Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 69
Offentligt
2110165_0001.png
21. november 2019
J.nr. 2019 - 10102
Til Folketinget
Skatteudvalget
Alle Folketingets partier blev med
Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet
fra april
2019 enige om en række initiativer, der skal øge regelefterlevelsen og mindske risikoen for
svig på motorområdet.
Aftalen omfatter initiativer på følgende områder: i) eksport af brugte køretøjer, ii) import
af brugte køretøjer og iii) import af nye køretøjer.
Initiativerne i aftalen er under implementering i Skatteforvaltningen, ligesom Motorstyrel-
sen er ved at afdække eventuelle yderligere udfordringer på området. Det blev derfor af-
talt, at der skulle følges op i forhold til at igangsætte eventuelle politiske initiativer.
Der blev i forbindelse med indgåelsen af aftalen lagt op til, at der skulle afholdes et op-
følgningsmøde i andet halvår 2019. Jeg vil dog foreslå, at mødet i stedet afholdes først i
det nye år, idet det derved vil være muligt at give en mere fyldestgørende opfølgning på
motorområdet, herunder særligt ift. import af brugte køretøjer, ligesom det vil være mu-
ligt at give et mere konsolideret overblik over observationerne fra kontrolprojektet vedrø-
rende import af nye biler.
Jeg ser frem til at drøfte motorområdet og vil sørge for, at der bliver indkaldt til møde.
Morten Bødskov
/ Magnus Rønning-Andersson