2019-20
Alm.del Bilag 3
Offentligt
2159623_0001.png
VORES MÅL
VORES MÅL
[Quote text]
VORES MÅL
DELRAPPORT 1
(UDKAST)
2. MARTS 2020
1
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0002.png
VORES MÅL
Indhold
Gør verdens mål til vores mål
1
2
3
4
5
Afskaf fattigdom
Stop sult
Sundhed og trivsel
Kvalitetsuddannelse
Ligestilling mellem kønnene
3
8
27
46
91
117
163
171
16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner140
Bilag A: Øvrige forslag
Bilag B: FN’s indikatorer
2
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0003.png
VORES MÅL
Gør verdens mål til vores mål
FN’s 17 verdensmål
har til hensigt at gøre verden til et bedre sted:
et mere bæredygtigt sted, et mindre fattigt sted og et mere
fredeligt sted. I Danmark har vi forpligtet os til at være med
–
ikke
med tom snak, men med konkret handling. Projektet Vores Mål
leverer forslag til indikatorer og en baseline, der kan dokumentere
netop denne udvikling, og understøtte, at vi bevæger os i den
rigtige retning.
Verdensmålene vedrører tre dimensioner af bæredygtig udvikling: den sociale, den økonomiske og den
miljømæssige dimension. Med verdensmålene stiller det globale samfund dermed skarpt på de
allerstørste udfordringer fra fattigdom, ligestilling og klima til bæredygtigt forbrug og produktion. Dette
sker med 17 overordnede og tematiske verdensmål, 169 konkrete og handlingsrettede delmål samt 232
indikatorer for en bæredygtig verden i 2030,
som alle er vedtaget af FN’s medlemslande i 2015.
FN’s 232 indikatorer
er designet til at måle på globale udfordringer. Det betyder, at flere af indikatorerne
ikke umiddelbart egner sig som indikatorer i en dansk kontekst. Formålet med Vores Mål-projektet er
derfor at udvikle et sæt nye supplerende danske indikatorer, som er tilpasset Danmarks nationale
udfordringer.
Det er ganske unikt, at så mange lande i FN har forpligtet sig på en bred dagsorden om at sikre en
bæredygtig udvikling for hele klodens befolkning: en dagsorden, der understreger, at vores udfordringer
med bæredygtighed er mangfoldige, indbyrdes afhængige og forbundne, vedrører os alle fra Djibouti til
Danmark og kræver væsentlige omstillinger i vores samfund. Verdensmålene gælder derfor for alle
verdens lande og har i kraft af deres universalitet både en international, regional og lokal dimension.
I Danmark deltager en bred vifte af aktører i arbejdet med at indfri verdensmålene. Det gælder både
virksomheder, interesseorganisationer og forskningsinstitutioner samt civilsamfundet generelt. I 2017
blev Folketingets tværpolitiske netværk for verdensmålene (2030-netværket) og det understøttende
2030-panel etableret. 2030-netværket består i dag af 68 medlemmer med repræsenter fra alle partier i
Folketinget. Netværket samarbejder om at øge kendskabet til og sikre indfrielse af verdensmålene samt
3
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0004.png
VORES MÅL
overvåge implementeringen af verdensmålene globalt og i Danmark. 2030-panelet består af 21
repræsentanter fra det danske
erhvervsliv, forskningsinstitutioner og NGO’er
mv. med kapacitet og viden
om verdensmålene globalt og nationalt.
Danmarks Statistik har også spillet en central rolle i det danske arbejde med verdensmålene. Danmarks
Statistik engagerede sig allerede i arbejdet med verdensmålene under FN-forhandlingerne som et af de
første nationale statistikbureauer i verden. I dag opgør Danmarks Statistik den danske status på
udviklingen med hensyn til de 17 verdensmål, 169 delmål og de 232 indikatorer vedtaget af FN.
Fra globale til danske mål
Verdensmålene og især de tilhørende delmål og indikatorer fokuserer på globale udfordringer, hvorfor de
ikke altid egner sig til at belyse udfordringerne i et veludviklet land som Danmark. Derfor går Vores Mål-
projektet ud på at udvikle supplerende danske indikatorer, der er håndgribelige og afspejler hverdagen i
Danmark. Er flere eller færre danske unge stressede? Får kvinder og mænd i Danmark lige løn for det
samme arbejde? Udleder vi flere eller færre partikler i atmosfæren? Bliver vores ressourcetræk større
eller mindre? Går bestanden af bier i Danmark op eller ned?
Først når vi har defineret, hvad en bæredygtig udvikling er i en dansk kontekst, og har et sæt
indikatorer, med hvilke den bæredygtige udvikling kan måles, kan vi se, hvor vi skal fokusere og
prioritere indsatser, der fremmer et mere bæredygtigt samfund for både mennesker og planeten.
Det har i den forbindelse været helt centralt at inddrage en bred vifte af interessenter, virksomheder og
borgere i arbejdet med at udvikle nye supplerende indikatorer for Danmark. Både for at sikre, at det er
de relevante problemstillinger, som vi måler på, og for at sikre, at de supplerende indikatorer er bredt
forankrede.
Supplerende indikatorer og baseline for verdensmålene i en dansk kontekst
På baggrund af ovenstående har Vores Mål-projektet tre overordnede formål:
1.
Indikatorudvikling:
Det konkrete resultat af projektet er en række supplerende indikatorer og en
baseline for de 17 verdensmål i en dansk kontekst. Som udgangspunkt er det intentionen at udvikle
minimum én supplerende dansk indikator for hvert af de 169 delmål under verdensmålene.
2.
Bred forankring:
Projektet gennemføres på en sådan måde, at de supplerende indikatorer er bredt
forankrede i det danske samfund gennem en bred inddragelse af samfundet, herunder borgere,
virksomheder, civilsamfund samt viden- og forskningsinstitutioner.
3.
Øget bevidsthed:
Kommunikationsstrategien for projektet har fokus på at øge danskernes generelle
bevidsthed om og kendskab til verdensmålene.
Vores Mål-projektet er skabt i samarbejde mellem Danmarks Statistik og 2030-panelet og finansieret af
Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden.
Projektet udføres af Deloitte i et partnerskab med Geelmuyden Kiese, Dansk Energi Management, Sweco,
Kraka, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet (partnerskabet) og i samarbejde med Danmarks
Statistik.
Om delrapporten
Denne delrapport er den første af i alt tre delrapporter om supplerende indikatorer under verdensmålene.
Delrapporten omhandler verdensmålene under overskriften Vores Liv. Disse seks verdensmål er: 1:
Afskaf fattigdom, 2: Stop sult, 3: Sundhed og trivsel, 4: Kvalitetsuddannelse, 5: Ligestilling mellem
kønnene og 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Disse er alle kendetegnet ved at omhandle
vores liv og berøre elementer som vores velfærd, trivsel samt tryghed og rettigheder i samfundet. Kort
sagt: vores liv.
4
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0005.png
VORES MÅL
Mål 1: Afskaf fattigdom
Verdensmål 1 handler om, at vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden. Men fattigdom er
mange ting, og det første verdensmål dækker en række elementer såsom adgang til sociale ydelser
og beskyttelse, finansielle tjenesteydelser og minimumrådighedsbeløb men også sociale afsavn,
herunder mistrivsel.
Mål 2: Stop sult
Ingen skal sulte. Dette er det overordnede budskab i verdensmål 2. Men verdensmålet handler også
om forbedret ernæring og om, at landbruget på alle måder skal være bæredygtigt, tilpasset
klimaforandringerne og bevare naturen. Derudover skal handelsbarrierer og forvridninger i de globale
landbrugsmarkeder fjernes og forebygges.
Mål 3: Sundhed og trivsel
Alle mennesker i alle aldre skal have et sundt liv og trives livet igennem. Dette er essensen i
verdensmål 3. Vi skal reducere for tidlig død på grund af sygdomme som diabetes, kræft og KOL, og
vi skal se færre dødsfald på grund af farlige kemikalier og forurening. Alkohol og stofmisbrug skal
forebygges og behandles bedre, og tobaksrygning skal begrænses. Mental sundhed og trivsel skal
fremmes. Der skal være mulighed for at planlægge sin egen familie, og der skal være adgang til
abort. Alle skal være dækket af en sundhedsdækning og have adgang til livsvigtig medicin til en
overkommelig pris.
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Verdensmål 4 handler om, at alle skal have lige adgang til uddannelse. Både drenge og piger skal
have mulighed for at blive klar til skolelivet og have mulighed for at gennemføre en gratis relevant
grunduddannelse. Der skal være adgang til tekniske, erhvervs-, og videregående uddannelser af høj
kvalitet, og antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder til at opnå ordentlige job eller
starte egne virksomheder, skal øges væsentligt. Ulighed mellem kønnene i forhold til uddannelse skal
afskaffes, hvilket også omfatter de mest udsatte, såsom mennesker med handicap, og oprindelige
folk og børn i sårbare situationer. Kvalitetsuddannelse handler også om færdigheder i bæredygtighed
og bæredygtig adfærd.
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
Der skal være ligestilling mellem kønnene, og piger og kvinders rettigheder og muligheder skal
styrkes. Det er det overordnede indhold i det femte verdensmål. Det drejer sig derfor også om at
eliminere vold og udnyttelse af kvinder, og om at kønnene har lige adgang til lederskab og
økonomiske ressourcer. Det handler desuden om at anerkende og værdsætte ulønnet omsorg og
husarbejde gennem adgang til bl.a. offentlige serviceydelser og institutioner og om at fremme delt
ansvar i hjemmet og i forhold til familien.
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge
effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer. Sådan lyder verdensmål 16, hvis
delmål blandt andet fokuserer på at reducere vold, bekæmpe organiseret kriminalitet, fremme
retssikkerheden, reducere korruption og bestikkelse samt håndhæve ikke-diskriminerende love og
politikker.
5
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0006.png
VORES MÅL
Indikatorerne er resultatet af en inddragende proces, hvor hele Danmark har kunnet byde ind med
problemstillinger og forslag til indikatorer, der er relevante at måle på i en dansk kontekst. Inputtene
frarepræsentanter fra hele samfundet (borgere, virksomheder, myndigheder, forskere og
interesseorganisationer) har resulteret i en bruttoliste over forslag til supplerende indikatorer, der
efterfølgende er prioriteret og kvalificeret i samarbejde med nogle af Danmarks førende eksperter
indenfor de respektive verdensmål. De endelige forslag til supplerende indikatorer, der præsenteres i
denne delrapport, afspejler dermed en bred forståelse af de respektive verdensmål og delmål.
Alle forslag til supplerende indikatorer opfylder de centrale krav til god statisk, som er formuleret af
blandt andet Danmarks Statistik, Eurostat og FN. Konkret blev der ved projektets begyndelse formuleret
seks metodiske principper for indikatorerne, der kort beskrevet omhandler:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Relevans: Indikatoren afspejler problemstillingen i en dansk kontekst.
Målbarhed: Indikatoren opgøres som et tal.
Datatilgængelighed: Indikatoren kan opgøres med afsæt i tilgængelige datasæt.
Pålidelighed: Datakildens metode og indhold er veldokumenteret.
Accept: Indikatoren opnår opbakning fra forskere og øvrige interessenter i samfundet.
Ressourcer: Indikatoren kan opgøres indenfor et rimeligt ressourceforbrug.
Partnerskabet har i samarbejde med Danmarks Statistik screenet og kvalificeret forslagene på baggrund
af disse principper og suppleret med egne forslag, hvor der har været mangel på input. Kun forslag til
indikatorer, der er irrelevante for det pågældende delmål, er fravalgt. Som sådan udtrykker nettolisten
hele Danmarks forslag til supplerende indikatorer.
Forslagene til supplerende indikatorer kan anvendes til at måle udviklingen inden for de respektive
verdensmål og delmål i en dansk kontekst, men det er ikke en del af projektet at fastsætte
succeskriterier for, hvornår et mål er nået.
Øvrige forslag til indikatorer
Den inddragende proces har resulteret i mange relevante forslag til indikatorer. En væsentlig del af disse
forslag opfylder dog ikke et eller to af de seks principper, herunder især kravet om et eksisterende
datasæt. Forslagene reflekterer imidlertid en forståelse af og et ønske om viden i en dansk kontekst med
hensyn til de respektive verdensmål. Med blik for det fremadrettede perspektiv er disse forslag derfor
placeret på en liste over øvrige forslag til supplerende indikatorer, som kan danne udgangspunkt for
beslutninger om for eksempel prioriteringen af etablering af ny statistik. Den fulde oversigt over øvrige
forslag findes i bilag i denne delrapport, men vil blive en integreret del af den endelige afrapportering.
Her vil det også fremgå af hvilke årsager, de øvrige forslag er frasorteret.
De tværgående elementer
På tværs af verdensmål er der en række gennemgående elementer. Fx er reducering af ulighed (leaving
no one behind)
udgangspunktet for alle verdensmål. Samtidig kan indikatorer for flere forskellige
verdensmål påvirke hinanden. Dermed kan der være tilfælde, hvor en positiv udvikling i indikatorer under
et verdensmål medfører en uhensigtsmæssig udvikling i indikatorer under et andet. Fx kan omlægning til
en mere bæredygtig landbrugsproduktion (verdensmål 2) gøre fødevarer dyrere, hvilket kan påvirke
forbrugernes incitamenter til at spise sundt og varieret og dermed forebygge en række livsstilssygdomme
(verdensmål 3).
De tværgående elementer vil få et særskilt fokus i den afsluttende rapport, der samler forslagene til
supplerende indikatorer og øvrige indikatorer for alle verdensmål og delmål fra de i alt tre delrapporter;
Vores Liv, Vores Planet og Vores Samfund.
6
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0007.png
VORES MÅL
Læsevejledning
I de følgende kapitler beskrives de seks verdensmål under Vores Liv et for et, herunder både de officielle
FN-definitioner samt fokusområder i form af problemstillinger relateret til de respektive delmål i en dansk
kontekst. Det er disse fokusområder, der har dannet grundlag for processen med at identificere relevante
danske forslag til supplerende indikatorer.
For hvert verdensmål og delmål præsenteres de mellem 1 og 4 forslag til supplerende indikatorer, som
den inddragende proces har resulteret i. Desuden præsenteres et forslag til en baseline for de respektive
indikatorer, hvor det på dette tidspunkt i projektforløbet har været muligt at indhente det nødvendige
data. Det gælder primært indikatorer, der baserer sig på offentligt tilgængelig statistik fra fx
Statistikbanken.dk. Hvor muligt er udviklingen i indikatoren vist fra og med verdensmålenes vedtagelse i
2015.
Som sådan er delrapporten at betragte som et katalog over forslag til supplerende indikatorer. Samtlige
forslag til supplerende indikatorer beskrives efter en fast struktur:
•
•
•
•
Først beskrives selve definitionen på indikatoren.
Herefter følger en kort
begrundelse
for relevansen af indikatoren i en dansk kontekst.
Derefter beskrives
operationaliseringen
af indikatoren. Dvs. hvordan indikatoren konkret måles med
afsæt i relevante opgørelsesmetoder og brug af pålidelige datakilder.
Endeligt præsenteres en
baseline
for indikatoren i de tilfælde, hvor det har været muligt på dette
tidspunkt i projektforløbet.
Ved gennemgang af forslagene til supplerende indikatorer skal erindres, at delmålene ofte dækker over
andre temaer end dem, som umiddelbart er afspejlet i titlen på delmålet. Fx lyder delmål 1.5 ”opbyg
modstandsdygtighed mod katastrofer”.
Herunder ligger også en forebyggelse af økonomiske og sociale
chok, hvorfor den brede inddragelse har resulteret i et forslag om at måle på andelen af personer, der er
medlem af en a-kasse.
7
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0008.png
VORES MÅL
1 Afskaf fattigdom
MÅL 1
AFSKAF FATTIGDOM
Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden.
Afskaf fattigdom i et globalt perspektiv
Det første af
FN’s verdensmål handler om at afskaffe verdens fattigdom i alle dens former inden 2030.
Verdensmål 1 har fokus på at udrydde ekstrem fattigdom i verdens fattigste lande. Her definerer 2030-
dagsordnen ekstrem fattigdom som en personlig indkomst på under USD 1,25 om dagen, dvs. cirka DKK
9,00. Ekstrem fattigdom er en stor global udfordring, men der er sket et fald i andelen af ekstremt fattige
mennesker de sidste tre årtier.
At mindske fattigdom handler også om mere end at forøge en persons minimumrådighedsbeløb.
Fattigdom er nemlig mange ting. Derfor dækker verdensmål 1 også en række andre dimensioner såsom
adgang til sociale ydelser og beskyttelse, finansielle tjenesteydelser, modstandsopbyggelse samt ejerskab
og kontrol over jord og andre former for ejendom, arv og naturressourcer.
Verdensmål 1 er opdelt i syv delmål, hvis definitioner fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Delmål under verdensmål 1
Delmål 1.1. Afskaf ekstrem fattigdom
Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være udryddet for alle mennesker overalt i verden, for
øjeblikket målt som mennesker, der lever for mindre end USD 1,25 om dagen.
Delmål 1.2. Halver generel fattigdom
Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle
dens dimensioner, halveres.
Delmål 1.3. Indfør sociale sikkerhedsnet
Der skal gennemføres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle,
inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås en substantiel dækning af de fattige og
de udsatte grupper.
Delmål 1.4. Giv lige rettigheder til ejerskab
Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige ret
til de økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol over
land og andre former for ejendom, arv, naturressourcer, passende ny teknologi og finansielle
tjenesteydelser herunder mikrofinansiering.
8
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0009.png
VORES MÅL
Delmål 1.5. Opbyg modstandsdygtighed mod katastrofer
Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges hos de fattige og hos mennesker, der lever i
udsatte situationer, og deres eksponering og sårbarhed over for klimarelaterede ekstreme
hændelser og andre økonomiske, sociale og miljømæssige chok og katastrofer skal reduceres.
Delmål 1.a. Mobilisér ressourcer for at afskaffe fattigdom
Der skal sikres en betydelig mobilisering af ressourcer fra en række forskellige kilder, herunder
gennem øget udviklingssamarbejde, med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelige og
forudsigelige midler til udviklingslandene, i særdeleshed de mindst udviklede lande, til
gennemførelse af programmer og politikker for at udrydde fattigdom i alle dens dimensioner.
Delmål 1.b. Skab politiske rammer, der gavner fattige af begge køn
Der skal skabes solide politiske rammer på nationalt, regionalt og internationalt plan, baseret
på udviklingsstrategier med særlig fokus på de fattige og på ligestilling, for at støtte
fremskyndelse af investeringer i tiltag til udryddelse af fattigdom.
Afskaf fattigdom i et dansk perspektiv
Fattigdom er ikke kun et fænomen, som ses i verdens absolut fattigste lande. Fattigdom eksisterer også i
udviklede lande, herunder også i Danmark. Derfor er det også en del af verdensmål 1, at andelen af
mennesker, der lever under hvert lands nationalt-definerede fattigdomsgrænse, skal halveres.
Ligesom fattigdom er et fænomen med flere dimensioner i et globalt perspektiv, så er fattigdomsbegrebet
i en dansk kontekst også kendetegnet ved mange forskellige dimensioner. Det blev klart gennem
projektets inddragelsesaktiviteter, hvor der blev identificeret en række problemstillinger, der er relevante
at belyse i et dansk perspektiv.
Nedenfor præsenteres de respektive delmåls fokusområder. Først præsenteres de eksisterende
fokusområder, som de fremgår af FN’s delmål, og dernæst præsenteres de supplerende fokusområder,
der er tilpasset en dansk kontekst.
Delmål 1.1: Afskaf ekstrem fattigdom
Givet delmålets ordlyd, måler FN-indikatoren for dette delmål på andelen af befolkningen, der lever under
Verdensbankens grænse for ekstrem fattigdom på cirka DKK 9,00 om dagen.
Denne nominale grænseværdi er dog ikke tilstrækkelig til at vurdere niveauet af ekstrem fattigdom i
Danmark grundet det nationale prisniveau samt danske normer for en acceptabel levestandard. I stedet
omhandler det identificerede danske fokusområde om omfanget af hjemløse og øvrige udsatte
befolkningsgrupper samt deres rettigheder og levevilkår.
Det vurderes, at disse befolkningsgrupper lever i det, der i et dansk perspektiv kan betegnes som
ekstrem fattigdom. Fokus er altså stadig på det at være ekstremt fattig, dvs. i sin livsunderstøttelse at
befinde sig på udkanten af samfundet, men med øje for hvordan ekstrem fattigdom kommer til udtryk i
et velfærdssamfund som det danske.
Delmål 1.2: Halvér generel fattigdom
FN-indikatorerne beskriver fattigdom i forhold til den relative økonomiske fattigdomsgrænse og øvrige
dimensioner, som opstilles nationalt. Indikatorerne beskriver ligeledes de relative forekomster af
fattigdom på tværs af køn og aldersgrupper.
Selvom delmål 1.2 allerede forholder sig til den nationale kontekst qua delmålets definition, er der
identificeret flere supplerende fokusområder med relevans for Danmark. Her er der tale om fem primære
fokusområder: 1) afsavn
–
materielle og sociale, 2) fattigdom som et differentierende begreb blandt
særlige befolkningsgrupper (for eksempel børn, ældre, handicappede, flygtninge og personer udenfor
9
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0010.png
VORES MÅL
arbejdsmarkedet), og 3) subjektive oplevelser af fattigdom samt optimisme omkring ens fremtidige
økonomisk situation, 4) social mobilitet og 5) fastholdelse i fattigdom, dvs. hvor lang tid en person lever
under fattigdomsgrænsen.
Delmål 1.3: Indfør sociale sikkerhedsnet
FN-indikatoren omhandler selve dækningsgraden og størrelsen på de sociale ydelser. Fokus for
indikatoren er især på udsatte grupper, herunder i forhold til køn, forældre, arbejdsløse, ældre,
handicappede, gravide, arbejdsskaderamte, fattige og generelt udsatte.
De identificerede supplerende fokusområder omhandler først og fremmest det faktiske antal personer på
offentlig forsørgelse (i kontrast til hvor meget de modtager i offentlig forsørgelse
–
dvs. dækningsgrad),
herunder med særligt fokus på udsatte grupper, dvs. for eksempel handicappede, stofmisbrugere og
ældre.
For det andet suppleres delmålets etablerede indikatorer med et fokus på kvaliteten af de sociale ydelser,
herunder: 1) sagsbehandlingsforløbet i forbindelse med tildeling af ydelser (sagsbehandlingstider og
administrative fejl i sagsbehandlingen), 2) fastholdelse på offentlig forsørgelse og muligheden for at
returnere til arbejdsmarkedet samt 3) den økonomiske situation blandt ydelsesmodtagerne.
Delmål 1.4: Giv lige rettigheder til ejerskab
FN-indikatorerne fokuserer på andelen af befolkningen, der har adgang til ejendom, basale serviceydelser
og jordrettigheder.
Den supplerende indikator fokuserer her på faktisk ejerskab af ejendom. Det at kunne eje bolig anses her
for at være et udtryk for ejerskab i dets mest grundlæggende forstand. Derfor vil et fald i personer, der
ejer bolig, indikere en negativ udvikling i forhold til lige rettigheder til ejerskab i Danmark.
Delmål 1.5: Opbyg modstandsdygtighed mod katastrofer
Delmålet omhandler modstandsdygtighed overfor chok og ekstreme hændelser. FN-indikatorerne
beskriver både de menneskelige og økonomiske tab i forbindelse med katastrofer og
implementeringsgraden af nationale og lokale strategier for risikoforebyggelse.
De identificerede danske fokusområder har omhandlet social kapital i forhold til både velgørenhed og
hjælp fra familie og venner samt dækningsgraden i forhold til forsikringer i forbindelse med ulykker,
arbejdsløshed mv.
Delmål 1.a: Mobilisér ressourcer for at afskaffe fattigdom
Delmålet har fokus på mobilisering af ressourcer til fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandede. FN-
indikatorerne fokuserer derfor på allokerede midler til fattigdomsbekæmpelse, offentlige udgifter til
kerneydelser (undervisning, sundhed og social beskyttelse) og midler afsat til fattigdomsprogrammer.
Fokusområderne i diskussionerne har omhandlet både offentlig udviklingsbistand og private bidrag til
fattigdomsbekæmpelse gennem donationer.
Delmål 1.b: Skab politiske rammer, der gavner fattige af begge køn
FN-indikatoren fokuserer på offentlige midler målrettet sektorer, der tilgodeser kvinder, fattige og
udsatte grupper. For delmål 1.b er der ikke i forbindelse med dette projekt identificeret supplerende
fokusområder og derfor heller ikke supplerende
indikatorer til FN’s globalt gældende indikator.
Supplerende indikatorer til verdensmål 1
Med afsæt i delmålenes danske fokusområder foreslås nedenstående liste over supplerende indikatorer
under verdensmål 1.
10
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0011.png
VORES MÅL
Tabel 2. Liste over foreslåede supplerende indikatorer under verdensmål 1
Delmål
Supplerende indikator
1.1.i. Antal hjemløse i Danmark.
1.2.i. Andel personer under den nominale danske fattigdomsgrænse, som er fastsat
som en disponibel indkomst på under 50 procent af medianindkomsten på 2015-
niveau.
1.2.ii. Andel personer med materielle afsavn.
1.2. Halver generel
fattigdom
1.2.iii. Andel personer i relativ fattigdom, opgjort på relevante undergrupper.
1.2.iv. Forventninger til fremtidig økonomisk situation (blandt
lavindkomstpersoner).
Indikatoren opgøres på køn og aldersinterval.
1.3.i. Andel personer på længerevarende offentlig forsørgelse.
1.3. Indfør sociale
sikkerhedsnet
1.3.ii. Relativ fattigdom blandt personer på overførselsindkomst.
1.4.i. Andel personer registreret i RKI.
1.4. Giv lige rettigheder til
ejerskab
1.4.ii. Andel personer, der ejer ejendom.
1.5.i. Andel personer, der er medlem af en a-kasse.
1.1. Afskaf fattigdom
1.5. Opbyg
modstandsdygtighed mod
katastrofer
1.a. Mobilisér ressourcer for
N/A
at afskaffe fattigdom
1.b. Skab politiske rammer,
der gavner fattige af begge
køn
N/A
11
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0012.png
VORES MÅL
Delmål 1.1.
Afskaf ekstrem fattigdom
Indikator 1.1.i. Antal hjemløse i Danmark
Det samlede antal hjemløse har generelt været stigende siden 2009. Selvom antallet af
mindreårige hjemløse er faldet markant, er antallet af udenlandske hjemløse stigende.
Begrundelse for indikator
Verdensbankens officielle grænse for ekstrem fattigdom er sat ved USD 1,25 om dagen, svarende til
omkring DKK 9,00 eller DKK 3.300 om året til forbrug. Forekomsten af ekstrem fattigdom vurderes i
Danmark at være meget sjælden. Desuden er denne nominale grænse ikke retvisende i forhold til det
danske prisniveau eller forventninger til levestandard.
Enkelte befolkningsgrupper vurderes dog at leve i det, der i et dansk perspektiv kan betegnes som
ekstrem fattigdom. Dette gælder især for hjemløse, som derfor er fokus for den foreslåede supplerende
indikator.
Operationalisering
Den supplerende indikator baseres på VIVE's hjemløsetælling, som består af indrapporteringer fra sociale
tilbud og lokale myndigheder. Indikatoren opgøres på aldersgruppe, køn og nationalitet (Danmark,
grønlandsk baggrund, øvrige nordiske lande, øvrige EU-lande, øvrige Europa, Mellemøsten, Afrika og
andet).
Baseline
Figur 1. Hjemløse i Danmark pr. år (antal)
7.000
6.138
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2015
2017
2019
Note.
Grafen viser udviklingen i antal hjemløse i Danmark.
Kilde.
Hjemløshed i Danmark (VIVE, 2015-2019).
6.635
6.431
12
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0013.png
VORES MÅL
Figur 2. Hjemløse i Danmark fordelt på alder (antal)
0
<18 år
500
1.000
1.500
18-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
>60 år
Uoplyst alder
2015
2017
2019
Note.
Figuren viser fordelingen i aldersgrupper blandt hjemløse.
Kilde.
Hjemløshed i Danmark (VIVE, 2015-2019).
Figur 3. Hjemløse i Danmark fordelt på køn (antal)
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
4.813
6.000
2015
1.325
2017
5.002
1.633
2019
5.024
1.407
Mænd
Kvinder
Note.
Figuren viser udviklingen i antal hjemløse på baggrund af køn.
Kilde.
Hjemløshed i Danmark (VIVE, 2015-2019).
13
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0014.png
VORES MÅL
Figur 4. Hjemløse i Danmark fordelt på nationalitet (antal)
Danmark
Øvrige nordiske lande
Øvrige EU
Øvrige Europa
Mellemøsten
Afrika
Andet
0
11
15
28
25
4
5
74
64
20
12
291
5.922
6.207
388
200
2017
6.000
2019
6.200
6.400
Note.
Figuren viser udviklingen i antal hjemløse på baggrund af nationalitet. VIVE offentliggør ikke antallet af øvrige nationaliteter før
2017. Bemærk at søjlerne for Danmark er brudt
Kilde.
Hjemløshed i Danmark (VIVE, 2015-2019).
14
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0015.png
VORES MÅL
Delmål 1.2.
Halver generel fattigdom
Indikator 1.2.i. Andel personer under nominal fattigdomsgrænse
Begrundelse for indikator
FN-indikatoren omhandler andelen personer i relativ fattigdom efter nationalt-definerede
fattigdomsgrænser. I Danmark anvendes ækvivaleret disponibel indkomst på under 50 procent af
medianindkomsten som grænse. Beløbsgrænse vil derfor variere over tid afhængig af
indkomstfordelingen i Danmark.
Denne foreslåede indikator supplerer dette ved at anvende en nominal indkomstgrænse defineret ved
2015-niveauet for den relative fattigdomsgrænse. Hermed sikres sammenlignelighed over tid i forhold til
det nominale beløb.
Operationalisering
Beregningen følger Danmarks Statistiks beregning af relativ fattigdom baseret på 50 procent af
medianindkomsten. Der anvendes disponibel indkomst ækvivaleret i forhold til familietypen (hvor første
voksen har vægten 1, anden voksen og/eller et barn over 14 år har vægten 0,5, og et barn under 14 år
har vægten 0,3).
Beløbet beregnes ud fra niveauet i 2015. Dette prisreguleres for beregninger for de efterfølgende år ved
forbrugerprisindekset.
Den supplerende indikator baseres på en gennemsnitlig indkomst over de seneste tre år.
Den supplerende indikator opgøres på alder, beskæftigelsesstatus/ydelsesgruppe, opholdsgrundlag og
forældres højeste uddannelsesniveau.
Baseline
Afventer data.
15
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0016.png
VORES MÅL
Indikator 1.2.ii. Andel personer med materielle afsavn
Begrundelse for indikator
Måling af materielle afsavn er et supplement til de øvrige fattigdomsindikatorer, der alene er baseret på
indkomst- og formueniveau. Indikatoren er baseret på adgang til en række materielle goder og ydelser
samt sociale aktiviteter, som er gode indikationer på en økonomisk tryg levestandard. En naturlig
svaghed ved denne type indikator er, at der ikke tages højde for personlige økonomiske prioriteringer.
Omvendt danner indikatoren et mere håndfast og konkret billede fattigdom ved at fokusere på konkrete
afsavn.
Operationalisering
Indikatoren er baseret på Eurostats årlige levestandardsundersøgelse,
Survey on Income and Living
Conditions (SILC),
som derfor muliggør sammenligninger både over tid og på tværs af EU-landene. I
undersøgelsen spørges respondenterne til en række konkrete afsavn.
Andel af befolkningen (minimum 16 år), der på grund af økonomiske årsager har nedenstående
materielle afsavn:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mulighed for at udskifte slidt tøj
Har mindst to par sko, som passer (inklusive vintersko)
Har mulighed for at gå ud med familie og/eller venner for at spise eller drikke mindst en gang om
måneden
Har regelmæssige fritidsaktiviteter, for eksempel biograf, koncert, træning eller deltagelse i
organisationer eller foreninger
Har mulighed for at bruge lidt penge på sig selv mindst en gang om ugen. Det kan være penge til
et blad, en lille gave, noget godt at spise eller lignende
Har adgang til internettet
Har indenfor det seneste år fravalgt at gå til tandlæge af primært økonomiske årsager
Har indenfor det seneste år fravalgt medicinsk undersøgelse eller behandling af primært
økonomiske årsager
Husholdningen disponerer ikke over et tv af økonomiske årsager
Husholdningen disponerer ikke over en pc af økonomiske årsager
Husholdningen disponerer ikke over en vaskemaskine af økonomiske årsager
Husholdningen disponerer ikke over en privatbil af økonomiske årsager
Husholdningen har ikke mulighed for at håndtere en uforudset udgift på DKK 10.000.
Indikatoren opgøres for hvert enkelt af de ovenstående afsavn og kan også opgøres på baggrund af alder
og køn.
Baseline
Afventer data.
16
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0017.png
VORES MÅL
Indikator 1.2.iii. Andel personer i relativ fattigdom, opgjort på
relevante undergrupper
Begrundelse for indikator
FN-indikatoren for relativ fattigdom er baseret på ækvivaleret disponibel husstandsindkomst i forhold til
medianen. Indikatoren giver et enkelt billede af andelen af personer, der lever for meget begrænsede
økonomiske midler. Samtidig er indikatoren sammenlignelig over tid og på tværs af landegrænser.
En række underopdelinger af indikatoren kan give et mere nuanceret billede af den relative fattigdom i en
dansk kontekst. Dette inkluderer for det første en opgørelse på flere indkomstniveauer for i højere grad
at belyse den økonomiske situation for personer lige under eller over den relative fattigdomsgrænse. For
det andet kan indikatoren opdeles i undergrupper efter alder, beskæftigelsesstatus/ydelsesgruppe og
opholdsgrundlag for at tegne et mere præcist billede af, hvilke personer der oplever relativ fattigdom. For
det tredje kan indikatoren opgøres på forældrenes højeste uddannelsesniveau for at belyse den sociale
mobilitet. Endelig kan varigheden af personernes relative fattigdom belyse mobiliteten ind og ud af relativ
fattigdom.
Operationalisering
Andel personer, der lever i relativ fattigdom. Indikatoren opgøres for flere indkomstniveauer (under 45,
under 50, under 55 og under 60 procent af medianniveauet).
Beregningen følger Danmarks Statistiks beregning af relativ fattigdom. Danmarks Statistiks beregning af
relativ fattigdom inkluderer ikke familier med en formue over fattigdomsgrænser og heller ikke familier
med en studerende som hovedforsørger. Familier med studerende som hovedforsørger inkluderes ikke,
fordi studie betragtes som en midlertidig tilstand, der følges af forventning af en efterfølgende højere
indkomst.
Der anvendes disponibel indkomst ækvivaleret i forhold til familietypen (hvor første voksen har vægten
1, anden voksen og/eller et barn over 14 år har vægten 0,5, og et barn under 14 år har vægten 0,3).
Den supplerende indikator baseres på en gennemsnitlig indtægt over de seneste 3 år.
Den supplerende indikator opgøres på alder beskæftigelsesstatus/ydelsesgruppe, opholdsgrundlag og
forældres højeste uddannelsesniveau.
Den supplerende indikator angiver ligeledes mobiliteten ind og ud af relativ fattigdom, opgjort som
andelen af personer i indkomstgruppen, der ligeledes var i gruppen i det foregående år.
Indikatoren kan beregnes ved Danmarks Statistiks indkomstregister kombineret med diverse registre for
arbejdsmarkedsstatus og befolkningskarakteristik.
Baseline
Afventer data.
17
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0018.png
VORES MÅL
Indikator 1.2.iv. Forventninger til fremtidig økonomisk situation
(blandt lavindkomstpersoner)
Begrundelse for indikator
FN-indikatorerne fokuserer på de faktuelle forekomster af fattigdom. Den foreslåede supplerende
indikator 1.2.iv fokuserer omvendt på den mere subjektive grad af optimisme omkring en forbedret
økonomisk situation blandt personer i lavindkomsthusstande.
Den supplerende indikator baseres på ét spørgsmål fra Danmarks Statistiks forbrugertillidsundersøgelse,
der omhandler forventninger til familiens fremtidige økonomiske situation. Indikatoren fokuserer på
personer under den relative fattigdomsgrænse.
Operationalisering
Procentvis fordeling i besvarelser af spørgsmålet: "Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil
være om et år sammenlignet med i dag?" (fra forbrugertillidsundersøgelsen).
Svarmulighederne er opgjort som et tal mellem -100 og 100 svarende til:
•
•
•
•
•
Meget bedre (100)
Lidt bedre (50)
Uændret (0)
Lidt dårligere (-50)
Meget dårligere (-100)).
Den supplerende indikator opgøres på svarintervaller mellem grænseværdierne -50, 0, 50 og 100.
Den supplerende indikator opgøres for lavindkomstpersoner (disponibel indkomst under 50 procent af
medianniveauet, eksklusive studerende).
Den supplerende indikator opgøres på køn og aldersinterval.
Baseline
Afventer data.
18
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0019.png
VORES MÅL
Delmål 1.3.
