Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 70
Offentligt
2110491_0001.png
Notat
21. november 2019
J.nr. 19-0735787
Udland
Styring og Kvalitet
Orientering til Skatteudvalget om sagsbehandlingstid
ved anmodning om CPR-nummer og skattekort til
udenlandske medarbejdere
Skatteministeriet har i forlængelse af SAU alm. del
spm. 11 og 12 anmodet Skattestyrel-
sen om en orientering om ventetiden ved anmodning om CPR-nummer og skattekort til
udenlandske medarbejdere.
Procedure ved udstedelse af skattekort
Skattestyrelsen modtager hvert år en betydelig mængde anmodninger om skattekort og
skattepersonnumre, som konkret indgives ved udfyldelse af en blanket enten elektronisk
på skat.dk eller fysisk. Hvis en udenlandsk borger ikke tidligere har boet eller arbejdet i
Danmark, og dermed ikke har et personnummer (CPR-nr.), skal borgeren anmode om et
administrativt personnummer (også kaldet et skattepersonnummer), som Skattestyrelsen
kan tildele. Der ansøges om skattepersonnummeret som en del af anmodningen om skat-
tekort.
Anmodningen om skattekort kan sendes til Skattestyrelsen, når der er mindre end 60 ka-
lenderdage til ansættelsen. Indsendes den tidligere, vil den blive returneret. Der kan tid-
ligst tildeles skattepersonnummer op til 21 arbejdsdage før ansættelsesdato. Skattestyrel-
sen sender efter anmodning et skattekort, hvis der foreligger skattepligt til Danmark af
indkomst eller ejendom. Hertil bemærkes, at der er fremsat lovforslag (L 21), som efter
vedtagelse vil indebære, at Skattestyrelsen fra 1. januar 2020 kun må udstede et skattekort,
såfremt der foreligger en arbejdstilladelse, medmindre en udlænding er fritaget fra krav
om arbejdstilladelse.
Sagsbehandlingstiden hos Skattestyrelsen er som udgangspunkt ens for borgere inden og
uden for EU. Borgere uden for EU skal dog normalt først have et visum og arbejdstilla-
delse, før de kan få et skattekort. Disse regler administreres af Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for International Rekruttering (SIRI). I de tilfælde er det normalt ikke Skattesty-
relsen, som opretter det administrative personnummer. Skatteforvaltningen kan ikke ud-
tale sig om sagsbehandlingen hos andre myndigheder.
Sagsbehandlingstid
Skattestyrelsen kan ikke systemteknisk opgøre den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på
anmodninger om skattepersonnummer og skattekort. Skattestyrelsen har derfor beregnet
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pba. en manuel gennemgang af sager.
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 70: Orientering om sagsbehandlingstid ved udstedelse af CPR og skattekort, fra skatteministeren
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Skattestyrelsen er på 19 dage for både fysiske
og digitale anmodninger for de indtil videre knap 60.000 behandlede sager i 2019. Sagsbe-
handlingstiden afhænger af flere forhold, fx kan der være sager hvor Skatteforvaltningen
har behov for at indhente supplerende oplysninger før anmodningen er fyldestgørende,
hvilket alt andet lige medfører en længere sagsbehandlingstid, end hvis de rette oplysnin-
ger indsendes med det samme.
Dertil vil der være visse tidspunkter i løbet af året, som betragtes som værende højsæson
for udenlandsk arbejdskraft. Det drejer sig typisk om månederne maj-juni-juli og septem-
ber-oktober-november. Ekspeditionstiden kan derfor være længere i spidsbelastningsperi-
oderne end i resten af året.
Prioritering af området
At nedbringe sagsbehandlingstiden ved ansøgninger om skattekort og skattepersonnumre
er et prioriteret fokusområde i Skattestyrelsen. Skattestyrelsen arbejder målrettet med at
effektivisere arbejdsgange og optimere arbejdsprocesser. Dette med henblik på at opnå
lavere svartider, mere korrekte registreringer og lavere administrative byrder for borgere i
indberetningen. Skattestyrelsen har også i spidsbelastningsperioder allokeret yderligere
ressourcer til området med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Side 2 af 2