SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

2019-20
Alm.del Bilag 7
Offentligt

ANBEFALINGER TIL DANMARKS

POLITISKE BESLUTNINGSTAGERE

- Danmark har i lyset af Covid-19 brug for en ny, bæredygtig retning

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

INDLEDNING

Det er oftest, når der sker et brud med det normale liv, at muligheden for en

permanent adfærdsændring opstår. Covid-19-krisen kan – på både globalt,

nationalt, lokalt og individuelt plan – ses som et sådant brud. Derfor giver krisen

en unik mulighed for at bevæge Danmark hurtigere i en mere bæredygtig og

retfærdig retning og skabe markante adfærdsændringer. Men det kræver politisk

vilje, innovation og nye forretningsmodeller, at ”build back better”. Besparelser

alene får os ikke i mål. Vi må politisk, i det offentlige og i det private investere

gennem en ny linse.

2030-Panelet

opfordrer i dette katalog af anbefalinger til, at danske politiske

beslutningstagere, herunder regeringen og 2030-Netværket

arbejder for en

ny og anderledes, bæredygtig retning for Danmark. En retning med fokus på

implementering af 2030-dagsordenen, herunder opnåelsen af Verdensmålene for

bæredygtig udvikling, og med fokus på en gentænkning af lovgivning, rammer og

processer med bæredygtig udvikling for øje. Vi er enige med statsminister, Mette

Frederiksen i, at vi efter Covid-19 må genopbygge på en inklusiv og bæredygtig

måde, og at Verdensmålene bør være vores kompas.

Når vi taler om en bæredygtig retning, om bæredygtig udvikling og om bæredygtig

omstilling, taler vi om en proces snarere end et produkt eller et resultat. Den

bæredygtige retning ér processen. En proces hen imod en verden og et Danmark,

hvor handlinger inden for et område med fokus på positive klimamæssige, miljø-

mæssige, sociale, økonomiske eller rettighedsmæssige bidrag ikke på samme

tid har en negativ indvirkning. En proces, hvor vi i dag imødekommer vores behov

via en udnyttelse af jordens ressourcer og udlever vores liv på en måde, der giver

fremtidige generationer samme muligheder for at imødekomme deres behov.

En proces, hvor handlinger med et positivt bidrag ét sted i verden er indrettet på

en måde, der minimerer de negative konsekvenser af disse handlinger andre

steder i verden.

Med dette anbefalingskatalog ønsker vi at bidrage med konkrete indspil til

politiske processer, herunder blandt andet (men ikke udelukkende) finanslovs-

forhandlinger, klimalovsforhandlinger, udviklingspolitisk strategi samt udarbej-

delsen af en national handlingsplan for implementering af 2030-dagsordenen og

Verdensmålenes opnåelse.

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

Tre læringer fra Covid-19-krisen

Covid-19-krisen har lært os en række vigtige ting om vores samfund, vores

økonomi og vores forvaltning af planeten. Konkret er blandt andet brugen af

digitale mødeteknologier blevet gode alternativer til at rejse langt for at mødes

og indgå nye aftaler og kontakter. Mange har også oplevet, at hjemmearbejde

kan bringe store fordele med sig i kraft af mere tid og større fleksibilitet. Gaderne

i særligt byerne har føltes mere rolige, luften renere og fremkommeligheden har

været bedre uden den megen biltrafik.

På et mere overordnet plan kan vi som minimum trække tre læringer ud af

Covid-19-krisen.

For det første har Covid-19-krisen for alvor mindet os om, hvor afhængig og

forbundet Danmark er med resten af verden. Alle mennesker har været berørt

af pandemien, og alle vil blive berørt af dens økonomiske og sociale følger. For

det andet har Covid-19-krisen fastslået, at det økonomiske system ikke kan ses

isoleret fra social sikkerhed, sundhed og en bæredygtig udvikling. Krisen har vist,

at erhvervslivets leverandørkæder, eksport og vores fødevaresystemer er blevet

udfordret. Den har tydeliggjort, at kriser i verden er ”bad for business”: Når andre

lande rammes hårdt af en krise, lider Danmarks økonomi og danske virksomheder.

For det tredje har krisen vist, at hvis Folketinget, erhvervslivet, civilsamfundet og

myndighederne arbejder sammen, kan vi handle hurtigt og omstille os til nye tider.