Indfør sociale sikkerhedsnet
Indikator 1.3.i. Andel af befolkning i den arbejdsdygtige alder på
offentlig forsørgelse
Begrundelse for indikator
Den supplerende indikator beskriver omfanget af personer, der aldersmæssigt kunne forventes at være i
arbejde, men som grundet reduceret arbejdsevne eller arbejdsløshed modtager offentlig forsørgelse.
For visse ydelser vil indikatoren delvis være et udtryk for adgangen til sociale sikringsydelser. For andre
ydelser beskriver indikatoren i højere grad adgangen til arbejdsmarkedet. Gennem opgørelsen på alder
og køn viser indikatoren ligeledes, hvorvidt adgangen til arbejdsmarkedet er ulige blandt bestemte
befolkningssegmenter.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres som andel personer i alderen 16-64 år på henholdsvis
offentlig forsørgelse og i selvforsørgelse.
Indikatoren opgøres på ydelsestype:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
I alt eksklusive SU-modtagere
Nettoledige i alt (dagpenge, kontanthjælp)
Feriedagpenge
Vejledning og opkvalificering
Støttet beskæftigelse (virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud, jobrotation, skånejob,
fleksjob)
Barselsdagpenge
Tilbagetrækning (førtidspension, efterløn, fleksydelse)
Øvrige ydelsesmodtagere i alt (integrationsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge,
ressourceforløb, jobafklaringsforløb)
SU-modtagere
Selvforsørgelse
Den supplerende indikator opgøres på køn og aldersinterval.
Den supplerende indikator udarbejdes ved Danmarks Statistiks ydelsesregister (DREA).
Baseline
Afventer data.
19
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0020.png
VORES MÅL
Indikator 1.3.ii. Andel personer i længerevarende offentlig forsørgelse
Begrundelse for indikator
FN-indikatoren beskriver dækningsgraden af sociale sikringsydelser. Et centralt formål med den danske
beskæftigelsesindsats er dog, at modtagerne opnår beskæftigelse eller fastholdes i beskæftigelse. På den
baggrund er fastholdelsen på offentlig forsørgelse en vigtig indikator for, i hvilken grad den danske
beskæftigelsesindsats lykkes.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres som andel personer (20-64 år), der har modtaget ydelse ved
ledighed i minimum 80 procent af ugerne i det eller de seneste 1, 3, 5 og 10 år.
Ydelser ved ledighed omfatter arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp,
ressourceforløb og integrationsydelse.
Den supplerende indikator udarbejdes ved Danmarks Statistiks ydelsesregister (DREA).
Baseline
Afventer data.
20
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0021.png
VORES MÅL
Indikator 1.3.iii. Relativ fattigdom blandt personer på overførselsindkomst
Begrundelse for indikator
Et element af delmålet er, at de sociale sikringsydelser skal tilpasses det nationale niveau. En indikator
for dette er i hvilken grad, det fastsatte ydelsesniveau er tilstrækkeligt til at opretholde en levestandard,
der opfylder samfundets normer.
Den foreslåede indikator udtrykker derfor, i hvilket omfang modtagere af offentlig forsørgelse lever i
relativ fattigdom.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres som andel personer (minimum 18 år) på offentlig
overførselsindkomst, der lever i relativ fattigdom.
Beregningen følger Danmarks Statistiks beregning af relativ fattigdom baseret på 50 procent af
medianen. Familier med en formue over lavindkomstgrænsen samt familier med en studerende som
hovedforsørger ekskluderes, da studie betragtes som en midlertidig tilstand, der følges af en forventning
af en højere indkomst. Der anvendes disponibel indkomst ækvivaleret i forhold til familietypen (hvor
første voksen har vægten 1, anden voksen og/eller et barn over 14 år har vægten 0,5, og et barn under
14 år har vægten 0,3).
Den supplerende indikator opgøres på ydelsestype:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Folkepension
Førtidspension
Støttet beskæftigelse
Dagpenge
Sygedagpenge
Efterløn
Vejledning og opkvalificering
Ressourceforløb
Jobafklaringsforløb
Ledighedsydelse
Integrationsydelse
Fleksydelse
Øvrig revalideringsydelse
Den supplerende indikator udarbejdes ved Danmarks Statistiks indkomstregister kombineret med registre
over arbejdsmarkedstilknytning.
Baseline
Afventer data.
21
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0022.png
VORES MÅL
Delmål 1.4.
Giv lige rettigheder til ejerskab
Indikator 1.4.i. Andel personer registreret i RKI
Begrundelse for indikator
Ribers Kredit Information er et register over dårlige betalere. En person kan registreres i RKI’s åbne
register ved manglende betaling af en eller flere regninger på minimum 1.000 kr. efter tre skriftlige
rykkere. Registreringen er herefter gældende i fem år.
En registrering som dårlig betaler i RKI medfører en række konsekvenser for adgangen til serviceydelser
og finansielle tjenesteydelser, herunder banklån, konto- og kreditkort, telefonabonnement og køb på
afbetaling.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres som andelen af personer (minimum 18 år, bosiddende i
Danmark), der er registreret i Ribers Kredit Informations åbne register over dårlige betalere. Indikatoren
opgøres i januar hvert år.
Den supplerende indikator opgøres på aldersintervaller.
Den supplerende indikator opgøres på baggrund af data fra firmaet Experian, der ejer og administrerer
RKI-registret.
Baseline
Figur 5. Personer registreret i RKI-registeret (antal)
250.000
231.582
229.327
219.645
212.161
202.727
200.000
150.000
100.000
50.000
0
2015
2016
2017
2018
2019
Note.
Figuren viser antallet af personer registeret i Experians RKI-register over dårlige betalere.
Kilde.
Experians RKI-statistik.
22
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0023.png
VORES MÅL
Indikator 1.4.i. Andel af befolkningen, der ejer ejendom
Begrundelse for indikator
Delmålet handler i særdeleshed om rettigheden til at eje og kontrollere land og anden ejendom. I
Danmark er denne rettighed formelt sikret i lovgivningen.
Den foreslåede indikator beskriver derfor den faktiske anvendelse af rettigheden i form af andelen af den
voksne befolkning, der ejer.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres som andel personer (minimum 18 år), der ejer egen bolig.
Den supplerende indikator opgøres på alder.
Den supplerende indikator udarbejdes ved Danmarks Statistiks ejerregister.
Baseline
Afventer data.
23
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0024.png
VORES MÅL
Delmål 1.5.
Opbyg modstandsdygtighed mod katastrofer
Indikator 1.5.i. Andel personer, der er medlem af en a-kasse
Begrundelse for indikator
Delmålet omhandler modstandsdygtighed overfor diverse chok af klimarelateret, økonomisk, social eller
miljømæssig karakter. FN-indikatorerne under dette delmål beskriver især modstandsdygtigheden i form
af nationale og lokale strategier for håndtering af katastroferisiko samt de faktiske menneskelige og
økonomiske tab ved katastrofer.
Den foreslåede supplerende indikator fokuserer derimod på den personlige modstandsdygtighed overfor
arbejdsløshed, som er et hyppigt forekommende og ofte betydningsfuldt chok for familiens
privatøkonomi. Indikatoren fokuserer derfor på medlemskab af en a-kasse som en indikation på, i hvilken
grad familien kan modstå dette økonomiske chok.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres som andel personer (18-64 år), der er medlem af en a-
kasse.
Personer, der har forladt arbejdsmarkedet/er på en varig ydelse, ekskluderes fra opgørelsen.
Indikatoren opgøres på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Afventer data.
24
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0025.png
VORES MÅL
Delmål 1.a.
Mobilisér ressourcer for at afskaffe fattigdom
For delmål 1.a er der ikke identificeret indikatorer til supplering af
FN’s globalt gældende indikator,
som
opfylder projektets metodiske kriterier.
25
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0026.png
VORES MÅL
Delmål 1.b.
Skab politiske rammer, der gavner fattige af begge køn
For delmål 1.b er der ikke identificeret indikatorer til supplering af
FN’s globalt gældende indikator,
som
opfylder projektets metodiske kriterier.
26
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0027.png
VORES MÅL
2 Stop sult
MÅL 2
STOP SULT
Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedre
ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.
Stop sult i et globalt perspektiv
FN’s
andet verdensmål sætter fokus på
at stoppe sult og opnå bæredygtighed i verdens
fødevareproduktion i 2030. Derfor handler mål 2 også om, at alle skal have tilstrækkelig og bedre
ernæring på tværs af verdens lande. Kort sagt skal alle former for sult og fejlernæring afskaffes.
Samtidig er bæredygtigt landbrug et centralt nøgleord i verdensmål 2, da verdens fødevareproduktion
skal være både miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig - også i det lange løb. Derfor indebærer
målet at 1) forbedre livsgrundlag og kapacitet i små landbrug, 2) sikre lige adgang til jord, teknologi og
markeder og 3) skabe grønne landbrugspraksisser samt klimatilpasse og værne om naturen og dyrelivet i
og omkring landbruget.
Verdensmål 2 er delt op i otte delmål, hvis definitioner fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Delmål under verdensmål 2
Delmål 2.1. Giv alle adgang til sikker og næringsrig mad
Inden 2030 skal sult være udryddet, og alle mennesker - især de fattige og de mest sårbare,
herunder småbørn, - skal sikres adgang til sikker, ernæringsrig og tilstrækkelig mad hele året
rundt.
Delmål 2.2. Stop alle former for fejlernæring
Inden 2030 skal alle former for fejlernæring udryddes, herunder skal de internationalt aftalte
delmål for væksthæmmede og afmagrede børn under 5 år nås inden 2025, og
ernæringsbehovet hos unge piger, gravide og ammende kvinder samt ældre mennesker skal
håndteres.
Delmål 2.3. Små fødevareproducenter skal producere det dobbelte
Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og indkomsterne for små-skala fødevareproducenter
fordobles, særligt for kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrbrug og fiskere,
herunder gennem sikret og lige adgang til jord, andre produktionsressourcer og tilførsler,
viden, finansielle tjenester, markeder og muligheder for værditilvækst, samt beskæftigelse
uden for landbruget.
Delmål 2.4. Gør fødevareproduktionen mere bæredygtig
Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres
modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at
bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme
vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af
land og jordkvalitet.
27
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0028.png
VORES MÅL
Delmål 2.5. Bevar den genetiske mangfoldighed i fødevareproduktionen
Inden 2020 skal den genetiske diversitet bevares for såsæd, opdyrkede planter,
landbrugsopdræt og husdyr, samt deres relaterede vilde arter, herunder gennem fornuftigt
forvaltet og diversificerede såsæd- og plantebanker på nationalt, regionalt og internationalt
niveau, og der skal fremmes adgang til, samt retfærdig fordeling af goderne ved udnyttelse af
de generiske ressourcer og den associerede traditionelle viden, som internationalt aftalt.
Delmål 2.a. Investér i landbrugets infrastruktur og teknologi
Investeringer skal øges, bl.a. gennem forbedret internationalt samarbejde, i landdistrikternes
infrastruktur, i landbrugsforskning og konsulenttjenester, i teknologiudvikling samt i genbanker
for planter og husdyr, for at forbedre landbrugets produktivitetskapacitet i udviklingslande,
især i de mindst udviklede lande.
Delmål 2.b. Handelsbarriere og markedsforvridninger i landbruget skal forhindres
Handelsbarrierer og forvridninger i de globale landbrugsmarkeder skal fjernes og forebygges,
herunder via parallel afskaffelse af alle former for eksportstøtte til landbruget og alle
eksportforanstaltninger med tilsvarende effekt, i overensstemmelse med mandatet fra Doha-
udviklingsrunden.
Delmål 2.c. Gør fødevaremarkeder mere stabile og giv adgang til information
Der skal vedtages tiltag, der skal sikre, at fødevaremarkederne og de heraf afledte markeder
fungerer ordentligt, og som er med til at sikre rettidig adgang til markedsinformationer,
herunder fødevarelagre, for derved at hjælpe med at begrænse ekstreme udsving i
fødevarepriserne.
Stop sult i et dansk perspektiv
Næsten 60 procent af Danmarks areal er opdyrket og anvendes til fødevareproduktion
1
. Derfor er en
miljøvenlig og ressourceeffektiv produktion samt dyrevelfærd og fødevaresikkerhed vigtige mål i
Danmark. Nedenfor præsenteres en række fokusområder, som er blevet identificeret igennem projektets
inddragelsesaktiviteter. Områderne er fordelt på verdensmålets otte delmål.
Delmål 2.1: Giv alle adgang til sikker og næringsrig mad
Delmålet handler om at udrydde sult samt at sikre adgang til sikker, næringsrig og tilstrækkelig mad til
alle.
FN’s eksisterende indikatorer
måler konkret på 1) udbredelse af undernæring og 2) udbredelse af
moderat eller alvorlig fødevareusikkerhed hos befolkningen. I en dansk kontekst har der gennem
inddragelsesaktiviteterne
især været fokus på at supplere FN’s indikatorer med et fokus på adgang til
næringsrig mad hos den danske befolkning.
Delmål 2.2: Stop alle former for fejlernæring
Delmålet handler om at udrydde alle former for
fejlernæring. FN’s
indikatorer måler konkret på
fejlernæring i forhold til 1) udbredelsen af væksthæmning (højde i forhold til alder) og 2) fejlernæring for
børn under 5 år.
I en dansk kontekst har der i debatterne særligt været fokus på at uddybe det eksisterende fokus på
fejlernæring. Fejlernæring er ikke kun begrænset til børn under 5 år, også unge, voksne og ældre er
relevant befolkningsgrupper at belyse. Herudover har der været særligt fokus på overvægt samt usunde
kostvaner, som specifikke ernæringsudfordringer i en dansk kontekst.
Delmål 2.3: Små fødevareproducenter skal producere det dobbelte
Delmålet handler om at styrke produktiviteten og indkomstniveauet samt sikre lige adgang til jord, viden,
bankydelser og teknologi, især for små landbrugsproducenter. De to FN-indikatorer måler på 1)
1
Det Generelle Landbrugsregister, Danmark Statistik (2017).
28
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0029.png
VORES MÅL
produktionsvolumen per arbejdsenhed i forhold til bedriftsstørrelser inden for
landbrug/husdyrbrug/skovbrug og 2) gennemsnitlig indkomst for små fødevareproducenter fordelt på køn
og status.
I relation til delmål 2.3 er der især to fokusområder, der har været diskuteret. Det første område
centrerer sig om små landbrugs økonomiske bæredygtighed og andel ud af Danmarks landbrugsbedrifter
mens det andet område omhandler unges adgang til landbrugsjord dvs. unges mulighed for at starte nye
landbrug.
Delmål 2.4: Gør fødevareproduktionen mere bæredygtig
Delmålet handler om at gøre fødevareproduktionen
mere bæredygtig i alle lande. FN’s
indikatorer
fokuserer på andelen af landbrugsområder der udgør produktive og bæredygtige landbrug.
Bæredygtighed i fødevareerhvervet er komplekst og hvad der udgør produktiv og bæredygtig
landbrugspraksis i FN-regi er i øjeblikket hverken klart eller veldefineret. De identificerede supplerende
danske fokusområder handler derfor primært om forskellige måder at forstå bæredygtig landbrug på, og
–
i tillæg hertil - miljørigtigt landbrug, der forbedre land, jordkvalitet og sikre tilstrækkelig dyrevelfærd.
Konkret har diskussionerne haft fokus på landbrugets drivhusgas-, fosfor-, kvælstof-, og
ammoniakudledning, dyrkningsmetoder såsom økologi, pløjefri og pesticidfri landbrug samt
arealfordelingen i landbruget efter anvendelsestype fx menneske føde eller dyrefoder.
Delmål 2.5: Bevar den genetiske mangfoldighed i fødevareproduktionen
Delmålet handler om at bevare den genetiske mangfoldighed af frø, kulturplanter og husdyr i landbruget
samt deres beslægtede vilde arter.
FN’s
indikatorer måler på 1) antal plante- og dyregenetiske ressourcer
til brug for fødevarer og landbrug sikret i enten mellemlange eller langvarige bevarelsesfaciliteter og 2)
andel lokale racer, der er klassificeret som værende i fare, ikke i fare eller på et ukendt niveau af fare for
udryddelse.
I relation til delmål 2.3 har diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne især handlet om delmålets fokus på
fri og lige adgang til udnyttelse af genressourcer. Herudover er Danmarks økonomiske bidrag til bevaring
af genetisk mangfoldighed, for eksempel ved måling af offentlig støtte til genbanker mv., blevet
diskuteret under inddragelsesaktiviteterne.
Delmål 2.a: Investér i landbrugets infrastruktur og teknologi
Delmålet har fokus på mobilisering af ressourcer til landbrugssektoren i udviklingslandene. FN-
indikatorerne fokuserer derfor på offentlige udgifter til landbruget og allerede eksisterende offentlig
finansiering (herunder officiel udviklingsbistand mv.) til landbrugssektoren i udviklingslandene.
Udover at bekræfte det eksisterende fokus på at mobilisere ressourcer til udviklingslande har
diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne især haft fokus på landbrugsforskning og udvikling. Her er
landbrugsforskning og udvikling italesat som en løftestang til et mere bæredygtig landbrug i Danmark
såvel som i udviklingslande.
Delmål 2.b: Handelsbarriere og markedsforvridninger i landbruget skal forhindres
Delmålet har fokus på at forebygge og rette op på handelsbarrierer og markedsforvridninger i landbruget.
FN’s
indikator måler på eksportstøtte til landbruget.
I en dansk kontekst har debatterne primært bekræftet FN’s eksisterende fokus på handelsbarrierer
i
landbruget.
Delmål 2.c: Gør fødevaremarkeder mere stabile og giv adgang til information
Delmålet
handler om skabe stabile og velfungerende fødevaremarkeder. FN’s
indikator måler på
anomalier i fødevarepriser.
29
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0030.png
VORES MÅL
For delmål 2.c er der ikke i forbindelse med dette projekt identificeret supplerende fokusområder eller
indikatorer til FN’s globalt gældende
indikator.
Supplerende indikatorer under verdensmål 2
Med afsæt i delmålenes danske fokusområder foreslås nedenstående liste i tabel 3 over supplerende
indikatorer under verdensmål 2.
Tabel 4. Liste over foreslåede supplerende indikatorer under verdensmål 2
Delmål
Supplerende indikatorer
2.1: Giv alle adgang
til sikker og
næringsrig mad
2.2: Stop alle former
for fejlernæring
2.1.i. Andel personer, der ikke har råd til proteinrig kost
2.2.i. Andel voksne og ældre, der er under- og overvægtige
2.2.ii. Andel børn og unge i skolealderen, der er under- og overvægtige
2.2.iii. Andel personer, der har henholdsvis sunde og usunde kostvaner
2.3: Små
fødevareproducenter
skal producere det
dobbelte
2.3.i. Afkastningsgrad for små landbrugsbedrifter
2.3.ii. Andel landbrugsbedrifter, der er små landbrug
2.3.iii. Unges adgang til landbrugsjord
2.4.i. Udvikling i produktion og miljøbelastning, herunder drivhusgas-udledninger
2.4.ii Arealfordeling i landbruget efter anvendelsestype
2.4: Gør
fødevareproduktionen
mere bæredygtig
2.4.iii. Dyrets velfærd i landbruget
2.4.iv. Antibiotikabrug i landbrugsproduktionen
2.4.v. Anvendelse af forskellige dyrkningsmetoder
2.5: Bevar den
genetiske
mangfoldighed i
fødevareproduktionen
2.a: Investér i
landbrugets
infrastruktur og
teknologi
2.b: Handelsbarriere
og
markedsforvridninger
i landbruget skal
forhindres
2.c: Gør
fødevaremarkeder
mere stabile, og giv
adgang til
information
2.5.i. Fri og lige adgang til udnyttelse af genressourcer
N/A
N/A
N/A
30
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0031.png
VORES MÅL
Delmål 2.1.
Giv alle adgang til sikker og næringsrig mad
Indikator 2.1.i. Andel personer, der ikke har råd til proteinrig kost
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om at udrydde sult og give alle adgang til ernæringsrig og
tilstrækkelig mad. FN’s
eksisterende indikatorer måler på 1) udbredelse af underernæring og 2) fødevaresikkerhed.
Her foreslås en supplerende indikator, der måler på personers mulighed for at opnå tilstrækkelig
næringsrig kost; ved en øgning i indkomst opleves for lavindkomst familier oftest en substituering af
karbohydrat med en mere proteinrig kost. Adgangen til protein er derfor en brugbar proxy i forhold til en
persons mulighed for at opnå tilstrækkelig næringsrig kost.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres som andelen af personer (minimum 16 år), der angiver ikke
at have råd til kød, kylling, fisk eller et tilsvarende vegetarisk alternativt hver anden dag.
Den supplerende indikator baseres på de årlige SILC-undersøgelser fra Eurostat.
Baseline
Afventer data.
31
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0032.png
VORES MÅL
Delmål 2.2.
Stop alle former for fejlernæring
Indikator 2.2.i. Andel voksne og ældre, der er under- og overvægtige
Halvdelen af den danske befolkning er overvægtig. Andelen er højere for mænd end for
kvinder.
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om at reducere fejlernæring. FN’s
eksisterende
indikatorer måler på udbredelse af 1)
væksthæmning og 2) fejlernæring for børn under 5 år. Den foreslåede indikator supplerer FN’s
eksisterende indikatorer ved at fokusere på udviklingen i under- og overvægt i den voksne andel af
befolkningen. Den supplerende indikator er relevant fordi under- og overvægt er et problem på tværs af
aldersgrupper også den voksne del af befolkningen.
Operationalisering
Den supplerende indikator opgøres som andelen af befolkningen, der er 1) undervægtig, 2)
normalvægtig, 3) moderat overvægtig og 4) svær overvægtig. Indikatoren opgøres med afsæt i
indberetning til Den Nationale Sundhedsprofil.
Indikatoren opgøres på køn.
Baseline
Figur 6. Vægtgrupper fordelt på køn (pct.)
0%
10%
1%
41%
20%
30%
40%
50%
60%
Undervægt
Mænd
Normalvægt
Moderat overvægt
Svært overvægt
17%
4%
41%
Undervægt
Kvinder
Normalvægt
Moderat overvægt
Svært overvægt
17%
52%
28%
Note.
Figuren viser fordelingen i vægtgrupper fordelt på køn. Opgørelsen er survey-baseret og baseret på et repræsentativt udsnit af
den danske befolkning over 16 år. Data er fra 2017.
Kilde.
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 (Sundhedsstyrelsen).
32
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0033.png
VORES MÅL
Indikator 2.2.ii. Andel børn og unge, der er under- og overvægtige
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om at reducere fejlernæring. FN’s
eksisterende
indikatorer måler på udbredelse af 1)
væksthæmning og 2) fejlernæring for børn under 5 år. Den foreslåede indikator supplerer FN’s
eksisterende indikatorer ved at fokusere på udviklingen i under- og overvægt blandt børn i skolealderen.
Indikatoren er relevant fordi den belyser fejlernæring blandt børn og unge.
Operationalisering
Den supplerende indikator opgøres som andelen af børn og unge, der er 1) undervægtige, 2)
normalvægtige, 3) moderat overvægtige og 4) svær overvægtige. Indikatoren opgøres med afsæt i
indberetning til Den Nationale Børnedatabase, sundhedsstyrelsen, ved indskoling, mellemskole og
udskoling.
Baseline
Afventer data.
33
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0034.png
VORES MÅL
Indikator 2.2.iii. Andel personer, der har henholdsvis sunde og usunde
kostvaner
En af seks personer har et usundt kostmønster.
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om at reducere fejlernæring. FN’s
eksisterende
indikatorer måler på udbredelse af 1)
væksthæmning og 2)
fejlernæring for børn under 5 år. Den foreslåede indikator supplerer FN’s
eksisterende indikatorer ved at fokusere på udviklingen i kostvaner hos danskere over tid. Indikatoren er
relevant fordi den nuancerer billedet af fejlernæring i Danmark ved at belyse kostvaner.
Operationalisering
Den supplerende indikator opgøres som andelen af personer, der har henholdsvis sunde og usunde
kostvaner. Her anvendes en kostscore inden for kostkomponenterne: frugt, grønt, fisk og fedt.
Indikatoren opgøres med afsæt i indberetning til Den Nationale Sundhedsprofil.
Kostmønster baseres på en række karakteristika.
•
Sundt kostmønster: Generelt sunde kostvaner, typisk med et moderat til højt indtag af frugt, grønt
og fisk, samt et lavt til moderat indtag af fedt.
•
Kostmønster med blandede elementer: Generelt både sunde og usunde kostvaner, typisk md et lavt
til moderat indtag af frugt, grønt og fisk, samt et moderat til højt indtag af fedt.
•
Usundt kostmønster: Generelt meget usunde kostvaner, typisk med et lavt indtag af frugt, grønt og
fisk, samt et højt indtag af fedt.
Indikatoren opgøres på køn.
Baseline
Figur 7. Danskernes kostmønstre fordelt på køn (pct.)
0%
Usundt kostmønster
20%
20%
40%
60%
80%
Mænd
Kostmønster med blandede elementer
Sundt kostmønster
Usundt kostmønster
66%
14%
12%
67%
21%
Kvinder
Kostmønster med blandede elementer
Sundt kostmønster
Note.
Figuren viser fordelingen i kostmønstre fordelt på køn. Kategoriseringen er baseret på en række survey-spørgsmål med
udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kostråd. Opgørelsen er for personer over 16 år. Data er fra 2017.
Kilde.
Den Nationale
Sundhedsprofil 2017 (Sundhedsstyrelsen).
34
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0035.png
VORES MÅL
Delmål 2.3.
Fordobl produktiviteten for små fødevareproducenter
Indikator 2.3.i. Afkastningsgrad for små landbrugsbedrifter
Begrundelse for indikator
Delmålet
handler om at øge landbrugsproduktiviteten og indkomsterne hos små landbrug. FN’s
eksisterende indikatorer måler på 1) produktionsvolume pr. arbejdsenhed og 2) gennemsnitlig indkomst
for små fødevareproducenter.
Den foreslåede supplerende indikator nuancerer delmålets belysning af den økonomiske sundhed hos
små landbrug ved at måle på små landbrugsbedrifters afkastningsgrad. Konkret beskriver
afkastningsgraden landbrugets evne til at skabe overskud givet den investerede kapital. Her er det den
økonomiske dimension af verdensmålene, der er i fokus, og indikatoren er et udtryk for den økonomiske
bæredygtighed hos små landbrug i Danmark over tid.
Operationalisering
Beregningen for afkastningsgrad følger Danmark Statistiks formel, der anvendes i Regnskabsstatistik for
jordbrug:
Afkasningsgrad, procent =
Primær drift + EU − støtte + nettoforpagtning + ejeraflønning
x
landbrugsaktiver, ultimo
Den supplerende indikator opgøres for små landbrugsproducenter.
Baseline
Afventer data.
35
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0036.png
VORES MÅL
Indikator 2.3.ii. Andel landbrugsbedrifter, der er små landbrug
Der er en svag tendens mod flere større landbrug.
Begrundelse for indikator
Indikatoren supplerer FN’s eksisterende indikatorer for produktivitet og indkomst med en måling af den
faktiske andel af små landbrugsbedrifter i Danmark. Den supplerende indikator er relevant, fordi der
gerne skal blive ved med at være plads til små landbrugsbedrifter i Danmark, og fordi små landbrug ofte
har et andet og mere alsidigt landbrugsfokus end stordriftslandbrug.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres som andel af landbrugsbedrifter, der er er små landbrug.
Landbrugsbedrifter opdeles efter størrelse målt i hektar land. Opgørelsen følger Danmark Statistiks
Landbrugs- og gartneritælling, som opgøres årligt.
Bedrifterne kategoriseres som:
•
Små (<100 hektar)
•
Mellemstore (100-200 hektar)
•
Store (>200 hektar)
Baseline
Figur 8. Landbrugsbedrifter fordelt efter størrelse (antal)
0
5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000
26.913
26.344
25.801
25.159
4.408
4.204
3.980
3.872
3.447
3.497
3.609
3.621
Små, <100 ha
Mellemstore, 100-200 ha
Store, >200 ha
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser det samlede antal landbrugsbedrifter opdelt efter arealets størrelse.
Kilde.
Registerdata (bdf11, Danmarks
Statistik).
36
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0037.png
VORES MÅL
Indikator 2.3.iii. Unges adgang til landbrugsjord
Syv procent af danske landbrugsejere er under 40 år.
Begrundelse for indikator
I en dansk kontekst er unges adgang til landbrugsjord et af de udvalgte fokusområder. Derfor supplerer
denne indikator FN’s indikatorer
for produktivitet og indkomst med et fokus på, hvor mange unge der har
adgang til landbrugsjord.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres som andel landbrugsbedrifter opdelt efter landmandens
alder:
•
•
•
•
•
Under 40 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70 år og derover
Opgørelsen følger Danmark Statistiks Landbrugs- og gartneritælling, som opgøres årligt.
Baseline
Figur 9. Landbrugsbedrifter efter ejerens alder (pct.)
0%
<40 år
5%
10%
7%
7%
6%
7%
20%
18%
17%
15%
15%
20%
25%
30%
35%
40-49 år
50-59 år
21%
23%
24%
23%
15%
14%
16%
6%
7%
7%
8%
31%
31%
31%
29%
60-69 år
>70 år
19%
Uoplyst alder
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser fordelingen i ejere af landbrugsbedrifter efter alder.
Kilde.
Registerdata (bdf107, Danmarks Statistik).
37
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0038.png
VORES MÅL
Delmål 2.4.
Gør fødevareproduktionen mere bæredygtig
Indikator 2.4.i. Udvikling i produktion og miljøbelastning i landbruget,
herunder drivhusgas-udledninger
Begrundelse for indikator
En bæredygtig fødevareproduktion er kendetegnet ved et landbrug, hvor der produceres effektivt og med
en lav miljøbelastning. Derfor måler denne supplerende indikator på i alt seks delkomponenter, der
tilsammen giver en indikation af udviklingen af landbrugets bæredygtighed i Danmark. Den supplerende
indikators seks delkomponenter er:
•
•
•
•
•
•
Produktion per arealenhed
Udledning af drivhusgasser
Kvælstofoverskud
Kvælstof, diffus udledning
Ammoniaktab
Fosforoverskud.
Begrundelse for inklusion af delkomponenter:
•
•
•
•
•
Produktion per arealenhed: måler udviklingen i ressourceeffektivitet indenfor landbrugets
produktion
Udledning af drivhusgasser: måler udviklingen i landbrugets bidrag til akkumulering af
drivhusgasser i atmosfæren og derigennem klimaforandringer
Udledning af kvælstof: måler udviklingen i landbrugets miljøbelastning i forhold til kystvand og
grundvand
Udledning af ammoniak: måler udviklingen i landbrugets miljøbelastning i forhold til biodiversitet
Udledning af fosfor: måler udviklingen i landbrugets miljøbelastning i forhold til vandmiljø og
økologisk kvalitet.
Operationalisering
Den supplerende indikator opgøres over henholdsvis 1) produktion per arealenhed, 2) udledning af
drivhusgasser, 3) kvælstofoverskud, 4) kvælstof, diffus udledning, 5) ammoniaktab og 6) fosforoverskud.
Indikatoren opgøres som indekserede værdier, 2015:100.
Data indhentes fra:
•
Produktion per arealenhed: produktionsudvikling i landbrug og gartneri, Danmark Statistik
•
Drivhusgasser udledt af landbruget: emissionsregnskab for landbrug, skovbrug og fiskeri, grønt
nationalregnskab, Danmark Statistik
•
Kvælstof-, ammoniak- og fosforudledning: NOVANA-opgørelse, Miljøstyrelsen eller Nationalt
Center for Miljø og Energi (DCE) og
FN’s
miljø- og udviklingskonvention fra 1992 (United Nations
Framework Convention on Climate Change, UNFCCC).
Baseline
Afventer data.
38
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0039.png
VORES MÅL
Indikator 2.3.ii. Fordeling af arealanvendelse i landbruget
80 procent af det danske landbrugsareal anvendes til foderproduktion.
Begrundelse for indikator
Den supplerende indikator vedrørende arealfordelingen i landbruget måler, hvad det danske
landbrugsareal anvendes til, herunder produktion af menneskeføde, dyrefoder og andet, for eksempel
juletræer, biodiesel eller blomster. Det er relevant, fordi anvendelsestype har betydning for
slutbrugerudbyttet per arealenhed.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres ved en procentvis opgørelse af landbrugsarealet fordelt på
formål:
•
Afgrøder til dyrefoder i form af vinterhvede, byg, majs, roer, andel af rapsarealet, helsæd og græs
•
Afgrøder til menneskeføde i form af brødkorn, kartofler, sukkerroer, grøntsager, frugt og bær
•
Anden afgrøde i form af raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, industrikartofler, blomster eller udyrket
areal.
Opgørelsen følger Danmark Statistiks Landbrugs- og gartneritælling, som opgøres årligt.
Baseline
Figur 10. Arealfordeling i landbruget efter formål (pct.)
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Foder
80%
Menneskeføde
11%
Anden anvendelse
10%
Note.
Figuren viser fordelingen i landbrugsareal efter anvendelsesformål. Data er for 2017. Afgrøder til foder: Hele arealet med
vinterhvede, byg og majs, halvdelen af rapsarealet, arealet med helsæd samt arealer med græs i omdrift og vedvarende græs. Dertil er
der mindre arealer med foderroer, lucerne, bælgsæd, triticale, hør og anden industrifrø. I alt 2.076.996 ha til foderproduktion.
Kilde.
Registerdata (afg07, Danmarks Statistik). Opgørelsesmetode fra Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening.
39
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0040.png
VORES MÅL
Indikator 2.3.iii. Dyrets velfærd i landbrug
Begrundelse for indikator
I produktion af fødevarer, hvor der indgår dyr, kræver en bæredygtig fødevareproduktion et fokus på
dyrets velfærd. Dette fokus dækkes af nærværende supplerende indikator, der måler på dyrets velfærd i
landbruget.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres ved andel af den samlede mængde producerede animalske
fødevarer i Danmark, som er mærket med Miljø- og Fødevareministeriets dyrevelfærdsmærke. Mængde
opgøres i kg.
Den supplerende indikator opgøres så vidt muligt på fødevarekategori (svin, okse, kylling, æg mv.) samt
de tre niveauer for dyrevelfærd (1, 2 eller 3 hjerter).
Dyrevelfærdsmærket er opdelt i tre niveauer, hvor kravene til dyrevelfærd stiger for hvert niveau, og
landmænd skal leve op til disse krav, før de må sætte det respektive mærke på deres produkter.
Kravene tager udgangspunkt i fem basale friheder for alle produktionsdyr:
•
•
•
•
•
Frihed til at kunne bevæge sig og udvise normal adfærd
Fri af fysisk og psykisk overlast
Fri adgang til foder og vand
Fri af unødig smitte og anden overlast
Fri af unødig angst og stress.
Baseline
Afventer data.
Indikator 2.4.iv. Antibiotikaforbrug i landbrugsproduktionen
Begrundelse for indikator
Mængden af antibiotikaforbrug i landbrugsproduktionen i Danmark er relevant, fordi indikatoren siger
noget om dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Overforbrug af antibiotika kan medvirke til at
udvikle resistente bakterier.
Operationalisering
Antibiotikaforbrug i landbrugsproduktionen opgøres som anvendt antibiotika i landbrug målt i kiloton per
år. Opgørelsen følger den årlige overvågning Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and
Research Programme (DANMAP), som Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og DTU
Veterinærinstituttet står bag.
Baseline
Afventer data.
40
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0041.png
VORES MÅL
Indikator 2.4.v. Anvendelse af forskellige dyrkningsmetoder
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om at fremme bæredygtig fødevareproduktion, herunder bevare økosystemer og
forbedre land og jordkvalitet. De dyrkningsmetoder, der anvendes i landbruget, har betydning for
jordkvaliteten og økosystemer, derfor belyser denne supplerende indikator udviklingen i anvendelse af
forskellige dyrkningsmetoder i landbruget.
Operationalisering
Den supplerende indikator opgøres over henholdsvis 1) økologisk landbrug, 2) pløjefri landbrug og 3)
konventionelt landbrug. Indikatoren opgøres som indekserede værdier, 2015:100.
Data opgøres med afsæt i data fra Danmark statistik.
Baseline
Afventer data.
41
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0042.png
VORES MÅL
Delmål 2.5.
Bevar den genetiske mangfoldighed i fødevareproduktionen
Indikator 2.5.i. Fri og lige adgang til udnyttelse af genressourcer
Begrundelse for indikator
FN’s indikatorer måler på 1) antal
plante- og dyregenetiske ressourcer til brug for fødevarer og landbrug
sikret i enten mellemlange og langvarige bevarelsesfaciliteter og 2) andel lokale racer, der er klassificeret
som værende i fare, ikke i fare eller på et ukendt niveau af fare for udryddelse.
Begge FN-indikatorer er relevante i en dansk kontekst. Til supplering forslås en indikator, der belyser
delmålets fokus på fri og lige adgang til udnyttelse af genressourcer.
Operationalisering
Den supplerende indikator operationaliseres som en ratio af udlevering/henvendelser af genetiske
ressourcer hos Nordisk Genbank per år.
