SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 66: Ministerredegørelse til beretning nr. 22/2018 om udviklingen af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 66
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

20. november 2019

J.nr. 2019-9277

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Telefon +45 33 92 33 92

Mail [email protected]

www.skm.dk

Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Stats-

revisorernes bemærkninger om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslut-

ning af fordringshavere.

Statsrevisorerne har den 23. september 2019 bedt mig om at redegøre for de foranstalt-

ninger og overvejelser, som

Beretning nr. 22/2018 om udviklingen af det nye inddrivelsessystem og

tilslutning af fordringshavere

og Statsrevisorernes bemærkninger giver anledning til.

I det følgende fremgår mine kommentarer til beretningens konklusioner og Statsreviso-

rernes bemærkninger hertil. Såfremt Statsrevisorerne måtte have et ønske herom, stiller

jeg mig gerne til rådighed for yderligere afklaring af forhold i beretningen.

Udvikling af det nye inddrivelsessystem PSRM

Som det indledningsvis fremgår af statsrevisorernes bemærkninger, er formålet med ud-

viklingen af Skatteministeriets nye inddrivelsessystem at genoprette inddrivelsen af borge-

res og virksomheders gæld til det offentlige. En afgørende forudsætning for en genopret-

ning af inddrivelsesområdet er således genetablering af en systemunderstøttet gældsind-

drivelse. Det betyder, at selve inddrivelsessystemet skal være færdigudviklet og ibrugtaget,

samt at alle offentlige fordringshavere er tilsluttet det nye system.

Jeg tager til efterretning, at Statsrevisorerne finder det meget beklageligt, at Skatteministe-

riets udvikling af det nye inddrivelsessystem, PSRM, og tilslutningen af fordringshavere er

væsentligt forsinket i forhold til ministeriets forventninger og planer.

I den forbindelse er det vigtigt at skelne imellem de to forløb, nemlig færdigudviklingen af

inddrivelsessystemet og tilslutning af fordringshavere hertil.

Inddrivelsessystemet var stort set færdigudviklet efter planen primo 2019. Der udestår

færdiggørelse af enkelte funktionaliteter, som forventes afsluttet omkring årsskiftet

2019/2020. Dog er der i forbindelse med idriftsættelse af udlægs- og fogedbogsfunktiona-

litet primo november konstateret fejl, som medfører, at funktionaliteten pt. ikke kan

ibrugtages som forudsat. Der arbejdes på at udbedre fejlene og fastsætte en dato for

ibrugtagning. På det foreliggende grundlag forventes funktionaliteten at kunne ibrugtages

primo 2020. Som det fremgår af beretningen, har der i forbindelse med implementeringen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 66: Ministerredegørelse til beretning nr. 22/2018 om udviklingen af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

af systemet været udfordringer med systemets driftsstabilitet og ydeevne, og der er iværk-

sat udbedrende tiltag.

PSRM er taget i brug i Gældsstyrelsen, og der inddrives løbende gæld på vegne af de for-

dringshavere, som indtil videre er tilsluttet systemet. Ultimo oktober var der inddrevet

gæld for i alt knap 400 mio. kr. i det nye system. I takt med at fordringshavere tilsluttes

det nye system, vil aktiviteten og provenuet i PSRM stige.

Tilslutning af fordringshavere til PSRM

Statsrevisorerne konstaterer, at Skatteministeriets planer og forventninger har været for

optimistiske, og at ministeriet har undervurderet kompleksiteten og omfanget af opgaven

med at udvikle et nyt inddrivelsessystem.

Jeg er enig i, at der fremover er behov for realistiske planer. I forhold til tilslutningen af

fordringshavere til PSRM står det klart, at den oprindelige målsætning om at have tilslut-

tet størstedelen af fordringshaverne i 2019 ikke kan indfries. Dette finder jeg ligeså bekla-

geligt som statsrevisorerne, og af samme årsag er den samlede tidsplan blevet tryktestet.