Vi bidrager alle til en 70 procent reduktion af

CO2-udledningen

I Danmark har vi sat os et politisk mål om at reducere vores CO2-udledning med

70 procent sammenlignet med vores udledning i 1990. Målet er fuldstændig

nødvendigt, for Danmark er i dag en markant udleder af CO2, og vi kan som land

ikke tillade os at udlede den nuværende mængde i fremtiden. Vi tror samtidig

på, at den danske befolkning og danske virksomheder står klar til at bidrage

maksimalt til at nå målet. Yderligere kan vi, med tilstrækkelig politisk og folkelig

handling i Danmark, vise vejen internationalt og bidrage globalt med løsninger.

Opnåelsen af en 70 procent reduktion garanterer ikke, at Danmark opnår en

bæredygtig udvikling, men det er et vigtigt skridt i den retning. Derfor er målet et

underliggende og gennemgående fokus i hele dette katalog af anbefalinger.

Den bæredygtig udvikling skal komme alle til gavn

Det ses både i Danmark og globalt, hvordan kriser som Covid-19-krisen rammer

dem, som i forvejen har det sværest, hårdest. Vi ser lige nu folkelige protester

om politik, økonomi, køn og etnicitet verden over, der i høj grad udspringer af

det ulige samfund, som Covid-19 har været med til at tydeliggøre. Der er behov

for nye løsninger, som ikke skaber splid, men som samler og kommer alle til

gode – særligt de, som i dag står udenfor og på den ene eller anden måde er

marginaliseret. Bæredygtigheden af krisers løsninger måles på, om de kommer

hele befolkningen til gode, hvorfor princippet om ”Leave no one behind” er et

centralt element af 2030-dagsordenen. Den danske regering må aktivt arbejde for

at neutralisere barrierer, der bidrager negativt til den sociale balance, og i dette

katalog ligger dette fokus også som et underliggende og gennemgribende fokus.

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

Anvis en ny retning

Covid-19 har kastet verden ud i en økonomisk, sundhedsmæssig og social krise,

og genopretningen vil i de kommende år være den centrale politiske udfordring.

Ifølge statsminister, Mette Frederiksen er vi som land på vej tilbage, men ikke

tilbage hvor vi kom fra.

I 2030-Panelet er vi enige, og for os er det afgørende,

at vejen ud af krisen ikke bliver et ”return to normal”. Vi skal i stedet gribe mulig-

heden for at skabe nye jobs og muligheder for alle i de sektorer, der bidrager

mest effektivt til den bæredygtige udvikling, og understøtter dansk innovation,

nytænkning og partnerskaber. Danmark kan vise resten af verden, at vi kan

samarbejde på tværs af det offentlige, det private og civilsamfundet og gå forrest

med den bæredygtige udvikling som forbillede for resten af verden.

Den danske regering og det samlede politiske system står med andre ord over

for en unik mulighed: At anvise en ny retning for Danmark og accelerere den

bæredygtige omstilling ved at udstikke en ny politisk linje.

Det gælder i regeringens kommende handlingsplan for implementeringen af

2030-dagsordenen og opnåelsen af Verdensmålene, og det gælder i dansk politik

mere generelt. For vores samfund, vores velfærd og vores virksomheders bedste.

Nationalt og globalt.

På den baggrund kommer 2030-Panelet i dette katalog hermed på de følgende

sider med 39 anbefalinger til det politiske system inden for syv overordnede

temaer:

Tilpas det politiske og administrative system

Stil krav til offentlige indkøb

Styrk Danmarks position i verden

Gentænk Danmarks import og rolle i globale værdikæder

Invester i digitalisering og forskning

Styrk integrationen af bæredygtig udvikling i den danske uddannelsessektor

Lad bæredygtig udvikling blive et folkeligt projekt

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

ANBEFALINGER TIL EN NY,

BÆREDYGTIG RETNING FOR DANMARK

1. Tilpas det politiske og administrative system

Det kræver politisk styring at skabe en ny retning for et helt land. En retning, hvor

tingene gøres på en ny måde, og bæredygtig udvikling er en hovedprioritet i alle

politiske handlinger. For at det lykkedes, må det politiske og administrative system

tilpasses til at gå forrest. Den politiske styring skal omfatte den administration af

Danmark, der finder sted i ministerier og styrelser samt i regioner og kommuner,

så bæredygtighed bliver en integreret del af driften af den danske stat samlet set.