Den supplerende indikator opgøres efter landbrugsstørrelse: 1) små landbrug, 2) mellemstore landbrug
og 3) store landbrug.
Baseline
Afventer data.
42
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0043.png
VORES MÅL
Delmål 2.a.
Investér i landdistrikters infrastruktur og landbrugsforskning
For delmål 2.a. er der ikke identificeret indikatorer til supplering af
FN’s globalt gældende indikator,
som
opfylder projektets metodiske kriterier.
43
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0044.png
VORES MÅL
Delmål 2.b.
Forebyg handelsbarrierer og markedsforvridninger i landbruget
For delmål 2.b. er der ikke identificeret indikatorer til supplering af
FN’s globalt gældende indikator,
som
opfylder projektets metodiske kriterier.
44
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0045.png
VORES MÅL
Delmål 2.c.
Gør fødevarepriserne mere stabile med bedre adgang til
markedsinformation
For delmål 2.c. er der ikke identificeret indikatorer til supplering af
FN’s globalt gældende indikator,
som
opfylder projektets metodiske kriterier.
45
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0046.png
VORES MÅL
3 Sundhed og trivsel
MÅL 3
SUNDHED OG TRIVSEL
Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle
aldersgrupper.
Sundhed og trivsel i et globalt perspektiv
Verdensmål 3 handler om, at alle mennesker i alle aldre og i alle lande skal sikres et godt helbred inden
2030.
Mål 3 sætter dermed fokus på den globale sundheds- og trivselssituation med særligt fokus på at
reducere mødre- og børnedødeligheden, gøre en ende på epidemier og reducere de ikke-smitsomme
–
somme tider livsstilbaserede - sygdomme som diabetes, kræft og KOL.
Sundhed handler også om psyken, og verdensmål 3 sætter således også fokus på mental trivsel. Ligeså
indgår forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug samt reduktion af tobaksrygning også i mål
3. Hertil kommer et fokus på at reducere luftforurening relateret til trafik og på at reducere antallet af
trafikdrab.
Endelig handler sundhed og trivsel også om at sikre, at alle har lige adgang til et godt sundhedssystem,
en læge og livsvigtig medicin til overkommelige priser. Verdensmål 3 sætter ligeledes fokus på
familieplanlægning og adgang til abort.
Verdensmål 3 er opdelt i 11 delmål, hvis definitioner fremgår af tabel 5.
Tabel 5. Delmål under verdensmål 3
Delmål 3.1. Reducér mødredødeligheden
Inden 2030 skal den globale mødredødelighed reduceres til under 70 dødsfald pr. 100.000
levendefødte børn.
Delmål 3.2. Red alle børn under fem år fra at dø, hvis det kan forhindres
Inden 2030 skal der sættes en stopper for forebyggelige dødsfald blandt nyfødte og børn under
5 år, med en målsætning i alle lande om at reducere den neonatale dødelighed til maksimalt
12 dødsfald pr. 1000 levendefødte børn og reducere dødelighed hos børn under 5 år til
maksimalt 25 dødsfald pr. 1.000 levendefødte børn.
Delmål 3.3. Bekæmp smitsomme sygdomme
Inden 2030 skal epidemierne af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede tropiske sygdomme
afsluttes, og hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme skal bekæmpes.
46
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0047.png
VORES MÅL
Delmål 3.4. Red flere fra at dø af ikke-smitsomme sygdomme, og styrk mental
sundhed
Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en
tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes.
Delmål 3.5. Forebyg og behandl stof- og alkoholmisbrug
Forebyggelse og behandling af stofmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af
alkohol, skal styrkes.
Delmål 3.6. Nedbring antallet af dræbte og sårede i trafikken
Inden 2020 skal antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker
halveres.
Delmål 3.7. Giv alle adgang til seksuel sundhed og familieplanlægning
Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser,
herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i
nationale strategier og programmer.
Delmål 3.8. Giv alle adgang til lægehjælp
Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici,
adgang til livsvigtige sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig
kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle.
Delmål 3.9. Reducér sygdom og dødsfald på grund af kemikalier og forurening
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige
kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres.
Delmål 3.a. Implementér WHO’s
rammekonvention om tobakskontrol
Implementeringen af Verdenssundhedsorganisationens Rammekonvention vedrørende
Tobakskontrol skal styrkes i alle lande, hvor det er relevant.
Delmål 3.b. Støt udvikling af vacciner og medicin, som alle har råd til
Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke‑smitsomme
sygdomme, der primært påvirker udviklingslande skal støttes, og der skal sikres adgang til
livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse med Doha-
erklæringen om TRIPS-aftalen og Folkesundhed, som bekræfter udviklingslandenes ret til i
fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Aspekter af
Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af folkesundheden, og
især skal der sikres adgang til medicin for alle.
47
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0048.png
VORES MÅL
Delmål 3.c. Øg finansieringen af sundhedsydelser i udviklingslandene
Der skal opnås en væsentlig forøgelse af sundhedsfinansiering og rekruttering, udvikling,
uddannelse og fastholdelse af sundhedsarbejdsstyrken i udviklingslande, især i de mindst
udviklede lande og de små udviklingsøstater.
Delmål 3.d. Giv bedre tidlig varsel ved globale sundhedstrusler
Alle lande, og især udviklingslandene, skal styrke deres kapacitet for tidlig varsling,
risikoreduktion og håndtering af nationale og globale sundhedsrisici.
Sundhed og trivsel i et dansk perspektiv
Også i et dansk perspektiv er sundhed og trivsel, forstået som befolkningens velbefindende, naturligvis
på dagsordenen. På tværs af området er det i særdeleshed spørgsmål vedrørende nedbringelse af
livsstilsrelaterede sygdomme og imødekommende at psykisk sygdom på dagsordenen. Dertil kommer
debatten vedr. hvordan misbrugsproblematikker, herunder særligt for marginaliserede grupper, af
forskellig art imødekommes bedst muligt.
Nedenfor præsenteres de respektive delmåls fokusområder. Først præsenteres de eksisterende
fokusområder, som de fremgår af
FN’s delmål, og
dernæst præsenteres de supplerende fokusområder,
der er i projektet, er blevet vurderet relevante en dansk kontekst.
Delmål 3.1: Reducér mødredødeligheden
Delmålet fokuserer på at reducere mødredødeligheden forstået som dødeligheden blandt kvinder, som er
gravide eller fødende. FN-indikatorerne under dette delmål måler konkret på mødredødeligheden per
levendefødte barn og andelen af fødsler, som assisteres af sundhedspersonale, der er uddannet til
opgaven.
Eftersom mødredødelighed generelt er minimeret blandt de danske gravide, er det relevant at supplere
indikatorer vedrørende gravides generelle sundhedstilstand under delmålet. De supplerende
fokusområder, der er identificeret i projektet, fokuserer derfor på gravides generelle sundhedstilstand
herunder om de er udsat for særlige risici såsom misbrug, rygning eller livsstilsrelaterede risici. På den
måde anses sundhed blandt gravide som værende forudgående for risikoen for mødredødelighed, hvilket
er relevant at fokusere på i en dansk kontekst.
Delmål 3.2: Red alle børn under fem år fra at dø, hvis det kan forhindres
Delmålet fokuserer på at reducere forebyggelige dødsfald blandt børn under fem år, herunder både
blandt nyfødte og større børn op til fem år. Derfor måler FN-indikatorerne under dette delmål konkret på
dødeligheden blandt nyfødte (målt som dødsfald blandt børn mindre end 28 dage efter fødslen) og
dødsfald blandt alle børn under fem år.
I projektet har supplerende fokusområder handlet om sundhed under graviditeten og sundhed blandt
småbørn, hvilket anses som forudgående forudsætninger for delmålet. Under sundhed blandt småbørn
har særligt ernæring, men også psykologiske vilkår i opvæksten, fyldt i diskussionerne. Foruden fokusset
på sundhed har det ligeledes været diskuteret, om ungdomsgraviditeter skulle inkluderes som en
indikator over en central rammebetingelse for småbørns sundhed
–
nemlig moderens velbefindende.
Delmål 3.3: Bekæmp smitsomme sygdomme
Delmålet fokuserer på bekæmpelse af sygdomme, som spreder sig mellem mennesker via forskellige
smitteveje. FN-indikatorerne under delmålet fokuserer på udbredelsen af forskellige typer smitsomme
sygdomme, herunder hiv, tuberkulose, malaria, hepatitis B og tropiske sygdomme, og måler derved
indirekte på et samfunds evne til at holde forekomsten af disse sygdomme nede.
48
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0049.png
VORES MÅL
I en dansk kontekst har fokus i diskussionerne især været på tre temaer: 1) udbredelse af øvrige
smitsomme sygdomme ift. de sygdomme, som den eksisterende FN-indikator dækker over, 2) udbredelse
af resistente bakterier og 3) forekomst af epidemier. I forhold til udbredelsen af øvrige smitsomme
sygdomme har diskussionerne centreret sig om udbredelsen af vandbårne sygdomme og særlige
infektionstyper, som erhverves som utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling på hospital.
Diskussionen om forekomsten af resistente bakterier er motiveret i stigningen i antallet af infektioner og
andre sygdomme, som kunne være undgået, hvis udbredelsen af resistente bakterier havde været
begrænset. Slutteligt fremhæver flere særlige danske epidemier, for eksempel fnatepidemier.
Delmål 3.4: Red flere fra at dø af ikke-smitsomme sygdomme og styrk mental sundhed
Delmålet har et todelt fokus ved dels at være rettet mod reduktion af antal dødsfald i forbindelse med
ikke-smitsomme sygdomme ved hjælp af både forebyggelse og behandling, dels at være rettet mod at
fremme mental sundhed og trivsel. FN-indikatorerne er ligeledes todelt ved på samme måde dels at måle
på dødeligheden som følge af konkrete ikke-smitsomme sygdomme (herunder hjerte-kar-sygdomme,
kræft, diabetes og KOL), dels at måle på selvmordsraten som yderste konsekvens af mentalt dårligt
helbred. Begge FN-indikatorer måler således på evnen til at holde dødeligheden ved disse typer af ikke-
smitsomme sygdomme i skak og desuden evnen til at forhindre den yderste konsekvens af bl.a. mentalt
dårligt helbred.
Diskussionerne om dette delmål gik i mange retninger og indeholdt blandt andet temaer, som adresserer
såvel fysisk som mental sundhed, og temaer, som adresserer fysisk og mental sundhed hver for sig.
Blandt de tværgående temaer er fremhævet forhold som udviklingen i den generelle levealder blandt
mænd og kvinder og befolkningens adgang til rekreation i naturen. Under fysisk sundhed blev der
diskuteret forskellige forebyggende foranstaltninger såsom søvn og fysisk aktivitet, men også
supplerende indikatorer på fysisk usundhed som for eksempel forekomsten af arbejdsskader. Under
mental sundhed centrerede diskussionen sig om supplerende indikatorer til måling af forekomsten af
mentale helbredsproblemer og helbredsrisici, herunder forekomsten af bl.a. spiseforstyrrelser, stress og
ensomhed. I forlængelse heraf har der været en del fokus på forhold i psykiatrien herunder hvor ofte der
anvendes tvang. Ligeledes blev egenrapporteret livstilfredshed fremhævet som en relevant indikator på
danskernes mentale sundhedstilstand.
Delmål 3.5: Forebyg og behandl stof- og alkoholmisbrug
Delmålet fokuserer dels på forebyggelse, dels på behandling af såvel stof- som alkoholmisbrug og favner
dermed håndtering af misbrugsproblematikker bredt forstået. FN-indikatorerne dækker dels skadelig brug
af alkohol operationaliseret som salg af mængden af ren alkohol per indbygger, dels behandlingsgraden
af rusmiddelafhængige.
I den danske kontekst fremhæves fokusområderne: 1) forekomst af forskellige typer fysiske
afhængigheder såsom afhængighed af hash og 2) forekomst af psykiske afhængigheder såsom
spilafhængighed (ludomani). Diskussionerne centrerer sig således om at indkredse typer af afhængighed
med henblik på at få sat tal på afhængighed i befolkningen og desuden at nuancere dette billede med
afhængighedstyper.
Delmål 3.6: Nedbring antallet af dræbte og sårede i trafikken
Delmålet fokuserer på at minimere
–
og gerne halvere
–
antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken
inden 2020. I FN måles dette som antallet af dødsfald som følge af trafikulykker.
I projektet har man diskuteret mulige supplerende danske indikatorer for fremme af trafiksikkerheden
under overskrifterne: 1) bedre kvalitet i cykelinfrastrukturen, 2) højnede sikkerhedsstandarder for biler,
3) flere elbiler og selvkørende biler, 4) investeringer i infrastruktur, 5) investeringer i kollektiv transport,
6) øget trafikkontrol (herunder fartkontrol) og 7) uddannelse i/oplysning om god trafikadfærd. Fælles for
fokusområderne er således, at man har diskuteret forhold, som kan forbedre trafiksikkerheden og
dermed skabe bedre rammebetingelser for at indfri delmålet.
49
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0050.png
VORES MÅL
Delmål 3.7: Giv alle adgang til seksuel sundhed og familieplanlægning
Delmålet fokuserer dels på universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester inden 2030,
dels på reproduktiv sundhed i nationale politikker på området
–
begge dele med henblik på at fremme
seksuel sundhed og familieplanlægning i befolkningen. FN-indikatorerne måler derfor som det ene på
muligheden for familieplanlægning ved at se på andelen af kvinder i den reproduktive alder, som får
opfyldt deres behov for familieplanlægning med moderne metoder. Som det andet måler FN-indikatoren
på antallet af fødsler, hvor moderen er mellem 10 og 19 år på fødselstidspunktet. Sidstnævnte er opgjort
for dels 10-14-årige, dels 15-19-årige mødre.
I en dansk kontekst fremhæves det i debatterne som relevant under dette delmål at adressere
fertilitetsproblemer (herunder for både mænd og kvinder), adgangen til abort samt overbefolkning.
Herunder forstås det, at der blandt danskerne er omfattende adgang til metoder til prævention og
dermed familieplanlægning.
Delmål 3.8: Giv alle adgang til lægehjælp
Delmålet handler om, at alle skal have adgang til universel sundhedsdækning forstået som adgang til
livsvigtige sundhedsydelser, livsvigtig medicin og vacciner og dette uden at skulle lide økonomisk
overbelastning. I FN måles dette delmål dels på befolkningens adgang til reproduktiv
sundhedsbehandling og forekomsten af høj brugerbetaling på sundhedsydelser.
I en dansk kontekst er det i forbindelse med projektet blevet fremhævet, at væsentlige fokusområder er
lige
benyttelse af
(som alternativ til
adgang til)
sundhedssystemet samt priser på medicin og brug af
sundhedstjenester til børn, herunder anvendelse af vaccinationsprogrammer og lignende.
Delmål 3.9: Reducér sygdom og dødsfald på grund af kemikalier og forurening
Delmålet handler om inden 2030 at reducere antallet af dødsfald og helbredsproblemer som følge af
farlige kemikalier og forurening bredt forstået. Under dette delmål måles der i FN på dødsfald forårsaget
af henholdsvis indendørs og udendørs luftforurening, urent vand eller dårlige sanitære forhold og
forgiftning.
I en dansk kontekst er det blevet fremhævet som relevant at se på befolkningens
eksponering
for
kemikalier og forurening fremfor udelukkende at fokusere på dødsfald relateret til samme. I tillæg til FN-
målene blev for tidlig død/uprovokerede aborter fremhævet som en mulig indikator for moderens
eksponering for farlig kemi og forurening.
Delmål 3.a: Implementér WHO’s rammekonvention om tobakskontrol
Delmålet handler om at styrke
WHO’s rammekontrol
vedrørende tobak i alle lande, hvor det er relevant.
Under dette delmål måles der i FN på udbredelsen af brug af tobak blandt personer over 15 år.
I debatten blev det foreslået at supplere denne indikator med en inddeling i tobaksforbrug blandt
forskellige aldersgrupper i befolkningen.
Delmål 3.b: Støt udvikling af vacciner og medicin, som alle har råd til
Dette delmål handler om at støtte forskning i og udvikling af vacciner og medicin, som behandler både
smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme og at sikre adgangen hertil for særligt befolkningerne i
udviklingslandene. Under dette delmål måles der i FN-regi på tre indikatorer: 1) andel af befolkningen,
som er henholdsvis DTP-, MFR-, PCV- og HPV-vaccineret, 2) udviklingsstøtte til medicinsk forskning og til
grundlæggende sundhedssektorer og 3) andelen af sundhedsinstitutioner, der har et basislager af
essentiel medicin tilgængeligt til en overkommelig pris.
I forbindelse med projektet er det blevet diskuteret, om det kan være relevant at supplere indikatorerne
med vaccinationsraten blandt børn som særskilt gruppe. Denne opgørelse kan understøtte kortlægning af
udvikling på området.
50
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0051.png
VORES MÅL
Delmål 3.c: Øg finansieringen af sundhedsydelser i udviklingslande
Delmålet handler om at understøtte en forøgelse af sundhedsfinansiering og rekruttering samt udvikling,
uddannelse og fastholdelse af sundhedsarbejdsstyrken i udviklingslande. Under dette delmål måles der i
FN-regi på tæthed og fordeling af sundhedsarbejdere.
I forbindelse med projektet er det blevet diskuteret, om sundhedsressourcer (forstået som patienter per
læge)
kunne supplere FN’s indikator i en dansk kontekst. Derudover er det blevet fremhævet som et
fokuspunkt at måle på Danmarks indsatser forstået som udviklingsstøtte og -kapacitet målrettet sundhed
i udviklingslandene.
Delmål 3.d: Giv bedre tidlig varsel ved globale sundhedstrusler
Dette delmål omhandler styrkelse af kapaciteten for tidlig varsling, risikoreduktion og håndtering af
sundhedsrisici bredt forstået. Under dette delmål måles der i FN-regi på kapaciteter indenfor det
internationale sundhedsregulativ (IHR) og sundhedsberedskab.
Der blev ikke foreslået fokusområder i en dansk kontekst under dette delmål.
Med afsæt i delmålenes danske fokusområder foreslås nedenstående liste over supplerende indikatorer
under verdensmål 3.
Supplerende indikatorer til verdensmål 3
Med afsæt i delmålenes danske fokusområder foreslås nedenstående liste over supplerende indikatorer
under verdensmål 3.
Tabel 6. Delmål under verdensmål 3
Delmål
Supplerende indikator
3.1.i Andel undervægtige, normalvægtige og overvægtige gravide
Delmål 3.1: Reducér
mødredødeligheden
3.1.ii Andel gravide, som er aktive rygere
3.2.i Andel genindlæggelser af nyfødte
Delmål 3.2: Red alle børn
under fem år fra at dø, hvis
det kan forhindres
3.2.ii Andel børn født med misdannelser
3.2.iii Fødselsvægt blandt nyfødte
Delmål 3.3: Bekæmp
smitsomme sygdomme
3.3.i Antal sygehuserhvervede infektioner
3.4.i Andel ensomme (uønsket alene)
Delmål 3.4: Red flere fra at
3.4.ii Andel af befolkningen, som oplever generel tilfredshed med livet
dø af ikke-smitsomme
sygdomme, og styrk mental
3.4.iii Andel af befolkningen, der anvender antipsykotika
sundhed
3.4.iv Genindlæggelsesfrekvens i psykiatrien
3.4.v Andel af befolkningen, der oplever stress
3.4.vi Antal sygemeldinger per person
3.5.i Andel unge, som tager illegale stoffer
Delmål 3.5: Forebyg og
behandl stof- og
alkoholmisbrug
3.5.ii Antal personer i behandling for stofmisbrug
3.5.iii Andel af befolkningen, som overskrider risikogrænsen for alkoholindtagelse
51
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0052.png
VORES MÅL
Delmål 3.6: Nedbring
antallet af dræbte og sårede
3.6.i Antal dømte for overtrædelse af færdselsloven
i trafikken
3.6.ii Færdselsuheld opgjort på aldersinterval
3.7.i Antal unge med diagnosticerede kønssygdomme
Delmål 3.7: Giv alle adgang
til seksuel sundhed og
familieplanlægning
3.7.ii Antal personer i fertilitetsbehandling
3.7.iii Antal tilladelser til og gennemførte kønsskifteoperationer
3.7.iv Alder på fødende kvinder
3.8.i Andel drenge, der får HPV-vaccine
Delmål 3.8: Giv alle adgang
til lægehjælp
3.8.ii Overlevelsesraten for kræftsygdomme
3.8.iii Antibiotikaforbrug
Delmål 3.9: Reducér sygdom
3.9.i Andel personer, der er udsat for støjbelastning
og dødsfald på grund af
3.9.ii Antal arbejdsskader som følge af forgiftning
kemikalier og forurening
3.a.i Gennemsnitlig debutalder for rygning
3.a.ii Andel af befolkningen, som ryger
3.a.iii Andel af befolkningen, der anvender øvrige tobaksprodukter
Delmål 3.b: Støt udvikling af
vacciner og medicin, som
N/A
alle har råd til
Delmål 3.a: Implementér
WHO’s rammekonvention
om tobakskontrol
Delmål 3.c: Øg
finansieringen af
sundhedsydelser i
udviklingslandene
3.c.i Andelen af medicinuddannede, der forbliver bosiddende i Danmark
Delmål 3.d: Giv bedre tidlig
varsel ved globale
sundhedstrusler
N/A
52
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0053.png
VORES MÅL
Delmål 3.1.
Reducér mødredødeligheden
Indikator 3.1.i. Andel undervægtige, normalvægtige og overvægtige
gravide
Seks ud af ti gravide er normalvægtige ved graviditetens start.
Begrundelse for indikator
I Danmark er svangerskabsrelateret dødelighed generelt lav
2
, hvorfor supplerende indikatorer under
delmålet i et dansk perspektiv med fordel kan fokusere på
rammebetingelserne
for en sund graviditet og
fødsel. Er den gravides vægt udenfor normalområdet
–
forstået som hvis den gravide er enten
undervægtig eller overvægtig
–
har det potentielt indvirkning på såvel den gravides som fostrets
velbefindende under graviditeten og fødslen. Den supplerende indikator måler derfor på andelen af
gravide, som er hhv. undervægtige eller overvægtige og derfor af vægtrelaterede årsager er i risikozonen
under graviditeten.
Operationalisering
Den supplerende indikator baseres på opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens eSundhed, som indsamler
data vedrørende gravides vægt fra Landspatientregistret. Den supplerende indikator opgøres i den
procentmæssige andel af alle gravide et givet år, som er henholdsvis undervægtige (BMI under 18,5),
normalvægtige (18,5-24,9) og overvægtige (BMI over 25).
Baseline
Figur 11. BMI blandt gravide (pct.)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
<18,5 (undervægt)
18,5-24,9 (normalvægt)
>25 (overvægt)
Uoplyst
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser den relative fordeling i BMI for gravide ved graviditetens start. De gravide er grupperet i henhold til henholdsvis
under-, normal- og overvægtige.
Kilde.
eSundhed (Sundhedsdatastyrelsen).
2
https://www.globalis.dk/Statistik/Moedredoedelighed.
53
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0054.png
VORES MÅL
Indikator 3.1.ii. Andel gravide, som er aktive rygere
Seks procent af gravide ryger under graviditeten.
Begrundelse for indikator
På linje med indikator 3.1.i. måler denne indikator på rammebetingelserne for en sund graviditet og
fødsel. Det er bredt anerkendt, at rygning under graviditeten udsætter såvel den gravide som fostrets
sundhed for risici. Blandt andet er børn af rygere i gennemsnit 250 gram mindre end børn af ikke-
rygere.
3
Derfor inkluderes en supplerende indikator vedr. andelen af gravide, som er aktive rygere.
Operationalisering
Den supplerende indikator baseres på opgørelser fra Danmarks Statistik, som indsamler data fra
fødselsregistret. I dette register fremgår det af fødselskontrollen, om den gravide angiver at være aktiv
ryger eller har røget under graviditeten. Den supplerende indikator opgøres derfor på, hvor stor en andel
af alle de gravide, som i forbindelse med fødselskontrol angiver hhv. 1) ikke at have røget under
graviditeten, 2) at have røget under graviditeten, men er stoppet eller 3) at være aktive rygere på
kontrollens tidspunkt.
Baseline
Figur 12. Gravide, som er aktive rygere (antal)
0%
Moder ryger ikke
20%
40%
60%
80%
100%
Moder ophørt
under graviditeten
Moder ryger
Uoplyst
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser andelen af gravide, der henholdsvis ryger, ikke ryger og er holdt op under graviditeten.
Kilde.
eSundhed
(Sundhedsdatastyrelsen).
3
https://www.sst.dk/da/viden/graviditet-og-foedsel/information-til-gravide/rygning.
54
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0055.png
VORES MÅL
Delmål 3.2.
Stop forebyggelige dødsfald blandt børn under fem år
Indikator 3.2.i. Andel genindlæggelser af nyfødte
Begrundelse for indikator
I et internationalt perspektiv er dødeligheden blandt spædbørn i Danmark generelt lav.
4
I et dansk
perspektiv er det derfor relevant at måle på forhold omkring fødsel af børn i supplement til
spædbørnsdødeligheden.
Andelen af nyfødte, som genindlægges efter først at være blevet udskrevet i forbindelse med fødslen, er
en valid indikator for forhold omkring fødslen i en dansk kontekst. Flere genindlæggelser eller en positiv
udvikling i andelen af nyfødte, som genindlægges, betragtes som en indikator for blandt andet
uhensigtsmæssig sundhedsfaglig behandling i forbindelse med første indlæggelse/fødsel.
Operationalisering
Den supplerende indikator baserer sig på data fra Sundhedsdatastyrelsens eSundhed, som indhenter
oplysninger vedrørende genindlæggelser fra fødselsregistret. Konkret opgøres andelen af nyfødte, som
har været genindlagt på et hospital indenfor 30 dage efter fødslen.
Baseline
Figur 13. Genindlæggelser af nyfødte (pct.)
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser udviklingen i andelen af alle nyfødte, der genindlægges inden for 30 dage efter fødslen.
Kilde.
eSundhed
(Sundhedsdatastyrelsen).
4
https://www.globalis.dk/Statistik/Spaedboernsdoedelighed.
55
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0056.png
VORES MÅL
Indikator 3.2.ii. Andel børn født med misdannelser
Begrundelse for indikator
I supplement til at måle dødeligheden blandt spædbørn er det relevant at måle på sundheden blandt de
fødte børn i Danmark.
En måde at måle spædbørns sundhed på består i at opgøre, hvor mange børn der fødes med
misdannelser af forskellig karakter, hvilket denne indikator afdækker.
Operationalisering
Den supplerende indikator baserer sig på data fra Danmarks Statistik, som henter data vedrørende
nyfødte med misdannelser fra fødselsregistret. Konkret opgøres det, hvor mange af de nyfødte der er
født med varierende typer misdannelser (Q00-Q99) per 1.000 nyfødte.
Baseline
Afventer data.
56
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0057.png
VORES MÅL
Indikator 3.2.iii. Fødselsvægt blandt nyfødte
92 pct. af alle levendefødte børn er inden for normalvægten.
Begrundelse for indikator
I supplement til at måle dødeligheden blandt spædbørn er det relevant at måle på sundheden blandt
nyfødte børn i en dansk kontekst.
Fødselsvægt anses i denne kontekst som en proxy for spædbørnenes sundhed, fordi såvel undervægt
som overvægt blandt spædbørn er forbundet med en række sundhedsmæssige risici.
Operationalisering
Den supplerende indikator baserer sig på data fra Danmarks Statistik, som henter data vedrørende
fødselsvægt fra fødselsregistret. Konkret opgøres det, hvor stor en procentvis andel af de nyfødte som på
fødselstidspunktet vejer:
•
Mere end 4500 g (høj vægt)
•
Mellem 2500 og 4500 g (normal vægt)
•
Mellem 1500 og 2500 g (lav vægt)
•
Mellem 1000 og 1500 g (meget lav vægt)
•
Under 1000 g (ekstremt lav vægt).
Foruden inddelingen i barnets vægt opdeles den supplerende indikator på svangerskabets længde, som
opdeles i:
•
Over 41 uger
•
Mellem 37 og 40 uger
•
Mellem 32 og 36 uger
•
Mellem 28 og 31 uger
•
Under 28 uger.
Baseline
Figur 14. Fødselsvægt for levendefødte (pct.)
0%
Ekstrem lav (< 1000 g)
Meget lav (1000-1500 g)
20%
40%
60%
80%
100%
Lav (1500-2500 g)
Normal (2500-4500 g)
Høj (> 4500 g)
uoplyst
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser den relative fordeling i fødselsvægt blandt levendefødte, både ved enkelt- og flerfødte.
Kilde.
Registerdata (fodv,
Danmarks Statistik).
Kobling mellem fødselsvægt og svangerskabets længde udestår.
57
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0058.png
VORES MÅL
Delmål 3.3.
Bekæmp smitsomme sygdomme
Indikator 3.2.i. Antal sygehuserhvervede infektioner
Begrundelse for indikator
Foruden opgørelsen af forekomsten af globalt udbredte smitsomme sygdomme, er det i en dansk
kontekst er relevant at måle på, hvor mange der bliver syge som følge af indlæggelser på hospitaler eller
sygehuse, fordi disse forekomster kan minimeres, hvis der tages de korrekte foranstaltninger på
hospitaler og sygehuse.
Operationalisering
Den supplerende indikator baserer sig på databasen Hospital-Acquired Infections (HAIBA), som
Sundhedsdatastyrelsen besidder. Konkret opgøres det årlige antal forekomster af smitte med:
•
•
•
•
•
Bakteriæmi
Urinvejsinfektion
Tarminfektion
Dyb infektion efter planlagt total hoftealloplastik
Dyb infektion efter planlagt knæalloplastik.
Baseline
Afventer data.
58
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0059.png
VORES MÅL
Delmål 3.4.
Red flere fra at dø af ikke-smitsomme sygdomme, og styrk mental
sundhed
Indikator 3.4.i. Andel ensomme (uønsket alene)
Ca. 6 pct. af befolkningen føler sig ensomme. Andelen er størst blandt unge og blandt personer
uden for arbejdsmarkedet. Andelen er større for kvinder end for mænd.
Begrundelse for indikator
I en dansk kontekst
er
det hensigtsmæssigt at måle på befolkningens ensomhed, da ensomhed hænger
sammen med såvel fysisk som mental sundhed. Den supplerende indikator siger således noget om begge
sider af delmålet.
Operationalisering
Data til den supplerende indikator indsamles i forbindelse med Den Nationale Sundhedsprofil, som er en
repræsentativ survey foretaget blandt den danske befolkning af blandt andre Sundhedsstyrelsen.
Konkret består den supplerende indikator i, hvor stor en andel af den samlede
befolkning der svarer ”Ja
ofte” til følgende spørgsmål: ”Sker
det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være
sammen med andre?”. Foruden det udvalgte svar kan respondenterne svare ”Ja, en gang imellem”, ”Ja,
men sjældent” eller ”Nej”
til spørgsmålet.
Den supplerende indikator opgøres på aldersgruppe, køn, tilknytning til arbejdsmarkedet og
uddannelsesniveau.
Det er et opmærksomhedspunkt, at data er egenrapporteret.
Baseline
Figur 15. Personer, der ofte er uønsket alene fordelt på køn og aldersgruppe (pct.)
0%
16-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-74 år
>75 år
2%
4%
6%
8%
10%
12%
Mænd
Kvinder
Note.
Figuren viser andel personer, der ofte eller en gang imellem oplever at være uønsket alene. Figuren er fordelt på køn og
aldersgruppe. Data er fra 2017.
Kilde.
Den Nationale Sundhedsprofil, 2017.
59
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0060.png
VORES MÅL
Figur 16. Personer, der ofte er uønsket alene fordelt på uddannelse (pct.)
0%
Under udd.
Grundskole
Kort udd.
Kort videregående udd.
Mellemland videregående udd.
Lang videregående udd.
2%
4%
6%
8%
10%
9%
9%
6%
5%
4%
4%
9%
Anden udd.
Note.
Figuren viser andel personer, der ofte eller en gang imellem oplever at være uønsket alene. Figuren er fordelt på
uddannelsesniveau. Data er fra 2017.
Kilde.
Den Nationale Sundhedsprofil, 2017.
Figur 17. Personer, der ofte er uønsket alene fordelt på beskæftigelsesstatus (pct.)
0%
Beskæftigede
Arbejdsløse
5%
4%
10%
15%
20%
12%
18%
16%
Førtidspensionister
Andre uden for arbejdsmarkedet
Efterlønsmodtagere
3%
5%
Alderspensionister
Note.
Figuren viser andel personer, der ofte eller en gang imellem oplever at være uønsket alene. Figuren er fordelt på
beskæftigelsesstatus. Data er fra 2017.
Kilde.
Den Nationale Sundhedsprofil, 2017.
60
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0061.png
VORES MÅL
Indikator 3.4.ii. Andel af befolkningen, som oplever generel tilfredshed
med livet
Ca. 14 procent af befolkningen angiver en lav tilfredshed med livet.
Begrundelse for indikator
I en dansk kontekst er det hensigtsmæssigt at supplere FN-indikatoren med en indikator for danskernes
generelle tilfredshed med livet, som vurderes at være påvirket af både deres fysiske og mentale
sundhed.
Operationalisering
Data til den supplerende indikator indsamles i Eurostat
–
nærmere bestemt målingen
Survey on Income
and Living Conditions (SILC).
Konkret består den supplerende indikator af den procentmæssige andel af befolkningen (16 år eller
derover), som på en skala fra 1-10 angiver henholdsvis en lav (0-5), middel (6-8) eller høj (9-10)
tilfredshed med livet.
Det er et opmærksomhedspunkt, at data er egenrapporteret.
Baseline
Figur 18. Tilfredshed med livet (pct.)
0%
10%
11%
20%
30%
40%
50%
Lav
14%
Middel
47%
45%
Høj
43%
41%
2013
2018
Note.
Figuren viser den procentvise fordeling i besvarelser til spørgsmål om folks generelle tilfredshed med livet på en skala fra 1-10.
Besvarelserne er kategoriseret efter lav (1-5), middel (5-8) og høj (9-10). Data er tilgængelig for årene 2013 og 2018.
Kilde.
Survey
on Income and Living Conditions (SILC),
Eurostat.
61
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0062.png
VORES MÅL
Indikator 3.4.iii. Andel af befolkningen, der anvender antipsykotika
Begrundelse for indikator
I forhold til internationale tendenser har danskerne et højt forbrug af antipsykotika. Derfor er foreslås det
måle på, hvor mange danskere der anvender antipsykotika, som en bred proxy for danskernes mentale
sundhed.
Operationalisering
Data til den supplerende indikator ligger i Lægemiddelregistret. Konkret måles der på, hvor mange
personer per 1.000 der indløste en recept på antipsykotika indenfor det pågældende kalenderår.
Den supplerende indikator
Baseline
Afventer data.
Indikator 3.4.iv. Genindlæggelsesfrekvens i psykiatrien (eventuelt
ønskeliste)
Begrundelse for indikator
Psykiatriske afdelinger på hospitaler og sygehuse lider generelt under ressource- og pladsmangel, hvilket
kan resultere i for hastige udskrivelser. I en dansk kontekst
er
det derfor relevant at måle på
genindlæggelsesprocenten i psykiatrien som særskilt sektor. Målet
-
og i særdeleshed udviklingen i målet
-
er således en proxy for det danske sundhedsvæsens evne til at forebygge og behandle psykiatriske
lidelser.
Operationalisering
Data til den supplerende indikator findes i Lægemiddelregistret. Konkret måles der på, hvor mange
udskrivelser fra psykiatriske afdelinger der resulterer i 1) genindlæggelse indenfor 30 dage, som desuden
2) starter akut.
Den supplerende indikator opgøres i den procentvise andel af udskrivelser, som resulterer i
genindlæggelser under de specificerede kriterier.
Baseline
Afventer data.
62
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0063.png
VORES MÅL
Indikator 3.4.v. Andel af befolkningen, der oplever stress
Stress er særlig udbredt blandt personer uden for arbejdsmarkedet. Kvinder, og særligt unge
kvinder, er mere udsatte end mænd.
Begrundelse for indikator
I de senere år er der kommet tiltagende større fokus på mental overbelastning
–
ofte omtalt som stress
–
blandt den danske befolkning. Stress betegnes ofte som den nye folkesygdom
5
blandt danskerne.
Det
anses befolkningens stressniveau derfor som en relevant supplerende indikator for den brede befolknings
mentale sundhed.
Operationalisering
Data til den supplerende indikator indsamles i forbindelse med Den Nationale Sundhedsprofil, som er en
repræsentativ survey foretaget blandt den danske befolkning af blandt andre Sundhedsstyrelsen. Her
måles respondenternes stressniveau.
Målingen er baseret på
Cohens Perceived Stress Scale (PSS),
som er en valideret stressskala. PSS består
af 10 spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang svarpersonen inden for de seneste fire uger har
oplevet sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart eller belastende, og om han eller hun føler sig nervøs
eller stresset.
Den supplerende indikator
opgøres
på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau.
Baseline
Figur 19. Personer, der oplever stress fordelt på køn og alder (procent)
0%
16-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-74 år
>75 år
Mænd
Kvinder
10%
20%
30%
40%
50%
Note.
