, Dansk Energi Management,
Sweco, Kraka Advisory, Roskilde Universitet og Aalborg
Universitet.
365
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0363.png
FORKORTELSER
AIDS
ASC
BMI
BNP
BNI
BVP
CAGR
CH4
CITES
Aquired Immune Deficiency Syndrome
Aquaculture Stewardship Council
Body Mass Index
Bruttonationalprodukt
Bruttonationalindkomst
Bruttoværditilvækst
Compound annual growth rate
Metan
Convention on International Trade in Endangered
Species of Wild Fauna and Flora
Kuldioxid
Corruption Perceptions Index
Det Centrale Personregister
HTX
ICILS
IHR
IKT
ILO
IPCC
KOL
LGBTI+
LSD
MSC
NEET
NFA
Højere teknisk eksamen
International Computer and Information Literacy Study
International Health Regulations
Informations- og Kommunikationsteknologi
International Labour Organization
Intergovernmental Panel on Climate Change
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex
Lysergic Acid Diethylamide
Marine Stewardship Council
Not in Employment, Education or Training
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Dinitrogenoxid (lattergas)
Nettonationalindkomst
Organisation for Economic Cooperation and Development
Pesticidbelastning Index
Programme for the Endorsement of Forest Certification
Ribers Kredit Information
Symmetric Extreme Dependency Score
Science, technology, engineering, and mathematics
Studentereksamen
Sekretariatet for Økonomisk og International Kriminalitet
CO2
CPI
CPR
DANVA
DCE
N2O
Dansk Vand- og Spildevandsforening
NNI
Nationalt Center for Miljø og Energi på
Aarhus Universitet
Danmarks Meteorologiske Institut
Danske Statsbaner
The European Chemicals Agency
Den Europæiske Union
OECD
PBI
PEFC
RKI
SEDS
STEM
STX
SØIK
DMI
DSB
ECHA
EU
Eurostat
Statistical Office of the European Union
EØS
FGU
FN
FSC
GDPR
GHB
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
Forberedende Grunduddannelse
De Forenede Nationer
Forest Stewardship Council
General Data Protection Regulation
Gamma-hydroxy-butyrat
UNCLOS
United Nations Convention for the Law of the Sea
UNDP
United Nations Development Programme
UNFCCC
United Nations Framework Convention on
Climate Change
TI
Transparency International
Total Official Support for Sustainable Development
The United Nations
Det Nationale Forsknings- og Videnscenter for Velfærd
World Health Organisation
GRUMO
Grundvandsovervågning
TOSSD
HF
HHX
HIV
Højere Forberedelseseksamen
UN
Højere Handelseksamen
Human Immunodeficiency Virus
VIVE
WHO
HORESTA
Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet
HPV
Human Papillomavirus
366
Gør Verdensmål til Vores Mål
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Rapporten "Vores Mål" - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
2246228_0364.png
197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden
Målepunkterne er fastlagt på baggrund af mere end
6.000 konkrete inputs fra borgere, virksomheder, interesse-
organisationer, myndigheder i stat, region, og kommuner
samt vidensinstitutioner, der har repræsenteret mere end
90 procent af danske arbejdspladser og hundredetusindevis
af medlemmer.
Inputs er givet gennem www.voresmål.dk, 29 events,
workshops og debatter spredt over hele landet samt
en omfattende høringsproces og bearbejdet af mere
end 52 eksperter fra landets forskningsinstitutioner
og Danmarks Statistik. For Verdensmål er Vores Mål.
Vores Mål er skabt med støtte fra:
ISBN
978-87-501-2359-0