Det kræver i første omgang en handlingsplan, men derudover kræver det blandt

andet,

at staten og den offentlige sektors institutioner opsætter egne målsætninger

for bidrag til bæredygtig udvikling og årligt monitorerer og evaluerer sit

bidrag,

at en uafhængig instans årligt monitorerer og evaluerer implementering af

2030-dagsordenen og opnåelsen af Verdensmålene i Danmark – blandt

andet ved brug af de nationale målepunkter

og indikatorer fra Danmarks

Statistiks bidrag til de globale indikatorer,

at en mekanisme for at screene lovforslag og dernæst vurdere de positive/

negative bidrag til Verdensmålenes opnåelse gøres permanent (har været

forsøgt i foråret 2020),

at der udnævnes en ”ambassadør” for bæredygtig udvikling i hvert

ministerium, som fast samarbejder med tilsvarende fra andre ministerier,

og som har ressourcerne og bemyndigelsen til at forandre arbejdsgange,

monitorere bæredygtig udvikling og kommunikere om bidrag til opnåelse af

Verdensmålene,

at regeringen fast hører repræsentanter fra de mest udsatte og marginalise-

rede grupper i Danmark og integrerer dem i de politiske processer med fokus

på opnåelsen af bæredygtig udvikling,

at hvert ministerium udarbejder en evaluering af, hvad man har lært af Covid-

19-krisen om beslutningstagning, arbejdsgange og fleksibilitet, og hvad der

kan ændres i fremtiden,

at der udvikles politik, lovgivning og håndhævelsestiltag som understøtter

involvering og et tættere samarbejde mellem det offentlige (stat/regioner/

kommuner), virksomheder og civilsamfund for at skabe nye løsninger,

produkter og services, der kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Det har vi

blandt andet set gode eksempler under Covid-19-krisen.

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

2. Stil krav til offentlige indkøb

Der er et stort potentiale i at inddrage et fokus på bæredygtig udvikling i alle

offentlige indkøb, herunder cirkulære løsninger og ansvarlighed. Dels på grund

af volumen (det offentlige køber årligt ind for cirka 380 mia. kr., svarende til 17

procent af Danmarks BNP

) og dels for at bidrage til at fremme efterspørgslen

og afsætningsmulighederne på produkter og løsninger, der på ansvarlig vis kan

bidrage til opnåelse af en bæredygtig udvikling. På den måde kan offentlige

indkøb blive motor for en markedsbaseret omstilling og dermed også skabe

incitament for både erhvervsliv og den offentlige sektor til at følge efter.

Det forudsætter, at der ikke blot ses på simple anskaffelsespriser, men i højere

grad på totalomkostninger, kvalitet og hele værdikæder med positive bidrag eller

omkostninger på tværs af klima, miljø og social ansvarlighed for øje. På den måde

vil grundlaget for at drive forretning i Danmark, der kan bidrage til en bæredygtig

udvikling, blive styrket markant, og det vil desuden skabe yderligere eksportmulig-

heder for danske virksomheder. Ambitionen skal være, at 80 procent af de offent-

lige vareindkøb i Danmark i 2025 skal understøtte en bæredygtig udvikling med

minimale miljø- og klimamæssige omkostninger og en overholdelse af menneske-

rettigheder i produktionsprocessen.

Det kræver blandt andet,

at regeringen udarbejder en strategi for bæredygtige og ansvarlige offent-

lige indkøb* og igangsætter initiativer, der kan støtte den enkelte offentlige

ordregiver,

at der stilles krav om, at bidraget til bæredygtig udvikling indgår i alle

udbud og i vurderinger af tilbud, så bidraget til en bæredygtig udvikling

integreres som konkurrenceparameter i alle offentlige indkøb – eller til en

start på udvalgte centrale områder såsom byggeri, transport og fødevarer.