Figuren viser andel personer med et højt stressniveau efter
Cohens Perceived Stress Scale (PSS).
Figuren er fordelt på køn og
aldersgruppe. Data er fra 2017.
Kilde.
Den Nationale Sundhedsprofil, 2017.
5
https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2007/Stress-i-Danmark---hvad-ved-vi.
63
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0064.png
VORES MÅL
Figur 20. Personer, der oplever stress fordelt på uddannelse (pct.)
0%
Under udd.
Grundskole
Kort udd.
Kort videregående udd.
Mellemland videregående udd.
5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
32%
33%
25%
21%
20%
18%
Lang videregående udd.
Anden udd.
31%
Note.
Figuren viser andel personer med et højt stressniveau efter
Cohens Perceived Stress Scale (PSS).
Figuren er fordelt på
uddannelse. Data er fra 2017.
Kilde.
Den Nationale Sundhedsprofil, 2017.
Figur 21. Personer, der oplever stress fordelt på beskæftigelsesstatus (pct.)
0%
Beskæftigede
Arbejdsløse
10% 20% 30% 40% 50% 60%
19%
47%
56%
55%
Førtidspensionister
Andre uden for arbejdsmarkedet
Efterlønsmodtagere
14%
20%
Alderspensionister
Note.
Figuren viser andel personer med et højt stressniveau efter
Cohens Perceived Stress Scale (PSS).
Figuren er fordelt på
beskæftigelsesstatus. Data er fra 2017.
Kilde.
Den Nationale Sundhedsprofil, 2017.
64
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0065.png
VORES MÅL
Indikator 3.4.vi. Antal sygemeldinger per person
Sygefraværet for både egen sygdom samt efter barselsloven og adoptionsloven er højere for
kvinder end for mænd.
Begrundelse for indikator
Sygemeldinger fra arbejde anses som en indikator på både den fysiske og den mentale sundhed blandt
den arbejdende del af befolkningen i Danmark, hvorfor målet er inkluderet som supplerende indikator
under delmålet.
Operationalisering
Data til den supplerende indikator foreligger hos Danmarks Statistik under koden FRA024.
Konkret måles der på antal sygedag delt med det totale potentielle antal arbejdsdage årligt. Indikatoren
opgøres
på fraværsårsag, som er henholdsvis:
•
Egen sygdom
•
Børns sygdom
•
Arbejdsulykke
•
Fravær under barselsloven og adoptivloven.
Den supplerende indikator
opgøres
desuden på køn og alder.
Baseline
Figur 22. Fraværsdage pr. fuldtidsansat fordelt på køn og fraværsårsag (antal dage)
0
2015
Mænd
2
4
6
8
10
12
2016
2017
2018
2015
Kvinder
2016
2017
2018
Egen sygdom
Arbejdsulykke
Børns sygdom
Barsels- og adoptionslov
Note.
Figuren viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat fordelt på køn og fraværsårsag.
Kilde.
Registerdata
(fra024, Danmarks Statistik).
65
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0066.png
VORES MÅL
Figur 23. Fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgruppe (antal dage)
0
Under 20 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60 år og derover
2015
2016
2017
2018
2
4
6
8
10
12
Note.
Figuren viser det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgruppe.
Kilde.
Registerdata (fra024, Danmarks Statistik).
Figur 24. Fraværsdage på grund af barns sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgruppe (antal dage)
0
Under 20 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60 år og derover
2015
2016
2017
2018
0,5
1
1,5
Note.
Figuren viser det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af barns sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgruppe.
Kilde.
Registerdata (fra024, Danmarks Statistik).
66
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0067.png
VORES MÅL
Figur 25. Fraværsdage pga. arbejdsulykke pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgruppe (antal dage)
0
Under 20 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60 år og derover
2015
2016
2017
2018
0,05
0,1
0,15
0,2
Note.
Figuren viser det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af arbejdsulykke pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgruppe.
Kilde.
Registerdata (fra024, Danmarks Statistik).
Figur 26. Fraværsdage efter Barsels- og adoptionslov pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgruppe (antal
dage)
0
Under 20 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60 år og derover
2015
2016
2017
2018
5
10
15
20
Note.
Figuren viser det gennemsnitlige antal fraværsdage efter Barsels- og adoptionslov pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgruppe.
Kilde.
Registerdata (fra024, Danmarks Statistik).
67
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0068.png
VORES MÅL
Delmål 3.5.
Forebyg og behandl stof- og alkoholmisbrug
Indikator 3.5.i. Andel unge, som tager illegale stoffer
Næsten halvdelen af alle unge har prøvet hash.
Begrundelse for indikator
Det er relevant at supplere en indikator for de unges forbrug af illegale stoffer, fordi det faktiske forbrug
giver et billede af evnen til dels at forebygge og dels at behandle stofmisbrug. Slår forebyggelsen fejl
blandt de unge, vil der ske stigninger i det faktiske forbrug, mens manglende evne til at behandle
stofmisbrug vil bidrage til at opretholde et givent forbrug af illegale stoffer.
Operationalisering
Data til den supplerende indikator foreligger i Sundhedsstyrelsens tilbagevendende undersøgelse
Overvågning af narkotikasituationen,
hvori forbruget af narkotika blandt unge skønnes.
Konkret måles der på andelen af unge (defineret som personer mellem 16 til 29 år), som har brugt
mindst et af følgende illegale stoffer:
•
Hash
•
Amfetamin
•
Kokain
•
Psilocybinsvampe
•
Ecstasy
•
LSD
•
Heroin
•
Ketamin
•
GHB.
Forbruget opgøres på den unges forbrug henholdsvis den seneste måned, det seneste år eller
nogensinde.
68
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0069.png
VORES MÅL
Baseline
Figur 27. Unge, som tager eller har taget illegale stoffer (pct.)
Hash
Amfetamin
Kokain
Psilocybinsvampe
Ecstacy
LSD
Heroin
Ketamin
GHB
0
0
0
0
0
1
1
2
1
2
2
5
11
45
4
4
7
3
4
2
0
0
0
0
1
2
1
1
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 11 45
Nogensinde
Seneste måned
Seneste år
Note.
Figuren viser andelen af unge, der har taget en illegale stoffer henholdsvis inden for den seneste måned, det seneste år eller
nogensinde. Data er fra 2017.
Kilde.
Narkotikasituationen i Danmark 2017 (Sundhedsstyrelsen).
69
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0070.png
VORES MÅL
Indikator 3.5.ii. Antal personer i behandling for stofmisbrug
Begrundelse for indikator
FN-indikatoren, som omhandler behandling for afhængighed af alkohol og rusmidler adresserer
dækningsgraden af behandlingstilbuddene. I en dansk kontekst er der omfattende tilbud om behandling
for rusmiddelafhængighed, hvorfor det
er
relevant at supplere FN-indikatoren med et konkret mål for,
hvor mange der
gør brug af
behandlingstilbud i forbindelse med stofmisbrug
–
og dermed er i behandling
for stofmisbrug.
Operationalisering
Data til den supplerende indikator foreligger i Sundhedsstyrelsens tilbagevendende undersøgelse
Overvågning af narkotikasituationen.
Konkret måles der på antallet af personer, som har været/er i behandling for stofmisbrug. Den
supplerende indikator er en totalopgørelse over befolkningen og måles desuden separat for unge mellem
18 og 24 år.
Baseline
Afventer data.
70
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0071.png
VORES MÅL
Indikator 3.5.iii. Andel af befolkningen, der overskrider risikogrænsen
for alkoholindtagelse
Ca. syv procent af befolkningen over 16 år overskrider risikogrænsen for alkoholindtagelse.
Andelen er højere for mænd end for kvinder.
Begrundelse for indikator
Med henblik på at supplere FN-indikatorerne for delmålet vedrørende alkoholsalg per person måles der i
denne indikator på andelen af befolkningen, som overskrider henholdsvis lav- og højrisikogrænsen for
alkoholforbrug. Indikatoren kan dermed supplere med indsigt i, hvordan alkoholforbruget i Danmark
fordeler sig.
Operationalisering
Data til den supplerende indikator indsamles i forbindelse med Den Nationale Sundhedsprofil, som er en
repræsentativ survey foretaget blandt den danske befolkning af blandt andre Sundhedsstyrelsen. Her
måles respondenternes egenrapporterede alkoholforbrug.
Konkret er respondenterne i surveyen blevet bedt om at
besvare spørgsmålet ”Hvor mange
genstande
drikker du typisk på hver af dagene i løbet af ugen?” (svarmulighederne er antal genstande per ugedag).
Den procentvise andel af befolkningen, som overtræder Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse (14
genstande ugentligt for kvinder og 21 genstande ugentligt for mænd) og lavrisikogrænse (7 genstande
ugentligt for kvinder og 14 genstande ugentligt for mænd).
Den supplerende indikator
opgøres
på køn og aldersgrupper.
Baseline
Figur 28. Overskridelse af højrisikogrænse for alkoholindtag fordelt på køn og alder (pct.)
0%
16-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-74 år
>75 år
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
Mænd
Kvinder
Note.
Figuren viser andelen personer, der overtræder højrisikogrænsen for alkoholindtag. Grænsen er defineret ved 21 genstande
ugentlig for mænd og 14 for kvinder. Figuren er opdelt på mænd og kvinder. Data er fra 2017.
Kilde.
Den Nationale Sundhedsprofil
2017 (Sundhedsstyrelsen).
71
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0072.png
VORES MÅL
Delmål 3.6.
Halvér antallet af dræbte og sårede i trafikken
Indikator 3.6.i. Antal dømte for overtrædelse af færdselsloven
Antallet af færdselsuheld med spiritus involveret er faldende.
Begrundelse for indikator
Det er
relevant at supplere FN-indikatoren vedrørende antal dræbte i trafikken med en supplerende
indikator for overtrædelser af færdselsloven. Overtrædelser af færdselsloven anses som forudgående for
de mere alvorlige trafikulykker med personskader, hvorfor forekomsten af dem er relevante at måle på.
Operationalisering
Danmarks Statistik ligger inde med data over antallet af overtrædelser af færdselsloven. Den
supplerende indikator deles op i følgende kategorier:
•
Færdselsuheld uspecificeret
•
Færdselsuheld med spiritus
•
Spirituskørsel
•
Mangler ved køretøj
•
Færdselsovertrædelser i øvrigt.
Og
•
•
•
desuden på afgørelsestypen:
Dom til frihedsstraf
Bødeafgørelse
Anden afgørelse.
Baseline
Figur 29. Strafferetlige afgørelser efter overtrædelsens art (antal afgørelser)
Færdselsuheld
uspecificeret
Færdselsuheld med
spiritus
Spirituskørsel
Mangler ved køretøj
Færdselslovs-
overtrædelser i øvrigt
0
5.000
2015
2016
95.000
2017
100.000
2018
105.000
Note.
Figuren viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven, opdelt på overtrædelsens art.
Kilde.
Registerdata
(straf40, Danmarks Statistik).
72
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0073.png
VORES MÅL
Figur 30. Strafferetlige afgørelser efter afgørelsestype (antal afgørelser)
Dom til frihedsstraf
Bødeafgørelse
Tiltalefrafald
Tiltale undladt
Anden afgørelse
0
5.000
2015
95.000
2016
2017
105.000
2018
Note.
Figuren viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven, opdelt på afgørelsestype.
Kilde.
Registerdata
(straf40, Danmarks Statistik).
73
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0074.png
VORES MÅL
Indikator 3.6.ii. Færdselsuheld opgjort på aldersinterval
Aldersgrupperne 20-24 år og over 75 år dræbes oftere i færdselsuheld. Der er en højere andel
alvorlig tilskadekomne blandt unge.
Begrundelse for indikator
Det er
vurderet relevant at supplere FN-indikatoren vedrørende antal dræbte i trafikken med en
supplerende indikator for færdselsuheld generelt. Det skyldes, at antallet af færdselsuheld siger noget om
den generelle sikkerhed på vejene og dermed også hvor risikabelt det er at færdes på danske veje. Den
supplerende indikator opgøres i aldersintervaller, da alder hænger sammen med risikoen for at være
involveret i et færdselsuheld og dermed hvor usikkert det er at færdes i trafikken for den opgældende
aldersgruppe.
Operationalisering
Danmarks Statistik ligger inde med data over antal trafikuheld med tilskadekomne og dræbte.
Den supplerende indikator opgøres på chaufførens alder samt på transportmiddel (personbil, motorcykel,
cykel mv.).
Baseline
Figur 31. Dræbte i færdselsuheld efter aldersgruppe (antal pr. 100.000)
0
Under 15 år
15-19 år
20-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
2
4
6
8
10
12
14
55-64 år
65-74 år
75- år
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser antallet af dræbte i færdselsuheld pr. 100.000 personer.
Kilde.
Registerdata (uheld8 & folk1a, Danmarks Statistik).
74
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0075.png
VORES MÅL
Figur 32. Alvorlig tilskadekomne i færdselsuheld efter aldersgruppe (antal pr. 100.000)
0
Under 15 år
15-19 år
20-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-74 år
75- år
2015
2016
2017
2018
10
20
30
40
50
60
Note.
Figuren viser antallet af alvorlig tilskadekomne i færdselsuheld pr. 100.000 personer.
Kilde.
Registerdata (uheld8 & folk1a,
Danmarks Statistik).
Figur 33. Dræbte i færdselsuheld efter transportmiddel (antal)
0
Almindelig personbil
Taxi
Køretøj 0-3.500 kg., udrykning
Varebil 0-3.500 kg.
Lastbil over 3.500 kg.
Bus
Motorcykel
Knallert 45
Knallert
Cykel
Fodgænger
Andre
2015
2016
2017
2018
20
40
60
80
100
120
Note.
Figuren viser antallet af dræbte færdselsuheld efter involveret transportmiddel.
Kilde.
Registerdata (uheldk1, Danmarks
Statistik).
75
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0076.png
VORES MÅL
Figur 34. Alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel (antal)
0
Almindelig personbil
Taxi
Køretøj 0-3.500 kg under…
Varebil 0-3.500 kg.
Lastbil over 3.500 kg.
Bus
Motorcykel
Knallert 45
Knallert
Cykel
Fodgænger
Andre
2015
2016
2017
2018
100
200
300
400
500
600
700
Note.
Figuren viser antallet af alvorligt tilskadekomne efter involveret transportmiddel. Opgørelsen er baseret på sager, som politiet
har kendskab til. Danmarks Statistik bemærker, at der kan være et mørketal i forhold til tilskadekomne. Antallet af dræbte vurderes
dog i overensstemmelse med det faktiske antal.
Kilde.
Registerdata (uheldk1, Danmarks Statistik).
76
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0077.png
VORES MÅL
Delmål 3.7.
Giv alle adgang til seksuel- og reproduktiv sundhed og
familieplanlægning
Indikator 3.7.i. Antal diagnosticerede kønssygdomme blandt unge
Forekomsten af kønssygdomme er højere blandt mænd end kvinder og har været stigende
siden 2015.
Begrundelse for indikator
I en dansk kontekst er det særlig relevant at se på forekomsten af kønssygdomme blandt unge
mennesker som en supplerende indikator for seksuel sundhed. Her forstås det, at seksuel sundhed også
involverer muligheden for og den faktiske brug af prævention, som forhindrer spredning af forskellige
typer kønssygdomme. Opgørelsen baseret på kønssygdomme med individuel anmeldelsespligt, hvor der
findes valide opgørelser af forekomsten.
Operationalisering
Statens Serum Institut ligger inde med valide data på sygdomme kategoriseret som individuelt
anmeldelsespligtige. Dette omfatter en række smitsomme sygdomme, hvor lægen er pålagt at indberette
diagnosen til Statens Serum Institut.
Den supplerende indikator operationaliseres som antallet af diagnosticerede kønssygdomme blandt unge
(15-24 år). Den supplerende indikator opgøres på typen af kønssygdom og på køn.
Baseline
Figur 35. Forekomst af kønssygdomme blandt unge fordelt på type og køn (antal)
0
500
1.000
1.500
2.000
HIV Infektion
Mænd
Gonoré
Syfilis
HIV Infektion
Kvinder
Gonoré
Syfilis
2015
2016
2017
2018
2019
Note.
Figuren viser antallet af diagnosticerede kønssygdomme fordelt på køn og type. Data er baseret på Statens Seruminstituts
overvågning. Opgørelsen indeholder kønssygdomme, der er omfattet af de individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Opgørelsen
omfatter unge, 15-24 år.
Kilde.
Statens Seruminstitut.
77
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0078.png
VORES MÅL
Indikator 3.7.ii. Antal personer i fertilitetsbehandling
Begrundelse for indikator
I Danmark er stadig flere ufrivilligt barnløse grundet blandt andet en tendens til, at man se stifter familie
senere. I en dansk kontekst er det derfor relevant at supplere FN-indikatorerne under dette delmål med
en supplerende indikator for fertilitetsbehandlinger. Antal af og udvikling i brug af fertilitetsbehandlinger
anses som et mål for, hvor mange enlige og par der søger at afhjælpe den ufrivillige barnløshed.
Operationalisering
Data stammer fra Sundhedsdatastyrelsens IVF-register.
Den supplerende indikator operationaliseres som antal påbegyndte fertilitetsbehandlinger og opgøres på
køn og alder på modtageren af behandlingen.
Baseline
Afventer data.
Indikator 3.7.iii. Antal tilladelser til og gennemførte
kønsskifteoperationer
Begrundelse for indikator
I de seneste år er der i Danmark sket en udvikling i mulighederne for transkønnede i forhold til
henholdsvis juridisk og operativt kønsskifte. I 2014 blev det muligt (for personer over 18 år) at skifte
personnummer i CPR og dermed skifte køn juridisk. Ligeledes er det under visse omstændigheder muligt
for transkønnede personer at få foretaget operativt kønsskifte, hvor de i samarbejde med en sexologisk
klinik behandles med hormoner og/eller gennemgår operative indgreb med henblik på at få det fysiske
køn til i størst mulig udstrækning at svare til det oplevede køn.
6
For mange transkønnede personer er
disse rettigheder helt basale i forhold til at leve et liv i blandt andet seksuel trivsel og sundhed, hvorfor
det vurderes relevant at inkludere en supplerende indikator for aktiviteten på dette område.
Operationalisering
Data til den supplerende indikator stammer fra Sundhedsstyrelsen, som modtager ansøgninger om
operativt kønsskifte.
Den supplerende indikator operationaliseres som antal tilladelser til operativt kønsskifte og gennemførte
kønsskifteoperationer.
Den supplerende indikator kan alternativt operationaliseres som antal godkendte ansøgninger om juridisk
kønsskifte (skifte af cpr-nummer).
Baseline
Afventer data.
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/gynaekologisk-klinik/undersoegelse-og-
behandling/sygdomme-og-behandling/Sider/transseksualitet-og-koensidentitet.aspx.
6
78
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0079.png
VORES MÅL
Indikator 3.7.iv. Alder på fødende kvinder
Begrundelse for indikator
I en dansk kontekst har der i en længere årrække været en tendens til højere gennemsnitsalder for
fødende kvinder. Den faktiske alder på fødende kvinder er derfor en relevant supplerende indikator under
delmålet, fordi indikatoren indirekte måler på kvinders muligheder - forstået som adgang til reproduktive
sundhedsydelser og øvrige forhold - der kan hjælpe dem med at få de børn, som de gerne vil have.
Operationalisering
Data foreligger i fødselsregistret, som ligger hos Danmarks Statistik.
Den supplerende indikator operationaliseres som antal fødte børn per 1.000 kvinder i femårsintervaller.
Der inkluderes femårsintervaller på alder fra og med 15-19 år til og med 45-49 år på fødselstidspunktet.
Baseline
Figur 36. Fertilitetskvotienter efter alder (antal pr. 1.000)
0
15-19 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
20
40
60
80
100
120
140
2015
2016
2017
2018
2019
Note.
Figuren viser fertilitetskvotienter efter alder, opgjort som antal fødsler pr. 1.000 kvinder i aldersgruppen.
Kilde.
Registerdata
(fod407, Danmarks Statistik).
79
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0080.png
VORES MÅL
Delmål 3.8.
Giv alle adgang til lægehjælp
Indikator 3.8.i. Andelen af drenge, som får HPV-vaccine
Begrundelse for indikator
I Danmark tilbydes alle piger, som er fyldt 12 år, HPV-vaccine gratis. Fra 1. juli 2019 fik drenge, som
fylder 12 år 1. juli 2019 eller senere, tilsvarende tilbud. Derfor er det relevant at måle på, hvor mange
drenge der tager imod tilbuddet og dermed bidrager til begrænsningen af udbredelsen af Human
Papillomavirus.
Operationalisering
Data stammer fra Det Danske Vaccinationsregister.
Den supplerende indikator operationaliseres som den procentvise andel af drenge, som får vaccinen,
sammenlignet med den samlede gruppe af drenge, som tilbydes vaccinen (12-17 år).
Baseline
Afventer data.
80
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0081.png
VORES MÅL
Indikator 3.8.ii. Den gennemsnitlige overlevelsesrate for
kræftsygdomme
Begrundelse for indikator
I Danmark dør knap hver tredje af kræft. Med denne indikator er ønsket at måle på, hvor mange der
overlever kræft som en indikator for den almene danskers adgang til essentielle sundhedsydelser af høj
kvalitet samt sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin, jf. delmålets ordlyd.
Operationalisering
Sundhedsstyrelsens cancerregister indeholder data.
Den supplerende indikator operationaliseres som andelen af kræftpatienter, som overlever sygdommen i
mere end fem år fra diagnosetidspunktet. Alternativt operationaliseres den supplerende indikator som
andelen af den danske befolkning, som har kræft som dødsårsag. Hvis der gøres brug af sidstnævnte,
hentes data fra Danmarks Statistik.
Den supplerende indikator opgøres på uddannelsesniveau.
Baseline
Afventer data.
Indikator 3.8.iii. Antibiotikaforbrug
Begrundelse for indikator
I Danmark er der tiltagende problemer med multiresistente bakterier, hvilket kobles sammen med øget
brug af antibiotika. Der er derfor en risiko for, at forbruget af antibiotika udsætter danskernes adgang til
livsvigtig medicin for risici. I en dansk kontekst vurderes det derfor relevant at supplere indikatorerne
under dette delmål med en indikator for forbruget af antibiotika i Danmark.
Operationalisering
Lægemiddelregistret indeholder data.
Den supplerende indikator operationaliseres som antal indløste recepter på antibiotika per 1.000
indbyggere. Den supplerende indikator opgøres på henholdsvis smal- og bredspektret antibiotika.
Baseline
Afventer data.
81
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0082.png
VORES MÅL
Delmål 3.9.
Reducér sygdom og dødsfald på grund af kemikalier og forurening
Indikator 3.9.i. Andel personer udsat for støjbelastning
Begrundelse for indikator
I de senere år har der været fokus på støj som en potentiel gene for den danske befolknings
velbefindende. En supplerende indikator for støjgener er derfor inkluderet som supplerende indikator
under delmålet, da støj vurderes at være en forureningskilde på linje med dem, der er listet under
delmålet.
Operationalisering
Data stammer fra Miljøstyrelsens støjkort sammenholdt med adressekoordinater fra BBR. Den
supplerende indikator operationaliseres som andel personer udsat for støjbelastning. Opgørelsen baseres
på personernes bopæl. Den supplerende indikator opgøres på støjintervaller:
•
55-59 dB
•
60-64 dB
•
65-69 dB
•
70-74 dB
•
+75 dB.
Støj måles i 1,5 meters højde.
Baseline
Afventer data.
82
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0083.png
VORES MÅL
Indikator 3.9.ii. Antal arbejdsskader som følge af forgiftning
Mænd er i højere grad udsat for arbejdsulykker omhandlende forgiftning.
Begrundelse for indikator
I Danmark har der historisk været stort fokus på arbejdssikkerhed. I forhold til eksponering for
forgiftningsrisici, som et af FN-indikatorerne under delmålet adresserer, vurderes det derfor relevant at
inkludere en supplerende indikator, som måler på antallet af arbejdsskader ved forgiftning.
Operationalisering
Data stammer fra Arbejdstilsynet.
Den supplerende indikator operationaliseres som antal arbejdsskader kategoriseret under skadetypen
forgiftning.
Indikatoren opgøres på køn og aldersgrupper.
Baseline
Figur 37. Anmeldte arbejdsulykker om forgiftning fordelt på alder og køn (antal)
0
0-24 år
Mænd
25-49 år
50-99 år
0-24 år
20
40
60
80
100
120
140
Kvinder
25-49 år
50-99 år
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser antallet af anmeldte arbejdsulykker omhandlende forgiftning fordelt på køn og alder.
Kilde.
Arbejdstilsynet.
83
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0084.png
VORES MÅL
Delmål 3.a.
Implementér WHO’s rammekonvention om tobakskontrol
Indikator 3.a.i. Gennemsnitlig debutalder for rygning
Der er ingen systematik i udviklingen i debutalder for regelmæssig rygning.
Begrundelse for indikator
Med henblik på at supplere FN-indikatorerne under dette delmål vurderes det relevant i en dansk
kontekst at inkludere en supplerende indikator for danske rygeres debutalder. Det skyldes, at man i
Danmark i mange år har forsøgt at nedbringe antallet af rygere, herunder at begrænse antallet af
debuterende, typisk unge, rygere. Imidlertid er faldet i antallet af rygere stagneret, hvormed man endnu
ikke er kommet problemstillingen tilstrækkelig til livs.
Operationalisering
Sundhedsdatastyrelsen har data på danskernes rygevaner. Opgørelsen er survey-baseret. Den
supplerende indikator operationaliseres som den gennemsnitlige debutalder for regelmæssigt tobaks-
forbrug for nuværende og tidligere rygere. Den supplerende indikator opgøres på nuværende alder.
Baseline
Figur 38. Debutalder for rygning fordelt på nuværende alder (pct.)
0%
≤12 år
5%
10%
15%
20%
13 år
14 år
15 år
16 år
17 år
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
≥23 år
15-29 år
30-59 år
≥60 år
Note.
Figuren viser den relative fordeling i debutalder for regelmæssigt tobaksforbrug for nuværende og tidligere rygere (daglige og
lejlighedsvise). Date er fra 2018.
Kilde.
Danskernes Rygevaner 2018 (Sundhedsstyrelsen).
84
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0085.png
VORES MÅL
Indikator 3.a.ii. Andel personer, der ryger
Begrundelse for indikator
Med en indikator for danskernes rygevaner, herunder deres rygefrekvens, kan udviklingen i forbruget på
området kortlægges. Den supplerende indikator adskiller sig fra FN-indikatoren under delmålet ved at
opgøre frekvensen hvormed der ryges samt desuden opgørelsen på alder.
Operationalisering
Sundhedsdatastyrelsen har data på danskernes rygevaner. Opgørelsen er survey-baseret.
Den supplerende indikator operationaliseres som andelen af den voksne befolkning (over 15 år), som
ryger:
•
Daglig
•
Lejlighedsvis
•
Tidligere rygere
•
Aldrig-rygere
Den supplerende indikator opgøres på køn og aldersgrupper.
Baseline
Figur 39. Forekomsten af tobaksrygning fordelt på rygegrupper (pct.)
0%
Daglige rygere
10%
20%
16%
17%
30%
40%
50%
60%
Lejlighedsvise rygere
6%
6%
31%
32%
Tidligere rygere
Aldrig-rygere
48%
45%
2017
2018
Note.
Figuren viser andelen af personer, der ryger, fordelt på hvor ofte personen ryger. Data er survey-baseret.
Kilde.
Danskernes
rygevaner 2017 & 2018 (Sundhedsstyrelsen).
85
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0086.png
VORES MÅL
Figur 40. Forekomsten af tobaksrygning fordelt på rygegrupper og køn (pct.)
0%
Daglige rygere
10%
20%
16%
17%
6%
7%
31%
34%
46%
42%
30%
40%
50%
60%
Mænd
Lejlighedsvise rygere
Tidligere rygere
Aldrig-rygere
Daglige rygere
16%
17%
5%
5%
30%
31%
49%
47%
Kvinder
Lejlighedsvise rygere
Tidligere rygere
Aldrig-rygere
2017
2018
Note.
Figuren viser andelen af personer, der ryger, fordelt på køn og hvor ofte personen ryger. Data er survey-baseret.
Kilde.
Danskernes rygevaner 2017 & 2018 (Sundhedsstyrelsen).
Figur 41. Forekomsten af tobaksrygning fordelt på rygegrupper og aldersgrupper (pct.)
0%
Daglige rygere
20%
11%
15%
12%
14%
40%
60%
80%
15-29 år
Lejlighedsvise rygere
Tidligere rygere
Aldrig-rygere
Daglige rygere
10%
15%
57%
19%
20%
5%
5%
67%
30-59 år
Lejlighedsvise rygere
Tidligere rygere
Aldrig-rygere
Aldrig-rygere
28%
28%
48%
46%
15%
14%
2%
2%
≥60 år
Daglige rygere
Lejlighedsvise rygere
Tidligere rygere
49%
49%
35%
35%
2017
2018
Note.
Figuren viser andelen af personer, der ryger, fordelt på aldersgrupper hvor ofte personen ryger. Data er survey-baseret.
Kilde.
Danskernes rygevaner 2017 & 2018 (Sundhedsstyrelsen).
86
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0087.png
VORES MÅL
Indikator 3.a.iii. Andel personer, der anvender øvrige tobaksprodukter
Forbruget af røgfrie tobaksvarer er stigende blandt særligt unge mænd.
Begrundelse for indikator
Sammenfaldende med reduktionen i antallet af rygere, er tilkommet en tendens til øget forbrug af andre
tobaksprodukter, herunder tyggetobak og snus. En supplerende indikator for forbruget af disse vurderes
derfor som et relevant supplement til de indikatorer, som måler på udbredelsen af rygning.
Operationalisering
Sundhedsdatastyrelsen har data på danskernes rygevaner. Opgørelsen er survey-baseret.
Den supplerende indikator operationaliseres som andelen af den voksne befolkning (over 15 år), som
anvender øvrige tobaksprodukter. Den supplerende indikator opgøres på om forbruget foregår:
•
Hver dag
•
Mindst en gang om ugen.
Den supplerende indikator opgøres køn og aldersgrupper.
Baseline
Figur 42. Brug af røgfrie tobaksvarer fordelt på aldersgrupper (pct.)
0%
15-29 år
30-59 år
2%
4%
3%
6%
8%
10%
9%
2%
2%
3%
≥60 år
1%
2017
2018
Note.
Figuren viser andelen af personer, der anvender røgfrie tobaksvarer (fx snus og tyggetobak), fordelt på aldersgruppe.
Opgørelsen er survey-baseret.
Kilde.
Danskernes rygevaner 2017 & 2018 (Sundhedsstyrelsen).
Figur 43. Brug af røgfrie tobaksvarer fordelt på køn (pct.)
0%
1%
2%
3%
3%
4%
5%
6%
7%
Mænd
6%
2%
2%
Kvinder
2017
2018
Note.
Figuren viser andelen af personer, der anvender røgfrie tobaksvarer (fx snus og tyggetobak), fordelt på køn. Opgørelsen er
survey-baseret.
Kilde.
Danskernes rygevaner 2017 & 2018 (Sundhedsstyrelsen).
87
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0088.png
VORES MÅL
Delmål 3.b.
Støt udvikling af vacciner og medicin, som alle har råd til
For delmål 3.b er der ikke identificeret indikatorer til supplering af
FN’s globalt gældende indikator,
som
opfylder projektets metodiske kriterier.
88
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0089.png
VORES MÅL
Delmål 3.c.
Øg finansieringen af sundhedsydelser i udviklingslande
Indikator 3.c.i. Udenlandske medicinstuderende, som bliver i Danmark
efter endt uddannelse (eventuelt ønskeliste)
Begrundelse for indikator
I Danmark har vi tradition for at udveksle studerende
–
særligt med de nordiske lande. Den supplerende
indikator under dette delmål giver et indblik i evnen til at fastholde disse studerende som ressource i den
danske sundhedssektor efter dansk investering i deres uddannelse.
Operationalisering
Danmarks Statistik har tal på dette i elevregistret.
Den supplerende indikator operationaliseres som andelen af udenlandske medicinuddannede, som
aflægger deres lægeløfte i Danmark, og som er bosiddende i Danmark, et år efter lægeløftet blev aflagt.
Baseline
Afventer data.
89
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0090.png
VORES MÅL
Delmål 3.d.
Giv bedre tidlig varsel ved globale sundhedstrusler
For delmål 3.d er der ikke identificeret indikatorer til supplering af
FN’s globalt gældende indikator,
som
opfylder projektets metodiske kriterier.
90
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0091.png
VORES MÅL
4 Kvalitetsuddannelse
MÅL 4
Kvalitetsuddannelse
Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og
fremme alles muligheder for livslang læring.
Kvalitetsuddannelse i et globalt perspektiv
Verdensmål fire handler om at sikre alle adgang til kvalitetsuddannelse. Målet fokuserer på uddannelse
på alle niveauer fra daginstitution over grundskole og ungdomsuddannelser til forskellige typer
videregående uddannelse samt uformelle uddannelsesforløb.
Uddannelse er en central forudsætning for opfyldelse af flere af de øvrige verdensmål. Det skyldes, at
uddannelse understøtter økonomisk velstand og social mobilitet og skaber muligheder for at opnå en
sundere og mere bæredygtig livsførelse.
Verdensmål 4 om at understøtte at børn og unge deltager og opnår tilfredsstillende bedømmelser på alle
uddannelsesniveauer. Herunder også om de har viden og færdigheder inden for centrale
dannelsesmæssige forhold såsom bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og ligestilling.
Hertil kommer et selvstændigt fokus på den voksne befolknings uddannelsesniveau, herunder om den
voksne befolkning besidder praktiske læse- og regnefærdigheder samt faglige kvalifikationer i
informations- og kommunikationsteknologi.
Målet fokuserer også på ulighed i adgang til uddannelser både mellem kønnene og i forhold til udsatte
grupper, herunder handicappede og børn i udsatte positioner.
Herudover er der fokus på rammerne for kvalitetsuddannelse både i forhold til lærernes
uddannelsesniveau og de fysiske faciliteter på skoler og uddannelsesinstitutioner.
Verdensmål 4 er opdelt i ti delmål, hvis definitioner fremgår af tabel 7.
Tabel 7. Delmål under verdensmål 4
Delmål 4.1. Gør grundskole og ungdomsuddannelse gratis for alle
Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende
grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater.
Delmål 4.2. Giv førskolebørn lige adgang til dagtilbud af høj kvalitet
Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar til
grundskolen.
Delmål 4.3. Giv alle lige adgang til tekniske, erhvervs- og videregående uddannelser
Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og
videregående uddannelse, herunder universiteter, af høj kvalitet og til en overkommelig pris.
91
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0092.png
VORES MÅL
Delmål 4.4. Øg antallet af mennesker, der kan forsørge sig selv
Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske
og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri,
øges væsentligt.
Delmål 4.5. Afskaf al diskrimination i uddannelse
Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelser afskaffes, og der skal sikres lige
adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for de mest udsatte
grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i udsatte situationer.
Delmål 4.6. Lær alle at læse, skrive og regne
Inden 2030 skal alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, have opnået
færdigheder i at læse og regne.
Delmål 4.7. Undervis i bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab
Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig
for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. Gennem undervisning i bæredygtig
udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme
af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel
mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.
Delmål 4.a. Byg og opgradér sikre og inkluderende skoler
Uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til barnets tarv,
handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt, rummeligt og effektivt læringsmiljø
for alle.
Delmål 4.b. Giv flere stipendiater til højere uddannelse i udviklingslandene
Inden 2020 skal antallet af stipendier til udviklingslande øges væsentligt globalt, især til de
mindst udviklede lande, små udviklingsøstater, og afrikanske lande, til brug for indskrivning på
højere uddannelser, herunder erhvervsuddannelse og informations- og
kommunikationsteknologi, tekniske, ingeniør- og videnskabelige programmer, i udviklede lande
og andre udviklingslande.
Delmål 4.c. Øg antallet af lærere i udviklingslandene
Inden 2030 skal antallet af uddannede lærere øges væsentligt, bl.a. gennem internationalt
samarbejde om læreruddannelse i udviklingslande, især de mindst udviklede lande og små
udviklingsøstater.
Kvalitetsuddannelse i et dansk perspektiv
Historisk er der i Danmark skarpt fokus på at højne kvaliteten i bredden i vores uddannelsessystem. Det
ses blandt andet ved den omfattende reformgrad af vores grundskole, fokusset på at give unge
mennesker en ungdomsuddannelse samt den relativt nylige udbygning af området for videregående
uddannelser med institutionstyperne professionshøjskole og erhvervsakademi. I forlængelse heraf er
styringen af det videregående uddannelsesområde netop blevet lagt om, så institutionerne i højere grad
belønnes for kvaliteten af de uddannelser, de udbyder
7
. På tværs af uddannelsessektoren er der således
fokus på at møde individet i øjenhøjde, i videst mulig udstrækning at løfte dets kompetencer, og give det
kvalifikationerne til at indgå i- og bidrage til samfundet.
https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/institutionstilskud/nyt-bevillingssystem-for-de-videregaende-
uddannelser
7
92
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0093.png
VORES MÅL
I nedenstående præsenteres de respektive delmåls fokusområder. Først præsenteres de fokusområder,
der fremgår af
FN’s delmål,
derefter præsenteres kort de eksisterende FN-indikatorer og dernæst
præsenteres de supplerende indikatorer, der udspringer i dansk kontekst.
