Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Spørgsmål 615
Offentligt
2233303_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
20. august 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 615
Ministeren svaret i svar på SAU alm. del – spørgsmål 464 om forventningen til, at uden-
landske banker i nettoordningen vil påtage sig hæftelse uden betaling eller sikkerhed,
at: “Det er indtrykket, at de fleste udenlandske banker overordnet set er positivt stemt
over for muligheden for nettoindeholdelse frem for refusion.” Kan ministeren bekræfte, at
den foreslåede ordning vil indebære, at hele kæden af banker vil søge at genforsikre sig
hos en bank længere oppe af kæden af banker (ligesom Finans Danmark, som Skattemi-
nisteriet har indgået principaftalen med, forudsætter for danske kontoførende banker),
indtil man når den bank, der har pligt til at kende den udenlandske kunde efter Know
Your Customer (KYC) og Anti Money Laundering-reglerne, jf. svar på SAU alm. del –
spørgsmål 458? Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvad ministerens vurdering er
af, i hvilket omfang de udenlandske aktionærers lokale depotbanker vil påtage sig en
hæftelse for forkert indeholdelse af udbytteskat, og hvor lang tid ministeren tror, der vil
gå, før f.eks. halvdelen af de danske aktier, der ejes af udenlandske aktionærer, er dæk-
ket af den foreslåede nettoordning.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Bjørn Brandenborg
formand
1/1