Fraviges dette, skal der være en forklaring, for eksempel på baggrund af

markedsanalyse,

at graden af positiv/negativt bidrag til opnåelsen af Verdensmålene monito-

reres med hensyn til offentlige indkøb

*Følgende kriterier kan anvendes til at identificere produkter og tjenester, der

bidrager til opnåelse af bæredygtig udvikling:

•

Indkøbet tager afsæt i EU’s grønne indkøbskriterier og for eksempel kravene

bag pålidelige mærkeordninger som EU-blomsten og Svanemærket.

Standarderne kan håndteres via en ”positivliste” med solide og anerkendte

kriterier, der sikrer ensartethed og fordele med inspiration fra miljømærkernes

styrkelse af markedsdialogen mellem virksomhed og de offentlige indkøbere.

Indkøbet baserer sig på totaløkonomien, hvor levetid af produktet, funktions-

krav, der kan fremme innovation, samt driftsomkostninger indtænkes.

Indkøbet inddrager overvejelser om – og eventuelt konkrete krav til

– efterbrugsfasen af produktet.

Udbuddet vægter kvalitet samt kriterier til bæredygtighed, ansvarlighed,

uønsket kemi, holdbarhed, klima og miljø i evalueringen af tilbud.

Udbuddets indledende markedsdialog fokuserer på optimering af logistik for

vareleveringen.

Kontrakten indeholder en innovationsklausul, som animerer til partnerskab

om løbende forbedringer i driften og indkøbets grønne profil, herunder

CO2-udledning.

•

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

3. Styrk Danmarks position i verden

Som en lille, åben handelsnation må Danmark i lyset af Covid-19 ikke vende

sig indad, men holde fokus på og styrke Danmarks udadvendte syn, arbejde og

position. Danmarks håndtering af Covid-19 og vores gode forudsætninger for

omstilling til en bæredygtig udvikling gør nemlig, at Danmark er et land, som

verden retter blikket mod og lader sig inspirere af. Vi må ikke underestimere vores

stemme og vores indflydelse på verden, når det kommer til bestræbelserne på

at opnå bæredygtig udvikling. Vi skal derfor fortælle og dele de danske historier,

såsom at et krævende hjemmemarked med høje krav har stimuleret danske

virksomheder til blandt andet at udvikle af ’grønne’ produkter, som nu også kan

eksporteres til udlandet i takt med en stigende efterspørgsel.

Samtidig skal vi åbent anerkende de store udfordringer, vi står overfor. Vi skal

vise, at der med ethvert valg følger både positive og negative effekter, og at vi står

ved de dilemmaer og arbejder tværsektorielt for at finde løsninger, der bidrager til

bæredygtig udvikling.

Når vi i verden står over for en sundhedskrise som Covid-19, og når verdens

største ungdomsgeneration nogensinde risikerer at blive tabt på grund af

manglende beskæftigelse i anstændige jobs, kan det betyde lande eller områder,

der bryder sammen politisk, institutionelt og økonomisk med uro, tilbagegang og

migration til følge. Det er en gevinst for Danmark, hvis vi med vores know-how,

tilgang og løsninger kan bidrage til at modarbejde de store, negative udviklinger.

For eksempel ved at se på bidrag til at øge beskæftigelsen i sektorer, der bidrager

til opnåelsen af bæredygtig udvikling globalt.

Derfor anbefaler vi,

at Udenrigsministeriet og dansk diplomati styrkes, så der er tilstrækkelige

ressourcer til at sætte fokus på danske styrkepunkter, der kan understøtte

Verdensmålenes opnåelse på internationalt niveau,

at politiske beslutningstagere fokuserer på at styrke det parlamentariske

arbejde internationalt, for eksempel via 2030-Netværket og de nationale

målepunkter,

at erhvervslivets muligheder for at øge eksport af grønne og miljøvenlige

produkter og løsninger igennem bedre rammevilkår, øget rådgivning og

fortællinger styrkes,

at man fra dansk side bliver bedre til skabe en fortælling om, hvad vi

lever af i Danmark, hvad vi – som samfundsmodel – lykkedes med samt,

hvilke investeringer, der foretages, for at komme tilbage i et nyt spor efter

Covid-19-krisen,

at Danmark i lyset af Covid-19 og behovet for at hjælpe de mange, der

nu kastes ud i arbejdsløshed og fattigdom, øger niveauet for Danmarks

udviklingsbistand,

at Danmark i højere grad bidrager til samfundsudvikling i udviklingslande

ved at understøtte lokale bevægelser, der arbejder med klima og social

retfærdighed tæt på marginaliserede grupper, og via danske styrkepositioner

såsom god regeringsførelse, respekt for civilsamfundets råderum, ligestilling,

finansiering af bæredygtig udvikling og danske løsninger, der modarbejder

klimaforandringer og understøtter klimatilpasning,

at regeringen – sammen med dansk erhvervsliv og civilsamfund – prioriterer

investeringer i civilsamfundet i samarbejdsstater, så der i højere grad sikres

fred, stabilitet, rettigheder og muligheder i de enkelte lande.

