SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 73: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 73
Offentligt

21. november 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2019

1) Rådskonklusioner om energibeskatning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 73: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 1:

ningsdirektivet

1. Resume

Rådskonklusioner om revision af energibeskat-

ECOFIN ventes 5. december at vedtage rådskonklusioner, som opfordrer Kommissionen til at

fremsætte forslag til revision af energibeskatningsdirektivet. Rådskonklusionerne skal ses i forlæn-

gelse af en opfordring fra Det Europæiske Råd i juni 2019 til Rådet og Kommissionen om generelt

at fremme tiltag til at sikre omstilling til et klimaneutralt EU i overensstemmelse med Paris-

aftalen.

En række EU-lande finder, at det gældende energibeskatningsdirektiv er utidssvarende og ikke i

tilstrækkelig

overensstemmelse med EU’s fælles klimamål,

og derfor bør revideres. EU-lande har

forskellige syn på det konkrete indhold af en revision af direktivet, men der ventes enighed om nogle

overordnede hensyn, som ventes afspejlet i rådskonklusionerne.

Regeringen støtter de ventede konklusioner. Regeringen støtter en revision af energibeskatningsdi-

rektivet i en retning, der er så ambitiøs som muligt ift. at understøtte klimamålsætningerne.

Den nye Kommission ventes på et senere tidspunkt at tage stilling til spørgsmålet om en revision

af energibeskatningsdirektivet, herunder spørgsmålet om fremsættelse af evt. konkret revisionsfor-

slag. Et sådant forslag vil efterfølgende skulle behandles formelt i Rådet.

2. Baggrund

Rådet vedtog 27. oktober 2003 det gældende energibeskatningsdirektiv, som trådte

i kraft 1. januar 2004. Med energibeskatningsdirektivet etablerede EU-landene en

ny samlet energibeskatningsstruktur for kul, gas og elektricitet, som ikke tidligere

var underlagt EU-regulering, samt mineralolier, som har været underlagt EU-regu-

lering siden 1993.

Energibeskatningsdirektivet udvidede således bestræbelserne på harmonisering af

energibeskatningsstrukturen og har gjort det muligt for EU-landene at anvende af-

gifter som et middel til at opfylde politiske målsætninger på bl.a. miljøområdet uden

at skade det indre marked. Energibeskatningsdirektivet fastsætter minimumssatser

for afgifter på energiprodukter, rammer for afgiftsdifferentiering samt obligatoriske

og frivillige afgiftsfritagelser.

Det gældende energibeskatningsdirektiv har imidlertid givet anledning til visse ud-

fordringer og mangler. Direktivets minimumssatser er ikke regulerede siden direk-

tivets ikrafttræden i 2004, og det skattebetingede prissignal, som skal tilskynde til

investeringer i energieffektiv teknologi og adfærd, er derfor gradvist blevet udhulet.

Samtidig er minimumssatserne alene baseret på volumen og derfor ikke neutrale på

tværs af produkternes forskellige CO

- og energiindhold. Derudover diskriminerer

direktivet biobrændstoffer, som er pålagt samme minimumsafgift som konventio-

nelle brændstoffer, selvom energiindholdet i biobrændstoffer er lavere.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 73: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Energibeskatningsdirektivet spiller samtidig ikke sammen med EU’s CO

-kvotesy-

stem (EU

Emission Trading System

- EU ETS)

, hvorfor visse sektorer er underlagt

dobbeltregulering i form af

både

afgifter

kvotekrav, mens andre sektorer slet ikke

reguleres og derfor er underlagt

hverken

afgifter

eller

kvoter. Desuden tillader det

gældende direktiv alene beskatning af brændstof anvendt til indenrigsflyvning, mens

brændstof til internationale flyvninger alene kan beskattes, hvis afrejse- og ankomst-

landet i EU indbyrdes har indgået en bilateral aftale herom.

På den baggrund fremsatte Kommissionen 15. april 2011 forslag til en revision af

energibeskatningsdirektivet. Forslaget blev dog trukket tilbage i 2015, jf. nedenfor.

2011-forslaget ville bl.a. have indebåret en opdeling af energiafgifterne i to kompo-

nenter, hhv. en CO

-komponent, som prissætter energiprodukternes CO

-indhold,

og en energikomponent, der er direkte koblet til energiprodukternes energiindhold.

Opdelingen ville gælde både minimumssatser og de evt. nationale satser, som er sat

over minimumsniveauet. Samlet set ville omlægningen af energiafgifter iht. 2011-

forslaget have medført en generel stigning i afgiftsniveauet. Derudover ville 2011-

forslaget have tilvejebragt kobling til CO

-kvotesystemet og derved sikre, at be-

handlingen af energiprodukter i og uden for kvotesektoren sidestilles,

jf. bilag 1.

Kommissionen trak forslaget tilbage i 2015 under indtryk af manglende fremskridt

i forhandlingerne herom i Rådet. Det bemærkes, at revision af energibeskatningsdi-

rektivet kræver enstemmighed i Rådet.

