Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2083247_0001.png
Fra:
Jens Groot [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. oktober 2019 10:32
Til:
'Skatteministeriet ([email protected] ' <[email protected]>;
[email protected]
Cc:
Tina Grønlund <[email protected]>
Emne:
Brev til Skatteminister Morten Bødskov
Til skatteminister Morten Bødskov
Justitsminister Trine Bramsen
Transportminister Benny Engelbrecht
Folketingets skatteudvalg
Folketingets retsudvalg
Folketingets transportudvalg
I forbindelse med en voksende frustration blandt danske vognmænd og
chauffører over den uretfærdige forskelsbehandling, der er m.h.t.
opkrævning af bøder til danske og udenlandske vognmænd/chauffører,
anmoder Frie Danske Lastbilvognmænd om, at de ansvarlige politikere og
myndigheder tager skridt til en ændring.
Det er fuldkommen urimeligt, at SKAT ikke overdrager ubetalte
udenlandske bødeforlæg til Gældsinddrivelsen. Der er, siden 1. 2019 i år,
uddelt 2.847 bøder på hver 2.040 kr. til udenlandske chauffører, men kun
382 af dem har betalt bøderne. Derved går statskassen glip af over fem
millioner kr.
Seriøse danske vognmænd og deres veluddannede chauffører, kæmper i
forvejen mod danske kolleger og kørselsrekvirenter, der i stor stil anvender
social dumping til at udkonkurrere dem, hvis biler er registreret i Danmark
og hvis chauffører aflønnes efter gældende danske overenskomster.
Det er en hån mod seriøse danske vognmænd og chauffører, at
udlændingene slipper, mens danskerne må betale. Derved bidrager SKAT
til at øge forskelsbehandlingen. Vi fik 25 timers begrænsning i forsøg på
for alvor at stoppe udenlandske chaufførers talrige ulovlige ugehvil i
lastbilen.
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 2/10-19 fra FDL - Frie danske lastbilvognmænd om opkrævning af bøder til danske og udenlandske vognmænd
2083247_0002.png
Det var faktisk en god ide, men den virker altså ikke, fordi udlændingene
blot smider parkeringsvagternes bødeforlæg væk. Så det er kun danske
vognmænd og chauffører, som betaler bøderne på 2.040 kr. for ulovlig
parkering. Som vores medlemmer, og deres kolleger over det ganske land,
siger: Vi er nået dertil, hvor nok er NOK.
FDL
håber derfor, at de ansvarlige politikere og embedsmænd snarest
muligt tager problemet op. Vi ved godt, at både politikere og embedsmænd
har nok at lave, men den nævnte forskelsbehandling er så udtalt, at de
ansvarlige bør udvise handlekraft og sætte tingene ind i rette perspektiv.
Vi tillader os at forvente et svar fra de ansvarlige!
p.f.v.
Jens Groot
Kontorleder
Med venlig hilsen
Kontorleder FDL / Jens Groot
Transitvej 10
7100 Vejle
Tlf. 86 88 05 44
Mobil: 40 57 05 44
[email protected]