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

4. Gentænk Danmarks import og rolle i globale

værdikæder

Danmarks status som en lille, åben økonomi og handelsnation betyder også, at

Danmarks CO2-udledning via forbrug og import langt overstiger den udledning,

der finder sted inden for Danmarks grænser. Skal Danmarks fremtid have et

bæredygtigt sigte, skal vi også håndtere vores aftryk på klimaet og miljøet og de

sociale risici, som stammer fra de varer og tjenesteydelser, der efterspørges i

Danmark, men produceres i resten af verden.

Vi må med andre ord overveje alle dimensionerne af import af varer. Det har en

tæt relation til offentlige indkøb, men det kræver også,

at regeringen og politiske beslutningstagere starter en debat om, hvad vi

egentlig forbruger i Danmark, hvad vi ønsker at forbruge i fremtiden, og

hvordan det skal produceres,

at der kommer mere fokus på importrådgivning, for eksempel via oprettelsen

af et videnscenter for bæredygtig import,

at regeringen arbejder aktivt for at sikre arbejdstagerrettigheder og under-

støtter, at produktionen i danske virksomheders leverandørkæder lever op til

FN’s principper for miljø- og menneskerettigheder i tæt dialog med relevante

danske aktører,

at man i sektorer med særlige udfordringer starter pilotprojekter og branche-

samarbejder vedrørende ansvarlig import,

at man fra politisk side arbejder for at styrke EU’s minimumskrav for produk-

tion af varer. Meget af det danske forbrug dikteres via EU-regler, og derfor er

der behov for høje EU-standarder, så produkter af ringe kvalitet udfases,

at der opsættes prisstrukturer, der støtter ”forureneren betaler ”-princippet.

Det betyder, at de ”grønne” varer gøres billigere sammenlignet med de ”sorte”

varer. Modsat er det lige nu dem, der lever op til for eksempel Svanemærkets

kriterier, der får en ekstra regning i modsætning til dem, der forurener mest.

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

5. Invester i digitalisering & forskning

En analyse af World Economic Forum (WEF)

vurderer, at digitale teknologier

kan reducere klodens udledning af CO2 med 15 procent i sektorer som energi,

fremstilling, landbrug, byggeri, service og transport. Det kan kun ske ved

ambitiøse investeringer i forskning i digitale teknologier samt anvendelse af

blandt andet digital læring. Derfor er det nødvendigt at styrke både den tekniske

og grønne forskning med yderligere midler i form af strategiske basismidler til

kapacitetsopbygning inden for blandt andet digitalisering, ansvarlig produktion og

genanvendelse, energi-, miljø- og vandteknologi, byudvikling, menneskelig adfærd,

regulering og jura.

Covid-19-krisen har desuden tydeliggjort fordelene ved en højere grad af digita-

lisering både i det offentlige og i virksomhederne. For at stå bedst muligt i den

internationale konkurrence er der derfor behov for at endnu flere virksomheder

får sat turbo på deres digitalisering herunder deres digitale processer, e-handel,

e-eksport, marketing og lagerstyring, men også brug af avancerede teknologier

som blandt andet kunstig intelligens og robotter.

Det foreslås, at der fra statens side allokeres midler til et markant løft af digitalise-

ring, digitale læringsmidler, forskning og innovation. Helt konkret bør investeringer

heriblandt inkludere:

at Forsknings og Udviklingsfradrag fremrykkes og styrkes,

at lærere efteruddannes for blandt andet at løfte de digitale kompetencer,

at der gives nye midler til forskning i digitalisering, der kan bane vejen for

grøn omstilling,

at der gives nye midler til den tekniske og naturvidenskabelige forskning,

at der udarbejdes en ny strategi fra regeringens side om digital læring i

uddannelsessektoren.