Formål og indhold

ECOFIN ventes 5. december 2019 uden videre drøftelse at vedtage rådskonklusi-

oner om energibeskatningsstrukturen i EU. Udkast til rådskonklusioner er udarbej-

det på baggrund af Kommissionens evaluering af energibeskatningsdirektivet, som

blev offentliggjort 11. september 2019. Evalueringen konkluderer, at det gældende

direktiv er forældet, da det ikke tager højde for udviklingen af ny teknologi eller

sammenhængen med anden regulering på området (fx kvotehandelssystemet), lige-

som de forskellige fritagelser i direktivet går imod EU’s politiske mål på andre om-

råder, herunder målet om et effektivt indre marked. Evalueringen konkluderer også,

at direktivets prissignal er udhulet over tid, da de gældende minimumssatser ikke

indekseres eller reguleres.

Udkastet til rådskonklusioner henviser til, at Det Europæiske Råd i sine konklusio-

ner af 20. juni 2019 opfordrede Rådet og Kommissionen til at fremme betingelser,

incitamenter og rammer, der i overensstemmelse med Parisaftalen skal sikre omstil-

ling til et klimaneutralt EU under hensyntagen til konkurrenceevne, retfærdighed

og social balance samt EU-landenes nationale forhold.

I EU’s CO

-kvotesystem, som indførtes i 2005, køber eller tildeles store miljø- og klimabelastende virksomheder inden for

nærmere definerede sektorer kvoter, hvor én kvote modsvarer retten til udledning af 1 ton CO

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 73: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Udkastet til rådskonklusioner fremhæver vigtigheden i energisikkerhed samt klare

og troværdige signaler til virksomheder, investorer og private forbrugere mhp. at

tilvejebringe sikre og stabile rammebetingelser og dermed understøtte vækst, inno-

vation og nye arbejdspladser.

Udkastet til rådskonklusioner bemærker, at energibeskatningen kan fremme øko-

nomiske incitamenter til grøn omstilling og energibesparende investeringer og be-

toner, at det gældende energibeskatningsdirektiv ikke er i overensstemmelse med

EU’s klimamål. Derfor efterlyses rammer

for energibeskatningen, som 1) forbedrer

det indre marked, 2) understøtter omstillingen til et klimaneutralt EU og 3) bidrager

til EU-landenes konkurrencedygtighed og tager hensyn til landenes skatteindtægter.

Udkastet til rådskonklusioner opfordrer konkret Kommissionen til at fremsætte

forslag til revision af energibeskatningsdirektivet, som adresserer landenes behov,

og i den forbindelse særligt vurdere direktivets anvendelsesområde, dets minimums-

satser og dets rammer for afgiftsdifferentiering og -fritagelse.

Udkastet til rådskonklusioner opfordrer Kommissionen til at gøre sig overvejelser

om behandlingen af biobrændstoffer og andre alternative energikilder, nye energi-

produkter og

–teknologier

samt brændstoffer anvendt ifm. luftfart og søfart, under

hensyntagen til mulighederne for kontrol, indvirkningen på EU-landenes offentlige

finanser og statsstøttereglerne. Samtidig betones vigtigheden i en fleksibilitet, der

tillader de enkelte EU-lande at forfølge deres politiske mål og tage hensyn til natio-

nale forhold.

Udkastet til rådskonklusioner anmoder desuden Kommissionen om at foretage

gennemgående og grundige analyser af dens forslags økonomiske og sociale konse-

kvenser, deres omkostninger og fordele for miljøet og deres indvirkning på konkur-

rencedygtighed, sammenhængskraft, beskæftigelse og holdbar økonomisk vækst,

herunder specielt i sektorer, som er særligt udsat for international konkurrence.

Samtidig henvises til, at det fremtidige arbejde skal overholde EU’s gældende, ge-

nerelle juridiske principper, herunder nærheds- og proportionalitetsprincippet, samt

respektere landenes nationale kompetence.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 73: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2019, som er relevant for Skatteudvalget

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte rådkonklusioner på linje med det aktuelle ud-

kast.

Der vurderes at være generel enighed om, at der er et behov for en revision af

energibeskatningsdirektivet, men landene ventes at have forskellige ønsker til ind-

holdet af en evt. revision, herunder for så vidt angår ambitionsniveauet ift. at un-

derstøtte klimamålsætninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med det aktuelle udkast.

Regeringen støtter en revision af energibeskatningsdirektivet i en retning, der er så

ambitiøs som muligt ift. at understøtte klimamålsætningerne, herunder som led i en

koordineret og ambitiøs samlet indsats til bekæmpelse af klimaforandringer og op-

fyldelse af Paris-målsætningerne.

Regeringen vil ifm. udarbejdelse af sin kommende klimahandlingsplan og hvor el-

lers relevant, fx i forlængelse af udspil fra Kommissionen, tage nærmere stilling til

konkrete tiltag til at fremme indsatsen mod klimaforandringer, herunder eventuelle

EU-forslag om revision af energibeskatningsdirektivet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.