Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Spørgsmål 223
Offentligt
2142038_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
29. januar 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 223
I forlængelse af artiklen ”Danske Spil forærer rejser væk, der reelt er ”skattebombe” un-
der modtagerne” bragt i Børsen den 23. januar 2020, bedes ministeren indhente følgende
oplysninger fra Danske Spil:
Vedrørende ”Verdens Bedste Fodboldrejse”
• Hvor mange af de 100 årlige deltagere i rejser i de sidste 5 år er modtagere af skattefri
gevinstrejser under de særlige regler for offentlige konkurrencer?
• Hvor mange ansatte fra Danske Spil, kunder, forretningsforbindelser, journalister og an-
dre eksterne inviterede har været med på rejserne?
• Hvordan har Danske Spil orienteret eksterne deltagere med skattepligt, om deres skat-
tepligt?
• For hvor mange medarbejdere har Danske Spil indberettet deltagelse i ”Verdens Bedste
Fodboldrejse” til Skattestyrelsen?
Vedrørende månedlige VIP-events samt gaver til VIP-medlemmer
• Hvordan har Danske Spil håndteret skattemæssige spørgsmål vedrørende salgsfrem-
mende foranstaltninger, der ikke er gevinster, f.eks. rejser, herunder hvordan Danske Spil
har informeret modtagerne om deres skattepligt?
Vedrørende VIP-aktiviteter, hvor deltagerne er udfundet ved offentlige konkurrencer
• Vurderer Danske Spil, at VIP-konkurrencerne kan betegnes som offentlige?
• Kan Danske Spil gøre rede for, hvordan offentlighedskravet er opfyldt, så længe der er
tale om konkurrencer blandt en lukket kreds af VIP’s? Har Danske Spil fået bekræftet
denne vurdering hos Skattestyrelsen?
Vedrørende Poker-rejser
• Hvordan har Danske Spil håndteret den skattemæssige side af poker-rejserne?
• Hvor mange har modtaget rejser som gevinster og hvor mange har været inviteret?
• Hvordan er modtagere af ”gave-rejser” blevet orienteret af Danske Spil om deres skatte-
pligt af gaven?
• Hvordan har Danske Spil som giver af rejsen orienteret deltagerne om skattepligten på
fysiske poker-gevinster vundet i lande uden for EU?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Bjørn Brandenborg
formand
1/1