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

6. Styrk integrationen af bæredygtig udvikling i den

danske uddannelsessektor

Skal 2030-dagsordenen foldes ud i samfundet, skal der tænkes langsigtet og i

flere generationer. Der er behov for efter- og videreuddannelse, og der er behov

for at give både de nuværende og kommende generationer de kompetencer, de

har brug for, for at kunne bidrage til en bedre og mere bæredygtig verden. At få

2030-dagsordenen integreret i undervisningen og den forskning, der understøtter

den, er derfor helt centralt. Det kræver blandt andet,

at bæredygtig udvikling og Verdensmålene bliver en national prioritet

og integreres i undervisningen – fra folkeskole til erhvervs- og videre-

gående uddannelser, i lærer- og pædagoguddannelser samt i voksen- og

efteruddannelser,

at der opsættes krav til uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner

om årlig afrapportering på positive/negative bidrag til opnåelsen af

Verdensmålene. For eksempel integration i pensum, energieffektivitet,

medarbejderforhold, ligestilling med videre,

at der fra politisk side tages initiativ til udarbejdelsen af idékataloger om

integration af 2030-dagsordenen i uddannelsessektoren på alle niveauer

og uddannelsestrin, som de enkelte uddannelsesinstitutioner kan lade sig

inspirere af,

at der politisk arbejdes for et fleksibelt uddannelsessystem, som modvirker

søjletænkning og styrker samarbejdet mellem skoler og uddannelses-

institutioner i undervisningen om 2030-dagsordenen og Verdensmålene i

forhold til at uddanne arbejdskraft, der er mere målrettet den bæredygtige

omstilling.

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

7. Lad bæredygtig udvikling blive et folkeligt projekt

Det er vigtigere, at vi er mange der gør lidt, end nogle få der gør meget. Som

statsminister, Mette Frederiksen siger, bliver vi først rigtig bæredygtige, når vi er

mange, der bærer.

Skal der sættes en ny retning for Danmark, skal udviklingen

være folkelig. For opnåelsen af Verdensmålene skal komme folket til gode, men

den skal også nås af folket selv.

Uddannelse er én vej, men der er behov for at stille nogle flere spørgsmål såsom

”hvem er vi i Danmark?”, ”hvad er det, vi kan?”, ”hvad og hvordan vil vi forbruge?”.

Vi er et solidarisk samfund med samfundssind og et stærkt civilsamfund. Et

samfund kendetegnet ved, at vi samarbejder for at løse udfordringer. Det er

reaktionen på Covid-19 om nogen et bevis på.

Dertil kommer, at 99,5 procent af de danske virksomheder er små og mellem-

store virksomheder, og langt fra alle af disse er med ombord, når det kommer til

Verdensmålene og bæredygtig forretning. Omvendt kan de som en integreret del

af den danske befolkning bidrage til en bedre udvikling, hvis understøttes.

Hvis bæredygtig udvikling skal blive et folkeligt projekt, skal det være attraktivt

og let for danskerne at foretage de mest socialt ansvarlige samt miljø- og klima-

venlige valg i hverdagen. Til at sikre det er der behov for politisk rammesætning

i form af regulering og håndhævelse. Det handler om tilgængelighed, pris,

troværdig mærkning og markedsføring, højere minimumskrav til produkters

holdbarhed og mulighed for genanvendelse efter endt brug.

Skal en ny retning for Danmark samlet set blive folkelig, kræver det blandt andet,