Henset til de udfordringer og den kompleksitet, der er konstateret i tilslutningsforløbene

hidtil, forventes det på det foreliggende grundlag, at tilslutningen af fordringshaverne til

PSRM tidligst vil være gennemført i 2021. Forlængelsen af tidsplanen skal primært ses i

lyset af fordringshaveres udfordringer med at leve op til kravene for tilslutning til PSRM

og de deraf afledte behov for systemtilpasninger hos fordringshavere.

Systemudviklingsaktiviteter hos fordringshavere vil have betydning for tidspunktet for,

hvornår de berørte fordringshavere kan tilkobles systemet. Det gælder især for Skattefor-

valtningens egne systemer. Det gør, at tidsplanen er behæftet med usikkerhed. Tidsplanen

justeres derfor i takt med fremdriften af den enkelte fordringshavers tilslutningsforløb.

Orientering af Folketinget

Statsrevisorerne bemærker, at de finder det meget utilfredsstillende, at Skatteministeriet

ikke har orienteret Folketinget om den utilstrækkelige fremdrift i projektet. Jeg har fået

oplyst, at status, fremdrift og risici i udviklingen af PSRM og tilslutning af fordringshavere

løbende er forelagt Finansudvalget i hele udviklingsperioden i forbindelse med kvartals-

vise tekniske gennemgange.

Det fremgår endvidere af beretningens punkt 66, at

Skatteministeriet løbende har orienteret Fol-

ketingets Finansudvalg om problemstillinger og risici i onboardingen samt ministeriets håndtering heraf.

Jeg tager statsrevisorernes bemærkning til efterretning, og jeg vil som skatteminister gene-

relt bestræbe mig på at etablere et tæt samarbejde med Folketinget, herunder løbende ori-

entere om genopretningen af inddrivelsesområdet.

Udviklingen i gælden til det offentlige

Statsrevisorerne bemærker, at den nedsatte inddrivelse medfører stigende gæld og tab for

staten, samtidig med at den påvirker retsfølelsen og tilliden til skattemyndighederne.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 66: Ministerredegørelse til beretning nr. 22/2018 om udviklingen af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

Jeg er enig i, at situationen på skatteområdet de seneste år

–

herunder inddrivelsesområ-

det

–

generelt kan have påvirket borgere og virksomheders tillid til skattemyndighederne

negativt. For at genoprette tilliden er der behov for at sikre tilstrækkelig ro og realisme i

det videre genopretningsarbejde. Det kommer til at tage tid, og det kommer til at kræve

mange ressourcer. Derfor er jeg også enig i, at der sideløbende med genopretningsarbej-

det sættes ind med supplerende tiltag, der kan understøtte gældsinddrivelsen.

Jeg er også enig i, at niveauet i gælden til det offentlige er utilfredsstillende. Samtidig er

det forventningen, at den samlede gæld under inddrivelse vil fortsætte med at stige

–

også

når gældsinddrivelsen er fuldt genoprettet. Det skyldes primært, at Gældsstyrelsen lovgiv-

ningsmæssigt er afskåret fra at kunne inddrive gæld hos en stor gruppe skyldnere

–

både

på kort og langt sigt

–

på grund af skyldnernes manglende betalingsevne. Hertil kommer,

at der stiftes ny gæld af både nuværende og nye skyldnere, og at der tilskrives renter på

gælden.

Fuld inddrivelsesaktivitet forventes således ikke at være tilstrækkeligt til at bremse stignin-

gen i den samlede nominelle persongæld, bl.a. fordi gælden for de skyldnere, der enten

har meget begrænset eller slet ingen betalingsevne, vil fortsætte med at vokse alene som

følge af rentetilvæksten. Kursværdien af gælden

–

dvs. den gæld, der rent faktisk forventes

at kunne inddrives

–

må forventes at ligge på et nogenlunde stabilt niveau ved fuld inddri-

velsesaktivitet, selvom den nominelle gæld stiger.

Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 3 af 3