Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 64
Offentligt
2107819_0001.png
Notat
19. november 2019
J.nr. 2019-1738
Kontor:
Selskab, aktionær og erhverv
Initialer:
HLo
Status for anvendelse af aktiesparekontoen
Aktiesparekontoen blev indført den 1. januar 2019 som udmøntning af en del af aftalen
om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017 mellem den daværende rege-
ring (Venstre, Konservative, Liberal Alliance), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. So-
cialdemokratiet stemte for lovforslaget, mens Enhedslisten, Alternativet og SF stemte
imod.
Aktiesparekontoen er indført med et loft for indskuddet på 50.000 kr. Forligspartierne
havde aftalt, at der på baggrund af en analyse af ordningens anvendelse hvert år
–
første
gang i juni 2019
–
skulle tages stilling til, om der er grundlag for at forhøje loftet med
50.000 kr. pr. år, så loftet udgør 200.000 kr. i 2022 og frem. En forhøjelse af loftet kræver
lovgivning.
Aktiesparekontoen er en særlig konto i et pengeinstitut, hvor personer kan placere opspa-
ring i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Afkastet beskattes med 17 pct.
efter lagerprincippet. Afkast på aktiesparekontoen beskattes således lempeligere end al-
mindeligt aktieafkast, der beskattes med 27/42 pct.
Erfaringer med aktiesparekontoen
Skatteforvaltningen kan endnu ikke bidrage med oplysninger om anvendelsen af aktiespa-
rekontoen. Det skyldes, at skattemyndighederne først modtager første indberetning fra
bankerne om ordningen i januar 2020 dækkende kalenderåret 2019. Skatteministeriet har i
stedet modtaget oplysninger om anvendelsen af ordningen fra VP-SECURITIES og Fi-
nans Danmark.
Ifølge VP-SECURITIES er der pr. den 17. oktober 2019 oprettet 34.656 aktiesparekonti.
Langt de fleste er oprettet i januar 2019, hvorefter tendensen har været faldende. I sep-
tember er der tilmed ophævet flere konti, end der er oprettet mens der igen har været et
positivt antal nettooprettelser i første halvdel af oktober,
jf. figur 1.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Notat om status for anvendelse af aktiesparekontoen
2107819_0002.png
Figur 1. Antal oprettede aktiesparekonti (netto)
Antal
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
-2.000
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Antal
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
-2.000
Anm.: Okt er til og med 17. oktober.
Kilde: VP-SECURITIES.
Finans Danmark har pr. den 1. maj 2019 afgivet en række statistiske oplysninger om ak-
tiesparekontoen på baggrund af indberetninger fra en række banker. Det har ikke været
muligt at få nyere tal fra Finans Danmark. Finans Danmark har oplyst følgende pr. den 1.
maj 2019, idet de dog har taget forbehold for, at oplysningerne ikke er helt præcise som
følge af forskel i kvaliteten af indberettede oplysninger:
-
-
-
-
76 ud af Finans Danmarks 80 medlemmer tilbyder oprettelse af aktiesparekonto.
Der er i alt er indskudt ca. 832 mio. kr.
Ca. 52 pct. er oprettet med max indskud på 50.000 kr.,
jf. figur 3.
Der er i gennemsnit indskudt ca. 32.000 kr. pr. aktiesparekonto,
jf. figur 2.
Indskud på aktiesparekonti
Figur 2. Gennemsnitligt indskud på
aktiesparekonti
Kr.
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Kr.
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Figur 3. Aktiesparekonti med udnyttet loft
48%
52%
32.000
12.500
Alle konti Konti, hvor
loftet ikke
er udnyttet
fuldt ud
Fuldt udnyttet loft
Kilde: Finans Danmark (pr. 1. maj 2019).
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Notat om status for anvendelse af aktiesparekontoen
2107819_0003.png
De modtagne oplysninger viser, at langt størstedelen af de personer, der har oprettet en
aktiesparekonto, har investeret i værdipapirer i forvejen. Halvdelen af opsparerne har ud-
nyttet loftet, mens gennemsnitsindskuddet udgør ca. 12.500 kr. for de opsparere, der ikke
har udnyttet loftet fuldt ud,
jf. figur 2.
Det har ikke været muligt at få valide oplysninger om, i hvilket omfang der er investeret i
danske aktier, ligesom Finans Danmark ikke har haft grundlag for at udtale sig om opspa-
rernes geografiske fordeling eller indkomstforhold. Det er således eksempelvis ikke muligt
at udtale sig om, hvorvidt det primært er topskatteydere, der har benyttet ordningen.
Provenuvirkninger
Der er allerede afsat finansiering til en løbende forhøjelse af loftet på aktiesparekontoen
med 50.000 kr. pr. år i 2020-2022, så loftet udgør 200.000 kr. i 2022 og senere. Hvis det
ikke besluttes at forhøje loftet, vil det således indebære et merprovenu,
jf. tabel 1.
Det be-
mærkes, at det indgår i regeringens oplæg til FFL20, at loftet ikke forhøjes.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at fastholde loftet på aktiesparekontoen på 50.000 kr.
Mio. kr. (2019-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
Kilde: Skatteministeriet.
2020
80
60
60
2021
150
110
100
2022
200
150
140
2023
200
150
140
2024
200
150
140
2025
200
150
140
Varigt
200
150
140
Side 3 af 3