Delmål 4.1. Gør grundskole og ungdomsuddannelse gratis for alle
Delmålet fokuserer på, at alle piger og drenge skal gennemføre et gratis, inkluderende forløb
indeholdende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse, som for begges vedkommende skal føre til
læringsresultater, der kan nyttiggøres i individets liv. FN-indikatoren måler derfor på andelen af de unge i
en befolkning, som har basale evner til at læse og regne. I en dansk kontekst er det oversat til andelen
af eleverne, der ved grundskolens afgangseksamen har bestået afgangsprøverne i henholdsvis læsning
(som en del af danskfaget) og matematik.
I Danmark er grundskole og ungdomsuddannelse er gratis og i en udstrækning obligatorisk, hvilket
implicerer at det relevante fokus under dette delmål er anderledes her end i mindre udbyggede
velfærdssamfund.
I diskussionen under delmålet, er der fremsat forslag om at måle på
rammebetingelserne
for at indgå i
forløb i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Konkret er der fremsat forslag om at måle på elevernes
motivation for at lære, konkret forstået som deres læselyst. Andre centrale rammebetingelser, som i
debatten er fremhævet som relevante at måle på, er elever med indlæringsvanskeligheder og de
indsatser, som målrettes disse typer udfordringer.
Som en indikator på resultaterne af at udbyde grundskole og ungdomsuddannelse til alle, er det foreslået
at måle på, hvor store andele af ungdomsårgangene, som opnår en erhvervsgivende uddannelse. Dette
forslag udspringer af den danske tradition for at benytte faglært arbejdskraft, hvorfor dét at få en
erhvervsgivende uddannelse er særlig essentielt for tilknytningen til arbejdsmarkedet i en dansk
kontekst.
Delmål 4.2. Giv førskolebørn lige adgang til dagtilbud af høj kvalitet
Delmålet fokuserer på, at alle piger og drenge skal sikres adgang til dagtilbud af høj kvalitet, herunder
dagtilbud, som klargør børnene til grundskolen. FN-indikatorerne måler således dels på den faktiske
deltagelse i dagtilbud (et år før officiel skolestart), dels på hvorvidt børn under fem år har en
alderssvarende udvikling i forhold til deres sundhedstilstand, læring og trivsel.
I Danmark langt størstedelen af førskolebørn i en form for dagtilbud. Samtidig, og måske netop derfor, er
netop kvaliteten af disse dagtilbud et varmt emne i den politiske debat herhjemme. Debatten, som også
afspejles i projektet her, centrerer sig i høj grad om hvorvidt dagtilbuddene generelt er ressourcemæssigt
understøttede til at opretholde en høj pædagogisk kvalitet. Foruden at fokusere på kvaliteten i dagtilbud,
fremhæves det som centralt at se på førskolebørnenes lyst til læring, herunder deres læselyst, som anses
som en vigtig forudsætning for en motiveret og god start på skolelivet.
Delmål 4.3: Giv alle lige adgang til tekniske, erhvervs- og videregående uddannelser
Delmålet fokuserer på lige adgang til tekniske-, erhvervs- og videregående uddannelser, herunder
universiteter, for mænd og kvinder. Den fastsatte eksisterende indikator måler på deltagelsesraten
(indenfor de seneste 12 måneder) på formel og uformel uddannelse blandt den voksne befolkning opdelt
på køn.
I en dansk kontekst opdeles de relevante typer af uddannelser under delmålet i henholdsvis
erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Foruden optagelseskrav på uddannelser, har alle som
udgangspunkt lige adgang til disse typer af uddannelser. Som et fokusområde i den danske kontekst, er
det imidlertid blevet drøftet, hvorvidt mænd og kvinder
reelt
har lige adgang til forskellige typer
erhvervs- og videregående uddannelser. Dette skyldes, at der i en dansk kontekst ses markante
kønsforskelle i optagelsen på visse erhvervsuddannelser og på de såkaldte STEM-uddannelser (science,
technology, engineering and mathematics). Dette skyldes ligeledes forskelle i sociale baggrunde, som
93
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0094.png
VORES MÅL
kan have uhensigtsmæssig indflydelse på den studerendes sandsynlighed for at gennemføre
uddannelsen.
Delmål 4.4. Øg antallet af mennesker, der kan forsørge sig selv
Delmål 4.4 handler om at højne befolkningens relevante kompetencer og konkrete færdigheder med
henblik på at sikre individets tilkobling til arbejdsmarkedet samt dets mulighed for at få et godt job eller
blive iværksætter. Under delmålet måles der for nuværende på unge og voksnes faglige kvalifikationer
indenfor informations- og kommunikationsteknologi, som yderligere opdeles i en række
kvalifikationstyper, herunder kendskab til regneark, kopiering og flytning af filer og lignende.
I forbindelse med nærværende projekt har debatten i relation til dette delmål handlet bl.a. om de
studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder dimitendledigheden blandt nye årgange fra
videregående uddannelser. Dertil har der været diskussioner om hvorvidt man kan måle på danske børns
it-færdigheder samt den brede befolknings konkrete færdigheder inden for basale discipliner og desuden
mere refleksive evner. Konkret har det været foreslået at forsøge at måle på danskernes evne til at
problemløse.
Delmål 4.5: Afskaf al diskrimination i uddannelse
Delmålet handler om at sikre lige adgang til uddannelse for alle befolkningsgrupper, herunder også
marginaliserede grupper, som af varierende årsager måtte have ringere forudsætninger for at indgå i
uddannelsessystemet. Til dette delmål anvendes i FN-regiet et såkaldt paritetsindeks, som dækker over
repræsentationen af forskellige befolkningsgrupper (herunder mænd/kvinder, befolkning fra land/by,
varierende handikapstatus mv.) på danske uddannelser.
Der er blevet drøftet vidtrækkende input i debatten under dette delmål - rangerende fra forslag
vedrørende marginaliserede gruppers
forudsætninger
for at indgå i uddannelsessystemet, over hvordan
indikatorer vedrørende de
input,
som uddannelsessystemet baserer sig på, kan bidrage til målingen
under delmålet, til hvordan uddannelsesresultater kan bidrage til at måle udviklingen. Et tværgående
tema er muligheden for at opnå en højere uddannelsesgrad end ens forældre
–
hvad der ofte betegnes
social mobilitet i en uddannelseskontekst.
Med hensyn til forudsætninger for at indgå i uddannelsessystemet er det konkret blevet foreslået at måle
på nydanskeres danskevner samt den brede befolknings adgang til offentlig information for eksempel via
biblioteker. Med hensyn til relevante input, som uddannelsessystemet baserer sig på, er det blevet
foreslået at måle på differencer i lærernes kompetencer på tværs af geografiske egne og dermed få en
indikator på forskellen i kvaliteten af den uddannelse, som udbydes. Endelig er det blevet drøftet,
hvorvidt det er meningsfuldt at måle på kønsfordelingen i optagelsen på videregående uddannelser samt
uddannelsesresultater for børn med varierende socioøkonomisk baggrund og marginaliserede grupper. Et
sidste resultatmål, som er blevet drøftet, er andelen af en årgang, som har erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Delmål 4.6. Lær alle at læse, skrive og regne
Delmålet handler om at alle unge og en væsentlig del af voksne inden 2030 skal have opnået basale
læse-, skrive- og regnefærdigheder. Der måles på nuværende tidspunkt ved at opgøre andele af den
voksne befolkning, som funktionelt er på et givet niveau indenfor henholdsvis læse- og
regnefærdigheder.
I forbindelse med nærværende projekt er der udtrykt ønske om at supplere den internationale måling
med en opdeling på herkomst med henblik på at afdække de relevante forskelle der måtte foreligge
mellem forskellige herkomstgrupperinger i basale færdigheder. Foruden dette kan det i en dansk
kontekst være relevant at måle på befolkningens evne til at opsøge information samt at forholde sig
kritisk til den. En sådan indikator måler ikke alene evnen til at tilgå information (at læse den), men også
evnen til at forholde sig kritisk til den.
94
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0095.png
VORES MÅL
Delmål 4.7. Undervis i bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab
Delmålet handler om, at alle elever inden 2030 skal have tilegnet sig viden og færdigheder med henblik
på at fremme bæredygtig udvikling, herunder ved at modtage undervisning i bæredygtig udvikling og
livsstil. Den eksisterende indikator under delmålet adresserer graden, hvormed forskellige
bæredygtighedsparametre integreres i alt fra nationale politikker over læreplaner, ind i læreruddannelsen
og i selve elevbedømmelserne.
I den danske kontekst er det blevet fremhævet som særlig relevant at måle på undervisningen i
demokrati og demokratiske værdier, herunder unges engagement i demokratiet, for eksempel i
forbindelse med valg. Derudover er det blevet foreslået at måle på elevers 1) tværgående
nøglekompetencer (herunder systemtænkningskompetence), 2) uddannelse i verdensborgerskab, 3)
praktiske færdigheder samt 4) evne til at forholde sig kritisk til information. Derudover har der været en
række forslag med at måle på implementering af fx Verdensmålsdagsordnen i undervisning, skrevne
opgaver og eksaminationer.
Delmål 4.a. Byg og opgradér sikre og inkluderende skoler
Delmålet handler om at skabe uddannelsesmæssige rammer, som fordrer og understøtter
kvalitetsuddannelse. Derfor måles der i FN-regi på andelen af skoler, som har adgang til en række
centrale forhold, såsom kønsadskilte toiletfaciliteter, elektricitet og lignende.
I en dansk kontekst er der under inddragelsesaktiviteterne i forbindelse med delmålet blevet diskuteret,
hvorvidt det er relevant først og fremmest at måle på elevernes tilfredshed med de rammer og forhold,
som FN-indikatoren adresserer, såsom tilfredshed med hygiejnen på skolens toiletter. Derudover er det
blevet foreslået konkret at måle på elevernes brug af pc/tablet som en indikator for udnyttelsesgraden af
de tilgængelige faciliteter.
Sluttelig er det blevet foreslået at måle på de psykologiske forhold, som alternativ til de fysiske forhold,
som der i en dansk kontekst i udpræget grad er efterlevede standarder for. Konkret er der blevet
foreslået at måle på elevernes trivsel.
Delmål 4.b. Giv flere stipendiater til højere uddannelse i udviklingslandene
Delmålet handler om at øge antallet af stipendier til forskellige typer erhvervs- og videregående
uddannelser til studerende fra udviklingslande. I FN-regi måles dette ved det nationale bidrag i
forbindelse med udviklingsbistanden til stipendiater herunder størrelsen af dem.
I relation til den eksisterende FN-indikator, er foreslås det at måle på andelen af udviklingsbistanden,
som er målrettet uddannelse bredt forstået. I relation til delmålet har debatten drejet sig om, hvor
mange danske uddannelsesstipendiater, der tilbydes studerende fra ikke-vestlige lande. Dette er en
indikator for udviklingen i andelen af målgruppen (studerende i udviklingslande), som vi i Danmark
tilbyder erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse efter danske standarder.
Delmål 4.c. Øg antallet af lærere i udviklingslandene
Delmålet handler om at øge antallet af uddannede lærere bl.a. gennem internationalt samarbejde om
læreruddannelsen i udviklingslande. I FN-regi måles der derfor på andelen af ansatte lærere henholdsvis i
førskole, i grundskole og på ungdomsuddannelserne, som formelt har kvalifikationerne til at undervise.
I supplement til FN-indikatoren er det i den danske kontekst relevant at måle på hvor meget uddannet
personale der går per enkelt elev samt at måle på den reelle tilstedeværelse af uddannet personale
konkret operationaliseret som fx fraværsdage eller aflyst undervisning.
I et internationalt perspektiv er det blevet drøftet hvorvidt man kan måle på den ressourceoverførsel,
som går til uddannelsessektoren i udviklingslande
–
forstået både som midler, men også som kapacitet
og viden.
95
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0096.png
VORES MÅL
Supplerende indikatorer under verdensmål 4
Med afsæt i delmålenes danske fokusområder foreslås nedenstående liste over supplerende indikatorer
under verdensmål 4.
Tabel 8. Liste over foreslåede supplerende indikatorer under verdensmål 4
Delmål
4.1. Gør grundskole og
ungdomsuddannelse gratis
for alle
4.2. Giv førskolebørn lige
adgang til dagtilbud af høj
kvalitet
Supplerende indikator
4.1.i Andel personer med gennemført henholdsvis grundskole og
ungdomsuddannelse
4.2.i. Andel mandlige pædagoger
4.2.ii. Andel pædagogisk personale med pædagoguddannelse
4.3.i. Andel voksne med erhvervskompetencegivende uddannelse
4.3: Giv alle lige adgang til
tekniske, erhvervs- og
videregående uddannelser
4.3.ii. Kønsfordeling på erhvervsuddannelser
4.3.iii. Frafald på videregående uddannelser
4.3.iv. Antal praktikpladser for erhvervsskoleelever
4.4. Øg antallet af
mennesker, der kan
forsørge sig selv
4.4.i. It-kompetencer i grundskolen
4.5.i. Andel 35-årige med erhvervskompetencegivende uddannelse, opgjort på
forældres uddannelsesniveau
4.5: Afskaf al diskrimination
i uddannelse
4.5.ii. Resultater af nationale tests
4.5.iii. Andel handicappede, der gennemfører folkeskolens afgangsprøve
4.6. Lær alle at læse, skrive
og regne
4.7. Undervis i bæredygtig
udvikling og globalt
medborgerskab
4.6.i. Andel personer med funktionelle læse- og regnefærdigheder, opgjort på
herkomst
4.7.i. Antal grundskoler, som deltager i program målrettet uddannelse for
bæredygtig udvikling
4.a.i. Trivsel blandt studerende på videregående uddannelser
4.a. Byg og opgradér sikre
og inkluderende skoler
4.a.ii. Andel folkeskoleelever, der oplever mobning
4.a.iii. Brug af it i grundskolen
4.b. Giv flere stipendiater til
højere uddannelse i
4.b.i. Andel udviklingsbistand anvendt på uddannelse
udviklingslandene
4.c. Øg antallet af lærere i
udviklingslandene
N/A
Indikatorerne suppleres af en uddybet operationalisering og baseline nedenfor.
96
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0097.png
VORES MÅL
Delmål 4.1.
Gør grundskole og ungdomsuddannelse gratis for alle
Indikator 4.1.i. Andel personer med gennemført henholdsvis
grundskole og ungdomsuddannelse
Begrundelse for indikator
Gennemførelse af grund- og ungdomsuddannelsen er vigtige forudsætninger for et succesfuldt arbejdsliv.
Herunder er det fx en politisk prioritering på uddannelsesområdet, at mindst 90 procent af en
ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andel 18-årige, der har gennemført grundskolen.
Indikatoren operationaliseres som andel henholdsvis 20-årige, 25-årige og 30-årige, der har gennemført
en ungdomsuddannelse.
Indikatoren opgøres på køn og uddannelsestype for ungdomsuddannelser (gymnasial uddannelse og
erhvervsuddannelse).
Baseline
Afventer data.
97
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0098.png
VORES MÅL
Delmål 4.2.
Giv førskolebørn lige adgang til dagtilbud af høj kvalitet
Indikator 4.2.i. Andel mandlige pædagoger
Ni ud af ti pædagoger er kvinder.
Begrundelse for indikator
Opnåelse af en mere mangfoldig medarbejderskare har længe været en politisk prioritet i Danmark. En
mindre skæv kønsfordeling giver børnene i dagtilbuddet en bedre mulighed for at spejle sig i forskellige
rollemodeller og bidrager derfor til en mere nuanceret kønsforståelse. Kønsfordelingen blandt det
pædagogiske personale er derfor en indikator for dagtilbuddets kvalitet.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andel mandlige ansatte i daginstitutioner, klub og skolefritidsordning.
Indikatoren opgøres med afsæt i data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).
Baseline
Figur 44. Kønsfordeling blandt pædagoger (pct.)
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
2016
2017
2018
2019
85%
84%
89%
86%
85%
15%
16%
14%
15%
11%
Mænd
Kvinder
Note.
Figuren viser andelen af henholdsvis mandlige og kvindelige pædagoger i daginstitutioner, klub og skolefritidsordninger.
Dataudtrækket er defineret som pædagoger under kategorien pædagogisk personale i daginstitutioner/klub/skolefritidsordning.
Kilde.
KRL.
98
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0099.png
VORES MÅL
Indikator 4.2.ii. Andel pædagogisk personale med pædagoguddannelse
Seks ud af ti ansatte i daginstitutioner har en pædagogisk uddannelse.
Begrundelse for indikator
En pædagoguddannelse giver det pædagogiske personale bedre forudsætninger for at varetage de
udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne.
Andelen af det pædagogiske personale, der har en relevant pædagogisk uddannelse, er derfor en
indikator for dagtilbuddenes kvalitet i forhold til at understøtte børnene, herunder bl.a. at forberede dem
til grundskolen.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andelen af pædagogisk personale i kommunale og selvejende
daginstitutioner, der har en pædagoguddannelse eller uddannelse som pædagogisk assistent.
Indikatoren opgøres i andel fuldtidsansatte.
Indikatoren opgøres på stillingsbetegnelse.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Figur 45. Pædagogisk personale med relevant uddannelse efter stillingsbetegnelse (pct.)
0%
20%
14%
16%
96%
96%
26%
25%
97%
96%
59%
59%
40%
60%
80%
100%
120%
Dagpleje
Pædagog
Pædagogmedhj./ass.
Leder
Total
2017
2018
Note.
Figuren viser andelen af pædagogisk personale i daginstitutioner, der har en pædagogisk uddannelse. En pædagogisk
uddannelse defineres som PAU/PGU, pædagog professionsbachelor, pædagogiske uddannelser uden nærmere angivelse, pædagogik
MVU samt pædagogik BACH, LVU og Ph.d.
Kilde.
Registerdata (boern1, Danmarks Statistik).
99
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0100.png
VORES MÅL
Delmål 4.3.
Giv alle lige adgang til tekniske, erhvervs- og videregående
uddannelser
Indikator 4.3.i. Andel voksne med erhvervskompetencegivende
uddannelse
Begrundelse for indikator
Gennemførelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse kan være en vigtig forudsætning for et
succesfuldt arbejdsliv og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Indikatoren beregnes for 35-årige, da
personer i den alder forventes at have gennemført
–
om ikke andet, så deres første - uddannelse.
Indikatoren opgøres på både køn og herkomst, da eventuelle skævheder mellem disse grupper afslører
interessante forskelle i den faktiske adgang til uddannelsessystemet.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andel 35-årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Indikatoren opgøres på køn og herkomst.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Afventer data.
100
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0101.png
VORES MÅL
Indikator 4.3.ii. Kønsfordeling på erhvervsuddannelser
Andelen af mænd på erhvervsuddannelsernes hovedområder varierer mellem 9 og 96 procent.
Begrundelse for indikator
Der eksisterer i Danmark et kønsopdelt arbejdsmarked indenfor bestemte fag. En mindre skæv
kønsfordeling på erhvervsskolerne er derfor en indikator for nedbrydning af de kønsstereotype
forestillinger om, hvad man som mand eller kvinde kan beskæftige sig med.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som procentvis kønsfordeling på erhvervsskolerne opgjort på fagområde
per 1. oktober.
Indikatoren opgøres på uddannelsens hovedgruppe (omsorg, sundhed, pædagogik mv.).
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Figur 46. Kønsfordeling erhvervsfaglige uddannelser uddannelse (pct. mænd)
0%
Omsorg, sundhed og pædagogik
Kontor, handel og…
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
20%
12%
40%
60%
80% 100%
40%
51%
93%
64%
Teknologi, byggeri og transport
Jordbrug og natur
Oplevelsesområdet
Byggeriområdet
Teknologiområdet, strøm og…
Teknologiområdet, grafisk teknik…
Teknologiområdet, cykel-, auto-…
Teknologiområdet, maskinteknik…
Transport og logistikområdet
Andre erhvervsfaglige uddannelser
2015
2016
2017
2018
2019
81%
59%
9%
91%
95%
96%
83%
73%
Note.
Figuren viser andel mænd indskrevet på erhvervsuddannelser fordelt efter uddannelses hovedgruppe. Grundforløb er inkluderet i
opgørelsen. Opgørelsen er pr. 1. oktober hvert år. Værdierne angivet i figuren er for 2019.
Kilde.
Registerdata (uddakt35, Danmarks
Statistik).
101
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0102.png
VORES MÅL
Indikator 4.3.iii. Frafald på videregående uddannelser
Begrundelse for indikator
Frafald på videregående uddannelser kan skyldes en række forskellige faktorer, for eksempel forkert valg
af uddannelse, lav uddannelseskvalitet, eller at uddannelsesinstitutionen ikke kan imødekomme den
studerendes individuelle behov. En indikator for frafaldet på videregående uddannelser supplerer derfor
under delmålet da den vedrører dels kvaliteten af det videregående område og derudover også afslører
om bestemte grupper af de har større sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen og dermed om der
er forhold, som betyder reel ulige adgang til uddannelsessystemet.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andel personer, der afbryder en påbegyndt videregående uddannelse
inden for det første år - uanset om eleven på et senere tidspunkt påbegynder en anden uddannelse.
Indikatoren opgøres på køn og herkomst.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Afventer data.
102
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0103.png
VORES MÅL
Indikator 4.3.iv. Antal praktikpladser for erhvervsskoleelever
93 procent af erhvervsskoleelever i praktik har en uddannelsesaftale. Andelen er lidt lavere for
indvandrere og efterkommere.
Begrundelse for indikator
For elever på erhvervsskolerne er praktikforløbet ofte en central del af uddannelsen. For de elever, der
ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed, består praktikperioden af skolepraktik. Herved
opnås ikke førstehåndserfaring med arbejdet i en virksomhed. Typen af praktikforløb, som de studerende
ved erhvervsuddannelserne gennemfører, er derfor en indikator for kvaliteten af deres uddannelse.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som antal praktikpladser for elever på erhvervsskolerne.
Indikatoren opgøres for:
•
elever med uddannelsesaftale
•
elever i skolepraktik
•
elever i uddannelser uden virksomhedspraktik.
Indikatoren opgøres for køn.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Styrelsen for It og Læring.
Baseline
Figur 47. Elever med uddannelsesaftaler (procent)
100%
91%
90%
91%
93%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser andelen af elever fra erhvervsuddannelserne i praktik, der er i en igangværende uddannelsesaftale pr. oktober
hvert år. Den øvrige andel omfatter elever i skolepraktik.
Kilde.
Nøgletal om praktikpladser (Børne- og Undervisningsministeriet).
103
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0104.png
VORES MÅL
Figur 48. Igangværende uddannelsesaftaler fordelt på køn (pct.)
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
2016
2017
2018
2019
91%
90%
90%
92%
90%
92%
94%
92%
95%
92%
Mænd
Kvinder
Note.
Figuren viser andelen af elever fra erhvervsuddannelserne i praktik, der er i en igangværende uddannelsesaftale pr. oktober
hvert år, fordelt på køn. Den øvrige andel omfatter elever i skolepraktik.
Kilde.
Nøgletal om praktikpladser (Børne- og
Undervisningsministeriet).
Figur 49. Igangværende uddannelsesaftaler fordelt på herkomst (pct.)
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
92%
87%
83%
91%
86%
82%
91%
87%
82%
93%
89%
94%
91%
87%
86%
2015
Dansk
2016
2017
Efterkommer
2018
Indvandrer
2019
Note.
Figuren viser andelen af elever fra erhvervsuddannelserne i praktik, der er i en igangværende uddannelsesaftale pr. oktober
hvert år, fordelt på herkomst. Den øvrige andel omfatter elever i skolepraktik.
Kilde.
Nøgletal om praktikpladser (Børne- og
Undervisningsministeriet).
104
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0105.png
VORES MÅL
Delmål 4.4.
Øg antallet af mennesker, der kan forsørge sig selv
Indikator 4.4.i. It-kompetencer i grundskolen
Piger scorer gennemsnitligt lidt bedre i undersøgelse om it-kompetencer.
Begrundelse for indikator
Delmålet omhandler blandt andet unges og voksnes tekniske færdigheder som en forudsætning for at
kunne begå sig på det moderne arbejdsmarked. FN-indikatoren fokuserer alene på formelle kompetencer
indenfor informations- og kommunikationsteknologi. Denne foreslåede indikator supplerer dette ved at
beskrive unges generelle it-kompetencer.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som computer- og informationskompetencer i grundskolen baseret på
scorer fra ICILS-undersøgelser blandt elever i 8. klasse.
Indikatoren opgøres som en gennemsnitlig score samt fordeling af scorer (under niveau 1, niveau 1,
niveau 2, niveau 3 og niveau 4).
Indikatoren opgøres på køn.
Baseline
Figur 50. Scorer fra ICILS-undersøgelse fordelt på køn (pct.)
0%
Under 1
4%
1%
3%
10%
20%
30%
40%
50%
Niveau 1
9%
18%
14%
42%
47%
45%
Niveau 2
33%
Niveau 3
3%
3%
3%
39%
36%
Niveau 4
Drenge
Piger
Total
Note.
Figuren viser fordelingen i resultater fra ICILS-undersøgelsen i 2018.
Kilde.
Danske elevers teknologiforståelse: Resultater fra
ICILS-undersøgelsen 2018 (DPU Aarhus Universitet).
105
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0106.png
VORES MÅL
Delmål 4.5.
Afskaf al diskrimination i uddannelse
Indikator 4.5.i. Andel 35-årige med erhvervskompetencegivende
uddannelse, opgjort på forældres uddannelsesniveau
Begrundelse for indikator
Gennemførelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse er en vigtig forudsætning for et succesfuldt
arbejdsliv. Denne supplerende indikator sammenligner andelen af personer, der opnår en
erhvervskompetencegivende uddannelse, med forældrenes socioøkonomiske baggrund og giver derfor et
billede af den sociale mobilitet og eventuel ulige adgang til uddannelsessystemet. Indikatoren opgøres
ligeledes på både køn og herkomst også med henblik på at afdække eventuelle relevante uligheder.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andelen af 35-årige, der har en erhvervskompetencegivende
uddannelse dvs. har en erhvervsuddannelse, videregående uddannelse eller tilsvarende, som giver
adgang til at indgå på arbejdsmarkedet som faglært/uddannet.
Indikatoren opgøres for personens forældres højeste uddannelsesniveau.
Indikatoren opgøres på køn og herkomst.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Afventer data.
106
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0107.png
VORES MÅL
Indikator 4.5.ii. Resultater af nationale tests
Der er en tydelig sammenhæng mellem resultaterne i de nationale tests og forældrenes
uddannelsesniveau.
Begrundelse for indikator
Denne supplerende indikator sammenligner resultater af de nationale tests med forældrenes
socioøkonomiske baggrund som en indikator for den sociale mobilitet i uddannelse. De nationale tests
anvendes som indikator, fordi de tillader et sammenligningsgrundlag af stort set alle børn over tid.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som den procentvisefordeling af henholdsvis de allerdygtigste elever, elever
med gode resultater og elever med dårlige resultater i læsning og matematik.
Indikatoren baseres på resultater i de nationale tests og opgøres efter forældrenes højeste
uddannelsesniveau.
Indikatoren operationaliseres som resultaterne i læsning og matematik baseret på et gennemsnit af
samtlige obligatoriske tests i læsning og matematik.
Indikatoren opgøres med afsæt i Børne- og Undervisningsministeriets statusredegørelse.
Baseline
Figur 51. Kategorisering af resultater fra nationale tests i læsning fordelt på forældres uddannelsesniveau
(pct.)
0%
Grundskolen
Gym+EUD
KVU+MVU
LVU+PhD
3%
20%
40%
38%
60%
80%
100%
25%
5%
15%
57%
9%
8%
16%
4%
71%
82%
Uoplyst
1%
19%
22%
Allerdygtigste
Gode
Dårlige
Note.
Figuren viser andelen af elever, der henholdsvis scorer blandt de allerdygtigste, gode resultater og dårlige resultater i de
nationale tests i læsning, fordelt på forældres uddannelsesniveau. Opgørelsen er baseret på et gennemsnit af resultaterne af samtlige
nationale tests i læsning (2., 4., 6. og 8. klasse). Opgørelsen er for skoleåret 2018/2019. De tre kategorier skal ikke summe til 100 pct.
Kilde.
Statusredegørelse (Børne- og Undervisningsministeriet).
107
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0108.png
VORES MÅL
Figur 52. Kategorisering af resultater fra nationale tests i matematik fordelt på forældres
uddannelsesniveau (pct.)
0%
Grundskolen
Gym+EUD
KVU+MVU
2%
20%
40%
43%
60%
80%
100%
21%
4%
12%
9%
6%
17%
3%
2%
30%
64%
78%
LVU+PhD
Uoplyst
87%
19%
Allerdygtigste
Gode
Dårlige
Note.
Figuren viser andelen af elever, der henholdsvis scorer blandt de allerdygtigste, gode resultater og dårlige resultater i de
nationale tests i matetik, fordelt på forældres uddannelsesniveau. Opgørelsen er baseret på et gennemsnit af resultaterne af samtlige
nationale tests i læsning (3., 6. og 8. klasse). Opgørelsen er for skoleåret 2018/2019. De tre kategorier skal ikke summe til 100 pct.
Kilde.
Statusredegørelse (Børne- og Undervisningsministeriet).
108
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0109.png
VORES MÅL
Indikator 4.5.iii. Andel handicappede, der gennemfører folkeskolens
afgangseksamen
Begrundelse for indikator
Børn med handicap oplever generelt en ekstra udfordring i forbindelse med at gennemføre en
uddannelse. Denne foreslåede indikator beskriver, i hvilken grad grundskolen formår at skabe passende
rammer for elever med handicaps og dermed øger muligheden for at de gennemfører folkeskolens
afgangseksamen.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andel af en årgang børn henholdsvis med og uden handicap, som
opnår folkeskolens afgangseksamen som minimum med karakteren 02 i dansk og matematik.
Indikatoren operationaliseres som alle elever, der afslutter 9. klasse i et givent skoleår.
Indikatoren opgøres på typen af handicap. Det vil være muligt for den samme elev at figurere under flere
typer handicap.
Handicap defineres ud fra ICD-10-koder i Landspatientregisteret:
•
•
•
•
Psykiske handicap (angst, stress, OCD mv.): DF40, DF41, DF43, DF44, DF46, DF47, DF48
ADHD: DF90
Autisme: DF84
Fysiske og sensoriske handicap (epilepsi, forskellige typer hjerneskade, blindhed og svagsyn,
høretab, stammen, børnegigt, cerebral parese (spastiske lammelser), cystisk fibrose, muskelsvind,
cøliaki og lammelser): DG40, DF803, DS020, DS021, DS027, DS028, DS029, DS06, DG91, DG6,
DH54, DH90, DH91, DH93, DH94, DH95, DF985, DR48, DF81, DM08, DG80, DE84, DG710, DK90,
DG81, DG82
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik og Landspatientregisteret.
Baseline
Afventer data.
109
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0110.png
VORES MÅL
Delmål 4.6.
Lær alle at læse, skrive og regne
Indikator 4.6.i. Andel personer med funktionelle læse- og
regnefærdigheder
Begrundelse for indikator
FN-indikatoren måler befolkningens praktiske læse- og regnefærdigheder ved hjælp af de survey-
baserede PIACC-undersøgelser. Den foreslåede indikator fungerer som supplement ved at fordele disse
resultater på herkomst. Hermed opnås et mere nuanceret billede af forskellene mellem udvalgte
befolkningsgrupper.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som procentdel af befolkningen i en given aldersgruppe, som opnår
bestemte niveauer for funktionelle læse- og regnefærdigheder.
Opgørelsen følger den nuværende opgørelse for indikator 4.6.1 baseret på PIACC-undersøgelser, men
indikatoren opgøres ligeledes på herkomst.
Baseline
Afventer data.
110
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0111.png
VORES MÅL
Delmål 4.7.
Afskaf al diskrimination i uddannelse
Indikator 4.7.i. Antal grundskoler, som deltager i program målrettet
uddannelse for bæredygtig udvikling
Begrundelse for indikator
Delmålet omhandler elevers viden og færdigheder indenfor bæredygtig udvikling, herunder forstået som
blandt andet menneskerettigheder, ligestilling, globalt medborgerskab, fremme af ikke-voldelig kultur og
anerkendelse af kulturel mangfoldighed.
Den foreslåede indikator måler på antallet af grundskoler, der er certificeret i forskellige
bæredygtighedsprogrammer som en proxy for, i hvilken grad disse elementer prioriteres i uddannelsen.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som antal UNESCO Verdensmålsskoler, antal skoler i
verdensmålscertificeringen 2030 Skoler og antal Grønt Flag-skoler.
Indikatoren opgøres for hver af de ovenstående certificeringer.
Indikatoren opgøres med afsæt i data fra UNESCO-nationalkommissionen, Chora 2030 og Friluftsrådet.
Baseline
Afventer data.
111
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0112.png
VORES MÅL
Delmål 4.a.
Byg og opgradér sikre og inkluderende skoler
Indikator 4.a.i. Trivsel blandt studerende på videregående uddannelser
Begrundelse for indikator
Trivsel blandt studerende på videregående uddannelser, her forstået som andelen af studerende, der ikke
oplever henholdsvis stress og ensomhed, er et element i et sikkert og trygt læringsmiljø og dermed de
psykologiske forhold på uddannelsesinstitutionerne. Den foreslåede indikator supplerer derfor FN-
indikatoren, der fokuserer på tilstedeværelsen af forskellige fysiske faciliteter.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andel studerende, der
ofte
eller
altid
oplever at føle sig ensom på
studiet.
Indikatoren operationaliseres som a
Andel studerende, der
ofte
eller
altid
oplever stress i dagligdagen.
Indikatoren opgøres på køn.
Indikatoren opgøres med afsæt i survey-baserede data fra Uddannelses- og Forskningsministeriets
Uddannelseszoom.
Baseline
Afventer data.
Indikator 4.a.ii. Andel folkeskoleelever, der oplever mobning
Begrundelse for indikator
Mobning er et relevant emne at diskutere i forhold til at skabe et sikkert og trygt læringsmiljø i
grundskolen. Den foreslåede indikator supplerer derfor FN-indikatoren, der fokuserer på tilstedeværelsen
af forskellige fysiske faciliteter.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som alle elever på 4.-9. klassetrin.
Indikatoren operationaliseres som procentfordeling i svar til spørgsmålet: "Er du blevet mobbet i dette
skoleår?"
Indikatoren operationaliseres med svarmuligheder, der varierer fra
meget tit
til
aldrig.
Indikatoren opgøres på køn og klassetrin.
Indikatoren opgøres med afsæt i de årlige trivselsmålinger.
Baseline
Afventer data.
112
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0113.png
VORES MÅL
Indikator 4.a.iii. Brug af it i undervisningen
Ni ud af ti lærere anvender ofte it til arbejde med korte opgaver i undervisningen.
Begrundelse for indikator
FN-indikatoren beskriver tilstedeværelsen af en række fysiske faciliteter, der er nødvendige for at skabe
et godt og effektivt læringsmiljø. Den foreslåede indikator fokuserer på den faktiske brug af it i
undervisningen som et element i at skabe et effektivt læringsmiljø og dermed som et supplement til FN-
indikatoren.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andelen af lærere, der svarer
altid
eller
ofte
på nedenstående
spørgsmål:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Arbejder med kortere opgaver
Arbejder med længerevarende projekter
Skaber visuelle produkter eller videoer
Afleverer opgaver til bedømmelse
Indsamler data til projekt
Arbejder individuelt med undervisningsmateriale
Deler produkter med andre elever
Vurderer information fundet ved søgning
Behandlinger og analyserer data
Foretager undersøgelser eller feltarbejde
Kommunikerer med andre elever om projekter
Forklarer og diskuterer ideer med andre Elver
Reflekterer over egen læring og erfaringer
Planlægger aktiviteter i undervisningsforløb til sig selv
Indikatoren opgøres med afsæt i survey-baserede undersøgelser fra Danmarks institut for Pædagogik og
Uddannelse.
113
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0114.png
VORES MÅL
Baseline
Figur 53. Lærernes brug af it i undervisningen fordelt på formål (pct.)
0%
Arbejder med kortere opgaver
Arbejder med længerevarende…
20%
40%
60%
80%
100%
87%
81%
78%
78%
77%
72%
71%
60%
55%
47%
Skaber visuelle produkter eller videoer
Afleverer opgaver til bedømmelse
Indsamler data til projekt
Arbejder individuelt med…
Deler produkter med andre elever
Vurderer information fundet ved…
Behandlinger og analyserer data
Foretager undersøgelser eller…
Kommunikerer med andre elever om…
Forklarer og diskuterer ideer med…
Reflekterer over egen læring og…
Planlægger aktiviteter i…
31%
32%
47%
42%
Note.
Figuren viser andelen af lærere, der angiver ofte eller altid at anvende it i undervisningen, fordelt på formål. Opgørelsen er
baseret på survey-data fra 2018.
