Fra:
Sendt:
17. november 2019 11:39
Til:
Emne:
Opfordring til at arbejde sammen om at forenkle reglerne
Til Skatteudvalget og skatteministeren
Jeg vil gerne sende en opfordring til både politikerne og skatteministeren om at arbejde sammen om at
forenkle reglerne!
I lyset af de mange udfordringer med at få it-systemer mv. til at fungere optimalt, mener jeg, at der er al mulig
grund til at tænke regelforenkling.
Skatteministeren har den 13. november 2019 fx orienteret Finansudvalget om status på
opkrævningsområdet (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/FIU/bilag/42/index.htm).
Det fremgår bl.a., at der er problemer med at få tilsluttet Skattekontoen til PSRM, og at det kræver en række
ændringer i Skattekontoen og en række fødesystemer, samt at det er behæftet med væsentlige risici.
Jeg mener, at man bør undersøge hvilke ændringer af systemerne der er behov for, og at man bør overveje,
om man kan undgå nogle af ændringerne ved at lave lovændringer i stedet for (eller i det mindste gøre
systemændringerne lettere at gennemføre).
Hvis det fx er datoerne for stiftelsen af fordringen og/eller starten af forældelsesperioden, der er problemet,
så bør dette kunne løses med lovgivning.
Man kunne fx vedtage, at når fordringer overføres fra Skattekontoen til PSRM, så sættes stiftelsesdatoen og
forældelsesfristen til den dato, hvor fordringen overføres til PSRM. Man kunne også sætte datoen til den 1.
januar i det år, hvor fordringen overføres til PSRM.
Tilsvarende kunne man i øvrigt gøre med alle fordringer, der overføres til PSRM, hvis der mangler en
stiftelsesdato, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt datoen er den rigtige.
Dog bør en sådan regel formulere således, at det kun gælder fordringer, der ikke er forældede på tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
En sådan lovændring vil betyde, at forældelsesfristen i en række sager vil blive længere end ellers. Men
meningen med PSRM er jo, at systemet automatisk skal afbryde forældelsen. Hvis man fastholder, at det
skal være den korrekte dato, der står i systemet, så vil PSRM blot skulle afbryde forældelsen tidligere. Det
får derfor ingen betydning for skyldneren
–
andet end eventuelle forskelle i omkostningerne til at afbryde
forældelsen.
Er det ikke datoerne, der er problemet, så er der muligvis andre ting, man kan beslutte for at gøre
implementeringen lettere.
Et andet problem på skatteområdet er overskueligheden og forståeligheden af lovene. Der vil jeg gerne
fremhæve Miljø- og Fødevareministeriet,
der har ”Lovkompasset” (https://mfvm.dk/ministeriet/i-nationens-
tjeneste/lovkompasset/).
Målet med Lovkompasset er at samle lovgivningen i nogle love, der naturligt hører
sammen, og derefter at sammenskrive dem på en logisk og forståelig måde.
Det mener jeg, at man også bør gøre på skatteområdet. Man har allerede samlet lovgivningen i fx
afskrivningsloven, kursgevinstloven osv. Men man kan gøre mere.
Eksempelvis kan nævnes statsskatteloven fra 1922, der er en vigtig lov, som er ændret mange gange
gennem de snart 100 år loven har eksisteret. Men til trods for dette er der ikke udarbejdet en officiel
lovbekendtgørelse. Det betyder, at det er tidskrævende arbejde, hvis man vil finde ud af, hvilke dele, der
fortsat er gældende.