Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 46
Offentligt
2097402_0001.png
Skatteudvalget den 31. oktober 2019
Teknisk gennemgang -
beskatning af aktionærlån
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Præsentationen fra teknisk gennemgang den 31. oktober 2019 af reglerne om aktionærlån fra Skatteministeriet
2097402_0002.png
Politisk baggrund for beskatningen af aktionærlån
SKATs indsatsprojekter viste:
Teknisk gennemgang af
aktionærlån
I 2010 var der mere end 15.000 udestående
aktionærlån svarende til lån på
ca. 4 mia. kr.
En
fordobling siden 2006.
Lån i eget selskab blev i vidt omfang brugt som en
kassekredit
til at finansiere hovedaktionærens
privatforbrug.
Det var en klar
skattemæssig fordel
at omdøbe
skattepligtig løn og skattepligtigt udbytte til et skattefrit
lån.
Lånene trådte i mange tilfælde i stedet for løn eller
udbytte, da det ofte ikke var hensigten at
tilbagebetale
lånene.
Formålet med beskatning af aktionærlån
Fjerne incitamentet til at optage lån som et
skattefrit alternativ til skattepligtig løn eller udbytte.
Bred politisk opbakning
Værnsreglen blev vedtaget med et bredt
flertal bestående af S, V, DF, RV, SF og EL.
2
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Præsentationen fra teknisk gennemgang den 31. oktober 2019 af reglerne om aktionærlån fra Skatteministeriet
2097402_0003.png
Teknisk gennemgang af beskatning af
aktionærlån
–
gældende regler
Ligningslovens § 16 E
Beskatningen af aktionærlån blev indført i 2012 med
virkning for lån optaget den 14. august 2012 eller senere.
Teknisk gennemgang af
aktionærlån
Alle aktionærlån
beskattes
Skatteretligt sondres der ikke mellem lovlige og ulovlige aktionærlån.
Alle aktionærlån beskattes. En sondring vil bl.a. give problemer i
relation til lån i udenlandske selskaber.
Hovedproblemet er, at mange aktionærer blander selskabets
økonomi sammen med privatøkonomien.
Et aktionærlån opstår bl.a. som følge af en hovedaktionærs kontante
hævninger i selskabet eller ved, at selskabet afholder
hovedaktionærens udgifter.
Der er følgende betingelser for, at aktionærlån
beskattes:
Hvordan opstår
et aktionærlån?
1
Lånet ydes af et selskab med begrænset ansvar (typisk et
dansk A/S eller ApS) eller et tilsvarende udenlandsk
selskab.
Personen, der modtager lånet, har sammen med
nærtstående en bestemmende indflydelse over det
långivende selskab, fx en hovedaktionær.
Beskatning som udbyt-
te eller løn
2
Reglerne betyder, at et aktionærlån ikke er et lån i skattemæssig
henseende. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel til
aktionæren dvs. som skattepligtig løn eller udbytte
.
Kun reelle aktionærlån
omfattes
Ligningslovens § 16 E omfatter ikke lån, som et selskab yder som
led i sædvanlige forretnings- og markedsmæssige dispositioner fx i
forbindelse med udlæg eller rejseafregninger.
3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Præsentationen fra teknisk gennemgang den 31. oktober 2019 af reglerne om aktionærlån fra Skatteministeriet
2097402_0004.png
De rejste problemstillinger ved beskatning af
aktionærlån
•
Skattemæssigt foreligger der ikke et lån. Selskabsretligt eksisterer der fortsat et lån, som skal tilbagebetales.
Den forskellige selskabsretlige og skattemæssige behandling af lånet giver udfordringer for aktionæren.
•
For at kunne tilbagebetale lånet, hæver aktionæren ofte løn eller udbytte i selskabet, som beskattes
selvstændigt. Aktionæren beskattes således dels ved lånoptagelsen og dels af midler, der efterfølgende hæves
og anvendes til indfrielsen.
Teknisk gennemgang af
aktionærlån
•
En indfrielse af lånet fører ikke til en ophævelse af beskatningen. Det skyldes, at tilbagebetalingen
skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet, idet der ikke skattemæssigt anses at foreligge et lån.
•
Dermed havner aktionæren ofte i den uheldige situation reelt at blive beskattet to gange. I nogle tilfælde flere end
to gange, hvis aktionæren løbende optager lån, som løbende tilbagebetales med beskattede midler.
•
En løsning efter gældende regler kan være, at selskabet udlodder lånet til aktionæren. Hermed bortfalder lånet
selskabsretligt. Udlodningen beskattes ikke, da lånet ikke eksisterer skattemæssigt. Mange aktionærer finder
denne løsning for tung og kompliceret. Det er heller ikke alle, der er opmærksomme på løsningen.
4
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Præsentationen fra teknisk gennemgang den 31. oktober 2019 af reglerne om aktionærlån fra Skatteministeriet
2097402_0005.png
Eksempel på beskatning
En hovedaktionær låner 100.000 kr. af sit selskab. Lånet anses for en hævning uden tilbagebetalingspligt og
beskattes ved optagelsen. Selskabsretligt eksisterer lånet dog stadig og skal tilbagebetales.
For at kunne tilbagebetale lånet trækker aktionæren penge ud af selskabet via en udbytteudlodning. Udbyttet
beskattes hos aktionæren, selv om provenuet benyttes til at tilbagebetale lånet.
Teknisk gennemgang af
aktionærlån
Lånet og udbytteudlodningen har udløst en skat for aktionæren på 114.413 kr. Netto har aktionæren
modtaget 58.000 kr. efter skat.
Aktionærlån på 100.000 kr
Aktionærens likviditet
Beskatning (42 pct.)
Lånoptagelse
Udbytteudlodning
Tilbagebetaling af lånet
Total beskatning
Samlet nettolikviditet for
aktionæren
100.000 kr.
172.413 kr.
(100.000 kr.)
(114.413 kr.)
58.000 Kr.
42.000 kr.
72.413 kr.
-
114.413 kr.
5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Præsentationen fra teknisk gennemgang den 31. oktober 2019 af reglerne om aktionærlån fra Skatteministeriet
2097402_0006.png
Den rejste kritik
•
Kritikken har ikke gået på beskatningen af selve lånet, idet der generelt er forståelse for hensynet bag reglerne
om beskatning af aktionærlån. Kritikken går på den merbeskatning, der nogle gange udløses, når aktionæren
forsøger at rette op på situationen ved at indfri lånet.
Teknisk gennemgang af
aktionærlån
•
Kritikere har peget på en række løsningsmodeller:
i.
ii.
Lovgivningen bør ændres, så tilbagebetaling af lånet ikke anses for en gave, men et udlån til selskabet.
Det skulle give mulighed for en senere hævning uden yderligere beskatning.
Adgangen til omgørelse bør udvides, så der gives tilladelse til at reparere på den yderligere beskatning
derved, at indfrielsen af lånet ophæves.
Udlodning af udbytte, der er øremærket til tilbagebetaling af lånet, bør ikke beskattes, men sidestilles
med en udlodning af selve lånet, som efter gældende regler ikke udløser beskatning.
Selskabslovgivningen bør ændres, så der skabes sammenhæng mellem selskabslovgivningen og
skatteretten.
iii.
iv.
•
Skatteministeriet er i færd med at undersøge, om der kan peges på enkle løsninger på problemet med
merbeskatning. Det er dog en kompleks problemstilling, idet hovedsigtet med reglerne bør fastholdes
–
nemlig at
fastholde beskatningen af selve lånet.
•
Skatteministeriet arbejder med henblik på, at der kan fremsættes evt. lovgivning i næste folketingssamling.
6