Kilde.
Danske elevers teknologiforståelse: Resultater fra ICILS-undersøgelsen 2018 (DPU Aarhus
Universitet).
114
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0115.png
VORES MÅL
Delmål 4.b.
Giv flere stipendiater til højere uddannelse i udviklingslandene
Indikator 4.b.i. Andel udviklingsbistand anvendt på uddannelse
Begrundelse for indikator
Delmålet omhandler støtte til uddannelse for personer i udviklingslandene. FN-indikatoren fokuserer på
udviklingsbistand målrettet stipendier specifikt. Den foreslåede indikator fungerer som supplement ved at
belyse det samlede beløb udviklingsbistand målrettet uddannelse i udviklingslandene.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andel af Danmarks samlede udviklingsbistand, der anvendes på
uddannelse.
Indikatoren opgøres med afsæt i data fra Danida.
Baseline
Afventer data.
115
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0116.png
VORES MÅL
Delmål 4.c.
Øg antallet af lærere i udviklingslandene
For delmål 4.b. er der ikke identificeret indikatorer til supplering af
FN’s globalt gældende indikator,
som
opfylder projektets metodiske kriterier.
116
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0117.png
VORES MÅL
5 Ligestilling mellem kønnene
MÅL 5
Ligestilling mellem kønnene
Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders
og pigers rettigheder og muligheder.
Ligestilling mellem kønnene i et globalt perspektiv
Verdensmål 5 handler om ligestilling mellem kønnene, og i FN-regi er dette især med fokus på at fremme
kvinder og pigers rettigheder og muligheder i samfundet, så de så vidt muligt ligestilles med drenge og
mænds rettigheder og muligheder.
Kønsbaseret diskrimination, vold og overgreb mindsker mulighedsrummer og dermed livskvaliteten for de
berørte
–
om de er kvinder eller piger, mænd eller drenge. Samtidigt implicerer diskrimination en række
funktionelle begrænsninger som fx manglende deltagelse i arbejdsmarkedet og involvering i barsel.
Delmålene under verdensmål 5 handler om eliminering af diskrimination af og overgreb mod kvinder og
piger samt om at fremme lige adgang mellem kønnene til uddannelse, arbejdsmarkedet,
beslutningsprocesser og ressourcer, hvor der på verdensplan fortsat er forholdsvis stor ulighed mellem
kønnene.
Verdensmål 5 er opdelt i ni delmål, hvis definitioner fremgår af tabel 9.
Tabel 9. Delmål under verdensmål 5
Delmål 5.1. Stop diskrimination af kvinder og piger
Alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt skal stoppes.
Delmål 5.2. Stop al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger
Alle former for vold mod alle kvinder og piger i de offentlige og private rum skal elimineres,
herunder menneskehandel og seksuel udnyttelse samt andre former for udnyttelse.
Delmål 5.3. Afskaf tvangsægteskaber og kvindelig omskæring
Alle skadelige skikke som børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt
kvindelig omskæring skal elimineres.
Delmål 5.4. Værdisæt ulønnet omsorgsarbejde, og del ansvaret i hjemmet
Ulønnet omsorg og arbejde i hjemmet skal anerkendes og værdsættes gennem tilgængelighed
af offentlige serviceydelser, infrastruktur og politikker for social beskyttelse samt ved at
fremme delt ansvar i hjemmet og familien, som det nationalt passende.
117
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0118.png
VORES MÅL
Delmål 5.5. Kvinder skal sikres fuld deltagelse i ledelse og beslutningsprocesser
Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer
i beslutningsprocesser inden for politik, økonomi og det offentlige liv.
Delmål 5.6. Giv alle adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
Der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive
rettigheder i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den Internationale Konference
om Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra
opfølgningskonferencerne.
Delmål 5.a. Giv kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer og ejerskab
Der skal gennemføres reformer for at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer
samt adgang til ejerskab og kontrol over jord og andre former for ejendom, finansielle
tjenester, arv og naturressourcer, i henhold til nationale love.
Delmål 5.b. Styrk kvinders rettigheder og muligheder gennem teknologi
Brugen af teknologi, som hjælpemiddel, især informations- og kommunikationsteknologi skal
øges, for at fremme kvinders rettigheder og muligheder.
Delmål 5.c. Vedtag lovgivning, der fremmer ligestilling mellem kønnene
Velfunderede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem
kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle niveauer, skal
vedtages og styrkes.
Ligestilling mellem kønnene i et dansk perspektiv
I Danmark er der tilstræbt formel ligestilling mellem kønnene i forhold til visse samfundsmæssigt
væsentlige forhold, fx formel adgang til uddannelse, formel mulighed for at søge jobs samt muligheden
for at planlægge graviditet.
Der kan imidlertid være langt fra formelle rettigheder til reel ligestilling. I uddannelsessektoren i
Danmark ses fx en tydelig tendens til overrepræsentation af mænd i professorstillinger, selvom der
egentligt optages flere kvinder ift. mænd på videregående uddannelser. I erhvervslivet ses lignende
tendens, hvor overrepræsentationen af mænd på bestyrelsesgangene er relativ høj. Samtidig findes der
uddannelser, hvor meget få kvinder henholdsvis mænd gennemfører. Alt sammen fører til både
ressource- og talentmangel.
Ligestilling mellem kønnene handler også om at give mænd samme rettigheder og muligheder som
kvinder indenfor en række centrale forhold som fx ret til barsel og mulighed for at passe på krop og
legeme både forebyggende og ifm. lægebesøg. Samtidig er ligestilling i et dansk perspektiv også at sikre
lige rettigheder og muligheder for minoritetsgrupper, herunder handikappede og minoritetskvinder.
Desuden kan nævnes kønsmotiveret vold og overgreb mod både kvinder og mænd. Vold og overgreb har
historisk vist sig svære at måle på
–
bl.a. fordi langt fra alle hændelser meldes til officielle myndigheder.
I denne kontekst giver manglende anmeldelse af vold også udfordringer ift. udformning af supplerende
indikatorer.
I en række af de foreslåede supplerende indikatorer indgår forslag om at opdele indikatoren på køn og
dermed etablere og underbygge viden om kønsmæssige forskelle. På den måde går ligestillingsagendaen
på tværs af en række af verdensmålene og delmålene. Eksempelvis opdeles frafald fra videregående
uddannelser på køn med henblik på at afdække, om der forekommer væsentlige forskelle mellem
kønnene. Samtidig opgøres en række indikatorer også på herkomst med samme formål. De foreslåede
118
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0119.png
VORES MÅL
indikatorer i dette kapitel er målrettet Verdensmål 5 direkte, og er foreslået som supplerende, relevant
måling af (mangel på) ligestilling i en dansk kontekst.
Nedenfor præsenteres en række fokusområder, som er blevet identificeret gennem projektets
inddragelsesaktiviteter. Fokusområderne er fordelt på verdensmålets syv delmål.
Delmål 5.1. Stop diskrimination af kvinder og piger
Delmålet handler om at stoppe alle former for diskrimination af kvinder og piger. FN-indikatoren for dette
delmål beskriver konkret, hvorvidt der findes retlige rammer til at fremme, håndhæve og overvåge
ligestilling og ikke-diskrimination på baggrund af køn.
Diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne har især handlet om en udvidelse af begrebet ligestilling fra de
retlige rammer til også at omfatte social, økonomisk og forvaltningsmæssig ligestilling. Herudover har
flere ønsket indikatorer, der fokuserer på diskrimination af øvrige befolkningsgrupper, herunder særligt
mænd og LGBTI+-personer, selvom dette konkret går udover delmålets formulering. Endelig har et
fokusområde været den faktiske forekomst af diskrimination i forskellige kontekster fremfor eksistensen
af et retligt rammeværk.
Delmål 5.2. Stop al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger
Delmålet handler om at stoppe alle former for vold mod kvinder og piger i både offentlige og private rum,
om menneskehandel samt om seksuel og andre former for udnyttelse. FN-indikatorerne beskriver konkret
andelen af kvinder og piger, der har oplevet fysisk, seksuel eller psykisk vold begået af enten en intim
partner, en tidligere intim partner eller af andre personer indenfor det seneste år.
Fokusområderne i diskussionerne vedrørende dette delmål har ligeledes drejet sig om forskellige former
for kønsbaseret vold, men også anmeldelser af vold, retsforfølgelse og straf
–
herunder vold mod mænd.
Det er fremhævet, at der netop ift. dette delmål sandsynligvis foreligger store skyggetal, som gør det
svært at give en valid måling på forekomsten af vold og udnyttelse, hvilket resulterer i at officielle tal vil
sandsynligvis være underestimerede. I forlængelse heraf er det i en dansk kontekst relevant at udbygge
forståelsen af vold, da vi i Danmark også betegner psykisk vold som værende kilde til overgreb.
Delmål 5.3. Afskaf tvangsægteskaber og kvindelig omskæring
Delmålet handler om skadelige skikke og traditioner, herunder især børneægteskaber, tvangsægteskaber
og omskæring af kvinder. FN-indikatorerne fokuserer på omfanget af yngre kvinder (20-24 år), der har
indgået ægteskab som mindreårige (hhv. før 15 år og før 18 år), samt forekomsten af omskæring af
kvinder.
Under inddragelsesaktiviteterne har social kontrol i forbindelse med valg af partner og ægteskab samt
kriminalitet forbundet med æreskrænkelser ligeledes været fokusområder.
Delmål 5.4. Værdisæt ulønnet omsorgsarbejde, og del ansvaret i hjemmet
Delmålet handler om at værdsætte og anerkende ulønnet omsorgsarbejde i hjemmet gennem forbedrede
strukturelle forhold og ved at fremme delt ansvar i hjemmet og familien. FN-indikatoren for dette delmål
opgør konkret den tidsmæssige fordeling af ulønnet omsorgsarbejde mellem mænd og kvinder i
husstanden.
Diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne har under dette delmål især omhandlet fordelingen af ansvaret
i omsorgsarbejde som ansvaret for børnepasning, barsel, forældremyndighed, skolesamarbejde og
sygemelding ved barns sygdom.
Delmål 5.5. Kvinder skal sikres fuld deltagelse i ledelse og beslutningsprocesser
Delmålet handler om at sikre kvinder lige muligheder for at indgå i lederskab på alle niveauer samt i
beslutningsprocesser indenfor politik, økonomi og det offentlige liv. FN-indikatorerne beskriver konkret
andelen af kvinder i henholdsvis politiske embeder og virksomhedsledelser.
119
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0120.png
VORES MÅL
I inddragelsesaktiviteterne har FN-indikatorerne været suppleret af diskussioner vedrørende
kønsbalancen i alt fra domstole over foreningslivet til i forskning. Hertil kommer kønsfordelingen i
ledelsesområder foruden dem, som ligger i FN-indikatorerne samt en bredere diskussion om
karriereprogression blandt kvinder kontra mænd.
Delmål 5.6. Giv alle adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
Delmålet handler om adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og om reproduktive rettigheder.
FN-indikatorerne har under dette delmål fokuseret på henholdsvis andelen af kvinder, der træffer egne
informerede valg om seksuelle forhold og lignende, samt antallet af lande med love og bestemmelser, der
garanterer fuld og lige adgang for kvinder og mænd til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser,
oplysning og uddannelse.
Diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne under dette delmål har især omhandlet uddannelse af børn og
unge i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Her har der primært været fokus på undervisning i
folkeskolen, herunder hvor højt undervisningen i emnerne prioriteres og kvaliteten af denne
undervisning.
Delmål 5.a. Giv kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer og ejerskab
Delmålet handler om at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer og materielt ejerskab. FN-
indikatorerne fokuserer på: 1a) andel af den samlede landbefolkning med ejerskab af eller sikre
rettigheder til landbrugsjord, opdelt efter køn, og 1b) andel af kvinder blandt ejere eller
rettighedsindehavere af landbrugsjord, opdelt efter type af besiddelsesform, samt 2) andel af lande, hvor
de retlige rammer (herunder sædvaneret) garanterer kvinders lige rettigheder til jordejerskab og/eller
kontrol over jordbesiddelser.
I en dansk kontekst har diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne især haft fokus på gennemsnitlig løn
og pensionsopsparing for kønnene, kønsbalancer i forhold til stillingsbetegnelser, brancher, bestyrelser og
direktioner mv. Herudover har der særligt været fokus på akkumuleret indkomst over tid opgjort på køn.
Delmål 5.b. Styrk kvinders rettigheder og muligheder gennem teknologi
Delmålet handler om at øge brugen af teknologi som middel til at fremme kvinders rettigheder og
muligheder. FN-indikatoren måler på andelen af enkeltpersoner, som ejer en mobiltelefon, fordelt på køn.
Diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne under dette delmål har især omhandlet den dimension af
delmålet, der omhandler fremme af kvinders muligheder gennem teknologiske landvindinger med særligt
fokus på kvinders teknologiske færdigheder kontra mænds teknologiske færdigheder.
Delmål 5.c. Vedtag lovgivning, der fremmer ligestilling mellem kønnene
Delmålet handler om at vedtage og styrke lovgivning, der fremmer ligestilling mellem kønnene og styrker
kvinders og pigers rettigheder og muligheder. FN-indikatoren måler på andelen af lande med systemer til
at registrere og offentliggøre bevillinger til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders
rettigheder og muligheder.
Diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne har først og fremmest fokuseret på ulighed i forvaltningen af
eksisterende love. Derudover har fokus primært været på at belyse, om ny dansk lovgivning eller
lovforslag fremmer ligestilling mellem kønnene. Her er fokus således fremadskuende og belyser, hvorvidt
ligestilling indtænkes i dansk lovgivning.
Supplerende indikatorer til verdensmål 5
Med afsæt i delmålenes danske fokusområder foreslås nedenstående liste over supplerende indikatorer
under verdensmål 5.
120
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0121.png
VORES MÅL
Tabel 10. Liste over foreslåede supplerende indikatorer under verdensmål 5
Delmål
5.1. Stop diskrimination af
kvinder og piger
Supplerende indikator
5.1.i. Antal sager med medhold i Ligebehandlingsnævnet
5.2.i. Antal ophold på krisecentre
5.2. Stop al vold og
udnyttelse rettet mod
kvinder og piger
5.2.ii. Andel personer, der har oplevet seksuel chikane, fysisk vold eller trusler på
arbejdspladsen
5.2.iii. Antal anmeldte og domme for vold mod privatperson
5.2.iv. Antal anmeldte og domme for seksuelle forbrydelser
5.3. Afskaf
tvangsægteskaber og
kvindelig omskæring
5.4. Værdisæt ulønnet
omsorgsarbejde, og del
ansvaret i hjemmet
5.3.i. Holdning til social kontrol i forbindelse med ægteskab
5.4.1. Fordeling af forældremyndighed
5.4.ii. Fordeling af barselsorlov
5.4.iii. Fordeling af fravær ved barns sygdom
5.5. Kvinder skal sikres fuld
deltagelse i ledelse og
5.5.i. Kønsfordeling i ledelse
beslutningsprocesser
5.6. Giv alle adgang til
seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder
5.a. Giv kvinder lige
rettigheder til økonomiske
ressourcer og ejerskab
5.b. Styrk kvinders
rettigheder og muligheder
gennem teknologi
5.c. Vedtag lovgivning, der
fremmer ligestilling mellem
kønnene
5.6.i. Andel elever, der er tilmeldt Uge Sex
5.a.i. Akkumuleret indkomst
5.a.ii. Pensionsopsparing
5.a.iii Andel selvstændigt beskæftigede
5.b.i. Kønsfordeling efter teknologiske færdigheder
5.c.i. Ligestillingsvurdering af lovforslag
121
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0122.png
VORES MÅL
Delmål 5.1.
Stop diskrimination af kvinder og piger
Indikator 5.1.i. Antal sager med medhold i Ligebehandlingsnævnet
Siden 2015 er der først sket en stigning, og senere et fald, i antallet af sager vedr.
overtrædelse af Ligebehandlingsloven i forhold til køn, som i Ligebehandlingsnævnet fik
medhold.
Begrundelse for indikator
FN-indikatoren vedrører forekomsten af retlige rammer til at håndhæve ikke-diskrimination. Den
foreslåede supplerende indikator ser på anvendelse af disse retlige rammer i forbindelse med direkte og
indirekte forskelsbehandling samt chikane.
Den foreslåede supplerende indikator baserer på afgørelser med medhold i Ligebehandlingsnævnet.
Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn oprettet i 2009, der træffer afgørelse i sager om
forskelsbehandling, herunder i forhold til køn.
Operationalisering
Antal sager vedrørende overtrædelse af ligebehandlingsloven i forhold til køn, som ender i medhold ved
Ligebehandlingsnævnet.
Den supplerende indikator opgøres på baggrund af data fra Ankestyrelsen.
Baseline
Figur 54. Sager med medhold vedr. overtrædelse af Ligebehandlingsloven i forhold til køn (antal)
80
70
60
50
41
31
41
29
68
40
30
20
10
0
2015
Ligebehandlingsnævnet)
2016
2017
2018
2019
Note.
Figuren viser antal sager med medhold vedr. overtrædelse af Ligebehandlingsloven i forhold til køn (behandles i
122
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0123.png
VORES MÅL
Delmål 5.2.
Stop al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger
Indikator 5.2.i. Antal ophold på krisecentre
Flest ophold på krisecentre varer mellem 31-119 døgn. Der er registreret over 2.400 unikke
ophold i 2018, hvilket er over 400 mere end i 2017.
Begrundelse for indikator
Kvindekrisecentre er et midlertidigt opholdstilbud til volds- og kriseramte kvinder og eventuelle børn, der
har akut brug for beskyttelse, omsorg og støtte. Antallet af ophold er derfor et bud på en indikator for
antallet af kvinder, der oplever vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og
samlivsforhold. Det er imidlertid et væsentligt opmærksomhedspunkt at langt fra alle volds- og
kriseramte kvinder er i kontakt med krisecentrene og desuden at brugen af krisecentrene påviseligt er
påvirket bl.a. af kvindernes kendskab og tilgængelighed til centrene. Indikatoren foreslås imidlertid
fortsat som en måling over hvor mange kvinder (og børn) som er volds- og kriseramte.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som antal ophold påbegyndt på et kvindekrisecenter.
Den supplerende indikator kan opgøres på herkomst samt opholdets længde og opgøres på baggrund af
registerdata fra Danmarks Statistik.
123
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0124.png
VORES MÅL
Baseline
Figur 55 Antal ophold på danske krisecentre i 2017, opgjort på opholdslængde og herkomst
Hele året
120-364 døgn
31-119 døgn
6-30 døgn
2-5 døgn
1 døgn
0
50
100
150
200
250
300
350
400
Uoplyst herkomst
Indvandrere og efterkommere
Personer med dansk oprindelse
Figur 56 Antal ophold på danske krisecentre i 2018, opgjort på opholdslængde og herkomst
Hele året
120-364 døgn
31-119 døgn
6-30 døgn
2-5 døgn
1 døgn
0
50
100
150
200
250
300
350
400
Uoplyst herkomst
Indvandrere og efterkommere
Personer med dansk oprindelse
Note.
I figurerne vises antallet af ophold på danske krisecentre, som startede i løbet af kalenderåret. Ophold med børn er inkluderet i
opgørelsen.
Kilde.
Danmarks Statistik.
124
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0125.png
VORES MÅL
Indikator 5.2.ii. Andel personer, der har oplevet seksuel chikane, trusler eller
fysisk vold på arbejdspladsen
Gennemsnitligt oplever kvinder oftere seksuel chikane, trusler og fysisk vold mens de er på
arbejde i forhold til mænd.
Begrundelse for indikator
I en dansk kontekst er der fokus på arbejdsmiljø herunder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Et godt arbejdsmiljø må som minimum udelukke seksuel chikane, vold eller trusler som fysisk og psykisk
belastende faktorer for at indgå på arbejdspladsen. Denne indikator foreslås under delmålet, fordi
arbejdet/studiet for mange er en omfattende del af deres dagligdag, hvorfor vold og overgreb
–
fysiske
som psykologiske
–
her kan have vidtrækkende trivselsmæssige konsekvenser.
Operationalisering
Andel personer, der har oplevet henholdsvis seksuel chikane, fysisk vold og trusler på arbejdspladsen.
Indikatoren opgøres på køn, aldersinterval og branche.
Baseline
Figur 57 Andel, som angiver at have oplevet seksuel chikane på arbejdspladsen (procent)
12%
10%
8%
6,0%
6%
4,8%
5,1%
5,5%
4%
2%
0%
2012
2014
Kvinder
2016
Mænd
2018
1,0%
1,2%
1,6%
1,8%
125
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0126.png
VORES MÅL
Figur 58 Andel, som angiver at have oplevet trusler på arbejdspladsen (procent)
12%
10%
8%
6,1%
6%
4%
2%
0%
2012
2014
Kvinder
2016
Mænd
2018
5,9%
11,1%
11,1%
11,3%
11,0%
6,4%
5,9%
Figur 59 Andel, som angiver at have oplevet fysisk vold på arbejdspladsen (procent)
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2012
2014
Kvinder
Data vedr. aldersintervaller og brancher afventes.
Note.
I figurerne vises andelen som angiver at have oplevet henholdsvis seksuel chikane, trusler eller fysisk vold på arbejdspladsen.
[spørgsmålsformuleringer udestår].
Kilde.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
7,9%
8,5%
8,6%
8,5%
3,1%
3,3%
3,4%
3,4%
2016
Mænd
2018
126
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0127.png
VORES MÅL
Indikator 5.2.iii. Antal anmeldte og domme for vold mod privatperson
Begrundelse for indikator
FN-indikatoren vedrører andelen af kvinder og piger, der oplever forskellige former for vold. Denne
foreslåede supplerende indikator fokuserer på faktiske antal af voldsanmeldelser og voldsdømte, hvor
offeret var en privatperson. Indikatoren er inkluderet, da forskellen mellem forekomsten af vold,
anmeldelsen af vold og domsfældelse for vold vurderes interessant.
Operationalisering
Antal anmeldelser om vold mod privatperson. Opgøres for anmelderens køn og alder.
Antal domme om vold mod privatpersoner. Den supplerende indikator opgøres på køn, alder på den
voldsdømte - samt gerningskode.
Vold mod privatperson opgøres gerningskoderne simpel vold, alvorligere vold og særlig alvorlig vold.
Den supplerende indikator opgøres på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Afventer data.
5.2.iv. Antal anmeldte og domme for seksuelle forbrydelser
Begrundelse for indikator
Denne indikator måler på antallet af anmeldte og dømte seksuelle forbrydelser. Indikatoren er inkluderet
da der er bred anerkendelse af, at der foreligger uhensigtsmæssigt stor diskrepans imellem den faktiske
forekomst af seksuelle forbrydelser (hvad FN-indikatoren bl.a. måler), anmeldelsen af dem og slutteligt
domsfældelse pba. dem.
Operationalisering
Antal anmeldte seksuelle forbrydelser. Indikatoren opgøres på køn og aldersinterval på anmelderen.
Antal dømte seksuelle forbrydelser. Indikator opgøres på køn og aldersinterval på den dømte.
Baseline
Afventer data.
127
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0128.png
VORES MÅL
Delmål 5.3.
Afskaf tvangsægteskaber og kvindelig omskæring
Indikator 5.3.i. Holdning til social kontrol i forbindelse med ægteskab
Begrundelse for indikator
FN-indikatoren for dette delmål fokuserer på børneægteskaber og omskæring af kvinder. Den foreslåede
supplerende indikator er bredere, da den fokuserer på holdninger til social kontrol ved valg af ægtefælle
for alle aldersgrupper.
Operationalisering
Andel personer, der erklærer sig henholdsvis "helt enig" og "delvis enig" i følgende udsagn: "Piger skal
kun gifte sig med en mand, som familien accepterer".
Indikatoren opgøres på baggrund af de forskellige besvarelser og opgøres på herkomst (dansk
oprindelse, indvandrer eller efterkommer).
Opgørelsen baseres på Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige medborgerskabsundersøgelse.
Indvandrere indgår først i undersøgelsen efter minimum tre års ophold i Danmark.
Baseline
Afventer data.
128
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0129.png
VORES MÅL
Delmål 5.4.
Værdisæt ulønnet omsorgsarbejde, og del ansvaret i hjemmet
Indikator 5.4.i. Fordeling af forældremyndighed
Begrundelse for indikator
Delmålet omhandler anerkendelse af ulønnet omsorgsarbejde i hjemmet. En væsentlig andel af dette
omfatter omsorg for børn, hvor der især ved skilsmisser og i forbindelse med fordeling af
forældremyndighed kan opstå en ulige fordeling af ansvaret.
Operationalisering
Andel børn af forældre, som er skilte, hvor forældrene henholdsvis 1) deler forældremyndighed, 2) hvor
moderen har forældremyndighed og 3) hvor faren har forældremyndighed.
Indikatoren opgøres kun for børn, hvis forældre begge lever.
Indikatoren opgøres på barnets alder.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Afventer data.
129
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0130.png
VORES MÅL
Indikator 5.4.ii. Fordeling af barselsorlov
Begrundelse for indikator
Fordelingen af barselsorlov er en indikator for fordelingen af omsorgsarbejde i hjemmet i løbet af barslen.
Samtidig betragtes fordelingen af barselsorlov som en faktor, der har betydning for forældres muligheder
for deltagelse i arbejdslivet og karriereprogression samt i sidste ende deres livsindkomst.
Operationalisering
Gennemsnitligt antal dages barselsorlov afholdt af faren og moren eller medfaren og medmoren.
Opgørelsen inkluderer kun forældrepar, hvor begge har ret til udbetaling af barselsdagpenge.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Figur 60 Dage med udbetaling af barselsdagpenge for henholdsvis mor og far, gennemsnit
2015
30
298
2014
29
296
2013
0
29
50
100
150
200
250
297
300
Far - barselsdagpengedage i gennemsnit
Mor - barselsdagpengedage i gennemsnit
Note.
Figuren viser hvor mange dage der gennemsnitligt er modtaget barselsdagpenge for henholdsvis mor og far (kun
barselsdagpengeberettigede).
Kilde.
Danmarks Statistik.
130
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0131.png
VORES MÅL
Indikator 5.4.iii. Fordeling af fravær ved barns sygdom
Kvinder har gennemsnitligt mere fravær ved barns sygdom relativt til mænd. Forskellen
mellem kvinder og mænd er størst ved de midterste indkomstgrupper.
Begrundelse for indikator
Ligesom i forhold til fordelingen af barselsorlov, er fordelingen af fravær ved barns sygdom en indikator
for fordelingen af omsorgsarbejdet i hjemmet. Foruden den direkte konsekvens af at tage fri ifm. barnets
sygedag, skal påregnes de langsigtede konsekvenser af at være mere fraværende på arbejdsmarkedet.
Operationalisering
Gennemsnitlige fraværsdage (fraværsdagsværk), opgjort per fuldtidsansat, ved barns sygdom. Opgøres
på køn og indkomstintervaller.
Baseline
Figur 61 Gennemsnitlig fraværsdage i forbindelse med barn syg, kvinder og mænd, 2015
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
Mænd
Kvinder
131
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0132.png
VORES MÅL
Figur 62 Gennemsnitlig fraværsdage i forbindelse med barn syg, kvinder og mænd, 2016
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
Mænd
Kvinder
132
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0133.png
VORES MÅL
Figur 63 Gennemsnitlig fraværsdage i forbindelse med barn syg, kvinder og mænd, 2017
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
Mænd
Kvinder
Figur 64 Gennemsnitlig fraværsdage i forbindelse med barn syg, kvinder og mænd, 2018
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
Mænd
Kvinder
Note.
Figurerne viser det gennemsnitlige antal fraværsdage (fraværsdagsværk) per fuldtidsansat kvinde og mand.
Kilde.
Danmarks
Statistik.
133
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0134.png
VORES MÅL
Delmål 5.5.
Kvinder skal sikres fuld deltagelse i ledelse og
beslutningsprocesser
Indikator 5.5.i. Kønsfordeling i ledelse (områdeinddelt)
Begrundelse for indikator
Delmålet omhandler kvinders deltagelse i ledelse og beslutningsprocesser. FN-indikatorerne fokuserer på
parlamentarikere på nationalt, regionalt og kommunalt niveau, samt på andelen af kvinder i
virksomhedsledelse. Den foreslåede indikator supplerer dette ved at belyse kønsfordelingen i
lederstillinger i relevante arenaer.
Operationalisering
Andel mænd og kvinder i lederstillinger, herunder:
•
•
•
•
•
•
•
Virksomheder: lederstilling (opgjort efter DISCO-08-koden ledelsesarbejde og fordelt på
henholdsvis privat og offentlig sektor)
Bestyrelser: medlem af bestyrelse eller direktion (opgjort på virksomhedsstørrelse målt som antal
ansatte)
Dommere: dommerfuldmægtige ved byretterne, landsretterne, retsformænd eller Højesteret
Forvaltning: kommunaldirektører og departementschefer
Politik/regering: valgte eller opstillede kandidater (Europa-Parlamentet, Folketinget, regionsråd
eller kommunebestyrelser)
Forskning: professor, lektor, adjunkt eller ph.d. (samlet og opdelt på videnskabelige
hovedområder)
Medier: chefredaktører (ved alle medier, der modtager mediestøtte).
Indikatoren opgøres med afsæt i en kombination af registerdata fra Danmarks Statistik samt data fra
borger.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Slots- og Kulturstyrelsen.
Baseline
Afventer data.
134
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0135.png
VORES MÅL
Delmål 5.6.
Giv alle adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder
Indikator 5.6.i. Andel elever, der er tilmeldt Uge Sex
Begrundelse for indikator
Delmålet omhandler adgang til seksuel og reproduktiv sundhed samt reproduktive rettigheder, herunder
også i forhold til oplysning og uddannelse.
Seksualundervisning i grundskolen er en kilde til oplysning for børn og unge. Den foreslåede supplerende
indikator fokuserer på tilmeldinger til temaforløbet Uge Sex, som er foreningen Sex & Samfunds
undervisningskampagne. Kampagnen består af en række materialer og varierende forløb af forskellige
længder, der er baseret på kompetence- og læringsmålene fra sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab, som er et obligatorisk emne under Børne og Undervisningsministeriet.
Indikatoren er en proxy for skolernes prioritering af emnet i undervisningen.
Operationalisering
Andel folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex (Sex & Samfunds nationale kampagne med
undervisningsmaterialer, der er bygget op omkring fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab).
Indikatoren opgøres på klassetrin (0.-3., 4.-6. og 7.-9. klasse).
Indikatoren opgøres med afsæt i indberetninger fra Sex & Samfund.
Baseline
Afventer data.
135
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0136.png
VORES MÅL
Delmål 5.a.
Giv kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer og
ejerskab
Indikator 5.a.i. Akkumuleret indkomst
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om kvinders muligheder for adgang til økonomiske ressourcer, ejerskab, finansielle
tjenester mv. Det er et bredt formuleret delmål med flere elementer. Den foreslåede indikator ser derfor
på akkumuleret disponibel indkomst over et helt arbejdsliv som et udtryk for forskellen i tilgængelige
økonomiske ressourcer for henholdsvis mænd og kvinder.
Operationalisering
Samlet indkomst tjent over en periode på 38 år fraregnet skatter mv. Indikatoren opgøres på køn og
udvalgte stillingsbetegnelser.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Afventer data.
Indikator 5.a.ii. Pensionsopsparing
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om kvinders muligheder for adgang til økonomiske ressourcer, ejerskab, finansielle
tjenester mv. Den foreslåede indikator afdækker den aktuelle pensionsopsparing for kvinder henholdsvis
mænd samt desuden forskellige herkomstgrupper. Pension er en vigtig indikator for et individs
økonomiske ressourcer, fordi pensionsformuen er bestemmende for de ressourcemæssige frihedsgrader,
som et individ har, i sit livs efterår.
Operationalisering
Gennemsnitlig samlet pensionsopsparing inklusiv evt. Folke- og Tjenestemandspension for
befolkningsgrupper. Indikatoren opgøres på køn og herkomst.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Afventer data.
136
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0137.png
VORES MÅL
Indikator 5.a.iii. Andel beskæftiget som selvstændig
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om kvinders muligheder for adgang til økonomiske ressourcer, ejerskab, finansielle
tjenester mv. Et individs primære beskæftigelse hænger ofte både med faktisk indkomst, men også de
muligheder og den potentielle fremtidige indkomst, som en karriere inden for området indbefatter. Derfor
er det interessant at opgøre andelen, som er selvstændige, ud af den samlede arbejdsstyrke af
henholdsvis mænd og kvinder. Indikatoren afdækker eventuelle kønsmæssige forskelle i
beskæftigelsestype.
Operationalisering
Indikatoren er operationaliseret som andelen af de arbejdsmarkedsaktive, som er selvstændigt
beskæftigede. Opgjort på køn.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Afventer data.
137
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0138.png
VORES MÅL
Delmål 5.b.
Styrk kvinders rettigheder og muligheder gennem teknologi
Indikator 5.b.i. Kønsfordeling efter teknologiske færdigheder
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om at styrke kvinders rettigheder og muligheder gennem teknologiske landvinidnger.
Her foreslås en supplerende indikator, der afdækker dimensionen af delmålet vedrørende muligheder og
belyser, om kvinder har de samme teknologiske kvalifikationer som mænd. Indikatoren er relevant, fordi
den belyser eventuelle skævvridninger i kvalifikationer indenfor teknologi på baggrund af køn.
Operationalisering
Andel af mænd og kvinder med faglige kvalifikationer indenfor informations- og kommunikationsteknologi
opdelt efter kvalifikationstype.
Indikatoren opgøres med afsæt i registerdata fra Danmarks Statistik.
Baseline
Afventer data.
138
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0139.png
VORES MÅL
Delmål 5.c.
Vedtag lovgivning, der fremmer ligestilling mellem kønnene
Indikator 5.c.i. Ligestillingsvurdering af lovforslag
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om at fremme lovgivning, der adresserer og fremmer ligestilling mellem kønnene. Den
foreslåede indikator belyser, hvor mange lovforslag der ligestillingsvurderes, dvs. hvor der igangsættes
en proces for at sikre, at lovforslaget fremmer ligestilling mellem kønnene. Indikatoren er relevant, fordi
den belyser, hvorvidt ligestilling indtænkes i danske lovforslag.
Operationalisering
Indikatoren opgøres som andelen af lovforslag, der 1) relevanstestes og 2) ligestillingsvurderes, af det
totale antal fremsatte lovforslag per år. Indikatoren kan opgøres efter ministerieressortområde.
Data indhentes fra ministerier.
Baseline
Afventer data.
139
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0140.png
VORES MÅL
16
Fred, retfærdighed og
stærke institutioner
MÅL 16
FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE
INSTITUTIONER
Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund, give
alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive,
ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.
Fred, retfærdighed og stærke institutioner i et globalt perspektiv
Verdensmål 16 handler om at skabe fredelige og inkluderende samfund, hvorfor det selvfølgelig også
handler om at reducere alle former for vold, blandt andet vold i forbindelse med organiseret kriminalitet
og terrorisme, men også vold i hjemmet og vold rettet mod børn. Ulovlige penge- og våbenstrømme skal
også stoppes, og så skal der skabes fred, for uden fred kan der ikke skabes bæredygtig udvikling.
Samtidig er retfærdighed et helt centralt nøgleord i verdensmål 16. Alle mennesker i alle lande skal
behandles retfærdigt, herunder skal der fokus på individets retssikkerhed, på betydelig nedbringelse af
korruption blandt politikere, politi og dommere og på betydelig nedbringelse af diskrimination i love og
politikker.
Endelig handler målet om at skabe effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner både globalt og
lokalt. I den forbindelse skal borgerne inddrages og have mulighed for at deltage i samfundets
beslutninger på alle samfundsniveauer.
Verdensmålet er opdelt i 12 delmål, hvis definitioner fremgår af tabel 11.
Tabel 11. Delmål under verdensmål 16
Delmål 16.1. Reducér vold overalt
Alle former for vold og voldsrelaterede dødsfald skal reduceres væsentligt overalt.
Delmål 16.2. Stop mishandling, udnyttelse, menneskehandel og vold mod børn
Mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn skal
stoppes.
Delmål 16.3. Styrk retssikkerheden, og giv alle adgang til retfærdig rettergang
Retssikkerheden skal fremmes på nationalt og internationalt niveau, og der skal sikres lige
adgang til en retfærdig rettergang for alle.
140
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0141.png
VORES MÅL
Delmål 16.4. Bekæmp organiseret kriminalitet og ulovlige strømme af penge og
våben
Inden 2030 skal ulovlige penge- og våbenstrømme reduceres væsentligt, og indsatsen for
inddrivelse og tilbagelevering af stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for organiseret
kriminalitet skal styrkes.
Delmål 16.5. Nedbring korruption og bestikkelse betydeligt
Alle former for korruption og bestikkelse skal nedbringes betydeligt.
Delmål 16.6. Skab effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner
Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer.
Delmål 16.7. Garantér at alle beslutninger tages på en inkluderende og repræsentativ
måde
Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative
beslutningsprocesser på alle niveauer.
Delmål 16.8. Styrk udviklingslandenes deltagelse i mellemstatslige institutioner
Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og styrkes.