at der etableres en pulje til fremme af nye, konkrete, bæredygtige og socialt

inkluderende idéer lokalt og regionalt, som kan søges af civilsamfunds-

organisationer og borgere – for eksempel med inspiration i den tidligere

”Grønne Ildsjæle”-pulje

under Miljøministeriet,

at der etableres en pulje til fremme af ansvarlig og bæredygtig forretnings-

udvikling for mindre virksomheder og iværksættere over hele Danmark

– blandt andet med afsæt i at være på forkant med fremtidige krav fra

investorer, fremtidens bevidste forbrugere og globale virksomheder som

følge af ny europæisk lovgivning på bæredygtighedsområdet,

at der etableres en pulje til uafhængig forbrugerrettet information, undervis-

ning og udvikling af værktøjer til et mere ansvarligt forbrugsvalg. Materialet

skal samtidig kommunikeres bredt ud med inspiration fra informations-

kampagner om Covid-19, ”madpyramiden” eller lignende,

at kommunikation om grønne produkter følger Forbrugerombudsmandens

vejledning om miljømarkedsføring,

og at denne vejledning håndhæves,

at klimakrav i eksisterende miljømærkning styrkes samtidig med, at pålide-

lige certificeringsordninger såsom EU-Blomsten og Svanemærket fremmes,

at de politiske beslutningstagere i samarbejde med arbejdsmarkedets parter

udvikler rammerne for et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor mulighederne i for

eksempel digitale arbejdsformer udnyttes bedre og behovet for transport til

og fra arbejde reduceres,

at den kollektive transport får en markant håndsrækning, så danskernes brug

af den kollektive transport kommer til at foregå i stadig grønnere transport-

midler med let adgang for alle og til attraktive priser for alle uanset mobilitet,

økonomisk råderum eller geografi.

SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Katalog med anbefalinger om en bæredygtig retning for Danmark fra 2030-panelet

MEDLEMMER AF 2030-PANELET

Anja Philip

Arne Grevsen

Camilla Brückner

Clara Halvorsen

Charlotte Jepsen

Flemming Nør-Pedersen

Jesper Nygård

Katherine Richardson

Laila Kildesgaard

Lene Dammand Lund

Lisbeth Trinskjær

Louise Holck

Malene Thiele

Mikkel Stenbæk Hansen

Nanna Højlund

Rasmus Stuhr Jakobsen

Sara Krüger Falk

Simon Hansen

Steen Hildebrandt

Thomas Bustrup

Thomas Ravn-Pedersen

Tommy Kjeldsgaard

Troels Dam Christensen

Formand

Næstformand

Direktør

Styrelsesmedlem

Administrerende direktør

Direktør

Administrerende direktør

Professor

Direktør

Rektor

Formand

Direktør

CSR-chef

Direktør

Forkvinde

Formand

Direktør

Regionsdirektør

Formand

Direktør

Direktør og chefredaktør

Vicedirektør

Sekretariatsleder

Forbrugerrådet Tænk

Fagbevægelsens Hovedorganisation

UNDP’s nordiske kontor

Dansk Ungdoms Fællesråd

FSR – Danske revisorer

Landbrug & Fødevarer

Realdania

Københavns Universitet

Kommunernes Landsforening

Det Kongelige Danske Kunstakademis

Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Folkehøjskolernes Forening

Institut for Menneskerettigheder

Dansk Erhverv

Dansk Initiativ for Etisk Handel

Kvinderådet

Globalt Fokus

Global Compact Network Denmark

C40

2030-Panelet

Dansk Industri

Verdens Bedste Nyheder

Danske Regioner

92-gruppen

Kilder

https://www.2030-panelet.dk/

https://www.ft.dk/da/netv%C3%A6rk/sdg/om-2030-netv%C3%A6rket

”Women rise for all” https://www.un.org/en/coronavirus/women-rise-for-all

”Vi er et lille land med et stort fællesskab”, Socialdemokratiet, August 2020, https://www.lille-land.dk/

https://www.2030-panelet.dk/voresmaal

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/6-forslag-til-samfundsansvar-i-corona-tid/

Dansk Erhverv (2020), Virksomhederne er klar til grønne krav i offentlige udbud, https://www.danskerhverv.dk/siteassets/

mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2020/30.-virksomhederne-er-klar-til-gronne-krav-i-offentlige-udbud.pdf

https://www.weforum.org/agenda/2019/01/why-digitalization-is-the-key-to-exponential-climate-action/

Se for eksempel https://deg.dk/aktuelt/fokus/fns-verdensmaal-paa-erhvervsskolerne/

”Vi er et lille land med et stort fællesskab”, Socialdemokratiet, August 2020, https://www.lille-land.dk/

Miljøministeriet (2015), Puljen til Grønne Ildsjæle – inspirationskatalog,

https://mst.dk/media/90295/gr_nne_ildsj_le_inspirationskatalog.pdf

https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/46475/2016-miljmssige-og-etiske-udsagn.pdf