November 2019
Fakta om udbytte-
forlig fra maj 2019
Forliget med 61 amerikanske pensionsplaner og en række dertil
knyttede personer og selskaber og dets tilknytning til en tysk
bank
I maj 2019 indgik Skattestyrelsen et forlig med 61 amerikanske pensionsplaner og en række
dertil knyttede personer og selskaber i en del af det samlede sagskompleks om udbytterefu-
sion.
Forligsaftalen går i hovedtræk ud på, at de 61 pensionsplaner m.fl. skal betale et beløb på
1,6 mia. kr. til den danske stat. Beløbet svarer til det, som forligsparterne direkte eller indi-
rekte har modtaget af samlet set ca. 2,9 mia. kr., som de 61 pensionsplaner har ansøgt om i
udbytterefusion, samt et mindre beløb, som en del af forligsparterne har modtaget via an-
dre 19 pensionsplaner. I beløbet indgår endvidere den fortjeneste, som en tysk bank, der er
ejet af enkelte af forligsparterne, har oppebåret ved at deltage i transaktionerne.
Skattestyrelsen skal til gengæld frafalde alle civile krav, som styrelsen har mod forligspar-
terne. Kravet over for de 19 pensionsplaner og andre, der har været involveret i disse tilba-
gesøgninger, frafaldes ikke.
Resten af refusionsbeløbene er tilgået andre aktører udover forligsparterne, herunder bl.a.
såkaldte
custodians,
der har stået for at udstede dokumentation for ejerskab af de fiktive ak-
tier, som pensionsplanerne har søgt om refusion på baggrund af. Disse aktører er eller vil
blive sagsøgt for deres rolle i refusionsansøgningerne.
Forligssummens sammensætning
Betalingen af forligssummen falder i flere rater: En straksbetaling på 950 mio. kr., som Skat-
testyrelsen allerede har modtaget henover sommeren 2019, og en restbetaling på 650 mio.
kr., som skal afvikles inden for en periode på op til fire år.
En del af restbetalingen på de 650 mio. kr. vil blive finansieret ved salget af en tysk bank,
hvor enkelte af forligsparterne er hovedaktionærer. Dette er et vilkår i forligsaftalen, og der
skabes herved yderligere sikkerhed for, at restbetalingen i forligsaftalen faktisk bliver betalt.
Vilkåret om at lade salgssummen fra banken finansiere en del af forligssummen var et afgø-
rende vilkår for forligsaftalen. Hvis ikke Skattestyrelsen havde accepteret dette, var der ikke
opnået en forligsaftale, og værdien af banken var muligvis ikke blevet anvendt til at dække
en del af Skattestyrelsens krav.
Vilkåret vurderes i øvrigt som rimeligt, da dækning af Skattestyrelsens krav hos både hoved-
aktionærerne og banken må anses for dobbeltdækning. Banken har således fungeret som
custodian
i forbindelse med ansøgninger om udbytterefusion fra de 61 pensionsplaner for ca.
1,1 mia. kr. af de ca. 2,9 mia. kr., som de 61 pensionsplaner m.fl. har været involveret i, og er
aktuelt sagsøgt i England for dette krav.
Kravet på 1,1 mia. kr. var således rejst over for både de 61 pensionsplaner m.fl. og banken,
men kan kun opnå dækning én gang.