Delmål 16.9. Giv alle fødselsattest og retlig identitet
Inden 2030 skal der gives retlig identitet til alle, herunder fødselsregistrering.
Delmål 16.10. Beskyt grundlæggende frihedsrettigheder og giv aktindsigt
Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale
frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler.
Delmål 16.a. Forebyg og bekæmp vold, terrorisme og kriminalitet
Relevante nationale institutioner skal styrkes, blandt andet gennem internationalt samarbejde,
for at opbygge kapacitet på alle niveauer og i særdeleshed i udviklingslandene for at forhindre
vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.
Delmål 16.b. Udbred og håndhæv ikke-diskriminerende love og politikker
Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og
håndhæves.
Fred, retfærdighed og stærke institutioner i et dansk perspektiv
Danmark er i et internationalt perspektiv et fredeligt og demokratisk samfund præget af tillid og
begrænset korruption. Der er dog stadig sorte pletter på glansbilledet, og derfor er verdensmål 16 også
relevant i en dansk kontekst.
Nedenfor præsenteres en række fokusområder, som er blevet identificeret igennem projektets
inddragelsesaktiviteter. Områderne er fordelt på verdensmålets 12 delmål.
141
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0142.png
VORES MÅL
Delmål 16.1: Reducér vold overalt
Delmålet handler om at reducere alle former for vold og voldsrelaterede dødsfald. Diskussionerne i
inddragelsesaktiviteterne har særligt haft fokus på at nuancere det eksisterende fokus på vold, så der
lægges mere vægt på 1) voldstype fx fysisk, psykisk og seksuel vold, 2) hvem der begås vold imod, 3)
om den voldsdømte er tilbøjelig til at begå ny voldskriminalitet og 4) behandling af voldsudsatte.
Delmål 16.2: Stop mishandling, udnyttelse, menneskehandel og vold mod børn
Delmålet handler om at stoppe mishandling, udnyttelse, menneskehandel og alle former for vold og
tortur mod børn. I en dansk kontekst har interessentlandskabet særligt haft fokus på den dimension af
delmålet, som har fokus på vold mod børn. Her suppleres der med fokusområder, der omhandler
udviklingen i 1) underretninger, 2) frihedsberøvelser, 3) digitale krænkelser mod børn og ung, 4)
anbringelser og tvangsfjernelser og 5) overgreb mod børn. Herudover har der også været fokus på
udviklingen i unge i fængsler og arresthuse.
Delmål 16.3: Styrk retssikkerheden, og giv alle adgang til retfærdig rettergang
Delmålet har fokus på at fremme retssikkerheden på nationalt og internationalt niveau, og på at der skal
sikres lige adgang til en retfærdig rettergang for alle. Diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne har
under dette delmål særligt haft fokus på 1) den processuelle retssikkerhed i det danske retssystem og 2)
forskellige varianter af målepunkter for adgang til en retfærdig rettergang for alle, for eksempel opgjort
som antal sager mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, antal
langtidsvaretægtsfængslinger, antal personer på tålt ophold og antal frihedsberøvede afviste
asylansøgere.
Delmål 16.4: Bekæmp organiseret kriminalitet og ulovlige strømme af penge og våben
Delmålet har fokus på at reducere ulovlige penge- og våbenstrømme og på at bekæmpe organiseret
kriminalitet. I en dansk kontekst har der særligt været fokus på dimensionen omhandlende ulovlige
pengestrømme og bekæmpelse heraf. Herudover har der også været fokus på udviklingen i organiseret
kriminalitet, herunder bandekriminalitet. Endelig har der været fokus på brugen af skattely og
skattesvindel i Danmark.
Delmål 16.5: Nedbring korruption og bestikkelse betydeligt
Delmålet har fokus på at reducere alle former for korruption og bestikkelse. FN-indikatorerne under dette
delmål fokuserer primært på den dimension, der omhandler bestikkelse. I projektets
inddragelsesaktiviteter har fokus særligt været på at
supplere FN’s eksisterende indikatorer
med et
bredere fokus på korruption i en dansk kontekst.
Delmål 16.6: Skab effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner
Delmålet har fokus på at udvikle effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer.
FN’s eksisterende indikatorer måler
på 1) de primære statsudgifter, som andel af det godkendte
statsbudget og 2) befolkningens tilfredshed med oplevelsen af offentlige tjenesteydelser. Diskussionerne i
inddragelsesaktiviteterne supplerer FN’s eksisterende fokus ved
at belyse befolkningens tillid til danske
offentlige institutioner og politikere generelt. Herudover har der været fokus på gennemsigtigheden i
politiske beslutningsprocesser. Endelig har der været fokus på myndighedernes varetagelse af deres
kontrol og tilsynsopgave.
Delmål 16.7: Garantér at alle beslutninger tages på en inkluderende og repræsentativ måde
Delmålet handler om sikre lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative
beslutningsprocesser på alle niveauer. De to eksisterende FN-indikatorer måler konkret på andelen af
befolkningen, som mener, at beslutningsprocesser er inkluderende og lydhøre, og på fordelingen af
offentlige stillinger opdelt efter køn, alder og befolkningsgruppe.
I en dansk kontekst supplerer debatterne med fokus på 1) faktisk borgerdeltagelse i form af
stemmeprocent til kommunal-, regional- og folketingsvalg, 2) borgerens mulighed for inklusion gennem
høring af lovforslag og høringsperiodens varighed og 3) borgerens mulighed for at afgive klager til
142
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0143.png
VORES MÅL
klagenævn. Endelig har der været fokus på at alle grupper i samfundet skal høres, inkluderes og deltage i
beslutningsprocesser.
Delmål 16.8: Styrk udviklingslandenes deltagelse i mellemstatslige institutioner
Delmålet handler om at styrke udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner.
FN’s
eksisterende indikator måler på andelen af medlemmer fra udviklingslande og deres stemmerettigheder i
internationale organisationer.
I en dansk kontekst bekræfter diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne delmålets fokus på at bidrage til
at udviklingslande deltager på lige fod i internationalt samarbejde med udviklede lande.
Delmål 16.9: Giv alle fødselsattest og retlig identitet
Delmålet handler om at give retlig identitet til alle,
herunder fødselsregistrering. FN’s eksisterende
indikator måler konkret på andelen af børn under 5 år, hvor fødslen er registreret af en civil myndighed.
I en dansk kontekst suppleres FN’s eksisterende indikator med et fokus på
personer, der lever i Danmark
uden retlig identitet.
Delmål 16.10: Beskyt grundlæggende frihedsrettigheder og giv aktindsigt
Delmålet handler om at sikre offentlig adgang til information og beskytte fundamentale frihedsrettigheder
i henhold til international lovgivning og internationale aftaler. Diskussionerne i inddragelsesaktiviteterne
har særligt fokuseret på at nuancere det eksisterende fokus på offentlig adgang til information og
berøvelse af fundamentale frihedsrettigheder. Konkret har debatterne belyst områder som 1) aktindsigt,
2) lovgivning der begrænser ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed, 3) online og offline chikane af
mediefolk, menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsrepræsentanter og 4) magtanvendelser i
kriminalforsorgen.
Delmål 16.a: Forebyg og bekæmp vold, terrorisme og kriminalitet
Delmålet handler om at styrke nationale og i særdeleshed udviklingslandenes institutioner, forhindre vold
og bekæmpe terrorisme og kriminalitet gennem internationalt samarbejde om
kapacitetsopbygning. FN’s
eksisterende indikator måler konkret på tilstedeværelsen af uafhængige nationale
menneskerettighedsinstitutioner, der opfylder Paris-principperne.
I en dansk kontekst supplerer debatterne med et fokus på Danmarks bidrag til kapacitetsopbygning i
udviklingslandene samt terrorbekæmpelse.
Delmål 16.a: Udbred og håndhæv ikke-diskriminerende love og politikker
Delmålet handler om at fremme ikke-diskriminerende love og politikker. Diskussionerne i
inddragelsesaktiviteterne har særligt fokuseret på at nuancere det eksisterende fokus på diskrimination
af bestemte typer i befolkningen, herunder handicappede og personer med anden etnisk oprindelse end
dansk. Herudover har der været fokus på hadforbrydelser samt domme efter racismeparagraffen.
Supplerende indikatorer til verdensmål 16
Med afsæt i delmålenes danske fokusområder foreslås nedenstående liste over supplerende indikatorer
under verdensmål 16.
Tabel 12. Liste over foreslåede supplerende indikatorer under verdensmål 16
Delmål
Supplerende indikator
16.1: Reducér vold overalt
16.1.i. Antal anmeldte og domme for voldsforbrydelser
143
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0144.png
VORES MÅL
16.1.ii. Tilbagefald til ny voldskriminalitet for fængselsdømte
16.2.i. Antal underretninger om børn og unge
16.2: Stop mishandling,
16.2.ii. Frihedsberøvede børn og unge
udnyttelse, menneskehandel
og vold mod børn
16.2.iii. Andel blandt børn og unge, der har oplevet digitale sexkrænkelser
16.3: Styrk retssikkerheden,
16.3.i. Gennemsnitlig ventetid i retssystemet
og giv alle adgang til
retfærdig rettergang
16.3.ii. Antal langvarige varetægtsfængslinger
16.4: Bekæmp organiseret
kriminalitet og ulovlige
16.4.i. Antal indberetninger om hvidvask
strømme af penge og våben
16.5: Nedbring korruption
og bestikkelse betydeligt
16.5.i. Indeks for oplevet korruption
16.6: Skab effektive,
ansvarlige og gennemsigtige
16.6.i. Andel blandt voksne, der har tillid til danske institutioner
institutioner
16.7: Garantér at alle
beslutninger tages på en
inkluderende og
repræsentativ måde
16.7.i. Stemmeprocent til folketings-, regions- og kommunalvalg
16.7.ii. Andel lovforslag, der høres offentligt samt længden af høringen
16.8: Styrk
udviklingslandenes
N/A
deltagelse i mellemstatslige
institutioner
Delmål 16.9: Giv alle
fødselsattest og retlig
identitet
N/A
Delmål 16.10: Beskyt
grundlæggende
frihedsrettigheder og giv
aktindsigt
16.10.i. Antal klager over afvisning på forespørgsel om aktindsigt
Delmål 16.a: Forebyg og
bekæmp vold, terrorisme og
N/A
kriminalitet
144
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0145.png
VORES MÅL
Delmål 16.b: Udbred og
håndhæv ikke-
diskriminerende love og
politikker
16.b.i. Antal sager, der er behandlet i Ligebehandlingsnævnet
145
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0146.png
VORES MÅL
Delmål 16.1.
Reducér vold overalt
Indikator 16.1.i. Antal anmeldte og domme for voldsforbrydelser
Begrundelse for indikator
De eksisterende FN-indikatorer måler på 1) antal ofre for overlagt mord, 2) konfliktrelaterede dødsfald,
3) andel af befolkningen, der føler sig sikre, når de går alene rundt i deres nærområder og 4) andel af
befolkningen, der har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold.
Den foreslåede indikator nuancerer FN’s eksisterende fokus
på fysisk, psykisk og seksuel vold ved at
belyse både anmeldte og dømte voldsforbrydelser. Dette er relevant, fordi der i praksis vil være
diskrepans mellem forekommende vold, anmeldt vold og vold, som der er dømt for. Indikatoren er opdelt
efter voldstype og offerets karakteristika for at give et mere nuanceret billede af situationen i Danmark.
Operationalisering
Indikatoren opgøres som antal ofre for anmeldte og dømte voldsforbrydelser. Indikatoren opgøres på
voldstyper, herunder seksuel, fysisk og psykisk vold, og på køn og alder.
Data om seksual- og voldsforbrydelser indhentes fra Danmarks Statistik. I statistikken findes oplysninger
om ofrenes alder og køn, og hvilken forbrydelse de er blevet udsat for. Grundlaget for statistikken er data
fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Statistikken opgøres årligt.
Baseline
Afventer data.
Indikator 16.1.ii. Tilbagefald til ny voldskriminalitet for fængselsdømte
Begrundelse for indikator
De eksisterende FN-indikatorer måler på 1) antal ofre for overlagt mord, 2) konfliktrelaterede dødsfald,
3) andel af befolkningen, der føler sig sikre, når de går alene rundt i deres nærområder og 4) andel af
befolkningen, der har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold.
At reducere alle former for vold handler også om at reducere tilbagefald til ny voldskriminalitet for
fængselsdømte, der har afsonet deres straf. Det skyldes, at tidligere voldsdømtes recidiv (tilbagefald) er
relativt høj
–
og dermed er grundlaget for en del af den vold, der findes i Danmark. Den supplerende
indikator afspejler således, hvor effektivt bl.a. fængselssystemet i Danmark er til at bryde individers
voldsmønstre.
Operationalisering
Indikatoren opgøres som andelen af tilbagefald til ny voldskriminalitet for fængselsdømte indenfor en
toårig periode og opgøres i Kriminalforsorgens recidivstatistik. Indikatoren opgøres desuden på alder og
køn.
Baseline
Afventer data.
146
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0147.png
VORES MÅL
Delmål 16.2.
Stop mishandling, udnyttelse, menneskehandel og vold mod børn
Indikator 16.2.i. Antal underretninger om børn og unge
Antallet af underretninger er stigende.
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om at stoppe mishandling, udnyttelse, menneskehandel og vold mod børn. Denne
indikator belyser mistanke om omsorgssvigt af børn. I Danmark er der underretningspligt, når man
oplever børn og unge, der lever under omsorgstruende forhold. Antallet af underretninger anvendes
derfor i dette indikatorforslag til at estimere omfanget af omsorgssvigt.
Operationalisering
Indikatoren opgøres som antal underretninger om børn og unge per 100.000 0-17-årige. Indikatoren
opgøres på typen af underretning (årsag) samt køn og alder. Statistikken indhentes fra Danmarks
Statistik og opgøres årligt.
Baseline
Figur 65. Børn der er modtaget underretninger om fordelt på køn (antal børn)
0
2015
10.000
20.000
30.000
30.497
26.194
40.000
2016
33.379
28.669
36.563
30.928
39.225
33.286
2017
2018
Drenge
Piger
Note.
Figuren viser antallet af børn, der er modtaget underretninger om fordelt på køn.
Kilde.
Registerdata (und2, Danmarks
Statistik).
147
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0148.png
VORES MÅL
Figur 66. Børn der er modtaget underretninger om fordelt på alder (antal børn)
0
0 år
1 år
2 år
3 år
4 år
5 år
6 år
7 år
8 år
9 år
10 år
11 år
12 år
13 år
14 år
15 år
16 år
17 år
18 år
Ufødt
Uoplyst alder
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser antallet af børn, der er modtaget underretninger om fordelt på alder.
Kilde.
Registerdata (und2, Danmarks
Statistik).
148
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0149.png
VORES MÅL
Figur 67. Underretninger vedrørende børn fordelt på årsag (antal)
0
Misbrug hos barn, ung
Kriminalitet hos barn, ung
10.000 20.000 30.000 40.000
Skoleproblemer hos barn, ung fx
fravær
Anden bekymrende adfærd hos barn,
ung fx udadreagerende adfærd
Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne hos barn, ung
Sundhedsforhold hos barn, ung
Overgreb mod barn, ung fx seksuelt
eller voldeligt
Anden form for omsorgssvigt over for
barn, ung
Misbrug hos forældre
Kriminalitet hos forældre
Anden bekymrende adfærd hos
forældre
Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne hos forældre
Højt konfliktniveau eller vold i hjemmet
mellem voksne
Utilstrækkelig omsorg fra forældre
Fogedsag, hjemløshed eller udsættelse
fra bolig
Andet
Uoplyst
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser antallet af underretninger modtaget vedrørende børn fordelt på årsag. Det samme barn kan have flere
underretninger.
Kilde.
Registerdata (und3, Danmarks Statistik).
149
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0150.png
VORES MÅL
Indikator 16.2.ii. Frihedsberøvede børn og unge
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om at stoppe alle former for vold mod børn. Psykisk mishandling og vold mod børn
konkretiseres her i form af frihedsberøvelse, det vil sige berøvelse af friheden til selv at bestemme sit
opholdssted. Den foreslåede supplerende indikator sætter fokus på antallet af børn, som bliver tvunget til
at forblive på et forholdsvis afgrænset område (danske udsendelsescentre) i et betydeligt tidsrum efter
afslag på asyl i Danmark.
Operationalisering
Indikatoren opgøres som antal indsættelser af børn og unge (under 18 år) i Kriminalforsorgens
institutioner for frihedsberøvelse af asylansøgere. Opgørelsen baseres på indberetning fra
Kriminalforsorgen.
Baseline
Afventer data.
Indikator 16.2.iii. Andel blandt børn og unge, der har oplevet digitale
sexkrænkelser
Begrundelse for indikator
At blive seksuelt udstillet på internettet kan have store konsekvenser for børns sociale, psykiske og
faglige trivsel. Denne supplerende indikator belyser omfanget af og udviklingen i antallet af
sexkrænkelser, der sker på internettet, som går ud over børn og unge.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som antal politianmeldte sager vedr. digitale sexkrænkelser mod børn og
unge (under 18 år).
Opgørelsen er baseret på straffelovens § 264 d, der omhandler uberettiget videregivelse af meddelelser
eller billeder vedrørende en andens private forhold.
Indikatoren opgøres som indberetninger fra Rigsadvokaten.
Baseline
Afventer data.
150
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0151.png
VORES MÅL
Delmål 16.3.
Styrk retssikkerheden, og giv alle adgang til retfærdig rettergang
Indikator 16.3.i. Gennemsnitlig ventetid i retssystemet
Begrundelse for indikator
Delmålet har fokus på at styrke retssikkerheden og sikre lige adgang til en retfærdig rettergang for alle.
Lang ventetid før påbegyndelse af en sag kan påvirke den oplevede retssikkerhed hos både offer og
tiltalte. Den foreslåede supplerende indikator giver dermed en måling på den processuelle performance i
det danske retssystem.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som det gennemsnitlige antal dage, fra retten modtager sagen til første
retsmøde (berammelsestid) samt den gennemsnitlige totale sagsbehandlingstid. Begge opgøres i antal
dage.
Indikatoren opgøres på sagstype (civile sager, straffesager mv.). Statistikken indhentes fra domstolene
og opgøres årligt.
Baseline
Afventer data.
151
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0152.png
VORES MÅL
Indikator 16.3.ii. Antal langvarige varetægtsfængslinger
Begrundelse for indikator
Delmålet har fokus på at styrke retssikkerheden og sikre lige adgang til en retfærdig rettergang for alle.
En supplerende indikator for adgang til en retfærdig rettergang for alle kan foreslås i antallet af
langvarige varetægtsfængslinger, det vil sige varetægtsfængslinger, der varer mere end tre måneder,
inden dom. Langvarige varetægtsfængslinger kan opleves som uretfærdige, idet mange af de
varetægtsfængslede, i modsætning til dømte, tilbringer dagene isoleret fra omverdenen uden adgang til
fx arbejde eller socialt samvær.
Operationalisering
Indikatoren opgøres som antal langtidsvaretægtsfængslinger, det vil sige varetægtsfængslinger, der
varer over 90 dage inden dom.
Data indhentes fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Grundlaget for statistikken er data fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS).
Baseline
Figur 68. Langvarige varetægtsfængslinger (pct.)
35%
30%
25%
29%
29%
27%
20%
15%
10%
5%
0%
2015
2016
2017
Note.
Figuren viser andel varetægtsfængslinger, der er langvarige. Langvarige varetægtsfængslinger defineres som mere end tre
måneder inden dom i 1. instans).
Kilde.
Anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2017, Rigsadvokaten.
152
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0153.png
VORES MÅL
Delmål 16.4.
Bekæmp organiseret kriminalitet og ulovlige strømme af penge og
våben
Indikator 16.4.i. Antal indberetninger om hvidvask
Begrundelse for indikator
Delmålet har fokus på at reducere ulovlige pengestrømme og bekæmpe organiseret kriminalitet. Den
foreslåede indikator
supplerer FN’s eksisterende indikatorer med en måling af
antal indberetninger om
hvidvask, det vil sige ulovlige pengestrømme. Hvidvask ses ofte at være udbytte fra alvorlig og
organiseret kriminalitet, hvorfor målingen også giver en indikation på omfanget af organiseret
kriminalitet i Danmark.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som antal indberetninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om mulig hvidvask.
Indikatoren opgøres på, hvem der underretter (for eksempel pengeinstitutter), og om indberetningen
videregives til øvrige myndigheder. Statistikken indhentes fra SØIK.
Baseline
Afventer data.
153
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0154.png
VORES MÅL
Delmål 16.5.
Bekæmp organiseret kriminalitet og ulovlige strømme af penge og
våben
Indikator 16.5.i. Indeks for oplevet korruption
Danmark har scoret lavest eller næstlavest oplevet korruption i alle år siden 2015.
Begrundelse for indikator
FN-indikatorerne under dette delmål fokuserer primært på den dimension, der omhandler bestikkelse.
Den foreslåede indikator supplerer disse ved at skifte fokus fra bestikkelse til korruption i en dansk
kontekst. Samtidig er fokus for den foreslåede indikator på befolkningens oplevelse af udbredelsen af
korruption fremfor på faktiske hændelser.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres ved at bruge Danmarks score fra Transparency International’s Corruption
Perception Index, som opgøres ved eksperters og forretningsfolks opfattede niveauer af offentlig
korruption. Indekset anvender en skala fra 0 til 100.
Baseline
Figur 69. Corruption Perception Index (indeks-score)
100
91
90
90
80
70
88
88
60
50
40
30
20
10
0
2015
2016
2017
2018
Note.
Figuren viser Danmarks score i Transparency International’s indeks for oplevet korruption,
Corruption Perception Index (CPI).
Indekset går fra 0-100, med 100 som det laveste niveau for oplevet korruption.
154
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0155.png
VORES MÅL
Delmål 16.6.
Skab effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner
Indikator 16.6.i. Andel blandt voksne, der har tillid til danske
institutioner
Begrundelse for indikator
FN’s eksisterende indikatorer måler på 1) de primære statsudgifter, som andel af det godkendte
statsbudget og 2) befolkningens tilfredshed med oplevelsen af offentlige tjenesteydelser. Denne indikator
supplerer FN-indikatorerne ved at fokusere på befolkningens tillid til danske offentlige institutioner. Tillid
til offentlige institutioner er en forudsætning for et velfungerende, demokratisk land.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andelen af voksne personer, der angiver at have tiltro til den nationale
regering.
Indikatoren opgøres med afsæt i Gallup World Poll, som offentliggøres af OECD.
Baseline
Afventer data.
155
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0156.png
VORES MÅL
Delmål 16.7.
Garantér at alle beslutninger tages på en inkluderende og
repræsentativ måde
Indikator 16.7.i. Stemmeprocent til folketings-, regions- og
kommunalvalg
Begrundelse for indikator
Delmålet handler blandt andet om at sikre deltagerbaserede beslutningsprocesser på alle niveauer. FN-
indikatorerne suppleres med faktisk borgerdeltagelse målt ved stemmeprocent til kommunal-, regional,
og folketingsvalg som en indikator for, hvor repræsentative beslutningsprocesserne er.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres ved andelen af befolkningen, som deltager ved henholdsvis Europa-
Parlaments-, regions-, folketings- og kommunalvalg fordelt på geografi. Opgørelsen følger den Danske
Valgdatabase, som opgøres årligt.
Baseline
Afventer data.
156
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0157.png
VORES MÅL
Indikator 16.7.ii. Andel lovforslag, der høres offentligt samt længden
af høringen
Begrundelse for indikator
Delmålet handler blandt andet om at sikre lydhøre og inkluderende beslutningsprocesser på alle niveauer.
FN-indikatorerne suppleres ved at måle på andelen af lovforslag, der høres offentligt, samt desuden på
høringsperiodens varighed som en indikator for mulig kvalitet af høringen. Begge giver en indikation af
borgernes mulighed for inklusion ved beslutninger.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som andelen af lovforslag, der sendes i høring indenfor et kalenderår. Data
om antallet af lovforslag, der sendes i høring indenfor et kalenderår, indhentes fra Høringsportalen og
holdes op imod det totale antal lovforslag på et kalenderår, der indhentes fra Folketinget.
Indikatoren opgøres på længde af høringsperioden.
Baseline
Afventer data.
157
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0158.png
VORES MÅL
Delmål 16.8.
Styrk udviklingslandenes deltagelse i mellemstatslige institutioner
For delmål 16.8. er der ikke identificeret indikatorer til supplering af
FN’s
globalt gældende indikator, som
opfylder projektets metodiske kriterier.
158
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0159.png
VORES MÅL
Delmål 16.9.
Giv alle fødselsattest og retlig identitet
For delmål 16.9. er der ikke identificeret indikatorer til supplering af FN’s globalt gældende indikator,
som
opfylder projektets metodiske kriterier.
159
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0160.png
VORES MÅL
Delmål 16.10.
Beskyt grundlæggende frihedsrettigheder og giv aktindsigt
Indikator 16.10.i. Antal klager over afvisning på forespørgsel om
aktindsigt
Begrundelse for indikator
Delmålet handler blandt andet om at sikre offentlig adgang til information. For at nuancere denne adgang
suppleres FN-indikatorerne med antal klager over aktindsigt; det vil sige klager over nægtet adgang til
dokumenter fra en offentlig myndighed mv., for eksempel journaler og registre.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som antal klager til Folketingets Ombudsmand over afvisning om
forespørgsel på aktindsigt efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.
Indikatoren opgøres på, om ombudsmanden giver kritik eller ej.
Baseline
Afventer data.
160
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0161.png
VORES MÅL
Delmål 16.a.
Forebyg og bekæmp vold, terrorisme og kriminalitet
For delmål 16.a er der ikke identificeret indikatorer til supplering af
FN’s globalt gældende
indikator, som
opfylder projektets metodiske kriterier.
161
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0162.png
VORES MÅL
Delmål 16.b.
Udbred og håndhæv ikke-diskriminerende love og politikker
Indikator 16.b.i. Antal sager, der er behandlet i
Ligebehandlingsnævnet
I Ligebehandlingsnævnet behandles der i 2015-2019 relativt flest sager vedr. diskriminering på
baggrund af køn.
Begrundelse for indikator
Delmålet handler om at fremme ikke-diskriminerende love og politikker. Den supplerende indikator måler
på antallet af forskellige typer sager, der behandles i Ligebehandlingsnævnet. Indikatoren har til formål
at informere og nuancere det eksisterende fokus på diskrimination af bestemte typer.
Operationalisering
Indikatoren operationaliseres som antal afgørelser i Ligebehandlingsnævnet. Data indhentes fra
Ankestyrelsen.
Indikatoren opgøres sagskategorierne: Køn, etnisk oprindelse, national oprindelse, religion og tro, alder,
handikap, politisk anskuelse, social oprindelse og seksuel orientering
Baseline
Figur 70 Antal sager i Ligebehandlingsnævnet, fordelt på sagstype
0
Køn
Etnisk oprindelse
National oprindelse
Religion og tro
50
100
150
Alder
Handikap
Politisk anskuelse
Social oprindelse
Seksuel orientering
2015
2016
2017
2018
2019
Note.
Figuren viser antallet af sager, som Ligebehandlingsnævnet har behandlet i årene 2015-2019. Sagerne er fordelt på typer af
sager.
Kilde.
Ankestyrelsen.
162
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0163.png
VORES MÅL
Bilag A: Øvrige forslag
For at understøtte verdensmålenes transformative sigte vil der i et
fremadrettet perspektiv være behov for at måle på en udvikling,
der ikke findes data for i dag. De øvrige forslag til indikatorer er
eksempler på indikatorer, som den brede inddragelse har
identificeret som relevante i en dansk kontekst, men som ikke på
nuværende tidspunkt opfylder kriterier for gode indikatorer.
Delmål
Øvrige forslag til indikatorer (ikke inkluderet i supplerende indikatorer)
1: Afskaf fattigdom
Antal dømte for betlere
1.1. Afskaf fattigdom
Antal udstedte zoneforbud
Andel personer uden indkomst
Indeks for social mobilitet
1.2. Halver generel
fattigdom
Antal ansøgninger om julehjælp
Evne til fornuftige privatøkonomiske prioriteringer
Antal klager om ukorrekt sagsbehandling
Antal handicappede på offentlig forsørgelse
1.3. Indfør sociale
sikkerhedsnet
Andel stofmisbrugere uden ydelser
Antal personer i flere efterfølgende virksomhedspraktikforløb
Antal personer, der søger om gældsrådgivning
1.4. Giv lige rettigheder til
ejerskab
Gæld som andel af disponibel indkomst
Andel husejere med indboforsikring
1.5. Opbyg
modstandsdygtighed mod
katastrofer
Forsikringsdækningsgrad
Andel økonomiske ulykker modvirket af social kapital
Andel personer, der ikke har nogen at spørge om hjælp
1.a. Mobilisér ressourcer for
Andel personer, der donerer til velgørende
at afskaffe fattigdom
1.b. Skab politiske rammer,
der gavner fattige af begge
køn
N/A
2: Stop sult
163
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0164.png
VORES MÅL
Delmål
Øvrige forslag til indikatorer (ikke inkluderet i supplerende indikatorer)
Fødselsvægt blandt nyfødte
2.1: Giv alle adgang til
sikker og næringsrig mad
Andel personer, der har lavt forbrug på fødevarer
Andel børn, der ikke spiser morgenmad
2.2: Stop alle former for
fejlernæring
2.3: Små
fødevareproducenter skal
producere det dobbelte
Andel personer, der spiser fastfood mindst en gang ugentligt
NA
Andel madvarer, der er økologiske
Mængde nitrat i grundvandet
2.4: Gør
fødevareproduktionen mere
Pesticidbrug i landbrugsproduktion
bæredygtig
CO2-udledning per produceret kilo kød
Andel land, som benyttes til landbrug
Dyrkning af gamle sorter
2.5: Bevar den genetiske
mangfoldighed i
fødevareproduktionen
2.a: Investér i landbrugets
infrastruktur og teknologi
2.b: Handelsbarriere og
markedsforvridninger i
landbruget skal forhindres
N/A
Dansk eksport af landbrugsteknologi
N/A
2.c: Gør fødevaremarkeder
N/A
mere stabile, og giv adgang
til information
3: Sundhed og trivsel
Forekomsten af fødselsdepressioner (både hos kvinder og mænd)
Indlæggelser ifm. graviditet
Andel spædbørn, der modtager fem eller flere sundhedsplejerskebesøg
Delmål 3.2: Red alle børn
under fem år fra at dø, hvis
det kan forhindres
Andel børn, som er involveret i en ulykke
Andel børn, som fødes for tidligt
Andel 0-2-årige med livstruende sygdomme
Delmål 3.3: Bekæmp
smitsomme sygdomme
N/A
Delmål 3.1: Reducér
mødredødeligheden
164
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0165.png
VORES MÅL
Delmål
Øvrige forslag til indikatorer (ikke inkluderet i supplerende indikatorer)
Andel af befolkningen, som har en spiseforstyrrelse
Antal gange, der bliver brugt tvang i psykiatrien
Antal og tidsmæssig længde på bæltefikseringer i psykiatrien
Andel af danskernes transport (km), som foregår ved gang eller på cykel
Besøgstal i offentlige parker og grønne områder
Andel af befolkningen, som er diagnosticeret med udvalgte kroniske sygdomme
(fx diabetes, astma, demens mm.)
