Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 94
Offentligt
2122738_0001.png
io. december 2019
Skatteminister Morten Bødskov
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Dansk
industri
Confederation of Danish Industry
Dette brev er ligeledes sendt til Folketingets Skatteudvalg.
Jeg skriver til dig i anledning af det lovudkast, vi netop har modtaget i høring, ved­
rørende den aftalte afskaffelse af ’hovedaktionærnedslaget’.
Som du ved, blev nedslaget indført som en overgangsordning, efter at hovedaktio­
næravancer - som hidtil havde været omfattet af særligt lempelige regler - i 1993
blev gjort fuldt skattepligtige. Det mest korrekte havde selvfølgelig været, om den
avance, der var optjent før ændringen den 19. maj 1993, forblev skattepligtig efter de
hidtidige regler; mens den avance, der opstod efter skattereglernes ændring, om­
vendt blev fuldt beskattet. Men da dette ville forudsætte en samtidig værdifastsæt­
telse af samtlige unoterede selskaber, valgte politikerne den gang klogelig den eksi­
sterende overgangsordning.
Virksomheder og ejere har siden ageret herudfra.
At et politisk flertal nu ønsker at bringe overgangsordningen til ophør tager vi til
efterretning. Jf. lovforslagets indledning er det formålet at sikre, at "fremtidige ge­
vinster beskattes fuldt ud.”
Af hensyn til virksomhedernes fortsatte tiltro til det politiske system generelt (at man
kan disponere ud fra gældende lovgivning), mener vi dog:
1.
2.
At virksomheder med uændret ejerskab siden 1993 har krav på en længere pe­
riode (og bedre forudsætninger) for at kunne indrette sig på ordningens ophør.
At virksomheder, der siden 1993 er generationsskiftet med succession har krav
på at beholde det nedslag, som blev opgjort (og fastfrosset) i forbindelse med
generationsskiftet.
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR; 16 07 75 93
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Henvendelse af 10/12-19 fra Dansk Industri vedr. lovudkast om afskaffelse af hovedaktionærnedslaget
2122738_0002.png
Ad i) Længere periode til at indrette sig på nye regler
Med lovforslaget foreslås det at ophæve hovedaktionærnedslaget med virkning for
afståelse af aktier den i. februar 2020 eller senere. For hovedaktionærer, der har ejet
aktier omfattet af nedslaget siden 1993, betyder dette, at såfremt disse aktier ikke er
solgt senest den 31. januar 2020 - om mindre end to måneder - så konfiskeres hele
det nedslag som er opbygget ind til denne dato.
Dette synes således at stride mod intentionen om, at beskatte
fremtidige
gevinster
fuldt ud, idet konsekvensen vil blive, at også hidtidige avancer - omfattet af nedsla­
get - vil blive beskattet fuldt ud. Når det er konsekvensen, så bør virksomhederne og
deres ejere indrømmes en længere frist til at afhænde deres aktier eller på anden
måde få opgjort værdien af det indtil nu opbyggede nedslag. En sådan passende frist
kunne være inden udgangen af 2021, dvs. to år.
Det sidste kunne f.eks. ske via generationsskifte, hvor der som bekendt sker en vær­
difastsættelse af aktierne (jf. dog nedenfor), eller ved at give det trods alt begrænsede
antal berørte aktionærer adgang til en sådan autoritativ værdifastsættelse og dermed
fastfrysning af nedslag.
Ændres dette aspekt ikke, vil det straffe de hovedaktionærer, der har holdt fast på
deres aktier; mens de, der siden 1993 har solgt deres virksomheder, ikke berøres (de
fik deres nedslag).
Ad 2) Konfiskation af nedslag opgjort i forbindelse med generationsskif­
ter
Det mest problematiske aspekt af det fremsendte lovudkast er imidlertid den fore­
slåede konfiskation af de nedslag, som siden 1993 er blevet opgjort og ’indefrosset’ i
forbindelse med generationsskifter med succession. Her er tale om en ændring med
klar tilbagevirkende kraft.
Ved generationsskifter opgøres værdien af aktierne, hvilket følgelig muliggør en op­
gørelse af nedslagets værdi. Men da der ikke betales avanceskat ved generationsskifte
med succession, så har det ikke været muligt at udløse det opbyggede nedslag i for­
bindelse med generationsskifter af nedslagsberettigede aktier. Nedslagets størrelse
er derfor blevet opgjort med henblik på udnyttelse når/hvis aktierne senere afhæn­
des.
Efter det forslåede bortfalder disse nedslag imidlertid, hvis ikke aktierne (af den nye
ejer) er blevet afhændet senest den 31. december 2019 - om mindre end en måned.
Dette finder vi uacceptabelt, og det flugter ikke med den politiske intention om at
beskatte fremtidige
gevinster fuldt ud.
Her er tale om (nedslag på) gevinster, som er historiske, og som allerede er opgjort
og fastfrosset. De kan ikke stige og er ikke steget siden generationsskiftet blev gen­
nemført. Den eneste grund til, at nedslaget ikke allerede er udløst, er, at generati­
onsskiftet skete med succession (hvorved forpligtelsen til at betale avanceskatten
blev overtaget af næste generation).
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Henvendelse af 10/12-19 fra Dansk Industri vedr. lovudkast om afskaffelse af hovedaktionærnedslaget
2122738_0003.png
Som et yderligt problematisk aspekt ved det foreslåede skal det bemærkes, at ned­
slaget i forbindelse med generationsskiftet i sin tid har indgået i beregningen af den
såkaldte passivpost og dermed påvirket størrelsen af den skyldige bo- eller gaveaf­
gift: Desto større nedslag, desto lavere passivpost og desto højere bo- eller gaveafgift.
Eller sagt kort:
Arvingen har allerede betalt afgift af nedslagets værdi i forbindelse
med generationsskiftet: men nu konfiskeres nedslaget.
Jeg håber med ovenstående at have redegjort for de dybt problematiske aspekter af
det foreliggende lovudkast. DI opfordrer til, at regeringen og aftaleparterne hurtigst
muligt gør det klart at forslaget vil blive tilrette! på følgende to afgørende punkter:
Lovforslaget får ingen konsekvens for allerede opgjorte og fastfrossede nedslag
i aktier, der siden 1993 er generationsskiftet med skattemæssig succession. Når
/ hvis disse aktier realiseres vil nedslaget blive udløst efter de hidtidige regler
2. Aktionærer, der fortsat besidder aktier fra før 1993, der er omfattet af nedsla­
get, gives en to-årig frist til enten at afhænde disse aktier (hvilket vil udløse
nedslaget) eller generationsskifte dem med succession (hvorved værdien af ned­
slaget vil blive opgjort og fastfrosset). Desuden bør det overvejes, om sådanne
aktionærer med fordel kan gives adgang til en skattemæssig værdifastsættelse
(og fastfrysning) af nedslaget - uden at behøve afhænde eller generationsskifte
aktierne.
Med venlig hilsen
1.
Kent Damsgaard
direktør