Antal opkald til Livslinjen og Børnetelefonen
Delmål 3.4: Red flere fra at
Antal henvendelser til sygehus pga. brug af illegale stoffer
dø af ikke-smitsomme
sygdomme, og styrk mental
Udbredelsen af fritidsaktiviteter blandt børn
sundhed
Komorbiditet i alvorlige diagnoser
Antal henvisninger til psykolog
Antal indlæggelser i psykiatrien
Antal personer, der oplever dårligt mentalt helbred
Egenvurdering af helbred
Andel personer, der ikke opfylder WHO’s anbefaling for fysisk aktivitet
Antal underretninger om mistrivsel
Antal frivillige foreninger
Delmål 3.5: Forebyg og
behandl stof- og
alkoholmisbrug
Andel unge, der har modtaget forebyggende information om rusmidler
Andel unge i stofmisbrugsbehandling
Antal trafikulykker på skoleveje
Delmål 3.6: Nedbring
antallet af dræbte og sårede
i trafikken
Antal dømte for spirituskørsel
Gennemsnitlig alder for førstefødende
Andel fødsler, hvor moderen har deltaget i fødselsforberedelser
Antal opkald til Sexlinjen og Privatsnak
Delmål 3.7: Giv alle adgang
til seksuel sundhed og
familieplanlægning
Antal gennemførte aborter (medicinsk og indgreb)
Andel mænd i fertilitetsbehandling
Andel kvinder i fertilitetsbehandling
Andel børn født efter IUI-behandling af kvinder uden partner
Antal udeblivelser fra hospitalsbesøg og lægebesøg
Antal patienthenvendelser fra udokumenterede migranter
Andelen personer, der har modtaget undervisning i førstehjælp
Delmål 3.8: Giv alle adgang
til lægehjælp
Andel hjemløse patienter, der udskrives til gaden eller herberg
Andel dage med overbelægning på danske hospitaler
Overdødelighed blandt personer med psykiske lidelser
Andel udsatte borgere, som har en levealder mindre end gennemsnittet
Andel personer med kritisk diagnose, opgjort på uddannelsesniveau
Antal personer med umødt behov for tandlægehjælp
165
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0166.png
VORES MÅL
Delmål
Øvrige forslag til indikatorer (ikke inkluderet i supplerende indikatorer)
Middellevetid for 40-årige, opgjort på højeste uddannelsesniveau
Andel registrerede organdonorer
Andel personer med livs- og/eller -behandlingstestamente
Andel af befolkningen, som har tilkøbt private sundhedsforsikringer
Delmål 3.9: Reducér sygdom
og dødsfald på grund af
Andel mænd med lav sædkvalitet
kemikalier og forurening
Delmål 3.a: Implementér
WHO’s rammekonvention
om tobakskontrol
Cigaretpriser
Gennemsnitlig debutalder for rygning
Delmål 3.b: Støt udvikling af
vacciner og medicin, som
N/A
alle har råd til
Antal indskrevne på sundhedsfaglig videregående uddannelse
Delmål 3.c: Øg
finansieringen af
sundhedsydelser i
udviklingslandene
Udgifter til det offentlige sundhedsvæsen
Delmål 3.d: Giv bedre tidlig
varsel ved globale
sundhedstrusler
N/A
4: Kvalitetsuddannelse
Andel, der påbegynder ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse
Karakterer fra afgangseksamener i grundskolen og på ungdomsuddannelser
Ensomhed blandt grundskoleelever
4.1. Gør grundskole og
ungdomsuddannelse gratis
for alle
Gennemsnitlige klassestørrelser i grundskolen
Gennemførelsesprocenten på FGU
Afstand til grundskole og/eller ungdomsuddannelse
Andel tal- og ordblinde elever i grundskolen
Andel af en årgang, der har sproglige forsinkelser
Sygefravær hos det pædagogiske personale
4.2. Giv førskolebørn lige
adgang til dagtilbud af høj
kvalitet
Personaleomsætning i daginstitutionerne
Andel pædagoger i daginstitutioner med anden etnisk herkomst
Antal kursusforløb ved højskoler
Andel studerende indmeldt på STEM-uddannelse
4.3: Giv alle lige adgang til
tekniske, erhvervs- og
videregående uddannelser
Frafald på erhvervsuddannelser
Andel uddannelsesinstitutioner, der tilbyder efteruddannelse
Dimittendledigheden på forskellige typer uddannelser
166
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0167.png
VORES MÅL
Delmål
Øvrige forslag til indikatorer (ikke inkluderet i supplerende indikatorer)
Andel virksomheder, der tilbyder efteruddannelse
Antal indskrevne på voksen- og efteruddannelse
Antal studerende på erhvervs- og kandidatuddannelser inden for STEM
4.4. Øg antallet af
mennesker, der kan
forsørge sig selv
Andel grundskoler, der underviser i it sikkerhed
Kønsfordeling på videregående uddannelser, opgjort på fagområde
Kønsfordeling blandt undervisere
4.5: Afskaf al diskrimination
Uddannelsesniveau for voksne handikappede
i uddannelse
Andel handikappede på specialskole
Karakter i grundskolen
Højeste gennemførte uddannelsesniveau fordelt forældres samme
Befolkningens evne til at kommunikere på skrift
4.6. Lær alle at læse, skrive
Befolkningens evne til at være kildekritiske
og regne
Stemmeprocent ved nationale valg blandt 18-25-årige
Børn og unges kendskab
til FN’s Verdenserklæring
Antal naturvejlederarrangementer i grundskolen
4.7. Undervis i bæredygtig
udvikling og globalt
medborgerskab
Andel kommuner med strategi for undervisning i bæredygtighed
Andel elever med lyst til bæredygtig udvikling
Andel grundskolefag, hvor bæredygtighed er indarbejdet i pensum
Andel grundskoleelever, som har deltaget i Uge Sex
Antal indberetning for dårligt indeklima i henholdsvis grundskolen og på
ungdomsuddannelser
Andel studerende, som oplever et godt socialt miljø på studiet
4.a. Byg og opgradér sikre
og inkluderende skoler
4.b. Giv flere stipendiater til
Antal danske stipendiater givet til borgere fra udviklingslande
højere uddannelse i
udviklingslandene
Andel af en lærerårgang, som deltager i udveksling igennem Erasmus+
Grundskolelæreres fraværsprocent
4.c. Øg antallet af lærere i
udviklingslandene
Antal aflyste undervisningstimer i grundskolen
Andel af undervisningstimer i grundskolen, som foretages af vikarer
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
Andel kvinder, der spørges til privatlivet i ansættelsessamtaler
5.1. Stop diskrimination af
kvinder og piger
Antal sager om diskrimination ved ansættelse
Antal prostituerede
5.2. Stop al vold og
udnyttelse rettet mod
kvinder og piger
Uønsket opmærksomhed og berøringer i det offentlige rum
Antal voldsepisoder mod tjenestemænd
Antal anmeldelser af og dømte for psykisk vold
Andel drenge omskåret af ikke-medicinske grunde
167
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0168.png
VORES MÅL
Delmål
Øvrige forslag til indikatorer (ikke inkluderet i supplerende indikatorer)
5.3. Afskaf
tvangsægteskaber og
kvindelig omskæring
Kriminalitet forbundet med æresrelateret vold
Beskæftigelsesraten blandt kvinder med børn
Kønsfordeling i skole-hjem-samarbejdet
5.4. Værdisæt ulønnet
omsorgsarbejde, og del
ansvaret i hjemmet
Gennemsnitlig antal dage tilbragt med hver forældre ved skilsmisse
Økonomisk værdisætning af ubetalt omsorgsarbejde
Fordeling af forældremyndighed i skilsmisser
Faktisk tidsforbrug i hjemmet
Beskæftigelsesraten, opgjort på køn og herkomst
Antal kvinder og mænd på lederuddannelser
5.5. Kvinder skal sikres fuld
Kønsbalance i netværksgrupper for ledere
deltagelse i ledelse og
Kønsbalance i foreningslivet
beslutningsprocesser
Kønsbalance i Kulturministeriets kulturstøtte
Tilfredshed med seksualundervisning
5.6. Giv alle adgang til
seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder
Antal provokerede aborter herunder medicinske og indgreb
Andel mænd, som er rituelt omskårede
Oplevet mobilitet (til/fra arbejde eller uddannelsesinstitution)
Andel beskæftigede ved iværksætteri
5.a. Giv kvinder lige
rettigheder til økonomiske
ressourcer og ejerskab
Lønstigning under barsel
Kønsbalance for bestyrelsesposter
Andel virksomheder med offentlige lønstatistikker
5.b. Styrk kvinders
rettigheder og muligheder
gennem teknologi
Kønsfordeling for deltagere på kodningskurser
Lovgivning, der motiverer til mere ligelig fordeling af barselsorloven
5.c. Vedtag lovgivning, der
Diskrimination ved strafudmåling
fremmer ligestilling mellem
Diskrimination i familieretssager
kønnene
16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Vold mod ansatte i offentlig tjeneste
Andel, der har modtaget behandling på grund af voldsforbrydelser
Antal personer, der har opholdt sig på krisecenter
Antal barnedrab
16.2: Stop mishandling,
udnyttelse,
menneskehandel og vold
mod børn
Antal unge i fængsel og arresthuse
Antal skærpede tilsyn og påbud mod plejefamilier og institutioner
Antal tvangsfjernelser
Antal sager mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
16.1: Reducér vold overalt
168
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0169.png
VORES MÅL
Delmål
Øvrige forslag til indikatorer (ikke inkluderet i supplerende indikatorer)
16.3: Styrk retssikkerheden,
Antal personer på tålt ophold
og giv alle adgang til
retfærdig rettergang
Antal sigtelser relateret til bandekriminalitet
16.4: Bekæmp organiseret
Antal danskere med penge i skattely
kriminalitet og ulovlige
strømme af penge og våben
Antal årsværk i bagmandspolitiet
Antal personer, der dømmes for bestikkelse
16.5: Nedbring korruption
og bestikkelse betydeligt
Antal tilfælde, hvor myndigheder overtræder udbudsreglerne
Antal politikere, der ikke offentliggør personlige interesser i Folketingets
hvervregister
Læsevenlighed af lovtekst
16.6: Skab effektive,
ansvarlige og
Antal kontrol og tilsyn foretaget af myndigheder
gennemsigtige institutioner
Danmarks score på Verdensbankens indeks for governance indikatorer
Danmarks score på OECD’s inden
for Open Government data
Antal registrerede opstillingsberettigede
Antal klagenævn og behandlingstid ved klagenævn
Antal sager hos forbrugerombudsmanden
Antal personer, der deltager i høringer til lovforslag
Andel af medlemmer og stemmerettigheder fra udviklingslande i internationale
organisationer, hvor Danmark har sæde
Antal statsløse født i Danmark
Delmål 16.9: Giv alle
fødselsattest og retlig
identitet
Antal dage for oprettelse af CPR-nummer
16.7: Garantér at alle
beslutninger tages på en
inkluderende og
repræsentativ måde
Antal personer, der ikke har personnummer
Antal verificerede gange, at lovlige foreninger ikke kan indgå internationale
samarbejder med retmæssige formål med henvisning til bankernes fortolkning af
antiterrorlovgivning, hvidvasklovgivning og lignende regler for bankvirksomhed
Delmål 16.10: Beskyt
grundlæggende
frihedsrettigheder og giv
aktindsigt
Antal lovgivning der begrænser ytrings-, forsamlings-, og foreningsfrihed foreslået
i de sidste 12 måneder
Verificeret antal af journalister og associerede mediefolk, fagforeningsmedlemmer,
menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsrepræsentanter der bliver
chikaneret på online og offline medier i de sidste 12 måneder
Verificeret antal af demonstranter, der bliver anholdt eller skadet under legale
demonstrationer i de sidste 12 måneder
169
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0170.png
VORES MÅL
Delmål
Øvrige forslag til indikatorer (ikke inkluderet i supplerende indikatorer)
Antal personer der straffes med hjemmel i Straffeloven §134 b også kendt som
maskeringsforbudet
Antal verificerede sager af politichikane af tidligere demonstranter, som oplever at
blive opsøgt eller vis opholdssted ransages, hvis der har været optøjer, uden at de
selv har været involveret
Delmål 16.A: Forebyg og
bekæmp vold, terrorisme og
Finansiel uafhængighed af menneskerettighedsinstitutioner
kriminalitet
Antal personer, der udsættes for hadforbrydelser
Delmål 16.B: Udbred og
håndhæv ikke-
diskriminerende love og
politikker
Antal personer, der udsættes for diskrimination på grund af et handicap
Antal domme, der gives i henhold til straffelovens paragraf 266b,
racismeparagraffen
Andel personer, der oplever diskrimination målt ved European Social Survey
170
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0171.png
VORES MÅL
Bilag B: FN’s indikatorer
Nogle forslag til supplerende indikatorer er sammenfaldende med
FN’s verdensmål og delmål. Disse forslag er ikke med på listen over
forslag til supplerende indikatorer eller øvrige forslag, men de er
gengivet nedenfor.
1: Afskaf fattigdom
#
1.1.
Delmål
Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være
udryddet for alle mennesker overalt i verden,
for øjeblikket målt som mennesker, der lever
for mindre end USD 1,25 om dagen.
#
1.1.1.
Indikatorer
Andel af befolkningen under den internationale
fattigdomsgrænse, opdelt på køn,
aldersgruppe, beskæftigelsesstatus og
geografisk placering (by/land)
1.2.
Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder
og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i
alle dens dimensioner, halveres i henhold til
nationale definitioner.
1.2.1.
Andel af befolkningen, som lever under den
nationale fattigdomsgrænse, opdelt på køn og
aldersgruppe
Andel af mænd, kvinder og børn i alle aldre,
som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, i
henhold til nationale definitioner
Andel af befolkningen, der er dækket af sociale
sikringssystemer/nedre grænser, opdelt på
køn, og med fokus på især børn, arbejdsløse,
ældre, personer med handicap, gravide
kvinder, nyfødte, arbejdsskaderamte personer,
de fattige og de udsatte
1.2.2.
1.3.
Der skal gennemføres nationalt tilpassede
sociale sikringssystemer og foranstaltninger
for alle, inklusiv nedre grænser, og inden
2030 skal der opnås en substantiel dækning
af de fattige og de udsatte grupper.
1.3.1.
1.4.
Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og
kvinder, især de fattige og de udsatte, har
lige ret til de økonomiske ressourcer samt
adgang til basale serviceydelser, ejerskab og
kontrol over land og andre former for
ejendom, arv, naturressourcer, passende ny
teknologi og finansielle tjenesteydelser
herunder mikrofinansiering.
1.4.1.
Andel af befolkningen, der bor i husstande
med adgang til basale service ydelser
Andel af den samlede voksne befolkning, der
har sikre jordrettigheder, juridisk anerkendt
dokumentation på dette, og som opfatter
deres ret til jord som sikker, opdelt på køn og
type af jordrettigheder
1.4.2.
1.5.
Inden 2030 skal modstandsdygtigheden
opbygges hos de fattige og hos mennesker,
der lever i udsatte situationer, og deres
eksponering og sårbarhed over for
klimarelaterede ekstreme hændelser og
andre økonomiske, sociale og miljømæssige
chok og katastrofer skal reduceres.
1.5.1.
Antal af døde, savnede, og personer berørte af
katastrofer pr. 100.000 mennesker
Direkte katastroferelaterede økonomiske tab i
forhold til globalt bruttonationalprodukt (BNP)
1.5.2.
171
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0172.png
VORES MÅL
1.5.3.
Andel af lande, der vedtager og gennemfører
lokale katastroferisikostyrings- strategier i
overensstemmelse med Sendai-rammen for
katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030a
Andel af lokale regeringer, der har vedtaget og
implementeret lokale strategier for at
nedbringe katastroferisikoen i
overensstemmelse med nationale strategier
for at nedbringe katastroferisiko
Procentdel af ressourcer, som regeringen har
allokeret direkte til
fattigdomsbekæmpelsesprogrammer
Andel af de samlede offentlige udgifter afsat til
kerneydelser (undervisning, sundhed og social
beskyttelse)
Summen af de samlede tilskud og ikke-
gældsskabende tilstrømninger, der direkte er
afsat til fattigdomsbekæmpelsesprogrammer
som andel af BNP
1.5.4.
1.a.
Der skal sikres en betydelig mobilisering af
ressourcer fra en række forskellige kilder,
herunder gennem øget
udviklingssamarbejde, med henblik på at
tilvejebringe tilstrækkelige og forudsigelige
midler til udviklingslandene, i særdeleshed
de mindst udviklede lande, til gennemførelse
af programmer og politikker for at udrydde
fattigdom i alle dens dimensioner.
1.a.1.
1.a.2.
1.a.3
1.b.
Der skal skabes solide politiske rammer på
nationalt, regionalt og internationalt plan,
baseret på udviklingsstrategier med særlig
fokus på de fattige og på ligestilling, for at
støtte fremskyndelse af investeringer i tiltag
til udryddelse af fattigdom.
1.b.1.
Andel af offentlige drift- og kapitaludgifter
rettet mod sektorer, som uproportionalt
tilgodeser kvinder, fattige og udsatte grupper
2: Stop sult
#
2.1.
Delmål
Inden 2030 skal sult være udryddet, og alle
mennesker - især de fattige og de mest
sårbare, herunder småbørn, - skal sikres
adgang til sikker, ernæringsrig og
tilstrækkelig mad hele året rundt.
Inden 2030 skal alle former for fejlernæring
udryddes, herunder skal de internationalt
aftalte delmål for væksthæmning og
afmagring hos børn under 5 år nås inden
2025, og ernæringsbehovet hos unge piger,
gravide og ammende kvinder samt ældre
mennesker skal håndteres.
#
2.1.1.
2.1.2.
Indikatorer
Udbredelse af underernæring
Udbredelse af moderat eller alvorlig
fødevareusikkerhed hos befolkningen, baseret
på FIES (Food Insecurity Experience Scale)
Udbredelse af væksthæmning (højde i forhold
til alder <-2
standardafvigelse fra WHO’s
(Verdenssundhedsorganisationen)
gennemsnitlige vækststandarder for børn
under 5 år
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
Udbredelse af fejlernæring (vægt i forhold til
højde >+2 eller <-2 standardafvigelse fra
WHO’s (Verdenssundhedsorganisationen)
gennemsnitlige vækststandarder for børn
under 5 år, opdelt efter type (afmagring og
overvægt)
2.3.
Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og
indkomsterne for små-skala
fødevareproducenter fordobles, særligt for
kvinder, oprindelige folk, familielandbrug,
husdyrbrug og fiskere, herunder gennem
sikret og lige adgang til jord, andre
produktionsressourcer og tilførsler, viden,
finansielle tjenester, markeder og muligheder
2.3.1.
Produktionsvolume pr. arbejdsenhed i forhold
til bedriftsstørrelser inden for
landbrug/husdyrbrug/skovbrug
Gennemsnitlig indkomst for små-skala
fødevareproducenter, opdelt på køn og status
som oprindelige folk
2.3.2.
172
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0173.png
VORES MÅL
for værditilvækst, samt beskæftigelse uden
for landbruget.
2.4.
Inden 2030 skal der sikres bæredygtige
fødevareproduktionssystemer og
implementeres modstandsdygtige
landbrugspraksisser, som øger produktivitet
og produktion, medvirker til at bevare
økosystemer, styrker kapaciteten for
tilpasning til klimaforandringer, ekstreme
vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre
katastrofer, og som fremskynder forbedring
af land og jordkvalitet.
2.4.1.
Andel landbrugsområde under produktiv og
bæredygtig landbrugsaktivitet
2.5.
Inden 2020 skal den genetiske diversitet
bevares for såsæd, kultiverede planter,
landbrugsopdræt og husdyr, samt deres
relaterede vilde arter, herunder gennem
fornuftigt forvaltede og diversificerede
såsæd- og plantegenbanker på nationalt,
regionalt og internationalt niveau, og der skal
fremmes adgang til, samt lige fordeling af
fordelene ved udnyttelse af de genetiske
ressourcer og den associerede traditionelle
viden, som internationalt aftalt.
Investeringer skal øges, bl.a. gennem
forbedret internationalt samarbejde, i
landdistrikternes infrastruktur, i
landbrugsforskning og konsulenttjenester, i
teknologiudvikling samt i genbanker for
planter og husdyr, for at forbedre
landbrugets produktivitetskapacitet i
udviklingslande, især i de mindst udviklede
lande.
Handelsbarrierer og forvridninger i de globale
landbrugsmarkeder skal korrigeres og
forebygges, herunder via parallel afskaffelse
af alle former for eksportstøtte til landbruget
og alle eksportforanstaltninger med
tilsvarende effekt, i overensstemmelse med
mandatet fra Doha-udviklingsrunden.
2.5.1.
Antal plante- og dyregenetiske ressourcer til
brug for fødevarer og landbrug sikret i enten
mellemlange og langvarige
bevarelsesfaciliteter
Andel lokale racer, der er klassificeret som
værende i fare, ikke i fare eller på et ukendt
niveau af fare for udryddelse
2.5.2.
2.a.
2.a.1.
2.a.2.
Indeks for offentlige udgifter til landbruget
Samlet offentlig finansiering (officiel
udviklingsbistand samt anden offentlig
finansiering) til landbrugssektoren i
udviklingslandene
2.b.
2.b.1.
Eksportstøtte til landbruget
2.c.
Der skal vedtages tiltag, der skal sikre, at
fødevaremarkederne og de heraf afledte
markeder fungerer ordentligt, og som er med
til at sikre rettidig adgang til
markedsinformationer, herunder
fødevarelagre, for derved at hjælpe med at
begrænse ekstreme udsving i
fødevarepriserne.
2.c.1.
Indikator for anomalier i fødevarepriser
3: Sundhed og trivsel
#
3.1.
Delmål
Inden 2030 skal den globale
mødredødelighed reduceres til under 70
dødsfald pr. 100.000 levendefødte børn.
#
3.1.1.
3.1.2.
3.2.1.
Indikatorer
Mødredødelighed
Andel af fødsler assisteret af uddannet
sundhedspersonale
Dødelighed hos børn under 5 år
3.2.
173
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0174.png
VORES MÅL
Inden 2030 skal der sættes en stopper for
forebyggelige dødsfald blandt nyfødte og
børn under 5 år, med en målsætning i alle
lande om at reducere den neonatale
dødelighed til maksimalt 12 dødsfald pr.
1000 levendefødte børn og reducere
dødelighed hos børn under 5 år til maksimalt
25 dødsfald pr. 1.000 levendefødte børn.
3.3.
Inden 2030 skal epidemierne af AIDS,
tuberkulose, malaria og negligerede tropiske
sygdomme afsluttes, og hepatitis, vandbårne
sygdomme og andre smitsomme sygdomme
skal bekæmpes.
3.2.2.
Neonatal dødelighed
3.3.1.
Antal nye HIV- infektioner pr. 1.000 ikke-
smittede indbyggere, fordelt på køn, alder og
risikogrupper
Nye tuberkulosetilfælde pr. 100.000
indbyggere
Nye malariatilfælde pr. 1.000 indbyggere
Hepatitis B tilfælde pr. 100.000 indbyggere
Antal mennesker, der har behov for
behandling af negligerede tropiske sygdomme
Dødelighed som følge af hjerte-kar-
sygdomme, kræft, diabetes eller KOL
Selvmordsrate
Dækningsgrad af behandling (medicinsk og
psykosocial behandling samt rehabilitering og
efterbehandling) af rusmiddelafhængighed
Skadelig brug af alkohol, defineret i henhold til
den nationale kontekst som alkoholforbrug pr.
indbygger (fra 15 år og opefter) indenfor et
kalenderår i liter ren alkohol
3.3.2.
3.3.3.
3.3.4.
3.3.5.
3.4.
Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge
af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres
med en tredjedel gennem forebyggelse og
behandling, og mental sundhed og trivsel
skal fremmes.
Forebyggelse og behandling af
rusmiddelmisbrug, herunder
narkotikamisbrug og skadelig brug af
alkohol, skal styrkes.
3.4.1.
3.4.2.
3.5.1.
3.5.
3.5.2.
3.6.
Inden 2020 skal antallet af globale dødsfald
og tilskadekomster som følge af trafikulykker
halveres.
Inden 2030 skal der sikres universel adgang
til seksuelle og reproduktive
sundhedsydelser, herunder
familieplanlægning, oplysning og uddannelse,
og integration af reproduktiv sundhed i
nationale strategier og programmer.
3.6.1.
Dødsfald som følge af trafikulykker
3.7.
3.7.1.
Andel af kvinder i den reproduktive alder (15-
49 år), som har fået opfyldt deres behov for
familieplanlægning med moderne metoder
Teenage-fødselsrate (i alderen 10-14 år og 15-
19 år) pr. 1.000 kvinder i den pågældende
aldersgruppe
Dækningsgrad af essentielle sundhedsydelser
(defineret som den gennemsnitlige dækning af
essentielle ydelser i forhold til tracer
interventioner, som omfatter reproduktiv
sundhed og sundhed hos mødre, nyfødte og
børn, smitsomme sygdomme, ikke-smitsomme
sygdomme, og servicekapacitet og adgang for
den generelle og de mest udsatte
befolkningsgrupper)
3.7.2.
3.8.
Der skal opnås universel sundhedsdækning,
herunder beskyttelse mod økonomiske risici,
adgang til essentielle sundhedsydelser af høj
kvalitet, og adgang til sikker og effektiv
livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en
overkommelig pris for alle.
3.8.1.
174
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0175.png
VORES MÅL
3.8.2.
Andelen af befolkningen med høj
brugerbetaling på sundhedsydelser ift.
husholdningens udgifter eller indkomst
Dødelighed som følge af indendørs og
udendørs luftforurening
Dødelighed som følge af urent vand, dårlige
sanitære forhold og manglende hygiejne
(WASH)
Dødelighed som følge af utilsigtet forgiftning
Aldersstandardiseret udbredelse af brug af
tobak blandt personer fra 15 år og opefter
3.9.
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og
sygdomstilfælde som følge af udsættelse for
farlige kemikalier samt luft-, vand- og
jordforurening væsentligt reduceres.
3.9.1.
3.9.2.
3.9.3.
3.a.
Implementeringen af
Verdenssundhedsorganisationens
Rammekonvention vedrørende Tobakskontrol
skal styrkes i alle lande, hvor det er relevant.
3.a.1.
3.b.
Forskning og udvikling af vacciner og medicin
til behandling af smitsomme og
ikke-smitsomme sygdomme, der primært
påvirker udviklingslande skal støttes, og der
skal sikres adgang til livsvigtig medicin og
vacciner til en overkommelig pris i
overensstemmelse med Doha-erklæringen
om TRIPS-aftalen og Folkesundhed, som
bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt
omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen
om Handelsrelaterede Aspekter af
Intellektuelle Ejendomsrettigheder
vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af
folkesundheden, og især skal der sikres
adgang til medicin for alle.
Der skal opnås en væsentlig forøgelse af
sundhedsfinansiering og rekruttering,
udvikling, uddannelse og fastholdelse af
sundhedsarbejdsstyrken i udviklingslande,
især i de mindst udviklede lande og de små
udviklingsøstater.
3.b.1.
Andel af befolkningen vaccineret med alle
vacciner, der indgår i det nationale program
Samlet offentlig nettoudviklingsstøtte til
medicinsk forskning og grundlæggende
sundhedssektorer
Andel af sundhedsinstitutioner, der har et
basislager af essentiel medicin tilgængeligt og
prismæssigt overkommeligt i længden
3.b.2.
3.b.3.
3.c.
3.c.1.
Tæthed og fordeling af sundhedsarbejdere
3.d.
Alle lande, og især udviklingslandene, skal
styrke deres kapacitet for tidlig varsling,
risikoreduktion og håndtering af nationale og
globale sundhedsrisici.
3.d.1.
Kapaciteter inden for det Internationale
Sundhedsregulativ (IHR) og
sundhedsberedskab
4: Kvalitetsuddannelse
#
4.1.
Delmål
Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og
drenge gennemfører gratis, inkluderende
grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører
til relevante og effektive læringsresultater.
#
4.1.1.
Indikatorer
Andel af børn og unge: (a) i 2/3 klasse; (b)
ved afslutning af 5. klasse og (c) ved
afslutning af 9. klasse, hvor der mindst er
opnået minimumsfærdigheder i (i) læsning og
(ii) regning, opdelt på køn
4.2.
Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres
adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så de er
klar til grundskolen.
4.2.1.
Andel af børn under 5 år, der udvikler sig
alderssvarende i forhold til deres
sundhedstilstand, læring og trivsel, efter køn
175
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0176.png
VORES MÅL
4.2.2.
Deltagelsesrate i dagtilbud (et år før den
officielle skolestartalder), opdelt på køn
Deltagelsesrate for unge og voksne i formel og
uformel uddannelse og undervisning inden for
de foregående 12 måneder, opdelt på køn
4.3.
Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres
lige adgang til teknisk, erhvervs- og
videregående uddannelse, herunder
universiteter, af høj kvalitet og til en
overkommelig pris.
Inden 2030 skal antallet af unge og voksne,
der har relevante færdigheder, herunder
tekniske og erhvervsrettede færdigheder og
kompetencer, for beskæftigelse, gode job og
iværksætteri, øges væsentligt.
4.3.1.
4.4.
4.4.1.
Andel af unge og voksne med faglige
kvalifikationer inden for informations- og
kommunikationsteknologi (ICT), opdelt efter
kvalifikationstype
4.5.
Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i
uddannelser afskaffes, og der skal sikres lige
adgang til alle niveauer af uddannelse og
erhvervsrettet uddannelse for de mest
udsatte grupper, herunder mennesker med
handicap, oprindelige folk og børn i udsatte
situationer.
4.5.1.
Paritetsindeks (kvinde/mand, land/by,
bund/top formuekvintil og andet, såsom
handicapstatus, oprindelig befolkning og
påvirkning af konflikter, når dataene bliver
tilgængelige) for alle uddannelsesindikatorer
på denne liste, som kan opdeles
4.6.
Inden 2030 skal alle unge og en væsentlig
del af voksne, både mænd og kvinder, have
opnået færdigheder i at læse og regne.
4.6.1.
Procentandel af befolkningen i en given
aldersgruppe, som opnår mindst et bestemt
niveau for funktionelle (a) læsefærdigheder og
(b) regnefærdigheder, efter køn
4.7.
Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig
den viden og de færdigheder, som er
nødvendig for at fremme bæredygtig
udvikling, herunder bl.a. gennem
undervisning i bæredygtig udvikling og
bæredygtig livsstil, menneskerettigheder,
ligestilling mellem kønnene, fremme af en
fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt
medborgerskab samt anerkendelse af
kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag
til bæredygtig udvikling.
4.7.1.
Graden af integration af (i) uddannelse i
globalt medborgerskab og (ii) uddannelse for
bæredygtig udvikling, herunder ligestilling
mellem kønnene og menneskerettigheder, på
alle niveauer i: (a) nationale
uddannelsespolitikker, (b) læreplaner, (c)
læreruddannelse og (d) elevbedømmelse
4.a.
Uddannelsesinstitutioner skal bygges og
opgraderes, så de tager hensyn til barnets
tarv, handicap og køn, og så de skaber et
sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og
effektivt læringsmiljø for alle.
4.a.1.
Andel af skoler med adgang til: (a) elektricitet,
(b) internet til brug for pædagogiske formål,
(c) computere til pædagogiske formål, (d)
tilpasset infrastruktur og materialer for elever
med handicap, (e) basale
drikkevandsfaciliteter, (f) kønsadskilte toiletter
(g) basale håndvaskfaciliteter (i henhold til
WASH indikatordefinitioner)
176
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0177.png
VORES MÅL
4.b.
Inden 2020 skal antallet af stipendier til
udviklingslande øges væsentligt globalt, især
til de mindst udviklede lande, små
udviklingsøstater, og afrikanske lande, til
brug for indskrivning på højere uddannelser,
herunder erhvervsuddannelse og
informations- og kommunikationsteknologi,
tekniske, ingeniør- og videnskabelige
programmer, i udviklede lande og andre
udviklingslande.
4.b.1.
Mængden af officiel udviklingsbistand til
stipendier opdelt efter sektor og
uddannelsesretning
4.c.
Inden 2030 skal antallet af uddannede
lærere øges væsentligt, bl.a. gennem
internationalt samarbejde om
læreruddannelse i udviklingslande, især de
mindst udviklede lande og små
udviklingsøstater.
4.c.1.
Andel af lærere i: (a) førskole, (b) grundskole,
(c) udskoling og (d)
gymnasie/ungdomsuddannelse, som minimum
har modtaget den planlagte læreruddannelse i
(f.eks. pædagogisk undervisning), pre-service
og in-service, som er påkrævet for at kunne
undervise på det relevante niveau i et givet
land
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
#
5.1.
Delmål
Alle former for diskrimination af alle kvinder
og piger overalt skal stoppes.
#
5.1.1.
Indikatorer
Hvorvidt der findes retlige rammer for at
fremme, håndhæve og overvåge ligestilling og
ikke-diskrimination på baggrund af køn
Andel af kvinder og piger fra 15 år, der har
været udsat for fysisk, seksuel eller psykisk
vold begået af en nuværende eller tidligere
intim partner i de foregående 12 måneder,
opdelt efter type af vold og alder
5.2.
Alle former for vold mod alle kvinder og piger
i de offentlige og private rum skal elimineres,
herunder menneskehandel og seksuel og
andre former for udnyttelse.
5.2.1.
5.2.2.
Andel af kvinder og piger fra 15 år, der har
været udsat for seksuel vold begået af andre
personer end en intim partner i de foregående
12 måneder, opdelt efter alder og sted for
volden
Andel af kvinder mellem 20-24 år, som er
blevet gift eller har indgået i et partnerskab før
15 år og før 18 år
Andel af piger og kvinder mellem 15-49 år,
som er blevet omskåret, opdelt efter alder
Andel af tid, der er anvendt på ulønnet hus- og
omsorgsarbejde, opdelt efter køn, alder og
lokalitet
5.3.
Alle skadelige skikke som børneægteskaber,
tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber
samt kvindelig omskæring skal elimineres.
5.3.1.
5.3.2.
5.4.
Ulønnet omsorgsarbejde og arbejde i
hjemmet skal anerkendes og værdsættes
gennem tilgængelighed af offentlige
serviceydelser, infrastruktur og politikker for
social beskyttelse samt ved at fremme delt
ansvar i hjemmet og familien, som nationalt
passende.
5.4.1.
177
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0178.png
VORES MÅL
5.5.
Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse
og lige muligheder for lederskab på alle
niveauer i beslutningsprocesser inden for
politik, økonomi og det offentlige liv.
Der skal sikres universel adgang til seksuel
og reproduktiv sundhed og reproduktive
rettigheder i overensstemmelse med
handlingsprogrammet fra den Internationale
Konference om Befolkning og Udvikling samt
Beijing-handlingsplanen og
slutdokumenterne fra
opfølgningskonferencerne.
5.5.1.
Andel af kvindelige parlamentarikere i
nationale parlamenter samt kommunale og
regionale råd
Andel af kvinder i ledelse
Andel af kvinder mellem 15-49 år, som træffer
deres egne informerede valg om seksuelle
forhold, brug af prævention og reproduktive
sundhedsydelser
5.5.2.
5.6.1.
5.6.
5.6.2.
Antal lande med love og bestemmelser, der
garanterer fuld og lige adgang for kvinder og
mænd som er 15 år eller ældre, til seksuelle
og reproduktive sundhedsydelser, oplysning og
uddannelse
5.a.
Der skal gennemføres reformer for at give
kvinder lige rettigheder til økonomiske
ressourcer samt adgang til ejerskab og
kontrol over jord og andre former for
ejendom, finansielle tjenester, arv og
naturressourcer, i henhold til nationale love.
5.a.1.
(a) Andel af den samlede landbefolkning med
ejerskab eller sikre rettigheder til
landbrugsjord, opdelt efter køn, og (b) andel
af kvinder blandt ejere af eller
rettighedsindehavere til landbrugsjord, opdelt
efter type af besiddelsesform
5.a.2.
Andel af lande, hvor de retlige rammer
(herunder sædvaneret) garanterer kvinders
lige rettigheder til jordejerskab og/eller kontrol
over jordbesiddelser
5.b.
Brugen af teknologi, som hjælpemiddel, især
informations- og kommunikationsteknologi
skal øges, for at fremme kvinders rettigheder
og muligheder.
Velfunderede politikker og lovgivning, der
kan håndhæves, og som fremmer ligestilling
mellem kønnene og styrker alle kvinders og
pigers rettigheder og muligheder på alle
niveauer, skal vedtages og styrkes.
5.b.1.
Andel af enkeltpersoner, som ejer en
mobiltelefon, opdelt efter køn
5.c.
5.c.1.
Andel af lande med systemer til at registrere
og offentliggøre bevillinger til ligestilling
mellem kønnene og styrkelse af kvinders
rettigheder og muligheder
16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
#
16.1.
Delmål
Alle former for vold og voldsrelateret
dødsfald skal reduceres væsentligt overalt.
#
16.1.1.
Indikatorer
Antal af ofre for overlagt mord pr. 100.000
mennesker, opdelt på køn og alder
16.1.2.
Konfliktrelaterede dødsfald pr. 100.000
mennesker, opdelt på køn, alder og årsag
Andel af befolkning, som har været udsat for
fysisk, psykisk eller seksuel vold inden for de
seneste 12 måneder
Andel af befolkning, der føler sig sikre, når de
går alene rundt i deres nærområde
16.1.3.
16.1.4.
178
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0179.png
VORES MÅL
16.2.
Mishandling, udnyttelse og menneskehandel
og alle former for vold og tortur mod børn
skal stoppes.
16.2.1.
Andel af 1-17-årige børn, der har oplevet
enhver form for fysisk straf og/eller psykisk
aggressivitet fra deres omsorgsperson indenfor
den seneste måned
16.2.2.
Antal af ofre for menneskehandel pr. 100.000
mennesker, opdelt på køn, alder og form for
udnyttelse
Andel af unge kvinder og mænd mellem 18 og
29 år, som har oplevet seksuel vold inden de
fyldte 18 år
Andel af voldsofre indenfor de seneste 12
måneder, som har rapporteret, at de har
været offer, til en kompetent myndighed eller
anden anerkendt konfliktløsningsmekanisme
16.2.3.
16.3.
Retssikkerheden skal fremmes på nationalt
og internationalt niveau, og der skal sikres
lige adgang til en retfærdig rettergang for
alle.
16.3.1.
16.3.2.
Andel af ikke-dømte tilbageholdte i forhold til
det samlede antal indsatte i fængsler
Den totale værdi af indgående og udgående
ulovlige pengestrømme (i US dollars)
Andel af konfiskerede håndvåben og lette
våben, som er registreret og sporet i henhold
til internationale standarder og retlige
instrumenter
Andel af personer, der har været i kontakt
med en offentligt ansat mindst én gang og
som betalte bestikkelse til en offentlig ansat,
eller som blev bedt om bestikkelse af en
offentligt ansat indenfor de seneste 12
måneder
Andel af virksomheder, der mindst én gang
har været i kontakt med en offentligt ansat og
som betalte bestikkelse til en offentligt ansat,
eller som blev bedt om bestikkelse af en
offentligt ansat indenfor de seneste 12
måneder
16.4.
Inden 2030 skal ulovlige penge- og
våbenstrømme væsentligt reduceres, og
indsatsen for inddrivelse og tilbagelevering af
af stjålne værdier og bekæmpelse af alle
former for organiseret kriminalitet skal
styrkes.
16.4.1.
16.4.2.
16.5.
Alle former for korruption og bestikkelse skal
nedbringes betydeligt.
16.5.1.
16.5.2.
16.6.
Der skal udvikles effektive, ansvarlige og
gennemsigtige institutioner på alle niveauer.
16.6.1.
De primære statsudgifter, som andel af det
godkendte budget, opdelt efter sektor (eller
budgetkode eller lignende)
Andel af befolkning, der var tilfreds med deres
seneste oplevelse af en offentlig
tjenesteydelse
Andel af stillinger (opdelt på køn, alder,
personer med handicap og
befolkningsgrupper) ved offentlige institutioner
(nationale og lokale beslutningsmyndigheder,
offentlige serviceerhverv og retsvæsenet) i
sammenligning med den nationale fordeling
16.6.2.
16.7.
Der skal sikres lydhøre, inkluderende,
deltagerbaserede og repræsentative
beslutningsprocesser på alle niveauer.
16.7.1.
179
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0180.png
VORES MÅL
16.7.2.
Andel af befolkning, som mener, at
beslutningsprocesser er inkluderende og
lydhøre, opdelt på køn, alder, handicap og
befolkningsgruppe
Andel af medlemmer og stemmerettigheder fra
udviklingslande i internationale organisationer
Andel af børn under fem år, hvor fødsel er
blevet registreret af en civil myndighed, opdelt
på alder
Antal af bekræftede mord, bortførelser,
tvungne forsvindinger, vilkårlige
tilbageholdelser og tortur mod journalister og
associerede mediefolk,
fagforeningsmedlemmer og
menneskerettighedsforkæmpere indenfor de
seneste 12 måneder
Antal af lande, der har vedtaget og afgivet
konstitutionelle, lovmæssige og/eller politiske
garantier for offentlig adgang til information
Tilstedeværelse af uafhængige nationale
menneskerettighedsinstitutioner, der opfylder
Paris-principperne
16.8.
Udviklingslandenes deltagelse i globale
mellemstatslige institutioner skal udbygges
og styrkes.
Inden 2030 skal der gives en retlig identitet
til alle, herunder fødselsregistrering.
Der skal sikres offentlig adgang til
information og beskyttelse af fundamentale
frihedsrettigheder i henhold til international
lovgivning og internationale aftaler.
16.8.1.
16.9.
16.9.1.
16.10.
16.10.1.
16.10.2.
16.a.
Relevante nationale institutioner skal styrkes,
bl.a. gennem internationalt samarbejde, for
at opbygge kapacitet på alle niveauer, og i
særdeleshed i udviklingslande, for at
forhindre vold og bekæmpe terrorisme og
kriminalitet.
Ikke-diskriminerende love og politikker til
støtte for en bæredygtig udvikling skal
fremmes og håndhæves.
16.a.1.
16.b.
16.b.1.
Andel af befolkning, der rapporterer at have
følt sig diskrimineret eller forfulgt indenfor de
seneste 12 måneder som følge af ulovlig
diskrimination i henhold til de internationale
menneskerettigheder
180
 SDG, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Høringsbrev og delrapport: "Vores Liv", fra Deloitte, Danmarks Statistik m.fl.
2159623_0181.png
VORES MÅL
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både
offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer
kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige
udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 312.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os
på Facebook, LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for en eller
flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited (”DTTL”), dets netværk af medlemsfirmaer og deres
tilknyttede virksomheder. DTTL (der også omtales som ”Deloitte Global”) og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og
uafhængige juridiske enheder. DTTL leverer ikke ydelser til kunderne. Vi henviser til www.deloitte.com/about for nærmere
oplysninger.
© 2020 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
181